En 39-årig hollandsk mand er i dag blevet idømt ni måneders fængsel, hvoraf de tre måneder er ubetinget, for hvidvask samt forsøg på hvidvask af 835.000 kroner i Vejle.
Han blev desuden udvist med indrejseforbud i seks år. Dommen blev modtaget.
Dansk Metal: Økonomisk indsprøjtning sikrer arbejdsro
Det er yderst positivt, at regeringen nu vil investere massivt i erhvervsuddannelserne, så der kan komme ro om en af hjørnestenene, når vi skal sikre den grønne omstilling.
Dansk Metal har i mange år kaldt på investeringer i erhvervsskolerne i stedet for besparelser. Derfor er det meget positivt, at regeringen nu foreslår at investere massivt i erhvervsuddannelserne. Helt konkret drejer det sig om 310 millioner kroner i 2024 stigende til 910 millioner kroner om året i 2030 og frem.
– Vi har nærmest kun oplevet nedskæringer, og derfor er det her fantastisk. Det sikrer arbejdsro til erhvervsskolerne, så de også kan fokusere på langsigtede investeringer i for eksempel trivsel, kvalitet og uddannelsesmiljøer. Nu behøver de ikke kun tænke på, hvordan de skal betale næste regning, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsessekretariat.
Erhvervsuddannelserne spiller en helt central rolle i den grønne omstilling, fordi det er her, der uddannes smede, industriteknikere og mekanikere, som skal sørge for, at de store tanker om alt fra fjernvarme til havvind bliver til virkelighed.
Teknologien udvikler sig hele tiden, og derfor er det utrolig vigtigt med tidssvarende maskiner og kvalificerede undervisere, som kan uddanne fremtidens faglærte.
– Vores faglærte er nogle af de dygtigste i verden, og det skal de blive ved med at være. Det skal blandt andet sikres ved at tiltrække og fastholde de dygtigste undervisere. Samtidig skal maskinerne på erhvervsuddannelserne opdateres, så eleverne kan arbejde med det, de også møder ude på virksomhederne. Det er helt centralt, hvis vi skal fastholde dem på uddannelsen, siger Kasper Palm.
De store investeringer giver grund til at juble, men det er vigtigt, at de ikke bliver en sovepude. Fastholdelse er nemlig kun en del af problemet.
– Vi skal også sørge for, at flere vælger erhvervsuddannelserne. Sker det ikke, lykkes vi ikke med den grønne omstilling, og det er jo et bundet mål. Derfor må investeringerne ikke stå alene. Det er også helt afgørende at se på, hvordan vi sikrer, at flere vælger erhvervsuddannelserne fremfor på gymnasiet. Det kan for eksempel ske via dimensionering, eller ved at indføre et højere adgangskrav på gymnasiet, siger Kasper Palm.
3F: Forslag baner vej for flere faglærte
Socialdemokratiet vil bruge yderligere mellem 300 og 900 millioner kroner på erhvervsskolerne, og det er et stort og godt skridt mod flere faglærte, mener 3F’s formand Henning Overgaard.
– Hvis forslaget bliver en realitet, er det et supergodt og kæmpe skridt i den helt rigtige retning. Og det er afgørende, at der er tale om årlige, permanente bevillinger, noget vi i 3F gennem de sidste mange år har kæmpet for.
Det mener 3F’s formand Henning Overgaard om Socialdemokratiets nye udspil om erhvervsskolerne.
– Dette initiativ er helt nødvendigt for at rette op på mange, mange års forsømmelser af erhvervsuddannelserne. Nu kan vi skabe uddannelser, der bedre lever op til de krav om kvalitet, som især de unge efterspørger. Jeg håber og tror, at dette kan være med til at få flere unge fremover til at vælge en erhvervsuddannelse – der er nemlig hårdt brug for dem ude i erhvervslivet, siger Henning Overgaard.
– Skolerne skal i gang med at skabe et bedre studiemiljø, som tiltrækker unge. Samtidig skal både bygninger, materialer og lærerkræfter forbedres, så kvaliteten af uddannelserne hæves. Regeringens tanke om at lade en faglært uddannelse være adgangsbillet til en videregående uddannelse er en god ide, som ligger fint i tråd med vores egne tanker. Men det vigtigste er, at vi nu får skabt et reelt alternativ til gymnasiet – også set med de unges øjne, siger Henning Overgaard.
– Vi skal bruge flere kræfter på at fortælle de unge og deres forældre, at der er hårdt brug for de unges arbejdskraft til at skabe den grønne omstilling. Grøn omstilling skabes ikke bag polerede hæve-sænkeborde i København men af dygtige, faglærte med kloge hænder, der brænder for en bæredygtig fremtid. Klima, miljø og grøn omstilling er nøgleord for de unge. Nu kan de selv være med til at påvirke udviklingen gennem en kvalitets-uddannelse på en erhvervsskole. Det er jeg meget glad for,” siger Henning Overgaard.
En af de problemerne på erhvervsskolerne er ifølge forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, det store frafald.
– Det skal vi selvfølgelig finde løsninger på i de kommende forhandlinger. En væsentlig forudsætning for gode løsninger er, at erhvervslivet opretter lærepladser nok, så de unge ikke kommer til at stå med skægget i postkassen midt i deres uddannelse. Vi er på rette vej på dette område, men vi er slet ikke i mål endnu, og i 3F ser vi meget frem til kommende konstruktive forhandlinger om, hvordan vi bruger ressourcerne på den bedste måde til gavn for de unge, erhvervslivet og samfundet. Vi er mere end klar i 3F til disse drøftelser, siger Søren Heisel.
Lars Christiansen afviser at kommentere på rygte
Vedvarende rygter sender Fredericia Håndboldklubs Kristian Stoklund til KIF Kolding. FHK har offentliggjort, at Stoklund forlader klubben, men KIF vil hverken be- eller afkræfte rygtet.
Kristian Stoklund kom til FHK i sommeren 2018. Forinden havde han som ungdomsspiller spillet i FHK, og i en alder af 24 år vendte han retur til klubben med det formål at få klubben op i ligaen og tilbage til toppen af dansk håndbold.
Missionen er lykkedes. I sidste sæson blev Kristian Stoklunds rolle i FHK mindre, da Gudmundur Gudmundsson kom til klubben. Det har Stoklund nu taget konsekvensen af, da han ønsker nye udfordringer, når hans kontrakt udløber i sommeren 2024.
Allerede inden offentliggørelsen af FHK’s afgang af Stoklund sendte rygter playmakeren sydpå til Kolding. Efter offentliggørelsen er rygterne taget til. I forbindelse med offentliggørelsen skrev AVISEN, at kilder oplyste, at Stoklund fortsætter karrieren i KIF Kolding. Siden har andre medier fulgt i de fodspor og erfaret det samme.
AVISEN har nu forholdt KIF Koldings sportschef, Lars Christiansen, til oplysningerne.
– Jeg vil hverken be- eller afkræfte det. Jeg blev spurgt ind til det i går også, siger Lars Christiansen og oplyser, at KIF Kolding melder noget ud om fremtidige spillere, når de har noget på plads.
Til gengæld vil Lars Christiansen gerne oplyse, at KIF er i gang med at få næste sæsons hold på plads.
– Hvis vi ikke var i gang med det, var vi uambitiøse, og de spillere vi kigger på, ville vælge andre klubber. Så selvfølgelig kigger vi på, hvem vi har af afgange i sommeren 2024 og ser på, hvem vi skal have ind i stedet, forklarer Lars Christiansen.
Stoklund har i årerne i FHK været en stor profil. Med undtagelse af sæsonen 2020/21, hvor han blev skadet i foråret, blev han klubbens topscorer. Siden sommeren 2018 står Kristian Stoklund noteret for 138 turneringskampe, hvor det er blevet til 657 mål.
Hvis rygterne om Kristian Stoklund til KIF Kolding viser sig at holde stik, vil det ikke være første gang i historien, at en spiller er skiftet direkte fra FHK til lokalrivalerne fra KIF Kolding. Det skete også i 2010, da en ung Rasmus Jensen forlod FHK til fordel for KIF.
Nu kan det igen komme til at ske. KIF har i sommeren 2024 flere kontraktudløb, hvor det er offentliggjort, at spillerne ikke fortsætter i klubben. Playmakeren Sander Øverjordet, der er norsk landsholdsspiller, stopper i klubben, og Bjarke Christensen følger i hans fodspor. Også flere profiler som Vetle Rønningen og Magnus Brandbyge er angiveligt på vej væk, men det er endnu ikke offentliggjort. Derfor er rygtemøllen om nye spillere til KIF Kolding i gang, og en del af den mølle, er Stoklund, som holdet angiveligt skal bygges op om.
15 kilo kokain beslaglagt
Toldstyrelsen og Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagde mandag stor mængde narkotika ved grænsen. 32-årige mand varetægtsfængslet
Mandag aften beslaglagde Syd- og Sønderjyllands Politis udlændingekontrolafdeling UKA Vest og Toldstyrelsen en stor mængde narkotika ved grænsen.
I forbindelse med en toldundersøgelse blev der fundet 15 kilo kokain og 1000 ecstasy-piller i et køretøj. Bilens fører – en 32-årig polsk statsborger – blev anholdt og sigtet.
Manden blev klokken 11 tirsdag formiddag fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor dommeren varetægtsfængslede den 32-årige mand i fire uger.
Af hensyn til efterforskningen har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.
Topchefer skal rådgive om konsekvenser af globale spændinger for erhvervslivet
I en tid med geopolitiske spændinger har regeringen bedt en række topchefer og eksperter om input til at ruste dansk erhvervsliv. Det kommer til at foregå i et nyt Virksomhedsforum for globale risici.
Krig på europæisk jord, pres på forsyningskæder og geopolitiske spændinger er den nye virkelighed, som danske virksomheder opererer i. Det betyder, at markederne bliver mindre frie og mere usikre, og det skaber udfordringer for erhvervslivet.
Derfor har regeringen nedsat et nyt Virksomhedsforum for globale risici, hvor topchefer fra erhvervslivet og eksperter skal rådgive regeringen om rammevilkår og afhængigheder, der er særligt kritiske for dansk erhvervsliv og danske styrkepositioner.
– Verden er forandret, og med det kommer nye udfordringer, som danske virksomheder skal navigere i. Usikre markeder og forsyningskæder, der er gået i stå, er bare nogle er de udfordringer, som vores erhvervslivet skal tackle i hverdagen. Her har vi et ansvar for at sikre så meget stabilitet som muligt. Derfor er jeg glad for, at toppen af dansk erhvervsliv og førende eksperter vil komme med anbefalinger, så vi får fokus på sårbarhederne. Det handler kort og godt om sikre danske styrkepositioner og vækst, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Forummet skal levere konkrete anbefalinger til at nedbringe virksomhedernes sårbarhed over for globale risici, som kan give input til regeringens kommende globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.
– Dansk erhvervsliv står i en tid med mange komplekse udfordringer. Derfor er det et vigtigt arbejde, vi nu tager fat på i Virksomhedsforum for globale risici. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for arbejdet med at identificere sårbarheder og muligheder, samt give de danske virksomheder og regeringen nogle konkrete anbefalinger, så vi sammen har et stærkere værn mod globale kriser, siger formand for Virksomhedsforum for globale risici, Niels Smedegaard.
Virksomhedsforum for globale risici består af:
Niels Smedegaard (formand), bestyrelsesformand og medlem af bestyrelsen i ISS, DSV m. fl., samt tidligere CEO i DFDS
Asger S. B. Lauritsen, COO i FLSmidth
Carsten Egeriis, CEO i Danske Bank
Henrik Andersen, CEO i Vestas
Lisbeth Barnbæk Nielsen, CEO i BM Silo
Nader Mousavizadeh, CEO i Macro Advisory Partners
Stine Haakonsson, Lektor ved Copenhagen Business School
Tina Sejersgaard Fanø, Koncerndirektør i Novozymes
Forummet mødes efter planen første gang den 22. august 2023 og afleverer sine anbefalinger til regeringen inden sommeren 2024.
Ustabile forår presser dyr og planter i Arktis
Store udsving i forårets begyndelse i højarktis udfordrer en lang række organismer, viser ny forskning.
Arktiske organismer er veltilpassede til livet under de ekstreme klimatiske forhold, der findes i Arktis, og tidspunktet for eksempel blomstring, frøsætning og parring – også kaldet fænologi – for de fleste arter følger de lokale klimatiske forhold tæt.
Men hvis timingen af forskellige arter ikke reagerer på samme måde på klimaændringer, kan komme ud af synk. Dette vil være til skade for eksempelvis plantebestøvning, som er en nøglefunktion i ethvert økosystem.
– Der er enorme forskelle i de klimatiske forhold fra det ene år til det andet – faktisk så store at fænologien hos planter, insekter og fugle i modsætning til tidligere, hvor vi havde et økosystem som bevægede sig mod tidligere og tidligere forår til nu hvor økosystemet styres helt af et klima der varierer enormt fra år til år, siger professor Niels Martin Schmidt fra institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.
– Og selv i de år hvor de klimatiske forhold synes at være gunstige, kan nogle arter ikke udnytte dem – de har simpelthen nået grænsen for deres fænologiske plasticitet.
Han er hovedforfatter på en ny videnskabelig artikel om emnet og ansvarlig for indsamlingen af biologiske data på forskningsstationen Zackenberg under overvågningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring.
Fra tidlige til uberegnelige forårsfornemmelser
Forårets komme bliver således ikke længere konsekvent tidligere og tidligere på året, men ét forår kan være drastisk anderledes end det forrige.
– Vores undersøgelse viser, at klimaændringer er mere end “bare” fortsat opvarmning – i mange økosystemer, såsom højarktis, er det den klimatiske variation, der bestemmer dynamikken i økosystemet over tid, og i sidste ende hvordan hele det højarktiske økosystem trives, forklarer Niels Martin Schmidt.
For 15 år siden rapporterede forskere at foråret i højarktis rykkede sig fremekstremt hurtigt og at planter, insekter og fugle fulgte dette med samme hast. Kort sagt, foråret blev meget tidligere for de fleste arter i regionen. I dag er det store udsving i, hvornår foråret kommer, der udfordrer det vilde liv i Arktis.
– Det at fænologien i økosystemet ikke længere går i en bestemt retning men derimod er karakteriseret af enorm variation, betyder ikke at systemet er stabilt. Tværtimod betyder det at systemet er mere og mere uforudsigeligt, især når nogle arter ikke længere kan følge med de klimatiske forhold – og dette kan igen påvirke interaktioner mellem arter, siger Niels Martin Schmidt.
– Det delikate samspil mellem for eksempel blomstrende planter og bestøverne er helt afhængig af timingen, og hvis arter der normalt interagerer ikke længere rammer hinanden rent tidsmæssigt, kan det få store konsekvenser for eksempelvis planternes frøsætning. I sidste ende har det betydning for planternes evne til at tilpasse de nye klimaforhold, fastslår Niels Martin Schmidt.
Danmarks økonomi vokser
Danmarks BNP oplever let fremgang, mens EU stagnerer og USA vokser. Det viser nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Danmark har set en lille, men betydelig fremgang i BNP i 2. kvartal 2023, ifølge de nyeste data fra Danmarks Statistik. På trods af udfordringerne, der stadig stammer fra COVID-19, er denne stigning særligt bemærkelsesværdig i lyset af økonomisk stilstand i EU-landene.
BNP-indikatoren for 2. kvartal 2023 peger på en vækst på 0,2 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP. Denne stigning er primært drevet af medicinalindustrien og den offentlige sektor. På den anden side har sektorer som søtransport, forsyningsvirksomhed og handel trukket BNP-væksten ned.
I mellemtiden fortsætter beskæftigelsesindikatoren med at vise positive tegn. Med en stigning på 0,3 pct. i 2. kvartal, er Danmark vidne til en historisk uafbrudt fremgang på arbejdsmarkedet over de sidste to år.
Men mens Danmark har oplevet let vækst, står EU som helhed stille. Med en samlet BNP-vækst på 0,0 pct. i 2. kvartal, kontrasterer den europæiske union kraftigt med USA, som har set en sund BNP-vækst på 0,6 pct. Internt i EU er der også store variationer. Nord for Danmark oplevede Litauen en bemærkelsesværdig stigning på 2,8 pct., mens nabolandet Sverige så et fald på 1,5 pct. Spanien og Italien viser blandet performance, med henholdsvis en positiv vækst på 0,4 pct. og en tilbagegang på 0,3 pct. Imidlertid har Irland haft den mest markante forandring, med en stigning på 3,3 pct., som fulgte efter et fald på næsten samme niveau i 1. kvartal.
Mens mange af disse tal kan være hjælpsomme for nuværende, er det vigtigt at bemærke, at der er en vis usikkerhed ved opgørelsen af BNP-indikatoren, som forventes at være omkring ± 0,5 procentpoint. Dette skyldes både den anvendte metode samt de nuværende forhold med hensyn til dataindsamling.
Endelig bør det nævnes, at den nuværende usikkerhed vedrørende sæsonkorrektion som følge af COVID-19-pandemien kan have indflydelse på de oplyste tal. Med det i mente kan de endelige tal for både Danmark og andre EU-lande ændres, når Eurostat offentliggør opdaterede tal den 16. august kl. 11.
Med uforudsigeligheder og skiftende økonomiske klimaer på den globale scene, vil de kommende kvartaler uden tvivl bringe flere udviklinger. For nuværende er den danske økonomi stabil, men fortsat opmærksomhed på sektorielle bidrag og globale tendenser vil være afgørende for at forstå landets fremtidige økonomiske bevægelser.
Storebæltsbroen lukkes kortvarigt i den kommende uge
I den kommende uge udføres vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen. Det vil medføre kortvarige lukninger af forbindelsen i aften- og nattetimerne.
Storebæltsbroen vil blive spærret i korte intervaller mellem kl. 20.00 og 05.00 i uge 34. Det gælder mandag og tirsdag aften.
Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling vil ikke være tilladt. Der vil opstå kort ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik, da broen lukkes helt for biltrafik i ca. 45 minutter, mens trafikken omlægges, henholdsvis om aftenen og igen om morgenen.
Find prognose for trafikken de kommende weekender på Storebælts hjemmeside og få info om den konkrete trafiksituation via sms. Send til 1231 med teksten BRO INFO. Tjenesten ophører automatisk efter 7 dage.
DLG øger indtjeningen i 1. halvår
Med et driftsresultat (EBITDA) der rundede 1,1 mia. kr., fortsatte
DLG-koncernen de seneste års indtjeningsvækst i de første seks måneder af 2023. Det er en fremgang på 7 procent i forhold til rekordhalvåret i 2022, og koncernchef Kristian Hundebøll betegner halvårsregnskabet som meget tilfredsstillende.
Se nøgletal nederst.
Regnskabet for første halvår 2023 viser desuden, at DLG-koncernen realiserede et resultat før skat (EBT) på 374 mio. kr. mod 367 mio. kr. i samme periode sidste år. Omsætningen blev på 34,7 mia. kr. mod 37,2 mia. kr. i 2022, en tilbagegang der skal ses i lyset af et markant fald i det generelle prisniveau på korn, råvarer og energi i forhold til 2022.
– Regnskabet for første halvår er særdeles tilfredsstillende. Jeg er glad for at konstatere, vi fortsætter kursen med en pæn indtjeningsvækst under fortsat svære markedsvilkår. Hertil kommer at de faste omkostninger har været stigende med baggrund i inflationen, samtidig med at renteudgifterne er øget markant, siger DLG’s koncernchef, Kristian Hundebøll, og fortsætter:
– På den baggrund noterer jeg mig derfor med stor tilfredshed, at det er et regnskab, der ligeledes viser, at vi har formået at konsolidere os yderligere i forhold til sidste år. De finansielle nøgletal er forbedret, og vores egenkapital runder for første gang 8 mia. kroner.
Godt halvår inden for Food og Energy
Forretningsområdet Food kommer ud af første halvår med et EBITDA på 551 mio. kr. mod 506 mio. kr. sidste år. Fremgangen er primært drevet af gode resultater fra de landbrugs- og fødevarerelaterede forretninger i Danmark og Sverige.
Indenfor husdyrernæring bærer salget af grisefoder i både Danmark og Tyskland fortsat præg af et faldende totalmarked, som har resulteret i et fortsat mindre salg af grisefoder og råvarer relateret hertil.
– Tendensen, vi lige nu ser i grisesektoren, forventes ikke at ændre sig markant i andet halvår. Til gengæld ser vi flot performance i andre dele af vores landbrugsforretning, hvor særligt kornområdet samt æg- og fjerkræaktiviteterne leverer gode resultater, siger Kristian Hundebøll.
Forretningsområdet Energy fortsætter den flotte indtjeningsvækst, der primært er relateret til den tyske forretning, Team Energie. Den samlede energiforretning har leveret et EBITDA på 424 mio. kr. mod 341 mio. kr. i første halvår i 2022.
– Vi udbygger fortsat markedspositionen i vores store tyske energiforretning, og vores gradvise ekspansion i den vestlige del af Tyskland har især været medvirkende årsag hertil, siger Kristian Hundebøll.
I maj gennemførte DLG-koncernen en strategisk vigtig investering på det danske marked og blev medejer af BioCirc Group, som har store ambitioner indenfor biogas og cirkulære energiklynger på land.
– Det er en investering, der binder landbrug og energiproduktion tæt sammen, og som ikke blot understøtter vores danske forretning og giver kunderne nye muligheder, men også er med til at fremtidssikre landbruget. Det er helt i tråd med vores strategi, hvor vi vil investere i bæredygtige løsninger, siger Kristian Hundebøll.
Aktiviteterne i den tyske byggesektor har været faldende i årets første seks måneder, og det ses på salget af byggematerialer i Tyskland. Efterspørgslen har været faldende og afstedkommet et mindre salg og lavere indtjeningsmarginer. Forretningsområdet Housing landede et EBITDA på 162 mio. kr. mod 219 mio. kr. sidste år.
– De seneste år har vores tyske byggematerialeforretning leveret flotte vækstrater, men lige nu ser vi en afmatning i markedet som blandt andet er forårsaget af den geopolitiske uro, som påvirker de finansielle markeder og renteniveauet. Der er dog fortsat et stort bygge- og renoveringsbehov i Tyskland, siger Kristian Hundebøll.
Forventninger til helåret
– Vi forventer, at de tendenser, vi har set i første halvår, i nogen grad vil fortsætte i andet halvår. Den geopolitiske situation og verdensøkonomien kan spille ind på, hvordan markederne udvikler sig. Årets høst er for alvor ved at komme i gang, og de foreløbige udbytter er lidt under middel, siger Kristian Hundebøll.
Under de nuværende forudsætninger er forventningen, at årets resultat vil være på niveau med 2021. 
Trump er tilbage og EU vil kysse ringen
Det er en realitet: Et af historiens mest spektakulære politiske comebacks. Donald Trump er atter præsident, efter at han den 20. januar 2025 blev...
Agile Aggressions på Trapholt
Det kræver mod at insistere på at bevæge sig – at nægte stilstanden. Dette mod finder man i udstillingen Agile Aggressions af Mie Olise Kjærgaard, som...
Kaspers Køreskole åbner ny afdeling i Kolding
Kaspers Køreskole åbner en ny afdeling i Kolding, som skal ligge på Haderslevvej 24. Ifølge køreskolen er den første holdstart allerede planlagt til den...
Søndagssol til jyderne
Efter flere dage med mild og fugtig luft, der har indhyllet landet i dis og tåge, ser søndagen ud til at bringe en smule...
Danmark knuste Italien
Der var ingen slinger i valsen, og klasseforskellen var tydelig. Danmark vandt 39-20mmod Italien, og tager to point med over i mellemrunden ved VM-slutrunden...
Live: Danmarks sidste gruppespilskamp
Danmark spiller klokken 20:30 mod Italien. Det er den sidste kamp i det indledende gruppespil, hvor førstepladsen i gruppen er på spil. Vinder Danmark?...