Når Fredericia Håndboldklub og KIF Kolding søndag aften tørner sammen i Middelfart Sparekasse Arena, er der lagt op til en kamp med både intensitet og store følelser. Rivaliseringen mellem de to klubber rækker langt tilbage, og begge hold vil gøre alt for at sikre sig de to point i dette betydningsfulde lokalopgør.
KIF Kolding har fået en stærk start på sæsonen med to sejre og en uafgjort i de første tre ligakampe. Deres eneste skuffelse kom i pokalturneringen, hvor de blev slået ud af Bjerringbro-Silkeborg. Holdet har dog vist, at de kan levere varen, når det gælder, og de vil uden tvivl forsøge at bygge videre på deres gode momentum i ligaen.
På den anden side har FHK haft en mere udfordrende begyndelse på sæsonen. Ligapremieren mod TTH Holstebro endte med et nederlag, da de tabte på et mål få sekunder før slutfløjt. Herefter fulgte to store nederlag i Champions League, der har sat holdet under pres. I ligasammenhæng har FHK dog formået at hente en vigtig sejr mod Skjern, men de måtte også se sig besejret af Aalborg. Selvom dette ikke er en katastrofe for sidste sæsons DM-sølvvindere, er tre nederlag i træk ikke noget, man ofte ser fra FHK’s side. Med undtagelse af kampen mod TTH Holstebro var det forventet, at FHK ville stå over for svære modstandere, og holdet vidste, at denne periode kunne blive udfordrende.
Nu står FHK imidlertid overfor en afgørende periode, hvor der venter mere overkommelige modstandere, og det er vigtigt for holdet at komme tilbage på sejrssporet. Kampen mod KIF Kolding bliver det første skridt i den retning, og den hjemmebanefordel, som Middelfart Sparekasse Arena giver, kan vise sig at være afgørende.
Der er dog mere på spil end blot pointene. Kampen markerer også det første møde mellem FHK og deres tidligere profil Kristian Stoklund, efter han denne sommer skiftede fra den røde FHK-trøje til KIF Koldings hvide. Stoklund, der har en lang historie i FHK, både som ungdomsspiller og senere som en central figur på førsteholdet, kan næppe forvente en varm modtagelse fra hjemmeholdets fans. På KIF-holdet finder man også målmanden Emil Tellerup, som spillede i FHK fra 2018 til 2023, inden han tog en afstikker til Lemvig-Thyborøn og nu er vendt tilbage til Kolding. Disse personlige historier tilføjer endnu et lag til en kamp, der i forvejen er fyldt med spænding og intensitet.
Der er kampstart mellem de to hold søndag klokken 19:30
I går skabte kraftigt regnvejr store udfordringer i Sydøstjyllands Politikreds. I Trekantområdet blev særligt områderne omkring Vejle og Kolding hårdt ramt, hvor vejbanerne flere steder stod under vand.
Regnvejret førte til, at Sydøstjyllands Politi tidligt fredag morgen udsendte advarsler om at undgå unødig udkørsel. Vagtchef Torben Møller oplyste, at vandstanden på flere veje var problematisk, og derfor opfordrede man bilister til at udvise ekstra forsigtighed.
Ifølge en opdatering fra Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X, der blev sendt ud klokken 6.45, var der omfattende vand på vejbanerne, men situationen begyndte at forbedre sig i løbet af morgenen. Omkring klokken 10.00 kunne Torben Møller melde, at der kun var lidt vand tilbage på Vestre Brogade i Vejle, og at brandvæsenet forventede, at det resterende vand ville forsvinde i løbet af formiddagen eller eftermiddagen.
På grund af regnen blev omkring 1250 boliger midlertidigt afskåret fra strømmen for at undgå potentielle strømskader. Strømmen blev dog genetableret omkring klokken 07.00 lørdag morgen, og alle berørte boliger har nu igen elektricitet.
Selvom vandet stort set er væk i dag, opfordrer politiet stadig bilister til at være opmærksomme og køre forsigtigt, da der stadig kan være våde vejbaner. Sydøstjyllands Politi følger fortsat situationen nøje og vil melde ud, hvis der opstår yderligere udfordringer.
Dette blev offentliggjort af Den Internationale Cykelunion, UCI, under deres kongres i Zürich fredag, som afholdes i forbindelse med det igangværende verdensmesterskab i Schweiz.
Enkeltstarten vil blive afholdt i Aarhus, hvor temporytterne skal konkurrere om verdensmestertitlen, mens linjeløbet kommer til at foregå i Helsingør og Roskilde, med målstregen i København.
Senest Danmark var vært for VM i cykling var i 2011.
En ny flydende platform, døbt “SØMÆRKET”, skal nu etableres i Naturpark Lillebælt. Platformen skal skabe nye forbindelser mellem Middelfart, Kolding og Fredericia og vil fungere som et samlingspunkt for formidling og oplevelser i Lillebælt. Platformen er designet til at blive flyttet mellem de tre kommuner, og dens struktur skal både tiltrække turister og skabe en større forståelse for områdets rige natur- og kulturhistorie.
– Det er en fantastisk ide, at vi kommer til at dele en fælles bygning mellem de tre kommuner. Vi kan flytte bygningen mellem os ved at bruge havet. Det er for mig et symbol på, at havet og Lillebælt binder os sammen. Jeg er glad for det samarbejde, vi har om Naturpark Lillebælt, og jeg glæder mig til, at vi også kan mødes på platformen, formidle og drøfte Lillebælts tilstand og mulighederne for forbedringer og hjælp til havmiljøet, siger Jørn Chemnitz, formand for Naturpark Lillebælt i en pressemeddelse.
Platformen er inspireret af de historiske sømærker, der har guidet sejlere langs Danmarks kyster i århundreder, og vil fungere som en moderne fortolkning af disse. Den flydende struktur vil rumme alt fra undervandslaboratorier til observationsposter og åbne dæk, hvor besøgende kan nyde den dejlige udsigt over Lillebælt. Dæk og rum skal give mulighed for alt fra undervisning og forskning til fritidsaktiviteter som kajakroning, svømning og dykning, derudover et undervandsrum, hvor optagelser af livet under havets overflade vises på store betonvægge. SØMÆRKET skal tale til både lokale og turister.
Undervandsrum i ny oplevelses- og formidlingsplatform “Sømærket – ‘EFFEKT Arkitekter’
Tue Hesselberg Foged, medgrundlægger og kreativ direktør i EFFEKT, virksomheden bag designet af SØMÆRKET, forklarer ligeledes i pressemeddelsen platformens formål og betydning:
– Formidling af livet i havet har aldrig været mere presserende end nu. Derfor er vi enormt glade for at have vundet konkurrencen om en ny formidlings- og oplevelsesplatform, som skal hjælpe os med at forstå livet i havet bedre. Oplevelsesplatformens design er inspireret af vores fine tradition for at anvende smukke trækonstruktioner som sømærker langs kysterne i Danmark. Huset er en åben konstruktion i flere etager, som man kan gå på opdagelse i. For at minimere projektets klimaaftryk, genanvender vi en eksisterende betonflydepram og bygger oplevelsesplatformen ovenpå i biogene materialer, siger han.
Det forventes, at konstruktionen af SØMÆRKET vil være færdig efter sommeren 2025, og projektet er blevet gjort muligt gennem et samarbejde mellem flere parter. Foruden de tre kommuner, der er direkte involveret, modtager projektet støtte fra Nordea-fonden, Friluftsrådet, Den Europæiske Regionalfond og Erhvervsfremmebestyrelsen. Desuden har OBEL AWARD, en arkitekturpris, doneret den betonpram, som danner fundamentet for platformen. Denne pram blev oprindeligt fremvist under UIA-kongressen i 2023 som en kommentar til greenwashing-problemet i byggebranchen, men får nu nyt liv som en central del af Naturpark Lillebælts fremtidige udvikling.
Fredag gik forhandlingerne om etableringen af Danmarks første marine naturnationalparker officielt i gang. Et af de to områder, der skal beskyttes, er Lillebælt, og for mange kommuner omkring Lillebælt er dette et længe ventet skridt, også i Middelfart Kommune, hvor borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, er en af de mange stemmer, der aktivt deltager i debatten om bæltets fremtid.
I et åbent brev til miljøministeren og miljøordførerne, som Johannes Lundsfryd Jensen har underskrevet sammen med 11 andre borgmestre omkring Lillebælt, bliver der lagt vægt på nødvendigheden af en omfattende indsats for at beskytte bæltet. “Gør hele Lillebælt til marin naturnationalpark og stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i hele området,” står der i brevet, hvor det også understreges, at etableringen af en marin naturnationalpark i Lillebælt kun er et af flere tiltag, der skal hjælpe havmiljøet i Danmark. Brevet fremhæver, at naturnationalparker på havet bør fokusere på marine naturforbedringer og biodiversitet, samtidig med at presfaktorer som næringsstofudledning, iltsvind, bundtrawl og miljøfremmede stoffer skal adresseres. Der bliver også foreslået et forbud mod bundtrawl i hele Lillebælt, hvilket borgmestrene ser som en nødvendighed for at friholde området fra destruktive fiskerimetoder.
Og borgmesteren er da også klar i sin egen udmelding: Lillebælt står over for alvorlige udfordringer.
– Det, jeg synes er rigtig vigtigt, er, at vi har et Lillebælt, der ikke er i balance. Livet i vandsøjlen er okay. Vi har marsvin, havørred, hornfisk, makrel og de fiskearter, der lever i vandsøjlen, men bunden af Lillebælt har det meget svært. De store torsk og fladfisk er væk. Tangarterne og ålegræs forsvinder hurtigt, når man bevæger sig lidt ud i Lillebælt. Vi kan se begyndende iltsvind. Generelt har Lillebælt det ikke særlig godt, og tilbagegangen er sket ret hurtigt, udtaler borgmesteren.
Forringelsen af Lillebælts tilstand har ikke kun betydning for naturen, men også for de mennesker, der bor og lever omkring bæltet. Johannes Lundsfryd understreger, at Lillebælt i generationer har været en kilde til stor glæde og oplevelser for mange middelfartere, og det er en arv, han frygter kan gå tabt.
– Mange af vores borgere har gennem generationer haft masser af oplevelser og glæde ved at bruge bæltet – enten ved at fange fisk, gå ture, bade, svømme, ro kajak eller hvad man nu gør. Der er masser af menneskelig aktivitet på og i vandet, som foregår i pagt med naturen, men det kan ødelægges, hvis Lillebælt har det skidt, forklarer han.
Fokus på viden og genopretning
I forbindelse med etableringen af den nye marine naturnationalpark er der mange forventninger til, hvad indsatsen kan komme til at betyde for Lillebælt. For Johannes Lundsfryd er det afgørende, at parken ikke blot bliver et symbolsk projekt, men at den reelt bidrager til at forbedre havmiljøet gennem både vidensopbygning og konkrete naturgenopretningstiltag.
– Vi håber, at den nye marine-naturenationalpark kommer til at fokusere på at samle viden om Lillebælt og samtidig lave konkrete forbedringer af naturen omkring Lillebælt, som udlægning af stenrev og ålegræs. Vi ønsker en øget indsats og fokus på at skabe en sundere natur i Lillebælt, forklarer han og peger på de specifikke initiativer, som han håber vil blive en del af parken.
En udfordring, som Middelfarts borgmester ser som central, er den manglende viden om havmiljøet i Lillebælt sammenlignet med naturen på land. Og det har konsekvenser, når der skal søges midler til naturprojekter, da marine projekter ofte står dårligere i konkurrencen om økonomisk støtte.
– Viden er også vigtigt, fordi når vi søger midler til konkrete projekter, f.eks. i Naturpark Lillebælt, som er vores eksisterende samarbejde med Fredericia og Kolding, konkurrerer vi med landbaserede projekter. Naturen på land er bare bedre beskrevet end naturen til havs, og den ulighed gør, at landbaserede projekter har en fordel, når det handler om økonomisk støtte. Vi vil sikre, at vi også kan få penge til naturprojekter i Lillebælt, men det kræver, at vi har bedre viden om og beskrivelse af Lillebælt. Det vil være en stor hjælp, hvis den nye natur-nationalpark forbedrer vores vidensgrundlag, siger Lundsfryd.
Handling på flere fronter
Johannes Lundsfryd Jensen er dog klar over, at vidensindsamling alene ikke er nok til at vende udviklingen i Lillebælt. Han ser behovet for en flerstrenget indsats, hvor både naturgenopretning og regulering af de menneskelige aktiviteter, der har skadet miljøet, går hånd i hånd.
– Jeg vil sige, at der er flere indsatser, der skal ske samtidig. Den ene er den marine natur-nationalpark, som handler om genopretning af naturen, men vi bliver også nødt til at tage fat om nældens rod og ændre det, der har skabt ødelæggelserne. Det er primært kvælstof fra landbruget, og derfor har vi brug for, at den trepartsaftale, der blev lavet lige før sommeren, også kommer til at fungere i praksis. Vi skal mindske udledningen af kvælstof inden for meget få år, understreger han til slut.
Den 1. oktober 2024 skifter TREFOR El-net til vintertarif hos de 150.000 elnetkunder i Trekantområdet. Nettariffen er prisen for at få strømmen transporteret gennem elnettet.
– Om vinteren stiger nettariffen, fordi elforbruget generelt er højere i de mørke og kolde måneder. I de kommende måneder bliver prisforskellen større afhængigt af, hvornår på døgnet man bruger strøm. Der er for eksempel penge at spare ved at sætte vaskemaskinen i gang eller oplade elbilen om natten, i stedet for i de dyre aftentimer, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
For private og mindre erhverv varierer nettariffen afhængigt af, hvornår på dagen man bruger strømmen. Den laveste takst er om natten mellem klokken 24 og 06, mens den højeste er om aftenen fra klokken 17 til 21.
– Priserne er højest i aftentimerne, hvor presset på elnettet er størst, da mange laver mad, bruger varme og tænder lys samtidig. Med de differentierede nettariffer motiverer vi forbrugerne til at flytte dele af elforbruget til tidspunkter uden for de travle timer, siger Per Sørensen.
I Kolding Kommune forsyner TREFOR El-net mere end 52.000 elnetkunder. Selskabet dækker samtlige 31.500 adresser i Fredericia Kommune, og i Vejle Kommune er der tale om knap 45.000 boliger, erhverv og ejendomme.
TREFOR El-net forsyner 8.700 adresser i den østlige del af Vejen Kommune og Vejen by, ligesom selskabet står bag elnettet til 13.800 adresser i Middelfart by og den nordvestlige del af Middelfart Kommune.
Løbende prisjustering
TREFOR El-net foretager løbende justeringer af nettariffen, og den 1. november tager prisen et dyk, som følge af sådan en regulering. Når kalenderen siger 1. januar 2025 stiger tariffen igen.
– Vi følger løbende udviklingen i prisindeks, omkostninger til nettab og den forventede mængde transporterede strøm, for at ramme vores omkostningsniveau så præcist som muligt. I 2025 stiger antallet af tilsluttede kunder og mængden af transporteret strøm, og vores øgende omkostninger bliver afspejlet i nettariffen i det nye år, siger Per Sørensen.
Om sommeren, når længere og varmere dage fører til mindre efterspørgsel på strøm til opvarmning og lys, skifter TREFOR El-net igen til sommertarif. Her er især prisen mellem klokken 17 og 21 lavere. Sommertariffen træder i kraft den 1. april.
Landbrug & Fødevarer og dansk landbrug vil gøre alt, hvad vi kan, for at reduktionsmålene nås. Implementering af aftalen i den grønne trepart er afgørende i den proces, siger Anders Panum Jensen. Landbrug & Fødevarer
De genberegnede kvælstofmål ligger nu klar. Dem kan vi nu komme i gang med at realisere ved at implementere den grønne trepartsaftales ambitiøse planer for miljøindsatser. Der er dog fortsat store faglige usikkerheder om reduktionsmålene flere steder i landet. Det mener Landbrug & Fødevarer.
– Med genberegningen, også kendt som ”second opinion”, har vi et stærkere fagligt grundlag at fortsætte arbejdet for vandmiljøet på, og fundamentet for det kommende genbesøg af landbrugsaftalen er styrket. Landbrug & Fødevarer og dansk landbrug vil gøre alt, hvad vi kan, for at reduktionsmålene nås. Implementering af aftalen i den grønne trepart er afgørende i den proces, siger Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer er dog stadig meget kritiske over for reduktionsmålene i dele af landet, som mange steder vil kunne få meget negative konsekvenser for landbrugsproduktionen. Flere steder er der fortsat usikkerhed om data og beregninger bag reduktionsmålene. Usikkerheden næres, når vi ser store forskelle på, hvilke områder af landet der skal reducere kvælstof fra den ene vandplan til den næste. Ikke på grund af ændringer i miljøtilstand – men alene på grund af ændrede modelberegninger.
– Derfor er det også afgørende, at løsningerne med trepartsaftalen lægges ud lokalt i kystvandråd. Med kommunerne i en ledende rolle skal lokale foreninger og andre engagerede parter lokalt finde ud af, hvordan den enkelte fjord eller kystvande kommer i god økologisk tilstand. Det er den helt rigtige løsning. Her ved parterne, hvor problemerne er. I fællesskab og med fælles ejerskab til løsningerne kommer vi langt nemmere og bedre i mål end ved skrivebordsløsninger i København, mener Anders Panum Jensen.
Kvælstof fra udlandet Landbrug & Fødevarer glæder sig særligt over, at evalueringen viser, at der skal langt større fokus på det kvælstof, som vores nabolande udleder til vores fjorde og kystvande.
– Evalueringen viser, som vi har argumenteret i en årrække, at disse udledninger skal reduceres i de lande, de kommer fra – og ikke i Danmark, sådan som det forudsættes i dag. Det betyder, at vi flere steder i landet er i mål eller tættere på målet for reduktion af kvælstof. Det kan vi alle glæde os over, fastslår Anders Panum Jensen.
Andre steder i landet er der efter genberegningen længere til mål end antaget i de gældende vandplaner. Det skyldes blandt andet en ny modelberegning af kvælstofudledningen gennem de danske vandløb, som kommer frem til, at udledningen i nogle områder er større end hidtil antaget. Det gælder især i den østlige del af landet.
De store perspektiver Anders Panum Jensen påpeger det afgørende i at huske de store perspektiver:
– Trepartsaftalen er et paradigmeskift i indsatsen for at reducere udledning af kvælstof. Udover en væsentligt forbedret rensning af spildevand forpligter aftalen staten og kommunerne på, at reduktionsmålene alene skal nås gennem ændret arealanvendelse i 2030 – altså trepartens skovrejsning, ekstensivering af marker og omlægning af lavbundsjorde, der dermed løser flere udfordringer med samme hektar, fordi vi også leverer på klima samtidig, siger han og afrunder:
– Vi ved, processerne fra projektforslag til tinglysning erfaringsmæssigt tager tid. Derfor kan danske landmænd blive ramt af en endnu hårdere målrettet regulering med voldsomme efterafgrødekrav gennem nogle år. Men staten har nu forpligtet sig til at kompensere landmændene for deres omkostninger og levere de nødvendige projektmidler. Kommunerne får en ledende rolle. Vi er klar til at levere lokalt. Sammen skal vi nå målene. På den måde kan vi både styrke landbrugsproduktionen i alle de robuste områder, sikre et godt vandmiljø og få en masse ny natur.
Fakta om second opinion Med landbrugsaftalen fra 2021 blev det besluttet at gennemføre en 2. opinion af det faglige grundlag bag kvælstof-reduktionsmålene i vandplanerne – en second opinion. Den er gennemført af en taskforce bestående af Fødevareministeriet, Miljøministeriet og med Finansministeriet som formand. Second opinion er gennemført af de tre ministerier på baggrund af eksterne analyser fra både Cowi (forår 23), et internationalt ekspertpanel (efterår 2023), supplerende analyser fra AU/DHI, rapporter fra fire kystvandråd (dec. 23) samt ministeriernes egne analyser.
Partierne bag det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem er i dag blevet enige om hovedtrækkene i en løsning på et problem om beskatning af nyudstykkede grunde, som har ramt en mindre gruppe boligejere. Der har i 2024 været sager, hvor købere af nyudstykkede ejerboliger i enkelte tilfælde er skattepligtige for grundskylden på et større areal, end de ejer. Det problem er skatteministeren og partierne bag det nye ejendomsvurderingssystem i dag blevet enige om hovedtrækkene i en ny løsning på.
– Det er ikke rimeligt, at man som boligejer uforvarende kan risikere at hænge på en stor skatteregning for grundskyld på jord, man aldrig har ejet. Sådan skal det ikke være. Derfor er jeg glad for, at vi i forligskredsen nu er enige om hovedtrækkene i en løsning, som hjælper boligejere bagudrettet, ved at staten tilbagebetaler den skat, som de berørte boligejere måtte have betalt for meget i 2024, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
Lovgivningen på området har eksisteret i årevis, og udfordringen ved nyudstykninger er normalt blevet håndteret i handelssituationen. Men i 2024 i forbindelse med overgangen til det nye boligskattesystem er enkelte borgere kommet i klemme i sager, hvor de har indgået en købskontrakt, uden at det har stået klart, at de i en periode ville være skattepligtige af et større areal end det, de har købt.
Problemet opstår, fordi der i vurderingssystemet er en indbygget forsinkelse mellem tidspunktet for en grunds vurdering og beskatning. Det har en uhensigtsmæssig sideeffekt ved nyudstykninger. Her betyder forsinkelsen, at den nyudstykkede boliggrund, der overtager den oprindelige samlede byggegrunds identifikationsnummer, også vurderes og beskattes som det samlede oprindelige areal i op til to år efter udstykningen.
Bagudrettet løses problemet ved, at staten i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan eftergive grundskyld for 2024 inkl. renter og evt. rykkergebyrer i enkeltsager, hvor en boligejer er kommet uforvarende i klemme og er endt med den samlede regning. Løsningen dækker 2024, fordi det er den periode, hvor staten har overtaget opkrævningen af grundskylden fra kommunerne ifm. det nye boligskattesystem. Løsningen med eftergivelse er valgt, fordi det ikke er muligt inden for lovgivningens rammer med tilbagevirkende kraft at fordele skatten på alle boligejerne i en udstykning.
– Vi står i en helt særlig situation, hvor et mindre antal borgere er fanget i en problemstilling, hvor retsfølelse og almindelig sund fornuft er stødt sammen med lovens bogstav. Med den løsning, vi har fundet med forligskredsen, synes jeg, den sunde fornuft har sejret, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
I praksis vil borgere, som er kommet i klemme, når loven er vedtaget, skulle henvende sig til Vurderingsstyrelsen, der på baggrund af konkret dokumentation kan vurdere og beslutte, om der skal ske tilbagebetaling. Herunder vil skattemyndighederne også kunne rette henvendelse til sælger af de udstykkede grunde og anmode om betaling af grundskylden og i sidste ende gå til domstolene, hvis de enkelte boligkøberes kontrakter gør det relevant.
Fremadrettet arbejdes på en løsning, hvor skattepligten på nyudstykkede boliggrunde flyttes fra køber til sælger de første to år efter udstykningen. Derved kan køberne ikke komme i klemme, og sælger har mulighed for fx at tage højde for beskatningen i salgsprisen på de enkelte grunde.
Begge løsningsmodeller kræver lovgivning. Den bagudrettede løsning forventes at kunne vedtages i efteråret 2024 sammen med en række andre justeringer på ejendomsområdet. Den fremadrettede løsning forventes fremsat som lovforslag i foråret 2025 med forventet effekt fra skatteåret 2026.
I mellemtiden beskattes de berørte boligejere efter de gældende regler.
Vinproduktion i Danmark er i rivende udvikling, og en af de danske vinproducenter, der nyder godt af de nye muligheder, er Rose Winery i Asperup. Mikkel Rose Egelund, direktør for Rose Winery, ser positivt på fremtiden for dansk vin og peger på flere faktorer, der styrker produktionen.
Hans Münter, formand for brancheforeningen Dansk Vin, udtaler til DR, at der i øjeblikket er omkring 100 kommercielle vinproducenter i Danmark. Han forventer ikke blot en forbedring af kvaliteten, men forudser også en vækst i både produktionen og antallet af vinproducenter over de næste ti år.
– Så vil jeg tro, at så er der 500 aktive vinproducenter i Danmark. Vi har store vingårde, og frem for alt har vi fået fremmet udenlandske investorer og interessenter ind på markedet, og når først de er kommet, så trækker det en interesse med sig, siger han i indslaget.
Mikkel Rose Egelund fra Rose Winery er en af de vinproducenter, der tydeligt har mærket den stigende interesse, og han deler begejstringen for den voksende opmærksomhed omkring dansk vin.
– Både nationalt og internationalt er der stigende interesse for niche- og lokale produkter, herunder dansk vin. Danske forbrugere er mere åbne for at prøve lokalt producerede vine, og turister er ofte interesserede i at opleve noget unikt fra regionen. Dette skyldes naturligvis også, at kvaliteten i de danske vine har udviklet sig yderst positivt, forklarer han.
Han understreger netop, at danske vinproducenter de seneste år er blevet dygtige til at dyrke druer, der passer til de lokale forhold, såsom Solaris og Rondo, og fortæller, hvordan de selv hos Rose Winery konstant eksperimenterer med nye metoder til at forbedre kvaliteten af vinene, hvilket er en af de innovative tilgange, der har været med til at løfte den samlede kvalitet af dansk vin.
– Danske vinproducenter er blevet dygtige til at dyrke druer, der passer til de lokale forhold, som f.eks. Solaris, Rondo og andre resistente sorter. Derudover eksperimenteres der med nye metoder til at forbedre kvaliteten af vinene, herunder både mousserende, hvide, rosé og dessertvine.
Og den voksende interesse og kvalitet har da også resulteret i en bred kundebase, der strækker sig udover landet:
– Vi har været meget beærede over, hvor godt vi er blevet taget imod. Vi har fået en god og bred kundebase, hvor vi har kunder helt fra Vejle til København og ønsker at gøre vores vin tilgængelig for alle – både private og erhvervskunder, bemærker Mikkel Rose Egelund.
Klimaskifte bringer dansk vin i fokus
Vinproducenten ser også klimaændringerne som en af de faktorer, der har haft en positiv effekt på vinproduktionen i Danmark. De varmere somre og mildere vintre har skabt bedre betingelser for dyrkning af druer, som tidligere ville have haft svært ved at modne i det køligere klima. Selvom klimaændringer naturligvis ikke er ønskværdige og generelt ses som en udfordring, understreger Mikkel Rose Egelund, at man må forsøge at trække nogle gode ting ud af den nye virkelighed. For dansk vinproduktion betyder det, at der nu er mulighed for at dyrke druer af højere kvalitet, hvilket tidligere ikke var muligt i samme omfang.
– Selvom klimaændringer generelt ses som en udfordring, må vi se det positive, nemlig at det skaber bedre forudsætninger for vinproduktion i Danmark. Varmere somre og mildere vintre giver mulighed for at dyrke druerne perfekt, som tidligere ville have haft svært ved at modne i det køligere klima, forklarer de.
Årets høst hos Rose Winery har været en af de bedste i nyere tid, og hos Rose Winery ser de frem til at præsentere årets produktion.
– Årets høst har været fantastisk. Som man har kunnet læse, har vi høstet vores druer til hvidvin og mousserende vin. Vi mangler stadig at høste til rosé og dessertvin, hvilket endnu ikke er klar, afslutter direktøren.
KULTUR. En af de mest genkendelige stemmer på den danske sommerscene lægger mikrofonen fra sig. Jacob Haugaard har efter eget ønske besluttet, at årets...
KRIMI. Restaurationen Papegøjen på Karolinegade i Kolding har haft indbrud, hvor gerningspersonerne blandt andet kom afsted med mellem 40 og 50 pakker cigaretter.
Det oplyser...
KRIMI. En 15-årig knallertfører forsøgte natten til fredag at stikke af fra politiet i Kolding, men flugten sluttede, da han ramte sidespejlet på en...
LOKALT. Et moderniseret køkken, en ny løbebane, naturprojekter og en tilflytterfilm. Ønskerne fra lokalområdet omkring Viuf spænder vidt, og nu bliver mange af dem...
