Brintforbindelsen til Vejen og Fredericia på rette vej: Grøn omstilling tager form

0

Udsigterne for en brintrørsforbindelse mellem Esbjerg og Fredericia ser lovende ud, efter at regeringen og klimaminister Lars Aagaard i dag har givet grønt lys for, at Energinet kan fortsætte arbejdet mod en endelig investeringsbeslutning om fremtidens brintinfrastruktur. Dermed bliver den såkaldte rørføringsmodel “Det nedre T” også fastholdt. Modellen har fået sit navn, fordi rørføringen, der strækker sig fra Tyskland til Vejen og videre til Esbjerg og Fredericia, danner et T, når man ser på et kort over det sydjyske område.

– Det nedre T er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan skabe en grøn løsning, styrke forsyningssikkerheden, skabe nye arbejdspladser og udvikle grønne løsninger, ikke kun for Trekantområdet, men for hele Danmark, siger Jens Ejner Christensen, bestyrelsesformand i Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle Kommune.

For kommunerne i Trekantområdet Danmark er det af stor betydning, at brintforbindelsen fortsat planlægges til at gå gennem Fredericia. Området har den nødvendige teknologi og er Danmarks produktionscentrum med en høj koncentration af industri- og transportarbejdspladser. Jens Ejner Christensen understreger vigtigheden af at få brinten til Fredericia, hvor raffinaderiet kan udskifte eksisterende brint med grøn brint, hvilket vil kunne reducere Danmarks CO2-udledning med 350 tons om dagen.

– Det bliver en stor klimamæssig gevinst for Danmark, når der etableres en brintrørføring fra Tyskland op gennem Danmark. Men for at opnå de fulde grønne gevinster er det afgørende, at rørføringen går igennem de områder, hvor potentialet er størst, og hvor teknologierne er klar til at udnytte det. Det er derfor positivt, at muligheden for at brintrøret kommer til Fredericia stadig lever, forklarer Jens Ejner Christensen.

Brintinfrastrukturen er en nøglefaktor i Danmarks Power-to-X (PtX) strategi, som Folketinget vedtog i 2022. Denne strategi fremmer udviklingen af grønne brændstoffer og brint, og en brintrørføring fra Tyskland til Danmark er en politisk beslutning, som skal medfinansieres og drives af markedet. PtX-strategien sigter mod at placere infrastrukturen i områder, hvor der allerede findes forudsætningerne for vækst, som Trekantområdet Danmark med sin eksisterende industri og partnerskaber som Triangle Energy Alliance.

– En brintrørføring gennem Trekantområdet, og videre til Fredericia, vil ikke alene fremme den grønne omstilling, men også skabe over 19.000 nye arbejdspladser i PtX-værdikæden. Hvis vi skal have mest muligt ud af investeringerne, skal rørføringen placeres der, hvor infrastruktur og partnerskaber allerede er etableret, siger Jens Ejner Christensen.

Den oprindelige plan var, at brintinfrastrukturen skulle være klar i 2028, men flere udfordringer har skubbet tidsplanen. Nu forventes forbindelsen mellem Esbjerg, Vejen og Fredericia at være færdig i 2031-32, hvor Danmark vil kunne drage fuld fordel af sin placering som en af de førende nationer inden for grøn omstilling og produktion af grønne brændstoffer.

Om Trekantområdet Danmark

Trekantområdet Danmark er Danmarks ældste business-region og en politisk ledet samarbejdsorganisation, der omfatter syv kommuner: Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Regionen spiller en central rolle i Danmarks industrielle og grønne udvikling.

SOSU-elever baner vejen som rollemodeller

0

Tirsdag blev der sat fokus på fremtidens SOSU-rollemodeller, da 132 elever fra SOSU-skoler over hele landet deltog i en særlig bootcamp i Fredericia.

Bootcampen var en del af projektet ‘UNG I VELFÆRD’, der har til formål at skabe større kendskab til social- og sundhedsuddannelserne blandt unge. Direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, Jacob Bro, understreger vigtigheden af elevernes rolle:

– De skal ud og fortælle historien om, hvad det indebærer at uddanne sig inden for SOSU-faget.

Under bootcampen blev deltagerne trænet i at formidle deres uddannelse og forklare, hvorfor SOSU-faget er en vigtig karrierevej. En central del af arbejdet som rollemodel er at bekæmpe de mange fordomme, der ofte knytter sig til SOSU-uddannelsen, fortæller eleverne.

– Vi skal ud og forklare, hvorfor det er en god idé at tage en SOSU-uddannelse, og hvad der er fedt ved det, siger Andreas Hedegaard Jensen, der er elev på EUX-linjen.

– Vi vil også gerne aflive nogle af de fordomme, hvor faget bliver set ned på. For eksempel er der mange, der siger, at SOSU-arbejde kun handler om at tørre gamle mennesker. Det er meget mere end det.

Mange unge ved måske stadig ikke endnu, hvilke muligheder en SOSU-uddannelse kan give dem. I gårsdagens workshop arbejdede eleverne derfor blandt andet med at bryde disse fordomme og blev opfordret til at bruge deres egne oplevelser og erfaringer til at fortælle om, hvordan faget åbner døre til en bred vifte af muligheder. De skulle på bootcampen lære, hvordan man kan være med til at vise, at SOSU-uddannelsen også kan være et springbræt til andre karrieremuligheder.

For elever som Morten Warnece og Andreas Hedegaard Jensen, der begge er i gang med EUX-forløbet, er der ikke kun fokus på SOSU-faget, men også på de ekstra muligheder, EUX åbner.

– Jo, det er det med at kombinere to ting. Du får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse samtidig, forklarer Morten Warnece. Og det er netop denne kombination, der giver de to drenge en følelse af at have flere fremtidsmuligheder.

– Hvis du nu skulle blive træt af erhvervsområdet, så har du altid mulighed for at få et job inden for det gymnasiale område. Det giver flere valgmuligheder, uddyber Andreas.

Andreas og Morten drømmer begge to om at blive ambulancebehandler, og ser EUX som en oplagt mulighed for at opbygge erfaring inden for omsorg og sundhed.

– Jeg vil gerne være ambulancebehandler, og måske senere arbejde med farmaci, fortæller Morten.

Workshops med fokus på kommunikation

Gårsdagens bootcamp bød på flere workshops, der klædte eleverne på til deres nye rolle. Et af de vigtigste elementer var at lære, hvordan de kan bruge sociale medier som en platform til at nå ud til de unge.

– Det handler om at nå ud til de helt unge. Du får ikke unge mennesker til at læse en avis, men de er på sociale medier. Når de scroller gennem TikTok eller Instagram, kan der pludselig dukke noget op om SOSU-uddannelsen, og så tænker de måske, at det faktisk er ret spændende, siger Morten Warnece.

Eleverne blev derfor også trænet i at lave opslag til sociale medier og udarbejde præsentationer, som de kan bruge, når de skal ud og tale til publikum.

– Vi skal også lave enten et opslag til sociale medier eller en planche, og vi skal tale fra en ølkasse foran publikum om, hvad det er, vi laver, forklarer Morten.

En dag med indtryk og læring

Dagen i Fredericia var fuld af indtryk, og både Morten og Andreas glæder sig til at komme i gang med at formidle deres nye rolle som SOSU-ambassadører.

– Det har været meget spændende, og vi glæder os til at se, hvordan plancherne kommer til at se ud, og hvordan vi kan vise de unge, hvad SOSU-uddannelsen handler om, afslutter Morten Warnece.

Med initiativer som disse håber SOSU-skolerne at inspirere flere unge til at vælge en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, hvor der i fremtiden vil være stor efterspørgsel på arbejdskraft.

SOSU-direktør ser stort potentiale

0

Regeringens nye udspil om den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX, har potentiale til at ændre uddannelseslandskabet for unge, der vil kombinere teori og praksis. EPX er tænkt som en ny vej for dem, der ønsker flere muligheder efter grundskolen – en uddannelse, der skal ruste dem til både erhvervsuddannelser og professionsbachelorer. Men hvad betyder denne nye uddannelse for eksisterende tilbud som EUX Velfærd, der i dag er en vigtig indgang til social- og sundhedssektoren?

Jacob Bro, direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, ser muligheder i den nye uddannelse, men understreger samtidig vigtigheden af at fastholde det praksisnære fokus, som EUX Velfærd bygger på.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

“Det bliver svært for EUX Velfærd, hvis EPX kommer. Men spørgsmålet er, om det er så problematisk. Det hele afhænger af, hvad EPX’en kommer til at indeholde,” siger han og tilføjer:

“Noget af det vigtigste er, at hvis vi vil gøre uddannelsen erhvervsrettet, som vi gør på SOSU FVH, så handler det om at lære i praksis. Det er ikke nok kun at læse tykke bøger. Det afgørende er, hvordan vi omsætter viden til noget erhvervsrelevant. Hvis vi kan lykkes med det, kan EPX blive en god mulighed.”

Den nye reform har som mål at etablere EPX som en erhvervsrettet gymnasieuddannelse i hele landet. Med fokus på praktisk erfaring skal de unge kunne vælge mellem retninger som ‘velfærd og sikkerhed’ eller ‘håndværk og teknik’. EPX skal give adgang til videregående uddannelser som bioanalytiker, socialrådgiver og sygeplejerske. Jacob Bro anerkender potentialet, men fastholder, at den praksisnære undervisning er nøglen til succes.

“Jeg håber, vi kan tilbyde EPX. Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke kunne, især når vi mangler velfærdsmedarbejdere. Vi kan tilbyde den praksisnære undervisning, vi allerede har på SOSU FVH, fra dag ét. Eleverne kan læse hjemme, men det er i praksis, de lærer at omsætte viden. Vi skal bare i gang og lave en god uddannelse,” forklarer Jacob Bro.

På Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har kombinationen af teori og praksis vist sig effektiv. EUX Velfærd giver eleverne en studentereksamen og uddannelse som social- og sundhedsassistent – en vej mange unge vælger for at sikre sig både jobmuligheder og videreuddannelse.

“Det ville være naturligt at tilbyde EPX i de fleste af de kommuner, vi dækker. Men det kræver et godt elevgrundlag. Hvis kommunal 10. klasse nedlægges, kunne det skabe en mulighed for at tiltrække flere elever, som ønsker at arbejde inden for velfærdsfagene,” uddyber Jacob Bro.

Han ser reformen som en mulighed for at udvide uddannelsestilbuddet i områderne, hvor skolen allerede er til stede – Fredericia, Vejle, Kolding og Horsens.

“Vi har cirka 100 elever på grundforløb 1, og vi håber, de vil vælge EPX med en velfærdsretning. Det kan også blive en vej for dem, der ønsker at blive folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker og få en praksisrettet tilgang til deres fag,” siger han.

Regeringens forslag om at afskaffe 10. klasse og erstatte EUX med EPX åbner for en ny debat om, hvordan de unge bedst rustes til fremtiden. Jacob Bro er åben for de nye muligheder, men fastholder, at det praksisnære element skal være centralt for at sikre kvaliteten.

“Det hele afhænger af indholdet. EPX skal være erhvervs- og professionsrettet, ikke blot mere af det samme. Det er det, vi skal arbejde med de kommende år,” slutter Jacob Bro.

Brintinfrastruktur omkring Fredericia tager form

0
(Foto: AVISEN)

Energinets markedsdialog om brintinfrastrukturen, der blev afsluttet tidligere i år, har bekræftet det store potentiale for brinttransport i Danmark. På baggrund af dialogen, som omfattede 30 besvarelser fra 15 aktører, herunder projekter i brintklynger omkring Fredericia, Esbjerg og Holstebro, står det klart, at der er et betydeligt behov for brinttransport, især mod eksportmarkederne i Tyskland. Med denne udvikling har Energinet genberegnet bookingkravene for brintinfrastrukturen, og tidsplanen for projektet er blevet opdateret.

Brintprojekterne, der primært omhandler produktion til eksport, er tæt knyttet til områder som Fredericia. Energinets analyser viser et brinttransportbehov på op til 6,9 GW i 2050, mens behovet i 2031 forventes at ligge omkring 4,2 GW, dog afhængig af projekternes modenhed. I denne sammenhæng er Fredericia et centralt punkt på brintbackbone*, som er planlagt til at blive en hovedforbindelse for brinttransport.

Fredericia spiller en væsentlig rolle i vores infrastrukturplaner. Det er her, mange af de danske og internationale projekter samles, da byen ligger strategisk godt placeret i forhold til eksportkorridoren mod Tyskland.

Modenhedsbedømmelse og geografisk inddeling

På baggrund af markedsdialogen har Energinet udarbejdet en modenhedsvurdering, der inddeler projekterne i fire kategorier: arealrettigheder, forsyning, teknik og økonomi. Projekterne har varierende grader af modenhed, men for de mest fremskredne er der allerede nu identificeret transportbehov på 0,8 GW langs den sydlige strækning mod Esbjerg og Tyskland. Hertil kommer 1,3 GW tilknyttet havvindprojekter i Nordsøen, som dog først kan modnes, når havvindudbuddene er afgjort.

Opdaterede bookingkrav og Fredericias rolle

Energinet har nu genberegnet bookingkravene for de enkelte geografiske områder. For strækningen, der inkluderer Fredericia, skal der bookes yderligere 0,1 GW for at udløse denne del af infrastrukturen. Det betyder, at Fredericia er en vigtig brik i det samlede brintbackbone, hvor transportkapaciteten afhænger af markedets efterspørgsel og booking af kapacitet.

Dengeografiske placering og de store industrielle aktører, der allerede har meldt sig på banen i Fredericia, ser vi et stærkt potentiale for, at byen bliver en afgørende hub for brinttransport og -eksport.

Udfordringer og opdateret tidsplan

Selvom markedsdialogen viser en stor interesse for brinttransport, er der udfordringer, der skal løses. Energinet har justeret tidsplanen for projektet, da flere aktiviteter har vist sig at være mere komplekse og tidskrævende end forventet. Planen er nu, at den sydlige strækning til Esbjerg og Tyskland (Nedre T) kan være i drift i 2031, mens forbindelsen til Fredericia og Holstebro først forventes idriftsat i 2032 og 2033.

Tæt samarbejde med Tyskland

Energinet arbejder tæt sammen med den tyske partner Gasunie Deutschland for at sikre, at brintinfrastrukturen mellem Danmark og Tyskland kan idriftsættes samtidig på begge sider af grænsen. Denne forbindelse er afgørende for det fremtidige brintmarked, og Fredericia vil spille en central rolle i denne udvikling.

Fredericias strategiske betydning

Fredericia er ikke kun en geografisk vigtig placering i Danmarks brintinfrastruktur, men byen har også historisk set været et industriknudepunkt. Med den kommende brintinfrastruktur cementerer byen sin position som et centrum for grøn energi og eksport. Energinet understreger, at rettidig adgang til infrastrukturen er afgørende for, at danske brintprojekter kan blive konkurrencedygtige på det europæiske marked.

Med et klart fokus på fremtidens energiløsninger står Fredericia som en af de centrale byer i Danmarks brintinfrastruktur. Tiden vil vise, hvordan de næste skridt i projektet vil folde sig ud, men potentialet er stort for både byen og de involverede aktører.

*En brintbackbone er et planlagt netværk af rørledninger designet til at transportere brint over store afstande på tværs af lande eller regioner. Dette infrastruktursystem er afgørende for at understøtte den voksende produktion og anvendelse af brint som en grøn energikilde. Formålet med en brintbackbone er at forbinde producenter af brint (fx fra elektrolyse af vand ved hjælp af vedvarende energi som vind eller sol) med forbrugere som industrivirksomheder, transportsektoren og energiforsyningsnettet.

Brintbackbone-netværket er opbygget som et nationalt eller internationalt system, hvor rørledningerne sikrer effektiv og sikker transport af brint fra produktionssteder til brintforbrugende sektorer, ofte på tværs af grænser. Dette netværk er kritisk for at opnå skala og stabilitet i brugen af brint som energibærer, da det kan håndtere store mængder brint, der kan distribueres til de områder, hvor der er størst behov.

I konteksten af Danmark, og særligt Fredericia, spiller brintbackbone-systemet en vigtig rolle, da det forbinder danske produktionssteder med eksportmarkederne i Tyskland og andre dele af Europa. Det er en del af overgangen til mere klimavenlige energikilder og et skridt mod at gøre brint til en integreret del af energiforsyningen, især i industri og tung transport.

Carsten Hänel takker af som CEO for Orkla Danmark

0
Carsten Hänel

Efter 25 år hos Orkla, heraf de sidste seks som CEO for Orkla Danmark, har Carsten Hänel valgt at træde tilbage fra sin stilling for at bruge mere tid med sin familie og forfølge andre interesser. Hänel vil fortsætte i sin rolle frem til slutningen af foråret 2025, mens virksomheden begynder rekrutteringsprocessen efter en ny direktør.

Carsten Hänel har haft en imponerende karriere i Orkla over to perioder. Han startede sin rejse i 1998 som salgsdirektør for KiMs, forgængeren til Orkla Confectionery & Snacks Danmark, og blev senere CEO for virksomheden. Efter en tid som CEO hos Carlsberg Danmark vendte han tilbage til Orkla i 2018 som CEO for Orkla Foods Danmark og blev i 2021 udnævnt til CEO for Orkla Danmark, hvor han har ledet integrationen af Orkla Confectionery & Snacks Danmark og Orkla Foods Danmark.

“Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over for Carsten for hans bemærkelsesværdige ledelse og dedikation gennem årene. Hans evne til at levere stærke resultater har ikke blot styrket virksomhedens vækst, men også skabt en stærk og positiv kultur, der mærkes i hele organisationen. Derudover strækker Carstens indflydelse sig langt ud over Orkla Danmark, hvor hans engagement har haft en betydelig indvirkning på både den danske fødevaresektor og Orkla Foods Europe,” udtaler Atle Vidar Nagel Johansen, CEO for Orkla Foods Europe og formand for bestyrelsen i Orkla Danmark.

Under Carsten Hänels ledelse har Orkla Danmark oplevet betydelig vækst og en konsolidering af forretningerne, der har gjort virksomheden til en stærk enhed på det danske marked. Hänel har ligeledes været en vigtig del af ledelsesteamet i både Orkla Foods Europe og Orkla Confectionery & Snacks, hvor han har bidraget med sin store erfaring og strategiske indsigt.

“Vi har været utrolig heldige at have haft Carsten som leder i Danmark, hvor han har ledet vores forretninger igennem mange år. Hans arbejde med integrationen og opbygningen af Orkla Danmark til en stærk enhed, der konsekvent leverer på vores forventninger, er særligt bemærkelsesværdigt. Med sin omfattende erfaring og strategiske indsigt har han været et uvurderligt medlem af vores ledelsesteam, og han vil blive savnet af mig og mange kolleger,” siger Ingvill T. Berg, CEO for Orkla Confectionery & Snacks.

Selv udtrykker Carsten Hänel stor taknemmelighed for sin tid hos Orkla og de muligheder, han har haft for at udvikle forretningen.

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med nogle af de største FMCG-mærker i Danmark gennem min karriere – de sidste 20 år som CEO. Det har været en fantastisk rejse, og jeg har nydt hver eneste dag. Men jeg har også lovet min familie, at jeg ville trække mig tilbage i god tid for at tilbringe mere tid med dem og for at udforske andre interesser. Med en milepælsfødselsdag for døren, føles det som det rette tidspunkt at træffe denne beslutning. Det bliver dog svært at sige farvel til de mange fantastiske kolleger, jeg har arbejdet sammen med i så mange år,” siger Carsten Hänel.

Selvom Hänel træder tilbage som CEO, vil han fortsat være aktiv i sine bestyrelsesroller, herunder som næstformand i DLG-koncernen, hvor hans erfaring og indsigt vil fortsætte med at gøre en forskel.

Orkla Danmark har allerede indledt processen med at finde hans efterfølger, der skal videreføre den stærke udvikling og sikre fremtidige resultater.

Genberegning bekræfter: Fire ud af fem boligejere får skattelettelse

0

Skatteministeriet har netop offentliggjort en genberegning af ejendomsskatte-reformen, som blev vedtaget i 2023. Beregningen bekræfter, at fire ud af fem boligejere står til at få en skattelettelse i 2024, præcis som oprindeligt meldt ud. Genberegningen kommer efter kritik fra Folketingets Ombudsmand, der påpegede manglende dokumentation for den tidligere udmelding.

I en udtalelse fra Ombudsmanden blev det understreget, at det er “uheldigt”, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at størstedelen af boligejerne ville opleve skattelettelser. Ministeriet har nu, efter Ombudsmandens opfordring, lavet en ny beregning, der viser uændrede resultater.

“Skal være åbenhed”

Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med, at genberegningen bekræfter den oprindelige udmelding:

– Jeg er glad for, at beregningerne nu er fremlagt, og at vi kan stå fast på, at fire ud af fem boligejere får en skattelettelse. Der skal selvfølgelig være åbenhed omkring de konklusioner, som vi præsenterer for offentligheden.

Genberegningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og inkluderer huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den viser, at 78,3 procent af boligejerne vil opleve lavere ejendomsskat med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Resten af boligejerne vil blive kompenseret gennem rabatter, der skal forhindre skattestigninger.

Manglende dokumentation skabte kritik

Ombudsmandens undersøgelse blev igangsat efter en journalist fra DR Nyheder afdækkede, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for de tidligere udmeldinger. Ombudsmand Niels Fenger har ikke betvivlet selve beregningerne, men kritiserer, at dokumentation mangler for en så central udmelding i en politisk reform.

– Når en politisk reform præsenteres for offentligheden, er det afgørende, at der foreligger dokumentation for de centrale udsagn, udtalte Fenger i sin rapport.

Trods kritikken har Skatteministeriet fastholdt, at beregningerne var baseret på gængse og anerkendte metoder, og at de løbende vurderinger blev foretaget på Danmarks Statistiks servere.

Skærbækværket

0

Fredericias industrihistorie handler ikke kun om industri inde i byen. Industribygninger og produktionsvirksomheder findes endnu mange steder i området. De har alle en plads i vores industrihistorie, for de har sat deres store præg på landskabet og den historiske udvikling, samt ikke mindst skabt mange arbejdspladser. En af disse store virksomheder er stadig i brug, og findes ved Skærbæk.

Skærbæks historie handler i høj grad om landsbyens plads ved Lillebælt og om fiskeri. Omkring år 1900 var Skærbæk centrum for Lillebæltsfiskeriet. Kystfiskeriet gav gode muligheder for det lille samfund i Skærbæk med få hundrede indbyggere. I løbet af 1800-tallet var bådene dog efterhånden blevet så store, at det blev svært at fiske direkte fra kysten. De løste man ved, at man i 1919-1920 anlagde en egentlig fiskerihavn i Skærbæk med en dybde på 2,8 meter og længde på 300 m.

De gode havneforhold ved Skærbæk tillod selv store fartøjer at sejle tæt på kysten. Dette havde stor betydning, da man i 1940’erne begyndte at drøfte anlæggelsen af et elværk uden for Fredericia og Kolding. I 1945 stiftede kommunerne og oplandsselskaberne i Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens og Odder et interessentskab, og i 1946 var man kommet så vidt, at man nu begyndte på opførelsen af et elværk i Skærbæk. Byggeriet var stort og besværligt. Der var tilfælde med strejker blandt håndværkerne, og der skulle gå fem år, inden man kunne tage det nye elværk i brug i 1951. Dermed kunne man lukke de gamle elværker i Fredericia og Kolding, som slet ikke kunne levere nok el til det stigende forbrug. Det danske samfund blev mere og mere elektrificeret i løbet af første halvdel af 1900-tallet, og det skulle Skærbækværket være med til at løfte i de kommende årtier.

I de første årtier blev der på værket afbrændt store mængder af brunkul. Kulle­ne blev fragtet på lastbiler fra udgravningsområ­der syd for Herning, og der blev dagligt kørt ca. 100 vogntog gennem værkbyen. Det var en god økonomisk løsning med brunkul, og Skærbækværket blev flere gange udvidet, men det var også en beskidt og forurenende løsning. Der var meget larm, støv og røg, både for de ansatte på værket og for beboerne i Skærbæk.

Oprindeligt producerede Skærbækværket udelukkende el, men i 1986 begyndte man også at producere fjernvarme. I 1997 udfasede man endelig olie og kul til fordel for naturgas, og i 2017 blev der bygget en ny kraftvarmeblok, der fyrer med bæredygtig biomasse. Værket i Skærbæk er fortsat i dag en stor producent, der leverer fjernvarme svarende til ca. 60.000 husstande samt el til højspændingsnettet svarende til ca. 25.000 husstande.

Værket i Skærbæk kom i høj grad til at præge byen. På et tidspunkt var mere end 500 personer ansat på værket. Det skabte et stort behov for boliger, og hurtigt blev der derfor opført en hel lille by ved Skærbækværket. Den første byggeperiode blev gennemført i åre­ne 1949-1952, og bestod af to husblokke med fire lejligheder i hver samt 33 enfamiliehuse. Dertil kom en portnerbolig og to lejligheder i en fælles forsamlingsbygning, der blev kaldt Skærgården.

Boligerne var oprindeligt hovedsageligt udlejet til ansatte, der skulle betjene maskinerne på Skærbækværket i tre-holds-skift. Men også andet personale, som skulle kunne tilkaldes med kort varsel, fik til­kendt en bolig i værkbyen. Sammen med de første boliger blev der også opført tennisbane, legeplads, bibliotek, telefonboks og vaskeri til fælles afbenyttelse.

Senere er antallet af enfamiliehuse i værkbyen øget med yderligere 18 huse, og endnu senere er der foretaget både nybyggeri og nedrivninger i boligmassen. I tidens løb er kriterierne for at få bolig i værkbyen også ændret i takt med samfundets almindelige udvikling.

På samme vis har Skærbækværket ændret sig løbende i de godt 70 år, værket har været i funktion. Det oprindelige kraftværk er udvidet flere gange, bl.a. med nye produktionsen­heder i 1964 og 1970 samt i 1997. I kedlerne har der gennem den lange årrække været fyret med henholdsvis kul og olie og fra 1997 altså med naturgas. Siden 1986 har Skærbækværket produceret både elektricitet og fjernvarme. Hele produktionsanlægget er nu sty­ret af moderne it-teknologi, og værket er nu en del af energikoncernen Ørsted, efter en række af forskellige fusioner siden år 2000. Milliardforretningen Ørsted har nu sit hovedsæde i Skærbæk, som stadig er den lille landsby ved Lillebælt.

Dette var den store forskel på FHK og KIF

0

Begge hold sled med det, men alligevel var der klasseforskel på FHK og KIF Kolding søndag aften.

På et ikke særlig hensigtsmæssigt tidspunkt, klokken 19:30 en søndag aften, var der dækket op til lokalopgør mellem FHK og KIF Kolding. Der var masser af intensitet og nerve, men kønt var det ikke.

De to hold brændte begge et hav af chancer og leverede også en del tekniske fejl. Den disciplin var FHK mindst dårlig til, og derfor vandt de lokalopgøret, som fik FHK tilbage på sporet efter tre nederlag i træk, to i Champions League og et i ligaen. Derfor var det en psykologisk vigtig sejr for FHK, som vandt opgøret med 26-20.

En særlig ting afgjorde kampen: Målmandsduellen. Sebastian Frandsen leverede 17 redninger mod Emil Tellerups 13. Det er den helt store forskel, og læg dertil, at ingen af KIF’s bagspillere havde en god dag. Kristian Stoklund lavede syv mål, men de fire var på straffekast. I åbent spil lavede han kun tre mål på ni forsøg, hvilket var ligeså mange som Diogo Silva og Lauritz Legér. Deri lå KIF’s helt store hurdle; bagspillerne performede ikke.

For FHK’s vedkommende så det heller ikke så godt ud, hvis man fraregner Reinier Taboada, men han var også en hel hær i sig selv. Ti mål kanonerede han ind, og han var også med til at gøre en forskel, men blot fire mål, udover Taboadas, blev det til for FHK’s øvrige bagspillere tilsammen, fraregnet straffekast.

Se her vores karakterer fra opgøret:

1: Dumpet
2: Mindre god præstation
3: Jævn præstation
4: God præstation
5: Fortrinlig præstation
6: Topklasse

FHK:

Sebastian Frandsen (6 – Man of the Match): Det virker som utopi, at Frandsen kunne gå fra at spille horribelt mod Füchse Berlin til at agere levende mur få dage senere mod KIF Kolding, men det var tilfældet. 17 redninger på 35 forsøg blev det til, herunder flere meget store redninger på frie chancer.

Rasmus Storm (UB): Kom ikke på banen.

Martin Bisgaard (4): Scorede på de tre skud, han fik, og det var rigtig fint.

Frederik Jægerum (UB): Spillede ikke nok.

Reinier Taboada (6): Wow, for en kamp af cubaneren, der efter at have spillet noget nær fuldtid i de første 50 minutter måtte sætte sig på bænken efter en energiudladning, der førte til ti mål på 16 forsøg.

Mads Kjeldgaard (UB): Spillede ikke nok. Fik dog lavet et enkelt mål og to assists.

Arnor Vidarsson (3): Det kræver sit at komme på banen i to situationer og så præstere begge gange. Det gjorde Vidarsson, der er den nye straffekastkonge i FHK.

William Moberg (2): Fik i virkeligheden måske lidt for lang snor. Lavede to mål på seks forsøg og lavede to tekniske fejl. Derfor var det lidt underligt, at han først blev skiftet ud med ti minutter igen.

Jonas Kruse (UB): Kom ind i slutningen af kampen, fik ikke scoret, men lavede to assists.

Anders Martinusen (2): Puha, det var en kamp til glemmebogen af Martinusen. Et mål på fem forsøg, fem assists og i alt syv tekniske fejl. Det kan han gøre meget bedre.

Kasper Young (3): Scorede to på to fra fløjen, men brændte til gengæld et skud på tomt mål. Der plejer sigtekornet at være bedre indstillet.

Fredrik Mossestad (UB): Spillede ikke nok.

Evgeni Pevnov (4): Upåklagelig forsvarsindsats, dog knap så iøjnefaldende angrebsmæssigt med to mål på tre forsøg.

Mads Emil Møller (UB): Spillede ikke nok. Fik scoret et mål i slutfasen.

Lasse Balstad (4): Bandt forsvaret rigtig godt sammen.

Einar Olafsson (UB): Kom ikke på banen.

Cheftræner Gudmundur Gudmundsson (4): Ser man bort fra, at Moberg burde være taget ud tidligere, var det en taktisk perfekt kamp af Gudmundsson.


KIF Kolding:

Emil Tellerup (5): Man kunne ikke beskylde Tellerup for ikke at give alt. Han reddede 13 skud på 34 forsøg. Det gav en redningsprocent på 38 procent, og det var bestemt ikke hans skyld, at KIF ikke vandt.

Josip Cavar (UB): Kom ikke på banen.

Lars Skaarup (2): Den rutinerede venstre fløj er set bedre. Lavede et mål på tre forsøg.

Frederik Bay (UB): Spillede ikke nok.

Lauritz Leger (2): En kamp til glemmebogen af den tidligere GOG’er. Lavede tre mål på seks forsøg, men det blev også til i alt fire tekniske fejl.

Kristian Stoklund (3): Prøvede hvad han kunne, men det kræver også sin mand at tage et straffekast igen efter et brændt, på en udebane hvor der var kæmpe pres på ham, og så score. Lavede syv mål på 14 forsøg, mens der sneg sig fire tekniske fejl ind.

Mathias Mayland (3): Friskt indhop af Mayland, der dog ikke kunne gøre hverken fra eller til. Lavede to mål på tre forsøg.

Oliver Norlyk (2): Offday for højrebacken, som lavede et mål på fem forsøg.

Diogo Silva (3): Lavede tre mål på fem forsøg og gjorde det derfor hæderligt.

Sebastian Bertelsen (2): Det blev til nul på to forsøg for den unge fløj.

Viktor Nevers (UB): Spillede ikke nok.

Benjamin Pedersen (3): Kæmpede alt, han kunne. Lavede to mål på tre forsøg.

Mathias Hedegaard (3): Spillede mest i forsvaret, men fik i angrebet puttet et mål ind på to forsøg.

Mads Kragh Thomsen (UB): Spillede ikke nok.

Træner Kristian Kristensen (3): Forsøgte alt, hvad han kunne, med at justere undervejs, men intet ville rigtigt lykkes.

FHK viste klassen i lokalopgør

0

Der var klasseforskel i lokalopgøret mellem Fredericia Håndboldklub og KIF Kolding. Efter en disciplineret indsats fra start til slut, endte FHK med at vinde 26-20.

Søndag aften blev der skrevet endnu et kapitel i den intense rivalisering mellem FHK og KIF Kolding, da de to hold tørnede sammen i et spændingsfyldt lokalopgør. Denne rivalisering er særligt stærk blandt de to holds fanbaser, og det kom tydeligt til udtryk i aftenens kamp. Et banner fra FHK-fansene fik opmærksomhed med teksten: “Taulov Syd, nu med flere reservedele end thansen,” en humoristisk hentydning til, at KIF Kolding nu har hele tre tidligere FHK-spillere i deres trup – Emil Tellerup, Kristian Stoklund og Mathias Hedegaard.

Kristian Stoklunds skifte til KIF Kolding har dog været det mest bemærkelsesværdige. Stoklund var en central figur i FHK fra 2018 og frem til sommeren 2024, og hans direkte skifte til rivalerne har naturligvis skabt stærke reaktioner blandt fansene. Mødet mellem Stoklund og FHK var det første siden playmakerens skifte til klubben syd for Fredericia.

De to hold har fået en meget forskellig start på sæsonen. FHK har lidt nederlag i to af deres tre første kampe, mens de kun har formået at vinde en enkelt kamp. KIF Kolding derimod er kommet godt fra land med to sejre og en uafgjort. Det er dog værd at bemærke, at KIF’s modstandere hidtil har været formodede bundhold, hvilket har spillet ind i deres resultater. Denne forskel i sæsonstarten blev dog lagt til side denne søndag, hvor FHK, med deres status som DM-sølvvindere fra sidste sæson, bar favoritværdigheden i opgøret mod rivalerne fra Kolding.

Kristian Stoklund, som ellers var en af de mest profilerede spillere på KIF’s hold, fik en uheldig start på opgøret mod sin tidligere klub. Allerede i kampens indledende minutter misbrugte han KIF’s første store chance og fulgte kort efter op med en teknisk fejl, som sendte bolden over til FHK. Denne fejl gav FHK et tidligt momentum, som de formåede at udnytte effektivt.

FHK kom hurtigt foran med 2-0 og satte dermed presset på KIF. Som minutterne gik, formåede FHK at udbygge deres føring til 3-0 efter blot syv minutter, hvilket satte KIF under yderligere pres. KIF’s træner, Kristian Kristensen, følte sig derfor nødsaget til at kalde en hurtig timeout for at få styr på sit hold og forsøge at vende det ugunstige kampforløb.

Taboada og Frandsen gjorde forskellen fra start

Efter 13 minutters spil var stillingen allerede 8-3 til FHK, og det var tydeligt, at hjemmeholdet havde fået en fremragende start på kampen. Den helt store forskel i de første minutter af opgøret lå i to nøglespillere for FHK: målmand Sebastian Frandsen og cubanske Reinier Taboada. Frandsen leverede en fremragende præstation i målet og stod som en mur mod KIF’s angreb, hvilket gjorde det svært for modstanderne at komme til afslutninger. Han reddede skud efter skud og holdt FHK solidt foran på måltavlen.

Samtidig leverede Reinier Taboada en præstation, der på hans topniveau. Han spillede med en selvsikkerhed og teknik, der fik ham til at virke ustoppelig. Hver gang FHK var i angreb, syntes Taboada at være en konstant trussel, og hans evne til at bryde igennem KIF’s forsvar var imponerende.

KIF fik en kortvarig opblomstring midt i første halvleg, hvor de begyndte at finde deres rytme. Efter 26 minutters spil reducerede de FHK’s føring til 12-9, hvilket indikerede, at FHK begyndte at få problemer i angrebet. Hjemmeholdet havde svært ved at finde den samme flow og skarphed, som de tidligere havde haft, og KIF udnyttede dette ved at intensivere deres pres. Som reaktion på de angrebsmæssige vanskeligheder valgte FHK’s trænerstab at foretage justeringer i bagkæden for at genoplive holdets offensiv. Mads Kjeldgaard blev sendt på banen, og Kasper Young blev rykket ind som højre back i håbet om at skabe mere dynamik og variation i spillet.

Ved pausen stod det 15-9 til FHK, som stadig havde kontrol over kampen. En væsentlig årsag til FHK’s solide føring var fortsat Sebastian Frandsens fremragende præstation i målet. Han leverede flere vigtige redninger og sørgede for, at KIF ikke fik mange chancer for at komme tilbage i kampen. Frandsen var en stor faktor i FHK’s forsvar, og hans sikre hænder gav holdet den nødvendige ro til at fastholde deres føring.

Første halvlegs sidste dramatiske øjeblik opstod, da KIF blev tildelt et straffekast lige før pausen. Kristian Stoklund, som tidligere havde haft en svær start på kampen, fik ansvaret for at tage straffet. Han scorede umiddelbart, men målet blev hurtigt annulleret af dommerne, da de vurderede, at Stoklund havde overtrådt under forsøget.

KIF sled med det

I begyndelsen af anden halvleg havde KIF svært ved at komme tættere på FHK, der fortsatte med at holde en komfortabel føring. KIF’s angreb virkede ineffektive, og de formåede ikke at finde de nødvendige åbninger i FHK’s forsvar. Efter 35 minutters spil, hvor stillingen var 17-11 til FHK, følte KIF-træner Kristian Kristensen sig nødsaget til at tage en timeout for at forsøge at justere holdets taktik og skabe en reaktion.

Timeouten gav dog ikke den ønskede effekt. FHK formåede fortsat at holde deres modstandere på afstand, og da stillingen blev 18-12 i det 41. minut, valgte Kristensen at tage endnu en timeout i et desperat forsøg på at vende kampens udvikling. KIF kæmpede for at finde løsninger på både FHK’s stærke forsvar og Sebastian Frandsens vedvarende høje niveau i målet, men timeouten hjalp heller ikke denne gang til at ændre spillets gang markant. FHK bevarede deres kontrol, og KIF fandt det stadig svært at komme tilbage i kampen.

Som kampen skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at KIF ikke havde midlerne til at skabe et comeback. FHK fastholdt deres solide spil både defensivt og offensivt, og trods KIF’s forsøg på at ændre kampens forløb med taktiske justeringer og timeoutstrategier, var de ikke i stand til at bryde igennem FHK’s forsvar eller Sebastian Frandsens fremragende målvogterpræstation.

FHK slog sejren fast

Med ti minutter tilbage af kampen viste måltavlen en sikker føring til FHK på 23-16, og det stod klart for både spillere og tilskuere, at KIF’s muligheder for at vende kampen var ved at ebbe ud. FHK spillede med selvtillid og kontrollerede tempoet, mens KIF kæmpede med at finde løsninger på de udfordringer, de havde stået overfor hele kampen.

HK sikrede sig en komfortabel sejr med 26-20 over KIF Kolding, hvilket cementerede deres overtag gennem størstedelen af kampen. FHK’s stærke forsvar og Sebastian Frandsens imponerende præstation i målet var afgørende faktorer i sejren, der holdt rivalerne på afstand. KIF formåede aldrig for alvor at true FHK’s føring, og kampen endte derfor med en velfortjent triumf til hjemmeholdet.

Næste opgave for FHK venter allerede på torsdag, hvor de skal i aktion på udebane mod SønderjyskE. For KIF Kolding er der ikke meget tid til at sunde sig, da de skal møde Mors-Thy på onsdag

Dæmningsskred giver DSB udfordringer

0

Et dæmningsskred ved Jelling skaber store udfordringer for togtrafikken mellem Vejle og Give, hvilket har ført til aflysninger af Lyntog på strækningen. Dette oplyser DSB i en meddelelse søndag formiddag. 

Ifølge DSB vil togene være erstattet af Togbusser i dag, søndag, og i morgen, mandag, for at imødekomme passagerernes rejsebehov. Dette gælder særligt for strækningen mellem Vejle og Give/Struer, hvor Lyntogene desværre er aflyst. Rejseplanen er allerede blevet opdateret med de nødvendige ændringer, så de rejsende kan planlægge deres tur med Togbusserne.

Arbejdet med dæmningen er endnu i gang, og DSB forventer først at kunne give en prognose for varigheden af arbejdet mandag. 

Passagerer, der rejser fra Fredericia eller København mod Herning og Struer, opfordres til at blive i Lyntoget til Vejle og her skifte til Togbus, som vil tage dem videre mod deres destination.

Falske eurosedler for 9.000 fundet på 36-årig efter nattelivsvisitation i Fredericia

0
KRIMI. En tur i byen endte i anholdelse for en 36-årig mand natten til søndag, da politiet fandt både stoffer og et større beløb...

Jacob Haugaard siger farvel til Grøn-scenen efter næsten 40 år

KULTUR. En af de mest genkendelige stemmer på den danske sommerscene lægger mikrofonen fra sig. Jacob Haugaard har efter eget ønske besluttet, at årets...

Tredje ældre snydt på under en uge: 79-årig fik hævet 14.800 kroner

0
KRIMI. For tredje gang på under en uge har en ældre borger i Koldingområdet været udsat for bedrageri af personer, der udgav sig for...

Knuste rude og tømte baren for cigaretter: Indbrud på Papegøjen

0
KRIMI. Restaurationen Papegøjen på Karolinegade i Kolding har haft indbrud, hvor gerningspersonerne blandt andet kom afsted med mellem 40 og 50 pakker cigaretter. Det oplyser...

15-årig flygtede fra politiet på knallert og endte i færdselsuheld

0
KRIMI. En 15-årig knallertfører forsøgte natten til fredag at stikke af fra politiet i Kolding, men flugten sluttede, da han ramte sidespejlet på en...

21 projekter får del i millioner fra solcelleparken i Viuf

0
LOKALT. Et moderniseret køkken, en ny løbebane, naturprojekter og en tilflytterfilm. Ønskerne fra lokalområdet omkring Viuf spænder vidt, og nu bliver mange af dem...