KOLDING

-

13:19 - 19. maj

SUNDHED. Efter mange års kritik og opråb fra patienter, pårørende og ansatte får psykiatrien nu et historisk økonomisk løft på 4,6 milliarder kroner ekstra årligt. Det er resultatet af en bred politisk aftale mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget.

Den nye aftale, som kaldes en »samlet 10-årsplan for psykiatrien«, skal styrke hjælpen til både børn, unge og voksne med psykiske lidelser. Det massive milliardløft er varigt og øger psykiatriens økonomi med hele 35 procent sammenlignet med niveauet i 2019.

»Et vendepunkt«

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder aftalen et afgørende vendepunkt for psykiatrien:

»Den samlede 10-årsplan er en milepæl i arbejdet med at opbygge fremtidens psykiatri. På patienternes, de pårørendes og medarbejdernes vegne er jeg stolt over, at det er lykkedes at samle hele Folketinget bag en aftale, der betyder, at vi nu tager et afgørende skridt mod en stærkere psykiatri,« siger Sophie Løhde og fortsætter:

»Nu gennemfører vi det største løft af psykiatrien nogensinde, så mennesker i psykisk mistrivsel eller med alvorlige psykiske lidelser hurtigere kan få den hjælp, de har brug for.«

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) understreger, at aftalen også skal sikre bedre sammenhæng mellem psykiatrien og den sociale indsats:

»Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv,« siger hun.

Aftalen skal især sikre, at hjælpen begynder tidligt, inden problemerne vokser sig store.

Tidlig indsats mod angst og depression

En helt ny patientrettighed sikrer, at unge mellem 18 og 24 år med angst og depression har ret til behandling inden for 30 dage. Denne behandling bliver uden egenbetaling.

Samtidig skal de kommunale tilbud til børn og unge udvides, så familier kan få hurtigere hjælp uden lægehenvisning. Derudover får børn og unge ret til et sammenhængende forløb med hurtigere opstart af behandling.

Flere sengepladser og akuttilbud

På sygehusene betyder aftalen flere ansatte og flere sengepladser til borgere med svære lidelser som skizofreni og bipolar lidelse. Kommunerne skal desuden etablere flere sociale akuttilbud, der hjælper mennesker i akut psykisk krise, så unødvendige indlæggelser kan undgås.

Kommunerne får stort ansvar

Et helt centralt element i aftalen er, at kommunerne fremover får et markant større ansvar for mennesker med psykiske lidelser.

Kommunerne skal oprette særlige afklaringspladser, der hjælper socialt udsatte patienter videre efter en indlæggelse. Derudover skal kommunerne etablere flere udgående teams, der kan støtte borgerne uden for sygehusene, så risikoen for akutte genindlæggelser mindskes.

Her kan du læse mere om, hvad det betyder for kommunerne:

Kommunerne får langt større ansvar for psykiatriske patienter

Kommunen advarer efter spildevandsudslip: Badning frarådes ved Rebæk Strand

Af

-

12:33 - 19. maj

Karina Lorentzen Dehnhardt

NATUR. Det er ikke kun badeglade turister og vinterbadere, der plasker rundt i Kolding Fjord for tiden. Et uappetitligt udslip af urenset spildevand har ramt flere vandløb nær Rebæk Strand – og nu fraråder Kolding Kommune badning på den ellers populære plet.

Kommunens medarbejdere undersøgte mandag formiddag området og kunne hurtigt konstatere alvorlige konsekvenser for miljøet.

I vandløbene Goldbæk og Skartved Bæk fandt de døde ørreder, smådyr og bakteriebelægninger langs bunden på en strækning på cirka 1,7 kilometer. Indtil videre kan kommunen dog ikke dokumentere, at forureningen også har nået selve Rebæk Strand.

»Der er ingen målinger, som dokumenterer, at der er løbet urenset spildevand ud ved Rebæk Strand, men for at være på den sikre side fraråder vi badning ved stranden, da vi ved, at vinterbadere, m.fl. også hopper i vandet uden for sæsonen. I løbet af de kommende dage får vi taget prøver af vandet, og herefter kommer vi med en ny udmelding,« oplyser ingeniør Per Bruun fra Kolding Kommune.

Kolding Kommune har opsat skilte ved Rebæk Strand, der advarer mod badning. Samtidig er der sat rødt flag op i app’en »Badevand« og på hjemmesiden www.badevand.dk.

Prop af klude og vådservietter

Årsagen til miseren skal findes tæt ved pumpestationen nær rundkørslen ved Idyl/Skamlingsbanken, hvor en kloakledning blev tilstoppet af en massiv prop bestående af klude, vådservietter og andet affald, som borgere har skyllet ud i toiletterne. Affaldet fik spildevandet til at fosse op gennem et brønddæksel og videre ud i de nærliggende vandløb.

»Uheldet viser desværre, at der er brug for den kampagne, vi kører netop nu for at få folk til ikke at bruge toilettet som skraldespand. Når affaldet bliver blandet med bl.a. størknet fedt, som ofte bliver skyllet ud i køkkenvasken, sætter det sig simpelthen som propper i kloakrørene, og det kan desværre have store konsekvenser,« forklarer Tue Knudsen, kommunikationschef hos BlueKolding.

BlueKolding arbejder nu på højtryk med at rydde op efter udslippet og fjerne den jord, der blev ramt af spildevandet. Samtidig undersøger selskabet, om der i fremtiden kan opsættes varslinger, hvis en lignende situation skulle opstå igen.

Badegæster ved Rebæk Strand må derfor væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Når det igen vurderes sikkert at bade ved Rebæk Strand, vil kommunen fjerne advarslerne på både app’en og stranden, og informere yderligere via kommunens egne kanaler. Indtil da anbefales det at holde sig væk fra bølgerne ved Rebæk.

Svar til Søren Rasmussen om Kolding Kommunes indsats

Af

-

12:19 - 19. maj

Søren Rasmussen har en bøn til mig: Ikke flere tv-indslag og spørgsmål, men gerne lovændringer. Det handler naturligvis om den arme demente mand, som er placeret i psykiatrien på 17. måned, fordi Kolding Kommune ikke stillede et bo-tilbud rådighed for ham. Selvom kommunen var langt med et tilbud, sagde de det desværre aldrig til politi og anklagemyndighed – så det har desværre været nødvendigt med TV-dækning og spørgsmål, da kommunen ikke rigtigt bidrog til en løsning.

Ligeledes behøver du slet ikke bede mig om at forsøge af få ændret loven. Det har jeg forsøgt i over et år, og nu er lovændringerne er på vej, og det er ikke DF’s fortjeneste. Det er SF’s, fordi jeg stædigt har holdt fast i sagen i lang tid. Og faktisk sad jeg helt alene på det samråd forleden, hvor det endeligt lykkedes mig at få justitsministeren til at ændre holdning i sagen.

Det var faktisk også i det samråd, at jeg endelig fik afklaret, at kommunen kan spille en rolle i en omplacering. Efter at det har været afvist af kommunen.

Jeg har set regionen henvende sig i et forsøg på at få løst sagen, men jeg har ikke set kommunen eller Søren Rasmussen gå i brechen for sin borger.

Men det glæder mig da at seniorudvalgets formand nu vil forholde sig til sagen. SF’s byrådsmedlemmer henvendte sig jo for nogle dage siden med et ønske om at få sagen på dagsordenen, og det er dejligt at formanden for udvalget nu også har et ønske om det.

Det vil være rigtigt godt for manden og familien, hvis Kolding Kommune endelig vil tilbyde noget.

Elgiganten klar til kæmpe feståbning i Kolding Storcenter

Af

-

10:59 - 19. maj

BUSINESS. Fredag den 30. maj klokken 07.00 bliver der fyret godt op for festlighederne, når Elgiganten slår dørene op til sit nye, store varehus i Kolding Storcenter. Varehuschef Thomas Lykke Nielsen og administrerende direktør Peder Stedal står klar med den store saks til at klippe snoren, mens 80 medarbejdere er parate til at tage imod kunder fra nær og fjern med åbne arme.

Hos Elgiganten forventer man, at det bliver en åbningsfest af de helt store.

»Vi glæder os meget til at vise vores nye varehus frem i Kolding Storcenter, hvor kunder fra Kolding og omegn vil opleve et bredt og fantastisk varesortiment med knivskarpe åbningstilbud. Tilbud, der er så gode, at vi forventer, at kunder overnatter foran varehuset for at sikre sig en plads forrest i køen,« fortæller Peder Stedal.

Gaming, Apple og LEGO på hylderne

Det nye varehus breder sig ud over hele 2.500 kvadratmeter, og det bliver pakket med alt, hvad hjertet begærer inden for elektronik, gaming, køkkener og hårde hvidevarer.

Derudover præsenterer varehuset et stort område med Apple-produkter og specialiseret rådgivning, ligesom der er en dedikeret afdeling med Epoq-køkkener til dem, der ønsker nyt køkken eller bryggers.

Som en ekstra overraskelse for de yngste kunder – og måske også de lidt ældre LEGO-entusiaster – kommer der et stort udvalg af LEGO-produkter, lige fra DUPLO til Formel 1 og den populære Botanical-serie.

Croissanter, kaffe og præmier

På selve åbningsdagen lover varehuschef Thomas Lykke Nielsen god stemning, konkurrencer og ikke mindst lidt lækkert til dem, der står tidligt op.

»På åbningsdagen står vi klar fra morgenstunden med croissanter og kaffe til de morgenfriske, der har lagt sig i kø for at sikre sig de bedste tilbud. Senere på dagen tænder vi op i grillen og serverer pølser. I løbet af dagen vil der desuden være mulighed for at deltage i konkurrencer med fede præmier. Vi glæder os til at byde alle kunder velkommen til en festlig dag med god stemning og masser af gode åbningstilbud,« fortæller Thomas Lykke Nielsen.

Det gamle varehus på Egtved Allé 3 lukker søndag den 25. maj kl. 17.00, hvorefter fokus rettes mod den store åbningsfest i Kolding Storcenter.

»Mine elever skal gå herfra med rank ryg« – Marianne vil undervise med hjerte og faglighed

Af

-

17:24 - 18. maj

UDDANNELSE. Marianne Wilki træder ind ad døren på Social- og Sundhedsskolen i Vejle med en faglig stolthed, som er umulig at overse. Hun hilser på kollegerne, smiler til eleverne og får det til at se ud som det mest naturlige i verden, at det netop er her, hun hører til. I snart 11 år har hun undervist på stedet, som hun selv kalder meningsfuldt, også selvom vejen dertil på sin vis var lidt af en tilfældighed.

Oprindeligt tog Marianne sin allerførste uddannelse som social- og sundhedshjælper tilbage i 1994, drevet af en grundlæggende lyst til at yde omsorg og hjælpe mennesker omkring sig. En drivkraft, hun har haft med hjemmefra, fra et barndomshjem, hvor omsorg var en naturlig del af familielivet. Men kroppen sagde dengang fra over for det fysisk krævende arbejde, og Marianne måtte sadle om. I stedet blev det kommunale skriveborde, lovgivning og sagsbehandling, der prægede hendes arbejdsliv de næste mange år som uddannet socialrådgiver.

Men drømmen om det tætte, menneskelige arbejde kunne hun alligevel ikke helt slippe. Hun valgte derfor at tage et skridt tættere på, da hun blev ansat på et opholdssted for anbragte børn, og siden fandt hun vej ind til psykiatrien i Middelfart. Her arbejdede hun i næsten otte år med unge mennesker, der kæmpede med svære udfordringer som angst og psykiske lidelser.

En dag skete det, hun ikke havde ventet. Et stillingsopslag fra Social- og Sundhedsskolen i Vejle fangede hendes opmærksomhed, og med ét mærkede hun tydeligt, at her var måske en mulighed for at kombinere sin store interesse for mennesker med rollen som formidler. Det var en tanke, der gav mening på en helt særlig måde.

»Jeg tænkte, at det kunne være interessant at prøve kræfter med at være formidler på en ny måde. Da jeg arbejdede med de unge i psykiatrien, mødte jeg ofte piger, der drømte om at få et arbejde inden for omsorg og pleje. Vi hjalp nogle af dem videre, og det var enormt meningsfuldt at se dem finde deres egen vej og lykkes med noget, der gav så stor værdi for både dem selv og for andre,« siger Marianne med en kærlig betoning, der afslører, at det netop er dét, der altid har drevet hende.

Hun søgte stillingen, blev kaldt til samtale, og fik jobbet. Og her – 11 år senere – er Marianne ikke et sekund i tvivl om, at den beslutning var helt rigtig. I dag er hendes arbejdsdag præget af netop dét, hun altid har brændt for: Muligheden for at støtte andre mennesker i at finde deres egen vej frem og »blomstre«.

»Jeg er god til relationer, men hjertet er ikke nok«

Når Marianne underviser, gør hun det altid med særlig opmærksomhed på de mennesker, hun møder. Hun har gennem årene erfaret, at god undervisning handler om mere end blot at formidle viden fra en bog. Det handler mindst lige så meget om at kunne forstå eleverne, se deres behov og skabe tillid.

Netop evnen til at skabe relationer er blevet en slags varemærke for Marianne, noget, hun især har taget med sig fra sine år i psykiatrien i Middelfart. Her lærte hun på tæt hold, hvor vigtig den menneskelige kontakt er, især når mennesker er sårbare og har brug for ekstra støtte.

»En af mine store fordele er, at jeg er rigtig god til relationsarbejde. I min optik behøver man ikke at kende folk godt for at kunne danne en relation og give dem støtte og hjælp, der kunne være behov for. Vi har jo elever på SOSU-skolen, som indimellem har brug for noget ekstra hjælp og støtte,« forklarer Marianne.

Men relationsarbejdet står ikke alene. Mariannes undervisning bygger også på en stærk overbevisning om, at hjerte og hænder må følges ad med en grundig faglig forståelse.

Hun beskriver ofte foran tavlen en enkel model for sine elever, hvor hjertet repræsenterer elevernes naturlige ønske om at hjælpe, mens den faglige viden og teori, som skolen giver dem, gør dem i stand til professionelt at argumentere for deres beslutninger ude hos borgerne.

»Jeg tegner altid en model for vores elever om, at jeg forestiller mig, at alle kommer med et stort hjerte og gerne vil hjælpe. Vi skal så hjælpe dem på ren faglig vis og lære dem nogle teorier, og lære dem at anvende dem i praksis, sådan at når de går ud herfra og er færdiguddannet, så er de stolte og har det store hjerte med, men de kan rent faktisk fagligt argumentere for, hvorfor de vurderer, som de gør ude hos borgerne,« fortæller hun.

Det er netop kombinationen af hjerne og hjerte, Marianne håber, at eleverne tager med sig ud i praksis. For hende er det afgørende, at eleverne forstår, at god omsorg ikke kun handler om følelser.

»Hvis det kun er hjertet, der styrer, så brænder man ud. Der skal faglighed til,« siger hun.

Elevernes dannelsesrejse

Senere kommer vi nærmere ind på de elever, Marianne henvender sig til med sin model. Når samtalen falder på eleverne, lyser hendes stolthed op. For noget af det, der driver hende mest i jobbet som underviser, er netop at følge elevernes personlige og faglige udvikling gennem hele uddannelsen.

Hun elsker at opleve både de små og store gennembrud hos eleverne.

»Jeg elsker at se eleverne blomstre. Det er det, jeg mener med, at de vokser,« fortæller hun med begejstring i stemmen.

Hun giver et konkret eksempel med en klasse på social- og sundhedshjælperuddannelsen, der lige har afsluttet deres 14-måneders forløb.

»At se dem i dag, hvor de er færdige, er fantastisk. De ser ikke bare stolte ud, men man kan virkelig se, hvordan de er vokset, ikke nødvendigvis i højden, men i deres faglige identitet,« griner underviseren.

Hun ser uddannelsen, og elevernes små og store gennembrud undervejs, som en del af en dannelsesrejse, hvor de gradvist opbygger både faglig stolthed og selvtillid, så de står stærkt rustet, når de skal ud i arbejdslivet.

»Når de står der til sidst, kan man bare se, ja igen, hvordan de er vokset. Den faglige stolthed, eleverne får, betyder virkelig meget,« fortæller hun og fortsætter:

»Jeg ønsker, at eleverne går herfra med rank ryg og kan argumentere teoretisk for, hvorfor de vurderer, som de gør. De skal vide, hvad de taler om, og være stolte af det.«

Fremtidens SOSU handler om respekt

Marianne håber samtidig, at samfundet vil begynde at se SOSU-faget som mere end blot pleje. Hun ønsker, at man får øjnene op for, hvor kompleks og vigtig en rolle social- og sundhedshjælpere og assistenter spiller i vores samfund.

»Det er vigtigt, at vores elever får den respekt, de fortjener. De er frontfigurer i vores samfund, og deres arbejde er afgørende for den kvalitet, vi ønsker i sundhedssystemet,« påpeger hun.

Ifølge Marianne kræver det både faglighed, mod og veludviklede kompetencer at være i SOSU-faget. Hun glæder sig derfor over, at hun ser en udvikling, hvor flere områder, eksempelvis lægepraksisser og handicapområdet, begynder at åbne dørene for SOSU-medarbejdere, fordi det i hendes øjne viser, hvor bredt fagets potentiale egentlig er.

»Jeg synes, vi som samfund er ved at åbne mere op for vores uddannelser, og det fortjener eleverne virkelig. De kommer herfra med en rigtig god uddannelse, både hjælpere og assistenter,« siger Marianne og tilføjer:

»Vi har brug for, at man sætter pris på vores elever, især alle dem, der kommer fra andre steder, og som vælger at tage et omsorgsarbejde her hos os. Det er vigtigt, at samfundet forstår værdien af det arbejde, vores elever gør, og at de bliver anerkendt som fagligt kompetente medarbejdere.«

Hun fremhæver også, at SOSU-eleverne skal rustes til fremtidens udfordringer, ikke mindst med den nye ældrelov, der træder i kraft den 1. juli. Derfor er det ifølge Marianne vigtigere end nogensinde, at eleverne får en solid faglig ballast, så de er klædt godt på til de forventninger, samfundet stiller til dem.

»Med den nye ældrelov kommer vores elever til at stå som frontfigurer, der skal træffe mange selvstændige beslutninger. Derfor er det helt afgørende, at vi klæder dem på med den her gode faglighed,« forklarer hun.

En arbejdsplads med plads til alle

Til sidst vil Marianne gerne fortælle om sin arbejdsplads. Det vil hun, fordi hun oprigtigt synes, den er fantastisk. Hun beskriver skolen som et sted med plads til alle slags mennesker, både ansatte og elever, hvor der er en dejlig følelse af kollegial støtte og gensidig omsorg.

»Vi er en enormt god arbejdsplads. Vi passer på hinanden, både fagligt og personligt, og det betyder, at man går glad på arbejde. Vi er jo også mennesker 24 timer i døgnet, 365 dage om året,« siger hun med et varmt smil.

Noget af det, hun især sætter pris på i sit arbejde som underviser, er den frihed, hun har til selv at planlægge og tilpasse sin undervisning. Friheden betyder, at hun kan skræddersy undervisningen efter elevernes behov og skabe præcis det rum, hvor de kan udvikle sig bedst muligt, både fagligt og menneskeligt. Netop den fleksibilitet og tillid, hun oplever i sin undervisning, er ifølge Marianne med til at gøre SOSU FVH til en helt særlig arbejdsplads.

Hvis Marianne skulle give ét godt råd videre til dem, der sidder derude og overvejer SOSU-vejen, er svaret klart:

»Hvis du har omsorg for andre mennesker og lyst til at arbejde med noget livsgivende, så skal du simpelthen søge,« fastslår hun og understreger, at alder ikke bør være en hindring.

For at illustrere sin pointe fortæller hun en lille historie fra sit arbejdsliv.

»Jeg har haft en elev, der havde sit barnebarn og to oldebørn ventende uden for eksamenslokalet. Hun klarede sig fantastisk,« bemærker underviseren, holder en kort pause og tilføjer med en oprigtig klang:

»Der er plads til alle.«

Lynhurtig dom: Rumænske tyve udvist med seks års indrejseforbud

Af

-

17:23 - 18. maj

KRIMI. Sydøstjyllands Politi blev lørdag eftermiddag kaldt ud til et forsøg på butikstyveri i Kolding Storcenter. Klokken var præcis 16.10, da anmeldelsen indløb om, at to personer havde forsøgt at stikke af med beklædningsgenstande fra en af centrets butikker. Episoden satte gang i en hurtig politiindsats, der allerede samme dag førte til anholdelser på Skovvangen i Kolding.

Det fortæller vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi søndag eftermiddag, efter at de to mænd var blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens klokken 12.00:

»Vi fik anmeldelsen om forsøget på butikstyveri lørdag eftermiddag. Kort efter kunne vi anholde de to personer på Skovvangen i Kolding. De er begge rumænske statsborgere og blev søndag fremstillet i retten,« fortæller vagtchefen.

De to mænd – en i tyverne og en i trediverne – forsøgte ifølge politiet at stjæle tøj, men nåede ikke at slippe væk med varerne, før politiet ankom. Værdien af tøjet fremgår endnu ikke, men tyveriet blev af retten vurderet til at være alvorligt nok til en straksdom med betydelige konsekvenser for de to rumænske statsborgere.

Dommeren i Retten i Horsens valgte nemlig at give begge mænd en straksdom på tyve dages fængsel, seks års indrejseforbud i Danmark og øjeblikkelig udvisning af landet.

»De fik begge en straksdom på 20 dages fængsel, seks års indrejseforbud og en straksudvisning af landet,« oplyser Torben Møller altså om rettens afgørelse.

De to mænd vil efter afsoning af fængselsdommen blive sendt ud af Danmark og må ikke vende tilbage før tidligst om seks år.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag eftermiddag klokken 17.00.

Morgenulykke i Oldenborggade: Politiet afventer status fra skadestuen

Af

-

10:17 - 18. maj

KRIMI. Søndag morgen omkring klokken 09.00 rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Oldenborggade i Fredericia, hvor en bil og en cykel var stødt sammen.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Andreas Juul, fortæller, at cyklisten, en mandlig person, efter uheldet blev kørt på skadestuen. Manden var ved bevidsthed ved ankomsten af ambulance og redningspersonale, men hans præcise tilstand kendes endnu ikke, da politiet endnu ikke har modtaget oplysninger fra skadestuen.

»Vi har ikke fået nogen endelig status på cyklistens tilstand, men vi ved, at han var ved bevidsthed, da han blev bragt til behandling på skadestuen,« fortæller vagtchefen, der endnu ikke kan oplyse yderligere om de involverede parter. Han oplyser dog, at cyklisten formentlig er en ældre mand.

Omstændighederne omkring uheldet er heller ikke fuldt klarlagt, men Sydøstjyllands Politi vil undersøge sagen nærmere i løbet af dagen for at få klarhed over, hvordan ulykken kunne ske.

»Sagen er stadig relativt ny, så vi kan ikke sige så meget mere om de nærmere detaljer endnu,« lyder det fra Andreas Juul.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Flere sygeplejersker og læger giver stor regning: »Den slags koster«

Af

-

07:38 - 18. maj

REGIONEN. Når politikerne lover flere læger og sygeplejersker, lyder det godt for de fleste danskere. Men regningen skal betales, og ifølge Danske Regioner lander den i høj grad hos dem.

Nu kræver regionerne, at staten tager regningen med til bordet i de igangværende økonomiforhandlinger. Hvert år bruger regionerne millioner af kroner på at uddanne fremtidens sundhedsprofessionelle, og med øgede optag på læge- og sygeplejerskeuddannelserne vokser udgifterne markant i de kommende år.

Regionerne forventer nemlig, at udgifterne til uddannelse af speciallæger vil stige markant i årene fremover. Alene på uddannelse af speciallæger vil regningen være 150 millioner kroner ekstra hvert eneste år frem mod 2030. Det betyder, at regionernes samlede udgifter på området i 2030 vil være steget med trekvart milliard kroner sammenlignet med i dag.

»Det er vi nødt til at pege på, når Danske Regioner i disse dage forhandler næste års økonomi med regeringen. For den ekstra uddannelsesopgave forpligter. Vi ønsker at uddanne fremtidens speciallæger bedst muligt, men den slags koster,« siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

Flere uddannelsespladser øger presset

Baggrunden for de stigende udgifter er politiske beslutninger om at optage flere medicinstuderende og samtidig oprette flere speciallægepladser. Faktisk er antallet af medicinstuderende øget med 12 procent over de seneste ti år. Regionernes udgifter på området forventes at vokse fra 8,7 milliarder kroner i 2022 til hele 12,1 milliarder kroner årligt i 2042, blandt andet til løn, supervision, kurser og feedback.

Men det er ikke kun læger, regionerne skal finde penge til. Også antallet af sygeplejestuderende er vokset kraftigt. Optaget på sygeplejerskeuddannelsen er øget med 13 procent de seneste ti år, hvilket også øger presset på regionernes økonomi.

»Det er en vigtig opgave at sikre samfundet og borgerne til en fremtid, hvor vi fortsat kan tilbyde behandling af meget høj kvalitet. Men alle parter bør være klar over, hvad det koster,« lyder det fra Anders Kühnau.

Fremtiden kræver flere penge

Regionerne understreger, at øgede udgifter til uddannelse ikke bør gå ud over behandlingen af patienterne, og at staten derfor bør kompensere regionerne økonomisk.

I den nyligt aftalte sundhedsreform skal der desuden uddannes ekstra mange læger inden for psykiatri, almen medicin og geriatri, hvilket yderligere presser økonomien. Dette skal ifølge Danske Regioner afspejles i økonomiforhandlingerne, som netop nu finder sted.

Regionerne uddanner årligt omkring 25.000 sundhedsprofessionelle.

Nye tal afslører: Mange børnehavebørn får ikke hjælp til fællesskabet

Af

-

09:51 - 17. maj