Sydøstjyllands Politi har i dag håndteret to færdselsuheld i Kolding, som begge fandt sted på centrale veje i byen.
Vagtchef Morten Jessen oplyser, at der i begge tilfælde ikke var alvorlige personskader, men hændelserne krævede politi og oprydning på stedet.
Cyklist overset på Vejlevej
Det første færdselsuheld skete kl. 12.04 på Vejlevej ved Esbjergvej. En 15-årig dreng, som cyklede nordpå ad Vejlevej, blev ramt af en bilist, der svingede til højre mod syd ad Esbjergvej. Ifølge politiet blev bilisten blændet af solen og overså cyklisten.
Drengen slap uden alvorlige skader, men blev kørt til skadestuen for et rutinetjek. Bilisten, der ikke er fra lokalområdet, forblev uskadt. Politiet har ikke yderligere oplysninger om bilisten.
Solouheld på Hospitalsgade
Senere på dagen, kl. 14.42, blev der rapporteret om et solofærdselsuheld på Hospitalsgade 6. Her kørte en bilist ind i en parkeret bil. Der skete ingen personskade, men hændelsen krævede oprydning på stedet.
Politiet har ingen oplysninger om de involverede parter i dette tilfælde.
Begge uheld blev hurtigt håndteret, og trafikken blev genoprettet uden væsentlige gener.
Opioidproblematikken er i øjeblikket et varmt emne i medierne, og SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen presser på for, at der forhandles om regeringens udspil på området. Hun ønsker bedre regulering og handlingsplaner for at tackle de udfordringer, der følger med misbrug af opioider. Men hvordan ser situationen ud i Fredericia?
Henriette Graversen, koncernchef for Social og Handicap i Fredericia Kommune, mener ikke, at opioider er et problem i Fredericia. Ifølge Henriette har kommunen faktisk været under landsgennemsnittet i forhold til forbrug af opioider, og hun understreger, at Fredericia ikke længere kan kaldes en “morfinby”, som nogle tidligere har kaldt den.
– Faktisk har vi været under landsgennemsnittet, og helt generelt er billedet med, at Fredericia tidligere var kendt som en morfinby, ikke retvisende mere, siger Henriette Graversen.
Selvom hun ikke ser et akut problem i Fredericia, anerkender Henriette, at der er behov for at sætte fokus på opioidproblemet. Hun mener, at lovgivningen omkring opioider bør skærpes for at forhindre misbrug, især når nogle udnytter deres receptmedicin til at sælge videre.
– Jeg mener dog det er helt rigtigt, at man sætter fokus på det, og får lavet noget bedre lovgivning omkring opioider. Nogen udnytter deres recept til at sælge videre, og det kan lovgivningen være med til at rette op på, forklarer Henriette Graversen.
Debatten om opioider handler ikke kun om de personlige konsekvenser af misbrug, men også om hvordan samfundet bedst regulerer brugen af receptpligtig medicin. Henriette Graversen ser behov for at finde en balanceret løsning, der både tager hånd om dem, der er afhængige, og samtidig hindrer misbrug og videreforsyning.
Selvom situationen i Fredericia ikke umiddelbart er kritisk, er det vigtigt for kommunen at følge med i udviklingen på området og være opmærksom på eventuelle tegn på, at opioider kan blive et større problem i fremtiden.
SF’s folketingsmedlem, Karina Lorentzen, sætter nu fokus på det voksende problem med opioider, især blandt unge. Ifølge Lorentzen er det tid til handling fra regeringens side, da antallet af unge, der tager opioider, er steget markant, og hun mener, at gruppen af unge, der tager stofferne, er blevet bredere.
– Det er mange år siden, jeg begyndte at kæmpe for mere opmærksomhed omkring dette område. Dengang var der en alarmerende situation i Fredericia, hvor mange unge smuglede opioider. Det blev ikke opdaget, fordi ingen kiggede efter det, hverken myndigheder eller andre relevante instanser. Jeg var bekymret for, at problemet gik under radaren, fordi der manglede fokus, siger Karina Lorentzen.
Hun understreger, at det derfor er et vigtigt skridt, at regeringen nu endelig er kommet med et udspil, men hun mener, at det er på høje tid, at der bliver taget beslutninger og indgået forhandlinger.
– Vi har ventet længe, og det er på tide, at der forhandles om udspillet, så vi kan få konkrete løsninger på plads. Vi har brug for bedre behandling af dem, der er blevet afhængige, men vi har også brug for skærpede straffe. Vi påpegede allerede i Fredericia, at straffene var for lave, da opioider ofte blev kategoriseret som ulovligt medicinsk salg, og det er noget, vi skal have ændret, siger Lorentzen.
I Fredericia og Esbjerg har kommunerne været meget åbne om udfordringerne med opioider og rapporteret, at situationen er alvorlig. Ifølge Lorentzen har Sundhedsstyrelsen i en rapport også påpeget, at opioider er særligt farlige, fordi afhængigheden opstår hurtigt, især når man har adgang til penge.
– Opioider er ekstremt afhængighedsskabende, og det har enorme konsekvenser for både brugerne og deres omgivelser. Vi må handle hurtigt for at forebygge, at problemet vokser sig endnu større, forklarer Karina Lorentzen.
Selvom hun har kæmpet for at få mere fokus på problemet i mange år, er hun frustreret over, at politisk handlekraft ikke har været stærkere. Hun påpeger, at der har været for lidt politisk vilje til at tackle udfordringen med opioider på en strukturel og effektiv måde.
– Det er en alvorlig situation, og vi har ikke haft den nødvendige politiske handlekraft. Vi har set problemerne, men vi har ikke handlet hurtigt nok, slutter Lorentzen.
SF’s folketingsmedlem opfordrer nu regeringen til at tage de nødvendige skridt hurtigt og skabe løsninger, der kan bremse den stigende brug af opioider, især blandt unge.
Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort sig flere erfaringer om både de praktiske udfordringer og de politiske dynamikker, der følger med at være parlamentsmedlem i Bruxelles.
– Når du træder ind i Europaparlamentet, bliver du hurtigt klar over, hvor meget der handler om kontrol og ansvar. Du skal ansætte medarbejdere, finde en bolig og tage hånd om alt det praktiske selv. De første par måneder går næsten alene med det, fortæller Niels Flemming Hansen, der er retur i Bruxelles.
– Jeg var heldig, da jeg startede. Jeg kom til Bruxelles allerede den 11. juni, kort efter valget den 9. juni. Jeg havde en medarbejder med, som allerede havde erfaring fra arbejdet i København, og vi tog simpelthen rygsækken på og klarede det sammen. Det gav os en god start, blandt andet fordi vi hurtigt kom i kontakt med nogle erfarne parlamentsmedlemmer, heriblandt svenske kollegaer, som hjalp os med at finde os til rette.
Niels Flemming Hansen er kommet godt på plads i Bruxelles. Nu gælder det arbejdet for Europa.
En vigtig del af hans arbejde har været i EPP-gruppen, hvor han blandt andet arbejder med spørgsmål omkring fremtidens europæiske forsvar. Her har han været i tæt kontakt med danske virksomheder og organisationer for at få input til arbejdet.
– Jeg arbejder ved at tage kontakt til virksomheder og organisationer i Danmark, som har indsigt i forsvaret, for at få input. Det er en tilgang, jeg har haft stor glæde af, fordi det bygger bro mellem vores nationale interesser og det europæiske samarbejde.
Sammenlignet med Folketinget er der markant forskel på arbejdsdynamikken i Europaparlamentet, hvor der er mere end 700 medlemmer.
– Når man sammenligner Europaparlamentet med Folketinget, er den største forskel størrelsen. I Folketinget er vi 179 medlemmer, mens Europaparlamentet har over 700. Det gør en kæmpe forskel, både i arbejdsgangen og i kompleksiteten af opgaverne. Man lærer hurtigt at hæve blikket og se ud over Danmarks grænser for at forstå, hvordan tingene hænger sammen på tværs af Europa. Den erfaring har været uvurderlig for mig.
Arbejdet byder på et væld af møder. Her med Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionsformand
Niels Flemming Hansen understreger, at politisk erfaring er afgørende for at navigere i EU-politik.
– Det er vigtigt at have politisk erfaring, før man træder ind i Europaparlamentet. Politik er kompromisernes kunst, og i EU bliver det særlig tydeligt. Der er mange nuller bag tallene, men det vigtigste er at gøre lovgivningen forståelig for almindelige mennesker. Han arbejder blandt andet med små og mellemstore virksomheder, som han mener har behov for at få lovgivningen gjort mere tilgængelig.
Netop det med at gøre lovgivningen mere tilgængelig er vigtigt for Niels Flemming Hansen, der selv har drevet virksomhed i en menneskealder. Han er også blevet formand for SME i Bruxelles (Små og mellemstore virksomheder red.). De virksomheder udgør en væsentlig del af arbejdsmarkedet og økonomisk vækst, men samtidig står de over for unikke udfordringer, når det gælder regulering, vækstmuligheder og innovation. I EU defineres SMV’er som virksomheder med færre end 250 ansatte og en årlig omsætning på maksimalt 50 millioner euro eller en samlet balance på højst 43 millioner euro.
– Jeg er formand for SME Europe og leder også SME Circle, som fokuserer på virksomhedernes interesser. Vi forsøger at gøre lovgivningen mere tilgængelig og skabe bedre rammer for vækst.
Selvom hverdagen er krævende, sætter Hansen pris på den fleksibilitet, arbejdet giver ham.
– Hverdagen som parlamentsmedlem er spændende, men også krævende. Jeg tager som regel hjem til Danmark hver weekend, hvilket giver mig mulighed for at se venner og familie og lade op til en ny uge. Når jeg er i Bruxelles, er dagene lange. Jeg lander typisk mandag og starter arbejdet allerede tidligt næste morgen. Min kalender er fyldt med møder, debatter og lovgivningsarbejde. Jeg har et stærkt hold af medarbejdere, som hjælper med at tygge sig igennem den komplekse lovgivning og sikre, at vi altid er forberedte.
Bureaukratiet i EU har været en øjenåbner for Hansen.
– En af de ting, der har overrasket mig mest, er bureaukratiets omfang. I EU får vi virkelig bureaukratiet at se i sin yderste potens. Det er en udfordring at gøre politikken forståelig for borgerne, men der er heldigvis konkrete eksempler, som gør en forskel. Eksemplerne, som han fremhæver, inkluderer standardiseringen af opladere og EU-lovgivning omkring genanvendelse af dåser, der har haft konkret positiv indvirkning på hverdagen.
Hansen værdsætter også den frihed, han har til at arbejde på tværs af grænser.
– Jeg vil også fremhæve den frihed, det giver at være i Europaparlamentet. Det er et sted, hvor du får mulighed for at tænke og handle på tværs af grænser. Men det er også et sted, hvor du lærer at værdsætte hjemmet. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kan kombinere mit arbejde med at komme hjem til Danmark hver weekend. Det gør det muligt at balancere mit liv og fortsætte arbejdet med at gøre EU-politik relevant og tilgængelig for danskerne.
Niels Flemming Hansen har nu et godt fundament i sit arbejde i Europaparlamentet og ser frem til at fortsætte med at påvirke både dansk og europæisk politik.
Grønlands fremtid defineres bedst af grønlændere selv, som statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, begge har understreget. Trumps drøm om at “købe” Grønland er ikke bare absurd, den underminere alt det, der gør Grønland unikt, fra dens natur og kultur til dens drøm om selvstændighed.
Donald Trumps genopblussede interesse for Grønland, især med sønnike Trump Jr.’s nylige besøg i Nuuk, har igen rejst spørgsmålet om Grønlands fremtid. Trumps udtalelser om at “gøre Grønland stort igen” og hans signaler om mulige økonomiske og militære sanktioner mod Danmark har skabt heftig debat. Vil Grønland klare sig under amerikansk kontrol?
Væsentlige pointer om, hvorfor Grønland næppe vil trives bedre under USA end Danmark.
USA’s interesse for Grønland er i høj grad drevet af øens ressourcer, olie, gas og sjældne mineraler. Noget Kina tidligere har haft fat i, og hvor Grønlænderne faktisk ikke fik egne arbejdspladser. Trump administrationen har tidligere prioriteret økonomisk vækst frem for miljøbeskyttelse, og det er svært at forestille sig en anden tilgang til Grønland (drill baby drill), hvilket kan føre til alvorlig industriel forurening og skade på øens unikke natur.
Under Danmark er der streng regulering og miljøhensyn. Grønlands natur har derfor været bedre beskyttet mod rovdrift end under et potentielt amerikansk styre.
USA har allerede militær tilstedeværelse i Grønland med Pituffik Space Base (Thule Air Base), men med fuld kontrol ville USA næppe tøve med at udvide denne tilstedeværelse drastisk. Historisk set har amerikanske militæranlæg ikke altid taget hensyn til lokale befolkninger, og Grønland kunne ende som et strategisk militært knudepunkt uden grønlændernes samtykke. Trump skabt en “krise” for at ryste Danmark og Grønland. Trump’s egentlige mål er ikke at købe Grønland eller skabe splid i NATO. I stedet ønsker han:
1. Militær sikring af Grønlands grænser.
2. Flere baser og radarinstallationer på Grønland.
3. En handelstraktat, der styrker amerikanske investeringer i Grønlands ressourcer mod økonomiske fordele til grønlænderne.
Når støvet lægger sig, kan Danmark, Grønland og USA præsentere en aftale, der tilfredsstiller alle parter. Trump opnår sine strategiske mål, mens den “diplomatiske krise” afsluttes som et vellykket samarbejde. Denne tilgang vil dog stå i skarp kontrast til Danmarks, hvor grønlændernes stemme vægtes langt mere i beslutningsprocesser.
USA er kendt for sit privatiserede sundhedssystem, som er blandt de dyreste i verden. Grønland har i dag adgang til det danske sundhedsvæsen, som sikrer gratis behandling og støtte. Et skifte til amerikansk kontrol ville sandsynligvis betyde, at grønlændere skulle betale høje beløb for basal sundhedspleje, en katastrofe i et samfund, hvor mange allerede kæmper med sociale udfordringer.
Under Danmark er der også fokus på at sikre velfærd og social støtte til udsatte grupper, noget der står i skærende kontrast til den sociale ulighed, der ofte ses i USA.
Grønland drømmer om selvstændighed, og det er en legitim aspiration. Men at skifte til amerikansk kontrol ville næppe bringe denne drøm tættere på virkelighed. Tværtimod risikerer Grønland at ende som et amerikansk territorium på linje med Puerto Rico, teknisk set en del af USA, men uden reel indflydelse eller selvbestemmelse.
Grønland og Danmark står over for store udfordringer i deres relation, men rigsfællesskabet giver Grønland en langt bedre platform til at forme sin egen fremtid, end hvad USA nogensinde kunne tilbyde.
Grønland skal hverken være et amerikansk militærtrop eller en ressourcekoloni. Fremtiden ligger i et fortsat samarbejde med Danmark og NATO, hvor grønlændernes stemme vægtes, og deres ønsker respekteres, også en fremtid som selvstændig hvis de vil løsrive sig, med en økonomisk overgangsordning på maks. 5 år, så skal de klare sig selv.
Poul Rand, Grønlandsfarer og Kandidat til KV25 i Fredericia for Liberal Alliance.
KIF Kolding står til en større spillerrokade midt i sæsonen. Ifølge flere kilder har flere profiler fået besked på, at de kan søge efter nye klubber med øjeblikkelig virkning, mens klubben samtidig er på udkig efter forstærkninger.
Torsdag rapporterede “Rygtebørs” på Instagram, at flere KIF-spillere kan være på vej væk. Det drejer sig om profiler som Kristian Stoklund, Mads Kragh Thomsen, Mathias Hedegaard og Anton Hellberg.
Særligt Kristian Stoklund, der kom til klubben fra lokalrivalerne Fredericia i sommeren 2024, blev fremhævet som en nøglespiller, der skulle løfte holdet. Men den 30-årige playmaker, der blev hentet på en treårig kontrakt, har nu fået besked om, at han ikke længere indgår i klubbens planer og gerne må finde en ny klub.
Ingen af de nævnte spillere har ønsket at kommentere på oplysningerne.
KIF jagter nye kræfter
Mens flere spillere kan være på vej væk, lader det også til, at KIF Kolding aktivt søger nye profiler. Ifølge AVISENs oplysninger har klubben kastet sin interesse på GOG’s Frederik Tilsted.
Tilsted, der er under kontrakt med GOG frem til sommeren 2026, skulle angiveligt være utilfreds med den begrænsede spilletid, han får under GOG-træner Kasper Christensen. Med udsigten til, at Óli Mittún – et af Europas største håndboldtalenter – slutter sig til GOG til sommer, kan Tilsteds rolle i klubben blive yderligere reduceret. Det har åbnet for muligheden for et skifte allerede nu, og KIF Kolding skulle være klar til at hente ham som en del af en større oprustning.
KIF’s udfordringer kræver handling
KIF Kolding holder i øjeblikket vinterpause på en 12. plads i ligaen og har ikke vundet en ligakamp siden den 12. september 2024. Klubben står over for store udfordringer, og både sportsligt og organisatorisk arbejdes der intensivt på at vende skuden.
Med en række profiler på vej ud og nye ansigter potentielt på vej ind, ser det ud til, at KIF Kolding forsøger at ændre kurs for at sikre sig overlevelse i den danske herreliga.
Sydøstjyllands Politi modtog i dag en usædvanlig anmeldelse fra Østjyske Motorvej omkring Kolding. En rød tuk-tuk blev observeret i nødsporet på motorvejen i nordgående retning, hvilket førte til en indsats fra politiets side.
Vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi fortæller:
– Vi får en anmeldelse om, at der er en rød tuk-tuk, altså en af de her trehjulede knallerter, som kører ude på motorvejen i nødsporet. Og det finder vi da en smule besynderligt, så vi kører ned og bringer den til standsning, siger han.
Ved standsningen traf politiet en 75-årig mand, som viste tegn på mulig påvirkning af euforiserende stoffer.
– Herren er i en sådan tilstand, at han muligvis er påvirket af eurofiserende stoffer. Så han bliver taget med til en blodprøve, forklarer Morten Jessen.
Den 75-årige, der ikke er fra lokalområdet, modtog desuden en bøde for at køre på knallert i nødsporet på motorvejen, hvilket er en overtrædelse af færdselsloven.
Vagtchefen oplyser, at hændelsen fandt sted tidligere i dag, men præcis hvor på Østjyske Motorvej omkring Kolding det skete, fremgår ikke af døgnrapporten.
– Udover denne hændelse har der ikke været noget af større karakter i dagens døgnrapport, afslutter Morten Jessen.
Fredericia Maskinmesterskole (FMS) afholder endnu engang sit årlige praktiktræf, og i år bliver det større end nogensinde før. Arrangementet finder sted i Elbohallen, hvor virksomheder og studerende mødes for at skabe forbindelser og finde praktikpladser. Med over 35 virksomheder på deltagerlisten sætter årets praktiktræf rekord i antallet af deltagere.
Rektor Jens Færgemand fortæller om den imponerende udvikling:
– Det er en årlig begivenhed, vi afholder i Elbohallen, hvor vi inviterer alle vores studerende. Arrangementet er vokset år for år, og derfor har vi været nødt til at flytte det til Elbohallen. Tidligere holdt vi det på skolen, men vi kan simpelthen ikke være der længere.
Med virksomheder som DIS A/S, Ørsted, Siemens, Total Energies og Carlsberg på deltagerlisten bliver det en unik mulighed for de studerende at møde potentielle praktiksteder og fremtidige arbejdsgivere. Færgemand forklarer, at interessen for maskinmestre er så stor, at virksomhederne ser praktiktræffet som en vigtig platform til at finde nye talenter.
Flere praktikpladser end studerende
Det imponerende er, at der faktisk er flere praktikpladser, end der er studerende på Fredericia Maskinmesterskole. Færgemand uddyber:
– Det er bemærkelsesværdigt, at vi har så stor opbakning fra virksomhederne. Der er stor efterspørgsel på maskinmestre, og vi har faktisk ikke nok studerende til de praktikpladser, der bliver udbudt. Det er et luksusproblem, som vi naturligvis er glade for.
For virksomhederne er det gratis at have praktikanter, hvilket gør ordningen attraktiv. Praktikken varer tre måneder og fungerer som en prøvetid, hvor virksomhederne kan teste samarbejdet med en potentiel fremtidig medarbejder.
Studerende på alle semestre deltager
Tidligere var det kun de studerende på de sidste semestre, der deltog i praktiktræffet. Men i takt med den stigende interesse fra virksomhederne har FMS åbnet arrangementet op for alle studerende – også dem på de første semestre.
– Vi har valgt at give alle vores studerende mulighed for at deltage, uanset om de er fra Fredericia, Sønderborg eller Esbjerg. Det giver især de nye studerende en god forståelse af, hvad de kan tilbyde som maskinmestre, og hvad virksomhederne leder efter, forklarer Jens Færgemand.
Med omkring 300 studerende, der deltager, og en rekordstor opbakning fra erhvervslivet, er der store forventninger til årets praktiktræf. Færgemand slutter:
– Vi glæder os til at skabe endnu flere muligheder for vores studerende og fortsætte med at styrke samarbejdet mellem skolen og erhvervslivet.
Deltagende virksomheder
Blandt de mange virksomheder, der deltager, er:
• DIS A/S
• Ørsted
• Energinet
• Carlsberg
• Siemens
• Total Energies
• TREFOR
• ABB
• Fjernvarme Fyn
• Forsvaret
• Esvagt
Samt mange flere, herunder organisationer som Maskinmesterens Forening og Akademikernes A-kasse.
Med så stærkt et felt bliver praktiktræffet en enestående mulighed for både studerende og virksomheder.
Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, er blevet hædret som Årets Koldingborger 2024. Prisen blev traditionen tro overrakt ved Business Koldings nytårskur, der i år fandt sted på det historiske Koldinghus. Over 400 gæster fra byens erhvervsliv var samlet for at fejre årets modtager.
Innovativ leder sætter Kolding på verdenskortet
Karen Grøn modtager anerkendelsen for sin mangeårige indsats som leder af Trapholt, hvor hun har været drivkraften bag en række nyskabende og inddragende udstillinger. Museet har under hendes ledelse vundet flere priser og fået både national og international opmærksomhed. Karen Grøn er også tidligere blevet hædret med Ny Carlsbergfondets Museumslegat.
– Kendetegnet for alt hvad Karen Grøn laver er engagement, nytænkning og kvalitet. Stort tillykke, lyder det fra Business Kolding i forbindelse med prisuddelingen.
Prisen med dybe rødder i Kolding
Udnævnelsen af Årets Koldingborger går tilbage til 1978 og gives til personer, der har bidraget til at profilere Kolding og kommunen uden for byens grænser. Juryen består af Koldings borgmester og bestyrelsen i Fonden Business Kolding. Prisen tildeles kandidater, der kan beskrives som repræsentanter for “Kolding DNA” – et engagement i byen og en evne til at bringe den frem i lyset.
Med denne anerkendelse fremhæves Karen Grøn som en markant rollemodel for både kulturlivet og byen. Trapholts udstillinger har gennem årene ikke blot tiltrukket besøgende, men også løftet Koldings status som kulturel destination.
I 2024 slog Danmark rekord i strømforbrug med et samlet forbrug på 38,4 terawatt-timer (TWh). Ifølge data fra Energinet oversteg dette det tidligere rekordår 2021 med fem procent.
Norlys bemærker, at elektrificeringen af samfundet er i gang, og flere skifter eksempelvis dieselbiler ud med elbiler eller installerer varmepumper. De fremhæver desuden, at andelen af bæredygtig strøm fra grønne energikilder som vindmøller og solceller er vokset, men at dette også har medført større prisudsving afhængigt af vejret.
– Tallene taler deres tydelige sprog. Vi sparer ikke længere så meget på strømmen, og vigtigst af alt så begynder elektrificeringen at tage fart. Der er simpelthen flere, der skifter dieselmotoren ud med en elbil eller får varmepumpe, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning, i en pressemeddelelse.
Markante prisudsving
Mens strømforbruget satte rekord, markerede 2024 sig også med en blanding af historisk lave gennemsnitspriser og enkeltstående prisstigninger. Årets højeste timepris blev registreret den 12. december, hvor elprisen nåede 7 kr./kWh ekskl. moms i en enkelt time.
– Vi ser flere dage med store prisudsving, og derfor kan det godt betale sig at holde øje med priserne, hvis man har en variabel elprisaftale, siger Mads Brøgger.
Ifølge Norlys endte den gennemsnitlige elpris for året på 0,53 kr./kWh, det laveste niveau siden 2020. Især grøn energi fra vindmøller og solceller har bidraget til de lave gennemsnitspriser, mens dage med lav produktion af vedvarende energi har skabt større udsving.
– I 2024 lå den rene elpris i gennemsnit på knap 0,53 kr./kWh, og det er faktisk det laveste niveau siden 2020. Her i begyndelsen af januar har vi heldigvis også set, at gennemsnitsprisen har ligget endnu lavere, hvor vi blandt andet har haft en del vind, som har bidraget til de lave priser, bemærker han.
Store regionale forskelle
Danmark er opdelt i to elpriszoner, DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark). Priserne varierer mellem de to zoner, afhængigt af tilknytningen til henholdsvis det centraleuropæiske og nordiske elsystem. I 2024 oplevede DK1 og DK2 forskelle i elpriser hver tredje time, og på 156 dage var prisforskellen mellem døgnets billigste og dyreste time over én krone.
– I vores elpris-app kan kunderne få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet, og vores hjemmeladere kan automatisk lade elbilen op, når strømmen er billigst og grønnest, forklarer Mads Brøgger afsluttende.
KULTUR. En af de mest genkendelige stemmer på den danske sommerscene lægger mikrofonen fra sig. Jacob Haugaard har efter eget ønske besluttet, at årets...
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt energiselskabet ENLY for ulovligt telefonsalg og vildledning. Selskabet er grundlæggende uenig i vurderingen og ønsker sagen afgjort ved domstolene. Det oplyser...
KRIMI. En 40-årig mand fra Kolding er sigtet for opbevaring og salg af narkotika, efter at politiet onsdag morgen ransagede en adresse på Stejlbjergvej...
