Kolding kan lære af Hernings entreprenørånd

Af

-

22:48 - 26. oktober

Tallene taler deres tydelige sprog. En ny Epinion-undersøgelse har målt borgernes tilfredshed med, hvordan kommunen er blevet drevet siden sidste kommunalvalg. I Kolding Kommune er 27 procent utilfredse, mens 25 procent er tilfredse. I Herning Kommune, som har omtrent lige så mange indbyggere og næsten identisk skatteprocent, ser tallene helt anderledes ud. Her er kun 10 procent utilfredse, mens 55 procent er tilfredse.

Jeg har selv boet i Herning en periode, og det handler ikke om byrådets traditionelle partifarve. Jeg er overbevist om, at det stikker dybere. Det handler om en særlig entreprenørånd og kultur, hvor man sætter en ære i at få ting til at ske.

Som borger i Herning oplevede jeg, at store ambitioner i sig selv var en fælles drivkraft for mange. En by præget af mange internationale udstillinger og sportsbegivenheder, som styrker både økonomi, sammenhængskraft og identitet – bygget på den specielle styrkeposition som messeby, man selv har skabt.

Et andet, nyligt eksempel er “Herning Havn” – et vandsportsmiljø i en kunstigt anlagt sø midt ude på den jyske hede. Selv uden kyst har man skabt et levende fællesskab, båret af frivillighed, samarbejde og idéer, der bliver til virkelighed.

Det er tankevækkende, for Herning har hverken Koldinghus, fjorden eller historien at profilere sig på. Alligevel er man lykkedes med at gøre handlekraft, stolthed og fællesskab til en del af byens DNA.

Kolding har masser af styrkepositioner – men vi mangler at samle kræfterne om en fælles retning. Hvis vi vil have borgerne til at tro på kommunen, skal vi vise, at vi kan samle borgere, virksomheder, forvaltning og frivillige om fælles ambitioner og planer – og skabe resultater sammen. Det kan lade sig gøre.

900 millioner kroner til kystsikring – Fredericia blandt de byer, der får hjælp

Af

Redaktionen

-

12:54 - 26. oktober

0

Et bredt politisk flertal i Folketinget har indgået en aftale om at afsætte 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i hele Danmark. Med aftalen bliver 14 udsatte kystområder udpeget til målrettet statslig støtte – og blandt dem er både Fredericia, Vejle og Svendborg.

Dermed bliver Trekantområdet igen et centralt omdrejningspunkt for arbejdet med at beskytte kystbyer mod stormfloder, stigende havvand og fremtidige oversvømmelser.

»Det danske vejr bliver mere voldsomt i fremtiden, og det giver en langt større risiko for stormfloder og oversvømmelser. Med 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i Danmark, kommer vi bl.a. til at sætte ind på 14 helt konkrete kyststrækninger med målrettet statslig hjælp. Det er afgørende vigtigt, at vi kommer foran udviklingen med kystsikringen, så vi undgår nogle af de oversvømmelser i kystbyer som Fredericia og Vejle, som vi desværre har set flere af de seneste år, « siger Miljøminister Magnus Heunicke.

Fredericia er blandt de byer, der i de kommende år får gennemført en statslig forundersøgelse af, hvordan kystlinjen kan sikres bedre. Kommunen får, ligesom Vejle og Svendborg, hjælp til at igangsætte de første skridt mod en mere robust kystbeskyttelse – og skal samtidig selv medfinansiere halvdelen af arbejdet.

Ifølge aftalen igangsættes fem forundersøgelser allerede i 2026, blandt andet i Vejle, mens Fredericia, Svendborg, Horsens, Aabenraa, Køge Bugt og Aalborg følger i 2027.

En investering i tryghed

Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Miljøordfører Erling Bonnesen (V) understreger, at kystsikringen også handler om tryghed:

»Venstre vil investere i klimasikringen af Danmark, så vi bliver bedre rustet til at håndtere konsekvenserne af fremtidens mere ekstreme vejr og hjælpe med at passe på ejendomme og værdier i særligt udsatte områder. Med den nye accelerationspakke sætter vi tempoet op, og det er vigtigt, at der er en geografisk balance, så hele landet får gavn af indsatsen – fra Fredericia til Vadehavet og fra Nordjylland til Sydfyn.«

Også SF’s miljøordfører Marianne Bigum kalder aftalen en tiltrængt saltvandsindsprøjtning:

»Det er godt, at vi nu får sat ekstra fart på kystbeskyttelsen. Mange danskere lever langs kysterne med en reel risiko for oversvømmelser – og vi kan ikke vente på, at næste stormflod skyller ind over os. Danmark skal være bedre forberedt, og det kræver handling nu. Men vi er stadig kun i gang med at lappe hullerne – Danmark har brug for en samlet, langsigtet plan for klimatilpasning, der sikrer både byer, kyster og natur.«

Støtte til kommunerne

Udover forundersøgelserne i de 14 områder udvides den statslige kystpulje med 246 millioner kroner frem til 2028. Den skal understøtte kommunernes arbejde med at etablere kystbeskyttelse, så flere projekter kan realiseres.

Derudover bliver det igangværende helbredstjek af de danske diger nu landsdækkende. Omkring 940 kilometer ekstra diger vil blive vurderet for tilstand og styrke. Det skal give et samlet overblik over, hvor der skal forstærkes, og hvordan risikoen for stormflod kan mindskes.

Miljøordfører Leila Stockmarr (Ø) roser staten for at tage et større ansvar:

»Jeg er glad for, at staten nu tager et større ansvar for at klimasikre vores kyststrækninger. Kommunerne kan og skal selvfølgelig ikke løfte det her alene. Med den her aftale får vi en saltvandsindsprøjtning, som falder på et meget vådt sted i store dele af Danmark – og især i kystbyer som Fredericia, hvor vandstanden er en reel udfordring.«

Fokus på handling

Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund fremhæver, at tempoet skal op:

»Det er på tide, at vi med denne aftale nu accelererer kystsikringen i Danmark og målretter indsatsen mod de 14 særligt udsatte områder i landet. Vi kommer kun fremtidige oversvømmelser i danske kystbyer til livs, hvis vi sætter turbo på indsatsen her og nu. Derudover er vi i Liberal Alliance særligt glade for, at aftalen også styrker indsatsen for at beskytte dansk kulturarv og historiske huse samt værdier på de danske øer.«

Også de Konservatives miljøordfører, Tina Cartey, peger på, at det store arbejde skal følges op af resultater:

»Med accelerationspakken for kystsikring tager vi endnu et vigtigt skridt for at sikre de danske kyster og skabe større klimatryghed for danskerne. Men det er afgørende, at forundersøgelser og inspektioner hurtigt bliver omsat til konkret handling, og det vil vi have fokus på.«

Kystsikring i tal

14 udsatte kyststrækninger får statslig hjælp til forundersøgelser – herunder Fredericia, Vejle og Svendborg.
Kystpuljen udvides med 246 millioner kroner frem til 2028.
Et landsdækkende helbredstjek af danske diger iværksættes med 64 millioner kroner.
Der afsættes 186 millioner kroner til næste fase af stormflodssikringen af hovedstaden.
Der afsættes 306 millioner kroner til sandfodring langs Vestkysten.

Med aftalen får kystbyer som Fredericia, Vejle og Svendborg nu et tiltrængt rygstød i kampen mod klimaforandringernes konsekvenser. Som miljøminister Magnus Heunicke udtrykker det:

»Det handler ikke kun om at redde mursten, men om at skabe tryghed for de mennesker, der bor langs kysten – og sikre, at vores byer også står der, når stormen igen rammer.«

Gitte Grønbæk: »Kolding skal have færre strategier og mere handling – vi skal gøre det lettere at være borger og virksomhed«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

14:24 - 25. oktober

0

Liberal Alliances spidskandidat i Kolding, Gitte Grønbæk, går til valg med et klart budskab: kernevelfærd, mindre bureaukrati og en kommune, der leverer resultater i stedet for planer.

»Vores fokus er på kernevelfærd. Man skal kunne regne med, at man kan få passet sine børn i lokalområdet, at der er gode skoler med høj faglighed og ro til undervisningen, og at alle unge, når de forlader folkeskolen, enten kommer videre i uddannelse eller job. Og så skal man kunne stole på, at når man virkelig har brug for hjælp, så får man hjælp,« siger hun.

Hun mener, at Kolding har brug for en ny retning – og et opgør med de mange strategier og planer, som aldrig bliver til noget konkret. »Vi skal have sat økonomi på alle de planer, der ligger i skuffen. Vi har masser af visioner, men de betyder ikke noget, hvis vi ikke følger op med handling og finansiering. Det næste skridt er at prioritere og føre ud i livet,« siger Gitte Grønbæk.

For hende handler udvikling ikke om at bruge flere penge, men om at bruge dem bedre. »Vi skal ikke bruge flere penge. Pengene ligger bedst i borgernes egne lommer. Vi skal bruge færre penge – og bruge dem mere klogt. Man har ikke brug for flere penge, man har brug for mere fornuft,« siger hun.

Hun peger på, at de største effektiviseringer findes i den kommunale administration. »Der skal spares i bureaukratiet. Vi skal have en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, både for borgere og virksomheder. Når man henvender sig til kommunen, skal man mødes af en løsning – ikke af papirer, procedurer og ventetid,« siger hun.

Gitte Grønbæk advarer mod den politiske trang til at overkomplicere. »Vi spiller nogle gange ben for os selv med de mange politiske strategier og arkitekturpolitikker. Det kræver flere medarbejdere og skaber mere bureaukrati i stedet for at forenkle. Vi skal gøre det lettere, ikke sværere, at være borger i Kolding,« siger hun.

Et andet nøglepunkt for Liberal Alliance er, at Kolding skal have attraktive byggegrunde og erhvervsjord klar, så væksten ikke går i stå. »Når børnefamilier eller virksomheder vil flytte til Kolding, skal varen være på hylden. Vi skal have attraktive byggegrunde i både Kolding Syd, Kolding Nord og i vores centerbyer. Og vi skal have mere erhvervsjord langs E45 i den sydlige del af Kolding – det er dér, vi kan tiltrække nye arbejdspladser,« siger hun.

På spørgsmålet om, hvor hun ser Koldings største udfordring, svarer hun uden tøven: »Vi mangler en klar retning. Byrådet og borgerne skal vide, hvor vi er på vej hen – både når det handler om byudvikling, erhverv og bosætning. Lige nu famler vi. Vi har brug for lederskab og forenkling,« siger hun.

Hun fremhæver også konkrete områder, der skal prioriteres i byudviklingen. »Når vi sætter gang i udviklingen af Kolding by, skal vi starte med Riberdyb og Holmsminde – og derefter Marina City. Vi skal tænke stort, men handle klogt,« siger hun.

Gitte Grønbæk beskriver sin politiske tilgang som pragmatisk og samarbejdende. »Jeg forsøger altid at være faglig og løsningsorienteret. Jeg sætter mig ind i tingene, og jeg håber, at vi kan finde fælles løsninger. Politik handler jo ikke om at være enig om alt, men om at få ting til at ske. Jeg håber, flere får øjnene op for, at vi kan gøre det lettere at være borger i Kolding Kommune, hvis vi prioriterer rigtigt,« siger hun.

For de næste fire år har hun en klar vision: Kolding skal være en kommune, der vokser – men uden at vokse fra sig selv. »Vi skal tiltrække flere borgere og virksomheder. Det er grundlaget for, at vi har råd til udvikling. Hvis færre flytter til, og færre virksomheder etablerer sig, bliver Kolding en fattigere kommune. Derfor skal vi altid have byggegrunde og erhvervsjord klar – og en simpel administration, der løser problemerne, ikke skaber dem,« siger Gitte Grønbæk.

Hun slutter med en pointe, der opsummerer Liberal Alliances valgkamp i Kolding: »Vi har ikke brug for flere planer. Vi har brug for mere handling.«

Hjalte Lykke og Mads Mensah indkaldt til landsholdet

Af

Andreas Andreassen

-

11:27 - 24. oktober

0

Der bliver både plads til ungdommelig sult og rutineret styrke, når Håndboldherrerne i næste uge drager til Golden League i Norge. Landstræner Nikolaj Jacobsen har nemlig udtaget GOG-profilen Hjalte Lykke og den rutinerede Skjern-spiller Mads Mensah som afløsere for de skadede Lasse Møller og Marcus Midtgaard.

21-årige Hjalte Lykke står dermed foran sin debut på A-landsholdet. Den lynhurtige højreback har tidligere spillet 27 ungdomslandskampe og er i øjeblikket GOG’s næstmest scorende spiller i den hjemlige liga.

»Hjalte har spillet virkelig godt for GOG i en længere periode nu. Med Emil Madsens skade og de to andre afbud, synes vi, det kunne være spændende at se, hvad han kan i samspillet med de andre,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Han fremhæver samtidig, at den unge fynbo bringer en dimension, der passer perfekt til det moderne spil.

»Hjalte har den fart, som alle trænere lige nu gerne vil have. Han er en meget spændende spiller, som vi glæder os til at prøve af,« siger Jacobsen.

Mens Lykke får chancen for at trække i den røde trøje for første gang, er Mads Mensah en velkendt skikkelse i landsholdssammenhæng. Den 33-årige bagspiller har 213 landskampe på CV’et og vender tilbage til truppen efter sit klubskifte fra Flensburg-Handewitt til Skjern Håndbold.

»Vi er selvfølgelig super ærgerlige over de to afbud, der er kommet. Men det gode ved at være dansk landstræner er, at man kan kalde andre stærke folk ind. Det er da meget rart, man kan trække på en firedobbelt verdensmester og olympisk mester i Mads,« siger Nikolaj Jacobsen med et smil.

Håndboldherrerne møder ind til samling mandag, inden turen går til Trondheim. Her venter tre kampe mod Norge, Holland og Færøerne i Golden League – en klassisk testturnering, der giver landstræneren mulighed for at afprøve nye konstellationer og spillertyper frem mod EM-forberedelserne.

Danmarks kampe ved Golden League:
Torsdag den 30. oktober kl. 18.15: Danmark – Norge (TV 2 Sport)
Lørdag den 1. november kl. 14.00: Danmark – Holland (TV 2)
Søndag den 2. november kl. 14.00: Danmark – Færøerne (TV 2)

Første spadestik til Hejls Multipark markerer nyt grønt samlingspunkt

Af

Mille Dyhrberg

-

11:08 - 24. oktober

0

Fredag den 31. oktober klokken 14 tages det første spadestik til Natur- og aktivitetsparken Hejls Multipark – et af de mest ambitiøse lokale projekter i Kolding Kommune. Parken bliver anlagt bag Hejls Multihus på Hejls Landevej 18 og skal danne ramme om natur, leg og motion i smukt samspil.

Bag projektet står Hejls Multihus, Hejls IF, Hejls-Hejlsminde Lokalråd og en række frivillige borgere, som siden 2021 har arbejdet på at gøre idéen til virkelighed.

»Det her handler om meget mere end en naturpark eller legeplads for en landsby. Vi skaber et sted, hvor generationer kan være sammen på tværs og være aktive i det fri. Et sted der er målrettet både lokale og områdets mange besøgende og turister. En park der gør Landsbyfællesskabet mellem Skamling og Hejlsminde Nor til et endnu stærkere og mere attraktivt lokalsamfund,« siger formand for projektgruppen Paul-Chr Kongsted.

Parken bliver bygget i samarbejde med blandt andre Realdania, Hedeselskabet/Dalgas, Kompan og Kolding Kommune. Flere fonde og lokale virksomheder har også bidraget økonomisk, og over 100 privatpersoner har allerede støttet projektet. Den samlede økonomi er på omkring syv millioner kroner, men der mangler stadig cirka en halv million for at nå i mål.

Hejls Multipark kommer til at bestå af flere natur- og aktivitetszoner. I naturdelen vil man kunne opleve områder som Den nordiske birkelund, Strandengs- og rørskovszonen, Skovhaven og Den danske egetræslund. På aktivitetsdelen bliver der blandt andet pumptrack og cykelbane, outdoor fitness, naturlegeplads, svævebaner, trampoliner, klatreskulpturer, balancebaner, to krolfbaner og en nærværszone for de mindste.

Et særligt element i parken bliver Naturbasen Hejls, et Realdania-jubilæumshus, der skal fungere som centrum for naturformidling i samarbejde med Naturpark Lillebælt.

Arkitekterne bag er Hedeselskabet/Dalgas og Kompan, som sammen med projektgruppen har skabt et design inspireret af naturen omkring Hejlsminde Nor og Lillebælt.

Alle borgere, foreninger og samarbejdspartnere er inviteret til at deltage, når det første spadestik tages fredag den 31. oktober klokken 14 bag Hejls Multihus. Her markeres begyndelsen på et nyt grønt samlingspunkt, hvor natur, fællesskab og aktivitet skal gå hånd i hånd.

Private kan fortsat støtte projektet via http://indsamling.hejlsmultihus.dk, hvor bidrag også kan opnå skattefradrag. Virksomheder, der ønsker at bidrage, kan kontakte Helle Birthe Jensen på info@hejlsmultihus.dk eller telefon 51 67 79 10.

EU-regler risikerer at ramme de små – Niels Flemming Hansen advarer mod bureaukratiets pris

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

10:32 - 24. oktober

0

Det skulle have været et værn for demokratiet, et regelsæt der skulle sikre åbenhed og tillid i politisk kommunikation. Men i virkeligheden risikerer EU’s nye forordning om politisk annoncering at ramme skævt. For mens store koncerner og internationale kampagnebureauer har hele afdelinger til at håndtere jura og data, står de lokale medier, partiforeninger og små virksomheder nu med et tungt administrativt ansvar.

Hos Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, vækker det bekymring.

»Formålet med forordningen er at skabe mere gennemsigtighed og tillid i politisk annoncering, så vælgerne kan se, hvem der står bag, og hvordan kampagner finansieres. Det skal sikre fair play og modvirke skjult påvirkning og altså ikke afskrække lovlige aktører som lokale medier og kandidater,« siger han.

Han understreger, at lovgivningen ikke er vedtaget i hans nuværende periode, men ser med alvor på, hvordan den implementeres i praksis.

»Det er altid et problem, når nye regler i praksis rammer de små først. Jeg har stor forståelse for, at lokale medier og små kommunikationsbureauer ikke har de tekniske systemer eller ressourcer, som større aktører har. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt kommer vejledninger og praktiske værktøjer, så de små virksomheder får reel hjælp til at leve op til reglerne i stedet for at drukne i dem,« siger han.

En regel med gode intentioner

EU-forordningen om gennemsigtighed i politisk annoncering trådte i kraft den 10. oktober. På papiret handler den om at sikre, at borgere kan se, hvem der står bag en annonce, og hvorfra midlerne kommer. Men i virkeligheden oplever mange lokale medier, at systemet bliver en byrde, hvor usikkerhed og frygt for at overtræde reglerne får politikere og partier til helt at droppe lovlig annoncering.

For Niels Flemming Hansen er der ingen tvivl om, at tanken bag forordningen var god, men at virkeligheden på jorden ser anderledes ud.

»Der har nok været en forståelse for, at ikke alle aktører opererer på samme tekniske niveau. Men i implementeringen skal vi sikre, at små, uafhængige medier ikke bliver fanget i et bureaukratisk net, der ikke var tiltænkt dem,« siger han.

En risiko for ulighed

I praksis risikerer reglerne at skabe en ny form for skævvridning i mediebilledet. De store internationale spillere kan absorbere de nye krav og fortsætte som før, mens de små lokale udgivere presses ud af markedet.

»Det er desværre en reel risiko, når de store digitale giganter har hele afdelinger til at håndtere nye krav, mens lokale medier typisk står alene med opgaven. Derfor er det vigtigt, at der bliver tænkt i lempelser og målrettede løsninger for SMV’er, så reglerne ikke i praksis skaber ulighed mellem store og små,« siger Niels Flemming Hansen.

Han mener, at det ikke er første gang, en EU-regulering rammer de små hårdere end de store. Og netop derfor bør politikerne følge udviklingen tæt og sikre, at de gode intentioner ikke bliver kvalt af systemet selv.

Gennemsigtighed må ikke kvæle demokratiet

Kritikken fra branchen handler ikke om ønsket om at undgå regler, men om proportioner. I en tid, hvor lokaljournalistik og lokale valgkampe i forvejen kæmper for synlighed, kan et rigidt regelsæt gøre mere skade end gavn.

»Formålet er at beskytte borgerne mod skjult politisk påvirkning og misinformation, hvilket i sidste ende styrker demokratiet. Men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver så komplekse, at de skræmmer lokale aktører væk fra debatten. En lovgivning, der i gode intentioners navn ender med at kvæle netop det, den forsøger at beskytte, altså et levende, oplyst demokrati, må vi naturligvis passe på med,« siger han.

En midlertidig lettelse

Ifølge Niels Flemming Hansen har danske myndigheder forsøgt at bløde overgangen op, så sanktionerne først håndhæves fra januar. Det giver en smule luft, men løser ikke problemet på lang sigt.

»Som jeg forstår det, har man fra dansk side allerede besluttet, at sanktionerne først træder i kraft i januar for netop at give små virksomheder tid til at tilpasse sig. Små aktører og deres begrænsede ressourcer er allerede tænkt ind i lovgivningen, men det skal vi fortsat have meget for øje,« siger han.

Han efterlyser samtidig, at EU-Kommissionen følger udviklingen tæt og justerer reglerne, hvis det viser sig, at de rammer demokratiets små tandhjul.

»Jeg opfordrer dem da til at følge udviklingen tæt og justere reglerne, hvis de viser sig at stå i vejen for demokratisk deltagelse, da gennemsigtighed aldrig må blive en administrativ barriere for at deltage i demokratiet,« siger han.

Et nødvendigt opgør med bureaukratiet

EU’s intention var at beskytte demokratiet mod manipulation og skjult finansiering. Men hvis reglerne ender med at skræmme lokale aktører fra lovlig annoncering, kan effekten blive den modsatte.

For Niels Flemming Hansen handler det nu om at genfinde balancen.
Han ønsker sig en EU-lovgivning, der fremmer åbenhed uden at kvæle initiativ og deltagelse.

»Vi skal have gennemsigtighed, men ikke på bekostning af demokratiets stemmer ude i landet,« siger han.

Flere bilister sigtet for at køre uden kørekort i Fredericia – og indbrud i villa i Lunderskov

Af

Maj-Britt Andreassen

-

09:05 - 24. oktober

0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har i løbet af det seneste døgn haft flere sager om bilister uden kørekort i Fredericia samt et indbrud i en villa i Kolding Kommune. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Natten til torsdag klokken 01.04 blev en bil standset ved Vejlevej og Bredstrupvej i Fredericia.

»Føreren, en 27-årig mand fra Fredericia, var påvirket af stoffer og blev fundet i besiddelse af 0,2 gram amfetamin. Han havde desuden ikke førerret til personbil og blev sigtet for begge forhold,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Senere torsdag klokken 15.50 blev en bil standset på Egeskovvej, hvor føreren – en 57-årig mand fra Børkop – heller ikke havde gyldigt kørekort.

Klokken 01.48 blev endnu en bil standset i krydset Oldenborggade/Kongensgade i Fredericia. Her blev en 55-årig mand sigtet for at køre uden førerret.

Derudover efterforsker politiet et indbrud i en villa på Kastanievej i Lunderskov.

»Indbruddet er sket mellem onsdag og torsdag. Et vindue er blevet brudt op, og der er tegn på, at gerningsmanden har været rundt i huset. Skuffer og skabe står åbne, og stedet er gennemrodet. Den forurettede er på ferie, og naboen opdagede indbruddet. Det er endnu uklart, hvad der er stjålet,« siger Arno Rindal Petersen.

Håndværk i topklasse indtager Trapholt

Af

Redaktionen

-

08:56 - 24. oktober

0

Når Trapholt den 2. november åbner dørene for arrangementet About Wood, bliver det en hyldest til træet, håndværket og de unge snedkere, der står bag årets bedste svendestykker.

Museets gæster får mulighed for at komme helt tæt på det gode håndværk, når nyudlærte snedkere fra hele landet udstiller deres præmierede værker. Her kan man både se, røre og høre om, hvordan de unikke møbler og konstruktioner er blevet til – fra idé til færdigt svendestykke.

»Det er snedkeri i absolut topklasse, der indtager museet,« lyder det fra Trapholt, som i samarbejde med Snedkernes Uddannelser står bag arrangementet.

De udstillende håndværkere spænder bredt – fra møbelsnedkere med sans for form og æstetik til maskinsnedkere og bygningssnedkere, der mestrer præcision og konstruktion. Fælles for dem alle er glæden ved materialet og respekten for det traditionelle håndværk.

Også trædrejerne får en særlig rolle på dagen. De har i år fået til opgave at dele et stykke træ i to – hvor den ene halvdel forvandles gennem drejning, mens den anden forbliver rå og uforarbejdet. Resultatet kan opleves på museet, hvor publikum får indblik i træets transformation fra natur til formgivning.

About Wood henvender sig til alle, der har kærlighed til træ, design og godt håndværk. Dagen byder på både fordybelse, samtaler og inspiration for både fagfolk og nysgerrige gæster.

Arrangementet finder sted søndag den 2. november fra klokken 10 til 17 på Trapholt, Æblehaven 23 i Kolding. Det er inkluderet i museets almindelige entré, som også giver adgang til de øvrige kunst- og designudstillinger.

Ny afgift koster lokal papgigant dyrt

Af

Mille Dyhrberg

-

08:42 - 24. oktober

0

Den nye emballageafgift, der trådte i kraft 1. oktober, rammer Kolding-virksomheden Smurfit Westrock hårdt. Direktør Kim Andersen anslår, at afgiften alene på fabrikken i Kolding vil koste op mod 200 millioner kroner om året.

»Når vi regner på konsekvenserne alene her på fabrikken i Kolding, lyder ekstraregningen på op mod 200 millioner kroner i afgifter årligt. Vores produkter er altså blevet markant dyrere fra den ene måned til den anden, og det er jo ikke hensigtsmæssigt,« siger Kim Andersen, direktør for Smurfit Westrock Kolding.

Afgiften er en del af det såkaldte udvidede producentansvar, som betyder, at virksomheder, der sætter emballerede produkter på markedet, skal betale for indsamling og genanvendelse. Det gælder uanset om emballagen er lavet af pap, plast, papir, metal eller glas.

Hos Smurfit Westrock, som er en af verdens største producenter af papemballage, vurderes de økonomiske konsekvenser at være massive. Ifølge Kim Andersen betyder lovændringen, at tusindvis af produkter pludselig bliver dyrere, uden at kunderne får mere værdi.

»Hos os har vi været i dialog med kunder svarende til over 7.000 forskellige produkter, og vi har måttet ombygge hele vores ERP-system på baggrund af det her. Så det har meget store administrative omkostninger også,« siger han.

Også andre virksomheder mærker effekten. Hos hudplejeproducenten Ecooking, der blandt andet forhandler gennem Matas, anslås de direkte omkostninger til omkring en halv million kroner. Det svarer til, at hvert produkt bliver cirka 10 kroner dyrere for forbrugerne.

Hos Business Kolding er der heller ikke begejstring for afgiftens udformning. Direktør Morten Bjørn Hansen mener, at lovgivningen skader danske virksomheders konkurrenceevne.

»Det nytter ikke noget, at staten behandler Danmark som var vi et beskyttet værksted. Vi er en åben økonomi, og vores virksomheder er hver dag i international konkurrence. Derfor er den danske implementering af emballagedirektivet dybt skadelig for virksomhederne. Det er vanskeligt nok at forstå lovgivningen, som er unødig bureaukratisk,« siger han og tilføjer:
»Og når udenlandske konkurrenter samtidigt slipper uden om kravene, er det svært at se fornuften. Danske virksomheder er dygtige til at konkurrere med udlandet, men derfor behøver man jo ikke at binde en betonklods om benet på dem, når de skal ud at løbe om kap med udlandet.«

Kim Andersen fra Smurfit Westrock bakker op om tanken bag producentansvaret, men kalder udformningen urimelig.

»Pap er jo et superprodukt i min optik, fordi det kan rigtig mange ting og samtidig nemt kan genbruges. Alligevel rammes pap hårdt af afgiften – også procentuelt hårdere end plast, hvilket åbenlyst er et kæmpe problem for miljøet og ikke hensigten med de vejledninger, der ligger til grund for lovgivningen. Og vi hører allerede nu fra samarbejdspartnere, at de overvejer at gå plastvejen frem for pap. Det synes jeg er den forkerte vej at gå i forhold til miljøet,« siger han.

Han og Ecookings grundlægger, Tina Søgaard, peger samtidig på en uretfærdighed i systemet. Ifølge dem slipper udenlandske konkurrenter for både afgifter og bureaukrati, mens danske virksomheder skal bruge store ressourcer på registrering og dokumentation.

»Samtidig gør såkaldte free riders, som ikke registrerer sig i Dansk Producentansvar (DPA), det endnu sværere for danske virksomheder, da de undgår de lovpligtige afgifter og skaber unfair konkurrence,« lyder det i pressemeddelelsen.

Kim Andersen frygter, at politikernes fortolkning af EU-reglerne kan få alvorlige konsekvenser.

»I min optik har de danske politikere overfortolket EU-reglerne, og det stiller danske virksomheder ringere i forhold til vores konkurrenter i udlandet. Og på sigt risikerer det jo at gå ud over medarbejdere i danske virksomheder,« siger han.

Fakta
Emballageafgiften trådte i kraft 1. oktober 2025. Omkring 41.000 virksomheder i Danmark er omfattet. Virksomhederne skal registreres hos Dansk Producentansvar (DPA) og betale gebyrer afhængigt af mængde og type emballage. Dansk Erhverv vurderer, at den samlede regning på landsplan løber op i mindst 1,6 milliarder kroner årligt.

Kunsten at lede efter sandheden

Af

Erik Schwensen

-

00:18 - 24. oktober

0

At lede efter sandheden er en af lederens vigtigste dyder. Alligevel taler vi for lidt om den, glemmer den i den travle og kaotiske hverdag, forledes til at fordreje den og miste den af syne, for en stund eller for altid. Det må vi gøre noget ved. Uanset hvilken branche vi er i, om vi er konkurrenter, venner eller fjender, så bør lederens etiske krav til sig selv og andre være at lede efter sandheden. At sætte retningen er let. At finde den er sværere, men mulig. Det handler denne artikel om.

Sandheden er på mange måder ligesom sandet. Sandet er afhængig af vand og vind, mens sandheden er afhængig af det menneskelige sind. Nogen gange fastholdes, for en tid, sandet og sandheden på ét sted og hober sig op. Andre gange føres sandet med vinden og sandheden med sindet flygtigt videre til nye positioner og danner nye sandbakker/nye sandheder.

Det bliver for os mennesker og vores ledere en evig rejse og søgen efter sandheden, hvis vi tager dét ansvar på os og er bevidst om det. For har vi ikke i nutidens verden glemt og gemt sandheden væk? Lukket øjnene for den, fordi det på den korte bane synes lettere, smartere og mere udbytterig. Uden tanke på de kommende generationer og verden omkring os. Hvad vil det egentlig sige at værne om sandheden, forstå den og udøve den i sit daglige virke som leder og som menneske i den verden, vi lever i.

Med ”Den danske ordbogs” definition kommer vi et skridt videre: Sandhed betyder: ” at indholdet i et udsagn eller en tankegang stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen; udsagn eller tankegang med et sådant indhold”. Så langt, så godt. Men nu, som i mange andre definitionstilfælde, står vi med en ny udfordrende definitionsopgave, her om ordene ”virkelighed” og ”tingenes virkelige væsen”, som jeg har skrevet om i tidligere artikler, herunder om hvordan vi hver især har vores egen model af verden og et eget syn på, hvordan verden omkring os er.

I håbet om at finde ind til kerne i svarene på, hvad ”virkeligheden og tingenes virkelige væsen” er? er der gennem tiden lagt mange forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver ned over dette fænomen.

Så, hvis vi antager, at dette er præmissen, hvad kan vi som ledere så konkret gøre, når vi leder andre mennesker og forsøger at lede os selv, når vi nu påtager os præmissen om at lede efter sandheden.

Det første jeg umiddelbart tænker på i dagens verden, er betydningen af lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed, som ledelsesværktøjer til at komme så tæt på sandheden som muligt, hvis vi overhovedet kan tale om én sandhed. Det vender jeg tilbage til lidt senere.

For lederen handler det vel mere om at skabe en fælles forståelse af verden, som vi i fællesskab arbejder ud fra. En forståelse som hele tiden bliver udfordret og må justeres for at give mening i de nye kontekster, som opstår. Her er lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed afgørende. Med et blik på nutidens troværdighedsanalyser, samfundsdebatternes form og indhold og mediernes dækning heraf, kan vi vel nok – med et gran af sandhed – sige, at der bestemt er noget at komme efter og et forbedringspotentiale, som vi med god grund og udbytte kan drage nytte af.

Lederens troværdighed afhænger af, om vi kan stole på lederen. Om lederen er redelig, pålidelig, ubestikkelig, ufordærvelig, retfærdig, fair, konsekvent, plausibel, lovlydig, ordentlig. Ja, flere andre prædikater kan anføres. Troværdigheden afhænger fundamentalt af, om lederen er i stand til at omsætte sine ord til handling. At lederen ”Walk the Talk”, gøre det, hun siger. Og omvendt ”Talk the Walk”, siger det, hun gør.

Lederens åbenhed er afgørende for, om lederen er i stand til at lede efter og finde sandheden. Eller i hvert fald nærme sig sandheden bedst muligt, når sandheden viser sig at være en social konstruktion med mange variationer og heraf følgende dilemmaer. Åbenheden er afgørende for at finde nye veje, for at finder nye, mere meningsfulde sandheder i takt med, at vores verden forandrer sig. Åbenheden styrker lederens troværdighed.

Lederens gennemsigtighed betyder, at vi skal kunne gennemskue lederens tanker om og hensigter med sin ledelse. Vi skal gennem lederens gennemsigtighed kunne forstå, hvorfor ledelsesbeslutninger træffes og implementeres, som de gør. Lederens gennemsigtighed styrker meningsskabelsen hos den enkelte medarbejder, kunde, leverandør, interessent, bestyrelse, ejer og ambassadører for virksomheden.

Lederens ærlighed er fundamentet for at kunne lede efter sandheden. Ærlighed kan ikke gradbøjes. Ærligheden er det stærkeste våben, som vi mennesker har, især vores ledere. At kunne tage fejl, erkende det, og tage ved lære af ens erfaringer er afgørende for lederens ærlighed, og andres opfattelse af den. Sagt på en anden måde. Det at være i stand til at lytte til og modtage feedback og samtidigt kunne agere rettidigt på den, er forudsætningen for at nærme sig en bedre sandhed.

Lederens egne bias´ og forudindtagethed vil altid, i en eller anden grad, være til stede i lederens tanker og handlinger. Derfor er lederens bevidstgørelse og synliggørelse af sine egne bias´ overfor sig selv og sin omverden en vigtig ingrediens i at kunne indoptage kunsten i at lede efter sandheden. Dertil hører også lederens socialkonstruktivistiske evne til at forstå verden og udleve den i sit lederskab ud fra en samlet vurdering fra forskellige perspektiver.

Kunsten i at lede efter sandheden hører tæt sammen med min artikel om ”På sporet af tvivlsomme beslutninger”. For hvis lederen ikke samtidig og til stadighed er i stand til sætte spørgsmål ved sine beslutninger, så ophører lederens evne til at lede efter sandheden og skabe de bedst mulige løsninger for helheden.

KOLDING

Kolding kan lære af Hernings entreprenørånd

900 millioner kroner til kystsikring – Fredericia blandt de byer, der får hjælp

En investering i tryghed

Støtte til kommunerne

Fokus på handling

Kystsikring i tal

Gitte Grønbæk: »Kolding skal have færre strategier og mere handling – vi skal gøre det lettere at være borger og virksomhed«

Hjalte Lykke og Mads Mensah indkaldt til landsholdet

Første spadestik til Hejls Multipark markerer nyt grønt samlingspunkt

EU-regler risikerer at ramme de små – Niels Flemming Hansen advarer mod bureaukratiets pris

Flere bilister sigtet for at køre uden kørekort i Fredericia – og indbrud i villa i Lunderskov

Håndværk i topklasse indtager Trapholt

Ny afgift koster lokal papgigant dyrt

Kunsten at lede efter sandheden

Jensens Bøfhus lukker – Bone’s overtager restauranterne fra Torben Østergaard-Nielsens familie

13-årig butikstyv pågrebet i Meny – og seks biler smadret ved...

»Jeg sad i stuen og kiggede ud på Koldinghus« – den...

Dødsfald Kolding uge 43

42 valgplakater revet ned

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

Lastbil kørte ind i havareret vogn på motorvejen – chauffør sigtet for narkokørsel

Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

Nye tømmedage på vej i Kolding når affaldsbeholderne tages i brug

Venstre vil nedbringe ventetiden hos speciallæger – 125 millioner kroner og 25 nye praksisser...