Flere elcykler på vejen – og flere uheld

0

Importen af elcykler til Danmark er steget betydeligt over det seneste årti. Danmarks Statistik rapporterer, at hele 114.200 elcykler trillede ind over grænsen i 2023 – en syvdobling i forhold til 2013, hvor antallet blot var 15.900.

Populariteten af elcykler har taget fart, og selvom importen faldt en smule i forhold til rekordåret 2022, fortsætter trenden med mere end 100.000 importerede elcykler årligt siden 2021.

Afdelingsleder Pia Nielsen fra Danmarks Statistik forklarer denne udvikling: 

– Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen.

Langt de fleste elcykler importeres fra lande som Bulgarien, Tyskland, Taiwan og Nederlandene, og den samlede værdi af importen lå i 2023 lige under 800 millioner kroner. Samtidig viser statistikken, at danske familier også er begyndt at tage elcyklen til sig, idet 14 procent af husstandene nu har en elcykel.

Dansk produktion af elcykler er vokset – men stadig beskeden

Selvom langt de fleste elcykler er importvarer, er der også gang i produktionen herhjemme. I 2023 fremstillede danske virksomheder 6.500 elcykler, en betydelig stigning fra 360 i 2013. Produktionen toppede i 2022 med 10.500 producerede elcykler, men har siden da været faldende. Sammenlignet med produktionen af almindelige cykler i Danmark, som blot var på 2.400 sidste år, er elcykler således den primære type cykel produceret i landet.

Flere uheld involverer elcykler

Med den stigende tilstedeværelse af elcykler på vejene er der også kommet flere uheld med denne type cykel. Danmarks Statistik oplyser, at politiet i 2023 registrerede 166 tilskadekomne i forbindelse med elcykel-uheld, heraf 11 dræbte. For blot ti år siden var antallet af skader på elcykler væsentligt lavere med kun 18 registrerede tilskadekomne.

Chefanalytiker Jørn Korsbø Petersen fra Danmarks Statistik forklarer: 

– I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 procent af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 procent.

Antallet af uheld er især registreret hos hospitalernes akutmodtagelser, hvor 657 elcykel-uheld blev registreret i 2022, en stigning på 157 procent siden 2018.

En stor del af uheldene, hvor elcyklister kommer til skade, bliver ikke rapporteret til politiet. I stedet bliver disse registreret på hospitalernes akutmodtagelser. Danmarks Statistik påpeger, at uheld, der udelukkende er registreret på hospitalerne, steg markant fra 2018 til 2022. Det står i kontrast til uheld med almindelige cykler, som har haft et stabilt niveau på omkring 15.000-16.000 skader årligt.

Industribrand i Vampdrup

0

TrekantBrand blev søndag aften klokken 21:59 kaldt ud til en industribrand i Vamdrup, hvor en brand hurtigt havde spredt sig til konstruktionen.

På det sociale medie X meler TrekantBrand ud om situationen:

– TrekantBrand er i øjeblikket til brand i industri i Vamdrup, hvor en brand har bredt sig til konstruktionen. Branden er under kontrol, og der er gang i efterslukning, og kontrol på stedet. Vi returnerer til stationerne inden for kort tid.

https://twitter.com/trekantbrand/status/1853209014928048132?s=46&t=hyeQcUKdiEAXQS52V7wvYw

Kolding besejrede bundproppen

0

Lørdag eftermiddag sikrede Kolding IF sig en vigtig 1-0-sejr ude mod FC Roskilde i NordicBet Ligaen. Kolding dominerede det meste af kampen, men det var først i anden halvleg, at de fik hul på bylden og sikrede sig alle tre point.

Allerede fra første halvleg satte Kolding sig tungt på spillet og viste en klar ambition om at få noget med hjem fra Roskilde. De lagde et stabilt pres på hjemmeholdets forsvar og noterede sig hele tre afslutninger på mål i første halvleg. Trods det klare overtag og kontrol med boldbesiddelsen manglede Kolding dog den sidste skarphed i afslutningerne, og holdene gik til pause uden scoringer.

Anden halvleg fulgte samme mønster, hvor Kolding igen dominerede på bolden og fortsatte jagten på det forløsende mål. Det kom i det 74. minut, da Isak Tannander fandt vej til netmaskerne og sikrede Kolding føringen. Målet viste sig at være kampens eneste, men også det afgørende, der sikrede Kolding sejren.

Med denne sejr avancerer Kolding IF til en foreløbig fjerdeplads i NordicBet Ligaen, mens FC Roskilde fortsat befinder sig i bunden af tabellen på sidstepladsen. Koldings præstation cementerer deres position som et hold i fremgang, mens FC Roskilde må fortsætte jagten på point for at undgå nedrykningspladserne.

Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 millioner bøger

0

I 2023 lånte folkeskolebibliotekerne i Danmark 12,1 millioner fysiske bøger ud, svarende til et gennemsnit på 24 bøger Per elev.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik (DST), der forsøger, at vise, at bøger fortsat spiller en stor rolle i elevernes hverdag.

Det er især i de vestlige kommuner, hvor udlånet per elev er markant højere end i resten af landet.

I kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding topper udlånsstatistikken med hele 44 bøger pr. elev. Dette peger ifølge Danmark Statistik på en geografisk forskel, hvor elever i det vestlige Danmark generelt låner flere bøger end deres jævnaldrende i den østlige del af landet.

Talene viser samtidig, at fysiske bøger udgør en overvældende del af udlånet fra folkeskolebibliotekerne. Ud af de samlede 12,3 millioner udlån i 2023 udgjorde bøgerne hele 98,5 procent, mens andre materialetyper som lydbøger, levende billeder og multimediematerialer hver især stod for under 1 procent af udlånene. Bøgerne dominerer også den samlede materialesamling, hvor de udgør 97,4 procent af bestanden.

Statistikken er en udvidelse af den eksisterende folkebiblioteksstatistik og skal give indblik i udlån, materialesamling og brug af landets folkeskolebiblioteker.

Danmarks Statistik understreger, at fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folkebibliotekerne og folkeskolebibliotekerne har fælles drift og materialesamling. For disse biblioteker er udlånene beregnede efter specifikke andele og dermed ikke direkte sammenlignelige med øvrige biblioteker.

Ingen anholdelser trods festlig J-dag i Sydøstjylland

0

På trods af julebryggens ankomst i går og den traditionelle J-dag-fejring, var der ingen anholdelser i hele Sydøstjyllands Politikreds.

Det oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi, som fortæller, at selvom mange mennesker var ude for at fejre dagen, og politiet mødte flere spirituspåvirkede personer samt håndterede musik til ulempe, forløb natten uden større hændelser.

– Der har været en del mennesker i byen og en del, der var påvirket, men intet, som førte til anholdelser, udtaler Torben Møller.

Politiet måtte håndtere enkelte klager om musik, der generede beboere i området, men episoderne blev løst uden behov for videre indgriben.

J-dag markerer typisk starten på julesæsonen i Danmark og er kendt for at tiltrække mange til de lokale barer og pubber, når juleøllene rammer hanerne. Politiet har ofte ekstra mandskab på gaden under denne begivenhed, men i år har Sydøstjyllands Politikreds haft en rolig nat uden behov for anholdelser.

Morten Stig Christensen er død

0
Foto: DHF

DanskHåndbolds formand og mangeårige generalsekretær, Morten Stig Christensen, er fredag død.

Det er med den dybeste sorg, at DanskHåndbold har fået beskeden om, at formand Morten Stig Christensen fredag er afgået ved døden efter et hjertestop. Han blev 65 år gammel.

Morten Stig Christensen blev ansat som generalsekretær for forbundet i 2007, og i 2021 overgik han til rollen som bestyrelsesformand.

I sine yngre år var han også en stor håndboldprofil på banen, hvor han spillede 190 A-landskampe for Danmark.

– Vi er ramt af dyb sorg over tabet af Morten. Han brændte for foreningslivet og for at udbrede håndbolden, så sporten og fællesskabet kunne gøre en forskel for mennesker i alle aldre og udformninger. Vores varmeste tanker og medfølelse går til Mortens familie, siger Heino Knudsen, adm. direktør i DanskHåndbold.

Morten Stig Christensen efterlader sig hustruen Anne Engdal Stig Christensen, børnene Christoffer, Josephine, Magnus, Mathilde, Naja og børnebørn.

Kolding skal op mod FCK

0

Der er trukket lod til kvartfinalerne i Oddset Pokalen, hvor Kolding IF var med i bowlen.

Lodtrækningen fandt sted torsdag aften efter opgøret mellem Brøndby og FC Midtjylland, hvor førstnævnte hold vandt. 

Tidligere på ugen gik Kolding videre til kvartfinalerne, da de besejrede Frem på udebane, og derfor var de med i lodtrækningen, der faldt således ud, at de skal spille mod FCK i et såkaldt dobbeltopgør, hvor der spilles både ude og hjemme.

Dermed gæster FCK i december Autocentralen Park i Kolding, der godt nok er under kraftig renovering og ombygning, men som nu får en meget prominent modstander på besøg.

Den øvrige lodtrækning faldt ud som følger:

AaB – Silkeborg
Brabrand – Viborg
Skive / AGF – Brøndby

Lad os gå syd

0

Vi lever i en spændende tid. En tid med digitale udfordringer. I 1980’erne oplevede vi en digital revolution, hvor computere begyndte at indtage drengeværelserne. I 1990’erne nåede den samme revolution voksenverdenen. Alle skulle have en computer. Det var især etableringen af internettet til privat brug, der trak millioner af mennesker ind i en ny digital tidsalder. På det tidspunkt ville PostDanmark stadig være med, så de foreslog, at man skulle betale et par kroner for at sende en e-mail. Aviserne og de to tv-kanaler grinede ad udviklingen. Ingen følte sig truet.

Man sad jo på det hele.

Men monopolernes dage i den danske medieverden var ved at være slut. Man brugte stadig skrivemaskiner på journalistuddannelsen. Men ved udgangen af årtiet, århundredet og årtusindet var vi på vej mod en tid, hvor alle var til stede overalt, altid. Mobiltelefonerne gjorde deres indtog, og i det første årti af det nye årtusinde dukkede de første smartphones op. De sociale medier opdagede lynhurtigt, at kombinationen af små lommecomputere (smartphones) med fotos og tekst gjorde enhver madglad dansker til nyhedsformidler. Fortællingen om livet krævede ikke længere noget filter.

Mediebranchens had-kærlighedsforhold til den nye teknologi manifesterede sig hurtigt. Tv-kanalerne grinede stadig ad de moderne formidlingskanaler. Men latteren forstummede, da Netflix slog dem ihjel. Man måtte få kunstigt åndedræt fra skatteborgerne. Den før så uafhængige flok smagsdommere fik nu bistandshjælp fra de politikere, der elskede at se sig selv på tv og i aviserne. Intet af dette kunne dog forhindre hundredtusinder af danskere i at give deres mening til kende. Aldrig før har så mange haft så meget at mene om så meget.

Selv dette blev nu et problem. Politikerne og embedsfolkene opdagede begrebet “shitstorm”. Frit oversat som “lorte-storm” handler det om, at de mange meningsglade danskere lader deres meninger gå ud over dem, de mener fortjener det. “Fy for den da,” tænkte mange af de ansvarlige. Hvad ligner det, at folk kan skrive og sige, hvad de vil? “Hvorfor giver man den og den taletid?” spurgte de mest privilegerede hos eliten.

Jo, men det er jo fordi, der er ytringsfrihed.

Man længtes tilbage til monopolernes dage. En tid, hvor den offentlige mening kunne holdes inden for hjemmets fire vægge og i skurvogne. Den slags beskidte ytringer blev ikke anset som passende for et bredt publikum, selvom det nu ellers udgjorde flertallet. Derfor begyndte politikerne i starten af 2020’erne aktivt at støtte censur og undertrykkelse af ytringsfriheden. Selvom retten til at mene noget er fundamentet i et demokrati, skete det under påskuddet, at censuren ville redde demokratiet.

Mod dumskab kæmper man forgæves. Ud af de gamle mediers død og støvet fra de faldne er der opstået nye medier. Vi er tilbage til de gamle tider, hvor idealismen og friheden blomstrede. Demokratiets vugge. Hvor meningsdannelse var bredt udbredt, og hvor troen på, at man skal kunne høre det, man ikke kan lide, for at vide, hvorfor man ikke kan lide det, var selve essensen af frihed. At være fri til at mene noget, fordi man har mulighed for at undersøge og finde ud af, hvad man virkelig mener.

Dette burde være grundstenen i ethvert medies tankesæt. Men de uanstændige bistandsklienter lever i bedste velgående på nasseriet, uden reelt at levere ret meget for pengene, udover floskler og karaktermord. TV Syd, mormor-tv, får mere end 75 millioner kroner om året, og for de penge dækker de for eksempel kun et par tusinde borgere om dagen i Fredericia, der ser med. Vorherre bevares, det er sgu dyrt. Læg dertil, at de laver fire historier i Kolding for hver historie i Fredericia. Det er jo ren svindel.

Men man kan altid leve på nostalgien. Som Fredericia Dagblad, der gik fallit i begyndelsen af århundredet og nu er opkøbt af spekulanter, der fyrede størstedelen af de journalister, som arbejdede på de aviser, de opkøbte. Moralske hyklere. Læs jeres avis fra dengang. Prøv så at se, om I tør skrive om det nu. Nej, det gør I jo ikke, for pengefolkene med deres politiske bagland og hovedkontor i Vejle skal score på den lokale patriotisme. Der er ingen skam i at tjene penge, venner, men kunne I ikke lade være med at “tjene” skatteborgernes penge? Som når I, JFM A/S, indgår den ene lukrative aftale med kommunerne rundt omkring, samtidig med at I får et trecifret millionbeløb af staten for at købe flere nødlidende lokalmedier, bagefter trække underskudet fra i skat. Hykleriet er endeløst. Men en smal sag for historikere – vi kan godt formidle det for jer.

Tiderne skifter. Der er plads til alle. For vores vedkommende er vi klar til at skabe ny formidling til hele regionen, og det gør vi med vores nye brand, sydavisen.dk. Der er brug for os. Der er brug for åbne døre og højt til loftet. Elitære og forspiste maver med alt for meget selvgodhed vil lide butiksdøden, ligesom Damernes Magasin i Matador. Det er en særdeles passende sammenligning.

Mange af de journalister, der i dag forsvarer JFM A/S, vil være fyret inden udgangen af dette årti. For sagen er, at de er helt undværlige. AI er den nye journalistkiller. Mange smalle historier vil ganske enkelt ikke være en journalists løn værd.

Tilbage til nutiden.

Vi vil forene vores engagement i hele regionen, i alle byer, som den trodsige dreng, der kaster en sten mod censuren og selvfedmen på vegne af skatteborgerne. Vi står imod dannelsen af et a- og et b-hold på grund af betalingsmure. Vi vil presse en virkelighed igennem, hvor det ikke længere kan betale sig at støtte medier, der ikke leverer noget tilbage, på trods af de mange millioner, de får af fællesskabet. Vi vil fortælle historien om de danske mediers dødssang, mens vi selv nøjes med det frie marked.

Fordi vi, trods alt, lever i et kapitalistisk samfund. Og kære venner, en dag er politikernes kasse tom. Pengene skal bruges til vigtigere ting, som tanks eller skoler. Aviser, radio og tv? Ja, det kan folk da selv betale for.

Tilbage står måske en nødsender i Kalundborg, lidt af DR, og så kan vi håbe på et trutorkester. For at gøre sig til lakaj for politikeres økonomi betyder også, at når stemmerne ændrer sig, så forsvinder omsætningen måske også. Det skete for DR. Det sker for jer.

Overraskende fyring af KIF-træner

0

Som en bombe faldt beskeden om Kristian Kristensens afsked som cheftræner i KIF Kolding onsdag aften.

På det uvante tidspunkt kl. 19:26 tikkede mailen ind i mediernes indbakker, hvilket tyder på en hastig beslutning, formentlig truffet blot få timer forinden. At en klub af Koldings kaliber vælger at skille sig af med en træner midt i sæsonen og efter ti kampe rejser spørgsmål om, hvorvidt Kristensens exit alene skyldes resultaterne – eller om klubben står overfor dybere strukturelle udfordringer.

Den direkte anledning til fyringen var KIF’s markante nederlag til Skjern Håndbold tirsdag aften. Et sviende 38-22-resultat mod en direkte konkurrent i ligaen cementerede klubbens placering i bunden på 12. pladsen. Efter ti kampe står KIF således i en situation, som i enhver anden sæson ville skabe uro i en klub med Koldings stolte traditioner. Sammenlignet med tidligere succesperioder er det nuværende niveau alarmerende lavt, og spørgsmålet er, om det er trænerens ansvar alene, eller om man med fyringen søger en symbolsk genstart i håb om at få vendt skuden.

Overgangsfase og skadeskrise

Et dyk ned i klubbens situation afslører dog en anden virkelighed, som peger på flere udfordringer end blot en træner, der ikke leverer resultater. Klubben befinder sig midt i en overgangsperiode, hvor truppen gennem sommeren har været igennem en større udskiftning. Efter en skuffende sidste sæson er der blevet hentet nye spillere ind i et forsøg på at genopbygge holdet. Sådanne ændringer tager tid at forløse, og det er sjældent, at resultaterne viser sig umiddelbart efter. Yderligere er KIF hårdt ramt af skader på nøglespillere, herunder Benjamin Pedersen, Jens Svane og Tobias Ellebæk. Disse fravær gør det vanskeligt for holdet at finde en stabil rytme og skabe kontinuitet i præstationerne.

Denne sæsonstart har derfor været alt andet end nem. Siden holdets seneste sejr mod Ribe-Esbjerg den 12. september, er det blevet til otte kampe uden en eneste sejr. Resultatet: to uafgjorte og seks nederlag, som naturligvis lægger pres på ledelsen og trænerstaben. I den kontekst synes beslutningen om at afskedige Kristensen brat og forhastet, da holdets udfordringer strækker sig ud over trænerens ansvarsområde. En aflysning af skaderne ville nok have givet en anden kampbalance, og holdets nuværende pointtab kunne muligvis have været undgået.

I en sæson med så mange ændringer og skadesproblemer ville man måske forvente, at KIF-ledelsen havde givet Kristensen mere tid til at skabe resultater. Med et hold i genopbygning og afgørende spillere ude af truppen synes kritikken af cheftræneren overfladisk, og spørgsmålene må rettes mod ledelsen og strategien bag klubben. Kristensen kan måske have været et let mål i en svær situation, men om fyringen vil forbedre KIF’s præstationer på kort sigt er tvivlsomt. Det ville måske have givet mere mening at vente til den 20. november, hvor KIF møder Grindsted. Det opgør kunne potentielt have afklaret, om holdet havde det, der skulle til, for at klare sig i den tunge ende af tabellen. Indtil da ville en stabiliserende indsats formentlig have været at foretrække frem for drastiske ændringer.

En større udfordring i horisonten?

Kristensen-fyringen bringer dog et presserende spørgsmål på banen: Er KIF i stand til at genfinde sig selv som en markant spiller i dansk håndbold? Eller står klubben ved en skillevej, hvor presset for at levere resultater kommer til at true den langsigtede udvikling? I en sportsverden, hvor hurtige løsninger ofte prioriteres over kontinuitet, kan KIF’s beslutning indikere, at klubben søger at tilfredsstille kortsigtede mål på bekostning af en nødvendig stabiliseringsperiode.

KIF Kolding har historisk set været en magtfaktor i dansk håndbold, men i nyere tid har klubbens image lidt under uforudsigelige resultater og udskiftninger i ledelsen. Det kan være nødvendigt for KIF at genoverveje deres strategi for at bevare deres relevans i ligaen, og en del af den strategi burde måske inkludere større tålmodighed med trænerstaben. I stedet for at skille sig af med Kristensen kunne KIF have valgt at styrke den sportslige sektor gennem en fornyet og langsigtet indsats med fokus på talentudvikling og skadesforebyggelse. Om fyringen vil føre til forbedringer, må tiden vise, men risikoen for, at klubbens udfordringer stikker dybere, kan ikke ignoreres.

Fyringen af Kristian Kristensen kan derfor ses som en reaktion på de presserende udfordringer, men også som et symptom på et større problem i KIF Kolding. En kontinuerlig udskiftning af trænere skaber sjældent de langsigtede resultater, som en traditionsklub som KIF burde stræbe efter. Mens det er forståeligt, at ledelsen reagerer på placeringen i bunden af ligaen, er det også nødvendigt at se på de langsigtede konsekvenser af en sådan beslutning. KIF Kolding står ved en skillevej, hvor de skal afgøre, om de vil satse på stabile løsninger, der kræver tålmodighed, eller om de vil fortsætte med hurtige udskiftninger, der kan vise sig at koste dem dyrt i den sportslige og økonomiske fremtid.

Ekstra forhandlingsmøde forsinker pressemøde om veteranaftale

0

Forsvarsministeriet har udskudt et planlagt pressemøde om en ny veteranaftale, som oprindeligt skulle præsenteres i dag kl. 13.15.

Ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet skyldes udskydelsen, at medlemmer af forligskredsen har bedt om yderligere forhandlinger. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har imødekommet ønsket, hvilket betyder, at forhandlingerne om det nye delforlig på veteranområdet fortsætter.

Den længe ventede aftale har vakt stor interesse, særligt på grund af et forslag, som DR har fået indsigt i. Forslaget indebærer ifølge DR en ændring af bevisbyrden for soldater med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), så Forsvaret fremover skal bevise, at soldaten ikke er blevet syg som følge af sin udsendelse. Det er en ændring fra den nuværende praksis, hvor soldaterne selv skal dokumentere, at deres psykiske lidelser er en konsekvens af udsendelsen.

Forhandlingerne om aftalen pågår fortsat, men Forsvarsministeriet har endnu ikke oplyst, hvornår en endelig aftale kan forventes præsenteret.

Nyt stort stenrev ved Gl. Ålbo skal gavne både dyreliv og...

0
Gl. Ålbo, der allerede er kendt som en førsteklasses dykkerdestination, kan nu se frem til at blive endnu mere attraktiv. Et nyt stort stenrev...

Speditørfirma med Fredericia-afdeling fyrer medarbejdere

0
Det danske speditørfirma Leman, med hovedkontor i Taulov samt afdelinger i Aalborg og Greve, har meddelt, at de fyrer 30 medarbejdere fordelt på de...

Social- og sundhedsområdet brugte flest vikarer

0
I 2023 blev der solgt mere end 42 millioner vikartimer i Danmark, svarende til næsten 22.000 årsværk, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. Af...

Ny KIF-spiller ude resten af sæsonen

0
KIF Kolding hentede tidligere i januar den svenske bagspiller Viktor Ahlstrand, men han er nu blevet skadet og er ude resten af sæsonen. Skaden opstod...

Nikolaj Jacobsen indkalder ekstra keeper

0
Med Kevin Møllers nært forestående familie forøgelse har Nikolaj Jacobsen sendt bud efter en ekstra mand til målet, hvis Flensborg-keeperen pludselig må afsted mod...

Efter datalæk hos alles Lægehus frygter politiet svindelforsøg

0
Patientoplysninger stjålet fra alles Lægehus A/S er nu blevet lækket. Derfor er Syd- og Sønderjyllands Politi nu også ude med en opfordring til patienter...