Flere tusinde danskere tager folkepensionen med til udlandet

0

ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.

Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.

»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.

Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.

Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.

Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.

Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.

Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.

Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.

Fredericia forbigået – regeringen udpeger 11 nye industriparker uden Power-to-X-satsning i byen

0

Fredericia var blandt de oplagte bud, men måtte se sig forbigået, da regeringen i dag sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF udpegede 11 nye industriparker i Danmark.

De statsligt udpegede områder skal skabe hurtigere veje til nye investeringer, flere grønne arbejdspladser og en styrket industriel vækst. Men Fredericia, der ellers har markeret sig som centrum for grøn industri og Power-to-X-initiativer, kom ikke med på listen.

De udvalgte kommuner er i stedet Kerteminde, Skive, Lolland, Aabenraa, Ikast-Brande, Horsens, Viborg, Næstved, Esbjerg, Aalborg og Kalundborg.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at formålet er at skære igennem bureaukratiet og skabe hurtigere etableringsprocesser.

»Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Med aftalen viser vi, at aktiv industripolitik er vejen frem. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, til at arbejde videre med deres planer – for en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer,« siger han.

Kampen om de grønne investeringer

Industriparkerne skal målrettes brancher inden for grøn omstilling, life science, fødevarer, biosolutions og maritime erhverv. Flere af de udvalgte områder – som Esbjerg og Aabenraa – er allerede stærke aktører i den grønne energisektor.

At Fredericia ikke er blandt de udvalgte, vækker opsigt, da byen huser store energivirksomheder og har en klar strategi for Power-to-X-projekter omkring havnen og Taulov-området. Ifølge kilder i erhvervskredse omkring Trekantområdet kan udeladelsen tolkes som et tab af momentum for en af Danmarks mest energiintensive kommuner.

Mindre bureaukrati – mere tempo

By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin peger på, at aftalen handler om at skabe balance i landet.

»Nye job og vækst er afgørende i alle dele af landet for at skabe et Danmark i balance. Med denne aftale giver vi 11 kommuner mulighed for at skabe fremtidens arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor lysten til at investere og udvikle ikke bremses af unødvendige regler og stopklodser fra myndighederne,« siger ministeren.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fremhæver, at den grønne industri fortsat skal være Danmarks styrkeposition.

»Ser man ned over listen, er der et tydeligt grønt aftryk med fx brint, fangst og lagring af CO₂ og havvind. Det er grøn handling, der virker – og som skaber arbejdspladser og fastholder produktion i Danmark,« siger han.

Politisk enighed – men skuffelse i sydøst

Aftalen er et resultat af et bredt politisk samarbejde, hvor også SF, DF og Danmarksdemokraterne står bag. Men flere lokalpolitikere i Trekantområdet kalder det en forpasset mulighed, at Fredericia – med sin unikke havneinfrastruktur og industrielle profil – ikke fik en plads på listen.

Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg understreger, at udvælgelsen er sket ud fra en geografisk balance:

»Vi har sikret, at listen over industriparker er blevet udvidet, så projekterne på Lolland og i Ikast-Brande er blevet udvalgt, og at der er en god geografisk balance. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af Danmark uden for de store byer er hjerteblod for os.«

Grønne parker – men ikke i Fredericia

Industriparkerne skal fungere som et slags one-stop-shop-koncept, hvor investorer kan gå direkte i gang med projekter uden at sidde fast i lange sagsbehandlinger.

Kommuner som Esbjerg og Kalundborg har allerede meldt sig klar med konkrete planer for Power-to-X, CO₂-fangst og grøn produktion.

Fredericia har tidligere været nævnt som oplagt kandidat til en national Power-to-X-satsning – men med dagens udmelding bliver de lokale ambitioner nu henvist til den kommunale og private bane.

Gensynsglæde og gamle minder på Skanderup Efterskole – »Det startede alt sammen her«

0

Omkring 600 tidligere elever fra hele landet vendte i weekenden tilbage til Skanderup Efterskole ved Lunderskov for at fejre den årlige gammel elevdag. Dagen bød på grin, kram, fællessang og masser af minder fra en tid, der stadig betyder meget for mange.

»Det er virkelig dejligt at være tilbage, og jeg savner det ret meget. Når jeg er her, bliver jeg mindet om mange gode og sjove minder. Efterskolen har virkelig givet mig mod til at springe ud i nye ting,« fortæller Asta Liedmann fra årgang 22/23. Hun blev HF-student i sommer og er nu i gang med et forløb på filmskolen Station Next.

Et varmt gensyn på tværs af årgange
For de nyere årgange handler dagen om at se gamle venner og lærere igen, men også mange jubilarer møder trofast op for at fejre deres årgang. En af dem er Mads Kring fra årgang 99/00, som i år kunne fejre 25 års jubilæum.

»Det har været en kæmpe ballast at gå her. Vi fik puttet alle de her ingredienser ind i hovedet, mens man var ung og vild, og jeg blev virkelig grebet af de rigtige hænder,« siger han og smiler. »På en måde startede det hele her, hvor jeg blev formet, uden at jeg vidste det.«

En skole med stærke rødder og fællesskab
Forstander Rune Peitersen glæder sig hvert år til at byde tidligere elever velkommen tilbage. Han fortæller, at gensynet både rører og inspirerer.

»Det gør altid stort indtryk at opleve gensynsglæden og høre historierne om, hvilken forskel efterskolen har haft for deres liv. Når de er elever her, opdager de, at der er mange måder at leve på, og de får mod til at stå ved sig selv og deres drømme,« siger han.

Dagen på Skanderup Efterskole bød som altid på kaffe og kage, fællessang og rundvisninger, hvor både gamle og nye elever kunne mærke den særlige ånd, som efterskolen er kendt for.

Fakta om Skanderup Efterskole
Der går i dag 135 elever på skolen
Skolen har eksisteret i mere end 100 år
Eleverne kan fordybe sig i bl.a. musik, kunst, film, IT, medier, fitness og adventure

Radikale Venstre: Vi skal bruge pengene klogere og skære ned på symbolske projekter

0

Merete Due Paarup fra Radikale Venstre går til valg i Kolding med en klar ambition om at vende udviklingen i kommunen. Hun vil skabe en mere bæredygtig og fremtidssikret kommune – både økonomisk, socialt og miljømæssigt – og efterlyser en ny måde at tænke ansvar og fællesskab på.

»Hvis vi skal løfte alle de ting, vi gerne vil, skal vi have gang i Kolding. Vi skal tiltrække flere borgere, få styr på økonomien og skabe en kommune, der hænger sammen på den lange bane,« siger hun.

For Radikale Venstre handler det om at tage fat på de store linjer. Kommunen har ifølge Merete Due Paarup kurs mod en økonomisk og strukturel udfordring, hvor stigende udgifter og voksende forventninger fra borgerne truer balancen.

»De kurver, som Kolding egentlig har brug for, skal gå den rigtige vej – men de går den forkerte. Vi får flere ældre, flere diagnoser og flere udgifter. Samtidig tiltrækker vi borgere, som ikke nødvendigvis bidrager med høj skat. Hvis vi ikke laver strukturelle forandringer nu, står vi et meget dårligere sted om få år,« siger hun.

Et Kolding med grønne ambitioner

For Merete Due Paarup er det grønne område en central del af fremtiden. Hun vil sikre en kommune, der både tager klimaet alvorligt og investerer i naturen omkring sig.

»Vi skal kunne se vores børn i øjnene og sige, at vi gjorde vores del. Vi skal rense op i søerne og i Lillebælt, vi skal skabe mere natur og mere bæredygtighed i vores byggeri og transport,« siger hun.

Hun mener, at Kolding har potentialet til at blive et forbillede for, hvordan kommuner kan tænke grønt og handle klogt. Det handler ifølge hende ikke kun om store investeringer, men om at tage de rigtige beslutninger i hverdagen.

»Vi bygger meget, vi laver mad hver dag i de kommunale køkkener, og vi træffer tusindvis af små beslutninger. Hvis vi kan få bæredygtighed tænkt ind i alle de valg, så kan vi flytte os rigtig langt,« siger hun.

En kommune med borgerne – ikke kun for borgerne

Et centralt tema for Merete Due Paarup er, hvordan kommunen og borgerne samarbejder. Hun vil væk fra tankegangen om, at kommunen skal løse alt for alle.

»Kommunen betyder fælles. Men i dag er kommunen blevet noget, der skal fikse alt for borgerne. Vi vil gerne vende det på hovedet og spørge: Hvad kan borgerne gøre for kommunen? Hvordan kan man selv bidrage til det fælles?« siger hun.

For hende handler det om at skabe en sund og bæredygtig kommune, hvor borgere, frivillige og civilsamfund løfter sammen.

»Vi har en kæmpe trivselskrise – børn mistrives, medarbejdere går ned med stress, og mange ældre får ikke den pleje, de har brug for. Vi bliver nødt til at tage tempoet ud, fokusere på det vigtigste og turde sige nej til nogle ting. Vi kan ikke løse alt på én gang,« siger hun.

Færre projekter – bedre prioritering

Radikale Venstre vil ikke bruge flere penge, men bruge dem klogere. Ifølge Merete Due Paarup er der brug for at skære ned på de mange små og symbolske projekter, der trækker ressourcer væk fra det væsentlige.

»Vi har alt for mange små projekter, som kræver tid, men ikke gør en reel forskel. Der er alt fra træstrategier til priser for årets træ. Det er alt sammen sympatisk, men det betyder, at medarbejdere bruger tid på at stemme på et træ i stedet for at løse de store opgaver. Vi skal bruge tiden og pengene bedre,« siger hun.

Hun peger også på behovet for at give lærere og pædagoger mere tid til deres kerneopgaver. »Vi skal frigøre medarbejderne fra unødvendig dokumentation og kontrol, så de kan bruge deres faglighed og være sammen med børnene. Det er den slags forandringer, der virkelig betyder noget,« siger hun.

Samarbejde og åbenhed i byrådet

Merete Due Paarup ser Radikale Venstre som et parti, der skaber bro mellem partierne. Hun fremhæver samarbejde, nytænkning og inddragelse som vejen frem.

»Vi prøver at byde ind med gode idéer og samle folk. Vi vil gerne være dem, der samler frem for at splitte. Selvfølgelig har vi nogle mærkesager, som vi står fast på – som udviklingen af havnen – men det er vigtigere for os at finde løsninger, der holder i længden,« siger hun.

Hun mener, at det kræver et åbent politisk klima, hvor alle partier inviteres ind. »Der går meget arbejde i at blive klogere sammen, og det kræver, at man lytter og ikke lukker sig om sig selv. Vi skal væk fra de lukkede aftaler og tilbage til fællesskabet,« siger hun.

En kommune med fremtid og retning

Når Merete Due Paarup ser fire år frem, er visionen klar. Kolding skal være en kommune med retning, trivsel og grøn bevidsthed.

»Vi har lavet en samlet strategi for, hvordan Kolding skal udvikle sig. Det gælder også havnen, hvor vi ønsker en klar plan og en ny infrastruktur, så byen udvikles i den rigtige rækkefølge. Vi skal væk fra klatbyggeri og kortsigtede løsninger,« siger hun.

Hun drømmer om en kommune, hvor trivsel står højt på dagsordenen – både for børn, unge og medarbejdere. »Vores medarbejdere skal have tid til at bruge deres faglighed, og børnene skal trives fra den dag, de bliver født. Forældrene skal have tillid til systemet. Og når vi gør det rigtigt, så vil man kunne mærke det i hverdagen,« siger hun.

Den radikale spidskandidat håber, at vælgerne vil se partiet som en ansvarlig stemme for fremtiden. »Hvis vi får lov at sætte aftryk, så vil Kolding om fire år være en grønnere, renere og mere sammenhængende kommune – et bedre sted at vokse op, arbejde og blive gammel.«

9-årig dreng ramt af lastbil i fodgængerfelt

0

Et færdselsuheld på Tøndervej i Kolding kunne mandag middag have fået alvorlige konsekvenser, men endte heldigvis uden større personskade. Det oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Uheldet skete klokken 13.29, da en 9-årig dreng var på vej over fodgængerfeltet.

»En lastbil kørte igennem, selvom det ser ud til, at drengen havde grønt lys. Han blev snittet af lastbilen og væltede omkuld,« fortæller Hans Hoffensetz.

Drengen blev kørt til kontrol på skadestuen, men slap med mindre skader.

Ifølge politiet er der tale om en 38-årig lastbilchauffør fra Hobro, som stoppede umiddelbart efter, fordi han havde en fornemmelse af, at noget var galt.

»Han har formentlig overset signalet og ikke overholdt sin forpligtelse i krydset. Vi efterforsker sagen, men alt tyder på, at drengen gik over for grønt, mens chaufføren kørte over for rødt,« siger vagtchefen.

Der er ikke registreret sager fra Fredericia det seneste døgn.

Danmarksdemokraterne vil rydde op på rådhuset og sætte gang i Kolding

0

Lars Rosenberg Grodt-Andersen fra Danmarksdemokraterne mener, at tiden er kommet til at få styr på retningen i Kolding Kommune. Ifølge spidskandidaten har byen i alt for mange år stået stille, og nu skal der handling bag ordene.

»Vi går til valg på, at vi skal have en ny styring i Kolding. Vi skal have bedre styring og mere kontrol med økonomien. Der er brugt mange penge, men der er ikke sket nok. Vi skal have sat gang i Kolding igen,« siger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.

Han peger på, at kommunen har alt for mange uafsluttede projekter, som aldrig er blevet ført ud i livet. »Der er lavet aftaler, der er lavet planer – men der sker bare ikke noget. Vi skal sætte os sammen og blive enige om at få sat de igangværende projekter i gang med det samme,« siger han.

For Danmarksdemokraterne handler valget i høj grad om at skabe balance mellem by og land. »Vi skal have stoppet alle de her jernmarkører mellem by og land. Kolding er mere end midtbyen. Landsbysamfundene skal tilgodeses, og der skal ikke kun bevilges millioner til projekter i centrum,« siger han.

Partiet ønsker desuden, at børn og unge får langt højere prioritet end i dag. »Der har været for mange besparelser på børn og unge. Det skal stoppe. Vi skal sikre, at der ikke spares på fremtiden,« understreger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.

Til gengæld ser han et klart sted, hvor der kan spares – nemlig på administrationen. »Der skal spares på forvaltningen. Der er for mange, der bruger for lang tid på sagerne, og der er ikke styr nok på den del. Vi skal have prioriteret anderledes, så de penge, vi har, bliver brugt på de projekter, der betyder noget for borgerne,« siger han.

For Lars Rosenberg Grodt-Andersen er det afgørende, at Kolding får en ledelse, der både er synlig og samlende. »Vi har brug for en stærk borgmester, der kan samle kommunen og være synlig. Jeg tror, mange lige nu kun tænker på, at de skal være borgmester, men for os handler det om samarbejde og om at få Kolding på ret kurs,« siger han.

Danmarksdemokraterne vil også have fokus på konkrete forbedringer i hverdagen – blandt andet sikre skoleveje, som ifølge Lars Rosenberg Grodt-Andersen bør være en topprioritet. »Det er helt afgørende, at vores børn kan komme trygt i skole. Det er en høj prioritet for os,« siger han.

Visionen for de næste fire år er klar: Kolding skal udvikles som en hel kommune – ikke kun midtbyen. »Vi skal udvikle hele Kolding, så både by og opland får gavn af det. Der skal ske noget alle steder, ikke kun i centrum,« siger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.

Han tror på, at det kan lade sig gøre, hvis byrådet begynder at trække i samme retning. »Jeg tror, vi kan få et godt samarbejde. Vi snakker godt med alle, og vi vil gerne være med til at skabe resultater. Men det kræver, at vi får styring på tingene – og at der bliver ledet med fast hånd,« siger han.

Dødsfald Kolding uge 41

0

Bent Ove Lundberg Kristensen
1934 – 2025

Kirsten Speedtsberg Rudbeck
1941 – 2025

Hildegard Anita Westensee
1941 – 2025

Christina Foldager: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet

0

Christina Foldager fra Det Konservative Folkeparti går til valg i Kolding med et klart mål: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet. Kommunen skal være stedet, hvor folk vil bo, arbejde og besøge – et fyrtårn, der lyser hele området op.

»Kolding skal være det stærkeste udgangspunkt for erhvervsudvikling og altid et besøg værd. Det er et højt ambitionsniveau, men det skylder vi vores kommune,« siger Christina Foldager.

For hende handler valget om at tænke politik på en ny måde. Kolding skal bevæge sig væk fra de mange omveje, forsinkelser og tilbagetrukne beslutninger, der ifølge hende har bremset udviklingen i kommunen de seneste år.

»Vi skal have et mere effektivt og smidigt politisk system, der kan samarbejde og træffe beslutninger, der holder. De sidste måneder har vi set, hvordan man bruger flere ressourcer på at trække beslutninger tilbage end på at rykke frem. Det skal være slut. Vi skal turde prioritere og stå fast,« siger hun.

Midtbyen skal være Koldings fyrtårn

For Christina Foldager er Kolding midtby kommunens hjerte og største udfordring. Hun mener, at byens centrum skal være kommunens varemærke og samlingspunkt – et sted, der både tiltrækker borgere, virksomheder og besøgende.

»Vi skal have gjort noget ved udviklingen af Kolding by. Midtbyen skal være vores fælles varetegn. Den skal lyse kommunen op og skabe energi i hele området,« siger hun.

Hun foreslår, at Kolding udarbejder en samlet plan for byens udvikling – fra Marina City til Løsfeld Høj.

»Vi skal holde op med at tænke i enkeltprojekter og i stedet se på, hvordan byen hænger sammen. Vi skal turde træffe beslutninger, der er modige og bringer vores attraktive områder i spil – fra åen ved Holmsminde til inderhavnen. Hvis vi ikke tænker i sammenhæng og forbindelser, risikerer vi at ende med middelmådige byggerier, der ikke hænger sammen med resten af byen,« siger hun.

Hun vil derfor have en helhedsplan for midtbyen, hvor de store linjer bliver lagt, før byggeriet begynder. »Vi skal i helikopterperspektivet og planlægge byens udvikling på tværs. Det er de forbindelser, der binder byen sammen, der gør forskellen,« siger hun.

Flere borgere, stærkere kommune

Ifølge Christina Foldager er en af nøglerne til et stærkere Kolding at få flere til at bosætte sig i kommunen. Især unge familier skal finde Kolding attraktivt – og det kræver fokus på både skoler og erhvervsliv.

»Jeg vil hellere kigge på, hvordan vi kan gøre kagen større, end på hvor vi skal skære. Hvis vi gør Kolding attraktiv, får vi flere skatteborgere, flere arbejdspladser og flere midler at gøre godt med,« siger hun.

Hun fremhæver skoleområdet som et af de steder, hvor Kolding skal løfte sig. »Vores børn er det vigtigste, vi har. De skal trives, og vores skoler skal være Danmarks bedste. Unge familier stiller høje krav til deres børns institutioner og undervisning, og det skal vi leve op til, hvis de skal vælge Kolding,« siger hun.

Samtidig skal erhvervslivet have bedre rammer. Hun taler for, at kommunen skal have et stærkt »kundemindset«, der gør det nemt og attraktivt at drive virksomhed i Kolding.

»Hver eneste medarbejder i kommunen skal have fokus på service – både over for borgere og virksomheder. Vi skal skabe et erhvervsklima, hvor virksomhederne mærker, at Kolding vil dem,« siger hun.

Et nyt politisk samarbejde

Som ny i politik lægger Christina Foldager vægt på samarbejde, åbenhed og respekt. Hun mener, at det politiske klima i Kolding har været præget af for meget splid og for lidt handlekraft.

»Jeg lever af at hjælpe virksomheder med at implementere svære forandringer. Det handler om at skabe resultater, selv når der er modstand. Det kræver, at man respekterer andres perspektiver, men også tør stå fast, når vinden blæser. Det er den tilgang, jeg vil tage med ind i politik,« siger hun.

Hun ønsker at skabe en ny politisk kultur, hvor partierne arbejder sammen om de store linjer i stedet for at blokere for hinanden. »Jeg tror på åbne, gennemsigtige processer, hvor alle kommer til bordet. Det er sådan, man skaber løsninger, der holder,« siger hun.

Kolding som samlet kommune

Christina Foldagers vision rækker ud over bymidten. Hun ser hele kommunen som ét samlet fællesskab, hvor både by og opland skal udvikles side om side.

»Kolding er også Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Vi skal skabe en kommune, hvor alle føler sig som en del af helheden. Det kræver, at vi tænker sammenhængende og udvikler både by og land,« siger hun.

Hun peger på, at Kolding skal tiltrække flere besøgende og skabe et bedre image. »Jo flere besøgende, der tager herfra med en god historie, jo flere får lyst til at flytte hertil. Det er sådan, vi skaber liv, vækst og stolthed,« siger hun.

En by med liv og mod

For Christina Foldager er Koldings fremtid afhængig af, at der kommer flere boliger i midtbyen.

»Vi skal have flere til at bo i centrum. Det giver liv, handel og energi. Det er sådan, vi skaber en levende by,« siger hun.

Hun ser Kolding som en kommune med store muligheder – men også et behov for at tænke nyt. »Vi skal turde forandre. Vi skal tænke politik på en ny måde, prioritere benhårdt og stå fast, når det gælder. Så kan Kolding blive nummer ét i Trekantområdet,« siger hun.

Gratis busser, bedre skoler og seniorbofællesskaber skal løfte hele Kolding

0

Socialdemokratiets spidskandidat i Kolding, Birgitte Munk Grunnet, går til valg på et klart løfte om at styrke velfærden og skabe bedre rammer for erhvervslivet. Hun vil løfte skoleområdet, sikre gratis busser til børn og unge og skabe en kommune, hvor både by og opland udvikles i takt – med seniorbofællesskaber, lokale arbejdspladser og en stærkere sammenhængskraft.

»Vi skal prioritere pengene til velfærd, så de også bruges på velfærd. Det handler om børnene, de unge og vores ældre,« siger Birgitte Munk Grunnet. Hun peger på, at Kolding ligger lavt, når man sammenligner kommunens udgifter til velfærd med andre byer på samme størrelse.

For hende er det et tegn på, at kommunen skal ændre kurs. »Vi er en af de kommuner, der bruger færrest penge per skolebarn. Det skal vi have rettet op på, hvis vi vil løfte både kvaliteten og trivslen i vores skoler,« siger hun.

Gratis busser til børn og unge

En af hendes mærkesager handler om mobilitet. I dag kan ældre i Kolding køre med bus for 700 kroner om året. Det samme tilbud skal fremover gælde børn og unge.

»Vi vil gerne udbrede den ordning, så vores børn og unge får gratis transport. Det handler ikke kun om at komme fra A til B, men om at give frihed og mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og fællesskaber,« siger hun.

Hun mener samtidig, at det skal være nemmere og tryggere at cykle i kommunen. Flere cykelstier og bedre plads til elcykler skal være en del af den grønne omstilling. »Flere får elcykler, og det betyder, at vi skal tænke i både sikkerhed og infrastruktur. Vi mangler cykelstier, og det skal vi have gjort noget ved,« siger hun.

Et Kolding i balance

Mens Kolding vokser i befolkningstal, ser Birgitte Munk Grunnet en udfordring i at sikre, at udviklingen ikke kun sker i bymidten. Hele kommunen skal løftes, og det kræver investeringer i både de mindre lokalsamfund og i Kolding by.

»Vi er en hel kommune, og vi skal sørge for, at hele Kolding udvikles. Det handler om sammenhængskraft – både mellem mennesker og mellem by og opland,« siger hun.

Hun vil skabe flere seniorbofællesskaber i lokalområderne, så ældre kan blive boende i nærheden af det liv, de kender, samtidig med at deres gamle boliger kan blive attraktive for nye familier. »Når de ældre flytter i et fællesskab i nærområdet, bliver der plads til nye tilflyttere. Det giver liv i lokalsamfundene,« siger hun.

I Kolding by vil Socialdemokratiet udvikle centrum indefra og ud. Projekterne ved Riberdyb og Holmsminde skal realiseres, og bymidten skal gøres mere levende. »Der skal bo flere mennesker i Kolding centrum, hvis vi vil skabe mere liv. Det er det, der giver handel, caféer og aktivitet,« siger hun.

Bedre rammer for erhvervslivet

Et andet fokuspunkt er erhvervsudvikling. Birgitte Munk Grunnet mener, at Kolding skal være en kommune, hvor det er nemt at drive virksomhed – og hvor dialogen med erhvervslivet er åben og konstruktiv.

»Vi skal have bedre rammer for erhvervslivet. Det skal være nemmere at være erhvervsaktør i Kolding. Det handler om alt fra byggesager til samarbejde,« siger hun.

Hun vil blandt andet styrke samarbejdet mellem kommunen og de lokale virksomheder, så erhvervslivet får en mere direkte indgang til kommunen. Samtidig mener hun, at der er brug for at se på, hvordan pengene prioriteres.

»Vi skal spare på planområdet og sikre, at vores administration er tilpasset. Det er ikke her, vi skal bruge flere midler. I stedet skal vi investere, hvor det virkelig gør en forskel – i børn, unge og ældre,« siger hun.

Dialog og samarbejde i byrådet

Det politiske klima i Kolding har de seneste år været præget af uenigheder og opslidende debatter. Birgitte Munk Grunnet mener, at vejen frem er dialog og samarbejde.

»Jeg tror på en seriøs dialog, hvor man lytter til hinanden og prøver at skabe resultater, som alle kan se sig selv i. Vi skal have en sund politisk kultur, hvor der er plads til både uenighed og samarbejde,« siger hun.

Hun ønsker et byråd, der kan samles om store linjer – uanset politisk farve. »Det er ikke et spørgsmål om at have ret. Det handler om at finde løsninger, der gavner Kolding. Det kræver, at man tør tale sammen, og at man tager hinanden seriøst,« siger hun.

Et stærkere Kolding for alle

Birgitte Munk Grunnet ser valget som en mulighed for at sætte en ny retning for Kolding Kommune – en kommune, der både har stærke velfærdsinstitutioner, gode arbejdspladser og et levende byliv.

»Jeg vil gerne være med til at skabe et Kolding, hvor det er trygt at vokse op, godt at drive virksomhed og rart at blive gammel. Det kræver, at vi tænker helhedsorienteret – og tør investere i de mennesker, der får vores kommune til at hænge sammen,« siger hun.

For Socialdemokratiet handler det kommende valg om at styrke velfærden, skabe nye muligheder for unge og ældre og sikre, at hele Kolding – fra midtbyen til de små lokalsamfund – udvikler sig i fællesskab.

Ny lovpakke skal stoppe vold og hooliganisme i dansk fodbold

0

Justitsminister Peter Hummelgaard går nu videre med planen, der skal gøre op med vold, fanuroligheder og hooliganisme i dansk fodbold. Tirsdag sendes et lovforslag i høring, som skal gøre regeringens 14-punktsplan »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold« til virkelighed.

Lovforslaget skal give politiet nye redskaber til at holde de mest voldsparate fans væk fra stadion og samtidig gøre det tryggere for børn, familier og almindelige tilskuere at gå til fodbold.

»Det er helt centralt for mig, at vi kan holde de mest voldsparate og utryghedsskabende typer væk fra fodboldkampe. For det at gå på stadion skal være en god, tryg og festlig oplevelse for de helt almindelige og fredelige fans, som tæller rigtig mange børnefamilier,« siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Lovpakken indeholder blandt andet et forbud mod at bære eller opbevare pyroteknik i en radius af fem kilometer fra stadion – seks timer før og seks timer efter kampstart. Politiet får mulighed for at oprette visitationszoner ved højrisikokampe og kan bortvise personer med utryghedsskabende adfærd fra stadionområderne.

Samtidig foreslås det, at personer dømt for vold eller banderelateret kriminalitet automatisk udelukkes fra fodboldkampe i op til otte år – også selvom lovovertrædelsen ikke har forbindelse til fodbold. Også personer, der har begået fodboldrelateret vold i udlandet, kan fremover idømmes karantæne i Danmark.

Et nyt element i lovforslaget er muligheden for en strakskarantæne, hvor politiet straks kan forbyde en person at møde op på stadion, hvis vedkommende mistænkes for vold eller anden kriminalitet i forbindelse med en kamp. Karantænen gælder, indtil der er truffet en endelig afgørelse.

Karantæner skal fremover også kunne ses på straffeattesten, og straffen for slagsmål, maskering og grov forstyrrelse af ro og orden i forbindelse med fodboldkampe forhøjes med op til halvdelen.

Samtidig udvides karantænezonen til 5.000 meter omkring stadion. Personer med karantæne må dermed ikke deltage i fanmarcher, samlinger eller andre aktiviteter relateret til kampen – hverken før eller efter kampstart.

Regeringen mener, at lovpakken vil gøre det lettere for politiet at forebygge vold, reducere behovet for store politiindsatser og sende et klart signal til de grupper, der bevidst søger konfrontation.

Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget den 17. december og, hvis det vedtages, at træde i kraft den 1. marts 2026. Dermed markerer det den mest omfattende stramning af reglerne omkring fodboldkampe i nyere tid.

Beredskab rykkede ud til Slotssøen efter bekymringshenvendelse

0
KRIMI. Søndag aften rykkede politi, brandvæsen og ambulance ud til Slotssøen i Kolding efter en bekymringshenvendelse. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Baggrunden for udrykningen var,...

Brand i lastbil lukker motorvej

0
En brand i en lastbil har tidligt mandag morgen ført til alvorlige trafikale problemer på Sønderjyske Motorvej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som klokken 07.07...

Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

0
ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet...

Snekaos giver rekordmange fastkørsler på vejene

0
VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant...

Januar satte strømrekord i Trekantområdet

0
ENERGI. Elforbruget i Trekantområdet nåede nye højder i januar 2026, hvor både det samlede forbrug og forbruget hos private husstande og mindre erhverv slog...

62-årig sigtet for spirituskørsel i kabinescooter

0
KRIMI. En tidlig morgenkontrol i Kolding førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel. Klokken 03.13 standsede politiet en kabinescooter på Haderslevvej. Føreren blev...