Demokrati under pres – straffer vi de forkerte ved at boykotte Rebildfesten?

0

OPINION. Skal Rebildfesten fortsat afholdes og markere USA’s uafhængighedsdag den 4. juli, mens verden er præget af krig, geopolitisk uro og et demokrati under pres? Spørgsmålet er relevant. For hvem er det egentlig, vi rammer, hvis vi vender Rebildfesten ryggen?

Rebildfesten er ikke en hyldest til en siddende amerikansk regering eller nutidig amerikansk magtpolitik. Den udspringer af historien om de mange danskere, der udvandrede til USA i håbet om frihed, arbejde og et bedre liv. Det var almindelige mennesker – ikke stormagtsstrategier.

Derfor er det afgørende at skelne mellem det officielle USA i dag og den historiske fortælling, som Rebildfesten bygger på. En stiltiende aflysning eller boykot risikerer at udviske denne forskel – og dermed straffe en tradition, der netop handler om demokratiske idealer frem for aktuel udenrigspolitik. Samtidig kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er under pres. Polarisering, mistillid til valg, pres på domstole og medier samt en udenrigspolitik, der ofte balancerer idealer og realpolitik, udfordrer det billede, mange har haft af USA – og af Vesten generelt.

Men forsvarer vi demokratiet bedst ved at skrue helt ned for blusset? Eller ved at bruge Rebildfesten mere bevidst og kritisk?

At aflyse kan fremstå som et klart moralsk signal. Men fravær er ikke det samme som ansvar. Demokratiet styrkes ikke af tavshed, men af debat og kritisk engagement. Ikke af symbolske afstandstagen, men af viljen til at tage samtalen – også når den er ubekvem.

Omvendt kan Rebildfesten heller ikke fortsætte uændret, hvis repræsentanter for et officielt USA, der i øjeblikket fører en konfrontatorisk linje, deltager, og den præsidentielle hilsen udråbes af ambassadøren.

Rebildfesten skal gentænkes, ikke opgives. Som et forum, der netop adresserer demokrati under pres. Hvor vi kan skelne mellem folk og magt, mellem idealer og interesser – og minde hinanden om, at demokrati ikke er en selvfølge, men noget, der kræver vedligeholdelse, mod og kritik. En fejring uden refleksion risikerer at fremstå tonedøv i en verden præget af krig og humanitære katastrofer, hvor stormagters handlinger har konkrete menneskelige konsekvenser.

Spørgsmålet er ikke, om vi skal fejre USA ukritisk. Spørgsmålet er, om vi tør bruge Rebildfesten til det, den historisk burde være: en tidssvarende og kritisk markering af demokratiske værdier i en urolig verden. Det er ikke kun et folkeligt spørgsmål – det er også et spørgsmål, sponsorer og samarbejdspartnere allerede overvejer.

Industriområder ramt af flere indbrud og tyverier

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har haft et forholdsvis roligt døgn i politikredsen, men i Kolding-området har flere virksomheder i industriområder været udsat for indbrud og tyveri, som nu bliver efterforsket.

Politiet har registreret i alt fire indbrud, der alle har fundet sted i industrimiljøer. Et af indbruddene er sket på Nørre Allé i Christiansfeld og vurderes at være begået hen over weekenden, men blev først anmeldt mandag. Her er et hegn blevet brudt op, hvorefter gerningspersoner er kommet ind på området og har stjålet en tanktrailer med cirka 200 liter dieselolie samt en batterilader til bil.

Et andet indbrud er sket på Halvej, også i Christiansfeld. Her er hængelåse til et skur blevet klippet op, og der er stjålet en havetraktor samt to buskryddere. Politiet oplyser, at der er spor at arbejde videre med, og at efterforskningen fortsætter i begge sager.

Derudover har politiet haft sager om tyveri fra to byggepladser i samme område. På en byggeplads ved Skamlingvejen er der blevet kørt ind med en ladvogn, hvorfra der er stjålet tre paller med tagkrydsfiner med en samlet vægt på omkring 4,5 ton. Kort derfra, på Tvedevej, er der stjålet 15 jumbo stilladsplader med gelænder. Ifølge politiet tyder noget på, at der kan være tale om det samme køretøj i begge sager, hvor to virksomheder er blevet ramt i forlængelse af hinanden.

Sydøstjyllands Politi efterforsker fortsat alle sagerne.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport tirsdag den 10.2 kl. 9.00 af politikommisær Kasper Christensen.

Beredskab rykkede ud til Slotssøen efter bekymringshenvendelse

0

KRIMI. Søndag aften rykkede politi, brandvæsen og ambulance ud til Slotssøen i Kolding efter en bekymringshenvendelse.

Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.

Baggrunden for udrykningen var, at der blev fundet en taske på bredden af Slotssøen. Fundet gav anledning til bekymring for, om en person kunne være faldet gennem isen.

Af sikkerhedsmæssige årsager valgte myndighederne derfor at sende et større beredskab til stedet.

Ifølge politiet har man imidlertid ikke kunnet konstatere huller i isen, og der er heller ikke meldinger om savnede personer i området. Der blev heller ikke gjort fund i vandet.

Politiet oplyser, at udrykningen alene skete ud fra et forsigtighedsprincip, og at der på nuværende tidspunkt ikke er yderligere at melde i sagen.

Metalbeholder med æter indleveret på genbrugsplads – politiet rykkede ud

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede søndag morgen ud til genbrugspladsen på Bronzevej i Kolding efter en anmeldelse om en metalbeholder med æter.

Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.

Anmeldelsen indløb klokken 08.38, efter at en ukendt person havde indleveret metalbeholderen på genbrugspladsen. Beholderen havde en udløbsdato den 1. november 2001, og politiet kendte ikke identiteten på den person, der havde afleveret den.

På grund af indholdets karakter kontaktede politiet Kemisk Beredskab for en vurdering. Her blev det oplyst, at beholdere med æter fra omkring 2001 indeholder en stabilisator, som betyder, at der ikke er grund til bekymring.

Ifølge politiet ville situationen have været anderledes, hvis der havde været tale om en ældre beholder – eksempelvis fra 1970’erne eller 1980’erne – hvor man skal udvise større forsigtighed. I dette tilfælde vurderede beredskabet dog, at beholderen kunne håndteres uden risiko.

Politiet oplyser, at der ikke var fare for hverken personale eller borgere, og at sagen blev håndteret uden yderligere tiltag.

Bilræs på Vejlevej: Politiet vil arbejde målrettet mod problemet

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog fredag aften en anmeldelse om bilræs på Vejlevej i Kolding.

Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.

Anmeldelsen indløb klokken 22.58 og gik på, at biler kørte ræs op og ned ad Vejlevej. Ifølge politiet er det et fænomen, man desværre har oplevet tidligere – både på Vejlevej og andre steder i Kolding.

»Det er noget, vi er opmærksomme på, og som vi forsøger at lave en målrettet indsats imod,« siger Thomas Kiær.

Politiet oplyser, at man endnu ikke har haft mulighed for at tage nogen på fersk gerning i forbindelse med ræsset, men at man arbejder videre med sagen.

»Vi er klar over, at det foregår, og vi arbejder målrettet med det,« siger Thomas Kiær.

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget anholdelser eller sigtelser i sagen. Sydøstjyllands Politi oplyser ikke yderligere detaljer, men følger udviklingen.

Politiet: Arbejdet fortsætter ved lastbilbrand på motorvejen – trafikken bedres gradvist

0

KRIMI. Arbejdet fortsætter mandag formiddag på Sønderjyske Motorvej, hvor en lastbil tidligere er brudt i brand og har givet trafikale problemer.

Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet er der fortsat mandskab til stede på motorvejen, men situationen er ved at normalisere sig.

»Det giver naturligt nogle trafikale problemer derude, men arbejdet begynder stille og roligt at blive bedre,« siger Thomas Kiær.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om branden i lastbilen, og indsatsen på stedet fortsætter, mens oprydningen færdiggøres.

To sager om spirituskørsel i kabinescootere samme dag

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har lørdag haft to separate sager om spirituskørsel i kabinescootere i Kolding.

Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.

Den første sag fandt sted natten til lørdag klokken 03.13 på Haderslevvej. Her blev føreren af en kabinescooter standset og vurderet påvirket af alkohol over det tilladte. Føreren var en 62-årig mand.

Senere samme dag, klokken 16.15, blev endnu en kabinescooter standset – denne gang på Slotssøvejen. Også her blev føreren vurderet påvirket af alkohol over det tilladte. Føreren i denne sag var en 58-årig kvinde.

Ifølge politiet er der ikke nogen forbindelse mellem de to sager, ud over at begge handler om spirituskørsel i kabinescootere.

Begge førere er sigtet for spirituskørsel, og sagerne behandles videre af Sydøstjyllands Politi.

Brand i lastbil lukker motorvej

0

En brand i en lastbil har tidligt mandag morgen ført til alvorlige trafikale problemer på Sønderjyske Motorvej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som klokken 07.07 meldte om brand i en lastbil på E45 kort efter afkørsel 62 – mellem Kolding Ø og Skærup – i nordgående retning.

Branden har skabt kraftig røgudvikling, der har nedsat sigtbarheden væsentligt, og motorvejen er derfor blevet spærret i nordgående retning. Brandvæsen og politi arbejder fortsat på stedet.

Ifølge Vejdirektoratet er der tale om et uheld med lastbil og køretøj i brand, og der forventes genåbning i løbet af morgenen, når oprydningsarbejdet er afsluttet.

Kø og forlænget rejsetid mod Fredericia

Uheldet på E45 påvirker også den omkringliggende trafik. På E20 fra Kolding V mod Fredericia, mellem afkørsel 64 og Kolding, er der mandag morgen registreret kø og forlænget rejsetid på 30–60 minutter.

Vejdirektoratet oplyser, at normal trafik også her forventes genoptaget i løbet af morgentimerne, men bilister må påregne forsinkelser i myldretiden.

Politiet forventer, at brandvæsenets arbejde på stedet vil tage omkring en time, og der er bestilt en skitevogn til oprydning på kørebanen. Når denne er fremme, forventes det, at mindst ét spor kan åbnes i nordgående retning.

Bilister opfordres til at følge trafikinformationen tæt og overveje alternative ruter, indtil situationen er normaliseret.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi og Vejdirektoratet.

Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

0

ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet kan følge med. Derfor byder Energinets administrerende direktør Thomas Egebo en kommende ekstern analyse af selskabets rammer velkommen og understreger, at det afgørende nu er at fastholde fremdriften.

Analysen er igangsat på beslutning af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og skal vurdere, om lovgivning, opgaveportefølje og styring giver Energinet de rette forudsætninger for at levere den nødvendige udbygning af elnettet i en ny virkelighed præget af massiv elektrificering.

»Det vigtigste for mig er fremdrift. Uanset hvilke ændringer, der måtte blive besluttet fra ejers side, må vi ikke tabe momentum. Energinet er klar til at tage alle de værktøjer i brug, vi får leveret politisk, hvis det kan gøre det nemmere og hurtigere at eksekvere på udbygningen af elnettet,« siger Thomas Egebo.

Efterspørgslen efter nye tilslutninger til eltransmissionsnettet er ifølge Energinet eksploderet. Den samlede efterspørgsel ligger aktuelt på omkring 33,5 gigawatt, hvor næsten to tredjedele alene er kommet til i 2025. Datacentre, Power-to-X-anlæg og batterier står for omkring 80 procent af væksten, og samlet set svarer efterspørgslen til en otte-dobling af Danmarks maksimale elforbrug i dag.

Samtidig er Energinet allerede i gang med den største udbygning af elnettet i Danmarks historie. Værdien af elanlægsprojekter under etablering er på få år vokset fra omkring 13 milliarder kroner til knap 100 milliarder kroner. Alene i 2025 har Energinet idriftsat og afsluttet 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Alligevel er udfordringen langt fra løst. Energinet færdiggør i år den 170 kilometer lange Vestkystforbindelse, et projekt der har været ti år undervejs, hvor kun omkring to et halvt år er brugt på selve arbejdet i marken. Resten af tiden er gået med planlægning, myndighedsbehandlinger og juridiske processer. Med den nuværende efterspørgsel vil der flere steder i landet kunne blive behov for tre til fire nye luftledningsforbindelser parallelt med de eksisterende.

»De tektoniske plader har rykket sig. Lige meget hvor hurtigt og effektivt vi udbygger elnettet, vil vi ikke kunne imødekomme al den efterspørgsel, markedet i dag melder ind. Vi bygger som aldrig før, men efterspørgslen vokser langt hurtigere, end et elnet ansvarligt og sikkert kan udvides,« siger Thomas Egebo.

Energinet peger på, at elnettet i mange år frem vil være en knap ressource, og at man ikke blot kan bygge sig ud af udfordringerne. En fuld imødekommelse af den nuværende efterspørgsel vil i praksis kræve en ottedobling af det eltransmissionssystem, der er opbygget over de seneste 40 år.

»Det er ikke en teknisk detalje – det er et valg om, hvad og hvem vi bygger elnettet til, og vi hilser en politisk diskussion af dette velkommen,« siger Thomas Egebo og understreger samtidig, at størstedelen af den tid, der går med nye projekter, bruges bag skrivebordet og ikke i marken.

Energinet forventer at indgå konstruktivt i arbejdet med den eksterne analyse og fortsætter samtidig udbygningen af elnettet i samarbejde med netselskaber, myndigheder og politiske beslutningstagere.

»Vi er i arbejdstøjet – og har været det længe. Udbygningen er i gang, aktivitetsniveauet er historisk højt – og vi er klar til at tage de næste beslutninger sammen med vores ejer, hvis Danmark skal lykkes med elektrificeringen,« siger Thomas Egebo.

Snekaos giver rekordmange fastkørsler på vejene

0

VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant større end normalt. Ifølge selskabets egne tal har omkring 600 kunder i Danmark haft brug for hjælp til at komme fri, efter at bilen er kørt fast i sneen.

En ny opgørelse viser, at seks ud af ti assistancer siden midnat har handlet om fastkørsler og fritrækninger. Det er et niveau, som If ikke har set i mange år.

»Mængden af fritrækninger er helt ekstrem. Seks ud af ti assistancer siden midnat handler om biler, der sidder fast i sneen, og vores vejhjælpsselskab kan ikke mindes noget tilsvarende de seneste otte år. Det skyldes, at hovedstadsområdet også er blevet ramt,« siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If.

Ud over de mange fastkørsler oplever forsikringsselskabet også en tydelig stigning i egentlige færdselsuheld. Det seneste døgn har kollisioner og påkørsler udgjort 12 procent af alle assistancer, hvilket ifølge If er tre til fire gange højere end normalt.

»Vi har det seneste døgn set flere påkørsler end normalt, fordi mange bilister er blevet overraskede over de vanskelige forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

If opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme på bilens udstyr, inden turen går ud på de sneglatte veje. Særligt dækkene spiller en afgørende rolle i vinterføre.

»Vinterdæk er helt afgørende for vejgreb og bremselængde i sne og frost og kan være forskellen på, om man undgår at køre fast eller i værste fald kommer galt af sted,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Presset på vejhjælpen ventes at fortsætte, da mange danskere i disse dage skal afsted på vinterferie. Derfor lyder anbefalingen fra If, at man udskyder kørslen, hvis det er muligt.

»Hvis man skal køre på ferie, vil vi klart anbefale, at man først kører i morgen, hvis det er muligt, så man undgår de mest risikable forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Politiet fortsatte indsats mod mobilkørsel: Seks nye bilister sigtet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi fortsatte torsdag indsatsen mod bilister, der bruger håndholdt mobiltelefon under kørslen. Dagen før havde politiet på cirka to en halv time sigtet...

To traktorer tømt for diesel ved havnen: Tab på 8.000 kroner

0
KRIMI. Tyve har hen over weekenden tappet diesel fra to traktorer ved Kolding Lystbådehavn på Skamlingvejen. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der stjålet diesel fra en...

Brandvæsenet får dobbelt så travlt sankthansaften: Brug sund fornuft ved bålet

0
BEREDSKAB. Når sankthansbålene tændes landet over i aften, er der ingen forbud mod åben ild, og brandfaren vurderes som moderat. Alligevel bliver sankthansaften år...

Sidste skoledag samlede glade unge ved Koldinghus

0
LOKALT. Mandag blev sidste skoledag fejret ved Koldinghus i Kolding, og det forløb ganske fredeligt. Ifølge Sydøstjyllands Politi var dagen præget af en masse...

Butiksdetektiv stoppede ung pige i Kolding Storcenter

0
KRIMI. En 14-årig pige blev mandag taget i at stjæle en top i butikken Kings & Queens i Kolding Storcenter. Episoden fandt sted klokken...

Mand på elløbehjul forsøgte at undslippe politiet i Kolding: Fundet med stoffer og totenslæger

0
KRIMI. En 32-årig mand er blevet sigtet i flere forhold, efter at han søndag aften forsøgte at undslippe politiet på et elløbehjul i Kolding....