Facebook Instagram Linkedin Twitter

Leder: Når Fredericia taler, handler Kolding

Af
Andreas Andreassen
-
0

Alle taler om byliv. Ingen er imod det. Det lyder smukt, det ser godt ud på slides, og det er nemt at sige højt, når kameraet ruller. Men byliv er ikke en talemåde. Det er en prioritering.

I Fredericia taler vi stadig. I Kolding handler de.

Kolding Byråd har i år vedtaget et budget, der forpligter kommunen til at betale 8,8 millioner kroner om året – i 25 år – til områdefornyelse af bymidten. Det betyder, at Kolding ikke bare investerer et engangsbeløb, men reelt binder sig til en årtier lang økonomisk prioritering, som sikrer bylivet i generationer. Det er et langsigtet løfte om, at midtbyen betyder noget.

I Fredericia står kontrasten skarpt. Her har kommunen afsat 500.000 kroner om året til Fredericia Shopping – altså en million over to år. Det er et pænt nik i retning af erhvervslivet, men det svarer omtrent til, hvad der i Kolding bruges på at udskifte et enkelt fortov i midtbyen. Forskellen er ikke kun økonomisk. Den er mental.

Fredericia har i årevis talt om at skabe en ny midtbystrategi. Den skulle sætte retning, skabe samarbejde og styrke samspillet mellem kommune, erhvervsliv og borgere. Men strategien er stadig i proces. Den bliver præsenteret, forklaret og udskudt. Imens forsvinder virkeligheden.

Man hyrer firmaer ind fra andre byer til at fortælle os fredericianere, hvad der er godt og skidt. Vi får analyser på analyser, stupide ensretninger, vejlukninger gang på gang – og imens står byen endnu mere stille.

Det kan godt være, at detailhandelens fremtid er truet af en masse omkringliggende faktorer. Ja, men i Fredericia skubber man de handlende ud over kanten før tid, og det er ærgerligt.

Butikkerne melder om faldende omsætning. Lokaler står tomme. Og nu, hvor vejarbejdet ved Danmarks Port har lammet trafikken, siger den socialdemokratiske formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, at »erhvervslivet må æde den«. Det svar siger alt.

Dernæst slæber han personligt en direktør med til en fotosession med Fredericia Dagblad, der glædeligt fotograferer de to for at vinde diskursen. Imens må butikkerne fyre folk. Tillykke. I har formået at ødelægge både demokratiet og journalistikken på én gang.

Her kan I selv slås om, hvem der var den nyttige idiot. For butikkerne hjalp I ikke. Men mon ikke I snart finder på et nyt awardshow, hvor de samme folk kan sidde i panelet og afgøre, hvem der vinder.

For i det øjeblik politikere beder byens erhvervsliv “æde” de tab, der følger af kommunens egne beslutninger, har man glemt, hvem man er sat til at repræsentere. Butikkerne i midtbyen er ikke modstandere – de er medspillere. De er Fredericias ansigt udadtil, og når kunderne bliver væk, bliver livet det også.

Der er et gammelt økonomisk paradoks, som mange politikere stadig overser: Når man investerer i bymidten, får man pengene igen. Når man ikke gør det, forsvinder de for altid. Et levende centrum skaber arbejdspladser, aktivitet, bosætning og stolthed. Det er det, der gør, at folk bliver i byen, flytter til byen – og tror på den. Men hvis man i stedet overlader ansvaret til erhvervslivet selv, uden hjælp, uden koordinering og uden økonomi, så tømmes byen for mere end butikker. Den tømmes for betydning.

Fredericia Shopping gør et stort stykke arbejde. Foreningen kæmper for at samle handlen, markedsføre byen og skabe arrangementer. Men den kan ikke løfte hele midtbyen alene. I Kolding kollapsede handelsstandsforeningen – netop fordi kommunen ikke gik ind, før det var for sent. I dag er det kommunen selv, der har taget styringen med bylivet. Det samme kan ske her. Når butikkerne lukker, forsvinder også foreningen. Og når den forsvinder, forstummer byens stemme og sjæl.

Kolding har i mange år haft sin egen krise. Kolding Storcenter trak handlen ud af centrum, og bymidten begyndte at lide. Der kom tomme lokaler, stille gader og et faldende fodfald. Men forskellen er, at Kolding ikke blev stående i sorgen. I stedet har byrådet nu besluttet at løfte midtbyen med 160 millioner kroner i områdefornyelse. De investerer i grønne byrum, torve, forbindelser, kultur, events og klimatilpasning. De binder Koldinghus, Slotsbanken og Nicolai sammen i ét stort bylivsrum. De forvandler et problem til et projekt. Det koster penge – men det skaber værdi.

Fredericia kunne gøre det samme. For midtbyen her har noget, Kolding ikke har: en historisk sjæl, en fæstningsstruktur og en skala, der passer perfekt til moderne byliv, caféer, lokale butikker og nærvær. Men den mulighed forsvinder, hvis ikke man griber den nu.

Der er ingen tvivl om, at Fredericia har haft travlt. Der er store projekter på vej – Kanalbyen, erhvervsudvikling, havneprojekter. Men midtbyen er ikke længere en del af det fælles fokus. Den er blevet et sidespor. Når en by mister sit hjerte, mister den også sin sammenhængskraft. Det er ikke nok at bygge nyt ved vandet, hvis det gamle centrum går i stå.

Derfor må det næste budget ikke handle om, hvorvidt der er råd til midtbyen. Der skal skabes en flerårig finansieringsplan, præcis som i Kolding. Ikke engangstilskud, men en fast post i budgettet – år efter år. Det er sådan, man redder et byliv. Ikke med kampagner, men med investeringer.

Fredericia skal holde op med at se bymidten som pynt. Bylivet er ikke luksus – det er velfærd i fysisk form. Det er her, mennesker mødes, taler sammen, føler sig hjemme. Det er her, man møder hinanden på tværs af alder, baggrund og status. Når den sociale infrastruktur forsvinder, forsvinder alt det, der gør en kommune levende.

Så ja – Kolding lider. Kolding har kæmpet med sit storcenter, sine tomme butikslokaler og sin trafik. Men de handler. Fredericia lider også. Men vi taler stadig.

Når John Nyborg siger, at erhvervslivet må æde tabet, rammer han – uden at vide det – selve kernen i Fredericias udfordring. Det er ikke kun erhvervslivet, der æder tabet. Det gør hele byen. For når butikkerne lukker, lukker caféerne med. Når caféerne forsvinder, bliver torvet stille. Når torvet står tomt, bliver byen ligegyldig.

Og imens man i kommunesporet fortæller, at der er hundrede veje ind til Fredericia, vender de lokale borgere rundt, fordi de ikke orker flere omkørsler – og turisterne finder ikke de veje, som vi indfødte kender. Dertil kommer, at man hverken undersøgte stålkonstruktioner eller alternative løsninger.

Kommunen har over for AVISEN dokumenteret, at rapporterne herfor ikke findes – for de er aldrig blevet bestilt. I stedet konstaterede man ved selvsyn. Måske bliver det en ny løftestang: når borgerne fremover ikke overholder lokalplaner og regler, kan de jo blot henvise til samme metode – de har også set det ved selvsyn.

Man kan ikke diskutere sig til liv. Man må investere sig til det. Fredericia må vælge, om den vil følge Kolding – eller følge efter Kolding. For mens naboen investerer 8,8 millioner kroner om året i byliv de næste 25 år, nøjes Fredericia med at uddele 500.000 kroner ad gangen og håbe på det bedste.

Det er ikke et spørgsmål om penge. Det er et spørgsmål om mod.

Hvis man tror, at byliv opstår af sig selv, tager man fejl. Det kræver investering, ansvar og en politisk erkendelse af, at byens sjæl ikke kan outsources til erhvervslivet. Erhvervslivet er klar til at bakke op, men vi kan ikke være afhængige af om to-tre af byens rigtigste betaler.

Kolding har forstået det.

Fredericia må vågne, før stilheden bliver permanent.

DMI: Kommunerne tager Klimaatlas til sig i arbejdet med fremtidens klima

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KLIMA. Skybrud, stigende havniveauer og stormfloder er blandt de klimahændelser, der fylder mest i de danske kommuners arbejde med klimatilpasning. Og når kommunerne planlægger, bruger de i stigende grad DMI’s digitale værktøj Klimaatlas som et fast redskab.

En ny undersøgelse fra IRIS Group blandt 85 af landets 98 kommuner viser, at hele 76 kommuner allerede anvender Klimaatlas aktivt i deres arbejde. Seks kommuner bruger det ugentligt, mens 20 logger ind et par gange om måneden.

Ifølge undersøgelsen er det især data om nedbør og vandstand, der bliver brugt flittigt. Over 85 procent af kommunerne anvender værktøjet i forbindelse med klimatilpasnings- og klimahandleplaner, og mere end halvdelen bruger det i konkrete projekter som kystsikring, byudvikling og risikovurderinger.

Forskningsleder på DMI, Mark R. Payne, peger på, at netop lokale vejrhændelser som skybrud og stormflod kan få store konsekvenser, og derfor er et pålideligt datagrundlag afgørende for kommunerne.

»Når kommunerne fremhæver nedbør og stormflod som de mest centrale klimavariable, skyldes det, at netop disse hændelser rammer lokalt og kan få store konsekvenser. Med Klimaatlas får de et autoritativt og ensartet datagrundlag, som styrker både planlægningen og samarbejdet mellem aktørerne,« siger han.

Resultaterne af undersøgelsen viser også, at værktøjet nyder stor tillid blandt kommunerne. Over 80 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Klimaatlas, og næsten alle – 96 procent – mener, at det giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger i klimatilpasningsarbejdet.

Særligt den lette adgang til komplekse klimadata og DMI’s rolle som troværdig national aktør bliver fremhævet som styrker.

»Vi er meget glade for den store tilfredshed og de konstruktive input fra kommunerne. Klimaatlas er et levende værktøj, som vi løbende videreudvikler, så det bliver endnu mere relevant og anvendeligt – både for kommuner, rådgivere og borgere,« siger Mark R. Payne.

Klimaatlas bliver ikke kun brugt i planstrategier, men også i den daglige sagsbehandling og i dialogen med borgere, politikere og presse. Flere kommuner har flere medarbejdere tilknyttet arbejdet med værktøjet, og det bliver ofte anvendt i samarbejde med forsyningsselskaber og rådgivere.

Undersøgelsen viser samtidig, at kommunerne gerne ser, at Klimaatlas udvikles yderligere. Næsten 90 procent ønsker, at værktøjet fremover kan vise såkaldte koblede hændelser – som når stormflod og ekstrem nedbør rammer samtidig. Derudover ønsker 65 procent en forenklet version, som borgere nemt kan bruge.

Fakta om DMI’s Klimaatlas:
Klimaatlas er et gratis digitalt værktøj, der viser, hvordan det danske klima forventes at udvikle sig frem mod fremtiden. Det bygger på FN’s Klimapanels scenarier og DMI’s egne klimamodeller og viser blandt andet udviklingen i nedbør, temperatur, havniveau og stormflod.
Over 80 kommuner bruger i dag Klimaatlas aktivt som grundlag for klimatilpasningsplaner, risikovurderinger og konkrete projekter. Data kan ses som interaktive kort, grafer og rapporter – og bruges bredt af kommuner, forsyningsselskaber og myndigheder.

Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Flere og flere små børn snører gymnastikskoene eller trækker i badedragten. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at 78 procent af danske børn mellem tre og seks år var aktive i en idrætsforening i 2024 – en markant stigning fra 65 procent i 2020. Blandt de seksårige er hele 84 procent nu en del af et idrætsfællesskab.

Tallene vækker stor begejstring i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er landets største børne- og ungeorganisation med over 900.000 medlemmer under 18 år.

»Det bekræfter den tendens, vi også ser i vores medlemstal, hvor vi ser rigtig flot fremgang blandt de mindste årgange. Det er et resultat af det store arbejde, vores idrætter og foreninger gør for at skabe tilbud, der er skræddersyet for de mindste, og hvor legen, idrætsglæden og den motoriske udvikling er i fokus de første år,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Ifølge DIF skyldes fremgangen især en målrettet indsats med aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, bevægelse og basale færdigheder – og hvor forældrene spiller en aktiv rolle. Samtidig har coronaårene givet et midlertidigt dyk i medlemstallene, som siden er blevet mere end opvejet af en kraftig vækst.

Mellem 2018 og 2024 steg medlemstallet for børn op til seks år i DIF og DGI samlet med godt 20 procent – fra 188.462 til 226.228.

Fortsat ulighed i deltagelsen

Selvom kurven peger opad, viser undersøgelsen også, at der stadig er en social ulighed i, hvilke børn der bliver en del af idrætslivet.

86 procent af børn med aktive forældre deltager i en fritidsaktivitet, mens tallet falder til 70 procent blandt børn af forældre, der ikke selv dyrker idræt. Samtidig spiller forældrenes uddannelsesniveau fortsat en tydelig rolle for børnenes deltagelse.

»Vi har en ambition om, at alle børn skal med i idrætsforeningerne. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det et samarbejde med nogle af de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang. Ved at samarbejde med børnehaver og vuggestuer kan vi give alle børn oplevelsen med de aktive fællesskaber og forhåbentlig give både børnene og deres forældre lyst til mere,« siger Karin Ingemann.

Idræt fra vuggestue til forening

Det arbejde sker blandt andet gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som DIF driver med støtte fra A.P. Møller Fonden. Her bliver der arbejdet målrettet med at skabe bedre koblinger mellem dagtilbud og idrætsforeninger samt med at støtte trænere gennem et Trænerløfte og en Trivselsmetode, der skal styrke både læring og trivsel i foreningerne.

De nyeste tal viser, at især gymnastik, svømning og fodbold er favoritterne blandt de yngste. 42 procent af de 3-6-årige går til gymnastik, 29 procent til svømning og 25 procent til fodbold.

Projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge løber frem til 2027 og har et samlet budget på 85 millioner kroner. Det skal sikre, at endnu flere børn – uanset baggrund – får mulighed for at blive en del af de aktive fællesskaber, der danner grobund for livslang bevægelsesglæde.

Den lokale kultur drukner til fordel for turismekulturen

Af
Cecilie Liv Hansen
-
0

OPINION. Kolding bryster sig ofte af at være en design- og kulturby. Men hvilken kultur er det egentlig, der prioritereres?

I det nye budgetforlig har byrådet valgt at afsætte 20 millioner kroner til museet Staldgården. Samtidig har man planer om at bruge op til 50 millioner kroner på at opkøbe en bygning på gågaden, kun for at rive den ned og skabe udsigt til Koldinghus. Det er massive millionbeløb, som hverken er økonomisk ansvarlige eller tyder på skabe vækst.
Det undrer mig. For hvor er den lokale kultur i dette? Hvor er støtten til de små kulturforeninger, de frivillige ildsjæle og de lokale initiativer, der faktisk skaber liv, fællesskab og identitet i Kolding året rundt?

Når vi bruger så enorme summer på turistattraktioner og iscenesættelse, risikerer vi, at den kultur, der udspringer fra borgerne selv, drukner. Vi mister mangfoldigheden og bredden i kulturlivet. Kolding har brug for en kulturpolitik, der investerer i det, der binder os sammen i hverdagen.
Foreningslivet og det lokale kulturliv skaber fællesskaber på tværs af alder, baggrund og interesser. Det er her, unge møder hinanden uden for skolen, og voksne finder et netværk, der rækker langt ud over arbejdet.

Hvis vi styrker disse fællesskaber, kan vi også give flere unge lyst til at blive i Kolding efter endt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. En levende by er nemlig ikke kun et sted med flotte attraktioner for turister – det er først og fremmest et sted, hvor man kan se sig selv have et godt liv som borger.

Fodgænger ramt i Kolding – og mand anholdt efter uro på tog

Af
Redaktionen
-
0

Sydøstjyllands Politi har søndag håndteret to episoder, en i Kolding og en Horsens. Det oplyser vagtchef Torben Møller søndag aften. I

Klokken 10.17 blev der anmeldt et færdselsuheld på Østerbrogade i Kolding, hvor en bilist havde ramt en fodgænger.

»En bilist kom kørende fra Domshusgade og svingede ind på Østerbrogade, hvor han påkørte en fodgænger. Der er tale om en ulykke med ringe materiel skade og ingen alvorlig personskade,« fortæller Torben Møller.

Bilisten er en mand i 80’erne fra lokalområdet, mens fodgængeren er en mand i 30’erne – også fra Kolding.

Uro på tog i Horsens
Senere på dagen, klokken 13.58, fik politiet en anmeldelse fra DSB om en urolig passager på Horsens Station.

»DSB ville bortvise en person fra toget, men han blev aggressiv over for patruljen og ønskede ikke frivilligt at forlade toget. Han tiltalte betjentene med ukvemsord og blev derfor anholdt,« siger vagtchefen.

Der er tale om en mand i 30’erne fra Aarhus-området, som blev taget med til politistationen.

Iben Lehmann Rasmussen vil være borgmester og sætte mennesker før systemer

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Iben Lehmann Rasmussen vil være borgmester i Kolding – og hun går til valg på et enkelt løfte, der favner bredt. Det skal handle om mennesker. Om ordentlighed. Om en kommune, hvor velfærden står stærkt, fællesskaberne blomstrer, og udviklingen ikke løber fra dem, der hver dag får Kolding til at hænge sammen

»Jeg går til valg på at blive borgmester. Jeg går til valg på et Kolding, hvor det handler om mennesker, og mennesker skal behandles ordentligt,« siger hun og vender hurtigt blikket mod den hverdag, hvor politik for alvor bliver til virkelighed

For SF’s spidskandidat er sammenhængen mellem velfærd, bosætning og erhvervsliv ikke en teoretisk model, men en cirkel der skal holdes i bevægelse. »En stærk velfærd er lige med et potentiale for bosætning. Og en stærk velfærd, hvis der er en god bosætning, så tiltrækker det også erhverv. Så er det sådan lidt hinanden på,« siger hun

Det forpligter også indadtil i organisationen. »Det er rigtig vigtigt for mig, at Kolding Kommune er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, og hvor man trives. Det gælder både de medarbejdere, der er, men også de borgere, der er. For de glade medarbejdere, de skaber god trivsel,« siger hun

Iben Lehmann Rasmussen taler om Kolding som en helhed. Hun anerkender byens kraftfelt, men insisterer på, at landsbyerne og centerbyerne ikke må forsvinde i byens skygge. »Vi taler meget om Kolding som by, og glemmer faktisk nogle gange, at vi har nogle virkelig stærke landsbyer og centerbyer, som ikke må glemmes. Det er ikke et spørgsmål om, at vi skal prioritere noget frem for andet, men at vi husker at tænke hele vejen rundt,« siger hun

Når det gælder byudvikling, er hendes kompas indstillet på omtanke og balance. »Byudviklingen er nødt til at ske med omtanke. Det skal være bæredygtigt for alle tre bundlinjer, så det er både miljømæssigt, socialt og økonomisk,« siger hun og lægger til, at Kolding skal være en kommune, man er stolt af at bo i, og hvor man føler sig hjemme

Den største udfordring lige nu ser hun i det politiske maskinrum. Ikke i mangel på planer, men i manglen på fælles kurs. »Den største udfordring for Kolding Kommune lige nu er, at vi ikke lykkes med at gå i takt på de ting, vi har sat os for. At vi ikke står fast på, at hvis vi har valgt en retning, at vi så også går i den retning,« siger hun

Hun peger på påvirkningen fra mange sider som en reel præmis og en forklaring. »Vi bliver præget af alle, selvfølgelig gør vi det, fordi vi skal lytte til de borgere, der stemmer på os, og vi skal lytte til de lobbyister, der råber højt. Det kan gøre det svært at fastholde den kurs, man har lagt, fordi det nogle gange betyder, at man skal træffe nogle ikke super populære beslutninger,« siger hun

Her bliver to konkrete spor afgørende for SF’s kandidat. At eksekvere på det, byrådet allerede har vedtaget, og at turde stå på mål for balancerede valg. »Vi har en mega god vision for mere by og grønnere erhvervshavn, som vi alle sammen har bakket op om. Jeg håber, vi begynder at eksekvere på det. Vi har en mobilitetsplan, som godt nok betyder, at der er noget, der ikke er helt så populært. Den håber jeg, at vi står ved,« siger hun

Når snakken falder på økonomi, er svaret hverken nemt eller bekvemt. SF’s prioritering er krystalklar, men ikke skåret i én farve. »For mig kommer velfærden først. Det er der, vi ikke skal spare. Vi skal have lavet en plan for vores daginstitutionsområder, så vi sikrer, at der er hænder nok til at tage sig af vores børn. Vi skal have en investeringsplan for vores folkeskoler, i mennesker og i mursten. Bedre indeklima. Lærere, der har tid nok. Jeg drømmer om tolærerordninger, der skaber rum og rammer for, at børn trives og lykkes,« siger hun

Samtidig taler hun om balance frem for skyttegrave. »Det opnår vi jo ikke, hvis vi kun investerer i mennesker, for så er der ikke noget, der sikrer, at der også er penge at gøre med. Vi skal sikre en balance mellem både et erhvervsliv, der trives, og et velfærdsområde, der trives. De to ting er hinandens forudsætninger,« siger hun

Opgøret med politisk støj er en lige så vigtig del af projektet. Iben Lehmann Rasmussen ønsker et samarbejdende byråd, hvor tillid og ordentlighed er styrende værdier i praksis – ikke kun i festtaler. »Kolding Byråd skal være et samarbejdende fællesskab og ikke et øråd. Tonen er blevet skarpere, og det er ikke kun i kommentarsporene. Det handler også om mediernes tilgang og om den måde, vi taler til og om hinanden. Ordentlighed er ikke en luksus. Det er en forudsætning for, at borgerne kan have tillid til dem, de har stemt ind,« siger hun

Derfor ønsker hun åbne processer, brede aftaler og færre fløjkrige. »Vi må godt have kant, men vi er også nødt til at kunne være voksne. Jeg er ikke fan af fløjkrig. Vi skal tale ordentligt til og med hinanden,« siger hun

Når hun koger visionen ned, lyder den som en hverdag, der hænger sammen, og et fællesskab der forpligter. »Jeg vil have et Kolding, hvor mennesker trives, hvor stærke fællesskaber blomstrer, og velfærden står stærkt. En kommune, hvor vi behandler hinanden ordentligt, og hvor vi ikke taber nogen mellem stolene,« siger hun

Det betyder også, at horisonten skal løftes. »Vi skal turde tænke længere end fire år ad gangen. Samarbejde på tværs. Tage ansvar for hinanden, for udviklingen og for klimaet. For mig handler politik ikke om magt, men om mennesker. Kolding skal sætte mennesker før systemer og fællesskabet før egoprojekter,« siger Iben Lehmann Rasmussen

Flere hænder og fælles standarder skal hjælpe de mindste patienter i Region Syddanmark

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. De mindste patienter – de tidligt fødte børn – får nu et markant løft i Region Syddanmark. Regionen investerer fire millioner kroner om året i at styrke behandlingen og plejen af børn, der kommer til verden længe før terminen.

Når et barn bliver født for tidligt, kan det kræve uger eller måneder med intensiv behandling. For at sikre den bedst mulige start på livet har regionsrådet nu lagt en konkret plan for, hvordan pengene skal bruges.

En del af indsatsen handler om at ruste fremtidens personale. Der oprettes tre nye uddannelsesstillinger for læger, der skal specialisere sig i behandling af tidligt fødte børn. De kommende speciallæger får tilknytning til sygehusene i Kolding, Esbjerg og Aabenraa, men vil også tilbringe en del af uddannelsen på Odense Universitetshospital.

Tiltaget skal både afhjælpe det kommende generationsskifte og sikre, at regionens neonatalafdelinger fortsat kan levere højt specialiseret behandling. Samtidig får sygeplejen på området et løft med fælles retningslinjer, kurser og mere faglig sparring på tværs af afdelingerne.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, kalder det en vigtig investering i både patienter og personale.

»Familierne står ofte i en svær og sårbar situation, når et barn kommer til verden lang tid før forventet. Vores opgave er at sikre, at vi mange år frem kan blive ved med at levere livsvigtig og specialiseret behandling til familierne. Nu sætter vi ind i god tid og sikrer oplæring af nye hænder, samtidig med at vi vedligeholder og styrker kompetencerne ude på sygehusene i dag,« siger han.

Også regionens henteordning, den såkaldte »Babylance«, får et økonomisk løft på 250.000 kroner om året. Ordningen bruges, når der opstår akutte situationer med meget tidligt fødte børn på regionens sygehuse, og personalet her får nu mulighed for at træne forskellige nødsituationer.

De fire millioner kroner fordeles sådan, at størstedelen – 3,15 millioner – går til at styrke lægedelen, 600.000 til neonatalsygeplejen og 250.000 til Babylancen.

Med indsatsen håber Region Syddanmark at skabe større sammenhæng og kvalitet på tværs af sygehusene – og sikre, at de mest skrøbelige nyfødte får en tryg og sikker start på livet.

To biler udbrændte i Kolding – og flere sager i Fredericia natten til søndag

Af
Redaktionen
-
0

Natten til søndag har Sydøstjyllands Politi været ude til flere hændelser i både Kolding og Fredericia. Det fortæller vagtchef Mathias Møller.

I Kolding blev politiet klokken omkring midnat kaldt til Kongebrogade, hvor to parkerede biler stod i brand.

»Begge biler udbrændte. Vi ved endnu ikke, hvordan branden er opstået, men sagen bliver efterforsket. De to ejere er underrettet, og vi har ikke truffet nogen personer i forbindelse med branden,« siger vagtchefen.

Tidligere på natten – klokken 01.19 – blev der desuden slået alarm om brand i en lejlighed på tredje sal i Sjællandsgade, men det viste sig at være en fejlalarm.

»Der var ingen brand, og beboerne kunne hurtigt vende tilbage til deres lejligheder,« oplyser politiet.

I Fredericia foretog en patrulje en rutinemæssig standsning på Indre Ringvej, som førte til en sigtelse for narkokørsel.

»Føreren, en mand fra Fredericia i starten af 30’erne, viste tegn på påvirkning af stoffer og blev anholdt og taget med til blodprøve. I bilen fandt vi desuden amfetamin, og han er derfor også sigtet for besiddelse,« fortæller Mathias Møller.

Forbrugere snydes stadig af falske netbutikker med danskklingende navne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Forbrugerombudsmanden advarer igen mod udenlandske netbutikker, der udgiver sig for at være danske. Mange forbrugere oplever, at de enten ikke modtager deres varer eller får produkter af langt dårligere kvalitet end lovet.

Ifølge Forbrugerombudsmanden modtages der fortsat mange klager over hjemmesider med navne som johansenmode.dk, pedersen-butik.dk eller elinakobenhavn.com. De ligner danske webshops, men når forbrugerne forsøger at returnere deres varer, mødes de med beskeder om, at varerne skal sendes retur til udlandet for egen regning – ofte til en pris, der næsten matcher varens værdi.

Hjemmesiderne ser troværdige ud ved første øjekast. De er på dansk, priserne står i kroner, og betalingsmodulerne ligner almindelige danske løsninger. Men ofte mangler der helt basale oplysninger som CVR-nummer og adresse, og handelsbetingelserne kan være oversat dårligt eller maskinelt.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen fortæller:
»Det bliver stadig sværere at beskytte danske forbrugere mod svindel fra falske netbutikker. Selv når én svindelbutik lukkes, oprettes der blot en ny side under et andet navn. Derfor er det nødvendigt, at forbrugerne får gode vaner, når de handler på nettet – og bruger et par minutter på research, inden de gennemfører et køb fra en hjemmeside, de ikke kender.«

De mange sager bliver videresendt til politiet, da der kan være tale om bedrageri.

I 2025 har svindlerne ifølge Forbrugerombudsmanden taget nye metoder i brug. Flere hjemmesider benytter AI-genererede danske anmeldelser og profilbilleder, falske logoer fra kendte mærkningsordninger og endda opdigtede CVR-numre, der tilsyneladende får butikken til at virke troværdig.

Derudover skjules domæneinformationer, så det bliver vanskeligere for forbrugerne at finde ud af, hvem der står bag hjemmesiden.

Forbrugerombudsmanden opfordrer til at være ekstra opmærksom, hvis priserne virker for gode til at være sande, eller hvis beløbene fremstår mærkelige – som fx 186,72 kroner – da det kan være et tegn på, at priserne er omregnet fra udenlandsk valuta.

Rådene fra myndigheden er klare:

  • Tjek sproget på siden. Er det maskinoversat, bør du være på vagt.
  • Undersøg, om der er oplyst CVR-nummer og adresse. Det er lovpligtigt for danske netbutikker.
  • Slå virksomhedens oplysninger op på www.virk.dk.
  • Undersøg, hvem der ejer domænet via www.punktum.dk for .dk-sider og www.who.is for .com-sider.
  • Læs handelsbetingelserne grundigt – nogle steder står der nederst, at varerne skal returneres til udlandet.
  • Søg butikkens navn på nettet for at se, om andre advarer mod den.

Hvis varen aldrig bliver leveret, hvis der trækkes et højere beløb end aftalt, eller hvis man fortryder købet, før varen er modtaget, kan man kontakte sin bank og forsøge at få pengene tilbage gennem de såkaldte charge back-regler.

Mere information om sikker nethandel findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside og på forbrug.dk.

32.000 kan miste dagpengene – Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart blandt de hårdest ramte

Af
Andreas Andreassen
-
0

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter tal på, hvor mange danskere der kan miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliance får gennemført sit forslag om at halvere dagpengeperioden. I Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart drejer det sig samlet om over 1.500 mennesker.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør nu en analyse, der sætter tal på, hvor mange danskere der vil miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliance’s forslag om at halvere dagpengeperioden bliver gennemført. På landsplan drejer det sig om 32.000 personer, og i Trekantområdet alene flere end 1.500.

Dagpengesystemet har gennem årtier været et af de mest omdiskuterede elementer i den danske velfærdsmodel. Systemet blev grundlagt i 1907 med indførelsen af den såkaldte Ghent-model, hvor fagbevægelsen administrerede forsikringen mod arbejdsløshed med støtte fra staten. Det var et kompromis mellem liberal individualisme og social tryghed, som siden blev en af grundpillerne i den moderne arbejdsmarkedsmodel.

I 1960’erne og 1970’erne blev dagpengene udbygget som en del af velfærdsstatens sociale fundament. Kompensationsgraden var høj, og ordningen blev betragtet som en garanti for økonomisk tryghed, hvis uheldet ramte. Men de økonomiske kriser i 1970’erne og 1980’erne ændrede balancen. Stigende ledighed og pres på de offentlige udgifter fik skiftende regeringer til at justere reglerne, så fokus gradvist flyttede sig fra passiv forsørgelse til aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Den første store reform kom i 1990’erne under Poul Nyrup Rasmussen, hvor dagpengeperioden blev reduceret markant, og nye krav om aktivering og uddannelse blev indført. Målet var at skabe et mere dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige fik pligt til at stå til rådighed for job og opkvalificering.

Den næste skelsættende reform kom i 2010 under Lars Løkke Rasmussen, hvor dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år. Reformen blev gennemført under finanskrisen og fik store konsekvenser for tusindvis af danskere, der mistede dagpengeretten. Kritikerne mente, at reformen underminerede den sociale kontrakt, mens tilhængerne kaldte den nødvendig for at bevare dansk økonomis konkurrenceevne.

I 2015 forsøgte Helle Thorning-Schmidts regering at skabe en ny balance. En modernisering af dagpengesystemet skulle gøre det mere fleksibelt og mindre brutalt. Man indførte en model, hvor de ledige kunne forlænge dagpengeperioden ved at tage småjob undervejs, og hvor ydelserne blev tilpasset mere individuelt.

Siden har den politiske debat igen forskudt sig. Mette Frederiksen-regeringen har kombineret højere dagpenge i starten af ledighedsperioden med en hurtigere nedtrapning, mens Liberal Alliance i dag går i den modsatte retning og foreslår en yderligere halvering af dagpengeperioden.

Historien om dagpengene er i virkeligheden historien om Danmark selv – om den evige forhandling mellem tryghed og ansvar. Systemet er blevet justeret og reformeret mange gange, men det grundlæggende spørgsmål er stadig det samme som i 1907. Hvor meget sikkerhed skal man have som borger, og hvor meget frihed skal arbejdsmarkedet have til at presse den enkelte i beskæftigelse.

Liberal Alliances aktuelle forslag går ud på at forkorte perioden fra to år til ét. Tanken er at skabe et arbejdsmarked, hvor ledige hurtigere vender tilbage i job. Men ifølge AE vil konsekvensen være, at tusindvis af familier mister deres økonomiske sikkerhedsnet, selv i en tid, hvor beskæftigelsen generelt er høj.

»En kortere dagpengeperiode vil skabe økonomisk utryghed for tusindvis af familier i hele landet,« siger vicedirektør i AE, Emilie Damm Klarskov. Hun kalder dagpengesystemet en grundpille i den danske arbejdsmarkedsmodel, fordi det, som hun udtrykker det, er »en forsikringsordning for almindelige danskere, der betaler kontingent for at få tryghed, hvis de mister deres arbejde.«

Hun peger på, at dagpengesystemet historisk har været med til at skabe balance i et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan tilpasse medarbejderstaben uden at sende mennesker ud i økonomisk ruin. »Vi forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance vil udvande en ordning, som gennem mange år har været med til at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Mange rammes i Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart

Analysen bygger på data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og Danmarks Statistik. Den viser, at omkring 17,5 procent af landets dagpengemodtagere i løbet af 2024 havde brugt mere end ét år af dagpengeperioden. De vil være blandt dem, der mister retten til dagpenge, hvis forslaget bliver virkelighed.

I Fredericia drejer det sig om 280 personer, svarende til 17,3 procent af de ledige. I Kolding er tallet 490 personer, i Vejle 570 personer og i Middelfart 160 personer. Samlet set står dermed flere end 1.500 borgere i Trekantområdet til at miste forsørgelsen, hvis dagpengeperioden forkortes.

AE’s analyse viser også, at seniorer rammes hårdest. Blandt de over 60-årige er det 22,9 procent, mens det blandt de under 30-årige er 10,9 procent. Samtidig peger tallene på, at ledige medlemmer af visse akademiske og frie a-kasser vil blive ramt oftere end medlemmer af mere traditionelle fagforeningskasser.

En debat om arbejdsmarkedets fremtid

Diskussionen om dagpengenes længde handler ikke kun om økonomi, men om, hvordan Danmark ønsker at indrette sit arbejdsmarked. Liberal Alliance har gennem længere tid argumenteret for, at systemet skal belønne hurtigere omstilling, mens mange på den anden side ser dagpengeretten som en nødvendig tryghed, der skaber stabilitet i en omskiftelig tid.

AE’s analyse lægger sig midt i denne debat. På den ene side står ønsket om at øge arbejdsudbuddet, på den anden side frygten for, at kortere dagpenge vil øge uligheden og skabe utryghed i de familier, der allerede kæmper med en presset økonomi.

»Dagpengesystemet er en central del af vores sociale kontrakt,« siger Emilie Damm Klarskov. »Det er netop denne balance mellem fleksibilitet og tryghed, der har gjort den danske model stærk og konkurrencedygtig.«

Et spørgsmål om balancen mellem tryghed og frihed

Analysen fra AE kommer på et tidspunkt, hvor flere partier på Christiansborg diskuterer, hvordan arbejdsudbuddet kan øges uden at skabe social uro. Mens beskæftigelsen er høj, peger mange økonomer på, at Danmark står over for mangel på arbejdskraft, særligt i velfærdssektoren og industrien.

Forslaget om at halvere dagpengeperioden kan derfor blive et af de centrale temaer i den kommende arbejdsmarkedsdebat, hvor grænsen mellem frihed og sikkerhed igen skal trækkes op.

Selv blandt vælgere, der normalt støtter reformer, er spørgsmålet ikke uden følelser. For mange handler dagpengene ikke kun om økonomi, men om tillid. Tillid til, at staten griber dem, hvis de mister arbejdet – og tillid til, at systemet er bygget til både at støtte og stille krav.

1...515253...594Side 52 af 594

Beredskab rykkede ud til Slotssøen efter bekymringshenvendelse

Andreas Andreassen - 0
KRIMI. Søndag aften rykkede politi, brandvæsen og ambulance ud til Slotssøen i Kolding efter en bekymringshenvendelse. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Baggrunden for udrykningen var,...

Metalbeholder med æter indleveret på genbrugsplads – politiet rykkede ud

Bilræs på Vejlevej: Politiet vil arbejde målrettet mod problemet

Politiet: Arbejdet fortsætter ved lastbilbrand på motorvejen – trafikken bedres gradvist

To sager om spirituskørsel i kabinescootere samme dag

Brand i lastbil lukker motorvej

Andreas Andreassen - 0
En brand i en lastbil har tidligt mandag morgen ført til alvorlige trafikale problemer på Sønderjyske Motorvej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som klokken 07.07...

Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

Mille Dyhrberg - 0
ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet...

Snekaos giver rekordmange fastkørsler på vejene

Mille Dyhrberg - 0
VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant...

Januar satte strømrekord i Trekantområdet

Mille Dyhrberg - 0
ENERGI. Elforbruget i Trekantområdet nåede nye højder i januar 2026, hvor både det samlede forbrug og forbruget hos private husstande og mindre erhverv slog...

62-årig sigtet for spirituskørsel i kabinescooter

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. En tidlig morgenkontrol i Kolding førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel. Klokken 03.13 standsede politiet en kabinescooter på Haderslevvej. Føreren blev...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER