KRIMI. Natten til onsdag klokken 02.30 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en eksplosion i et lejlighedskompleks på Bakkevej i Kolding. Da patruljen ankom, stod flere personer uden for en opgang, hvor der var sket omfattende skader.
Alt tyder ifølge politiet på, at der er blevet kastet kraftigt fyrværkeri ind i opgangen. Eksplosionen har medført, at glas i døre og vinduer er sprunget, og skaderne kan ses i kælderen, stueetagen og på første sal. Sagen er oprettet som groft hærværk, og der er endnu ikke fundet nogen gerningsmand.
Politiet efterlyser nu vidner til hændelsen.
»Har nogen set personer, der har kastet noget ind i opgangen, vil vi meget gerne høre fra dem. Man kan ringe til os på 114,« lyder opfordringen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 31.12 kl. 10.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.
KRIMI. Et alvorligt færdselsuheld fandt tirsdag eftermiddag klokken 15.50 sted på Koldingvej ved Vamdrup, hvor to biler kolliderede frontalt. Den ene bil kørte i sydvestlig retning, mens den anden kom kørende mod nord, da sammenstødet skete.
Den ene fører, en 51-årig mand, blev kritisk tilskadekommen og fløjet med helikopter til sygehuset. Den anden fører, en 77-årig kvinde, blev lettere tilskadekommen og kørt til sygehuset i ambulance. En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge ulykken nærmere.
Politiet har efterfølgende været i kontakt med sygehuset om mandens tilstand.
»Han er fortsat kritisk, men stabil, og der er ikke sket ændringer i hans tilstand,« oplyser politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 31.12 kl. 10.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.
POLITIK. Regeringen forlænger den styrkede kontrol af kiosker og mindre detailforretninger frem til 2028 efter omfattende afsløringer af snyd, ulovlige varer og kriminalitet i store dele af branchen. Beslutningen kommer, efter myndighederne i 2025 har gennemført seks større kontrolaktioner, hvor der blev fundet problemer i 138 ud af 140 kontrollerede kiosker.
Kontrollerne har afdækket et alvorligt billede af kioskmiljøet med alt fra ulovlige nikotinprodukter og sort økonomi til våben, narko og stærkt sundhedsskadelige forhold. Myndighederne har blandt andet fundet våben bag disken, store mængder ulovlige nikotinposer, GHB i flasker, skjulte kontantlagre samt fødevarer opbevaret under forhold med skimmel og rotteekskrementer.
De seks kontrolaktioner blev gennemført af Skattestyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet og fandt sted i København, Aarhus og Odense. Ifølge regeringen viser resultaterne, at problemerne er både omfattende og dybt forankrede, og at der er behov for en vedvarende og målrettet indsats.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder udviklingen alvorlig og lægger ikke skjul på sin bekymring over resultaterne. »Jeg har set mange vanvittige ting som minister, men jeg er rystet over resultaterne af aktionerne i 2025. Vi har set omfattende snyd, ulovlige nikotinprodukter, sort økonomi, rotteekskrementer, gamle fødevarer og endda våben og narko i kioskerne. Det er meget tydeligt, at problemerne er massive og systematiske – og at der er dele af kioskbranchen som er totalt ligeglade med de regler, vi følger i Danmark. Det er helt uacceptabelt – og derfor har regeringen besluttet, at vi fortsætter kontrollen med fuld styrke i årene frem,« siger skatteministeren.
Den fælles myndighedsindsats blev oprindeligt iværksat som en del af Forebyggelsesaftalen fra 2023, hvor målet var at styrke kontrollen med tobak, nikotin og alkohol gennem et tættere samarbejde mellem myndighederne.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde peger særligt på risikoen for børn og unge. »Det er fuldstændig uacceptabelt, at kiosker gambler med børn og unges helbred ved at sælge ulovlige nikotinprodukter og puff bars, der er propfyldt med nikotin og kan indeholde euforiserende stoffer. Resultaterne fra kontrolaktionerne viser med al tydelighed, at mange kioskejere snyder og bedrager og er fuldstændig ligeglade med loven. Det skal vi slå hårdt ned på, og derfor forlænger vi nu kontrollen med kioskerne.«
Aktionerne har haft et bredt fokus og har ikke kun handlet om ulovlige varer, men også om at sikre fair konkurrence, så moms, skat og afgifter bliver betalt, og at forbrugerne ikke udsættes for sundhedsfarlige forhold. Myndighederne har blandt andet beslaglagt store mængder ulovlige nikotinposer, puff bars og tobak uden afgift samt fundet euforiserende stoffer, våben og ulovlig medicin. Flere steder er der fundet kontantbeløb på op mod 400.000 kroner gemt i skjulte pengeskabe, ligesom der er konstateret mistanke om sort arbejde og personer på offentlige ydelser, der arbejdede i kioskerne.
Skatteministeren fastslår, at kursen ligger fast. »Det er helt tydeligt for mig, at vi skal fortsætte med at puste de brodne kar i kioskbranchen i nakken. Vi accepterer ikke et kioskmiljø, hvor kriminalitet og ulovlige varer får lov at trives. Det er vores ansvar at slå hårdt og vedholdende ned, og det ansvar tager vi på os fra politisk hold. Samtidig vil jeg også gerne slå fast, at vi i hele regeringen bestemt er åbne for at se på, hvordan vi kan gå endnu hårdere til værks,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Også justitsminister Peter Hummelgaard bakker op om forlængelsen. »Det fælles myndighedstilsyn har indtil videre afsløret talrige eksempler på kiosker, der svindler og snyder. Jeg har tidligere på året selv deltaget i en aktion, hvor jeg med egne øjne så, hvor meget svindel der finder sted. Det er forkasteligt, og det vidner for mig om, at der fortsat er brug for en målrettet indsats over for de mange kiosker, som ser stort på vores fælles spilleregler.«
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at kiosker ikke må fungere som fristeder for kriminalitet. »Kiosker skal ikke være et helle, hvor kriminelle uden konsekvenser kan omgå reglerne. Årets kontroller viser med al tydelighed, at regeringens indsats er mere end nødvendig. Det er fuldstændig uacceptabelt, når kioskejere bevidst overtræder loven ved for eksempel at sælge ulovlige varer som puff bars til mindreårige.«
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen peger på forbrugernes sikkerhed. »Det er dybt uacceptabelt, at der ved det seneste tilsyn blev afsløret fejl, snyd og problemer i så stort omfang. Derfor har vi i regeringen besluttet at forlænge det fælles myndighedstilsyn, så vi kan komme den omfattende svindel i landets kiosker til livs.«
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek deler vurderingen. »Det er helt uacceptabelt, at der foregår svindel i visse kiosker og små detailbutikker. Myndighedernes kontroller afslører snyd stort set hver gang. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi forlænger den tværgående indsats frem til 2028.«
Skattestyrelsen forventer at afslutte sagerne fra kontrolaktionerne i 2025 i løbet af 2026, mens den styrkede kontrol fortsætter med samme intensitet i de kommende år.
Vejdirektoratet advarer onsdag morgen den 31. december om pletvis isglatte veje i dele af Trekantområdet og på Fyn. Især i Kolding, Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner kan der være glat på udsatte strækninger.
Bilister skal være ekstra opmærksomme onsdag morgen. Ifølge Vejdirektoratet er der flere steder meldinger om sne- og isglatte veje i det syd- og østlige Danmark.
I Kolding Kommune meldes der direkte om isglatte veje. Her er der foretaget saltning på både vejklasse 1 og 3 omkring klokken 07.00, men der advares fortsat om isglat føre på flere strækninger. Vejklasse 2 betegnes ligeledes som isglat.
Også i OdenseKommune er der pletvis glatte veje. Her er der foretaget saltning flere steder i løbet af natten og morgenen, men Vejdirektoratet oplyser, at der fortsat kan være glat på udsatte strækninger – særligt på mindre veje, broer og steder med skygge.
I Faaborg-MidtfynKommune lyder meldingen på pletvis isglatte veje. På statsvejene er der ingen aktuel melding om kritiske forhold, men på de kommunale veje i vejklasse 3 advares der om glat føre på udsatte steder.
Når kalenderen skifter, gør virkeligheden det ikke af sig selv. Et nyt år er ikke en nulstilling. Det er en forpligtelse. Og indgangen til dette år rummer noget sjældent: et folketingsår, nye byråd og dermed nye muligheder for at sætte retning – lokalt og nationalt.
Det forpligter alle.
For borgerne har gjort deres. De har stemt. De har peget. De har givet et mandat. Nu er det politikernes tur til at vise, hvad de vil bruge det til.
Nye byråd betyder ikke automatisk fornyelse. Nye ansigter er ikke i sig selv nye løsninger. Forandring kræver mere end konstitueringer og erklæringer. Den kræver prioriteringer, åbenhed og mod til at vælge – også når valgene er svære.
Mulighederne er der. Spørgsmålet er, om de bliver brugt.
I et folketingsår vil meget handle om tempo, dagsordener og synlighed. Det nationale fylder – og kommer til at fylde mere. Netop derfor er det afgørende, at det lokale ikke bliver overskygget. For hverdagen leves lokalt. Det er her, skolerne fungerer – eller ikke gør. Det er her, ældreplejen mærkes. Det er her, byrum skabes, virksomheder træffer beslutninger, og fællesskaber vokser eller forsvinder.
Nye byråd har en særlig mulighed i begyndelsen af en periode: at sætte standarden. For tonen. For åbenheden. For samarbejdet. For den måde, uenighed håndteres på. Det er nu, kulturen formes. Ikke i festtaler, men i praksis.
Samarbejde er en styrke, når det har retning. Enighed er værdifuld, når den er ærlig. Men konsensus uden ambition bliver hurtigt til stilstand. Et bredt flertal fritager ikke for ansvar – det fordobler det. Når mange står sammen, er der ingen undskyldninger.
Borgerne forventer mere end budskaber. De forventer substans. De forventer, at løfter bliver til handling, og at handlinger kan forklares. Gennemsigtighed er ikke et slogan; det er en arbejdsmåde. Åbenhed er ikke noget, man siger; det er noget, man gør.
Det gælder også medierne. I et år med mange valg og stærke følelser er behovet for nøgtern, vedholdende og lokal journalistik større end nogensinde. At stille spørgsmål er ikke at skabe uro. Det er at vedligeholde demokratiet. Tavshed er ikke ro. Det er fravær af svar.
Nye veje kræver mod. Mod til at prioritere. Mod til at sige nej. Mod til at stå ved beslutninger – også når de ikke er populære. Mod til at invitere kritik ind, før den banker på døren. Og mod til at erkende fejl og justere kursen.
Der er ingen garanti for succes. Men der er en klar sammenhæng: Når beslutninger forklares, stiger tilliden. Når retning meldes ud, følger engagement. Når ansvar tages, vokser fællesskabet.
Dette år kan blive året, hvor mulighederne blev brugt. Hvor nye byråd viste, at forandring ikke handler om tempo, men om kvalitet. Hvor et folketingsår ikke overdøvede det lokale, men skærpede det. Hvor nye veje blev valgt – ikke for syns skyld, men for byernes fremtid.
Et nyt år giver ikke svarene. Men det giver chancen for at finde dem. Sammen.
Efter et år præget af politisk drama, store projekter og et opsigtsvækkende magtskifte i Middelfart sætter Johannes Lundsfryd Jensen nu ord på sin situation. I en længere personlig beretning på sociale medier beskriver den tidligere borgmester både stolthed, vrede og afklaring – og fortæller, at han nu skal finde et nyt arbejdsliv efter mange år i kommunalpolitik.
Lundsfryd Jensen kalder 2025 for et vildt år, afsluttet med det, han betegner som et kup mod lokaldemokratiet. Han lægger ikke skjul på sin frustration over forløbet, hvor partiskift kort efter valget førte til et nyt flertal, og hvor han selv mistede borgmesterposten.
»Jeg er stadig vred over kuppet. Både over at man vil tillade sig at snyde vælgerne ved at skifte parti så kort tid efter et valg, og over at oppositionen ville tage imod hælervaren,« skriver han og tilføjer, at han er pinligt berørt over den omtale, Middelfart Kommune har fået i kølvandet på sagen.
Samtidig gør han det klart, at han ikke er i tvivl om, hvor han selv står.
»Jeg er stolt over den måde, mit parti har håndteret efterdønningerne. Vi møder andre mennesker med rank ryg og har intet at skamme os over,« skriver han.
I opslagene reflekterer Lundsfryd Jensen også over sit arbejdsliv. Han fortæller, at han i mange år har arbejdet mere end 60 timer om ugen – ofte aftener og weekender – og at han nu har brug for tid til at finde ud af, hvordan han vil bruge sine kræfter fremover.
Han har allerede sagt ja til enkelte mindre, afgrænsede opgaver, men understreger, at han ikke kan eller vil træffe forhastede beslutninger.
»Min plan er at arbejde mig ind i mit fremtidige arbejdsliv,« skriver han.
Det står dog klart, at han ønsker at arbejde videre med noget, der giver mening, og som handler om fællesskaber – et gennemgående tema i hans politiske virke.
Selv om afslutningen på borgmesterperioden blev dramatisk, fylder stoltheden over konkrete resultater meget i beretningen. Han fremhæver blandt andet åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart, moderniseringen af marinaen og udviklingen af KlimaFolkemødet, som han beskriver som sin generations vigtigste samtale om klimahandling.
Han peger også på TRAADEN som et særligt projekt, hvor det lykkedes at skabe et mødested på tværs af generationer – med unge på KABEL29, koncerter og et nyt kulturelt samlingspunkt. Ifølge Lundsfryd Jensen har stedet haft omkring 70.000 besøgende i de første tre måneder.
»Det var stærkt,« skriver han og fortæller, at han sammen med unge kunne tage imod statsministeren på TRAADEN på selve valgdagen.
I sine refleksioner vender Lundsfryd Jensen også blikket udad. Han beskriver en rejse til Ukraine som dybt gribende og skriver, at mødet med krigens ødelæggelser har givet ordet fred en ny dybde for ham.
Samtidig ser han tilbage på sin tid som formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, hvor han oplevede et tæt samarbejde med engagerede aktører på tværs af landet. Han fremhæver, at alle kommuner nu har vedtaget planer for det, han kalder en af danmarkshistoriens største omlægninger af det åbne land – fra marker til natur.
Trods vrede og skuffelse slutter beretningen ikke i bitterhed. Tværtimod beskriver Lundsfryd Jensen en indre kamp for at bevare troen på det bedste i mennesker – en kamp, han mener at have vundet.
»Kampen er slut for nu. Jeg har valgt hellere at være naiv end for kynisk. Det gælder også for fremtiden,« skriver han.
Han understreger, at han er okay, og at han glæder sig til at se frem mod 2026. Afslutningsvis takker han medarbejderne i Middelfart Kommune for samarbejdet og de fællesskaber, han har været en del af.
Fredericia Håndboldklub kan med stor stolthed præsentere Niclas Kirkeløkke som ny højre back fra sommeren 2027.
Landsholdsspilleren vender dermed hjem til den danske liga efter otte sæsoner på højt internationalt niveau i Bundesligaen – fem år i Rhein-Neckar Löwen og tre år i SG Flensburg-Handewitt. Niclas Kirkeløkke har underskrevet en treårig kontrakt, der løber fra sommeren 2027 til sommeren 2030.
Tilgangen af den dobbelte verdensmester markerer et vigtigt skridt i Fredericia Håndboldklubs fortsatte satsning mod toppen af dansk håndbold.
»Det er en god dag for håndbolden i Fredericia og for Fredericia Håndboldklub, at vi fra sommeren 2027 kan byde Niclas Kirkeløkke velkommen i FHK. Niclas vil give vores trup et kæmpe løft. Med hans rutine og præstationer fra Bundesligaen og det danske landshold får vi en spiller, der kan bidrage på højeste niveau i begge ender af banen,« siger direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen, i en pressemeddelelse.
Han lægger vægt på, at Kirkeløkkes erfaring og vindermentalitet bliver centrale brikker i klubbens ambitioner de kommende år:
»Vi får en spiller, som kommer med enorm rutine og et stærkt vinderinstinkt. Vi har manglet den erfaring og de kompetencer, som Niclas besidder, og han bliver vital for klubbens jagt på medaljer. Vi er sikre på, at han vil få stor betydning hele vejen rundt,« fortsætter Thomas Renneberg-Larsen.
Niclas Kirkeløkke fortæller, at muligheden for at vende hjem til Danmark og blive en del af Fredericia Håndboldklub føltes oplagt.
»Jeg har et ønske om at komme hjem til Danmark igen efter mange år i udlandet. Efter flere gode samtaler med klubben stod det hurtigt klart for mig, at projektet her er utrolig spændende, og at jeg kan se mig selv i det. Jeg har hørt meget positivt om miljøet, og stemningen i hallen virker fantastisk,« siger Niclas Kirkeløkke.
Om udsigten til at få Middelfart Sparekasse Arena som hjemmebane siger han:
»Jeg har spillet en enkelt kamp som senior i arenaen, da jeg i sin tid var en del af GOG, og vi mødte FHK i en kamp i 1. division. Det er fedt, at FHK har en rigtig håndboldhal som hjemmebane. Det oplever man ikke mange steder længere. Jeg glæder mig til at løbe på banen her i Middelfart Sparekasse Arena og mærke opbakningen.«
Sidst Kirkeløkke spillede i den danske liga var tilbage i 2019, og der er sket en del siden da. Gensynet med ligaen bliver et kapitel, han ser meget frem til:
»Jeg ser frem til at komme tilbage i de haller, hvor jeg har haft store oplevelser tidligere i karrieren. Jeg håber, at vi sammen kan vinde en masse med klubben,« afslutter han.
Med tilgangen af Niclas Kirkeløkke tager Fredericia Håndboldklub endnu et vigtigt skridt i klubbens langsigtede strategi om at sikre kontinuitet, kvalitet og erfaring på højeste niveau og fortsætte jagten på medaljer i dansk og europæisk håndbold.
Fra mandag den 5. januar 2026 og frem til fredag den 27. februar 2026 bliver Stakkesvang i Fredericia spærret for gennemkørende trafik på strækningen fra nr. 35 til Adelvej. Spærringen skyldes fjernvarmearbejde, oplyser Fredericia Kommune.
I perioden vil der være skiltet omkørsel, og bilister skal derfor indstille sig på ændrede kørselsruter i området omkring Taulov og Stakkesvang. Kommunen understreger, at både cyklister og gående fortsat vil kunne passere arbejdsområdet i hele perioden.
Arbejdet er en del af den løbende udbygning og vedligeholdelse af fjernvarmenettet, og spærringen betyder, at gennemkørsel ad Stakkesvang ikke er mulig i knap otte uger.
Fredericia Kommune oplyser samtidig, at der vil blive opsat informationsskilte i god tid inden spærringen træder i kraft, og at relevante aktører er orienteret om ændringerne i trafikafviklingen.
Kommunen beklager de gener, arbejdet kan medføre for borgere, virksomheder og trafikanter i området, men opfordrer til forståelse, mens arbejdet står på.
Aldrig før har danskerne brugt så meget elektricitet som i 2025. Det samlede elforbrug er steget med næsten fem procent på ét år, og ifølge Energinet er det et tydeligt tegn på, at elektrificeringen nu for alvor er ved at tage fart.
Elforbruget i Danmark har i 2025 rundet et historisk højt niveau. Hvor det samlede elforbrug i 2024 lå på knap 37.750 GWh, forventes det i 2025 at lande på lidt over 39.500 GWh – en stigning på næsten fem procent.
Og selv om øget elforbrug umiddelbart kan lyde som en belastning, er det i virkeligheden en positiv historie, mener Energinet. Tallene peger nemlig på, at både private husstande og virksomheder i stigende grad skifter fossile brændsler ud med grøn elektricitet.
»Det er rigtig godt, at elforbruget stiger, fordi vi skal have grøn strøm til at erstatte benzin, diesel, olie, kul og naturgas. Det er et klart tegn på, at elektrificeringen bevæger sig fremad,« siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Energinets Systemansvar.
Elbiler og fjernvarme driver forbruget op
Ifølge Energinet skyldes stigningen især to ting: Et øget elforbrug til produktion af fjernvarme – og et markant løft i det private elforbrug.
Ser man nærmere på døgnets timer, er stigningen særligt tydelig om natten og midt på dagen. Det hænger ifølge Energinet tæt sammen med den hastigt voksende bestand af elbiler, der i høj grad lades op, når elprisen er lav, og der er rigelig grøn strøm fra vind og sol.
Det betyder samtidig, at forbruget i højere grad er fleksibelt og tilpasset elproduktionen – noget, der er helt centralt i den grønne omstilling.
»Elforbruget stiger i de tidsrum, hvor efterspørgslen og priserne typisk er lavest. Det er præcis den type forbrug, der understøtter et grønt energisystem,« lyder det fra Energinet.
Produktionen halter – vinden svigtede i 2025
Selv om elforbruget slår rekord, har produktionen af grøn elektricitet haft et mere ujævnt år. Den samlede produktion fra solceller og vindmøller er i 2025 faldet med omkring 3,5 procent sammenlignet med året før.
Forklaringen skal primært findes i vejret. Vindforholdene har været ringere end normalt, og det har betydet lavere elproduktion fra vindmøller – trods en stort set uændret samlet vindkapacitet.
Til gengæld har solcelleproduktionen sat rekord. I løbet af 2025 er der blevet opsat over 1.000 MW ny solcellekapacitet, men det har ikke været nok til fuldt ud at opveje det lavere vindudbytte.
Energinet forventer dog, at produktionen igen vil stige i de kommende år, efterhånden som både sol- og vindkapaciteten udbygges yderligere.
Mere el kræver mere elnet
Når elforbruget vokser, følger en ny udfordring automatisk med: Behovet for et stærkere og mere omfattende elnet.
»Den afledte effekt af, at elektrificeringen går fremad, er, at vi skal udbygge elnettet i en fart. Det kræver et tæt samarbejde mellem Energinet, distributionsselskaber, aktører og interesseorganisationer,« siger Kim Willerslev Jakobsen.
Energinet har allerede sat gang i en række initiativer, der skal sikre, at udbygningen af elnettet kan følge med efterspørgslen. Blandt andet arbejdes der med at gøre tilslutningsprocesser hurtigere og mere smidige samt fjerne tekniske barrierer for nye elforbrugere og elproducenter.
Loft over tariffer skal give ro til investeringer
For at skubbe yderligere på elektrificeringen har Energinet foreslået et loft over eltariffer frem mod 2030. Målet er at skabe større investeringssikkerhed for virksomheder, der overvejer at skrotte fossile energikilder og i stedet gå over til elektricitet.
Derudover prioriteres nye projekter i højere grad efter modenhed og plads i elnettet, ligesom visse bygherreopgaver fremover kan flyttes fra Energinet til netkunderne for at forkorte sagsbehandlingstiden.
Ifølge Energinet har reaktionerne fra branchen været overvejende positive.
Mere fart i 2026
Hos Energinet ser man de nye tal som et vendepunkt – og forventer, at elektrificeringen vil tage yderligere fart i 2026.
»Vi havde gerne set, at den grønne omstilling var kommet endnu hurtigere i gang tidligere, men tallene for 2025 viser, at vi nu er på vej. Det giver os et godt udgangspunkt for de kommende år,« siger Kim Willerslev Jakobsen.
De endelige, validerede tal for elforbruget i 2025 offentliggøres i anden halvdel af januar 2026.
Søndag klokken 12.39 rykkede politi og brandvæsen ud til en bygningsbrand i et rækkehus på Ryslingevej i Kolding.
»Der er tale om en mindre brand i et rækkehus, hvor en forbipasserende mand får reddet personer ud af huset, inden brandvæsenet kommer frem,« siger Arno Rindal Petersen.
TrekantBrand fik slukket branden, og én person blev efterfølgende tilset af ambulance og kørt til kontrol på skadestuen for at undersøge mulig røgforgiftning.
Liberal Alliance ekskluderer det nyvalgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, fordi hun ifølge partiet ikke har været ærlig om "yderst alvorlige forhold i sit private...
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har nu været til møde med Mette Frederiksen i hendes rolle som kongelig undersøger.
Ifølge Troels Lund Poulsen arbejder Socialdemokratiets...
KRIMI. Politiet fik fredag klokken 04.50 en henvendelse om en lastbil, der holdt i nødsporet ved Hylkedalsbroen på Sønderjyske Motorvej.
Vejbanerne blev kortvarigt spærret...
KRIMI. En 31-årig rumænsk mand er torsdag blevet idømt fængsel efter en række indbrud i Jylland.
Ved Retten i Kolding blev manden dømt til ubetinget...
