Tre mænd varetægtsfængslet i narkosag i Kolding

0

Tre mænd på henholdsvis 30, 31 og 59 år er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding onsdag blevet varetægtsfængslet frem til den 18. marts.

De tre er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, der omhandler narkokriminalitet. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag.

Varmen på vej tilbage: Over halvdelen af EWIIs kunder har igen stabil forsyning

0

Et nedbrud på Skærbækværket betød onsdag morgen, at fjernvarmen forsvandt fra radiatorerne hos store dele af EWIIs 36.900 kunder i Fredericia, Kolding og Vejle. Timingen er langt fra ideel med de seneste dages vedvarende frost.

Ved middagstid melder EWII Varme, at mere end halvdelen af kunderne igen har stabil varmeforsyning. Men i dele af Kolding samt Snoghøj, Erritsø og Egeskov arbejdes der fortsat på at få varmen tilbage.

Ifølge EWII Varme kan det variere fra husstand til husstand, hvornår varmen vender retur, men forsyningen genetableres løbende.

AVISEN følger sagen.

Energinet tromler hen over Kolding, lokalsamfundene betaler prisen

Der hersker ingen tvivl om, at Danmark har brug for mere grøn strøm. Udbygningen af elnettet er en forudsætning for den grønne omstilling, og den opgave anerkender vi fuldt ud. Der skal være kapacitet til at transportere strøm på kryds og tværs af landet, fra nord til syd, øst til vest.

Men behovet for grøn energi kan og må aldrig blive en undskyldning for at tilsidesætte hensynet til lokalsamfundene.

Energinet planlægger i øjeblikket et omfattende el-ledningsprojekt gennem Kolding Kommune. Projektet er ganske vist blevet justeret undervejs, men realiteten er stadig den samme. Alt for mange kabler føres fortsat i luften, og konsekvensen er, at man nu rammer nye lokalsamfund, som hidtil ikke har været belastet.

Det finder vi stærkt problematisk.

Allerede i dag erkender Energinet, at der findes strækninger, hvor man ikke kan hejse nye luftledninger op, fordi arbejdet kommer for tæt på eksisterende kabler. Det viser tydeligt, at der er både tekniske og sikkerhedsmæssige begrænsninger. Samtidig peger erfaringer fra andre steder på, at man flere steder kunne vælge løsninger, hvor kabler midlertidigt lægges i jorden, de gamle fjernes, og først derefter eventuelt hænges nye op, eller endnu bedre: at kablerne graves permanent ned.

Der er også områder, hvor det vil være muligt at dele de store kabelsystemer op i flere mindre jordkabler i stedet for at etablere massive luftledninger. Det er løsninger, som både er teknisk mulige, praktisk gennemførlige og juridisk holdbare.

Alligevel vælger Energinet i vid udstrækning den løsning, der er billigst, ikke den, der tager størst hensyn.

Energinet har tidligere udtalt, at dette projekt ikke er et spørgsmål om økonomi. Men når man konsekvent fravælger løsninger, der kan skåne lokalsamfund, landskaber og boligområder, bliver det svært at se det som andet end netop et økonomisk hensyn.

Vi oplever en statslig aktør, der kommer med et færdigt projekt og tromler det igennem, uden reel lokal indflydelse. Kommunen og de lokale politikere står reelt tilbage politisk amputerede, uden mulighed for hverken at ændre eller afbøde konsekvenserne.

Det er ikke rimeligt.

Vi mener grundlæggende, at man i langt højere grad bør tage udgangspunkt i eksisterende tracéer og minimere belastningen af nye områder. Det handler om respekt for de mennesker, der bor og lever i Kolding Kommune, ikke blot ét sted, men i flere lokalsamfund langs hele strækningen.

Derfor vil vi fortsætte vores modstand mod det nuværende projekt. Ikke fordi vi er imod grøn strøm, tværtimod. Men fordi den grønne omstilling skal gennemføres ordentligt, ansvarligt og med størst muligt hensyn til dem, den påvirker.

Energinet må komme til fornuft og præsentere en løsning, der er tålelig og acceptabel for alle parter, også selvom den koster mere. Hvis økonomi reelt ikke er et problem, som Energinet selv har sagt, bør det heller ikke stå i vejen for at vælge den rigtige løsning.

Lokalsamfundene i Kolding fortjener bedre end at blive kørt over i den grønne omstillings navn.

Indbrud på diskotek: Stjal 12 flasker spiritus og en liter letmælk

0

En 26-årig mand fra Kolding er sigtet for indbrud på diskotek Torden på Akseltorv i Kolding.

Indbruddet skete natten til onsdag klokken 00.26. Gerningsmanden havde opbrudt en dør til diskoteket og stjålet i alt 12 flasker spiritus og en liter letmælk til en samlet værdi af 12.000 kroner.

Da en patrulje kom frem til stedet, fulgte de spor med en hund til Teglgårdsvej, hvor de fandt en mand, der drak af en flaske vodka. De øvrige tyvekoster blev fundet i en kuffert.

Det oplyser Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Tusindvis uden varme i Trekantområdet: Skærbækværket ude af drift

0

Fjernvarmen er onsdag morgen forsvundet fra radiatorerne i store dele af Fredericia, Kolding og Vejle. Årsagen er et nedbrud på Skærbækværket, der leverer varme til størstedelen af EWII Varmes 36.900 kunder i området.

EWII Varme oplyser i en pressemeddelelse, at alle fjernvarmekunder kan være påvirket, men at det varierer fra husstand til husstand, hvornår og hvor hårdt man mærker det.

Selskabet arbejder på at få en nødforsyning op at køre og forventer, at varmen vender gradvist tilbage i løbet af formiddagen.

Færdselsuheld i Fredericia: Bil kørte ud fra ubetinget vigepligt

0

En 36-årig kvinde påkørte tirsdag aften klokken 19.49 en bil ført af en 41-årig mand i krydset Prins Christianskvarter/Tonne Kjærsvej i Fredericia.

Kvinden kørte ud fra ubetinget vigepligt. Der var ingen personskade, men en del materiel skade på begge køretøjer.

Det oplyser Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Tre mænd fremstilles i narkosag i Kolding

0

Tre mænd på henholdsvis 30, 31 og 59 år fremstilles onsdag klokken 9.30 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, der omhandler narkokriminalitet.

Sydøstjyllands Politi anmoder om lukkede døre.

Oplyst af Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse den 18. februar 2026 klokken 7.34.

47-årig sigtet for hvidvask for mindst 9 millioner kroner

0

En 47-årig mand med bopæl i Syddjurs Kommune fremstilles onsdag klokken 9 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed for ikke under 9 millioner kroner.

Sydøstjyllands Politi anmoder om lukkede døre.

Oplyst af Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse den 18. februar 2026 klokken 7.57.

Fra vandtårn i Grindsted til erhverv ved Slotsøen – 139 byggerier dyster om årets renovering

0

Tidligere møller, historiske villaer, fabrikker, skoler og ikoniske erhvervsbygninger fra hele landet er nu med i opløbet om Renoverprisen 2026. I alt 139 projekter er indstillet og skal dyste om titlen som årets bedste renovering.

Feltet spænder bredt fra Nordjylland til Bornholm og vidner om en markant interesse for at genoplive og gentænke eksisterende bygninger frem for at rive ned og bygge nyt. Bag prisen står Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania, og med de 139 indstillinger går udvælgelsesprocessen nu ind i næste fase.

Renoverprisen har siden 2013 hædret menneskerne bag særligt vellykkede renoverings- og transformationsprojekter. Projekterne skal vise, hvordan det eksisterende byggede miljø kan fremtidssikres med respekt for både historie, funktion og kvalitet.

Ifølge administrerende direktør i Grundejernes Investeringsfond, Susanne Borenhoff, viser årets felt det store potentiale i den eksisterende bygningsmasse.

»Årets indstillede projekter viser, hvor stort et potentiale, der ligger i det eksisterende byggeri. Bygninger, som tidligere var slidte, utidssvarende eller havde mistet deres funktion, er blevet omdannet til steder, der igen skaber værdi – for brugerne og for lokalsamfundet. Renovering kræver både faglighed og respekt for det, der allerede står. Det er præcis det, vi fejrer med Renoverprisen.«

Også i Realdania er der fokus på, at prisen ikke går til en enkelt person, men til hele holdet bag et projekt. Administrerende direktør Nina Kovsted Helk understreger, at samarbejdet er afgørende.

»Renoverprisen gives ikke til én genial ide eller én aktør, men til et helt hold. De nominerede projekter viser, hvordan bygherrer, rådgivere og udførende, der tager fælles ansvar tidligt i processen, kan mindske ressourceforbruget og samtidig passe på vores bygningskultur. Det eksisterende byggeri rummer stor klimamæssig, historisk og menneskelig værdi, og projekterne viser, at det er muligt at vælge ambitiøse løsninger frem for de nemme og skabe bygninger, der kan bruges og værdsættes i mange år frem.«

I Syddanmark er en række projekter med i feltet. Blandt dem er Grindsted Vandtårn, der er forvandlet fra årtiers forfald til kulturperle, en tidligere erhvervsejendom ved Slotsøen i Kolding, Ribe Pakhus, Helnæs Mølle samt flere bolig- og institutionsprojekter i blandt andet Esbjerg, Faaborg, Haderslev, Sønderborg, Vejle og Odense.

De kommende måneder skal nomineringsudvalget gennemgå alle 139 projekter. I foråret skæres feltet ned til omkring 18 projekter til hovedprisen og fire til specialprisen. I juni offentliggøres de seks endelige nomineringer til Renoverprisen 2026 og to til specialprisen.

De endelige vindere findes af et valgkollegie bestående af omkring 90 fagfolk fra byggebranchen. Vinderne hyldes ved en prisfest den 3. september 2026.

Udover æren følger der 100.000 kroner med hovedprisen, mens specialprisen udløser 10.000 kroner til vinderholdet. Alle indstillede projekter kan ses på Renover.dk.

Virksomheder i Kolding inviteres tæt på 3D-print og ny produktionsteknologi

0

Kolding bliver i marts samlingspunkt for innovation og avanceret produktion, når Dansk AM Hub lægger vejen forbi byen med deres Tech Tour.

Arrangementet finder sted den 19. marts 2026 hos MDT A/S på Industrivej i Kolding. Her får virksomheder fra lokalområdet mulighed for at komme helt tæt på 3D-print og se, hvordan teknologien allerede bruges til blandt andet prototyper, værktøjer, reservedele og færdigvarer.

Formålet er at give både nysgerrige og mere erfarne virksomheder et bedre overblik over mulighederne i avanceret produktion. Deltagerne kan opleve konkrete emner og cases samt gå i dialog med eksperter, der arbejder med 3D-print til daglig. Samtidig bliver der mulighed for at møde andre lokale aktører og styrke netværket i området.

Ifølge direktør i Dansk AM Hub, Frank Rosengreen Lorenzen, er der stor interesse for teknologien i Kolding-området.

»Vi oplever, at mange virksomheder i Kolding er nysgerrige på 3D-print, men mangler overblik over mulighederne og forretningsværdien. Her får de både inspiration, konkrete eksempler og mulighed for at netværke med andre lokale aktører.«

Han understreger samtidig, at fokus er på konkrete værktøjer frem for tomme løfter.

»Det handler ikke om hype. Det handler om at give virksomhederne de redskaber, de skal bruge for at træffe informerede valg om teknologi, investeringer og kompetencer.«

Tech Tour henvender sig til virksomheder, uanset om de er helt nye i forhold til 3D-print, let øvede eller allerede arbejder med teknologien. Det er gratis at deltage.

Udover Kolding besøger Tech Tour i løbet af marts også Taastrup, Næstved, Odense og Aalborg.

Dansk AM Hub er Danmarks nationale samlingspunkt for Additive Manufacturing og arbejder for at gøre Danmark førende i brugen af 3D-print til mere bæredygtig produktion. Fonden hjælper især små og mellemstore virksomheder med at tage skridt mod en mere ressourceeffektiv og digital fremstillingsform med mindre spild og lavere CO2-udledning.

Politiet fortsatte indsats mod mobilkørsel: Seks nye bilister sigtet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi fortsatte torsdag indsatsen mod bilister, der bruger håndholdt mobiltelefon under kørslen. Dagen før havde politiet på cirka to en halv time sigtet...

To traktorer tømt for diesel ved havnen: Tab på 8.000 kroner

0
KRIMI. Tyve har hen over weekenden tappet diesel fra to traktorer ved Kolding Lystbådehavn på Skamlingvejen. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der stjålet diesel fra en...

Brandvæsenet får dobbelt så travlt sankthansaften: Brug sund fornuft ved bålet

0
BEREDSKAB. Når sankthansbålene tændes landet over i aften, er der ingen forbud mod åben ild, og brandfaren vurderes som moderat. Alligevel bliver sankthansaften år...

Sidste skoledag samlede glade unge ved Koldinghus

0
LOKALT. Mandag blev sidste skoledag fejret ved Koldinghus i Kolding, og det forløb ganske fredeligt. Ifølge Sydøstjyllands Politi var dagen præget af en masse...

Butiksdetektiv stoppede ung pige i Kolding Storcenter

0
KRIMI. En 14-årig pige blev mandag taget i at stjæle en top i butikken Kings & Queens i Kolding Storcenter. Episoden fandt sted klokken...

Mand på elløbehjul forsøgte at undslippe politiet i Kolding: Fundet med stoffer og totenslæger

0
KRIMI. En 32-årig mand er blevet sigtet i flere forhold, efter at han søndag aften forsøgte at undslippe politiet på et elløbehjul i Kolding....