KOLDING

-

13:17 - 27. september

En mindre og mindre del af de samlede uddannelsesmidler er blevet fordelt til erhvervsuddannelserne, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter er faldet med 1,8 milliarder kroner siden 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent.

Udgifterne er således faldet fra 7,9 milliarder kroner i 2010 til 6,1 milliarder kroner i 2023.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i analysen sammenligner finansloven for 2023 med regnskaber for 2010 på baggrund af data fra Økonomistyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

-Der er ikke noget at sige til det, hvis man ude på erhvervsskolerne føler, at den står på smalhals. På 13 år har de tabt hver fjerde krone, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

-En stor del af uddannelsernes finansiering sker gennem et taxametersystem, hvor det er antallet af elever, der er styrende for, hvor mange midler de får tilført, siger Jon Nielsen.

-Jo færre unge, der søger ind på erhvervsuddannelser, des færre penge får uddannelsesstederne at drive uddannelse for. Det er en negativ spiral, hvor uddannelsesstederne har måttet spare, og det gør det sværere for uddannelserne at gøre sig attraktive i de unges øjne, siger Jon Nielsen.

Erhvervsuddannelsernes bid af uddannelseskagen er skrumpet

Mens erhvervsuddannelserne har mistet bevillinger, er det gået den modsatte vej på universiteterne. Det betyder, at erhvervsuddannelsernes andel af de samlede udgifter til uddannelse er faldet, mens de lange videregående uddannelsers andel er steget.

I 2010 gik 23,8 procent af de samlede undervisningsudgifter til erhvervsuddannelserne mod 18,4 procent i 2023. Et fald på 5,4 procentpoint.

Omvendt blev 20,9 procent af undervisningsudgifterne brugt på lange videregående uddannelser i 2010 mod 25,7 procent i 2023. En stigning på 4,8 procentpoint.

-Vi ved fra fremskrivninger, at faglært arbejdskraft bliver en endnu større mangelvare i fremtiden, end det er i dag, og det kan blive et problem for den grønne omstilling og for velfærden, hvis ikke vi lykkes med at uddanne flere faglærte. Derfor er det et problem, at vi ser den skævvridning, som vi gør. Vi bruger flere og flere penge på lange universitetsuddannelser på bekostning af erhvervsuddannelserne, siger Jon Nielsen.

I forbindelse med sit finanslovsudspil har regeringen bebudet, at den vil øge udgifterne på erhvervsuddannelser med 900 millioner kroner om året i 2030.

-Det kræver en regulær saltvandsindsprøjtning at bryde den negative spiral, hvor færre unge vælger erhvervsuddannelserne, der så mister noget af deres finansiering. Derfor er de nye midler, som regeringen kommer med tiltrængte, siger Jon Nielsen.

Analysens hovedkonklusioner

-Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter i 2023 tegner til at blive 1,8 milliarder kroner lavere end i 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent. Det viser en sammenligning af finansloven for 2023 med regnskaberne for 2010. Gymnasiernes undervisningsudgifter er omtrent de samme som i 2010, mens de videregående uddannelser har set en fremgang.
-Det betyder, at en mindre del af de samlede uddannelsesmidler går til erhvervsuddannelser i dag end i 2010. I takt med at flere unge er søgt imod de dyrere uddannelser, er erhvervsuddannelsernes andel af uddannelsesudgifterne faldet fra cirka 24 til cirka 18 procent.
-Der er store forskelle på, hvor meget forskellige uddannelser koster. Det koster for eksempel seks gange så meget at uddanne en akademiker som at uddanne en faglært.

DBU vil fortsat ikke møde russiske landshold

Af

-

13:15 - 27. september

Kasper Dolberg VM 2022 Qatar 2022 — Foto: Anders Kjærbye - DBUfoto

Selvom UEFA overvejer at inkludere russiske U17-hold i deres turneringer, fastholder DBU deres beslutning om, at danske fodboldlandshold ikke vil konkurrere mod Rusland.

Dette følger i kølvandet på UEFAs beslutning tirsdag om at overveje russiske U17-hold, der tidligere var blevet udelukket på grund af Ruslands indtrængen i Ukraine. DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer, bekræfter denne holdning:

– Vi kommer ikke til at se et dansk landshold stille op mod et russisk landshold – uanset alder. Det vil jeg gerne understrege. DBU’s holdning er den samme, som den hele tiden har været, siger Jakob Høyer.

Udskiftning på udviklingslandsholdet

Af

-

13:14 - 27. september

DHF Golden League handball — Foto: Lars Møller

Hvert år reviderer DanskHåndbold udviklingstruppen på henholdsvis herre- og kvindesiden. Igen i år er der udskiftninger i begge trupper, hvor nye spillere sluses ind, nogle rykkes op i A-landsholdstruppen, mens andre sluses ud af udviklingstrupperne igen.

I 2018 præsenterede DanskHåndbold og Team Danmark en udviklingsstrategi med formålet om at identificere fremtidens A-landsholdsspillere ved at koncentrere udviklingsmidlerne på en begrænset gruppe spillere. Den gruppe kaldes for udviklingstruppen, og hvert år revideres den på både kvinde- og herresiden.

På herresiden er to nye spillere blevet taget ind i truppen, nemlig bagspilleren Magnus Haubro fra Ribe-Esbjerg HH og stregspiller Thor Christensen fra Skanderborg AGF Håndbold. Desuden rykker både Simon Pytlick, Aaron Mensing og Thomas Arnoldsen op som en fast del af A-landsholdstruppen, mens Emil Lærke sluses ud af udviklingstruppen.

Simon S. Sørensen, der er ansvarlig for herrernes udviklingstrup, fortæller her lidt om ændringerne:

– Vi har, som vi plejer, evalueret truppen og blandt andet kigget på, hvor lang tid den enkelte spiller har været en del af truppen, og hvor de står lige nu i deres karriere. Det betyder, at vi nu skifter lidt ud igen og giver plads til to nye spillere i form af Magnus og Thor, der begge to har haft to rigtig flotte sæsoner sidste år. Begge spillere har tidligere være med omkring U-landsholdene og har de sidste par år udviklet sig rigtig godt i deres respektive klubber. Det skal de selvfølgelig forsætte med, og så håber vi, qua tilbuddene fra Team Danmark, at vi kan støtte yderligere op omkring den proces i deres videre udvikling, fortæller Simon Sørensen og tilføjer:

– I forhold til de fire spillere, der skiftes ud den anden vej, så er det kun positivt, at alle fire har fået debut på A-landsholdet, og to af dem desuden har fået slutrundedebut med A-landsholdet. Så de er alle rigtig godt på vej og fortsætter forhåbentlig bare deres flotte udvikling. Jeg er i hvert fald overbevist om, at vi kommer til at se meget mere til dem alle i fremtiden.

Herrernes udviklingstrup ser nu således ud:

Mads Lenbroch, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Mads Hoxer Hangaard, Aalborg Håndbold
Oskar Vind Rasmussen, GOG
Emil Madsen, GOG
Mathias Rex, GOG
Mikkel Løvkvist, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Joachim Lyng Als, GOG
Magnus Haubro, Ribe-Esbjerg HH
Thor Christensen, Skanderborg AGF Håndbold

Blot to ændringer på kvindesiden
På kvindesiden er der ikke lige så store udskiftninger i år. Her er det nemlig kun fløjspiller Elma Halilcevic, der rykkes fast op i A-landsholdstruppen og stregspiller Maria Lykkegaard, der afsluttes i udviklingstruppen.

– Jeg bliver altid glad på spillernes og dansk håndbolds vegne, når vi oplever succes med vores udviklingsstrategi. Og det er også med begejstring, at vi sender Elma og Maria videre på deres rejse. Elma er efterhånden blevet en fast del af A-landsholdet, og bliver ved med at imponere og udvikle sig. Maria har etableret sig i en klub, der spiller med i Champions League, og har efterhånden opnået en erfaring, der gør det til et helt naturligt skridt for hende, at træde ud af udviklingstruppen, og så fortsætter vi naturligvis dialogen med hende, fortæller Lars Jørgensen, der er ansvarlig for kvindernes udviklingstrup sideløbende med jobbet som assistenttræner for A-landsholdet.

Kvindernes udviklingstrup ser nu således ud:

Clara Skyum Thomsen, København Håndbold
Louise Bak Jensen, Aarhus United
Emma Ernst Gandrup, Skanderborg Håndbold
Julie Mathiesen Scaglione, Ikast Håndbold
Clara Bang, Skanderborg Håndbold
Alberte Ebler, Aarhus United
Clara Skøtt, København Håndbold

Om udviklingsstrategien
Udviklingsstrategien skaber muligheder for at støtte spillerne med kyndig vejledning fra DanskHåndbold og Team Danmarks eksperter. Ansvaret for udviklingen ligger hos spillerne selv, og vejledningen fra eksperter er et supplement til spillernes daglige arbejde ude i klubberne, hvor det primære udviklingsarbejde finder sted.

Fokus i projektet er på at arbejde med individuelle indsatser bakket op af Team Danmarks eksperter inden for eksempelvis fysisk træning, sportspsykologi, ernæring og karrierevejledning.

På herresiden er Emil Jakobsen, Nikolaj Læsø og Mathias Gidsel tidligere rykket videre fra udviklingstruppen og fast ind omkring A-landsholdet. På kvindesiden har Emma Friis, Ida Marie Dahl, Amalie Milling og Cecilie Brandt gjort det samme.

Fyns Politi sigter mand for 27 tilfælde af butikstyveri

Af

-

10:50 - 27. september

Retten i Odense Danmarks Domstole — Foto: Thomas Max - avisen.nu

Klokken 11 fremstiller anklagemyndigheden ved Fyns Politi en 40-årig mand i grundlovsforhør ved retten i Odense med begæring om varetægtsfængsling.

Manden sigtes for overtrædelse af straffelovens §276 omkring butikstyveri.

Manden er sigtet for i alt 27 tilfælde af butikstyveri til en samlet værdi af cirka 14.000 kroner.

– Butikstyveri er uacceptabelt og noget vi tager alvorligt, udtaler politikommissær ved Fyns Politi Søren Blomgren Wind-Hansen.

Trekantområdet og Bornholm skifter til vintertarif den 1. oktober

Af

-

21:08 - 26. september

Elkunder i Trekantområdet og på Bornholm får nye nettariffer, når TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst fra 1. oktober som planlagt skifter til vintertarif. Nettarifferne er generelt højere om vinteren, men i år er vintertariffen væsentligt lavere i forhold til sidste vinter, hvor energikrisen pressede priserne op.

Den 1. oktober går TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst som planlagt over til vintertarif.
Sidste efterår og vinter var energikrisen på sit højeste, hvilket også slog igennem på nettarifferne hos TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst. Når netselskaberne den 1. oktober igen går over til vintertarif, er prisen på et væsentligt lavere niveau.

-Vintertarifferne er højere end om sommeren, fordi der generelt er et højere elforbrug i den mørke og kolde årstid, blandt andet fordi vi alle tænder mere lys og mange bruger el til varmepumper. Fordi elpriserne på markedet har stabiliseret sig på et lavere niveau end sidste vinter, betyder det, at vi i år kan sætte vintertariffen lavere, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst.

TREFOR driver elnettet i Trekantområdet og på Bornholm, og nettariffen skal blandt andet dække omkostningerne til at transportere strømmen samt til drift, vedligehold og udbygning af nettet. Tarifferne bliver reguleret både sommer og vinter, og så er døgnet inddelt i flere ”priszoner”, med en pris i dagtimerne, den laveste pris om natten og den højeste pris i tidsrummet mellem klokken 17 og 21, hvor elforbruget er allerhøjst.

-Vi vil gerne motivere til, at man flytter sit elforbrug, hvis man har mulighed for det. For eksempel kan man vaske tøj og lade elbilen om natten, hvor tariffen er lav. Med den grønne omstilling stiger vores forbrug af strøm, og derfor er det væsentligt, at vi udnytter alle døgnets timer på elnettet i stedet for at forbruget klumper sig sammen i nogle få timer. Hvis vi udnytter elnettet bedre, bliver den grønne omstilling billigere, og det vil komme alle til gode, forklarer Per Sørensen.

Om tariffer

TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst skifter til vintertarif den 1. oktober, og ved årsskiftet er der tale om en mindre stigning af tariffen på grund af inflationsregulering. Den 1. april 2024 er det igen den lavere sommertarif, som træder i kraft.

Udover tariffen betaler den enkelte også for selve strømmen, der bliver brugt. Den pris afhænger af, hvilken aftale man har med sin elleverandør. Og elleverandøren afgør, hvordan tariffen fremgår af din regning.

Tarifferne er fastsat efter tarifmodel 3.0, som er godkendt af Forsyningstilsynet, og gælder for private forbrugere og mindre erhvervsvirksomheder. (C-kunder)

I år er der også lavere vintertariffer for B- og A-kunder, som er de større kunder, der er tilsluttet længere oppe i elsystemet.

3F: Hvad med rengøringsassistenterne?

Af

-

21:05 - 26. september

Hvis forhandlerne ved trepart overser rengørings- og serviceassistenter, så er det på grænsen til hykleri, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.

Regeringen har i dag indkaldt til trepartsforhandlinger om lønløft i den offentlige sektor, men nævner desværre ikke rengøringsassistenterne eller serviceassistenterne, selv om ordentlig rengøring er fundamentet for hele aktiviteten i den offentlige sektor.

Under Corona-krisen var rengøringsassistenterne samfundets helte, når de gik på arbejde og sørgede for, at de offentlige kontorer var rengjorte, så Corona-smitten ikke bredte sig mere end højst nødvendigt.

Men tre år er længe siden. Nu er rengøringsassistenterne helt glemt i regeringens løn-udspil, der i stedet fokuserer på mere i løn til sygeplejersker, social- og sundheds assistenter, pædagoger og fængselsbetjente.

-Jeg er forundret og ærgerlig, siger Lydia Callesen, der er formand for 3F’s offentlige gruppe, som organiserer omkring 8.000 rengøringsassistenten i den offentlige sektor.
Hvis man kigger på lønstrukturkomitéens rapport, så viser den, at mange af vores medlemmer halter bagefter på løn. Derfor ærgrer det mig, at regeringen ikke kigger den vej. Ordentlig rengøring er jo fundamentet for hele aktiviteten i den offentlige sektor, og det mener jeg bør afspejles i de kommende forhandlinger, siger Lydia Callesen.
-Vi hører, at regeringen taler om lokal løn som et redskab til rekruttering. Lokal løn fungerer ikke lige godt alle steder, så vi ser gerne en bedre lokal løn, for eksempel til vores rengøringsassistenter. Men hvis lokal løn bliver til, at arbejdsgiverne bare uddeler der, hvor de ser behovene, så tror jeg ikke på det, siger Lydia Callesen.

3F’s forbundsformand Henning Overgaard siger:

-I alle de år, jeg har været i 3F, har vi altid talt om vores rengøringsassistenter og serviceassistenter, men det er en svær dagsorden at komme igennem med. Der er rigtig mange, der ikke kigger på vores rengøringsassistenter og serviceassistenter som et fag, siger Henning Overgaard, der håber, regeringen kommer på bedre tanker.
-Vi går naturligvis konstruktivt til forhandlingerne og er nysgerrige på hvad regeringen konkret gerne vil. Vi vil spille ind med at regeringen – og især de mennesker på lønmodtagersiden, der skal sidde og forhandle – bør kigge nærmere ind i lønstrukturkomitéens rapport. Jeg håber, at de kommende trepartsforhandlinger vil betyde øget fokus ligeløn og ordentlig løn til de lavest lønnede, siger Henning Overgaard.
Hvis forhandlerne ved trepart overser rengørings- og serviceassistenter, så er det på grænsen til hykleri, da netop ligeløn og kvindefag har været hovedargument for lønstrukturkomitéen. Hvis man hæver lønniveauet for kun nogle faggrupper og ikke alle lavtlønnede, så skaber man mere ulighed i den offentlige sektor, hvilket jeg er stærk modstander af, siger 3F’s forbundsformand.

Højesteret dømmer Alka for vildledende markedsføring

Af

-

21:01 - 26. september

Højesteret har dømt forsikringsselskabet Alka for vildledende reklamer for bilforsikringer på tv og på Alkas YouTube-kanal. Bøden er på 16,9 millioner kroner.

Forsikringsselskabet Alka har overtrådt markedsføringslovens forbud mod vildledning og skal betale en bøde på 16,9 millioner kroner kroner. Det har Højesteret afgjort. Forbrugerombudsmanden politianmeldte i 2018 Alka.

Under sagens behandling fusionerede Alka med Tryg Forsikring.

Alka markedsførte i 2016 og 2017 bilforsikringer som prisfaste, hvis bilen fik en skade, selv om det fremgik af forsikringsbetingelserne, at prisen kunne ændres.

I betingelserne stod blandt andet: ”Vi kan ændre forsikringens pris og dækning med 14 dages varsel efter enhver anmeldt skade”. Desuden fremgik det, at forbrugere, der havde haft en skade, ville få udsat en ellers planmæssig årlig præmienedsættelse og forhøjet deres selvrisiko med 4.000 kr. i det efterfølgende år.

Alka markedsførte sine bilforsikringer i en reklamefilm på en lang række tv-kanaler og på YouTube. Her blev det blandt andet sagt: ”Hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op.”

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var reklamefilmen vildledende, da Alka havde en generel ændringsadgang i sine vilkår i tilfælde af skader, ligesom vilkårene gav visse andre prismæssige ulemper i tilfælde af en skade.

Højesteret skriver i dommen:

-Ts reklameudsagn er egnet til at give gennemsnitsforbrugeren indtryk af, at en skade ville være prisneutral for kunden, og at T dermed bl.a. ikke ville have mulighed for at forhøje præmien i tilfælde af en skade. Imidlertid havde T ifølge forsikringsvilkårene mulighed for at sætte præmien op efter en skade, og Højesteret finder derfor, at udsagnet i Ts reklamefilm om, at prisen ikke sættes op, hvis kunden får en skade, var vildledende, jf. markedsføringslovens § 5, stk. 1. Hertil kommer, at en skade ifølge forsikringsvilkårene i visse tilfælde ville medføre udsættelse af præmienedsættelse og forhøjelse af forsikringens selvrisiko. Højesteret finder, at reklamen i den foreliggende sammenhæng også for så vidt angår disse forhold er vildledende, og at der er tale om udeladelser af væsentlige oplysninger efter markedsføringslovens § 6, stk. 1.

-Det er efter det, der er anført ovenfor, uden betydning, om T efterfølgende undlod at bruge sin mulighed i forsikringsvilkårene for at forhøje prisen eller selvrisikoen efter en skade eller udsætte den årlige præmienedsættelse.

Byretten fandt i marts 2021, at Alka havde overtrådt markedsføringslovens forbud mod vildledning og idømte selskabet en bøde på 16,9 millioner kroner. I juni 2022 frifandt Østre Landsret forsikringsselskabet i samme sag. Efter indstilling fra Forbrugerombudsmanden ankede Rigsadvokaten dommen til Højesteret.

Fungerende forbrugerombudsmand, Andreas Weidemann, siger:

-Højesterets dom er vigtig for forsikringsaftaler, men vil også kunne få betydning for andre løbende forbrugeraftaler, for eksempel låneaftaler og abonnementsaftaler. Den understøtter vores opfattelse af, at markedsføringen af et produkt skal stemme overens med aftalevilkårene, fordi det er aftalevilkårene, som fastlægger produktets egenskaber. Man kan altså ikke markedsføre sine aftaler som prisfaste, hvis man i vilkårene har mulighed for at ændre prisen.

Lovgrundlag
Markedsføringslovens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

-En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.

Markedsføringslovens § 6, stk. 1, har følgende ordlyd:

-En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Lunt og stabilt efterårsvejr

Af

-

14:50 - 26. september

De næste par dage byder på lunt og stabilt vejr, dog kan det nordvestligste Jylland til tider bliver generet af en front, som ligger over Nordsøen.

Det lune efterårsvejr skyldes, at et stort og stabilt højtryk ligger over Østeuropa. Højtrykket tvinger lavtryk og fronter til at tage en bane ind over de Britiske Øer og videre nordpå, op over Norge, og sender samtidig lun luft fra kontinentet op over Danmark. Den lune sydlige strømning tager dog også en del tynde højtliggende cirrusskyer med sig, som ikke giver regn, men som vil skygge noget for solen.

Lavtryk presser på

Torsdag kan temperaturen kortvarigt komme op omkring 23 grader i det østlige Danmark, når et noget kraftigere lavtryk bevæger sig fra England mod nordøst til Vestnorge. Men lavtrykket har også held med at sende skyer ind over landet, og fredag følger spredt regn til især den sydøstlige del af landet.

Ingen ny privat fødeklinik i Kolding

Af

-

10:10 - 26. september