Politiet har foretaget endelig identifikation

Af

-

11:41 - 3. marts

Den afdøde, der torsdag blev fundet i Varde, er nu endeligt identificeret som den forsvundne Mads Ehmsen

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu endeligt identificeret den afdøde mand, der torsdag blev fundet i Varde Å. Der er tale om den 26-årige Mads Ehmsen fra Varde, der har været forsvundet siden den 23. januar. De pårørende er underrettet.

Politiet modtog torsdag klokken 12.59 en anmeldelse om, at der var fundet en død mand i Varde Å i området nær Dronning Margrethes Vej i Vardes centrum.

Området blev i går afsøgt for eventuelle genstande, der kan have betydning for sagen. Dette arbejde fortsætter i dag, hvor dykkere genoptog søgningen til formiddag.

En obduktionen fredag ventes at klarlægge dødsårsagen. Politiet har for nuværende ikke yderligere oplysninger om sagen.

Stjal bil i Fredericia: Nu modtager han straksdom

Af

Maj-Britt Andreassen

-

11:38 - 3. marts

0

Retten i Svendborg — Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 51-årig libanesisk statsborger, der har opholdt sig ulovligt i Danmark, fremstilles i dag i grundlovsforhør kl. 10.15 ved retten i Kolding mistænkt for bl.a. at have begået indbrud.

Den 51-årige mand blev omkring kl. 12.30 i Skærup anholdt i går under et forsøg på indbrud i en landejendom. Han nåede at flygte fra ejendommen, men blev fundet og anholdt efter cirka 10 minutter på en nærliggende tankstation.

Han blev ved anholdelsen fundet i besiddelse af en peberspray, og derfor er han også sigtet for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen. Han fremstilles herudover også for 1 forsøg på indbrud og for at have begået 1 indbrud.

Indbrudssag fra Fredericia
I går ved Retten i Kolding blev en 28-årig mand fra Fredericia fremstillet og dømt ved en straksdom for brugstyveri af en bil, for forsøg på indbrud i en villa i Fredericia og for indbrud i en anden villa i Fredericia. Den 28-årige erkendte samtlige forhold, og han modtog den straksdom på 3 måneders fængsel, som han blev idømt.

Den 28-årige er ved en anden dom den 23. februar 2023 blevet idømt en fængselsstraf på 3 måneder for indbrudstyveri, og han skal derfor afsone 6 måneders fængsel for blandt andet indbrudskriminalitet.

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklagerfuldmægtig Casper Tobias Nielsen

3F Transport: Aftalen sikrer reallønnen og fremtidens transport

Af

Mille Dyhrberg

-

06:07 - 3. marts

0

3f, fagligt fælles forbund — (Foto: AVISEN)

3F Transport og Dansk Industri har indgået forlig på transportområdet. Med forliget sikres reallønnen, der kommer store forbedringer på uddannelsesområdet, og der investeres i fremtidens transport

Den sidste underskrift er sat på ”Fællesoverenskomsten”, der omfatter havnearbejderne og en stor gruppe lagerarbejdere og chauffører på DI’s virksomheder. Forliget lægger linjen for hele normallønsområdet og en række andre overenskomster mellem 3F Transport og DI.

3F’erne på transportområdet har ønsket lønstigninger, der matcher stigninger i priserne, og vilkår, der kan sikre job og arbejdsliv i fremtiden. Den fornyede overenskomst favner ønskerne med sikring af reallønnen, øget frihed og store investeringer i uddannelse og en fremtid, hvor mere transportarbejde er faglært arbejde. 3F Transport vil især fremhæve tre punkter i den toårige aftale:

3.150 kroner mere i månedsløn

Stigninger i timelønnen på transportområdet betyder, at månedslønnen for en 37-timers arbejdsuge stiger mindst 2.450 kroner over de næste to år inklusive omlægningen fra 8 til 10 procent arbejdsgiverbetalt pension. Oven i kommer 700 kroner om måneden via forhøjelsen fra 7 til 9 procent til hver enkelt ansats særlige opsparing (fritvalgskonto). I alt giver det en direkte lønstigning på 3.150 kroner om måneden plus gennemslag på pension og feriepenge. 3F Transport forventer, at det indhenter tabt realløn i 2022 og sikrer reallønnen i 2023 og 2024.

Nye rettigheder og højere status til transportansatte

Ansatte på transportområdet får bedre muligheder for uddannelse som en del af deres ansættelsesforhold med henblik på at opnå status som faglærte. Det sker via løbende kompetenceafklaring, uddannelsesplaner og mulighed for at veksle seks ugers selvvalgt uddannelse til op til 14 ugers erhvervsuddannelse. Godtgørelse under uddannelse stiger fra 85 procent til 100 procent af lønnen. Det er en investering, der gavner både den ansattes muligheder i fremtidens arbejdsliv og virksomhedernes evne til omstilling for eksempel i forhold til overgang til grøn transport. Status som faglært giver 4,00 kroner ekstra i timeløn. Cirka 650 kroner mere i løn om måneden.

Satsning på unge og investeringer i fremtidens transport

3F Transport og DI har aftalt at sætte over tre millioner kroner om året af til yderligere indsats og kampagner for rekruttering til transportens uddannelser og arbejdspladser. Herunder i form af en forhøjelse af tilskuddet til lærlinges obligatoriske studietur på 1.000 kroner. Fra 3.500 kroner til 4.500 kroner.

Fra 2010 til 2020 er tilgangen til transportuddannelser steget fra cirka 500 om året til over 1.000.

Lærlinge på transportområdet får en stigning i lønnen på 4,5 procent per 1.marts 2023 og 3,5 procent per 1. marts 2024.

3F-forhandler: En pakke med investeringer i fremtidens transport

3F Transport kalder fornyelsen af overenskomsten: ”En solid pakke for de ansatte i fremtidens transport”.

– På transportområdet er reallønnen steget hvert år, siden finanskrisen var dybest i 2012. Det fik en brat ende med høj inflation og udhuling af reallønnen i 2022. Det får vi rettet op med en lønstigning på minimum 3.150 kroner om måneden over de næste to år. Med den lønstigning forventer vi, at transportansatte igen kan fylde det samme i kurven i supermarkedet, som de kunne for godt et år siden. Samtidig investerer vi sammen med arbejdsgiverne massivt i transportfagenes fremtid. Det er jeg meget, meget glad for, siger Jan Villadsen, der er formand for 3F Transport.

3F Transport fremhæver, at der modsat dystre prognoser i dag er 6.000 flere chauffører ansat på overenskomst, end da krisen og misbrug af udenlandske chauffører var størst fra 2009 til 2015. Det skyldes blandt andet 10 års intensiv kamp mod social dumping. Senest har 3F Transport indgået overenskomst for chauffører med onlinesupermarkedet nemlig.com. Samtidig er andelen af unge, der bliver optaget på en transportuddannelse som for eksempel lagerarbejder, godschauffør eller redder, steget fra 500 om året til over 1.000 på 10 år. Det har skabt et nyt og positivt behov for investeringer i fremtidens transport.

– I 3F Transport vil vi fremtiden. Arbejdsgiverne skriger efter faglært arbejdskraft, og derfor er det kun naturligt, at vi med denne overenskomst både sikrer bedre mulighed for uddannelse som en del af ansættelsesforholdet og sikrer et øget fokus på lærlinges vilkår. Jeg er særligt glad for, at 3F Transport og DI i en fælles investeringspakke afsætter 3 millioner kroner om året til at højne transportfagenes image og gør det attraktivt for nye, unge kolleger at søge ind i en branche med en fremtid. Jeg har en klar ambition om, at vi de kommende år endnu en gang fordobler tilgangen af unge, der vælger uddannelse til et job i transportbranchen, siger Jan Villadsen.

OK23: Transportforliget – satser og øvrige vigtige punkter:

Timeløn: Normaltimelønnen stiger 6,00 kroner per time 1. marts 2023 og 5,75 kroner per time 1. marts 2024. I alt 11,75 kroner.

Frit valg: Den særlige opsparing, der sikrer hver enkelt ansat frit valg mellem pension, frihed eller udbetaling som løn, hæves fra 7 til 9 procent af lønnen per 1. marts 2024. Der giver en direkte lønstigning på 2 procent eller mindst 700 kronerom måneden.

2 procent lønstigning via ændret pension: Per 1. juni 2023 indbetaler arbejdsgivere 10 procent af lønnen til pension i stedet for 8 procent. Ansattes indbetaling falder fra 4 til 2 procent af lønnen.

Genetillæg og overarbejdstillæg: Genetillæg stiger 4,5 procent 1. marts 2023 og 3,5 procent 1. marts 2024. Tillæg for overarbejde stiger 3,5 procent 1. marts 2023 og 3,0 procent 1. marts 2024.

Lærlinge: Lønnen til lærlinge hæves med 4,5 procent per 1.marts 2023 og med 3,5 procent per 1. marts 2024. Bidrag til lærlinges studietur stiger med 1.000 kroner. Tillidsrepræsentanten på hver enkelt arbejdsplads får hvert år per 1. marts mulighed for at forhandle lærlingenes løn.

Omlægning af arbejdstid: Fællesoverenskomstens regler om arbejdstid moderniseres i forhold til arbejde i weekenden, så alle ugens syv dage kan betragtes som normale arbejdsdage i forhold til placering af ugens fem arbejdsdage. Weekendarbejde skal varsles, og ansatte, der skal arbejde på weekenddage, får tillæg, der kan udbetales som løn eller veksles til fridage.

Mere uddannelse og bedre mulighed for at blive faglært: Ansatte på transportområdet får bedre muligheder for uddannelse som en del af deres ansættelsesforhold. Der skrues op for løbende kompetenceafklaring, uddannelsesplaner og muligheder for at blive faglært. Godtgørelse under uddannelse stiger fra 85 procent til 100 procent af lønnen. Ansatte og deres tillidsvalgte får ret til at vælge en uddannelsesrepræsentant.

Nye værktøjer til tillidsvalgte: Valggrundlag for tillidsrepræsentanter nedsættes til fem ansatte. Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden, og tillidsrepræsentanter får ret til at mødes med nyansatte kolleger.

Barsel/orlov: Far/medmor har fået øremærket yderligere 2 ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere 2 ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet modsat de 32 uger, som der er i dag.

3F kræver nye forhandlinger om bedre arbejdsmiljø

Af

Mille Dyhrberg

-

06:04 - 3. marts

0

Henning Overgaard, 3F, Kongres — Foto: AVISEN

En helt ny rapport fra Sundhedsstyrelsen afslører, at slidgigt og nakke- og lændesmerter hvert år koster omkring 7,3 millioner sygedage, hvilket svarer til omkring 30.000 fuldtidsstillinger.

Der skal sættes turbo på forhandlingerne for en aftale om et bedre arbejdsmiljø på landets arbejdspladser. Det mener 3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl, efter at have læst Sundhedsstyrelsens nye rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark 2022”.

– Rapporten viser, at der er brug for handling nu. Det koster samfundet milliarder af kroner, når folk bliver sygemeldt på grund af slidgigt, stress eller smerter i bevægeapparatet. Det er bydende nødvendigt, at vi forbedrer arbejdsmiljøet, så folk ikke bliver slidt ned, og det er dyrt for både sundhedsvæsenet, for arbejdsgiverne og for den enkelte, når folk må blive hjemme fra arbejdet på grund af sygdom – skabt af et dårligt arbejdsmiljø, siger Lene Krabbe Dahl, der er forbundssekretær i 3F.

Den nye rapport viser, at lænderyg-smerter er den sygdom, der medfører flest ekstra omkostninger i sundhedssektoren på hele 7,1 milliarder kroner årligt. Samtidig viser rapporten, at slidgigt samt nakke- og lændesmerter hvert år koster omkring 7,3 millioner sygedage, hvilket svarer til omkring 30.000 fuldtidsstillinger.

– Vi skal øjeblikkeligt have gang i de forhandlinger om et bedre arbejdsmiljø, som har ligget stille siden efteråret. Meget af sygefraværet opstår jo som følge af opskruet tempo, stress og dårligt arbejdsmiljø rundt omkring på landets arbejdspladser. Det skal vi have gjort noget ved nu, siger Lene Krabbe Dahl.

3F ønsker en ny og ambitiøs arbejdsmiljøaftale med en femårig national strategi for et godt ergonomisk arbejdsmiljø. En sådan strategi skal tilføre ny viden til arbejdspladserne om løsninger på at forebygge fysisk belastende arbejde med manglende pauser og begrænset indflydelse.

Derudover ønsker 3F også, at Arbejdstilsynet tilføres en permanent bevilling med flere ressourcer til at føre tilsyn med arbejdsmiljø på landets arbejdspladser og en styrket indsats for at reducere antallet af arbejdsulykker.

– Det er for 3F helt afgørende, at der så hurtigt som muligt bliver indgået en ny politisk aftale. Det er jeg helt sikker på, at beskæftigelsesministeren også kan se både fornuft og rimelighed i, siger Lene Krabbe Dahl.

DSB udsat for hackerangreb

Af

Patrick Viborg Andersen

-

22:09 - 2. marts

0

DSB har torsdag aften været udsat for et hackerangreb.

Tidligere torrsdag aften var DSBs hjemmeside nede, og de oplyser til TV 2, at det skyldtes et hackerangreb.

Hackerangrebet hævder Anonymous Sudan at stå på, skriver de på Telegram.

Togene holder stille mellem Odense og Nyborg

Af

Patrick Viborg Andersen

-

20:15 - 2. marts

0

Som følge af en personpåkørsel kører der ingen tog mellem Odense og Nyborg.

DSB skriver følgende:

– Vi afventer i skrivende stund yderligere informationer og vil derfor løbende opdatere denne side med informationer.

Føtex’ p-hus lukket mandag og tirsdag

Af

Mille Dyhrberg

-

20:02 - 2. marts

0

Føtex’ parkeringshus, Brostræde 7 i Kolding midtby, kan bruges af alle. Men mandag og tirsdag i uge 10 vil p-huset være lukket i forbindelse med asfaltarbejde på det nederste dæk, og byens gæster må midlertidigt finde andre steder at parkere.

På den mobilvenlige hjemmeside parkering.kolding.dk kan du få et overblik over kommunens p-pladser i midtbyen. Ved de fleste af p-pladserne kan du oven i købet se, om der er ledige pladser her og nu. De nærmeste alternativer til Føtex’ p-hus er:

– Riberdyb, Riberdyb 10A – 180 p-pladser, tre timers gratis parkering
– Holmsminde Vest, Kongebrogade 12A – 240 p-pladser med gratis parkering

Der sættes skilte op ved indkørslen til Brostræde om den midlertidige lukning af de 235 p-pladser i Føtex’ p-hus, så bilister ikke ved en fejl kører ind på den smalle vej, der ender blindt i busholdepladsen Klostergården.

Føtex’ parkeringshus har i alt 235 p-pladser med tre timers gratis parkering.

Flere tomme lejeboliger: Boligtomgangen stiger for første gang i mere end to år

Af

Redaktionen

-

18:00 - 2. marts

0

Lejligheder i Korskærparken — Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen

For første gang siden juli 2020 er tomgangen for private boliglejemål stigende landet over, og det tyder på, at usikre økonomiske tider gør det sværere at leje boliger ud. Stigningen skyldes formentligt, at danskerne tænker i andre boligløsninger, når pengene er små, lyder det fra EjendomDanmark.

Tomgangen, som beskriver omfanget af tomme lejemål, er steget med 0,6 procentpoint for den private boligudlejning i forhold til sidste kvartal. Det betyder, at den nu er på 3,8 procent, viser en ny opgørelse fra EjendomDanmark.

Stigningen kommer i kølvandet på en lang periode, hvor lejeboligernes fleksibilitet har givet danskerne tryghed i en økonomisk usikker tid med energikrise og inflation. Men med dette kvartals mærkbare stigning er boligtomgangen nu over den gennemsnitlige på 3,3 procent for perioden 2000-2023.

– Selvom et usikkert ejerboligmarked generelt set har fået flere til at søge mod privat boligudlejning, så har det nu også fået flere til at vælge andre boligløsninger i den private udlejningssektor, siger Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, og uddyber:

– Man rykker måske tættere sammen på de kvadratmeter, der er til rådighed. Der er naturligvis fortsat brug for de private udlejningsboliger, men det ser ud til, at usikre økonomiske tider kan gøre det sværere at leje ud.

Geografiske forskelle mellem by og land

Selvom flere lejeboliger står tomme i hele landet, danner der sig et klart billede af geografiske forskelle mellem by og land.

Det ses fx i Region Syddanmark, hvor boligtomgangen rammer 4,8 procent, hvilket er en stigning på 1,5 procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år. Alene indenfor det sidste kvartal er den steget med 0,9 procentpoint. I Region Midtjylland er boligtomgangen 6,6 procent.

Modsat er boligtomgangen i Region Hovedstaden, på trods af en lille stigning, fortsat lav på 2,4 procent.

Ifølge Morten Marott Larsen skyldes det blandt andet regionale forskelle på udbud og efterspørgsel:

– Befolkningen vokser, og særligt i de større byer betyder det en øget efterspørgsel og dermed et behov for flere boliger. Der er heldigvis blevet bygget meget, men nogle steder kan det lokalt betyde et større udbud, end hvad markedet på meget kort sigt kan absorbere. Men jeg er fortrøstningsfuld, så længe efterspørgslen fortsat er til stede.

De mindste boliger har den laveste tomgang

Der er dog fortsat stor efterspørgsel på de mindste boliglejemål. Det vil sige boliglejemål, der arealmæssigt er mindre end 75 kvadratmeter. Tomgangsprocenten for disse boliger er den laveste med sine 3,1 procent, og generelt ses det, at boligtomgangen bliver højere, jo større arealet er. For de største boliglejemål, over 150 kvadratmeter, er niveauet på 5,7 procent.

– Det handler om, at der er blevet bygget for få mindre boliger, og at de mindste boliger er billigere, og derfor ikke lige så let påvirkelige, når økonomien er trængt. De bliver måske faktisk endnu mere eftertragtede, siger Morten Marott Larsen.

Viljen, modet og evnen til forandring

Af

Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

-

16:00 - 2. marts

0

I sidste uges artikel ”Borgernes forandringskraft” skrev vi om nødvendigheden af en tilstrækkelig og vedholdende forandringskraft i samfundet og hos den enkelte borger for at skabe og gennemføre de nødvendige forandringer. Forudsætningen herfor er viljen, modet og evnen. Men hvordan skaber vi viljen, modet og evnen til denne forandringskraft? Det handler denne uges artikel om.

Viljen og modet før evnen

Viljen, modet og evnen til forandring hænger uløseligt sammen. De er på mange måder hinandens forudsætninger. Ingen af dem kommer af sig selv, og de skal læres, opøves, trænes og vedligeholdes.

Viljen, modet og evnen til forandring skal dannes som det allerførste, før selve forandringsprocessen for alvor sættes i gang. Viljen og modet kommer før evnen, for både viljen og modet skal være med til at motivere os til at udvikle den konkrete evne til at foretage den forandring, vi ønsker.

Viljen og modet udspringer af vores identitet, grundlæggende værdier, emotioner, følelser og tanker vedrørende forandringer. Viljen, modet og motivation til forandring styrkes også gennem en ægte medinddragelse af alle involverede samfundsborgere og aktører, så alle involverede føler et medejerskab til den kommende forandring, kan se sig selv i det og mærke, at de er blevet hørt.

Helt fra begyndelsen, og før selve forandringerne igangsættes, skal troen på den kommende forandring opbygges, styrkes og forankres hos den enkelte samfundsborger. Her er samfundsborgernes tillid til, at de valgte politikere kan lede os gennem forandringerne helt afgørende. Behovet for en markant styrkelse af tilliden til de politiske ledere og deres troværdighed har vi skrevet om i tidligere artikler. Det går også forud for forandringernes igangsættelse.

Evnen før handling

Vi taler om evnen før handling. For kvaliteten af de forandringer, som vi ønsker at gennemføre, afhænger fuldstændig af den ændrede adfærd, som vi som samfund og samfundsborgere igangsætter. Og kvaliteten af vores ændrede adfærd afhænger af vores evner hertil – vores kompetencer. Evnen til at gøre de rigtige ting, rigtigt og præcist på det helt rigtige tidspunkt. Før vi igangsætter de egentlige forandringer, skal de nødvendige kompetencer være på plads hos alle aktører i værdikæden, både hos politikerne, embedsværket, medierne, lederne, mellemlederne og medarbejderne/borgerne. De sidste er de vigtigste, for det er medarbejderne og borgerne, der skal bære forandringerne igennem og leve med dem.

Forud for hvert trin i forandringsprocessen skal de nødvendige kompetence opbygges og være tilstede. Derved sikres og styrkes forandringskraften.

Rækkefølgen og tiden er afgørende

Tidligere og igangværende forandringer i samfundet viser, at forandringsmetoden og rækkefølgende af iværksatte tiltag er afgørende for forandringernes succes. Mange forandringsprojekter, flere teoretikere taler om op til 75%, kuldsejler, fordi de overser rækkefølgens betydning og tager de i denne artikels først skitserede og afgørende elementer (Viljen, modet, troen og tilliden) for givet.

Som artiklens billede viser angribes mange forandringsprojekter af et forudindtaget tidspres, som foranlediger overspringshandlinger og en undervurdering af betydningen af først at bruge tilstrækkelig tid på at få viljen, modet, troen og tilliden til forandringen godt på plads fra begyndelsen.

Netop når tidspresset føles højest, er der god grund til – for et øjeblik – at genoverveje om den tilstrækkelige forandringskraft er på plads. Tiden til det er altid givet godt ud. For det er kun, hvis du under genovervejelsen bliver i tvivl, om forandringskraften holder, at du må stoppe op og styrke forandringskraften, før du går videre.

Forandringskraft som fag og tema

Når vi skriver og taler om forandringskraft og evnen til forandring, så er det jo i grunden hovedsagelig ledelse og selvledelse, som vi taler om. Nogen vil sikkert kalde det personlig ledelse og ledelse af andre.

Det ”at lede” sig selv og/eller andre er jo egentligt ret enkelt – nemlig at gøre noget eller få andre til at gøre noget, som man ellers ikke ville have gjort, bevidst eller ubevidst. Men det viser sig jo ofte i virkeligheden, at det ret enkle ikke er så simpelt endda. Specielt når forandringerne bliver italesat som store, historiske forandringer i Breaking News, helt ud af proportioner i forhold til den bestående kontekst.

Derfor bør ”Forandringskraft – Viljen, modet og evnen til forandring” indføres som et tværgående fag og tema i dannelsen og uddannelsen af alle samfundsborger, som livslang læring uanset position og ståsted i samfundet.

Allerbedst vil det være, hvis forandringskraften bliver en helt naturlig og indbygget del af samfundsborgernes hverdag og dagliglivet. En hverdag hvor nysgerrighed, kreativitet, og engagement i samfundsudviklingen sættes i fokus. En hverdag hvor kompetenceudvikling i viljen, modet, troen, tilliden og evnen til rettidige forandringer er i højsæde og indlejres i dagliglivet, både hos den enkelte samfundsborger og i fællesskabet.

Det allervigtigste er måske ikke kun at forstå, men også at udleve overbevisningen om, at for at vi kan leve det liv, som vi ønsker os – over tid, så bliver vi nødt til at forandre os i forhold til den foranderlige og dynamiske verden, som vi lever i, og de mennesker vi vælger at bygge vores samfund op sammen med.

Det afgørende er, om vi, som medspillere i skabelsen af vores fremadrettede meningsfulde liv, kan blive bedre i stand til rettidigt at se, høre og mærke forandringerne omkring os. Og hvor vi sætter fokus på de ting og forhold, som vi kan gøre noget ved, og som vi har indflydelse på, og som vi ønsker vores samfund bevæger sig henimod.

10 millioner til nyt elitecenter med solen i centrum

Af

Mille Dyhrberg

-

14:36 - 2. marts

0

Et nyt eliteforskningscenter under SDU Climate Cluster har en holistisk tilgang til solenergi. Centret vil ikke blot designe, bygge og udvikle papirstynde, bøjelige solcellepaneler, som kan sættes op på alverdens ting, men også kigge på, hvordan de implementeres i samfundet og hvordan forbrugerne bedre tager imod de nye løsninger.

– Store samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringerne kræver tværfaglige løsninger. Selvom jeg nu igennem mere end ti år har forsket i solceller, så er det første gang, at der har været mulighed for at inkludere alle fagområder, og det ser jeg virkelig frem til. Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet.

Sådan lyder det fra professor Morten Madsen. Han er koordinator for et nyt elitecenter under SDU Climate Cluster, som har modtaget 10 millioner kroner over de næste fire år. Centret har fået navnet SCC Elite Centre on Solar Energy Conversion and Storage (SOLEN), og som navnet indikerer, centrerer forskningen sig om at udvikle teknologier til at høste, lagre og bruge solenergi.

Solenergi udgør kun fire procent af verdens samlede strømproduktion

Solenenergi er helt essentiel, hvis vi skal forhindre en temperaturstigning på mere end de 2 grader, der har været verdens erklærede klimamål siden Paris-aftalen blev indgået i 2015. På kun tre timer bliver Jordens overflade bestrålet af Solen i et omfang, der svarer til verdens årlige energiforbrug. Men selvom solenergi er ét af de hurtigst voksende markeder inden for den grønne omstilling, så udgør den blot fire procent af verdens samlede strømproduktion.

– Og det skal vi have lavet om på. Vi har i flere år forsket i organiske solceller, som ikke blot er millimeter tynde, men også bæredygtige og kan designes i farve, fleksibilitet og også gennemsigtighed. På sigt kan vi udvinde strøm med solcellerne og derefter enten lagre den i superkondensatorer eller lave strømmen om til grøn brint, hvilket vi også er begyndt at forske i. På den måde passer teknologierne sammen og spiller direkte ind i Power-to-X, fortæller Morten Madsen.

En holistisk tilgang nødvendig
Organiske solceller, superkondensatorer, grøn brint og Power-to-X er alle termer, der ligger for enden af regeringens hockeystav-model, men selvom det måske er ingeniørerne og de naturfaglige og tekniske videnskaber, der skal udvikle løsningerne i forbindelse med klimaudfordringerne, så er ekspertise inden for humaniora og samfundsvidenskab nødvendig for at bringe løsninger i spil.

– Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet, f.eks. at få virksomheder til at investere i teknologien, men også at informere forbrugerne om de nye teknologier, så vi kan få minimeret evt. barrierer og få dem implementeret i dagligdagen, siger Morten Madsen.

Professoren mener, at en holistisk tilgang er vigtig i forhold til at håndtere klimaændringer, fordi den anerkender, at klimaændringer er et komplekst og indbyrdes forbundet problem, som påvirker forskellige aspekter af vores liv, herunder miljøet, økonomien og sociale systemer.

– En tværfaglig tilgang med involvering af forskere fra flere fakulteter er med til at sikre, at vores bestræbelser på at afbøde og tilpasse os klimaændringer er omfattende, velkoordinerede og gensidigt forstærkende, hvilket i sidste ende fører til mere effektive og bæredygtige resultater.

Som eksempler nævner Morten Madsen, at det er vigtigt med modeller for miljøaspekterne i forbindelse med fremstilling og genanvendelse af solceller.

– Vi bryster os jo af, at solenergi er grøn energi, men i den sammenhæng er det også vigtigt at have sig for øje, hvorvidt der er miljøbelastning i forbindelse med fremstillingen af dem. Hvor kommer materialerne fra? Af hvem og hvordan bliver de fremstillet?

KOLDING

Politiet har foretaget endelig identifikation

Stjal bil i Fredericia: Nu modtager han straksdom

3F Transport: Aftalen sikrer reallønnen og fremtidens transport

3F kræver nye forhandlinger om bedre arbejdsmiljø

DSB udsat for hackerangreb

Togene holder stille mellem Odense og Nyborg

Føtex’ p-hus lukket mandag og tirsdag

Flere tomme lejeboliger: Boligtomgangen stiger for første gang i mere end to år

Viljen, modet og evnen til forandring

10 millioner til nyt elitecenter med solen i centrum

Mand kendt skyldig i sprængning af hæveautomat og trussel ved Billund...

Varsel om kraftig regn og risiko for oversvømmelser

22-årig mand fængslet efter knivstik mod politibetjent i Kolding

Millionløft til turismen i Kolding

Politibetjent ramt af knivstik

Spirituspåvirket bilist fik sin bil beslaglagt efter baglæns påkørsel

Uheld på E45 skaber lange køer mellem Kolding og Vejle

Politiet: Intet grundlovsforhør efter biljagt i Kolding og Fredericia

Bil væltede om på hovedet i Kolding – kvinde slap umiddelbart uden skader

Vanvidsbiljagt gennem Kolding og Fredericia