Læg mobilen – politiet holder ekstra øje

0
Foto: Rådet for Sikker Trafik

I denne uge sætter politiet ind med kontroller af uopmærksomme trafikanter. Det er der brug for, hvis man spørger bilisterne. Over halvdelen af dem oplever uopmærksomhed på vejene som et stigende problem, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

En hånd på rattet og den anden på mobilen samtidig med at bilisten læser og skriver beskeder med 50, 80 eller 110 km/t. Det er desværre ikke et særsyn i trafikken.

I en nylig undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer hver 7. bilist, at vedkommende meget ofte, ofte eller en gang imellem benytter håndholdt mobil bag rattet, når de kører i trafikken.

Derfor sætter politiet i den kommende uge ind med øget fokus på uopmærksomme trafikanter.

– Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter og skyld i mange ulykker. Derfor er det vigtigt, at alle som bevæger sig rundt i trafikken, også holder fokus på netop trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden. For at forebygge ulykker på grund af uopmærksomhed eller manglende orientering sætter politiet ind med kontrol i den kommende uge, siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Bilister: Et stigende problem
Politiet kontrol sker samtidig med at Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og 59 kommuner i de her uger gennemfører en landsdækkende kampagne mod uopmærksomhed i trafikken.

Og spørger man bilisterne, så er der brug for fokus på området. 53 % af bilisterne mener, at uopmærksomhed i trafikken er et stigende problem. Det viser en undersøgelse blandt 1.526 bilister, som Rådet for Sikker Trafik gennemførte i 2022.

Selv om flere og flere bilister over årene har lagt den håndholdte mobil fra sig, så er der stadig meget, der kan tage vores opmærksomhed.

Det kan fx være samtaler via håndfri mobil, som man skal koncentrere sig meget om at være med i. Det kan også være beskeder og opkald på et smartwatch, information på bilens touch- og infoskærm eller at man vil skifte lydbøger og podcast under kørslen. Alt sammen ting som betyder, at man er mentalt fraværende og ikke har øjnene på vejen.

– Selv om køretiden opleves som spildtid, hvor man gerne vil underholdes, så kræver det vores fulde opmærksomhed og sunde fornuft at være i trafikken, så flere kan komme sikkert hjem til dem, de elsker. Uheld sker ofte på et splitsekund, hvor man mindst forventer det, og skaderne kan blive voldsomme, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Fakta: Undersøgelser med REGIONALE TAL:

Så mange bilister bruger meget ofte, ofte eller engang i mellem håndholdt mobil under kørslen (fordelt på politikredse):

København og Bornholm: 17 %
Københavns Vestegn: 19 %
Nordsjælland: 12 %
Midt- og Vestsjælland: 13 %
Sydsjælland og Lolland-Falster: 11 %
Fyn: 12 %
Midt- og Vestjylland: 13 %
Sydøstjylland: 15 %
Syd- og Sønderjylland: 18 %
Nordjylland: 14 %
Østjylland: 13 %
Gennemsnit: 14 %

Fælles indsats får flere på fuldtid

0
(Foto: AVISEN)

Dialog, inddragelse og lokale løsninger. De værktøjer kan være med til at få flere kommunalt ansatte til at arbejde mere. Det viser midtvejsevaluering af det omfattende fuldtidsprojekt En Fremtid med Fuldtid.

For at sikre, at vi har medarbejdere nok til fremtidens kernevelfærd, skal flere kommunale medarbejdere arbejde flere timer, end de gør i dag. Det er blandt andet en af de erkendelser, der ligger bag projektet En Fremtid med Fuldtid. Projektet er en fælles indsats mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, der blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2018, og som tæt på halvdelen af landets kommuner er med i.

Og indsatsen betaler sig – kommunerne er lykkedes med at få flere medarbejdere op på fuldtid. Midtvejsevalueringen for projektet viser, at 26 procent af de kommunale medarbejdere inden for ældre-, social-, rengørings- og det pædagogiske område i dag arbejder fuldtid. Hvorimod, at det i maj 2018 kun var 23,7 procent.

Ekstra timer kan ofte lette arbejdspresset

Evalueringen viser også, at en af de store barrierer for at gå op i tid for medarbejderne er, at de frygter, at det vil være for hårdt med ekstra timer. Samtidig viser evalueringen dog også, at dem, som er gået op i tid, faktisk oplever, at det ofte letter arbejdspresset.

– Den helt afgørende nøgle til at lykkes med at få flere op i tid er, at man lytter til medarbejderne. De har en berettiget bekymring for, om de kan holde til flere timer, fordi de i forvejen løber alt for stærkt. Men faktisk er vores erfaring fra fuldtidsprojektet, at de, som går op i tid, oplever et bedre arbejdsmiljø. For med flere timer giver de sig selv og hinanden flere kolleger, de når bedre at udføre deres arbejdsopgaver, og de skal ikke gå hjem med ondt i maven, fordi de ikke har nået at tage sig af de mennesker, de er ansat til at drage omsorg for,´+ siger formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib.

Ud over at medarbejderne får flere faste kollegaer, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet, oplever borgerne også en bedre velfærd som resultat af fuldtidsindsatsen. Borgerne møder i højere grad de samme medarbejdere, færre vikarer og mere uddannet personale – alt sammen noget, som er med til at skabe tryghed.

Prøvehandlinger giver flere mod på at gå op i tid

Projektet har også bidraget til, at antallet af medarbejdere, der arbejder mellem 31 og 36 timer, er steget med 7.500 siden 2018. Det skyldes blandt andet, at man har arbejdet med prøvehandlinger på de næsten 200 arbejdspladser, som har været en del af projektet. Det kan fx være ”drømmeskemaer”, hvor medarbejderne deltager i vagtplanlægningen, eller forbedret struktur i arbejdsopgaverne, som sikrer jævn opgavefordeling, hvor spidsbelastningstidspunkter undgås.

Kendetegnet ved prøvehandlingerne er, at de er midlertidige. Det har vist sig at øge modet hos langt de fleste medarbejdere til at afprøve en arbejdsuge med flere timer – og når først de har prøvet at gå op i tid, vil langt de fleste gerne fortsætte med det højere timetal.

– Det er rigtig godt, at vi nu kan se, at indsatsen bærer frugt. Vi er meget stolte af, at vi i samarbejde med kommunerne har fundet nogle metoder og løsninger til at ændre den deltidskultur, der i årtier har præget det kommunale arbejdsmarked. Vi kan se, at det virker godt, når der etableres løsninger, som imødekommer, at den enkelte fx ikke skal møde ind flere dage eller tage flere weekendvagter, men at de kan få flere timer de dage, hvor de er på arbejdspladsen i forvejen, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Både han og Mona Striib glæder sig over potentialet i at udbrede de mange gode erfaringer.

– Vi er ikke i mål – vi har hele tiden vidst, at det ville blive et langt, sejt træk, når kultur og indgroet praksis skal ændres, og derfor fortsætter vi selvfølgelig arbejdet og har stort fokus på at få udbredt de gode løsninger og erfaringer, der er udviklet i fuldtidsindsatsen indtil videre, siger Michael Ziegler.

For Mona Striib er det afgørende, at det fortsat er muligt for den enkelte at arbejde deltid:

– Vi skal gøre det til normen at arbejde fuldtid. Men alle kan opleve tidspunkter i tilværelsen, hvor de kan få behov for deltid. Det skal vi værne om, at man fortsat har mulighed for, siger hun.

Mange af de mest udsatte unge tabes af uddannelsessystemet allerede som 18-årige

0

De mest udsatte 25-årige havde allerede en lav uddannelsesaktivitet, da de var 18 år, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen viser også, at gruppen i gennemsnit har været uden job og uddannelse i 61 måneder af deres ungdom.

43.000 unge er uden job og uddannelse, men nogle er længere væk fra uddannelse og beskæftigelse end andre.

I en ny analyse undersøger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i hvor høj grad 25-årige uden uddannelse har været uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i løbet af deres ungdom (15-24 år).

Analysen er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og fokuserer på de 10.150 25-årige, der per september 2022 stod uden anden uddannelse end grundskolen.

Den fjerdedel af de 25-årige, der har tilbragt flest måneder på sidelinjen, har i gennemsnit være uden job eller uddannelse i 61 måneder – svarende til halvdelen af tiden – fra de var 15 til 24 år.

Analysen viser også, at den samme gruppe af unge hurtigt bliver tabt af uddannelsessystemet efter grundskolen. Som 18-årige er deres gennemsnitlige uddannelsesaktivitet faldet til 35 procent af året. Det svarer til, at cirka to ud af tre af de unge fra den tunge gruppe ikke er i uddannelse som 18-årige.

Som 20-årige er deres uddannelsesaktivitet faldet til 13 procent af året.

– De unge, der har allermest brug for støtte og hjælp ryger ret hurtigt ud af uddannelsessystemet efter grundskolen. Det er almindeligt kendt, at 43.000 unge er uden job og uddannelse, men det er overraskende, at vi taber mange af dem så tidligt, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi har et problem med, at for få unge har en god skolegang, og at for mange forlader folkeskolen uden at få en ordentlig vejledning,” siger Emilie Agner Damm.

– Der er heldigvis bred politisk fokus på at hjælpe den her gruppe af unge, og regeringen har foreslået at investere i målrettede læringsforløb til de fagligt svageste elever i folkeskolen og en mere praktisk skole. Men det hjælper ikke alle dem, der har forladt grundskolen. For mange er FGU, den forberedende grunduddannelse, en rigtig god vej videre. Derfor bør regeringen også prioritere flere midler til netop FGU’en, hvis de mener det seriøst, at de vil hjælpe de unge, siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner

  • Ufaglærte 25-årige har i gennemsnit hverken været i job eller i gang med en uddannelse i 42 måneder i løbet af de seneste 10 år. Det svarer til 3,5 år eller lidt mere end en tredjedel af perioden. Til sammenligning har 25-årige med uddannelse haft 10-18 måneder uden job og uddannelse.
  • Den tungeste gruppe bliver tabt tidligt. Den fjerdedel af de ufaglærte 25-årige, der har været længst tiden uden job og uddannelse i deres ungdom, er således stort set uden både job og uddannelse allerede som 20-årige.
  • For en stor del af de unge ufaglærte har uddannelsessystemet, som vi kender det, ikke givet dem de nødvendige forudsætninger for at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor fornuftigt at tænke i nye ungdomsuddannelser, der hjælper denne gruppe unge bedre på vej. Det kunne f.eks. være med en styrkelse af den forberedende grunduddannelse (FGU) og den højere praktiske eksamen (HPX), som Reformkommissionen foreslår.

SF: Nu får flere mulighed for at bo i centrum af Vamdrup

0
Foto: AVISEN

En ny aftale er netop vedtaget i Folketinget. Og der er både penge og dispensation på vej i Vamdrups retning, og som skal bidrage til at udvikle bymidten. Det oplyser SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen.

Aftalen betyder, at Vamdrup både får penge, der kan bidrage til at omdanne bymidten, men også en dispensation, hvor man kan omdanne erhvervsmål i stueetagen til boliger, selvom stueetagen ifølge lokalplanen skal bruges til erhverv.

Det glæder Karina Lorentzen:

– Det er ret afgørende for at fastholde bosætning og butikker, at der også er lokale mødesteder og attraktive bykerner i mindre byer. Derfor er jeg glad for, at vi laver en ordning, hvor vi giver muligheder for at skabe det. Om det virker, bliver spændende at følge, men det er i hvert fald et forsøg på at give bedre betingelser, forklarer hun.

Det hele sker som en udmøntning af aftalen om frie bymidter. Her får byer mulighed for at kunne dispensere fra eksisterende lovgivning, for at forsøge at skabe mere liv i de mindre byer.

– Det er et forsøg, hvor vi giver Kolding kommune mulighed for at må afvige fra lokalplanerne, så flere kan få lov at bo i midtbyen i Vamdrup. Det betyder, at området bliver mere attraktivt både at drive erhverv i, men også at opholde sig i, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, landdistriktsordfører, som selv har forhandlet aftalen.

– Med aftalen ønsker vi at sparke liv i bymidterne i de mindre byer, forklarer hun.

Forsøget med frie bymidter er planlagt til at blive vedtaget ved lov i februar 2024. Forsøgsperioden starter 1. juli 2024 og skal vare frem til 2029, hvor forsøgshjemlerne udløber.

Transportvirksomhed med opråb om farligt kryds

0

Ø.S.G. A/S ligger på Eurpopavej i Taulov. I krydset ved Europavej / Skærbækvej. På daglig basis opstår der farlige situationer med lastbiler og cyklister. Adm. direktør Henrik Herum frygter, at der en dag sker en tragisk ulykke på stedet, hvis der ikke gøres noget.

Transport og logistikvirksomheden Ø.S.G. A/S kører med gods og fragt. Virksomheden holder til dagligt til på Europavej 17, og skal selvsagt ud mange gange dagligt med lastbiler. Direktør Henrik Herum oplever i den henseende på daglig basis farlige situationer næsten udenfor deres egen matrikel.

– Vi har et har voldsomt problem. vi har 200 passeringer hver dag i den her regulering på Europavej, jeg kommer selv forbi fire gange om dagen, to gange har jeg observeret, hvor en cyklist var på vej under en lastbil, da chaufføren ville svinge til højre og en cyklist fra højre kørte direkte ud foran. Han skal ikke holde tilbage for nogen, men der opstår råben og skrigen, der skete ingen personskade, men det var tæt på. Det undrer mig, at man egentlig kan tillade, at man kommer kørende modsat trafikretningen som cyklist. Der er ingen lysregulering for dem, og jeg er sikker på, at det går galt, da jeg har observeret det to gange nu, den ene gang lidt værre end den anden, men jeg er overbevidst om, at hvis det ikke ændrer sig, så koster det menneskeliv, siger Henrik Herum.

Ude ved krydset står Henrik Herum og fortæller, hvad der konkret er galt, hvis man spørger ham.

– Hvis du kommer fra Europavej og kører opad har vi en svingebil og en cyklistregulering, der viser, at der er rødt, når der grønt for svingebilen, men fra højre side kan cyklister køre igennem, da de ikke skal holde tilbage. Ved grøn pil for køretøj vil han ikke holde øje med cyklister fra højre – det er muligt, de har ret, men jeg har observeret det to gange nu. Det samme gælder på den anden side med grøn svingepil til højre. Cyklisterne inde fra Fredericia har rødt lys, de skal holde tilbage for, men modkørende kan bare køre. I min verden skal der gøres noget, og det ufatteligt hurtigt, siger Herum.

Den administrerende direktør har særligt én stor frygt: At en af hans chauffører bliver impliceret i et uheld i krydset. Han frygter det værste kommer til at ske.

– Det er noget af det største mareridt, vi har da, vi har blinde vinkler i bilerne, så vi er afhængige af, at man er på dupperne og vi er afhængig af den bløde trafikant tænker over, hvor farligt det er. Man skal tænke sig rigtig godt om, slutter Henrik Herum.

Gudmundsson: Jeg sagde, vi kunne vinde

0

Det kom ikke som en overraskelse for FHK-træner Gudmundur Gudmundsson, at fredericianerne vandt 37-34 på udebane mod GOG. Faktisk sagde han inden kampen til spillerne, at de skulle tro på, at de kunne vinde.

Tro kan flytte bjerge er der ordsprog, der hedder.

FHK har ikke vundet på udebane mod GOG i mange, mange år. Det lykkedes søndag aften i Gudme, og det var derfor en FHK-trup med stolthed, der gik ud ad omklædningsrummet.

– Hele holdet spillede fantastisk. Det startede godt i forsvaret og vi fik lavet mange kontramål, og det var en del af strategien at løbe kontra. jeg er glad for, at vi spillede seks mod seks godt, og spillede klogt og gav os god tid til at spille disciplineret. Vi spillede for hinanden. Til sidst var vi undertal, og stjal to bolde. Det var meget hektisk, men vi spillede klogt og trak tiden så meget vi kunne, og det er en meget positiv udvikling. Jeg har været i den situation før, hvor vi har smidt det til sidst, og det var et store skridt vi tog på udebane, sagde Gudmundsson efter kampen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

De fleste var overraskede. Der var euforiske scener blandt de medrejsende fans, som ikke har prøvet at vinde på Sydfyn før. Det samme gjalt den ene holdleder Klaus Bernhardt, som heller ikke kunne huske, hvornår FHK sidst har vundet på de kanter. Det gjorde, at sejren for mange var overraskende, men ikke for Gudmundur Gudmundsson. 

– Jeg sagde til spillerne, at vi skal tro på, at vi kan vinde – det kan du bare spørge dem om. Vi havde talt om, at vi skulle vinde og ikke kunne bruge andet end en sejr, jeg er glad, men jeg er ikke overrasket, forklarede Gudmundsson.

I stedet for at komme ind og “gøre det så godt som muligt”, har Gudmundur Gudmundsson i stedet valgt at være klar i mælet: Han vil vinde hver kamp, og det rykker holdet, mener han.

– Jeg tror, det er vigtigt, at går ind til kampen med sådan en tilgang. Det var som vi talte om, at vi skal tro på, at vi kan slå alle hold, sagde Gudmundur Gudmundsson.

adp-as.dk

Den islandske FHK-træner kan nu se frem mod en kamp igen allerede på onsdag, hvor KIF Kolding venter.

– Det bliver hårdt, da kampen mod GOG var meget svær og intens, så det kostede masser af energi, så nu skal vi kigge på, hvordan det set ud, sluttede Gudmundur Gudmundsson.

Sikkert er det, at Gudmundsson ikke har Jonas Langerhuus til rådighed i kampen mod KIF Kolding, da han døjer med en lægskade. Til gengæld er det uvist om Thorsten Fries er med, da han har døjet med en hovedskade, som han pådrog sig i hjemmekampen mod Ribe-Esbjerg for et par uger siden.

Nanna Ditzels univers udstilles på Trapholt

0

Nanna Ditzel er en af de største danske designere i det 20. århundrede. For første gang nogensinde udfoldes hendes univers af inspiration og idéer, når Trapholt præsenterer hendes samlede værker i en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smykker og totalinstallationer.

Nanna Ditzel kombinerede en gedigen håndværksmæssig tilgang med kunstnerisk og kulturel inspiration. Hun skabte derved unikke og universelle designikoner. Når man oplever Ditzels design og sanser sammenhængen mellem håndværk og inspiration, forstår man, at det nye ikke opstår, når man hovedløst gentager det kendte, men når man nysgerrigt lader sig inspirere til at udfordre det eksisterende fra mangfoldige og overraskende kilder.

– Hun en af de største designere i det 20. århundrede, og hun har skabt møbler, tekstil, brugskunst, smykker og er meget optaget af de genstande, der er nær vores krop, og derfor begrænser hun sig ikke kun til møbler som andre danske designere kan begrænse sig til fra den tidsperiode. nærheden i smykkerne og tekstilerne går hun op i, og spænder bredt og dybt, og har sat aftryk med ikoniske designgenstande, siger samlingsinspektør på Trapholt, Sara Staunsager og fortsætter:

– Man kan sige, at vi på Trapholt har koncept med store designudstillinger, projektet startede i 2017-18 med en mindre præsentation. Det var en afgrænset udstilling for at se om der var interesse for det, men også for at se om der er gods og materiale i det og se hvordan vi kan bruge hende i dag. vi vil ikke bekræfte designhistorien, og det kunne vi nikke ja til – gæsterne vil se mere og vi vil bedrive forskningen

– Jeg sidder faktisk i hendes sidste trappelandskab, det hedder caféinteniør til en udstilling på design udstilling Danmark. Konceptet startede fra Nanna og Jørgen Ditzel fra 1952, da de sad en aften og talte arbejde. de talte om de mange ben i deres hjem og stillede sig på spisebordet og fik et andet perspektiv, der oppefra. Der er over 50 ben. I 1952 var de inviteret til at lave en eksperimentel udstilling, da der var noget med de ben og lavede et trapperum der har den her plateau form og skabte en dagligstue, da indretningen er efter det, og laver runde cirkulære baljeformede møbler uden bund så man kan smide benene op. Det er en meget fotoristisk udstilling, og Nanna arbejder fortsat med de her trapperum i hele hendes karriere. Jørgen døde efter kort tids sygdom i 1961, og i ’62 fortsatte hun med det og sluttede med det i 2002 med det her.

– Det her interiør er formet som en lagkagesnitte. Hun fortæller selv, at hun er inspireret af rundetårnet og den trappeformation, og det kun er loftet / Trapholts loft, der er med til at rummet ikke bare fortsætter i det uendelige, da det kom op og ned og det hun vil med det er, at vi skal kunne sidde med dem vi er sammen med, men også sidde her selv. Det er tanker, som hun gør sig tilbage i 1952, som er meget fremtidsnære, fordi vi kan se, når vi kigger ud på træterrasserne derhjemme og se hvordan vi bygger dem med nichéformationer hvor man sidder og hygger sig, men vi kan også se det i det offentlige rum på fx biblioteker, eller på Israels Plads i København eller ved Dokken i Aarhus

– Det andet element i trappelandskabet er, at man slipper kroppen lidt mere fri, da det er med den rigtige måde at sidde på. Vi skal ligge lidt mere ned og prøve at være mere fleksible og mobile. det med at ligge ned i hinandens selskab gjorde de sig tanker om i 1952. I dag i dagligstuen har man flydessofaer og ligger ned i hinandens selskab, så på den måde har hun et fremtidssyn man kan tage med, og derfor er hun stadig relevant i dag

Det har dog ikke været lige til at lave trapperummene. Eksempelvis har Trapholt fået ekstern hjælp.

– Vi har valgt grebet og præsentere langt de fleste af hendes trapperum, og ved nogen er det svært at genskabe, og vi har været heldige at familien har mange elementer. Vi kan ikke bare bruge de ældre møbler., da de ikke kan holde til at der kommer så mange gæster, som kommer og prøver. Det første trapperum i bjerglandskab i tyrkisk har vi samarbejdet med Fredericia Furniture om, og de har sat møblerne i produktion kun til Trapholt – en lænestol har de selv lavet i en limited edition – ellers er resten kun til os på Trapholt, slutter Sara Staunager.

Udstillingen fejrer, at Nanna Ditzel i 2023 ville være blevet 100 år og bliver den mest omfangsrige udstilling om hende til dato. Det er historien om, hvordan man kan udfolde og udvikle sig, hvis man er i føling med den inspiration, som kunsten, kulturen, naturen og hverdagen tilbyder.

Historisk FHK-sejr mod GOG

0

Fredericia Håndboldklub gjorde noget, de ikke har gjort i mange år: De besejrede GOG på udebane med cifrene 37-34.

GOG valgte i september at afskedige deres nye cheftræner Ian Marko Fog fra trænerpositionen. Som erstatning en trio bestående af kendte håndboldnavne som Kasper Jørgensen, Thomas Brandt og Mikkel Voigt indsat i en midlertidig rolle. De skal bære fynboerne gennem resten af den foreløbige tumultagtige sæson.

Trænerændringen har utvivlsomt givet GOG en smule momentum tilbage, men der var tydelige tegn på usikkerhed i deres spil igen i dag, hvor FHK løb med sejren. FHK leverede målene, når GOG var usikre. Bolde blev hurtigt opfanget eller kastet frem fra hænderne af Sebastian Frandsen i FHK-målet, når han gang på gang pillede fynboernes forsøg.

Foran 1.678 forventningsfulde tilskuere udspillede sig en forestilling, der nærmest kan beskrives som chokerende. FHK, med en dynamik og intensitet, der mindede om GOG i deres storhedstid, satte tidligt dagsordenen. Men blandt mange stærke præstationer skilte især én spiller sig ud: Målmanden Sebastian Frandsen.

Frandsen, med sin imponerende højde, var en veritabel mur i målet for FHK. Hans præstationer i de første minutter var nærmest overjordiske. Efter kun 11 minutters spil viste måltavlen en overvældende 10-5 fordel til FHK, hvilket tydeligt viste deres overlegne taktik og udførelse. De udnyttede enhver given mulighed og omsatte den til mål. FHKs velspillende offensiv blev leveret af flere spillere, blandt andet Kristian Stoklund og Anders Kragh Martinussen.

GOG, i erkendelse af at de var under pres, forlangte på en timeout. Herefter fandt de en smule fodfæste og formåede at reducere føringen til 11-7. Men FHK’s energi og taktiske snilde betød, at GOG’s opblussen kun var kortvarig. Til trods for en stærk periode fra GOG, som bragte dem ind på en 12-10 score, formåede FHK at sætte en dæmper på GOG’s momentum. Midt i denne nervepirrende halvleg, med stillingen 14-11 til FHK, oplevede GOG endnu en nedtur ved at misse deres tredje straffekast.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Resten af første halvleg var domineret af GOG, men dommerne skabte forviklinger. FHK-lejren udtrykte stor utilfredshed med en episode i det 26. minut, hvor Reinier Taboada blev udvist efter at have modtaget en bold fra en GOG-spiller på bænken. Dette blev vurderet som en hindring for en kontramulighed. Samtidig begyndte FHK at misse chancer over for Tobias Thulin i GOG-målet, hvilket resulterede i en pausestilling på 17-17.

Anden halvleg var et konstant trækspil. De to hold skiftedes til at have momentum, men ingen af dem kunne distancere sig. 22-21 viste måltavlen efter 37 minutter til GOGs fordel, og ti minutter senere stod det 29-29.

Den tætte kamp fortsatte. Gudmundur Gudmundsson havde løbende rokeret blandt spillerne hos GOG. Eksempelvis var Nikolaj A. Nielsen og Sebastian Henneberg på banen midt i anden halvleg. I kampens slutfase trådte Evgeni Pevnov igen ind, men det var en af de mere etablerede spillere, der blev afgørende.

Efter en første halvleg fyldt med højspændt drama stod det 17-17. Anden halvleg fortsatte i samme højtempo-rille, hvor begge hold leverede en spektakulær præstation. Ingen af dem formåede dog at tage en afgørende ledelse, hvilket kulminerede i en uhyre tæt og ubeslutsom slutning.

adp-as.dk

Men det var i disse afgørende øjeblikke, at spillere som Kristian Stoklund og Martin Bisgaard for FHK virkelig trådte i karakter, og med deres mål sikrede en skelsættende sejr for deres klub.

Med sejren på 37-34 skrev FHK historie ved at vinde på Sydfyn for første gang i en menneskealder. Historikken viser, at FHK tidligere har spillet uafgjort mod GOG på udebane, specifikt den 28. november 2004. I den kamp lykkedes det en ung Peter Nielsen at udligne i allersidste sekund. I slutspillet i den foregående sæson endte deres opgør også i et uafgjort resultat, 33-33. Denne friske sejr over GOG markerer dog et nyt kapitel i rivaliseringen mellem de to klubber og vil uden tvivl blive husket i FHK’s historiebøger.

Efter denne historiske præstation indtager FHK nu en foreløbig andenplads i ligaen. Deres næste udfordring ligger lige rundt om hjørnet på onsdag, hvor de møder KIF Kolding i endnu et lokalopgør.

Sådan vandt FHK over GOG: Læs minut for minut

0

GOG er inde i en mindre krise, og fyrede for noget tid siden Ian Marko Fog som træner. Søndag klokken 20:00 møder de FHK, som på den anden side i den seneste tid har været en opadgående formkurve. Vi er til stede i Gudme og liveopdaterer fra kampen mellem de to hold.

KIF tabte og er fortsat på sidstepladsen

0

Lørdag bød på en intens håndboldkamp, da KIF Kolding krydsede klinger med Skanderborg AGF Håndbold. Trods en stærk start fra KIF, endte kampen med en sejr til Skanderborg AGF, 31-27.

Kampen startede med et overraskende overtag fra KIF, der hurtigt satte sig foran med en føring på 7-3 efter kun 12 minutters spil. Dette momentum blev yderligere styrket, da Kolding scorede endnu et mål for at bringe scoren til 8-4 efter 16 minutter. Det så ud til, at KIF var ved at cementere deres dominans, da Bjarke Christensen havde en gylden chance for at øge føringen til fem mål. Desværre for KIF brændte han denne afgørende mulighed.

Det blev vendepunktet for kampen, for kort tid efter udlignede Skanderborg AGF til 9-9 i det 21. minut. Ved pausen var det Skanderborg AGF, der gik til omklædningsrummet med en smal føring på 14-12.

I anden halvleg fortsatte Skanderborg AGF med at opbygge deres fordel, og efter 35 minutter førte de 18-13. Men KIF Kolding viste kampgejst og reducerede forskellen til kun to mål i det 42. minut med scoren 20-18 i Skanderborg AGFs favør.

Trods KIF Koldings heroiske forsøg på en comeback, kunne Skanderborg AGF fastholde deres fordel og sluttede kampen af med en 31-27 sejr.

Dette nederlag efterlader KIF Kolding på den uheldige sidsteplads i ligaen. Deres næste udfordring venter på onsdag, hvor de vil møde FHK på udebane.

Mand mente han havde lejet lokale: Politiet var ikke enig

0
KRIMI. En 48-årig mand fra Sæby blev onsdag anholdt i Kolding efter to episoder i midtbyen. Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi. Første anmeldelse...

Bakterier i drikkevandet udløser kogeanbefaling i Taulov

0
SUNDHED. Børup Vandværk har udsendt en kogeanbefaling til sine forbrugere i dele af Taulov-området. Anbefalingen kommer, efter at en rutinemæssig prøve fra vandværket har...

Tyve slog til mens beboer var på plejehjem: Smykker forsvundet

0
KRIMI. Der har været indbrud i en bolig i Goldbækparken i Kolding. Indbruddet er sket i tidsrummet fra mandag klokken 14.00 til tirsdag omkring...

Tysk turist antastet i sit telt på Stranden: Væk da politiet kom

0
KRIMI. En tysk turist blev tirsdag antastet i sit telt på Stranden i Kolding af tre andre tyske turister. Episoden blev anmeldt, og politiet...

Strid om fælles rengøring kogte over: Politiet tilkaldt til nabostrid

0
KRIMI. En nabostrid på Tvedvej i Kolding udviklede sig tirsdag eftermiddag så meget, at den ene part forsøgte at sparke en dør ind. Politiet...