Nanna Ditzel er en af de største danske designere i det 20. århundrede. For første gang nogensinde udfoldes hendes univers af inspiration og idéer, når Trapholt præsenterer hendes samlede værker i en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smykker og totalinstallationer.

Nanna Ditzel kombinerede en gedigen håndværksmæssig tilgang med kunstnerisk og kulturel inspiration. Hun skabte derved unikke og universelle designikoner. Når man oplever Ditzels design og sanser sammenhængen mellem håndværk og inspiration, forstår man, at det nye ikke opstår, når man hovedløst gentager det kendte, men når man nysgerrigt lader sig inspirere til at udfordre det eksisterende fra mangfoldige og overraskende kilder.

– Hun en af de største designere i det 20. århundrede, og hun har skabt møbler, tekstil, brugskunst, smykker og er meget optaget af de genstande, der er nær vores krop, og derfor begrænser hun sig ikke kun til møbler som andre danske designere kan begrænse sig til fra den tidsperiode. nærheden i smykkerne og tekstilerne går hun op i, og spænder bredt og dybt, og har sat aftryk med ikoniske designgenstande, siger samlingsinspektør på Trapholt, Sara Staunsager og fortsætter:

– Man kan sige, at vi på Trapholt har koncept med store designudstillinger, projektet startede i 2017-18 med en mindre præsentation. Det var en afgrænset udstilling for at se om der var interesse for det, men også for at se om der er gods og materiale i det og se hvordan vi kan bruge hende i dag. vi vil ikke bekræfte designhistorien, og det kunne vi nikke ja til – gæsterne vil se mere og vi vil bedrive forskningen

– Jeg sidder faktisk i hendes sidste trappelandskab, det hedder caféinteniør til en udstilling på design udstilling Danmark. Konceptet startede fra Nanna og Jørgen Ditzel fra 1952, da de sad en aften og talte arbejde. de talte om de mange ben i deres hjem og stillede sig på spisebordet og fik et andet perspektiv, der oppefra. Der er over 50 ben. I 1952 var de inviteret til at lave en eksperimentel udstilling, da der var noget med de ben og lavede et trapperum der har den her plateau form og skabte en dagligstue, da indretningen er efter det, og laver runde cirkulære baljeformede møbler uden bund så man kan smide benene op. Det er en meget fotoristisk udstilling, og Nanna arbejder fortsat med de her trapperum i hele hendes karriere. Jørgen døde efter kort tids sygdom i 1961, og i ’62 fortsatte hun med det og sluttede med det i 2002 med det her.

– Det her interiør er formet som en lagkagesnitte. Hun fortæller selv, at hun er inspireret af rundetårnet og den trappeformation, og det kun er loftet / Trapholts loft, der er med til at rummet ikke bare fortsætter i det uendelige, da det kom op og ned og det hun vil med det er, at vi skal kunne sidde med dem vi er sammen med, men også sidde her selv. Det er tanker, som hun gør sig tilbage i 1952, som er meget fremtidsnære, fordi vi kan se, når vi kigger ud på træterrasserne derhjemme og se hvordan vi bygger dem med nichéformationer hvor man sidder og hygger sig, men vi kan også se det i det offentlige rum på fx biblioteker, eller på Israels Plads i København eller ved Dokken i Aarhus

– Det andet element i trappelandskabet er, at man slipper kroppen lidt mere fri, da det er med den rigtige måde at sidde på. Vi skal ligge lidt mere ned og prøve at være mere fleksible og mobile. det med at ligge ned i hinandens selskab gjorde de sig tanker om i 1952. I dag i dagligstuen har man flydessofaer og ligger ned i hinandens selskab, så på den måde har hun et fremtidssyn man kan tage med, og derfor er hun stadig relevant i dag

Det har dog ikke været lige til at lave trapperummene. Eksempelvis har Trapholt fået ekstern hjælp.

– Vi har valgt grebet og præsentere langt de fleste af hendes trapperum, og ved nogen er det svært at genskabe, og vi har været heldige at familien har mange elementer. Vi kan ikke bare bruge de ældre møbler., da de ikke kan holde til at der kommer så mange gæster, som kommer og prøver. Det første trapperum i bjerglandskab i tyrkisk har vi samarbejdet med Fredericia Furniture om, og de har sat møblerne i produktion kun til Trapholt – en lænestol har de selv lavet i en limited edition – ellers er resten kun til os på Trapholt, slutter Sara Staunager.

Udstillingen fejrer, at Nanna Ditzel i 2023 ville være blevet 100 år og bliver den mest omfangsrige udstilling om hende til dato. Det er historien om, hvordan man kan udfolde og udvikle sig, hvis man er i føling med den inspiration, som kunsten, kulturen, naturen og hverdagen tilbyder.