De seneste år har kommuner og regioner ansat langt flere, som er uddannede pædagogiske assistenter. De er en oplagt del af løsningen på personalemanglen i dag- og botilbud, mener sektorformand i FOA.
Mens dagtilbud, botilbud og andre institutioner med pædagogisk personale står i en alvorlig rekrutteringskrise, bliver der ansat stadig flere, som har en helt bestemt pædagogisk uddannelse i ryggen, nemlig den pædagogiske assistent uddannelse. Netop den faggruppe bliver nemlig mere og mere populær blandt arbejdsgiverne. Således har kommuner og regioner på bare fem år i gennemsnit ansat 33 procent flere pædagogiske assistenter. Det viser tal, som FOA har trukket fra KRL.dk.
– Rigtig mange kommuner og regioner har fået øjnene op for, at de pædagogiske assistenter udgør en vigtig del af fremtidens pædagogiske personale. Alene på dagtilbudsområdet kommer vi frem mod 2030 til at mangle 14.000 ansatte. Vi skal sikre, at langt størstedelen af dem har en pædagogisk uddannelse, så børnene hver dag er omgivet af voksne, som har en stærk pædagogisk faglighed og kan støtte børnene i deres trivsel og udvikling, siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.
Helt konkret er der i perioden fra 2017 til 2022 på landsplan blevet ansat, hvad der svarer til 1.644 flere fuldtidsansatte pædagogiske assistenter, hvilket altså er en stigning på 33 procent.
– Den udvikling skal gerne fortsætte, for de pædagogiske assistenter er med deres mere end tre år lange uddannelse rigtig dygtige. Det synes deres kolleger, som står side om side med dem ude blandt børnene, også, ved vi fra en evaluering af uddannelsen, siger Kim Henriksen.
Målt i procent er den største stigning i antallet af pædagogiske assistenter sket i hovedstadsområdet, nemlig i Fredensborg Kommune, som i 2022 havde 58 pædagogiske assistenter ansat mod 22 i 2017. Det svarer til en stigning på hele 169 procent. Blandt de midtjyske kommuner er højdespringeren Favrskov Kommune 137 procent i samme periode. I Syd- og Sønderjylland topper Vejle Kommune med 120 procent. Lolland har med en 111 procent størst fremgang blandt de sjællandske kommuner. I det nordjyske gælder det samme for Vesthimmerland med 89 procent, og Kerteminde topper med 87 procent på Fyn og øerne.
Samtidig bør man bemærke de mange kommuner, som i antal har ansat langt flere pædagogiske assistenter. Det gælder f.eks. Esbjerg og Horsens, som på fem år har ansat henholdsvis 92 og 71 flere. Mange kommuner gør da også en særlig indsats for at få endnu flere pædagogiske assistenter eksempelvis at udstede jobgaranti til dem, der tager uddannelsen. Alligevel er der behov for at lave en ny såkaldt dimensioneringsaftale, som forpligter kommunerne til at uddanne flere pædagogiske assistenter, end de gør i dag, mener Kim Henriksen.
– De unge står i kø for at tage uddannelsen. Den er rigtig populær. Men skolerne må afvise flere, end de kan optage. Det giver ikke mening, siger Kim Henriksen, der samtidig opfordrer kommunerne til at udnytte det enorme potentiale, der ligger i at uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere. Har man arbejdet inden for feltet i mere end to år og er over 25 år, kan man nemlig få merit for praksisdelen og tage uddannelsens skoledel på mindre end et år. De kriterier lever omtrent 8.000 pædagogmedhjælpere op til lige nu.
– Det vil give et hurtigt og varigt fagligt løft i daginstitutionerne. Netop det er et af formålene med den pulje på halvanden milliard, som regeringen i forrige uge sikrede til opkvalificering af pædagogmedhjælperne. Så lad os smøge ærmerne op og komme i gang, så vi kan sikre børnene flest muligt voksne med fagligt stærke kompetencer, siger Kim Henriksen.
Engang lignede den fredericianske himmel det svenske flag, da Syrens (Kemiras) gule røg udtonedes i himlens blå. Sådan er det heldigvis ikke mere, og navnet Forurecia klæber ikke til byen længere, og vi byder de svenske og Ikeas blå-gule farver velkommen. Med gakket humor, gennemført musikalitet og professionalisme på alle planer tilbydes publikum en jävligt bra oplevelse.
Musicallen INGVAR handler om Ingvar Kamprads opbygning af verdens største møbelkæde med alt, hvad det indebærer af op- og nedture.
Ikke blot en hyldest til den oprindelige fattige entreprenør og grundlægger af Ikea, men også en kærlig og ærlig kritik af kapitalisme, arbejdsmiljø, brug-og-smid-væk-kultur, skatteskjul, egennyttighed og heltedyrkelse.
Foto: Søren Malmose
Musik og vokal
Musikakkompagnementet: Her var der ikke nogen Janne Schaffer, den halvsvenske Nils Lofgren eller andre blændende svenske musikalske ekvilibrister indover. Naturligvis kunne en pumpende bas have knækket benene på tidligere Ikea-stole og en selviscenesættende guitarsolo splintre billig glas eller keramik. Vi måtte nøjes med svenskinspireret folkemusik udført på violin og trædeorgel. Halli hallo – kan det nu gå?
Nu er det jo ikke en voluminøs Queen-musical, som jeg trods det banale i det elsker, men folklore fyldt med træ(deorgel) fra de svenske skove er rimelig holdbar. De ”to” (Pojken Flensborg & David Tølbøll Mortensen – og Jakob Rosendahl Povlsen) udfører det minimalistiske og svære orkesterakkompagnement med præcision og orkestral fylde.
Foto: Søren Malmose
Skuespillerne
Ingvar: Thomas Jensener netop den kejtede koleriske usikre Ingvar, som ikke skal synge koralsk rent. Gennemført med alle facetter!
Elise Ruusunen fremtonede indbydende med sin store Carmen Curlerlignende krølle, sit møbelmatchende outfit og sin sang ultra charmerende.
Den første indledende sang ”Kulning” gav Line Staun Jensen på sin altid insisterende måde. Jeg tænkte umiddelbart: Det er da godt noget grønlandsk. Nå nej – Sverige. Deroppe i de der ufremkommelige kolde svenske egne er det sætterne. En sang for at lokke dyr til. I denne sammenhæng kunder…!
Kraftfuldt og urfolks ægte følelsesudtryk. Eller oplæg til at det her skal være urkomisk?
Cecilie Thiim: Udnytter sin høje statur modigt og ekstremt morsomt i alle attituder og artikulerer overbevisende rent og tydeligt.
Johan Klitgård. Er han ikke en klon af Jon Stephensen og Alen Rickman (Snape)? Nej, en velsyngende og virkelig dygtig Johan!
Debutanten (professionelt) Magnus Bruno: Kort og godt: Denne debut sad lige i skabet!
Hvilken fremtid venter!!!
Sidst, men ikke mindst Søren Bech-Madsen: Med sin dybe borgmesterrøst (og det er ikke dig Uffe!) banker han roligt, overskuds- og bamseagtigt igennem. Betryggende.
Foto: Søren Malmose
Intet hår i kødbollerne
Sportsinteresserede ved, at en dommer, man ikke lægger mærke til, har dømt godt. Man kan derfor ligeledes som publikum overse, hvilket arbejde, der virkeligt ligger bag, når en sådan forestilling er så perfekt gennemført. Fredericia Musicalteater laver ikke kunstneriske fejl. Man kan ikke finde fremmedlegemer i suppen. Men sikke en lang tekst, som de optrædende skal lære og huske. Sikke bevægelser (koreografi), der skal indlæres samtidigt.
Så kan man diskutere oplægget og historien bag. Min eneste negative kritik er, at der i første afdeling var et par passager, der var lidt lange i spyttet.
Instruktør Nikolaj Tarp, koreograf Ernestine Ruiz, scenograf Lise Marie Birch og alle I andre, som jeg burde nævne: Tak for veludført arbejde!
Gad vide, om jeg har scannet alt ind. Har jeg glemt noget i indkøbsvognen?….
Humoren
Musicallens gakkede humor i tekst og sange bevægede sig konstant på kanten til det banale. Som at være til en fest, hvor (u-)lejlighedssangenes tekst ikke helt passer med versefødderne og rimene er ubehjælpsomme. Man faldt ikke i den pinlige afgrund, men lænede os hver gang underholdt tilbage med forløsende latter.
Skønt med sange som: Profit er et dejligt ord, Demokratisk design, Billigst og Det enbårne kapitalist. Ingvar: Sveriges Messias, men ikke så ren som Jesus!
Foto: Søren Malmose
Grattis
Da Danmark i 1992 uventet blev europamestre i fodbold, tonede flere svenske avisoverskrifter frem: ”Grattis Danmark”. Som halvvejs sønderjyde var jeg ikke særlig velbevandret udi det svenske, så jeg studsede og tænkte: Det var da noget underligt noget at skrive.
Men mon ikke de to svenske skabere af musicallen Ingvar – Erik Gedeon og Klas Abrahamsson, som begge var til stede denne premiereaften – tænkte: ”Grattis Danmark – Grattis Fredericia – Grattis Fredericia Musicalteater. Tillykke! I har fattet brugsanvisningen og efter hensigten samlet det hele til et unikt produkt.”
De tog ikke efter premieren op på Fredericia Teaters tag og råbte: ”Dansk jävla”!
Danmark – Sverige
Vi har jo altid haft et vist had-kærligheds-forhold til vore nabolande og ikke mindst Sverige. På mange områder har vi beundret og misundt de der svenskere, f.eks. inden for vintersport og populærmusik. Vi har altid holdt med dem, bare de ikke står direkte over for os. De er da også lidt underlige, hvad angår mentalitet, politik og humor, synes nogle.
Forleden var jeg i Ikea i Gentofte, og det var da helt vildt, hvor mange mennesker, der valfartede dertil og slæbte mængder af billige varer med hjem. Så vi har da virkelig taget Ikea til os, og nu bades vi i denne musical i de blå-gule farver. Ikke denne gang fra Brøndby IF eller Ukraine, men de svenske.
Tænk sig, hvis vi ud fra et kontrafaktisk historieperspektiv i dag havde et skandinavisk rige eller ligefrem en nordisk union?! Så kunne vi sole os i hinandens succeer – også Ikeas…
Foto: Søren Malmose
Bedømmelse
Det er svært at sammenligne pærer og bananer. Som man siger. Er konen smukkere end en solnedgang? Hvad smager bedst?: Et kys eller mormors frikadeller. Urimelige sammenligninger.
Jeg var helt vild med musicallen Come From Away. Også selv om jeg har talt med nogle få, der ikke forstod en skid. Come on! Den havde en sublim historie, musik, vokaler osv. INGVAR er anderledes og har andre kvaliteter og skal derfor ikke have stjerner.
MEN naturligvis udleveres der her fra disken: 8 köttbullar.
PS. Min drøm
Jeg er ikke helt kommet igennem Jens Andersens bog “Et liv med Lego”.
Men foreløbig er jeg overrasket over de mange tråde til Fredericia gennem Legos historie. Som evig lego-entuisiast ligger det indlysende lige til min byggende højrehånd, min hjerne og mit hjerte at ønske: På en af de fremtidige klodser skåret i svensk granit – ”Another Brick in The Wall” – på Fredericia Musicalteaters triumfbue skal påskriften være:
LEGO – The Musical.
Hele svineriet skal indtænkes: Det ypperste fra dansk musik gennem Legos historie i alle genrer i det store set-up; tekst, dansk humor, dansk design, Legos pangfarver m.v. Uha, jeg kunne blive ved. Ligesom med Ingvar skal der laves undervisningsmateriale. Lego appellerer til alle aldre, og derfor kunne alle involveres i bygningen af et oplevelsescenter ved Prins Christians Bastion, hvor Dansk Købecenter lå. Med Danmarks største Dannebrog genindført på toppen og atter oplyst om natten. Her kunne alle – små som store – opbygge kopier af bl.a. Fredericia Vold og det gamle købestævne af legoklodser naturligvis.
Foto: Søren Malmose
Jeg glæder mig til, når fæstningsdrengen og Legos wonder boy, Jørgen Vig Knudstorp, efter tæppefald danser på scenen i begejstring over ”Lego – The Musical” – dog efter kyndig instruktion af Fredericia Musicalteaters dygtige koreografer! Oven i købet – og ikke fordi jeg er bonderøvsnationalist – også med stående applaus fra de fremmødte store københavnske mediers anmeldere, der endelig havde nosset sig frem!!!
Nå. Jeg må hellere falde ned. Tage min blodtrykspille. Men alligevel håbe, jeg bliver afbrudt i min REM-søvn, så jeg kan huske nye facetter fra mine sære drømme.
Dette er min drøm, men formodentlig delvist drømt af andre….
SDU-forskere har gennemført verdens hidtil største undersøgelse af åndelige og eksistentielle behov. Studiet viser at danskere i høj grad har behov, som med fordel kunne tænkes ind i sundhedsvæsenet.
Tænker du nogle gange over, hvad der sker, når vi dør, om vi har en sjæl, eller hvad meningen med livet er? Dette – og meget mere – gør ny forskning os nu klogere på.
Mere end 100.000 danskere blev i 2021 inviteret til at deltage i den største spørgeskemaundersøgelse, der til dato er lavet i verden på området. De fik stillet 20 spørgsmål, alle omhandlende åndelige og eksistentielle behov. Over 80 procent af dem der svarede, tilkendegav at de i den sidste måned havde oplevet mindst ét stærkt eller meget stærkt åndeligt behov.
Det første studie baseret på undersøgelsen er netop publiceret i Lancet Regional Health – Europe.
– Vi lever i et samfund, hvor religion og spiritualitet er tabuiseret og noget vi sjældent snakker med hinanden om. Hvad vi tror på, hvorfor vi er her, hvad der mon sker, når vi skal dø. Og så kan man foranlediges til at tro at det ikke er vigtigt, eller noget vi ikke skal tage os af i sundhedsvæsnet. Men vores studie viser overbevisende, at de her emner er vigtige for danskere, fortæller Tobias Anker Stripp, læge og ph.d.-studerende, som er førsteforfatter på studiet.
Intuitivt vigtige behov
Deltagerne i undersøgelsen er blandt andet spurgt om behov for at finde indre fred og at gøre noget for andre, og netop disse to emner har flest vægtet højt.
– At opleve indre fred og at give noget af sig selv videre til andre er klassiske eksistentielle eller åndelige behov. Og selvom vi ikke altid italesætter det sådan, så mærker de fleste af os intuitivt, at dette er vigtigt. Cirka en femtedel danskere har også rapporteret et religiøst behov – det vil sige et behov relateret direkte til troen på noget større. Alt det har vi nu vist i tal.
– Når man tænker over, hvor sundt det er at tro på noget større og opleve mening i livet, så synes jeg jo, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov på de her områder, som vi kan afhjælpe, især når der er tale om alvorlig sygdom. Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker også er mere end bare vores fysiske krop, siger Tobias Anker Stripp.
Viden kan bruges i praksis
Det er Jens Søndergaard, professor i Forskningsenheden for Almen praksis og praktiserende læge, enig i.
– Dette studie understøtter den helhedsorienterede tilgang, som almen praksis ser som helt central og man i årevis har uddannet praktiserende læger i. Denne tilgang bør udbredes til og understøttes af det samlede sundhedsvæsen.
-Det er også et skift i den rigtige retning for den medicinske forskning, at et anerkendt tidsskrift som Lancet tager dette emne op, som ellers er atypisk, mener han.
Hvordan bliver vi bedre til at tale?
Professor Niels Christian Hvidt er sidsteforfatter på artiklen og den, der satte undersøgelsen i værk for snart en del år siden. Han forsker i netop omsorgen for de eksistentielle og åndelige behov, undersøgelsen afdækker, og ser meget positivt på meldingerne fra praktikerne, for:
– Danskere taler ikke meget om deres overbevisninger og personlige værdier, og har også en lav grad af religiøs praksis. Men som undersøgelsen viser, har vi i Danmark præcis de samme behov for indre fred, mening, tro og håb, som man ser i mere religiøse lande.
– Undersøgelsen rejser derfor spørgsmålet om, hvordan vi bliver bedre til at tale om disse behov, også i sundhedsvæsenet, især når livet bliver rigtig svært, for det kan have direkte betydning for, hvordan vi møder livet og de udfordringer, det kan give os.
Om studiet: – 106.000 danskere modtog undersøgelsen i deres e-boks. 26.678 deltog (25,6%). – Af de inkluderede deltagere rapporterede 19.507 (81,9%) mindst et stærkt eller meget stærkt åndeligt behov i den seneste måned. – Danskerne scorede højest på behov for indre fred, efterfulgt af generativitet, derefter eksistentielle behov og sluttelig religiøse behov. – At være tilknyttet en religiøs eller åndelig praksis, regelmæssigt at meditere eller bede samt selvrapporteret lav sundhed, lav livstilfredshed eller lav trivsel øgede sandsynligheden for at have åndelige behov.
Den 45-årige mand har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til Vestre Landsret.
En 45-årig sydamerikansk mand er mandag ved et nævningeting ved Retten i Sønderborg blevet idømt otte års fængsel og udvist for bestandig i en sag om voldtægt og blufærdighedskrænkelse af et barn, begået gentagende gange over en flerårig periode.
Blufærdighedskrænkelsen har fundet sted i perioden fra 2010 til 2012, hvor pigen var mellem fem og otte år gammel, mens voldtægterne har fundet sted fra 2012 til 2021.
Den nu dømte har været anholdt og varetægtsfængslet siden december 2021 og er fortsat fængslet efter dommen.
Han har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til Vestre Landsret.
I dag tirsdag den 14. marts finder årsdagen for den officielle åbning af Posthuset – Koldings Socialøkonomiske Hub sted. Dagen hvor ambitionen med et hus, der skulle bringe et nyt og anderledes liv til bymidten og samle socialøkonomiske virksomheder i et erhvervs fællesskab begyndte. På mange måder blev den 14. marts 2022 begyndelsen på en innovativ ramme, hvor der udvikles nye samfundsløsninger med fokus på sociale-, bæredygtige-, kulturelle- samt beskæftigelses- og miljømæssige effekter.
Posthuset fejrer årsdagen med et fuldt udlejet hus, hvor socialøkonomiske virksomheder udnytter hindanen til fulde med Posthuset som centrum for inspiration, nye samarbejdsmuligheder, og idéer der udleves. Nye virksomheder skal derfor forvente at skulle på venteliste, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at blive en del af fællesskabet, der udvikler nye strategiske partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder, kommercielle virksomheder, sociale iværksættere og uddannelsesinstitutioner.
– På forholdsvis kort tid er det lykkes at få skabt en socialøkonomisk erhvervspark, der øger samspillet virksomhederne imellem, tilbyder nye fællesskaber for mennesker der ellers er sårbare samt være et omdrejningspunkt for events. Derudover rummer huset stadig i dag mange uudforskede potentialer. Et år efter åbningen ser vi den store værdi huset giver til byen og de mange mennesker, som posthuset hver dag hjælper til at blive en del af arbejdsmarkedet og nye fællesskaber, fortæller Villy Søvndal.
Fest for udviklingshæmmede, jobskabelse og møde mellem NA – anonyme narkomaner
Og Posthusets værdi for byen er tydelig, hvis man spørger Birte Muhs leder af Socialøkonomi og projektleder for Posthuset. For eksempel ydes der hjælp til dem, der ikke har råd til konfirmationskjolen, virksomhederne arrangerede i fællesskab fest for udviklingshæmmede og anonyme narkomaner finder her lokaler, hvor misbrugerne kan støtte hinanden på vejen ud af misbruget. Derudover er posthuset centrum for flere virksomheder, der tænker anderledes i forbindelse med skabelsen af jobs. Et godt eksempel er FlexFabrikken, der med åbningen af et nyt produktionshus udvikler og prøver nye beskæftigelsestiltag af, der skal hjælpe endnu flere mennesker med forskellige udfordringer i arbejde. Arbejdspladser der er brug for, hvis vi skal have den sidste gruppe af udfordrede ledige i job og aktivere ressourcerne, de har.
– Posthuset har i dag stor betydning for Kolding og de mange mennesker, som benytter huset hver dag. Igen og igen er virksomhederne i Posthuset med til at skabe arbejdspladser til mennesker med forskellige udfordringer, og der bliver skabt et rum, hvor mennesker kan mødes og yde støtte til hinanden i en hård hverdag. Der er så mange ildsjæle knyttet til Posthuset, som på forskelligvis brænder for at gøre en forskel, fortæller Birte Muhs
Video fra Posthuset:
I anledning af posthusets 1-års fødselsdag er der lavet en video, hvor virksomheder fra Posthuset og Leder af Socialøkonomi, Kolding Kommune, Birte Muhs fortæller om den værdi Posthuset har haft for Kolding og socialøkonomiske virksomheder det seneste år.
Tungt bevæbnet politi, brandvæsen og redningsmandskab var søndag eftermiddag og aften til stede ved Strandparken/Tvedvej i Kolding, hvor de havde afspærret en etageejendom. Adgang til bygningen var kontrolleret af en hundepatrulje, beboerne kunne således heller ikke få adgang til opgangen.
Politiet modtog meldingen klokken 12.44 søndag, om en 36-årig psykisk syg mand og som havde det skidt. Senere fik politiet endnu en melding om at vedkommende desuden havde en kniv, dette ændrede situationen og politiet rykkede ud og var på stedet kl. 16.00
Der blev ligeledes tilkaldt et indtrængningshold, samt en forhandler så man kunne forsøge at tale vedkommende til ro.
– I sådan nogle tilfælde er der altid en fare for både politiet og den psykisk syge, så for at være på den sikre side rykker man mange ud. Når nogen har en kniv skal alle helst kunne gå uskadte fra situationen, derfor er det ikke en opgave for blot 2 betjente. Man tager situationen yderst alvorligt, fortæller Mikkel Ross, Vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands politi.
Det var først kl. 18.46, at forhandlerne endelig fik talt manden ud af bygningen og politiet kunne anholde ham. Personen, der var ingen som kom til skade under aktionen.
– Det lykkedes forhandleren at få talt vedkommende ud, uden at der skete noget med hverken betjente eller den psykisk syge, manden blev efterfølgende sigtet efter knivloven, slutter Mikkel Ross.
Brandvæsnet havde på bagsiden af bygningen ud fra mandens altan, gjort sig klar med en springpude, som normalt benyttes, hvis personer truer med at hoppe ud fra en høj bygning. Men da manden blev ført ud af bygningen af myndighederne, blev springpuden, ligesom de andre redskaber og myndigheder, pakket sammen.
Selvom de fleste mennesker verden over forbinder ’Big Mac’ med McDonald’s var det ikke nok til at vinde kampen om varemærket over den irske konkurrent, Supermac’s, tilbage i 2019. McDonald’s ankede afgørelsen, og nu er der truffet ny afgørelse i sagen.
Da den 20 år gamle registrering af varemærket ”Big Mac” blev ophævet af det europæiske varemærkekontor, EUIPO, kom det som en overraskelse for mange – og muligvis også for McDonald’s selv, der valgte at anke afgørelsen til Boards of Appeal, der er ankenævn for EUIPOs afgørelser.
– Det koster tid og penge at opbygge et stærkt brand, og derfor er det væsentligt, at man passer på det. Det gør man blandt andet ved at bruge sit varemærke aktivt og sørge for at gemme dokumentation for, at det bliver brugt, siger Henriette Vængesgaard Rasch, der er varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Det var netop dokumentationen, der var i spil for McDonald’s i forhold til et af deres mest ikoniske produkter.
– Når man har et varemærke, men ikke kan dokumentere, at det bliver brugt, kan man ende med at miste retten til det. Det vil være rigtig ærgerligt for enhver virksomhed at ende i sådan en situation. Derfor gælder det om at have dokumentationen i orden, siger Henriette Vængesgaard Rasch.
Boards of Appeal accepterede, at der blev fremlagt supplerende materiale for at bevise, at McDonald’s reelt havde brugt varemærket. Ankenævnet havde samtidig en række kommentarer til det materiale, der dannede baggrund for den første afgørelse. I afgørelsen fra 2019 blev det bemærket, at den medsendte Wikipedia artikel ikke kunne betragtes som en sikker informationskilde, mens Boards of Appeal lagde vægt på, at uddraget fra Wikipedia indeholdt referencer og links til velrenommerede kilder, og derfor ikke helt kunne tilsidesættes.
McDonald har nu Boards of Appeals ord for, at de har retten til ordmærket Big Mac for både burgere og restaurantvirksomhed. Det er som udgangspunkt muligt at anke Boards of Appeals afgørelser i to måneder fra sagens afgørelse.
Imens Stephanie Lose (V) skifter regionskontoret ud med et regeringskontor, bliver Bo Libergren (V) nu regionsrådsformand, men også Fredericias Pernelle Jensen (V) får en ny rolle i Regionen.
Jakob Ellemann-Jensens sygemelding og Stephanie Loses nye ministertitel medfører nu en større V-rokade, hvor blandt andet Pernelle Jensen bliver fungerende formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark.
Ellemann-Jensen og Lose under folketingsvalgkampen i 2022. Foto: AVISEN
Stephanie Lose, formanden for Regionsrådet, er blevet udnævnt til minister, indtil Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage. Som følge heraf overtager Bo Libergren formandsposten i Regionsrådet midlertidigt. Dette betyder, at Libergren midlertidigt fratræder som formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen. Derfor er formandsposten blevet ledig, og den vil blive overtaget af Pernelle Jensen, indtil Ellemann vender tilbage.
Bo Libergren. Arkivfoto: AVISEN
– Jeg er meget glad, at de viser den tillid med, at jeg skal varetage formandsposten i perioden. Området betyder meget for mig, og grunden til jeg stillede op var det område. Jeg har siddet i udvalget det seneste år, hvor vi har arbejdet med en masse spændende sager, siger Pernelle Jensen.
Jensen, der også sidder i Fredericia Byråd, hvor hun blandt andet er gruppeformand for Venstre, har tidligere fungeret som ordinært medlem af udvalget, men nu har hun overtaget formandsposten, og dette indebærer nogle yderligere opgaver.
– Man skal stadig samarbejde med de andre i udvlaget. Bo Libergren er respekteret og erfaren, så det vil jeg prøve at føre videre. Jeg er vikar i den her periode, så vi skal fortsætte i det spor, vi var i. Jeg har bare taget opgaven til Bo kommer tilbage, siger hun og slutter:
– Jeg har arbejdet meget med regionsstoffet i denne periode. Nu får jeg lidt flere opgaver, og det er jeg rigtig glad for.
Herdis Hanghøi vil blive indkaldt som stedfortræder i regionsrådet for Stephanie Lose, ved et ekstraordinært møde der finder sted på tirsdag.
Det hele startede med sygemeldingen af Jakob Ellemann-Jensen, hvor Troels Lund Poulsen hurtig overtog opgaverne, men idet der ikke er udsigt til Ellemann-Jensens tilbagevending lige foreløbig, er Lose blevet opgraderet, og det medfører nu en rokade i Regionsrådet.
Sol og forårsfornemmelser dannede rammen for Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling, der fandt sted søndag den 12. marts. Her blev der samlet 11 millioner kroner ind til organisationens arbejde i bl.a. Ukraine, Syrien og på Afrikas Horn.
Tusindvis af frivillige gik søndag på gaden for at samle ind til mennesker i verdens brændpunkter. I store dele af landet skinnede solen, og det samme gjorde giverviljen.
Rigtig mange valgte at donere til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling, der i år har fokus på jordskælv i Tyrkiet og Syrien, krigen i Ukraine og sultkatastrofen på Afrikas Horn.
I alt blev der samlet 11 millioner kroner ind, viser en prognose søndag aften.
– Det er et utroligt flot resultat! Jeg er så stolt. Tusind tak til de frivillige, der gik på gaden for at samle ind, og de frivillige der har arrangeret indsamlinger lokalt og ikke mindst til de mange mennesker, som har givet et bidrag, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og fortsætter:
– Jeg har selv tilbragt dagen på et indsamlingssted i Brorsons Kirke i København, hvor stemningen var helt i top. Her var FDF’ere, konfirmander, børnefamilier og pensionister. Der var både gengangere og førstegangsindsamlere, som stod i kø for at få en rute og en indsamlingsbøsse.
Det er 25. gang, at Folkekirkens Nødhjælps indsamling finder sted. Der har været indsamlingssteder cirka 600 forskellige steder rundt i hele Danmark, og op mod 10.000 indsamlere har valgt at bruge et par timer af deres kolde, solrige søndag på at samle ind til mennesker i nød.
En indsamler samler i gennemsnit 1000 kroner ind på en rute. De penge kan blandt andet blive til en nødhjælpspakke med mad og hygiejneartikler til en familie i Ukraine i to uger og til kontant nødhjælp til en familie i Etiopien, der lider under sultkatastrofen.
Folkekirkens Nødhjælps indsamling har i år fokus på tre højaktuelle kriser.
På Afrikas Horn dør et menneske af sult hvert 48. sekund, og her hjælper Folkekirkens Nødhjælp med både akutte og langsigtede løsninger, så familier står stærkere over for den ekstreme tørke. Det er blandt andet ved at give klimastærke frø, så høsten ikke går tabt.
I Ukraine hjælper Folkekirkens Nødhjælp i flygtningecentre og støtter værtsfamilier, der huser mennesker på flugt. Desuden hjælper organisationen med generatorer og varmeforsyning, minerydning og juridisk hjælp til ofre for at kunne dokumentere krigsforbrydelser. Arbejdet i Ukraine handler både om den akutte hjælp og de mere langsigtede indsatser.
I det nordlige Syrien uddeler Folkekirkens Nødhjælp akutte forsyninger som mad, rent vand, tæpper og hygiejneprodukter til mennesker, der har mistet alt i jordskælvet. Det er svært at få nødhjælp ind i de ramte områder, men Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med lokale organisationer, der i forvejen arbejder i det nordlige Syrien og derfor kunne rykke hurtigt ud.
POLITI. Mandag formiddag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til Kolding Sygehus i forbindelse med en urolig patient. Episoden fandt sted klokken 11.58.
Arno Rindal Pedersen...
POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende...
KRIMI. Søndag klokken 12.34 blev Sydøstjyllands Politi kaldt til et færdselsuheld i krydset mellem Jens Holmsvej og Fynsvej i Kolding. Her havde en bilist,...
TRAFIK. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej giver søndag eftermiddag lange køer for bilister mellem Kolding og Vejle. Ifølge Vejdirektoratet er det strækningen fra...
POLITI. Sydøstjyllands Politi har søndag givet en opdatering på sagen om den voldsomme eftersættelse, der fandt sted lørdag aften den 13. september gennem Kolding...
KRIMI. Søndag morgen blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til en opsigtsvækkende hændelse på Eliassensvej i Kolding, hvor en bil lå omvendt på taget foran...
