Pressen som medspiller og vagthund

0

I sidste uges artikel skrev vi kort om en krise-elskende og sensationslysten presse, som velvilligt stiller spalteplads, lyd og billeder til rådighed for en konfrontatorisk ”enten er du med os eller imod os” holdning blandt borgerne og øvrige samfundsaktører. Det kræver en uddybning, for vi ser pressen, som en af samfundets allervigtigste hovedaktører i formningen af vores demokratiske velfærdssamfund. Pressen bør indtage rollen som medspiller i udviklingen af vores samfund, og pressen bør nydefinere sin rolle som borgernes vagthund overfor magthaverne. Det handler denne uges artikel om.

Artiklen ”Mediernes rolle i Det Ønskede Samfund”, som vi skrev tilbage i august 2021, handlede om udviklingen i mediebranchen generelt. Den handlede om mediernes centralisering, monopolisering, internationalisering, ejerforholdene, mediestøtten m.m. Vi stillede dengang en langt række spørgsmål til vores politikere, som vi stadig mangler svar på. De svar er stadig vigtige at forfølge.

Hvad er egentlig meningen med pressen?

Uanset hvilken vinkel pressen søger at lægge ind over sine produkter vil den altid være en betydningsfuld meningsdanner for de borgere den rækker ud til og når ud til. Om det er bestræbt objektivitet, dybdeborende graverjournalistik, spin, Fup eller Fakta, eller blot kopivarer fra andre.

Derfor er det vigtigt for et samfund at debattere og finde svaret på spørgsmålet om, hvad meningen med pressen egentligt er? Holde denne meningsdebat i kog, så meningen med pressen udvikles i takt med tiden og samfundets udvikling.

Vores umiddelbare svar på spørgsmålet følger to brede spor.

For det første er pressen, og pressen skal agere som en meget væsentlig medspiller i udviklingen af det demokratiske samfund. Samfundet består af uendeligt mange interaktioner og kommunikationer mellem dets aktører og netværk. Pressen bør derfor betragtes som en væsentlig del af den interaktions- og kommunikationslim, der binder samfundet og dets aktører tæt og relevant sammen. Det vil styrke de bedst mulige betingelser både for det daglige meningsfulde samfundsliv for borgerne og for samfundsudviklingen på sigt.

Når vi taler om pressen som medspiller i samfundet er det både som budbringer af andres budskaber og som informationsindhenter og –fordeler til hele samfundet. Sprogdannelsen og det anvendte sprog bliver her en afgørende faktor for den føromtalte kommunikationslim mellem aktørerne i samfundet. Medspillerrollen kræver en helt særlig moral og presseetik

For det andet skal pressen betragtes og agere som en relevant ”vagthund” overfor samfundets magthavere. Traditionelt overfor den lovgivende magt (Folketing og regering i forening), den udøvende magt (regering og embedsværket) og den dømmende magt (domstolene). Men i realiteten rækker pressens vagthunds-territorie langt længere ud til de mange samfundsaktører, som i dag også besidder magt og indflydelse.

Spørgsmålet afføder samtidigt en tilsvarende nødvendig debat om, hvordan vi som samfund opdrager vores ”vagthunde” og kontrollerer deres betydningsfulde virke for samfundet som en af demokratiets selvkorrigerende mekanismer.

Kravene til pressen

Rollen som medspiller og vagthund betyder også, at vi som samfund må stille mere præcise krav til pressen:

  • Krav om en mere løsningsorienteret, sprogdannende og samfundsudviklende journalistik.
  • Krav om kendsgerninger og fakta: Hvad drejer sagen sig egentligt om?
  • Krav om faktatjek, så pressehistorierne reelt bliver efterprøvede ud fra mere konkrete kriterier, og krav om hvordan disse faktatjek gennemføres og synliggøres?
  • Krav om opsøgende kritisk journalistik både i lokalsamfundet, nationalt og globalt, og som efterfølgende dokumenteres.

Spørgsmål til borgerne og politikerne

Kravene til pressen kræver, at vi som borgere og politikere tager debatten og finder svarene på følgende spørgsmål.

Hvordan sikrer vi den frie, dybdeborende og kritiske presse, så vi opløser paradokset mellem behovet for mediernes uafhængighed på den ene side og behovet for kontrol på den anden side?

Hvordan kan vi skabe en presse- og informationskultur, der ikke er så splittende? En kultur der både har det nære (lokale), det fordybende og det globale i et tværgående nationalt og internationalt samarbejde?

Hvordan kan vi stimulere de produktionsmiljøer, de journalistiske, kritiske, de uafhængige miljøer, som findes rundt omkring på lokalaviser, større landsaviser og de digitale medier og samtidig sikre journalisternes uafhængighed og personlige integritet i hverdagen?

Skal vi se på studieordningerne på Journalistuddannelserne, hvor der i dag er alt for meget fokus på den måde tingene ser ud på, end hvordan man finder ud af, hvad der skal være i selve indholdet, hvordan man stiller relevante, kritiske spørgsmål og håndterer kildekritik? Også fordi nutidig journalistik ofte fokuserer på de politiske processer og ikke på det politiske indhold.

Hvordan kan vi give borgerne – en bedre vejledning og mere værdifuld kundeoplevelse i mødet med pressen? Er det gennem livslang intensiv uddannelse og træning i kommunikation, som en integreret del af vores undervisningssystem? En uddannelse hvor vi lærer at håndtere ytringsfriheden, ytringsretten og ytringspligten i pagt med vores fælles værdier. Og hvis ja, hvordan gør vi det?

Afrunding

På næste debataften stiller vi skarpt på besvarelsen af disse spørgsmål om pressen som medspiller og vagthund. Debataftenen foregår til torsdag den 23. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten. Tilmelding sker til Erik Schwensen via mail til es@es-leadership.dk.

Stor donation skaber FællessangsKaravane i Kolding

0

Tre lokale repræsentanter for LB Foreningen i Syddanmark har 15. marts overrakt 50.000 kr. til Sangkraft Kolding. Pengene skal gå til, at koldingenserne i 2023 kan få glæde af en stor FællessangsKaravane ved 7 arrangementer rundt omkring i kommunen.


I 2023 sætter Sangkraft Kolding endnu mere volumen på stemmerne. Med en donation fra LB Foreningen, der består af de 420.000 medlemmer i LB Forsikring, får man nu mulighed for at gentage succesen med en FællessangsKaravane, som skal sætte gang i sangen ved 7 arrangementer i Kolding kommune.


– Vi er meget glade for den flotte donation fra LB Foreningen. Vi er sat i verden for at skabe fællesskaber og dannelse gennem sang. Når vi synger, får oplevelser, fælles grin og ilt til kroppen. Sang er en herlig, livsbekræftende måde at være sammen på, og det vil vi gerne udbrede med FællessangsKaravanen, siger Helene Eiler-Ernst fra Sangkraft Kolding.


I LB Foreningen var man ikke i tvivl om, at støtten til FællessangsKaravanen var den helt rigtige:

– I LB Foreningen har vi stort fokus på at være med til at skabe fællesskaber, der inkluderer og giver mulighed for flere at være med. Fællessang er meget inkluderende og skaber glæde på tværs af alle de normale kasser, vi kan sætte hinanden i. FællessangsKaravanen bidrager til netop at skabe et samlingspunkt for mange, forklarer Ulla Frese, der sammen med Vibeke Boisen Brandhof og Anders Bondo Christensen er lokale delegerede i Syddanmark for LB Foreningen og står bag donationen.
Donationen blev overrakt ved Sjølund – Hejls Skole da donationen bl.a. skal bruges ved Fællessangkaravanens besøg på skolen. Derfor var repræsentanter fra lokale foreninger, der skal være ambassadører for Fællessangskaravanen også inviteret til overrækkelsen.

FAKTA OM FÆLLESSANGSKARAVANEN
FællessangsKaravanen 2023 vil syv på hinanden følgende dage skabe fællessang på syv forskellige steder i Kolding Kommune. Det vil være på skoler, i børnehaver, på sygehuset, i foreningen, på gaden. Forskellige lokale enheder vil lægge ”hus til”, og Sangkraft Kolding vil facilitere arrangementet med en sangvært, en pianist, evt. flere musikere og en lydmand. Fællessang vil vare op til en time, og målet er at skabe hverdagspoesi dér, hvor borgerne er. Det forventes, at 2000 koldingensere vil deltage på de 7 arrangementer. Det er næsten dobbelt så mange som i 2022, hvor 1100 koldingensere sang med.

OM SANGKRAFT KOLDING
Sangkraft Kolding vil styrke fællesskab og dannelse gennem sang. Ambitionen er, at mange flere borgere i Kolding skal opleve sangglæde i deres hverdag. De vil særligt styrke sangen og syngelysten for børn og unge og understøtte og udvikle sangmiljøer for dem, der vil være særligt dygtige til at synge. Sangkraft Kolding vil ”bygge bro” mellem eksisterende aktiviteter og aktører for at opnå dette. Sangkraft Kolding er en del af Sangens Hus og projektet Sangkraft 25, hvor der etableres 25 kraftcentre for sang på tværs af Danmark.

OM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab med over 420.000 medlemmer. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Alle forsikringstagere i LB Forsikring er også medlemmer af LB Foreningen og dermed medejere af LB Forsikring.

Brugt elektronik og elektronikaffald skal genbruges bedre

0

Danske aktører går forrest i samarbejde om håndtering af elektronikaffald, som i Danmark udgør 17,7 kg årligt pr. dansker.

I et nyt projektpartnerskab, CirkEL, vil elektronikindustriens aktører øge graden af genbrug og genanvendelse af elektroniske produkter og delkomponenter for at skabe en mere bæredygtig elektronikindustri.

Fra mikroovne, køleskabe og elektriske tandbørster til smartphones, lamper og computere. På verdensplan er elektronikaffald den hurtigst voksende kilde til affald. Hver borger på kloden producerer i gennemsnit 7,3 kg elektronikaffald årligt. I Danmark er vi blandt højdespringerne med 17,7 kg elektronikaffald årligt pr. indbygger.

– Elektronik bliver stadig mere integreret i samfundet og i vores hverdag. Produkterne består typisk af talrige komponenter med indhold af plast, metaller, glas og sjældne jordarter, men produkterne er sjældent designet med henblik på nem reparation, komponentgenbrug og genanvendelse. Derfor kasseres mange produkter, der principielt kunne repareres eller genbruges dele fra. Samtidig mistes en række kritiske ressourcer som sjældne jordarter ved oparbejdning af de produkter, der ikke kan repareres. Aktørerne vil i projektet skabe en teknologisk platform, der faciliterer øget genbrug, genanvendelse og genindvinding af værdifulde materialer, siger projektleder Aisha Rafique fra Teknologisk Institut, der står i spidsen for projektet.

I CirkEL-pojektet vil aktørerne udvikle teknologi og metoder inden for fem områder: Forsortering og stillingtagen til brugt elektronik, adskillelse af delkomponenter, genbrug, genanvendelse og cirkulært design. De nye teknologier skal kombineres i en teknologiplatform, som sikrer en optimal udnyttelse af elektronikressourcerne. Teknologierne vil blive udviklet i tæt samarbejde mellem producenter og teknologivirksomheder, så teknologierne kan tilpasses det eksisterende design og omvendt.

Ni virksomheder går sammen
I projektet, der er støttet af Miljøstyrelsen, er ni virksomheder gået sammen om at skabe et mere lukket kredsløb for håndtering af elektronikaffald. Virksomhederne repræsenterer flere led i elektronikforsyningskæden, fx elektronikproducenter (Schneider Electric Danmark, Bang & Olufsen, KK Wind Solutions og Nilfisk), indsamlere og oparbejdere (Ragn-Sells Danmark), genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder (Trebo, Eldan Recycling og Techsave) samt logistikpartner European Recycling Platform Denmark.

– Den primære barriere for at øge genbrugsgraden af elektronikprodukter er, at de er komplekst designet, og at istandsættelse eller genvinding af råmaterialer ofte ikke betaler sig sammenlignet med at købe nyt. Vi vil derfor fokusere på at udvikle automatiserede adskillelsesprocesser og genanvendelsesteknologier, så færre værdifulde komponenter og materialer går tabt – med en rentabilitet, der styrker incitamentet til at investere i genbrug og genanvendelse, siger Christian Lundgaard, CSO hos Trebo A/S.

Genbrug, genanvendelse og genvinding
Platformen skal også sikre, at elektronikprodukter behandles med de bedst egnede teknologier, så hele produkter og funktionelle delkomponenter kan blive istandsat og genbrugt, mens regulært elektronikaffald bliver adskilt, så værdifulde materialer kan tages ud og genbruges.

– En vigtig forudsætning for øget genbrug og genanvendelse er en god infrastruktur. Hos Ragn-Sells Danmark er vi derfor glade for at gå sammen med et bredt felt af aktører, der kan videndele og sikre sammenhængskraft i løsningerne. Med platformen ønsker vi at skabe nye kredsløb for elektronikaffald, som forhåbentlig kan implementeres andre steder end bare i Danmark. Det er der kritisk behov for, siger administrerende direktør Massimo Forti fra Ragn-Sells Danmark.

Helhedsorienteret koncept
Flere af de deltagende virksomheder har allerede løsninger, der imødekommer nogle af de aktuelle udfordringer. Eksempelvis har Techsave A/S udviklet en patenteret rense- og tørreproces, der gør det muligt at istandsætte produkter, der er beskadiget af væske, rust, salt eller sukker. Og Eldan A/S udvikler anlæg til mekanisk oparbejdning af elektronikaffald – blandt andet med henblik på at udsortere jern, kobber, aluminium, printkort og plast.

– Styrken ved CirkEL-projektet er, at vi tager et helhedsorienteret blik på de tilgængelige metoder og teknologier og arbejder henimod et koncept, der kan håndtere elektronikaffald, uanset hvilken stand det er i. På den måde sikrer vi, at levedygtige produkter kan komme ud på markedet igen, og at vi får optimal udnyttelse af de ressourcer, der gemmer sig i produkter, der ikke længere fungerer. Det vil hjælpe til at gå fra en lineær til en cirkulær elektronikindustri, siger Aisha Rafique fra Teknologisk Institut.

CirkEL-projektet (2023-2025) er støttet af MUDP under Miljøministeriet og er et samarbejde mellem Ragn-Sells Danmark A/S, Trebo ApS, Eldan Recycling A/S, Techsave A/S, European Recycling Platform Denmark ApS, Schneider Electric Danmark A/S, Bang & Olufsen A/S, KK Wind Solutions A/S, Nilfisk A/S og Teknologisk Institut.

Fakta om elektronikaffald
FN vurderer, at kun17% af alt elektronikaffald på verdensplan bliver håndteret og bearbejdet på en miljømæssigt forsvarlig måde. Det betyder, at store mængder kritisk begrænsede ressourcer som guld, platin og tantal går tabt. Og hvis det nuværende lineære produktions- og forbrugsmønster fortsætter uændret, vil mængden af elektronikaffald værefordoblet i 2050 i forhold til i dag, hvor der genereres over 50 mio. ton elektronikaffald om året. Elektronikprodukter er komplekse, og der er registreret optil 69 forskellige grundstoffer i elektronikaffald, herunder ædelmetaller som guld, sølv, kobber, platin, ruthenium og rhodium, og såkaldt kritiske råmaterialer, der har særlig strategisk vigtighed, og som kan blive svære at anskaffe. Det gælder fx kobolt, palladium, indium, germanium og bismuth.

To mænd sigtet under restaurationsloven efter slagsmål

0
(Foto: Aarø)

I Låsbygade i Kolding opstod et slagsmål mellem en 52-årig og 49-årig mand på en beværtning.

De to mænd kom op at slås på beværtningen Låsby Kro, og blev derfor sigtet under restaurationsloven

Overvægtsvægtsinitiativ udbredes i Region Syddanmark

0

På det seneste regionsrådsmøde i Region Syddanmark blev det vedtaget, hvordan midlerne til et overvægtsinitiativ fordeles.

Der blev fremlagt et forslag til udmøntning af midler i budgetaftale 2023. Midlerne blev forslået i overensstemmelse med budgetaftalen anvendt til udbredelse af screening for overvægtsrelateret sygdom på sygehuse i regionen samt etablering af et regionalt videncenter på Sydvestjysk Sygehus.

For at udmønte beslutning om midler til udbredelse af syddansk overvægtsinitiativ og videncenter er der indhentet oplysninger fra sygehusene i regionen om forventet implementeringstidspunkt:

Odense Universitetshospital (OUH) forventes at kunne starte op september 2023, Sygehus Lillebælt forventer opstart august 2023, Sydvestjysk Sygehus forventer opstart af videncenter maj 2023 (screening er allerede i drift på sygehuset) og Sygehus Sønderjylland forventer at kunne implementere screening for overvægtsrelateret sygdom oktober 2023.

Der er i budget 2023 afsat 1,1 mio. kr. til dækning af etableringsudgifter ved udbredelse af screening i hele Region Syddanmark. Etableringsomkostningerne omfatter mindre apparaturanskaffelser, herunder indkøb af NOX- målere, blodtryksmålere, klinikblodtryksmålere og bariatriske vægte. Da hver afdeling, som varetager screening for overvægtsrelateret sygdom skal have det nævnte udstyr, fordeles de 1,1 mio. kr. ligeligt mellem de tre sygehuse.

Til screeningen er der også behov for en leverscanner. OUH, Kolding Sygehus, Esbjerg Sygehus og Aabenraa Sygehus råder alle over leverscannere. OUH råder over 9 leverscannere og de øvrige sygehuse har hver en. Hvis der er behov for flere leverscannere forudsættes dette at indgå i sygehusenes ansøgninger til prioritering af den medicotekniske ramme for 2024. Sag herom forelægges regionsrådet april 2023. En leverscanner beløber sig ifølge et tilbud indhentet i 2022 til 980.000 kr.

I nedenstående tabel fordeles bevillingen i overensstemmelse med den estimerede udgift til varigt at udbrede screening for overvægtsrelaterede sygdomme til regionens sygehuse samt etablering af regionalt videncenter. Fordelingen er lavet med udgangspunkt i befolkningsfordelingen imellem de respektive sygehusenheder og med udgangspunktet i ressourceforbruget på Sydvestjysk Sygehus. Bevillingen for 2023 indarbejdes på baggrund af forventet starttidspunkt på de enkelte sygehuse.

Samlet økonomi for udbredelse af screening og etablering af regionalt videncenter
1.000 kr.Midler til etablering Screening for symptomerForventet opstart af screeningDrift af regionalt videncenter på SVSSUM
 202320232024og frem20232023(i drift1. maj)2024 ogfremSamlede driftmidler for 2023Samlede driftmidler for 2024 og frem
OUH   367   4391.3171. september    
Sygehus Lillebælt   367   397   9531. august    
Sydvestjysk SygehusEr etable-ret   635   635Er i drift1.0921.638  
Sygehus Sønderjylland   367   159   6351. oktober    
SUM1.1001.6293.540 1.0921.6382.7215.178

– På sidste regionsrådsmøde besluttede vi at udbrede overvægtsinitiativet på Esbjerg Sygehus til hele regionen, og det betyder, at hvis er over 60 år, og har en BMI på mere end 30, så kan man med en henvisning fra sin læge blive undersøgt for følgesygdomme, og selvfølgelig, hvis man er overvægtig, så har man en risiko for nogen af de sygdomme som diabetes, hjertekarsygdom, søvnapnø og andre sygdomme. Det her det adskiller sig fra andre overvægtsinitiativerne, hvor de typisk fokuserer på at man skal tabe sig, gør det her initiativ ikke, da det fokuserer på sygdommene, siger medlem af regionsrådet, Pernelle Jensen (V) og fortsætter:

– Så man kan enten få stillet en mere klar diagnose, så man kan blive behandlet, og sikre at diagnosen ikke udvikler sig, eller så tager man tingene i opløbet. I vores område starter det op ved Sygehus Lillebælt i august, og der er rigtig gode erfaringer med det her fra Esbjerg, så det er noget jeg ser frem til at følge, så vi kan få hjulpet nogle mennesker, der måske er i risiko for at udvikle nogle af de her sygdomme, og så man kan tage det i opløbet, og det ikke udvikler sig til, at man bliver meget syg.

Pernelle Jensen ser overvægt som e generelt problem, og derfor er initiativet godt set fra hendes synspunkt.

– Det her adskiller sig jo fra andre initiativer, hvor de fokuserer meget på, at nu skal man tabe sig. Det her fokuserer i stedet på, at man skal være opmærksom, og at man skal behandle de følgesygdomme, som der kommer af overvægt. Jeg kender ikke til andre projekter, der lige præcis har det her blik, og det er klart, at eftersom vi også kan se i skolerne, at overvægt er en problemstilling, som vi skal være meget opmærksomme på. Og så er det også vigtigt, at vi har fokus på de følgesygdomme, man kan få, og have en BMI over 30, slutter Pernelle Jensen.

Fang din by: Uden filter

0

Kolding vil gøre sig bemærket i stor, landsdækkende fotokonkurrence – og du kan være med.

Lige nu, og frem til 1. maj, kan alle fotoglade Koldingensere være med til at sætte Kolding på landkortet. Dansk Arkitektur Center udskriver hvert år en fotokonkurrence, hvor folk fra hele landet opfordres til at fange deres by med mobil-eller kameralinsen. Årets tema er ”Uden filter”, og i år er der særligt meget på spil for Kolding. Kultur og Eventafdelingen i Kolding Kommune har nemlig udskrevet en lokal sidekonkurrence, så alle fotos fra Kolding automatisk deltager i både den landsdækkende konkurrence og den lokale. Målet er at få Kolding rigtigt godt repræsenteret, når vandreudstillingen med de 56 bedste billeder fra hele landet kommer til Kolding i juli.

Kom med på fotokursus og fotowalk
For at bakke op om alle dem, der gerne vil ud og fange Kolding uden filter, afholder Kultur og Event i samarbejde med Dansk Arkitekturcenter og street- og arkitekturfotograf Astrid Busse Rasmussen, inspirations- og fotokursus tirsdag d. 28. marts kl. 17 på Kolding bibliotek. Her kan du blandt andet få konkrete tips til at skærpe dine sanser, så du fanger det gode motiv.

Hvis man er mere til at komme ud og gøre noget i praksis, kan man komme med på byvandring og fotowalk lørdag d. 1. april kl. 13. Her vil kulturformidler Maria Wehde vise og fortælle om steder i byen med spøjse, interessante eller skæve detaljer, med øje for de gode motiver bag facaden. Der vil være rig lejlighed til at tage en masse gode fotos på hele turen, der afsluttes med en kop kaffe og mulighed for at netværke med andre fotoglade.

Alle kan være med
Det kræver ikke et fancy kamera at deltage i konkurrencen. Kameraet på din mobiltelefon og det gode motiv, er alt, hvad du behøver. Dansk Arkitektur Center siger selv om årets tema:
– Hvordan ser byen ud, hvis du skræller alle solnedgange og sommerdage væk? Hvis vi ser på byen med ærlige øjne – hvad er det så for nogle motiver, der dukker op? Årets tema ’uden filter’ opfordrer til at undgå skønmaleri men i stedet se det smukke i det slidte, det rå, det upolerede, det forladte i lige præcis din by. En gammel industribygning, en graffitimalet mur eller en patineret men højt elsket legeplads – hvordan ser byen ud, når vi ikke bevidst forsøger at fange det Instagramlækre, men også tager pletterne og det uperfekte med i motivet.

Man kan se mere om konkurrencen, præmierne og de forskellige arrangementer på kolding.dk/kultur.

Foredrag om Kongeskibet Dannebrog og udstillingen på Koldinghus

0
Kongeskibet Dannebrog. Udstilling på Koldinghus. Den 2. februar 2023 Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Onsdag 29. marts inviterer Koldinghus i samarbejde med Folkeuniversitetet til foredrag om Kongeskibet Dannebrog og om udstillingen, som H.K.H. Kronprinsen åbnede i februar på Koldinghus.

Koldinghus’ 800 m2 store ruinsal på fire etager danner rammen om udstillingen, som formidler livet ombord for både Kongefamilien og mandskabet.

Ved foredraget 29. marts fortæller kuratoren og H.M. Dronningens Håndbibliotekar Mikael Bøgh Rasmussen om Kongeskibets historie, funktion og betydning. Han vil i sit foredrag også fortælle om arbejdet med udstillingen og om tankerne bag.

– Vi har arbejdet med at give besøgende fornemmelsen af selv at være ombord på Kongeskibet, når de besøger udstillingen. Bl.a. har vi genskabt flere af skibets rum og vi har genskabt skibets store, smukke stævn i 1:1. Dannebrog er fuld af minder, af liv og historie, både for Kongefamilien og for mange andre danskere, og det vil vi gerne formidle i udstillingen, siger Mikael Bøgh Rasmussen.

PRAKTISK
Onsdag 29. marts, kl. 17.00 – 19.00, Koldinghus
17.00-18.00: Se udstillingen ”Kongeskibet Dannebrog”
18.15-19.00: Kongeskibet Dannebrog – dengang og nu, ved udstillingskurator og H.M. Dronningens Håndbibliotekar Mikael Bøgh Rasmussen
Pris: 195 kr. | 95 kr. for årskortholdere
Køb billet her. https://fuodense.dk/kolding/program/historie-og-arkaeologi/oplev-historien-om-kongeskibet-dannebrog-paa-koldinghus-2312-158

FAKTA OM UDSTILLINGEN
Ruinsalens mange “dæk” sættes i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at stå ombord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord – alt sammen tilsat lyden fra maskinrummet blandet med stemmerne fra skibets gaster og mågeskrigene fra de øvre dæk.

Udstillingen viser en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, fx Dronningens broderede puder til skibet, akvareller malet af Majestæten om bord, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og det strålerør, der blev brugt til Frederik 9.s morgenbad på agterdækket. Historien om livet om bord igennem tre generationer bliver fortalt gennem kongefamiliens private film og fotografier.

Udstillingen er en nyopsætning og udvidelse af udstillingen ”KONGESKIBET DANNEBROG”, som kunne opleves på M/S Museet for Søfart i 2022.

FAKTA OM KONGESKIBET
Kongeskibet Dannebrog er mere end et skib. Det er et sejlende slot og et personligt hjem, der danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne. Og samtidig er det et skoleskib og en arbejdsplads.

Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931-1932 og tjener som officiel og privat residens for H.M. Dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg. Skibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.

DI: Nyt grønt udspil fra EU skal fremtidssikre Europa

0

EU vil skrue markant op for produktionen af grønne teknologier, så Europa ikke bliver hægtet af i den benhårde globale konkurrence. Det har EU-Kommissionen i dag besluttet med udspillet Net Zero Industry Act, som også kan blive en gylden forretning for tusindvis af danske virksomheder, vurderer DI.

USA’s kæmpe klimapakke, Inflation Reduction Act, har I månedsvis forårsaget hovedbrud i EU og i medlemslandene. Med pakken kan virksomheder i USA få tildelt statsstøtte i form af subsidier og skattelettelser. Det skævvrider konkurrencen, hvilket EU vil undgå med udspillet Net Zero Industry Act.

EU har som målsætning, at mindst 40 pct. af EU’s årlige efterspørgsel efter grønne teknologier, skal produceres i EU. Derudover skal der ryddes op i bøvlede sagsbehandlingsprocesser, så det bliver nemmere for virksomheder at få grønne teknologier på markedet. Godkendelsestider skal forkortes, regulering skal være enklere og offentlige udbud skal fremover tage højde for CO2-udledninger.

– Det er på høje tid, at EU kommer med en plan, der sætter turbo på udviklingen og implementeringen af grønne løsninger i Europa. Det gælder for nye energiteknologier, som eksempelvis grøn brint, hydrogen og batterier, hvor EU risikerer at blive hægtet af i den globale konkurrence, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Med Net Zero Industry Act udspillet er EU stemplet ind i kampen for at fremtidssikre den grønne omstilling. Dog er der enkelte hår i suppen, og DI-direktøren ærgrer sig over, at EU overser banebrydende grønne teknologier som energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende for at vi kan nå vores klimamål.

– Jeg er uforstående over, at energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende i den grønne omstilling, ikke har en mere fremtrædende plads i udspillet. Der mangler ambitioner og en strategi på de her områder, hvis EU ikke skal sakke for langt bagud. Det er noget, vi fra DI’s side fortsat vil arbejde på at få med i de forhandlinger, der nu starter mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Det er helt utroligt vigtigt, at EU langt om længe tager et opgør med lange processer, sagsbehandlingstider og bøvlet adgang til finansiering af grønne teknologier. Vi skal gøre op med den slags benspænd, der ikke bare begrænser grønne virksomheders muligheder for vækst, men hele Europas grønne udvikling, siger Lars Sandahl Sørensen.

EU-Kommissionen peger i sit udspil på en række andre strategiske grønne teknologier, der kan se frem til bedre vilkår, hvis de projekter, hvor teknologierne indgår, godkendes af EU. Det gælder eksempelvis batterier, solpaneler, vindmøller, varmepumper, elektrolyse og fangst- og lagring af CO2 i industrien. Alle områder, hvor danske virksomheder er de førende i verden.

– Det indre marked er Danmarks andet hjemmemarked, og hvis EU med udspillet kan blive et endnu større marked for grønne løsninger, så kan det i den grad blive en gylden forretning for danske virksomheder, der er førende inden for vedvarende energi, power-to-x og meget mere, siger Lars Sandahl Sørensen.

Analyse: På et punkt har FHK rykket sig

0

FHK tabte 29-28 til TTH Holstebro, men nederlaget til trods, vidner nederlaget om, at fredericianerne har rykket sig på særligt et punkt.

I sæsonens løb har FHK haft en tendens til at blive kørt over, hvis de har fået en dårlig start på kampen. Det skete mod TTH, hvor holdet kom bagud 4-1, men stille og roligt fik sat en prop i uden at gå i panik, selvom spillet langtfra flød som det har gjort i tidligere kampe.

adp-as.dk

Særligt James Junior Scott og Reinier Taboada har i sådanne tilfælde tidligere gået mere febrilsk tilværks og bare skudt på mål uden, at der har været nogen form for kombination inden. Det gjorde de ikke i Holstebro, og selvom det ganske vist blev til brændte skud, var det ikke forhastede skud, der blev taget.

Det gennemgående tema for kampen blev, at FHK brændte for store åbentlyse chancer. I første halvleg var særligt Scott og Kasper Young synderne. I Youngs tilfælde var han til kampen eneste naturlige højre fløj i truppen, mens man med franske Scott havde alternativer på bænken i form af Nicolaj Nørager og Kristian Stoklund.

Hverken Nørager eller Stoklund så banen i første halvleg i det etablerede seks mod seks. Kun i et enkelt overtal var Stoklund på banen som dirigenten, og først i anden halvleg blev det til mere kontinuerlig spilletid til både ham og Nørager.

At FHK fik chancen for at vinde en kamp, hvor de bestemt ikke gjorde det godt i specielt første halvleg vidner om, at bundniveauet er hævet. Faktisk burde fredericianerne have vundet den, da sækken kunne være blevet snøret, da holdet  med otte minutter igen var foran 26-24. I den sidste del af kampen lavede holdet blot en enkelt kasse. I den periode blev to helt frie chancer brændt. På elegant vis fandt Stoklund Rasmus Meyer på stregen med seks minutter igen, men stregspilleren misbrugte i helt fri position.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

På det tidspunkt var stilingen 26-25 til FHK, og i stedet for igen at komme foran med to, fik TTH udlignet og kom foran. Stoklund fik muligheden for at udligne med 45 sekunder igen. Han var kommet helt fri igennem i et gennembrud, men norske Sander Heieren blev den store helt med den 14. redning i opgøret. Derfor endte FHK med at tabe opgøret, men med sig hjem i bagagen kan holdet tage, at de på en dårlig dag, alligevel havde chancen for at få point med hjem. Det var ikke sket tidligere på sæsonen, hvor det kunne være endt med en øretæve efter sådan en præstation, der blev leveret i første halvleg.

H.K.H. Prins Joachim rejser til Amerika

0
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

H.K.H. Prins Joachim tiltræder den 1. september 2023 som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C.

Der vil som følge af grundlovens § 11, 2. pkt. være behov for indhentelse af Folketingets samtykke til, at Prins Joachim kan modtage årpenge under sit ophold i USA. Statsministeren forventer derfor i den kommende uge at fremsætte et beslutningsforslag for Folketinget om samtykke til Prins Joachims modtagelse af årpenge, så længe Prinsen bestrider stillingen som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C. Prins Joachim vil ikke oppebære løn mv. i stillingen som forsvarsindustriattaché, da han modtager årpenge.

Prinsen ansættes som led i opprioriteringen af det dansk-amerikanske samarbejde tiltræder Prins Joachim den 1. september 2023 stillingen som forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade i Washington D.C. Stillingen er for tre år med mulighed for forlængelse.

Danmark styrker i disse år samarbejdet med USA på sikkerheds- og forsvarsområdet, herunder særligt på det forsvarsindustrielle område. USA er Danmarks vigtigste allierede og strategiske samarbejdspartner, og ansættelsen af Prins Joachim sker for at forstærke samarbejdet med USA.

Prins Joachim tiltræder 1. september 2023 Den Danske Ambassade i Washington D.C.,hvor han som attaché skal dække USA og Canada. Stillingen er for tre år med mulighed for forlængelse.

– USA er vores vigtigste allierede og samarbejdspartner. Det transatlantiske bånd er helt afgørende i den sikkerhedspolitiske situation, vi står i. Det er vores ambition, at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde markant med USA, og Prins Joachim vil i høj grad bidrage hertil, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Prins Joachim vil som forsvarsindustriattaché referere til Forsvarsministeriet og i det daglige virke til  Ambassadøren og Forsvarsattachéen i Washington D.C. Som et led i opprioriteringen af det dansk-amerikanske samarbejde vil der samtidig blive udpeget en assisterende forsvarsindustriattaché.

Prins Joachim har et indgående kendskab til Forsvaret med bl.a. gennemførelsen af en militær lederuddannelse, erfaring som forsvarsattaché i Frankrig samt viden inden for det forsvarsindustrielle område, og det er kvalifikationer, han kan trække på i stillingen som forsvarsindustriattaché i Washington D.C.

– Jeg er stolt over, at jeg fortsat får mulighed for at repræsentere Danmark internationalt på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det transatlantiske samarbejde er et højt prioriteret område, og jeg er beæret over, at man har fundet mig kvalificeret til opgaven, siger Prins Joachim.

Prins Joachim vil fortsat varetage visse opgaver for Kongehuset i det omfang arbejdet som forsvarsindustriattaché tillader det.

Statsministeren vil fremsætte et forslag til Folketingsbeslutning om Prins Joachims modtagelse af årpenge udenfor riget, så længe han bestrider stillingen som forsvarsindustriattaché på Danmarks ambassade i Washington.

Militær baggrund
​​Prins Joachims militære uddannelse begyndte i 1987 som rekrut i Dronningens Livregiment. I 1988 blev Prins Joachim udnævnt til sergent, og i 1989 fulgte udnævnelsen til løjtnant i reserven. Efter udnævnelsen til løjtnant gjorde Prins Joachim fra 1989-90 tjeneste som delingsfører i en kampvognseskadron ved Prinsens Livregiment.

I 1990 blev Prins Joachim udnævnt til premierløjtnant af reserven og i 1992 fulgte, efter gennemførelse af videreuddannelsestrin I for officerer af reserven (VUT I), udnævnelse til kaptajn af reserven. Fra 1996 til 2004 var Prins Joachim chef for en kampvognseskadron i mobiliseringsstyrken ved Prinsens Livregiment og fra 2005 tilknyttet Danske Divisions stab som major af reserven.

Efter udnævnelse til oberstløjtnant af reserven i 2011 er Prins Joachim udpeget til chef for Forbindelsesofficersgruppen i Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland.

I april 2015 blev Prins Joachim udnævnt til oberst af reserven i Hæren.

Den 1. november 2015 tiltrådte Prins Joachim i en ny stilling som særlig sagkyndig i Forsvaret i forhold til implementeringen af et nyt totalstyrkekoncept, der skal styrke anvendelsen af frivillige i Hjemmeværnet og personel af reserven.

Prins Joachim gennemførte en militæruddannelse på École Militaire i Frankrig i september 2019-2020.

Den 1. september 2020 tiltrådte Prins Joachim i stillingen som forsvarsattaché på Danmarks Ambassade i Paris. Prins Joachim blev udnævnt til brigadegeneral i Hæren.

16-årig sigtet for vold mod politi og personale på Kolding Sygehus

0
POLITI. Mandag formiddag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til Kolding Sygehus i forbindelse med en urolig patient. Episoden fandt sted klokken 11.58. Arno Rindal Pedersen...

Millionløft til turismen i Kolding

Politibetjent ramt af knivstik

0
POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende...

Spirituspåvirket bilist fik sin bil beslaglagt efter baglæns påkørsel

0
KRIMI. Søndag klokken 12.34 blev Sydøstjyllands Politi kaldt til et færdselsuheld i krydset mellem Jens Holmsvej og Fynsvej i Kolding. Her havde en bilist,...

Uheld på E45 skaber lange køer mellem Kolding og Vejle

0
TRAFIK. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej giver søndag eftermiddag lange køer for bilister mellem Kolding og Vejle. Ifølge Vejdirektoratet er det strækningen fra...

Politiet: Intet grundlovsforhør efter biljagt i Kolding og Fredericia

0
POLITI. Sydøstjyllands Politi har søndag givet en opdatering på sagen om den voldsomme eftersættelse, der fandt sted lørdag aften den 13. september gennem Kolding...

Bil væltede om på hovedet i Kolding – kvinde slap umiddelbart uden skader

0
KRIMI. Søndag morgen blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til en opsigtsvækkende hændelse på Eliassensvej i Kolding, hvor en bil lå omvendt på taget foran...