CO2-udledning fra nye danske biler rasler ned

0

Nye tal viser, at det går stærkt med at danske bilers CO2-udledning under kørsel, der på 5 år er knap halveret.

I 2019 var gennemsnitsudledningen for nye danske personbiler under kørsel på 136 gram CO2 pr kilometer. Dette tal er faldet til 77 gram CO2 pr kilometer i 2023. Der er tale om et betydeligt fald på 58 gram pr kilometer, hvilket næsten er en halvering på kun 5 år.

Danmark rundede i oktober 2022 en milepæl med 100.000 elbiler på de danske veje. Sidenhen har tallet passeret 169.000 elbiler ved udgangen af september. Elbiler har alene i år udgjort 32,9 procent af nybilsalget svarende til over 40.000 nye elbiler i Danmark i 2023. Elbilerne, der er nulemissionsbiler, spiller en helt central rolle i reduktionen af CO2 udledninger i Danmark. Samtidig med tilgangen af flere nulemissionsbiler, bliver de nye biler med forbrændingsmotorer stadig mere brændstofeffektive, hvilket også bidrager til, at CO2-udledning fra nye biler samlet set er lavere.

– De nye biler – og særligt elbilerne – er vitale for at reducere CO2-udledningen i Danmark. Bilproducenterne arbejder konstant på nye og effektive løsninger, og vi kan se på udledningstallene, at det virker. Vi er stolte over, at vores produkter er med til at nedbringe Danmarks CO2-udledning og er en stor del af løsningen på at nå Danmarks ambitiøse klimamålsætninger. Vi bør derfor se på at ændre de kommende afgiftsstigninger på elbiler i 2026 så udviklingen kan fortsætte og klimamålene kan opfyldes, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Udledningstallene er opgjort efter EU’s Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP) der bl.a. opgør udledningen fra biler under kørsel.

Velfærdsteknologi skal skabe tryghed også for ansatte

0

Tryghed for såvel borgerne som ansatte og medindflydelse på indførsel af velfærdsteknologi er vigtigt for at indførsel kan lykkes i praksis, viser ny analyse.

Velfærdsteknologi skal have konkret positiv betydning for borgernes trivsel, og medarbejderne skal have medindflydelse på indførsel af velfærdsteknologi. Det er blandt de vigtigste forudsætninger for at indførsel af velfærdsteknologi i pleje- og sundhedssektoren kan lykkes. Det konkluderer en ny analyse, som er udført af Teknologisk institut og finansieret af Velliv Foreningen.

Analysen er baseret på dybdegående interviews med ledere og medarbejdere på ti­­­­­­­­­­­­­ danske plejecentre, samt en række eksperter. Her er undersøgt, hvordan forskellige typer af velfærdsteknologi som for eksempel loftlifte, senge med vendelagener og GPS-trackere påvirker det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne.

Helhedsorienteret tilgang

– Det er vigtigt, at der bruges en helhedsorienteret tilgang, når der skal indføres velfærdsteknologi. Tryghed spiller en afgørende rolle for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Borgenes tryghed er samtidig en vigtig kilde til at skabe mening i de ansattes arbejde. Derfor skal velfærdsteknologi bidrage til at skabe tryghed for både borgere og medarbejdere, hvis det skal fremme det psykiske arbejdsmiljø, siger forretningsleder Emil Højbjerre Thomsen, Teknologisk Institut.

Manglen på arbejdskraft i omsorgsfagene er en udfordring, der kun ser ud til at blive værre i de kommende år. Ifølge Kommunernes Landsforening kan der mangle op mod 16.000 SOSU-hjælpere og -assistenter i 2030, hvis ikke der uddannes flere i de kommende år.

Betydeligt pres
Den danske plejesektor står derfor over for et betydeligt pres, der kun forventes at stige i fremtiden. Derfor er det afgørende at værne om de ansatte og sikre et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives. Én af de tiltag, der kan mindske presset på de ansatte og hjælpe til at aflaste dem, er velfærdsteknologier, som har et stort potentiale i plejesektoren.

– Arbejdet med nye velfærdsteknologier kan både opleves som en byrde eller som en spændende faglig udfordring, afhængigt af øjnene, der ser. Implementering og drift af velfærdsteknologi er en vigtig ledelsesopgave, der kræver involvering af medarbejderne og med fordel kan tage højde for medarbejdernes forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi, siger forretningsleder Emil Højbjerre Thomsen, Teknologisk Institut.

Rapporten indeholder også anbefalinger til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter på plejecentre. Blandt rådene er, at der skal kommunikeres klart om formålet med indførelsen af ny velfærdsteknologi, så medarbejderne kan se meningen og motivationen. Desuden bør medarbejderne involveres tidligt i valget af ny teknologi, så de føler ejerskab og ansvar. Endelig er det vigtigt, at de enkelte teknologiske løsninger er testet grundigt, inden de tages i brug. Derved kan man undgå utryghed og frustrationer blandt de medarbejdere, som skal benytte velfærdsteknologi i dagligdagen.

Projektet er finansieret af Velliv Foreningen med 691.628 kr.

SDU-professor har udviklet AI-styret trafiksignal

0

I dag bliver trafiklys som regel indstillet til at skifte efter nogle faste tidsintervaller, men det kan gøres meget smartere med kunstig intelligens, der løbende kan forudsige trafikkens udvikling og tilpasse lysene derefter. Professor Sadok Ben Yahia fra Syddansk Universitet har udviklet et nyt system, der i en simuleret test giver bemærkelsesværdigt gode resultater.

Trafikpropper er ikke bare irriterende. De er også dårlige for både økonomien, sundheden, trafiksikkerheden, miljøet og klimaet.

Der er altså god grund til at arbejde på nye intelligente systemer til at styre trafiklys, så trafikken i byerne i højere grad glider, og trafikpropper så vidt muligt undgås.

Og det er lige netop, hvad professor i data science Sadok Ben Yahia fra Syddansk Universitet har gjort.

Han har udviklet et AI-system, kaldet EcoLight+, der løbende kan forudsige, hvordan trafikken udvikler sig og tilpasse trafiklysene efter det. I en simuleret test over tre måneder på et af de mest trafikerede vejkryds i Tallinn i Estland gav Sadok Ben Yahias system markante reduktioner af både CO2-udledning, støj og beregnet brændstofforbrug.

Som det fremgår af en artikel i tidsskriftet Knowledge and Information Systems, gav EcoLight+ en støjreduktion på 74,6%, det mindskede CO2-udledningen med 63,78% og reducerede brændstofforbruget med 69,61% sammenlignet med almindelige tidsindstillede trafiklys. Det klarede sig også bedre end andre intelligente trafikstyringsmodeller.

– Resultaterne er bemærkelsesværdige. De viser klart, at vores model var den bedste til at finde de optimale tidsinddelinger for trafiksignalerne i løbet af en dag, siger professor Sadok Ben Yahia.

– Men vi kan selvfølgelig ikke tillade os at være for entusiastiske allerede nu. Vi må hælde lidt vand i vinen, som franskmændene siger. Det var en simuleret test. Nu gælder det om at få installeret systemet i et rigtigt lyskryds og teste det ude i virkeligheden.

Trafikproppernes negative indvirkning

At trafikpropper øger brændstofforbruget og derved også CO2- og partikeludledningen, fordi bilerne er tændt i længere tid, og fordi de skal accelerere og decelerere langt oftere, giver næsten sig selv.

Men trafikpropperne har også betydning for økonomien, fordi folk spilder deres tid på at sidde fast i trafikken.

I nogle af verdens trafikalt mest overbelastede byer, f.eks. London, spilder hver enkelt bilist i gennemsnit 156 timer om året svarende til knap fire britiske arbejdsdage

Derudover går der også mange penge tabt på ekstra brændstof.

– Vi har lavet beregningen for vores test i Tallinn. I testperioden var den gennemsnitlige benzinpris 1,9 dollars. Det betyder, at man ville kunne spare 1.689 dollars i timen i brændstof, hvis man implementerede vores system. Det er mere end 14 millioner dollars årligt, siger Sadok Ben Yahia.

Trafiksikkerheden påvirkes, fordi bilisterne simpelthen bruger mere tid på vejene, end de ellers ville have gjort, og fordi de kan blive stressede, frustrerede og trætte af den ekstra rejsetid. Derved stiger risikoen for ulykker.

Og endelig er der støjgenerne.

– Jeg mener, at vi har al for lidt fokus på støj, når det kommer til trafikpropper. Vi ved, at støj fra trafik har alle mulige negative indvirkninger på vores psykiske og fysiske helbred, siger Sadok Ben Yahia

Data af højere kvalitet

Netop fordi trafikpropper har så mange negative konsekvenser, er der begyndt at komme flere og flere AI-systemer, som kan styre trafikken mere dynamisk end de traditionelle tidsindstillede lyskryds. De bliver typisk fodret med information fra f.eks. sensorer og kameraer på lyskurvene og GPS-data og træffer beslutninger på baggrund af det.

Professor Sadok Ben Yahias EcoLight+-system får ligeledes sin data fra sensorer, kameraer, GPS og også fra sensorer, der måler trafikstøjen. Herefter foregår der en såkaldt data fusion.

– Når vi får data fra flere forskellige kilder og lægger det sammen, får vi data af en højere kvalitet. Det betyder, at modellen kan komme med mere nøjagtige forudsigelser, hvilket igen fører til en mere optimal beslutningstagning i forhold til trafikstyringen, siger Sadok Ben Yahia.

– At vi kan få så gode resultater sammenlignet med andre systemer handler om det, man med et teknisk ord kalder for reinforcement learning. Vores model fungerer simpelthen bare godt.

Og at EcoLight+ blandt andet afhænger af måling af støj, betyder ikke, at den bliver mindre effektiv, hvis bilparken bliver udskiftet til elbiler, siger Sadok Ben Yahia. Det er alligevel mest dækstøj, de måler.

Lige nu arbejder professoren på at finde partnere til projektet, rejse finansiering til flere tests af systemet og implementere det i et fysisk lyskryds. Med de rette partnere regner han med at kunne have en prototype klar på seks måneder.

Vandsektoren byder første, nationale klimatilpasningsplan velkommen

0

Det er positivt, at regeringen nu tager fat på den vigtige samfundsopgave med at skærme danskerne mod oversvømmelser. Det er omkostningstunge løsninger, der skal investeres i. Men ødelæggelser har så store økonomiske konsekvenser for samfundet, at det er dyrere at undlade disse investeringer, understreger vandsektorens brancheorganisation, DANVA.

DANVA tager godt imod regeringens udspil til den første klimatilpasningsplan. Danskerne påvirkes af oversvømmelser på grund af nedbør, stormflod fra havet og for meget vand i jorden på ens grund. Spildevandselskaberne er en del af løsningen.

– Regeringens udspil er et godt skridt, hvor spildevandsselskaberne får bedre mulighed for at skærme danskerne mod oversvømmelser. Det skaber utryghed for mange, når den enkelte skal forsøge at gardere sig mod det vand, der kommer mere af på grund af klimaforandringerne. Men spildevandselskabernes mulighed for at lave kollektive løsninger, der hjælper borgerne med højtstående grundvand, er naturligvis under forudsætning af, at selskaberne får økonomiske rammer til at finansiere tiltagene,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Miljøminister, Magnus Heunicke, lancerede i dag sammen med repræsentanter fra DANVA, Lemvig Kommune og KL regeringens udspil til en første klimatilpasningsplan. Den har været længe ventet og skal ses som en del af en helhed, hvor dette udspil koncentrerer sig om stormflodsikring og højtstående grundvand.

Målet for klimatilpasningen er, at vi ikke har vand i vores kældre, huse og haver, at vand ikke oversvømmer vores virksomheder og produktionsapparat, og at den danske infrastruktur ikke ødelægges af vandmasserne.

– For meget vand de forkerte steder kan være dyrt for samfundet. Oprydningen efter oversvømmelsen af store dele af hovedstaden tilbage i 2011 efterlod en regning på mellem 6 og 7 mia. kr. Siden er der rundt i landet lavet beregninger for, hvad omkostningerne ved oversvømmelser – f.eks. en 100 års-hændelse, som dem, vi har været vidne til i weekenden, vil være. Her vil regningen være mange, mange milliarder, hvis vi ikke får klimatilpasset Danmark, siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

– Det kan betale sig økonomisk for os alle sammen, at der nu sikres hjemmel til at lave kollektive løsninger, så danskerne ikke tvinges til at gå i gummistøvler i deres stuer.

DANVA og KL har i samarbejde udarbejdet en model til håndtering af højtstående grundvand, baseret på netop kollektive løsninger. Resultatet af arbejdet, hvor der er behandlet fire studier fra henholdsvis Sunds, Herlev, Odense og Aarhus, viser, at i alle fire tilfælde er der store samfundsøkonomiske gevinster ved kollektive løsninger.

Fakta:

De danske byer er presset af:

– vand fra oven
– stigende grundvand fra neden
– fyldte vandløb fra baglandet
– perioder med stormflod ude fra havet

Med regeringens seneste tiltag har vandselskaberne nu sammen med de kommunale myndigheder hjemmel og mulighed for at reducere oversvømmelser af vores byer ved hjælp af:

– at adskille spildevand og regnvand i kloaksystemerne
– at håndtere regnvand på overfladen
– at afhjælpe områder med højtstående grundvand
– at afskære vandløb opstrøms for byerne

Nyt væksthus skaber håb for patienterne på Psykiatrisk Afdeling Odense

0
Foto: AVISEN

Flytbart væksthus opført med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond giver håb for indlagte patienter og gør livet grønnere på Psykiatrisk Afdeling Odense.

Natur er godt for mange ting. Også når mennesker er indlagt på grund af alvorlig psykisk sygdom. På Psykiatrisk Afdeling Odense har afdelingen valgt at gå nye veje for at give nuværende og tidligere patienter positive input i en hverdag, som kan være krævende at komme igennem.

Samtidig tager medarbejderne forskud på en hel buket af aktiviteter, der egentlig først skulle starte op efter indflytningen på Nyt OUH.

Den A. P. Møllerske Støttefond har doneret 520.000 til det nye flytbare væksthus, der bliver et naturligt centrum for udendørs gøremål for indlagte og tidligere patienter på afdelingen.

– Vi vil gerne sige mange tak til fonden for deres donation, som allerede i dag gør en forskel for vores patienter, siger Rikke Sveistrup, chefsygeplejerske på Psykiatrisk Afdeling Odense. Forud for etableringen af væksthuset har afdelingen også ansat en ny type medarbejder. En såkaldt spirekonsulent med grønne fingre og pædagogisk baggrund er med til at flytte patienternes fokus fra sygdom til helt jordnære aktiviteter, der skaber mening og håb uden brug af medicin.

Flytbart væksthus opført med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond giver håb for indlagte patienter og gør livet grønnere på Psykiatrisk Afdeling Odense.

– Væksthuset er den ideelle ramme for de udendørsaktiviteter, vi laver sammen med vores patienter, fortæller, spirekonsulent Liv Toke Krautwald. Og der er masser af inspiration og mening at hente i arbejdet med planter. Lige fra, at det spæde frø bliver lagt i pottemulden, til en færdig plante står i fuldt flor.

– Vi får så mange positive tilkendegivelser fra de patienter, som har overskud til at give sig i kast med aktiviteterne udendørs. Det kan være noget så enkelt som at så et frø i en potte og se det spire frem, siger Liv Toke Krautwald.

Men det behøver ikke at handle om at nusse med planter. Det kan også bare være det at samles udendørs. Med væksthuset kan afdelingen nu tilbyde den slags aktiviteter året rundt.

Tankerne bag væksthuset er desuden at skabe et miljø, som er med til at åbne sanserne og vejrtrækningen og nære nysgerrigheden for naturen. De elementer kan hjælpe patienterne tættere på et mindre stressende og mere rigt liv og forhåbentligt også en hurtigere helbredelse.

Ved etableringen af væksthuset, kan psykiatrien tilbyde patienterne et miljø, hvor de kan sætte ”dagsordenen” for deres brug af natur gennem dyrknings- og værkstedsbaserede aktiviteter. Samtidig kan væksthuset give en tryg overgang fra indendørs- til udendørsaktiviteter.

En vigtig forudsætning for donationen til væksthuset er, at det kan flytte med ud til den nyopførte psykiatriske afdeling på Nyt OUH, når den forventeligt er klar til brug i begyndelsen af 2025.

Væksthuset bliver indviet d. 24. oktober 2023 ved en intern reception for patienter og medarbejdere.

Rigtige skridt i stormfuldt farvand

0
Det nye dige ved fladestrand bestod prøven

KL glæder sig over, at regeringens nye klimatilpasningsplan indeholder vigtige indsatser, som vil gøre det lettere for kommuner og danskere at sikre byer, kyster, infrastruktur og boliger mod voldsomt vejr.

Regeringen har mandag præsenteret sin nye Klimatilpasningsplan 1, som skal give kommuner og grundejere bedre handlemuligheder, når klimaforandringerne rammer kyster, byer, boliger og infrastruktur.

Planen indeholder flere af de tiltag, som kommunerne længe har efterspurgt.

– Når stormen raser, regnen vælter ned, eller grundvandet stiger op, er det både borgernes tryghed og værdier for milliarder der er på spil. Derfor har vi længe efterlyst, at mulighederne for at lave klimatilpasning bliver bedre, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg og fortsætter:

– I dag får vi så den første klimatilpasningsplan fra regeringen. Og den rummer flere af de tiltag, kommunerne har efterspurgt i en årrække. Vi har mange års erfaring med, hvad der skal til for at gennemføre klimatilpasning i praksis, og vi er tæt på de borgere, som klimaforandringerne rammer. Nu bliver mulighederne for at lykkes med opgaven forhåbentlig endnu bedre. Derfor ser vi frem til at bidrage til at føre planen ud i livet.

Vigtigt, at økonomien er gennemskuelig

KL glæder sig blandt andet over, at kommunerne nu får mulighed for at tage hånd om udfordringen med højtstående grundvand i byområderne. Det har indtil nu været et hul i lovgivningen, hvor borgerne har stået alene med udfordringen. Regeringen lægger op til, at kommunerne – ligesom ved skybrudsløsninger – fremover kan beslutte, hvor der skal gennemføres kollektive løsninger, der afhjælper problemet med højtstående grundvand. Det er så spildevandsselskaberne, der får opgaven med at udføre løsningerne i praksis.

Samtidig lægger regeringen op til at skabe et enklere regelsæt for, hvordan borgerne fordeler den økonomiske byrde i klimatilpasningsprojekter. Så der bliver en bedre sammenhæng mellem de investeringer, som borgerne selv skal stå for, og dét borgerne får ud af det.

– Klimatilpasning er rigtig dyrt. Og det er oftest den enkelte grundejer, som regningen hviler på. Derfor skal økonomien også være mere gennemskuelig, og reglerne skal give bedre mening i virkeligheden, end de gør i dag. Ellers kommer vi ingen vegne. Det er godt, at der nu tages nogle skridt i den retning, siger Kenneth Muhs, næstformand i KL’s Klima- og Miljøudvalg.

Men planen skal følges op af mere.

– Vi mangler stadig at få taget politisk stilling til, hvordan de helt store klimatilpasningsprojekter skal finansieres. For dén regning bør ikke havne hos den enkelte dansker og grundejer. Vi bliver nødt til at drøfte en national prioritering af statslige midler til de områder, hvor risikoen er størst, siger Kenneth Muhs.

Lovgivningerne må ikke modarbejde hinanden

De to KL-politikere peger også på, at det er vigtigt, at man ikke opdeler stormflod ved kysterne, grundvand i kældrene og oversvømmelser på grund af skybrud og langtidsregn i hver sin boks.

– Vandet kommer fra alle sider – oppe fra himlen, nede fra grundvandet, ude fra havet. Klimatilpasningen skal kunne rumme det hele. I dag er der lovgivning, der skal sikre klimatilpasning, og lovgivning, der skal beskytte naturen. Vi ser ofte eksempler på, at de to lovgivninger spænder ben for hinanden. Men vi har brug for, at vi i de samme områder kan lave klimatilpasning og værne om naturen. Umiddelbart rummer regeringens nye plan ikke tiltag, der sikrer, at vi tager hånd om det. Så det håber vi, at der vil være stort fokus på i det fremtidige arbejde, siger Birgit S. Hansen.

Naturskaderådet: Over 1900 anmeldte stormflodsskader

0
Ikke alle slap med skrækken

Mange danskere har anmeldt skader efter stormflod i Naturskadebasen, hvor samtlige anmeldelser samles. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er sekretariat for Naturskaderådet, guider her til, hvad du skal gøre, hvis du er ramt.

Der er allerede nu anmeldt 1915 skader som følge af stormfloden fredag-lørdag i sidste uge. Det viser tal fra Naturskaderådet, som sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

– Vi har nu rundet 1915 skadesanmeldelser, hvilket er rigtig mange sammenlignet med tidligere stormfloder. Men vi har endnu ikke set det fulde antal sager, da mange formentlig stadigvæk er ved at danne sig et overblik over, hvad der er beskadiget, siger Poul Jensen, der er chefkonsulent i Naturskaderådets sekretariat og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ekspert i naturkatastrofeordninger og tilknyttede forsikrings- og erstatningsordninger.

Stormflodsordningen har eksisteret i 33 år og er indrettet, så alle er sikre på at få den erstatning, de er berettiget til. Den hidtil største hændelse målt på antal skader var stormfloden efter stormen i 2006, hvor der blev registreret cirka 4000 skader, mens stormen Bodil i 2013 er den hidtil dyreste, da der blev udbetalt erstatninger for omkring 1 milliard kroner.

Borgere kan selv anmelde skader i Naturskadebasen (Stormbasen.dk) eller bede deres forsikringsselskab hjælpe sig med en anmeldelse. Det er forsikringsselskabet, der skal behandle deres sag, svare på spørgsmål og hjælpe dem med processen.

– Hvis man er i tvivl eller har spørgsmål, skal man kontakte sit forsikringsselskab. Det er nemmest, hvis man selv anmelder skaden i Naturskadebasen, men man kan også gøre det ved at ringe til sit forsikringsselskab, som så opretter sagen i Naturskadebasen. Det vigtige er, at man sætter det hele i gang i form af en anmeldelse, siger Poul Jensen.

Sidste frist for at anmelde skader i Naturskadebasen (Stormbasen.dk) som følge af stormfloden fredag-lørdag er 21. december 2023.

Da det er et stort område, der er ramt af stormflod, er der også mange skader og dermed mange henvendelser, som giver pres på telefonerne hos forsikringsselskaberne og i Naturskaderådets sekretariat.

– Vi har forståelse for, at det er en frustrerende situation for boligejerne, som blev ramt, og det er vores helt klare indtryk, at forsikringsselskaberne arbejder på højtryk. Der er dog enkelte ting, man kan forsøge at gøre for at lette sagsbehandlingen for alle parter, siger Poul Jensen og fortsætter:

– Udover at sørge for, at skaden bliver anmeldt, og at forsikringsselskabet får de oplysninger, det beder om, er det en hjælp for alle, hvis der er styr på dokumentationen.

Tag gerne billeder – især hvis det er nødvendigt at reparere eller bortskaffe ødelagte genstande, inden skaden bliver besigtiget af forsikringsselskabets taksator. Når udbedringen af skader er gået i gang, og der er udført håndværksarbejde, så gem fakturaerne. De skal indsendes til forsikringsselskabet som dokumentation for udbetaling af erstatning.

Fare for sammenstyrtning af pakhuse i Kolding

0
Det er blandt andet området ved Kolding Havn, som TREFOR El-net holder øje med i forhold til præventive afbrydelser af strømmen.

Pakhusene på Jens Holms Vej mod havnen i Kolding, blev pludselig spærret af onsdag eftermiddag. Årsagen er alarmerende: Pakhuse på Dokvej, som opbevarer store mængder træpiller, er nu i fare for at kollapse ud mod Jens Holms Vej.

De berørte træpiller er blevet udsat for vand under den seneste stormflod i weekenden. Dette har ført til, at de har udvidet sig i en bekymrende grad, hvilket har øget trykket på pakhuses vægge og skabt den aktuelle fare.

For at vurdere skadernes omfang og den aktuelle risiko, har TrekantBrand sendt droner op for at skaffe et bedre overblik over situationen. Samtidig er der tilkaldt assistance fra Beredskabsstyrelsen. Deres primære opgave vil være at stabilisere og afstive de skadede mure for at forhindre en potentiel katastrofe. Yderligere er der rekvireret ingeniørbistand for at sikre, at alle nødvendige forholdsregler træffes for at beskytte både ejendomme og borgere.

Det er endnu usikkert, hvor længe Jens Holms Vej vil være spærret, og lokale beboere og erhvervsdrivende opfordres til at holde sig opdateret gennem officielle kanaler og undgå området indtil videre. Sikkerheden går forud, og med flere specialister på stedet arbejder man intenst på at håndtere situationen og sikre områdets stabilitet.

Varebil forulykkede på Taulovmotorvejen

0

Tirsdag aften var der en alvorlig hændelse på Taulovmotorvejen, hvor en varebil forulykkede som følge af vand på kørebanen. Uheldet skete præcist kl. 22:59.

Ifølge de første rapporter mistede føreren af varebilen kontrol over bilen på grund af den våde overflade og det uforudsigelige vejgreb.

På Sydøstjyllands Politis døgnrapport er der ikke oplysninger om føreren af varebilen.

Risko for oversvømmelser

0

Det voldsomme vejr og den høje vandstand er ikke slut endnu. Nu varsler DMI farligt vejr som følge af et større regnvejr, der breder sig over landet i dag.

Varsel for kraftig regn

I løbet af tirsdagen bevæger et lavtryk sig langsomt op over Nordsøen sydfra, og en tilhørende front med regn vil efterhånden langsomt bevæge sig op over Danmark fra syd. Natten til onsdag kan fronten en overgang næsten gå i stå halvvejs op over Danmark, hvorved der vil komme en del nedbør, især i den centrale del af Jylland, skriver DMI.

– Vi har udsendt DMI varsel for kraftig regn gældende fra tirsdag middag til onsdag middag for den centrale del af Jylland, mens vi har et DMI risiko for kraftig regn for områder lige syd og lige nord herfor. Kraftig regn defineres ved nedbørsmængder over 30 mm i forbindelse med et regnvejr. De seneste prognoser indikerer, at der fra tirsdag middag til onsdag middag vil komme over 20 mm nedbør mange steder i Danmark men, at der i den centrale del af Jylland vil falde mellem 25 og 45 mm nedbør, fortsætter DMI.

Lokale problemer

Efter weekendens uvejr, er vandstanden i vandløbene stadig over normalen – især i den centrale del af Østjylland fra Kolding til Horsens. Yderligere 25-45 mm regn i løbet af tirsdag og onsdag kan derfor lokalt give problemer med oversvømmelser langs vandløb og søer. Fra regnen lander på jorden til, at vandet når ud i de større vandløb, vil der typisk gå 12 til 24 timer.

Vagthavende meteorolog, Anja Bodholdt, mandag den 23. oktober, kl. 23.30

Forhandlet på under en uge: Ny kommuneaftale giver milliardløft

POLITIK. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027. Aftalen løfter den samlede kommunale serviceramme med 3,3 milliarder...

Strid om fælles rengøring kogte over: Politiet tilkaldt til nabostrid

0
KRIMI. En nabostrid på Tvedvej i Kolding udviklede sig tirsdag eftermiddag så meget, at den ene part forsøgte at sparke en dør ind. Politiet...

Middelfart sikrer sig ungt bekendtskab fra 1. division

0
SPORT. Middelfart Boldklub har sikret sig endnu en profil til den kommende sæson. Klubben har skrevet en toårig kontrakt med 20-årige Frederik Møller, der...

Politiet ransagede bopæl i Christiansfeld: Fandt over 32 gram skunk

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi ransagede mandag en bopæl på Lindegade i Christiansfeld. Ransagningen fandt sted klokken 08.45. Politiet havde forinden indhentet en kendelse til at ransage...

Stoffer, manglende kørekort og uforsikret bil: Tre sager fra vejene i Kolding

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har inden for et døgn sigtet tre bilister i tre forskellige sager i Kolding Kommune. Den første sag var på Jens Holms...

Vejarbejde sender bilister mod Kolding Ø på omvej i denne uge

0
TRAFIK. Bilister, der kører sydpå mod Kolding, skal være ekstra opmærksomme i denne uge. Fra onsdag den 17. juni klokken 18.30 til torsdag den...