Blind brug af AI i sundhedsvæsnet kan skabe usynlig forskelsbehandling

0

Kunstig intelligens kan hjælpe et presset sundhedsvæsen med at fordele begrænsede ressourcer, men også skabe mere ulige adgang til dem. Det viser forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet, Rigshospitalet og DTU, der senest har undersøgt, om AI evner at spotte risiko for depression ligeligt hos forskellige grupper. Forskningen viser muligheder for at kæmme algoritmerne for bias, inden de tages i brug.

Kunstig intelligens vinder mere og mere indpas i sundhedsvæsnet. MR-scanninger er allerede blevet effektiviseret af AI, og danske sygehuse afprøver nu AI til bl.a. at stille hurtige diagnoser på akutpatienter, bedre kræftdiagnoser og -behandlinger. Men det er kun begyndelsen.

Den 14. August udtalte den danske sundhedsminister, Sophie Løhde, at hun ser en fremtid, hvor AI skal aflaste vores trængte sundhedsvæsen.

På hospitaler og i psykiatrien er en af de opgaver, som AI er velegnet til at hjælpe med at forbedre fordelingen af begrænsede midler ved hjælp af risikoanalyser og rangeringer, der kan sikre, at fx behandlinger gives til de patienter, hvor det batter mest.

I udlandet bruger man allerede AI til at vurdere, hvilke personer, der skal modtage behandling for depression. En udvikling, der kan være på vej til en presset dansk psykiatri.

Nu kalder forskere ved Københavns Universitet dog på eftertænksomhed hos politikerne, så AI ikke medfører mere ulighed eller ligefrem bliver et instrument for kyniske økonomiske kalkuler. Uagtsomhed kan gøre hjælpen til en bjørnetjeneste, påpeger de.

– Der er stort potentiale i kunstig intelligens, men vi skal være varsomme, da en blind indføring af det kan skævvride sundhedsvæsenet på nye måder, som er svære at se, fordi resultaterne ved første øjekast ser rigtige ud, siger Melanie Ganz fra Datalogisk Institut og Rigshospitalet.

Usynlig forskelsbehandling

I en ny forskningsartikel dokumenterer hun, sammen med sine medforfattere, hvordan skjulte bias sniger sig ind i en algoritme designet til at beregne risiko for depression.

Sammen med kolleger fra DTU udviklede forskerne selv algoritmen, efter samme design som de algoritmer, der allerede er i brug ude i virkelighedens sundhedsvæsner. På baggrund af virkelige depressionsdiagnoser forudsiger algoritmen, hvor stor risiko personer har for at udvikle depression.

– I udlandet bliver det mere og mere udbredt at se på, hvordan man tidligt kan opspore og forhindre depression. I USA bruger private forsikringsselskaber eksempelvis i stigende grad AI til at prioritere ressourcerne, og det når med al sandsynlighed også Danmark i en nær fremtid. Men spørgsmålet er, hvor retfærdigt et grundlag, prioriteringen egentlig sker på, siger medforfatter Sune Holm fra Institut for Fødevare- og Ressourcevidenskab.

Forskerne har brugt depression som case til at undersøge, hvordan vi kan evaluere de algoritmer, som vi bruger både inden for sundhedsvæsnet og andre steder i samfundet, så vi bliver i stand til at spotte og justere problemer i tide og gøre algoritmerne mere fair inden de tages i brug.

Forskernes egen algoritme var trænet i reelle, historiske sundhedsdata om 6 mio. danskere, hvoraf ca. 200.000 havde en depressionsdiagnose.

– De rigtige algoritmer med den rette træning kan blive kæmpe aktiver for en kommune med begrænsede ressourcer, men vores forskning viser, at hvis maskinlæringen ikke håndteres ordentligt, så kan det skævvride adgangen til behandling, så nogle grupper overses eller sågar holdes ude, siger Melanie Ganz.

Studiet viser nemlig, at algoritmen har lettere ved at spotte risiko for depression hos visse borgergrupper end hos andre ud fra de variabler, de er trænet i – fx uddannelse, køn, etnicitet og række andre variabler. Algoritmens evne til at identificere risiko for depression varierede således med op til 15 % mellem forskellige grupper.

– Det betyder, at selv en region eller kommune, der i god tro indfører en algoritme til at hjælpe med at fordele fx behandlingstilbud, kan komme til at skævvride den her sundhedsindsats, siger Melanie Ganz.

Algoritmen kan nemlig være en målbar succes, fordi den tildeler ressourcer til personer, der faktisk har behovet, men samtidigt have skjulte bias, der udelukker eller nedprioriterer visse grupper, uden det er synligt for dem, der forvalter det.

I værste fald kan AI-systemerne blive et instrument for kyniske kalkuler. Valget af bestemte algoritmer ville kunne bruges til at skjule prioriteringer af ressourcer til grupper i samfundet, som man ønsker at understøtte frem for andre.

Redskab til at sikre fair algoritmer

Sune Holm påpeger, at AI også giver nogle grundlæggende etiske dilemmaer.

– Hvis vi begynder at anvende de her systemer, er det vigtigt at afklare, hvem der har ansvaret for prioriteringer af ressourcer og individuelle behandlingsforløb, når de er resultater af algoritmer. Ydermere kan det blive svært for en læge at forklare sin patient, hvorfor en beslutning er taget, hvis algoritmen er uforståelig, lyder det fra Sune Holm.

Forskningen bidrager teoretisk til et område af maskinlæring, der handler om algoritmers forskelsbehandling på tværs af grupper, men metoderne er også et håndfast redskab til at kvalitetstjekke algoritmers fairness.

– De metoder, som vi har udviklet, kan bruges som en konkret recept til evaluere fairness af algoritmer, inden de tages i brug i fx kommuner og regioner. Vi håber forskningen på den måde kan bidrage til, at der er de rette redskaber på plads, når algoritmerne for alvor gør deres indtog på det her område, siger Melanie Ganz.

– Både politikere og borgere må være bevidste, ikke blot om fordelene, men også de faldgruber, der er forbundet med brugen af AI. Så man kan være kritisk i stedet for bare uden videre at sluge pillen, lyder det fra Sune Holm.

Han mener, der kan være behov for at sikre, at anvendelsen af en algoritme har en dokumenteret positiv effekt på patienterne inden man investerer i at implementere den. Eksempelvis bør det være klart, hvordan den kan give værdi i den kliniske praksis den skal indgå i.

Fakta: Depression i Danmark

Depression er en invaliderende lidelse, som er meget udbredt. Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv. Samtidigt er der bred enighed om, at vores psykiatri mangler ressourcer til at løfte behovet.

Ekstra info: En startup-virksomhed som scenarie

Som eksperiment havde forskerne i et tænkt scenarie påtaget sig rollen som startup-virksomhed, der henvender sig til danske kommuner og andre myndigheder med AI-løsninger, der hjælper dem med at prioritere begrænsede midler, fx til sundhedsområdet. I Danmark bliver AI endnu ikke i dag brugt som diagnostisk hjælpemiddel for depression, men det findes internationalt, og vi har i Danmark tradition for at udvikle værktøjer til at støtte beslutninger inden for diagnostik. ”I USA findes der allerede startups, der tilbyder AI-løsninger til at analysere og rangere risiko for depression. Med vores store fælles sundhedsvæsen er et realistisk scenarie i Danmark, at perioder med fx underbemanding vil kalde på AI-løsninger, der kan prioritere de begrænsede ressourcer bedst, fx i psykiatrien,” siger Melanie Ganz.

Fakta: Sådan virker algoritmen

Historisk data om 6 mio. danskere fra Danmarks Statistik og medicinske registre blev anvendt. Heraf havde ca. 200.000 en depressionsdiagnose. Data indeholdte en række variabler, der statistisk påvirker risikoen for depression. Demografisk data som alder, køn, indkomst, hvorvidt personen bor alene, er danskfødt eller immigrant, bopæl, uddannelse, civil status og flere andre faktorer. Med afsæt i de statistiske data og virkelige depressionsdiagnoser stillet af sundhedsfaglige forsøger algoritmen så at forudsige på mennesker, om de har risiko for depression. Ved at skjule diagnosen for AI’en kunne forskerne bruge data fra den ene halvdel af de diagnosticerede danskere til at træne maskinen i at spotte mønstre og markører, som den kunne bruge til sine forudsigelser. Den anden halvdel blev brugt til at teste om algoritmen ramte plet.

Fakta: Sådan undersøgte de fairness

For at analysere dens fairness undersøgte forskerne kvaliteten af algoritmen på forskellige subgrupper af populationen ved at beregne kalibrering og den diskriminerende evne for hver subgruppe separat. Kalibrering af en maskinlæringsalgoritme svarer til at justere et termometer for at sikre, at det giver nøjagtige målinger. Det handler om at gøre algoritmens forudsigelser mere pålidelige ved at tilpasse dem bedre til virkeligheden. På samme tid skal en algoritme, f.eks. en der afgør, om en e-mail er spam eller ej, være god til at skelne mellem forskellige kategorier. Dens diskriminerende evne er dens talent for at genkende de subtile mønstre eller karakteristika, der adskiller én kategori fra en anden. Resultaterne viste en forskel i kvaliteten af algoritmens forudsigelser på op til 15% på tværs af subgrupper.

Ekstra info: Lovgivning på vej

I slutningen af året træder lovgivning i kraft i EU, der stiller krav til algoritmerne og kan lægge en dæmper på udviklingen, påpeger forskerne. Når der, som på sundhedsområdet, er tale om højrisiko-AI, følger der bl.a. krav om dokumentation og afrapportering, der forklarer konklusionerne og kan være med til at sikre den menneskelige hånd om beslutninger baseret på algoritmer. Ifølge forskerne er der dog så mange steder i sundhedsvæsnet, der kan forbedres med kunstig intelligens, fra arbejdsgange, diagnoser og behandlinger og til fx monitorering af intensivpatienter, at brugen af AI må være kommet for at blive. “Når lovgivningen træder i kraft, så tror jeg først det vil bremse udviklingen lidt, – så kommer der en tilpasning, og det vil bestemme en retning. På en lidt længere bane vil AI kun blive brugt mere og mere, og derfor er det også vigtigt, at vi som forskere er med til at påpege faldgruber, så lovgivningen kan tage højde for dem,” siger Melanie Ganz.

Tænd-et-lys ceremoni på Koldinghus

0

Lørdag 28. oktober danner Koldinghus ramme om tænd-et-lys-ceremonien, der afholdes i samarbejde med lokalafdelingen for Kræftens Bekæmpelse, Stafet for Livet i Kolding og Kongernes Samling Koldinghus i forbindelse med Knæk Cancer-ugen. Koldinghus vil desuden være oplyst med rødt lys i hele Knæk Cancer-ugen i uge 43.

Lysceremonien kan opleves lørdag aften 28. oktober kl. 20.30 i slotsgården på Koldinghus og varer ca. 25 minutter. Inden da, fra kl. 17.00 – 20.00, kan man købe en lyspose, som man kan dekorere eller skrive en hilsen på. De indsamlede penge fra salget af lysposer vil gå til forskning, forebyggelse og behandling af cancer. Alle lysposer stilles op i slotsgården i Knæk Cancer-logoets blomsterformation.

Til selve lysceremonien vil der være tale ved Steen Rosenvinge Lundbye, der er kulturarvschef i Museum Kolding og der vil blive afholdt et minuts stilhed. Derudover vil der på aftenen være levende musik med Mandhatten.dk, og der vil blive serveret kaffe og kage i Kirkesalen.

Tænd et Lys-ceremonien afholdes i samarbejde med Kongernes Samling Koldinghus, Stafet for Livet i Kolding og lokalafdelingen for Kræftens Bekæmpelse i Kolding i forbindelse med Knæk Cancer-aftenen lørdag 28. oktober. Koldinghus vil desuden være oplyst med rødt lys i hele Knæk Cancer-ugen i uge 43.

Program
17.00-20.00: Mulighed for at købe og skrive en hilsen på en lyspose i Kirkesalen . Kirkesalen vil være åben for alle under hele arrangementet)
20.00-20.30: Opstilling af lysposer i formation i Slotsgården, mens Mandhatten.dk synger.
20.30-20.55: Lys-ceremoni i Slotsgården
21.30: Arrangementet er slut

Praktisk info
Hvornår: 28. oktober kl. 17.00 – 21.30
Hvor: Koldinghus
Pris: Det er gratis at deltage i arrangementet
Parkering: Der vil på dagen være gratis parkering på p-pladsen i Staldgården.

Google Maps kommer med stor opgradering

0

Google Maps i Danmark får i dag en stor opgradering, der giver både bilister, turister og københavnere flere og bedre muligheder for at udforske og navigere i verden ved hjælp af kunstig intelligens.

Hver dag giver Google Maps rutevejledninger til mere end 20 milliarder kilometer. Og med AI er tjenesten gennem de seneste år blevet udvidet med flere smarte funktioner som eksempelvis brændstofbesparende ruter. I dag lancerer Google endnu en stribe AI-drevne nyheder i Maps, der skal gøre det lettere at orientere sig og få overblik – uanset om man sidder i bilen på vej til et møde, leder efter et sted i nærheden at oplade sin elbil eller bevæger sig rundt i byen som turist eller en lokal på jagt efter skjulte perler.

I København kan lokale beboere og turister fremover blot løfte telefonen, klikke på Lens-ikonet i Maps og pege telefonen i retning af fx en flot bygning eller en livlig gade, når de vil undersøge nabolaget. For eksempel kan Maps informere dig om, at der rundt om hjørnet ligger et åbent supermarked, busstoppested eller populær kaffebar. Den nye, mere visuelle måde at orientere sig på i byen er muliggjort af integrationen af Google Lens i 53 nye byer i Maps, herunder altså København.

Google har også opdateret Maps med mere virkelighedstro og præcise afbildninger af bygninger og veje, der gør det lettere at orientere sig hurtigt og sikkert, når man sidder bag rattet. Samtidig opgraderes den visuelle vejledning i forbindelse med avancerede forgreninger af vejbaner og til- og frakørsler på motorvejen, så du undgår pludseligt at skulle krydse flere baner for at nå en afkørsel.

Derudover bliver information om fartbegrænsninger nu også tilgængelig i Maps i 20 nye lande, heriblandt Danmark.

Endelig får elbilister lettere ved at komme rundt i landet og planlægge smart gennem mere detaljeret og opdateret information. Som noget nyt giver Maps blandt andet elbilister indsigt i, om en specifik lader er kompatibel med bilen, hvornår laderen sidst blev brugt og med hvilken hastighed, den lader.

– Google Maps er meget mere end at komme fra A til B. Det skal også give både information og inspiration. Og Maps skal gøre det let, sikkert og sjovt at færdes nye steder – uanset transportform. Vi arbejder hele tiden på at gøre oplevelsen for brugerne mere levende, og heldigvis åbner udviklingen inden for AI nogle helt nye muligheder, både nu og på den lidt længere bane, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark.

Opdateringerne ruller ud på danske telefoner over de kommende uger.

Flere nyheder på vej

I dag lancerer Maps også flere andre funktioner, som kommer til Danmark på et senere tidspunkt. En af dem er den såkaldte ‘Immersive View for routes’, som gør det muligt at se sin rute i 3D og få adgang til detaljeret information om trafik- og vejrforhold. Funktionen åbner i syv europæiske storbyer (Paris, London, Amsterdam, Barcelona, Dublin, Venedig og Firenze).

Dukkerne er tilbage: Fredericia Musicalteater præsenterer musicalen AVENUE Q

0

Den 23. februar præsenterer Fredericia Musicalteater den stærkt satiriske musical AVENUE Q. Forestillingen AVENUE Q har spillet verden over, og nu er det instruktør Lars Mølsteds opgave at give dukkerne fra Avenue Q liv i Fredericia. Forestillingen spiller i perioden 23. februar – 16. marts 2024.

Den 23. februar 2024 indtager publikumssuccesen AVENUE Q de skrå brædder hos Fredericia Musicalteater. Forestillingen er en stærkt satirisk musical, der kombinerer teater med dukketeater. Musicalen AVENUE Q har allerede haft sin sejrsgang verden rundt, hvor forestillingen har taget både anmeldere og publikum med storm. I Fredericia Musicalteaters opsætning af AVENUE Q debuterer musicalstjernen Lars Mølsted som instruktør, ligesom AVENUE Q også var hans debut på scenen, da den første gang blev sat op på teateret i 2011. Når dukkerne vækkes til live på scenen i Fredericia, venter der dem flere udfordringer, som trækker tråde til livets store spørgsmål om grænser og identitet.

Handling

AVENUE Q er historien om Princeton, der frisk og nyudklækket fra universitet ankommer til New York med store drømme og en sparsom bankkonto. Han bliver tvunget til at slå sig ned på Avenue Q, da det er det eneste sted, han har råd til at bo. Her opdager Princeton, at hans naboer består af en broget flok af karakterer, der er både finurlige og charmerende. I fællesskab kæmper Princeton og hans nye venner med helt reelle problemer som arbejdsløshed, kærlighed og selve formålet med livet – alt sammen med en kæk distance og et smil på læben.

Holdet bag AVENUE Q

AVENUE Q er instrueret af Lars Mølsted, som dermed får sin instruktørdebut. Lars Mølsted er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet Fredericia i 2010, og var i perioden 2011-2020 en fast del af skuespillerensemblet ved Fredericia Teater. Lars Mølsted har været med i store musicalopsætninger som Klokkeren fra Notre Dame (2017), Come From Away (2022) og senest den aktuelle forestilling Charles Tante på Fredericia Musicalteater.

På det kreative hold bag AVENUE Q har Lars Mølsted selskab af manuskriptforfatteren Jeff Whitty, scenograf Nevena Prodanovic og koreograf Heidi Scheiby. Derudover står Robert Lopez og Jeff Marx for musikken til forestillingen.

497 liv sparet – danskerne sænker farten

0

Farten på vejene er på 10 år faldet, og det har givet en markant reduktion i antallet af dræbte i fartulykker. Særligt en landsdel er dog stadig plaget af høj fart og mange fartulykker.

Danskerne har barberet toppen af farten, så flere overholder hastighedsgrænsen, og det har stor betydning for antallet af dræbte på vejene. Andelen af dødsulykker i trafikken, hvor for høj fart havde en afgørende rolle, er nemlig halveret i løbet af de sidste 10 år.

Der er grund til at glæde sig over udviklingen, for det er mange liv, der er sparet. Faktisk svarer den positive udvikling til, at vi har reduceret antallet af dræbte i fartulykker med 497 mennesker i perioden 2011 til 2021. Den udvikling takker Rådet for Sikker Trafik danskerne for i ny kampagne.

– Hver eneste ulykke er en for mange, men udviklingen viser, at det har stor betydning, når vi alle sammen ændrer vores vaner en smule og kører den tilladte hastighed. Det er virkelig mange menneskeliv, vi har fået lov til at beholde, hvilket er værd at markere, selvom vi ikke er i mål endnu, siger Mathias Hjorth Frederiksen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I 2011 var der for høj fart involveret i 60 procent af dødsulykkerne i trafikken, mens der i 2021 var for høj fart involveret i 31 procent af ulykkerne.

Alt efter hvilken landsdel, man bor i, er der stor forskel på hvor hurtigt, der bliver kørt. Der bliver nemlig stadig trykket hårdere på speederen i Jylland end i resten af landet. På de jyske landeveje, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t, kører næsten dobbelt så mange 90 km/t eller mere sammenlignet med bilister på landeveje på øerne. I 2022 kørte 17,9 procent af trafikanterne over 90 km/t på de jyske landeveje, mens det på Sjælland og Øerne var 9,9 procent.

Ulykkesbilledet passer skræmmende godt med den statistik, for der sker næsten dobbelt så mange fartrelaterede dødsulykker på jyske veje, som der gør på øerne.

– For høj hastighed kan være forskellen på en slem forskrækkelse og en alvorlig ulykke. Vi registrerer hver eneste dag for mange bilister, der kører alt for hurtigt, og der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden, siger Christian Berthelsen, politiassistent Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Landevejene har flest liv på samvittigheden
Særligt i de fartrelaterede dødsulykker skiller landevejene sig ud. 57 procent af de fartrelaterede dødsulykker fra 2017 til 2021 skete på Danmarks landeveje på trods af, at der køres markant flere kilometer på landets motorveje.

Det høje antal dræbte i fartulykker på landeveje sker primært i soloulykker, hvor der ikke var andre trafikanter involveret. Det er altså ulykker, hvor den entydige årsag til ulykken var, at det gik for stærkt.

– Soloulykkerne med for høj fart taler deres tydelige sprog. Sæt farten ned, det redder nemlig liv. Heldigvis har mange danskere allerede sat farten ned, men vi skal have de sidste med, siger Mathias Hjorth Frederiksen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Sydøstjyllands Politi efterforsker to mindre brande og søger vidner

0

Med omkring to døgns mellemrum har der tirsdag og torsdag været to mindre brande i samme opgang i Skovparken i Kolding. Sydøstjyllands Politi efterforsker brandene og sender den mobile politistation til Skovparken

Sydøstjyllands Politi modtog tirsdag ca. klokken 04.20 en anmeldelse om, at der var blevet sat ild til en dør til en lejlighed i Skovparken i Kolding. Branden blev hurtigt opdaget, og det lykkedes en beboer i opgangen hurtigt at slukke den.

Også torsdag ca. klokken 05.30 blev der indgivet en anmeldelse om en tilsvarende brand på samme sted. Ved begge brande skete der mindre skader på dørene, og røgen sværtede området omkring dem. Ingen personer er kommet til skade ved brandene.

Sydøstjyllands Politi vurderer, at de to brande er påsatte, og politiet er i gang med efterforskningen, herunder tekniske undersøgelser på stedet. Den indledende efterforskning peger på, at brandene kan have relation til en uenighed, der er afgrænset til en konkret konflikt mellem én person og én eller flere andre personer.

Sydøstjyllands Politi vi meget gerne høre fra eventuelle vidner, der har observeret noget, som kan bidrage med informationer om hændelserne. Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe politiet i efterforskningen, kan du ringe på telefon 1-1-4. Du kan også kontakte politiet i den mobile politistation, der er på stedet.

Det føles helt naturligt utrygt for beboerne og andre i nærområdet, når der med kort mellemrum er to episoder med mindre brande, der vurderes påsatte. Derfor sender Sydøstjyllands Politi den mobile politistation til Skovparken i Kolding. Her står politiet til rådighed for dialog med beboerne med henblik på at skabe tryghed. Politiet kan ikke dele oplysninger fra efterforskningen, men de kan tage en snak om det, der bekymrer eller optager beboerne lige nu.

Af hensyn til den videre efterforskning deler politiet ikke lige nu yderligere oplysninger med offentligheden.

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

0

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster.

Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark – tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler.

Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende.

Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023

null
Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret

Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny elbil det seneste to og et halvt år.

Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe.

Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper.

Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil,  1. jan. 2021 – 31. aug. 2023

null
Anm: Andelen i 1. decil omfatter familier med uoplyst indkomst. Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret

FAKTA / Indkomst: Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder.

Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret

Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks)

Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne.

Omvendt udgør familier uden for arbejdsstyrken, fx pensionister, 36 pct. af befolkningen, men kun 10 pct. af elbilkøberne.

Indbrud i varebiler sættes i forbindelse med hinanden

0

Tre varebiler var mål for indbrud i løbet af tirsdag nat til onsdag morgen. Hændelserne fandt sted på Bakkevej, Clemensgade, og Brandkjærgade i Kolding. I alle tilfælde havde gerningsmændene knust en rude for at få adgang til køretøjet.

Fra varebilerne blev der stjålet forskellige genstande, herunder elværktøj og en bærbar pc.

Dige er næste skridt i klimatilpasningen af Kolding midtby

0

De kommende måneder skal der bygges et nyt dige ved Marina Syd som led i klimasikringen af Kolding midtby. Mens arbejdet står på, vil adgangen til området blive påvirket for fodgængere, hundeluftere, cyklister, sejlere, m.fl.

Kolding Kommune og BlueKolding er gang med at forebygge oversvømmelser af Kolding midtby. Tidligere på året blev første spadestik til det store pumpe- og sluseanlæg for enden af Trindholmsgade taget, og nu skal der i løbet af vinterhalvåret opføres et dige på stien mellem Marina Syd og hundeskoven.

Diget skal forhindre, at vandet løber uden om pumpe- og sluseanlægget ved forhøjet vandstand. Samtidig skal et lille rørlagt vandløb lægges om og forsynes med en anordning, så vandet ikke kan strømme baglæns ind ved højvande i fjorden.

To meter højt dige

Det nye dige anlægges på en del af Fjordstien, nærmere bestemt den 165 meter lange strækning mellem hundeskoven og lystbådehavnen. Arbejdet går i gang i begyndelsen af november og ventes afsluttet til foråret. I den periode vil strækningen være lukket for al færdsel. Det indebærer:

* Det vil ikke være muligt for fodgængere, motionister, cyklister, osv. at benytte den lukkede del af Fjordstien fra 1. november. Den øvrige del af stien langs åen berøres ikke.

* Der vil ikke være adgang til hundeskoven i Kolding Åpark fra den østlige indgang ud mod Marina Syd. Øvrige indgange til hundeskoven kan fortsat benyttes – læs mere om hundeskoven på Oplev Kolding.

Det nye dige får en højde på ca. to meter, så toppen vil være næsten tre meter over den normale vandstand i fjorden. I området, hvor diget skal anlægges, er jordbunden meget blød. Derfor skal der udføres en del spunsarbejde, hvor store stålplader vibreres ned i jorden for at stabilisere anlægget.

Når diget er færdigt, bliver Fjordstien genetableret oven på diget og tilsluttet med ramper til den resterende del af stien. Samtidigt tilpasses adgangen til bådebroerne.

Slæbested lukkes

I hjørnet af lystbådehavnen er der et såkaldt slæbested, dvs. en rampe hvor mindre både på trailere kan sættes i og tages op af vandet. Dette slæbested sløjfes som følge af digearbejdet, og erstattes af et stort, moderne slæbested længere mod øst i havnen. Her får trailerbåde og joller gode forhold fremover.

Både flytningen af slæbestedet og etableringen af diget vil påvirke lystbådehavnens brugere, men for at mindske generne udføres arbejdet i vinterhalvåret.

Den bæredygtige dagsorden

Det er entreprenørfirmaet NCC med datterselskabet Hercules, som udfører arbejdet efter at have vundet udbuddet. Budgettet er på ca. 18 mio. kr. Rådgiver på opgaven er Rambøll.

Kolding Kommune har som bygherre stillet en række krav til bæredygtigheden for at reducere udledningen af CO2. Blandt andet skal de store maskiner, som benyttes, anvende HVO-biodiesel i stedet for traditionel diesel, mens små maskiner skal køre på el. De ca. 500 tons stålspuns er genanvendt stål fremstillet vha. vedvarende energi, og materialerne til opbygningen af diget vil være rene genanvendte materialer.

Ny analyse: Babyboom er udeblevet og vuggestuer og børnehaver må forvente at lukke

0

Danmarks Statistik har siden 2016 konsekvent overvurderet, hvor mange børn danskerne får. Fortsætter fejlvurderingen frem til 2030 kan den offentlige kasse se frem til at skulle bruge godt 3 mia. kr. mindre på pasning og undervisning end forventet, viser en analyse fra SMVdanmark. Men det vil omvendt betyde lukning af daginstitutioner og skoler og affolkning af bestemte landsdele.

30.000 børn mellem 0 og 7 år. Så mange kan der ”mangle” om syv år. ”Mangle” forstået sådan, at politikere og embedsfolk faktisk lige nu regner med dem, når de ser ud i fremtiden og planlægger offentlige budgetter og hvor mange pædagoger og lærere, de vurderer, der bliver brug for.

Men det er ikke sikkert, de børn vil være der. For gennem de seneste syv år har Danmarks Statistiks spåkugle vist forkert, når statistikerne beregnede, hvor mange børn, der ville komme. Danskernes fertilitet er nemlig langt under forventet. Statistikerne har regnet med, at danske kvinder i snit ville føde 1,9 børn over et livsforløb, men reelt er det nu kun 1,6 børn pr. kvinde.

Hvis det ikke ændrer sig i de kommende år, vil de mange færre børn give en solid besparelse på de offentlige budgetter på 3 mia. kr., fordi udgifterne til at passe børnene bliver lavere end ventet.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Besparelse fører til lukninger

– De 3 mia. kr. er jo en besparelse, der kunne bruges på fx skattelettelser, siger Thomas Grass, seniorøkonom i SMVdanmark. Men han ser flere udfordringer end fordele ved det lave fødselstal.

– Kommunerne må indstille sig på at lukke daginstitutioner i fremtiden. Og fortsætter tendensen med lavere fertilitet, kan vi se frem til endnu lavere udgiftsbehov, men også lukninger af grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler. Desuden vil udviklingen give en kraftigere affolkning af bestemte landsdele, end vi hidtil har set, og det er tænkeligt, at det især er landområderne væk fra de store byer, der vil mærke dette, siger Thomas Gress.

Han forklarer, hvorfor folkene i Danmarks Statistik er blevet snydt. Det skyldes, at det dyk i fødselsraten der skete efter finanskrisen, ikke som forventet var midlertidigt. Men fødselsraten er ikke steget siden, tværtimod.

Arbejdsstyrken vil falde markant

Det bekymrer Thomas Gress.

– På længere sigt trues væksten, idet vi får en mindre arbejdsstyrke, og dermed bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder set i forhold til, hvor mange flere ældre vi bliver. På det meget lange sigt, dvs. i 2080, kan vi ende med en beskæftigelse, der er ca. 159.000 personer lavere end i dag, siger han.

Forhandlet på under en uge: Ny kommuneaftale giver milliardløft

POLITIK. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027. Aftalen løfter den samlede kommunale serviceramme med 3,3 milliarder...

Strid om fælles rengøring kogte over: Politiet tilkaldt til nabostrid

0
KRIMI. En nabostrid på Tvedvej i Kolding udviklede sig tirsdag eftermiddag så meget, at den ene part forsøgte at sparke en dør ind. Politiet...

Middelfart sikrer sig ungt bekendtskab fra 1. division

0
SPORT. Middelfart Boldklub har sikret sig endnu en profil til den kommende sæson. Klubben har skrevet en toårig kontrakt med 20-årige Frederik Møller, der...

Politiet ransagede bopæl i Christiansfeld: Fandt over 32 gram skunk

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi ransagede mandag en bopæl på Lindegade i Christiansfeld. Ransagningen fandt sted klokken 08.45. Politiet havde forinden indhentet en kendelse til at ransage...

Stoffer, manglende kørekort og uforsikret bil: Tre sager fra vejene i Kolding

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har inden for et døgn sigtet tre bilister i tre forskellige sager i Kolding Kommune. Den første sag var på Jens Holms...

Vejarbejde sender bilister mod Kolding Ø på omvej i denne uge

0
TRAFIK. Bilister, der kører sydpå mod Kolding, skal være ekstra opmærksomme i denne uge. Fra onsdag den 17. juni klokken 18.30 til torsdag den...