Ny rekord: 2 mia. flasker og dåser pantet i 2022

0

Mængderne af pantflasker og -dåser, der kom retur i pantsystemet, har sat ny rekord i 2022 og for første gang rundet 2 milliarder. Det svarer til, at stort set hver dansker hver dag panter en flasker eller dåse.

Netop som verden har fejret Global Recycling Day har Dansk Retursystem offentliggjort sin seneste årsrapport med tal for, hvor meget der er kommet retur i pantsystemet.

Allerede tilbage i juli sås de første tegn på, at 2022 ville blive endnu et godt pantår. På blot én måned blev der returneret 200 mio. pantflasker og -dåser, og det var første gang, der kom så meget retur på en enkelt måned. Nu viser resultatet fra Dansk Retursystem, at pejlingen holdt stik for hele året. Antallet af afleverede pantbelagte flasker og dåser til øl, vand, juice og saft mv. steg til 2 milliarder stk., hvilket er 3,9% mere end i 2021, som også var et rekordår.

Holder fast i gode pantvaner

– I sommer takkede vi sammen med bryggerierne og vores øvrige bagland danskerne for at pante, så deres flasker og dåser kan blive genanvendt til nye til gavn for klima og miljø. Noget kunne tyde på, at forbrugerne har taget godt imod anerkendelsen af deres indsats, og at de fortsat holder fast i de gode pantvaner, siger Dansk Retursystems administrerende direktør, Lars Krejberg Petersen.

– I Dansk Retursystem er vi selvsagt taknemmelige for de rekordstore mængder. For det er jo i kraft af forbrugernes opbakning, at vi kan sørge for, at flasker og dåser genanvendes til nye. Alene i 2022 har det betydet, at vi har reduceret udledningen af CO2 med 223.000 tons ved at genanvende materialerne i forhold til, hvis der skulle produceres nye flasker og dåser af jomfrueligt plast, glas og aluminium. Besparelsen svarer til, hvad alle indbyggere i Rønne udleder i løbet af et år. Og det kommer jo os alle sammen til gode, siger Lars Krejberg Petersen.

Fortsat blandt verdens bedste pantsystemer

I 2022 kom der for hver 100 flasker og dåser med pant, der sælges på det danske marked, 92 tilbage til pantsystemet. Dermed er Danmark med en returprocent på 92 fortsat blandt verdens bedste til pant og har en af verdens højeste returprocenter.

Samtidig bygger Dansk Retursystem på en cirkulær økonomisk forretningsmodel, hvor målet er, at alle emballager bærer deres egen omkostning, og Dansk Retursystems udgifter til indsamling, sortering og klargøring af materialerne til genanvendelse modsvares af indtægter, herunder den pris virksomheden får for de genanvendelige materialer.

Tryghedsvagter skal opretholde ro og orden

0

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag, der fra den 1. juli 2023 giver kommunerne mulighed for som led i en forsøgsordning at anvende tryghedsvagter. Tryghedsvagterne kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum. De kan blandt andet henstille til gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere.

Det er afgørende for regeringen, at alle kan færdes trygt og frit i det offentlige rum. Derfor fremsætter justitsminister Peter Hummelgaard i dag et lovforslag, der giver kommunerne et nyt værktøj til at sikre øget tryghed i det offentlige rum. Med lovforslaget åbnes der for, at kommunerne som led i en treårig forsøgsordning kan ansætte tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden.

Peter Hummelgaard (S). Foto: AVISEN

– Jeg er glad for, at tryghedsvagterne nu er kommet et stort skridt nærmere. Jeg er overbevist om, at uniformerede tryghedsvagter, som kan hjælpe politiet med at holde ro og orden, vil hjælpe med at øge trygheden lokalt. Det handler i bund og grund om, at vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum, siger Peter Hummelgaard (S).

Tryghedsvagterne kan f.eks. hjælpe med at sikre trygheden i områder, hvor der sker mange indbrud. De kan også henstille til en gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere.

– Jeg håber, at forsøgsordningen vil blive taget godt imod af landets kommuner, som nu får et nyt værktøj i deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne, tilføjer Justitsministeren.

Med lovforslaget er der lagt op til, at der som noget nyt kan udøves vagtvirksomhed med henblik på at opretholde ro og orden, hvilket ellers som det klare udgangspunkt er en politimæssig opgave. Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen. Der lægges op til, at tryghedsvagterne skal gennemgå en supplerende uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft.

Tryghedsvagterne vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, f.eks. i områder med mange udendørs fester og forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.

Tryghedsvagterne kan bidrage til at sikre tryghed i kraft af deres tilstedeværelse i gadebilledet og ved at agere ekstra ”øjne og ører” for politiet. Desuden kan de henstille til personer at stoppe forstyrrende adfærd og ved hjælp af kameraer dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige strafbare forhold med henblik på overdragelse til politiet.

Endnu et skridt for Kolding-virksomhed mod CO2-neutralitet

0
DCIM100MEDIADJI_0025.JPG

Alfa Laval, og herunder koncernens fem danske selskaber, er nu en del af First Movers Coalition (FMC), som er et globalt initiativ lanceret af World Economic Forum. Initiativet er en koalition af virksomheder, der forener deres købekraft for at understøtte dekarboniseringen inden for en række industrier, som medfører CO2-udledninger, der er svære at mindske – herunder blandt andet stål, som er blandt Alfa Lavals vigtigste råmaterialer i deres produkter til blandt andet fødevare- og marineindustrien.

Alfa Laval har forpligtet sig til at være CO2-neutral i 2030, og det har netop medført, at koncernen, som i Danmark udgøres af fire sites i Aalborg, Kolding, Søborg og Nakskov samt salgs- og serviceselskabet Alfa Laval Nordic, tilslutter sig det globale initiativ First Movers Coalition. FMC blev lanceret i 2021 af den amerikanske præsident Joe Biden i partnerskab med World Economic Forum på FN’s COP26-klimakonference i Glasgow.

Sammen med mere end 70 andre medlemsvirksomheder verden over vil Alfa Laval arbejde for at sikre udvikling og forsyning af nødvendige lavemissions-teknologier inden 2030. Koalitionen har særligt fokus på områder, hvor CO2-reduktion er kompliceret, såsom skibsfart, luftfart, lastbiltransport, kemikalier, beton, aluminium og stål samt innovative teknologier til at fjerne CO2. Disse sektorer tegner sig for 30 procent af de globale CO2-udledninger.

Anna Celsing Foto: Jenny@leyman.nu

– Medlemskabet af FMC er endnu et vigtigt skridt på vejen mod at leve op til vores bæredygtighedsforpligtelser og -mål. Vi har allerede flere partnerskaber og samarbejder på plads og forventer, at der kommer endnu flere, da vi mener, at samarbejde om løsninger på tværs af virksomheder og tilgange er afgørende for at leve op til Paris-aftalen, siger Anna Celsing, Head of Sustainability hos Alfa Laval.

Alfa Lavals arbejde med FMC omhandler stål og koncernens forpligtelse til at være CO2-neutral i 2030. Ved at reducere sine egne udledninger i det såkaldte scope 3, der er relateret til det stål, som koncernen bruger i sine egne produkter, og igennem hele værdikæden bidrager Alfa Laval til at opfylde målet om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader, der er defineret i Paris-aftalen, FN’s rammekonvention om klimaforandringer.

I Danmark beskæftiger Alfa Laval 1.750 medarbejdere og har en samlet omsætning på 5,75 milliarder kroner (2021). Alfa Laval hjælper sine kunder inden for blandt andet føde- og drikkevareindustrien, den farmaceutiske industri, marineindustrien samt miljø- og energisektoren med at øge produktivitet og bæredygtighed og er en førende global leverandør af højkvalitetsløsninger inden for blandt andet varmeoverførsel, separation og væskehåndtering.

Arbejdet med at minimere CO2-udledning og ressourceforbrug er en integreret del af Alfa Laval. Koncernen er også engageret i en lang række øvrige klimainitiativer som eksempelvis Science Based Targets initiative (SBTi) og Call to Action for Shipping Decarbonization og har ligeledes indgået et strategisk partnerskab med Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.

Om First Movers Coalition

First Movers Coalition (FMC) er et globalt initiativ, der udnytter virksomhedernes købekraft til at dekarbonisere syv industrisektorer, hvor CO2-reduktion er kompliceret, og som i øjeblikket tegner sig for 30 procent af de globale emissioner: skibsfart, luftfart, lastbiltransport, kemikalier, beton, aluminium og stål sammen med innovative teknologier til at fjerne CO2. Koalitionens medlemmer forpligter sig på forhånd til at købe en del af de industrielle materialer og langdistancetransport, de har brug for, fra leverandører, der bruger helt eller delvist CO2-neutrale løsninger, på trods af højere omkostninger.

Læs mere på www.weforum.org/first-movers-coalition

Lade tømt for over 100.000 kroner i værdier

0

Landejendom på Koldingvej ved Dybvadbro har været udsat for et indbrud mellem den 12. marts kl. 00.00 og den 19. marts kl. 00.00.

Gerningsmændene havde brudt ladeporten op og var trængt ind i bygningen. Her havde man fortsat med at vride en låsecylindre ud med en rørtang, herfra fik man adgang til en hal hvorfra der blev stjålet en ATV af mærket Polaris, model Phoenix 200.

Derudover er en stor plæneklipper af ukendt mærke også blevet stjålet, den anslås at have en værdi af 40.000 kr.

Tyvene slap også afsted med en orange motorsav af mærket Husqvarna og en malersprøjte af mærket Clemco.
Politiet efterforsker sagen og opfordrer vidner, som har set noget mistænkeligt i området, til at kontakte dem.

Ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder

0

Trekantområdet er afsæt for nyt ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder.

Den danske produktionssektor gemmer på et gigantisk potentiale. Udviklingen af bæredygtige og cirkulære produkter og værdikædesamarbejder er vejen til et bedre miljø og klima, men også til nye markeder og konkurrencekraft. Industriens Fond griber muligheden med et langsigtet og eksperimenterende program.

Gennem lokalt forankrede og specialiserede ‘labs’, der hjælper virksomheder med at udvikle og teste bæredygtige løsninger, adgang til nye netværk, 1:1 ekspertrådgivning og kompetenceudvikling gennem konkrete værktøjer, skal 4.250 danske produktionsvirksomheder – svarende til ca. 40.000 jobs – skal virksomhederne i 2030 have omstillet store dele af deres forretning i en bæredygtig retning

Det er ambitionen og tilgangen i det nye program Afkobling 2030, der efter et pilotprojekt i 2022, nu udvides markant til otteårig indsats, hvoraf Industriens Fond har afsat 32 mio. til de første to år.

– Vi kan se, at dansk industri belaster vores klode mere og mere, og samtidig møder virksomhederne stigende krav fra kunder og lovgivning. Pilotprojektet bekræftede os i, at Afkobling 2030 kan noget helt nyt, når det handler om at løse de udfordringer – bl.a. at klima- og miljøhensyn skal integreres centralt i forretningsudviklingen, siger Anders Ziegler Kusk, programleder for bæredygtig produktion, Industriens Fond. Han tilføjer:

– Derfor er vores ambition nu sammen med en stærk partnergruppe at hjælpe danske produktionsvirksomheder med at styrke deres position i en verden, hvor evnen til at skabe værdi gennem bæredygtighed har afgørende betydning for konkurrenceevnen.

Virksomhederne i Trekantområdet er klar til omstilling

I programmets to første år er der særligt fokus på Trekantområdet. Området er med sin koncentration af 2.784 produktionsvirksomheder et oplagt sted at sætte ind.

– Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum med mere end 40.000 industrijobs. Derfor ser vi det som helt naturligt, at vi går forrest i den bæredygtige transformation af industrien, der er nødvendig af hensyn til både den fortsatte konkurrencekraft og de globale klimamål, siger Morten Rettig, direktør for Trekantområdet Danmark.

Iris Group afdækkede med rapporten “Industriel konkurrencekraft i Danmarks produktions- centrum” i juni 2021, at 82 procent af virksomhederne i Trekantområdet forventer, at klima og krav fra omgivelserne om lavere CO2-udledning i høj eller nogen grad vil påvirke dem. Dertil forventer 96 procent af alle virksomhederne i høj eller nogen grad at skabe innovation.

Virksomhederne i området har altså den helt rette indstilling til for alvor at komme i gang med den bæredygtige omstilling.

– Industrien er omdrejningspunktet for den stærke vækst, der gennem årtier har været i Trekantområdet. Efter finanskrisen vendte industrien i området nedturen til en optur gennem innovation, fleksibilitet og nye samarbejder. Vi står nu i en klimakrise – hvor industrien igen skal vende krisen til ny konkurrencekraft gennem grøn omstilling og bæredygtige forretningsmodeller. Til inspiration for hele Danmark, siger Morten Rettig.

Virksomhed: ”Vi får brug for hjælp”

HL repro er en af de virksomheder, der deltog i pilotprojektet sidste år. De ønsker også at deltage i Afkobling 2030, siger Thomas Hartvigsen, CDO Development Manager:

– Vi er motiveret til at deltage i programmet, fordi vi har svært ved at finde de sidste procenter i CO2-reduktionen. Vi vil gerne være neutrale inden 2030. Vi har taget de lavthængende frugter. Nu står vi overfor de store udfordringer, hvor vi ikke kender løsningerne. Vi skal innovere endnu mere, prøve noget nyt, lave nogle fejl, indgå i nye partnerskaber, gøre ting vi ikke har gjort før og sætte det i en ny kontekst. Og vi får brug for hjælp.

Programmets overordnede sigte er netop at hjælpe virksomheder med at ’afkoble’ deres produktion og omsætning fra ressourceforbrug:

– Industriens samlede klima- og miljøbelastning skal reduceres. Det er en bunden opgave – uanset hvordan det går med den økonomiske vækst. Det er det, som kaldes absolut afkobling. Men hvis det skal lykkes, skal bæredygtighed helt ind i hjertet på den enkelte virksomheds strategi og forretningsmodel – og helt ud i produktionen og værdikæderne. Det er den mission, vi arbejder på i Afkobling 2030, forklarer Line Poulsen, Mission Director for Afkobling 2030, DDC – Dansk Design Center.

Fremtidssikring af virksomheder og klima

Projektet er det første af sin slags. Ambitionen om at omstille en hel sektor og gøre det på en eksperimenterende og fleksibel måde, hvor indsatsen løbende tilpasses virksomhedernes behov, er unik. Det gælder også tidsrammen, som med sine otte år reelt gør det muligt at arbejde grundigt og langsigtet med virksomhederne og deres udfordringer.

– Hvis vi skal indfri produktionssektorens miljø-, klima- og forretningsmæssige potentialer, skal vi samarbejde på andre måder og med andre tidshorisonter, end vi plejer. Vi præsenterer derfor ikke et fast format, som virksomhederne skal deltage i. I stedet tilpasser vi forløb og tilbud til deres behov, og vi hjælper også med implementering efterfølgende, siger Morten Rettig, direktør, Trekantområdet Danmark.

En virksomhed er fx i gang med en bæredygtig omstilling, hvis de kortlægger deres værdikæde, omlægger deres produkt- og forretningsmodel, så den bliver bæredygtig og måske ligefrem cirkulær, udvikler og tester nye bæredygtige løsninger på tværs af deres værdikæde, og opkvalificerer deres medarbejderes kompetencer indenfor bæredygtighed. Alt det får virksomhederne hjælp til i de lokalt forankrede og specialiserede labs.

De første virksomheder forventes at gå i gang med programmet i foråret 2023.

Fakta om programmet

Industriens Fond har bevilget 32 mio. kr. til programmet til og med 2024 med en ambition om at bruge op til et trecifret millionbeløb frem mod 2030.

Programmet drives af følgende partnere: DDC – Dansk Design Center, Trekantområdet Danmark, Alexandra Instituttet, DANDY Business Park, Teknologisk Institut og FORCE Technology.

Målet for programmet frem mod 2030 er: At 650 virksomheder har taget markante skridt på vej mod absolut afkobling, og derudover at 3.600 virksomheder har langt konkrete planer for deres bæredygtige omstilling og taget den rådgivning og de værktøjer, programmet stiller til rådighed i brug. I de første to år er der særligt fokus på Trekantområdet, fordi der netop i dét område er en særlig høj koncentration af virksomheder i programmets målgruppe.

En virksomhed er i gang med en bæredygtig omstilling, hvis de fx kortlægger deres værdikæde, omlægger deres produkt- og forretningsmodel, så den bliver bæredygtig og måske ligefrem cirkulær, udvikler og tester nye bæredygtige løsninger på tværs af deres værdikæde, og opkvalificerer deres medarbejderes kompetencer indenfor bæredygtighed. Alt det får virksomhederne hjælp til i de lokalt forankrede og specialiserede labs.

Hvad er absolut afkobling?

Afkobling handler om sammenhængen mellem økonomisk vækst og klima- og miljømæssig påvirkning. Absolut afkobling betyder, at den relevante klima- og miljøbelastning bliver mindre, uanset at virksomhedens omsætning bliver større. Eller med andre ord, at virksomhederne belaster naturen mindre i absolutte tal. Relativ afkobling betyder, at kurven for klima- og miljøbelastning blot stiger langsommere end kurven for økonomisk vækst.

Mangel på svejsere i den grønne omstilling: SDU-forskere får 13 millioner til at udvikle robot, der kan løse problemet

0

Et nyt forskningsprojekt på Center for Large Structure Production (LSP) på Syddansk Universitet har fået en bevilling på godt 13 millioner kroner til at udvikle en mobil robotkran, der bl.a. kan svejse. Sådan én kan nemlig blive nødvendig, hvis vi skal nå i mål med udbygningen af grøn energi fra havvindmøller.

De rager mere end 250 meter op i luften og er på størrelse Storebæltsbroens pyloner. Vingerne er godt 100 meter lange. Og så kan en enkelt af dem i løbet af et år producere strøm til op imod 20.000 husstande.

Kæmpevindmøller.

Frem mod 2050 skal der sættes 10.000 af de allerstørste vindmøller op i Nordsøen. Som minimum. Det besluttede Danmark, Holland, Belgien og Tyskland sidste år.

Men konventionelle havvindmøller skal stå på fundamenter på havbunden, og når efterspørgslen på møllerne stiger, skal der også laves flere og flere og stadig større fundamenter. Der er derfor behov for at øge produktionen markant.

Det har forskerne på SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) sammen med deres partnere tænkt sig at gøre noget ved. Nu har de også fået 13,3 millioner fra Energistyrelsens udviklingspulje, EUDP, til det.

Mangel på svejsere
Forskerne vil i samarbejde med Inrotech, der laver svejserobotter, og Bladt Industries, som laver fundamenter til havvindmøller, udvikle en ny type robot, der kan svejse i 15, 20 og måske endda helt op til 50 meters højde.

Sådan en er der i den grad brug for, lyder det fra Bladt Industries, for der er massiv mangel på svejsere i industrien.

– Vi har svært ved at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, og det er derfor, vi skal automatisere så meget, som vi overhovedet kan. Der kommer stadigvæk til at være behov for dygtige smede og svejsere i fremtiden, men vi når ikke helt i mål uden automatisering, siger Nis Hansen, der er ledende svejseingeniør hos Bladt Industries.

– Vi har heller ikke faciliteterne til at udvikle og afprøve nye teknologier, fordi vi skal bruge al den plads, vi har, til vores produktion. Det er også derfor, vi er så glade for at indgå i det her projekt, tilføjer Henrik Victor Hansen, fabrikschef i Bladt Industries.

Afgørende for grøn omstilling
Robotten vil kunne gøre produktionen af vindmøllefundamenter både hurtigere og billigere og dermed blive en vigtig brik i den grønne omstilling. Det siger Hans Jørgen Brodersen fra Energy Cluster Denmark.

– I den grønne energi omstilling haster det med at nedsætte tiden fra projektidé til produktion og igangsættelse af den kæmpe opskalering, der er brug for, hvis vi skal nå i mål med klima- og energiindsatsen, siger Hans Jørgen Brodersen.

Energy Cluster Denmark er som klyngeorganisation for energisektoren involverede i projektet, ligesom Odense Robotics er det for robotindustrien.

– Lykkes vi med at udvikle og indsætte store automatiserede mobile robotløsninger med multiværktøj, der kan præcisionssvejse og samle megakonstruktioner som vindmølletårne, fundamenter og de store energianlæg, kan vi bedre klare både opskaleringen og den tidshorisont, vi arbejder op imod, siger Hans Jørgen Brodersen.

Modelbaseret kontrolsystem
Men udviklingen af robotten bliver ikke nogen helt nem opgave, forklarer professor Christian Schlette fra SDU.

Han er leder af LSP, der fokuserer på at automatisere produktionen af store konstruktioner, blandt andet vindmøller og skibe, ved hjælp af robotteknologi.

– Svejsning ser måske groft og enkelt ud, men det er i virkeligheden et meget præcisionskrævende stykke arbejde. Og det bliver ikke nemmere af, at du er 15, 20 eller 50 meter oppe, fordi strukturer og kraner i den højde bevæger sig, siger Christian Schlette.

Robotten kommer derfor til at bestå af en mobil platform nederst. Oven på den kommer der en kran. Og øverst på kranen sidder så en robotarm med et svejseværktøj. På den måde er der tre bevægelige dele, som kan kompensere for både for egne bevægelser og bevægelser i stålkonstruktionerne.

– Men det kræver selvfølgelig, at de tre dele er synkroniserede, siger Christian Schlette.

– Den eneste måde, vi kan gøre det på, er ved at lave et modelbaseret kontrolsystem baseret på en matematisk model for, hvordan materialerne og alle delene opfører sig, som vi så sætter ind i robotten, så den ved, at hvis noget bevæger sig på en bestemt måde, så skal den reagere på den og den måde.

Mange anvendelsesmuligheder
Der findes allerede svejserobotter, der kan svejse store konstruktioner højt oppe over jorden. Men der er flere udfordringer med de eksisterende teknologier, fortæller Christian Schlette.

– De eksisterende løsninger er nødt til at være meget store og derfor også dyre. Man sætter for eksempel svejseværktøj på portalkraner eller på løftetårne. Tit bliver de også lavet specifikt til én type produkt eller opgave, og de er fikserede et bestemt sted. Vores platform bliver mobil og kan bruges flere forskellige steder, siger professoren.

Han bakkes op af Thomas Bøgner, der er salgschef hos Inrotech:

– Vi er stolte af at være en del af dette spændende projekt med SDU, hvor vores samarbejde endnu en gang beviser videreudvikling af svejseteknologier.

Robotten kommer imidlertid også til at kunne bruges til mange andre ting end lige netop svejsning.

– Du kan sætte alle mulige andre værktøjer på den og for eksempel bruge den til at male, slibe eller skære, ikke bare i energisektoren, men også i byggebranchen, siger Christian Schlette.

Målet er, at robotten står færdig og klar til brug, når forskningsprojektet er afsluttet om 3,5 år.

Fakta
– Udviklingen af en mobil robotkranplatform har fået 13.339.485 kroner i støtte fra EUDP.
– Den skal udvikles af forskere på SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) i samarbejde med Bladt Industries, der også bliver slutkunden, Inrotech, der står for svejsedelen, Odense Robotics, der vil stå for at involvere robotindustrien, og Energy Cluster Denmark, som vil trække energisektoren med ind i projektet.
– I første omgang skal robotten bruges til at svejse fundamenter til vindmøller på havet – både de såkaldte monopiles, der består af en stor stålcylinder, som sættes ned i havbunden, og de såkaldte jackets, der er en mere åben konstruktion i stil med tårne til højspændingsledninger.
– En betragtelig del af omkostningerne ved produktion af vindmøller går til svejsning, og samtidig er der mangel på kvalificerede svejsere. Robotten kan altså blive særdeles vigtig for den grønne omstilling.

LAKOR indgår samarbejde med Stenbanken

0

LAKOR og medejeren Emil Midé Erichsen er gået ind i et nyt projekt med en fælles ambition om at genoprette havmiljøet i danske fjorde og bugter, der lige nu er ret presset. Projektet hedder Stenbanken i Kolding, som handler om at indsamle en masse donerede sten og i første omgang etablere et nyt stenrev i Lillebælt ved Kolding Fjord.

Stenrev er vigtige levesteder for mange dyr og planter i havet, men desværre er mange stenrev forsvundet over tid pga. tidligere stenfiskeri.

– Dengang kendte vi måske ikke til deres betydning for havmiljøet og diversiteten af liv omkring dem – det gør vi i dag, og derfor skal vi arbejde på at reetablere naturen, tilføjer Emil. I stenrev lever bl.a. muslinger og tang og stenrevene giver fisk og fiskeyngel et godt skjulested med føde. Det nye stenrev i Lillebælt vil derfor være et første og vigtigt skridt på vejen mod at genetablere havmiljøet og biodiversiteten i Kolding Fjord og Lillebælt.

I samarbejde med Henning Bech-Larsen, som står for Stenbanken i Kolding, vil vi forsøge at løfte opgaven om at være med til at skabe mere biodiversitet og liv i Kolding fjord.

PROJEKT MED SENTIMENTAL VÆRDI

LAKOR har en særlig forbindelse til Kolding fjord, da de fleste medejere er født og opvokset i Kolding, hvor mange fisk er hevet op i løbet af deres barndom. LAKORs designer Lasse Kornum har brugt megen af sin barndom ved Kolding Fjord, og især de steder hvor stenrevene netop skal anlægges. Derfor har han en helt speciel tilknytning til projektet:

– Jeg elsker havet og det står desværre ret sløjt til under havoverfladen i de danske farvande. Stenbanken er et projekt der kan gøre en stor positiv forskel, men som samtidig kræver relativt få ressourcer at realisere, fortæller Lasse Kornum.

LAKOR har derfor kreeret et design, som kommer på en T-shirt, mulepose og plakat i begrænset oplag, der skal være med til at skabe opmærksomhed og økonomisk støtte til projektet. Disse kan købes på lakor.dk. Plakaten vil være signeret af både Lasse Kornum og Emil Midé Erichsen. Al overskud doneres til Stenbanken.

VIGTIGHEDEN FOR LIV I DE DANSKE BUGTER OG FJORDE

– Livet i Kolding Fjord og andre dele af Lillebælt er meget påvirket af ydre forhold, som gør at biodiversiteten har det rigtig skidt” fortæller Henning, og forsætter: ”forekomsten af fisk som f.eks. torsk er voldsomt påvirket af tilstanden i farvandet, og især de mindre fisk mangler skjulesteder, hvor de kan vokse til uden at blive spist af de mange prædatorer i området. Et stenrev vil give småfisk og fiskeyngel gode skjulemuligheder.

Mange steder er man allerede i gang med at kopiere stenbanken i Kolding, hvilket også er håbet med samarbejdet: – Vi håber, at samarbejdet kan være med til at rejse opmærksomhed omkring vores fælles passion, og bidrage til at skabe et økonomisk fundament for vores fremtidige engagement, siger Henning. Håbet er også, at fremtidige fisketure i Lillebælt kan give samme glæde og fangst, som for 25 år siden, og at vi kan overlevere fjorde og bælter til næste generation i en ordentlig tilstand.

Politikere gør ikke mere ved partileders uberettigede tilskud

0
Foto: AVISEN

Medlemmerne af Præsidiet er enige om, at Folketinget ikke skal foretage sig yderligere i sagen om Alex Vanopslaghs medlemsbolig. Lederen af Liberal Alliance fik uberettiget tilskud til dobbelt husførelse og en lejlighed stillet til rådighed af Folketinget.

Folketingets Præsidium har på et møde den 21. marts 2023 afsluttet sin behandling af henvendelsen om sagen om Alex Vanopslaghs (LA) brug af en medlemsbolig.

Søren Gade. Foto: AVISEN

– Vi har i Præsidiet haft en grundig drøftelse af sagen, og vi er enige om, at Folketinget ikke skal foretage sig yderligere, siger Folketingets formand Søren Gade.

Det daværende Præsidium afsluttede en lignende sag i 2015 med at tage til efterretning, at det pågældende medlem frasagde sig en medlemsbolig og tilbagebetalte godtgørelsen for dobbelt husførelse for den periode, hvor medlemmet ikke var berettiget til en medlemsbolig.

– De to sager ligner hinanden, og vi har lagt vægt på, at de blev afsluttet med samme resultat, siger Søren Gade.

Præsidiet satte sagen på dagsordenen, efter at Peder Hvelplund (EL) tirsdag den 14. marts 2023 skrev til Folketingets formand med baggrund i pressens behandling af sagen om Alex Vanopslaghs medlemsbolig.

I sin henvendelse bad Peder Hvelplund Præsidiet tage stilling til, hvorvidt der var grundlag for at anmelde Alex Vanopslagh til politiet for hans uretmæssige brug af en bolig, som Folketinget havde stillet til rådighed.

– Der er gode principielle grunde til, at Folketinget er – og generelt bør være – meget tilbageholdende med at indgive politianmeldelse mod et medlem af Folketinget. Det hænger bl.a. sammen med, at det også er Folketinget, der – hvis der i en sag eventuelt måtte blive rejst tiltale – skal tage stilling til spørgsmålet om samtykke til tiltalen. Det følger af grundlovens regler om parlamentarisk immunitet, siger Søren Gade.

40-årig kørte overfor rødt og var skyld i færdselsuheld

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 40-årig mand fra Vonsild kørte mandag morgen overfor rødt, og det resulterede i et færdselsuheld.

Uheldet skete på Haderslevvej i Kolding ved Circle K, hvor den 40-årig mand kom kørende i nordlig retning på Vonsildvej mod Haderslevvej.

Manden kørte overfor rødt, hvorefter han kørte ind i en anden personbil, da han ville lave et venstre sving mod Søndre Ringvej.

Den anden part, der var impliceret i uheldet, er en 41-årig kvinde fra Kolding, som efterfølgende blev kørt til tjek på skadestuen.

Personbil fik knust rude

0
Foto: Pixabay

I en parkeret personbil har fået knust bagruden.

Episoden er sket på Storegade i Lunderskov mellem søndag klokken 15:30 og frem til mandag klokken 07:05 oplyser vicepolitiinspektør fra Patruljecenter Syd, Mikkel Ross.

Par på ferie udsat for mareridt – kvinde vågnede med et...

0
KRIMI. En hollandsk turist fik sig natten til mandag en voldsom forskrækkelse, da han blev vækket af sin hustrus skrig i parrets autocamper. Parret,...

Camilla spiller med både hjerte og vinderinstinkt: »Jeg vil bare gerne blive bedre –...

0
SPORT. Det er ikke hver dag, man ser en kvinde klø en neongul padelbold tilbage med så meget energi, at man skulle tro, hun...

Stilstand i søgningen til professionshøjskoler – men reform skal vende udviklinge

0
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til...

Middelfart Sparekasse bakker ikke op om fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank

0
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg. Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost...

Livet på landet hitter: Unge vil blive

0
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det...

Gardehusarerne rider igen: Fredericias gader fyldes med liv og farver

0
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne...