På mandagens regionsrådsmøde ville Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige have forbudt religiøs hovedbeklædning blandt Region Syddanmarks ansatte. Forslaget blev dog nedstemt.
Sagen har været oppe at vende før, og det redegjorde Dansk Folkepartis enlige medlem af regionsrådet, Carsten Sørensen, for. Han forklarede, at forbud mod religiøs hovedbeklædning er godkendt i flere instanser, herunder EU-domstolen.
– Vi i Dansk Folkeparti oplever forsat at få mange henvendelser fra borgere, som især mener, at det kvindeundertrykkende islamiske tørklæde ikke hører hjemme i det offentlige, ligeledes modtager vi henvendelser fra borgere, som mener samme islamiske tørklæde efterlader dem med en utryghed og manglende lyst til at blive behandlet, står der blandt andet i sagsfremstillingen.
I sagen var der tre forslag fra Dansk Folkeparti, der lød som følger:
Regionsrådet i Region Syddanmark vedtager at ændre uniformsregulativet således, at religiøs hovedbeklædning bliver forbudt på alle regionens arbejdspladser og for alle ansatte.
Regionsrådet i Region Syddanmark ønsker fremadrettet, at alle ansatte på alle regionens arbejdspladser behandles ens når det kommer til det hygiejnemæssige regler i regionens uniformsregulativ.
Regionsrådet i Region Syddanmark beslutter, at det fremadrettet skal være muligt at frasige sig behandling af personale med religiøse hovedbeklædning.
– Som offentlig arbejdsplads skal vi ikke være udstillingsvindue for Islam, sagde Carsten Sørensen.
Karsten Byrgesen og Sabrina Bech Røn. Foto: AVISEN
Nye Borgerliges Sabrina Bech Røn tog efterfølgende ordet.
– Vi skal i regionen ikke tilsidesætte eller undtrykke vores patienter. EU-domstolen har godkendt forbuddet mod hovedbeklædning. Vi vil gerne have, at alle partier reflekterer grundigt over det. Burkaer mv. hører ikke til i Danmark. Danmark er ikke sådan et land, sagde Bech Røn.
Stephanie Lose. Foto: AVISEN
Formand for regionsrådet, Stephanie Lose (V), gjorde hendes holdning klar.
– Jeg kan sige med tydelighed, at intet er ændret siden vi behandlede sagen sidst. Det er trættende vi skal igen. Jeg vil ikke bruge lang tid på det nu Vi har mange medarbejdere af mange forskellige herkomster som vi sætter pris på. Har man udfordringer skal det behandles i ledelsen. Venstre støtter ikke forslaget, sagde Lose.
Martin Konradsen fra Enhedslisten fortalte oplevelser han har haft med ikke-etnisk danske sygeplejere.
– En stor tak til dem der vælger at bære tørklæde. Jeg er tryg ved jer, når I tager en blodprøve. I har gjort det med stor faglighed. Det er træls at få at vide, hvordan man skal tage tøj på og hvor meget. Vi tager afstand fra forslaget, sagde Konradsen.
Forslaget fra Dansk Folkeparti, der blev bakket op af Nye Borgerliges to mandater, blev nedstemt. De øvrige partier i regionsrådet bakkede ikke op om det, og dermed må man fortsat bære religiøs hovedbeklædning som ansat i Region Syddanmark.
I dag behandler Folketinget et lovforslag, som kriminaliseres sextortion, som er online seksuel afpresning. Og det er der brug for: På bare tre år er der sket en tredobling i antallet af sager, der handler om sextortion og pengeafpresning.
Antallet af sager steget fra 250 sager i 2020 til 603 sager i 2022. Det samme billede ser Red Barnet, som for nylig slog alarm over, at flere og flere unge drenge ringer ind og fortæller, at de har fået delt nøgenbilleder og bliver afpresset økonomisk over det.
Det bekymrer Karina Lorentzen, SF’s retsordfører, der vil have en forpligtende aldersverificering på sociale medier og sikre dem retten til at få ryddet op.
-Vi har brug for en aldersverificering, som sikrer, at dem, der er ældre end drengene ikke kan komme ind og lokke og groome dem på platforme, som er målrettet børn, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Stor stigning i sydjyske sextortionsager
Det er justitsministeren, der har leveret svarene til SF’eren forud for sagens lovbehandling i dag. Her viser det sig også, at der i Syd- og Sønderjyllands politikreds er sket en stigning fra 25 sager i 2020 til 39 sager i 2022, mens der i Sydøstjyllands politikreds er sket en tredobling fra 18 sager i 2020 til 55 sager i 2022.
Når Folketingets partier i morgen tirsdag skal behandle det lovforslag, som skal kriminalisere grooming på linje med sextortion, viser det ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt, hvorfor det er så vigtigt at beskytte de unge, når de færdes på internettet. Hun henviser til Bramming-sagen, som omhandlede 155 drenge og Varde-sagen, som havde 196 piger og kvinder på samvittigheden.
– Lige om lidt bliver grooming kriminaliseret på linje med sextortion, som forhåbentlig vil løse nogle af de her problemer. Men det ændrer ikke på, at skaden er sket. Derfor mener jeg også, at vi skal stille større krav til de sociale platforme, siger Karina Lorentzen.
Hun foreslår derfor, at platformene forpligtes på at fjerne det ulovlige indhold, som billeddelingen er, indenfor en kort tidsfrist.
-Det sker ofte, at de unge drenge og piger bliver afpresset med delinger på sociale medier. Når det sker, skal platformene forpligtes til at fjerne det ulovlige indhold indenfor en kort tidsfrist, fordi det er hastigheden, der er afgørende for, hvor ødelæggende det er for et ungt menneskes liv ofrene skal sikres en ret til at få ryddet op, siger Karina Lorentzen.
Et flertal i Folketinget har med et forhastet lovforslag netop vedtaget afskaffelsen af store bededag. ”Ubegribeligt og unødvendigt” mener forbundsformand for Danmarks næststørste fagforening HK.
Trods saglig kritik og manglende opbakning i befolkningen er regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag nu vedtaget i Folketinget. Fra 1. januar 2024 vil store bededag derfor ikke længere være en helligdag, men en almindelig hverdag.
Forbundsformand for HK, Anja C. Jensen:
– I dag har danske politikere med åbne øjne stemt for et overlagt angreb på den danske model. Mod borgernes ønske. Uden forudgående forhandling med arbejdsmarkedets parter. Og man har ikke bare frataget lønmodtagerne velerhvervede rettigheder for mange millioner, men også tid med familien, et pusterum eller ekstra løn for at holde samfundet i gang, mens alle andre holder fri.
– Men på trods af at lovforslaget er vedtaget, så har jeg tiltro til, at vores modstand ikke har været forgæves. Jeg er så stolt af det sammenhold og den mobiliseringsstyrke, som HK’erne og alle de andre faggrupper, som vi har stået skulder ved skulder med, har opvist. Vi har sendt et klart signal til Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne om, at vi ikke bare lægger os ned og logrer med halen, når nogen forsøger at fratage os rettigheder, som vi allerede har betalt for én gang ved forhandlingsbordet.
– Jeg er ked af, at regeringen fuldstændig har fravalgt at lytte til befolkningen og konsekvenserne for helt almindelige mennesker. Men vi må agere ud fra den virkelighed, vi er i. Og derfor er det vigtigste for os nu at gøre os helt klar til at hjælpe medlemmerne i forhold til, hvordan reglerne rammer den enkelte med hensyn til øget arbejdstid og kompensation herfor.
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, overrakte mandag beskæftigelsesministeren knap 475.000 underskrifter, som fagbevægelsen har samlet ind imod regeringens forslag om at afskaffe store bededag.
Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne samt De Radikale har stemt igennem, at Store bededag afskaffes.
Med stemmerne 95 for og 68 imod kom forslaget om afskaffelsen af Store bededag igennem efter en længere debat i folketinget. Debatten tog næste fire timer, og efterfølgende sagde statsminister Mette Frederiksen følgende til pressen om beslutningen:
– Det er på grund af den sikkerhedspolitiske situation, vi står i, hvor vi kan se, at så langt øjet rækker får vi i Danmark brug for at bruge flere penge på forsvaret og på vores sikkerhed.
Syddanskerne kan se frem til et endnu bedre akutberedskab i de kommende år. Regionsrådet godkendte på mødet 27. februar 2023 de første af de projekter, som kommer til at styrke det præhospitale område med nye ambulancer og akutbiler.
En ekstra ambulance i Vejle i dagtimerne, en døgndækkende akutbil nord for Haderslev samt en akutbil i dagtimerne i det sydøstlige Odense. Sådan bliver akutberedskabet konkret styrket i de kommende år i Region Syddanmark.
I budgettet for 2023 blev der afsat fem millioner kroner årligt til at opruste det præhospitale område, hvor regionsrådet særligt har haft fokus på områder med lange responstider. Sammen med penge fra en pulje, som Sundhedsstyrelsen har afsat til at styrke det akutte beredskab, er regionsrådets investering på fem millioner blevet til de tre konkrete initiativer.
– Det er godt, at vi nu realiserer de præhospitale enheder, som vi var enige om i aftalekredsen bag budget 2023. Vi har haft en klar ambition om at løfte området. Der var ikke penge nok til både akutbilen nord for Haderslev, ambulance-dagberedskab i Vejle og akutbil i dagtimerne i Odense Sydøst. Men med vores aktive arbejde har vi sikret os penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje, der gør, at vi kan styrke området markant, siger næstformand for Præhospitaludvalget, Allan Emilussen (V).
Det første projekt, der bliver en realitet, er den ekstra dag-ambulance i Vejle, som regionsrådet på mødet 27. februar har givet penge til, og som allerede er klar til at køre ud og hjælpe borgerne fra 1. marts 2023.
Akutbil placeret i Christiansfeld skaber størst værdi
Regionsrådet besluttede også, at den døgnbemandede akutbil omkring Haderslev bliver placeret i Christiansfeld, fordi det giver det største potentiale for udnyttelse af akutbilen. Bilen bliver en præhospital enhed i området mellem Haderslev, Rødding, Vejen og Kolding, hvor der i dag ikke er stationeret noget præhospitalt beredskab, og hvor nogle områder har forholdsvist lange responstider. Næstformand for Præhospitaludvalget Allan Emiliussen (V) siger:
– Den valgte løsning giver også tryghed i Haderslev by, da akutbilen bliver sendt til en fremskudt base i Haderslev, når begge ambulancer i Haderslev er på hjul. Dermed vil akutbilen bidrage til, at responstiden i Haderslev by bliver lavere. Jeg vil gerne understrege, at netop dette har været en vigtig del af udvalgets overvejelser, og vi vil på den baggrund følge nøje med i akutbilens kørselsmønster.
På næste regionsrådsmøde forventes der at blive bevilget penge til den nye akutbil i Haderslev-området og til den ekstra akutbil i det sydøstlige Odense.
Hvis pengene bliver bevilget, bliver den nye akutbil i Haderslev-området taget i brug 1. april 2023, og den ekstra akutbil i det sydøstlige Odense bliver taget i brug 1. maj 2023.
Everfuel og Hy24 fusionerer med en investering på 200 millioner euro og etablerer et nyt fælles venture, som blandt andet vil erhverve brintfabrikken i Fredericia. Målet er at accelerere udviklingen af grøn brintinfrastruktur i Norden.
Everfuel A/S, en ledende europæisk leverandør af grøn brintenergi, og Hy24, som administrerer verdens største fond for ren brintinfrastruktur, er begejstrede for at meddele oprettelsen af et nyt joint venture-selskab til finansiering af den hastige udvikling af elektrolysekapacitet i Norden. Everfuel vil eje 51% af venture-selskabet, mens Clean H2 Infra Fund, som administreres af Hy24, vil eje de resterende 49%.
Parterne har planer om at investere i alt 200 millioner euro i grøn brintinfrastruktur i Danmark, Norge, Sverige og Finland, ved at bidrage med egenkapital. Dette vil gøre det muligt for det nye joint venture-selskab at finansiere, bygge, eje og drive grønne brintprojekter på op til 1 GW.
Derudover vil samarbejdet også fremskynde leveringen af allerede eksisterende brintprojekter og styrke samarbejdet om andre brintproduktionsaktiver i Norden.
Fase 1 af HySynergy-projektet, som omfatter en elektrolyser med en kapacitet på 20 MW, og som er planlagt til at begynde kommerciel drift i andet kvartal af 2023, vil være det første aktiv, der ejes af det nye selskab.
Det nye samarbejde vil kombinere industriel erfaring og finansiel styrke fra to ledere inden for grøn brintinfrastruktur.
Det nye joint venture vil drage fordel af Everfuels ekspertise inden for udvikling, konstruktion og drift af elektrolysører, samtidig med at det vil udnytte Hy24s omfattende erfaring inden for forretningsudvikling, samt deres omfattende netværk af beslutningstagere inden for brintindustrien og politikere.
Det nye samarbejde kombinerer Everfuels position som pioner og førende grøn brintprojektudvikler i Europa med Hy24s industrielle erfaring og finansielle styrke, hvilket giver det nye joint venture en stærk position i den grønne brintsektor.
Vil købe brintanlægget i Fredericia
Det nye joint venture vil investere i HySynergy Phase 1, som er et 20 MW grønt brintproduktionsanlæg i Fredericia, Danmark. Købsprisen for anlægget vil afspejle omkostningerne ved underskrivelsen, fratrukket modtagne tilskud, og kan justeres for yderligere omkostninger frem til lukning. Dette vil være det første aktive projekt, som det nye selskab vil erhverve.
Desuden vil selskabet drage fordel af Everfuels pipeline af brintprojekter, som gradvist vil blive modnet til den endelige investeringsbeslutning (FID) og overført til selskabet, underlagt foruddefinerede kriterier. Dette vil give det nye joint venture mulighed for at udvide deres portefølje af grønne brintprojekter og fortsat levere innovative løsninger til deres kunder.
– Dette er et stort skridt i retning af at gøre grøn brint kommercielt tilgængelig gennem en accelereret udbredelse af vores brinthubs. Hy24 er en førende global brintinfrastrukturinvestor og den ideelle partner og medinvestor for os som den største udvikler af elektrolysekapacitet i Europa. Sammen kan vi udvikle grøn brintinfrastruktur, der er nødvendig for at betjene den hurtigt voksende efterspørgsel fra industrien og mobilitet på tværs af vores kernemarkeder i Norden, og bevæge os fast ind i opstartsfasen af vores langsigtede plan for vækst og værdiskabelse, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og CEO for Everfuel.
Pierre-Etienne Franc, medstifter og administrerende direktør for Hy24, tilføjer.
– Vi lancerede Hy24 og Clean Hydrogen Infrastructure Fund for at hjælpe brintledere og iværksættere med at accelerere opskaleringen af deres projekter og for at frigøre potentialet for dekarbonisering af hårdt -at mindske sektorer. Everfuel er en af de mest avancerede projektudviklere med en bred viden om brintteknologier, markeder og forretningsmodeller i Norden. Det er derfor den naturlige partner for hurtig og klog udvikling.
Lars Løkke Rasmussen. Foto: AVISEN
Opbakning fra Danmarks udenrigsminister
– Jeg hilser denne vigtige investering og joint venture mellem Everfuel og Hy24 varmt velkommen. Grøn brint og e-brændstoffer vil spille en stor rolle i dekarbonisering af industrier som skibsfart, luftfart og tung transport. Så det er ikke kun godt nyt for produktionen af grøn energi i Danmark, men også for vores globale indsats for at reducere CO2-udledningen. Investeringen understreger, at danske virksomheder er frontløbere inden for grønne teknologier. Det viser også, at Danmark fortsat er en attraktiv destination for udenlandske grønne investeringer takket være konkurrencedygtige rammebetingelser, der understøtter både danske og europæiske ambitiøse grønne politikker og klimamål, siger Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
De brintværker, som det nye joint venture vil eje og drive, vil støtte Danmarks ambitiøse brintplan, der sigter mod at udvikle en elektrolyserproduktionskapacitet på 4 til 6 GW inden 2030 ved at udnytte landets fremragende vindressourcer. Everfuels nuværende projektportefølje i Danmark omfatter mere end 1,3 GW elektrolysekapacitet.
I henhold til aftalen vil det nye selskab også generere omsætning og cash flow til Everfuel gennem gebyrer i projektudviklings-, konstruktions- og driftsfaserne. Everfuel vil også modtage udviklingsgebyrer fra selskabet for projekter, der når FID, baseret på afkastprofilen for hvert specifikt projekt. Everfuel vil have eksklusiv ret til at markedsføre brintmængder fra elektrolysatorer, der ejes og drives af JV’et, for at understøtte væksten af Everfuels downstream-forretningsaktiviteter. JV’et vil blive navngivet Everfuel Hy24 A/S og vil blive fuldt konsolideret i Everfuels regnskaber.
Købsprisen, som det nye selskab betalte for HySynergy Phase 1, estimeres til EUR 28 mio. Efter overførslen af HySynergy Phase 1 til det nye selskab vil Everfuel tilbagebetale det udestående lån på EUR 10 mio. fra Den Europæiske Investeringsbank. Hy24 vil også yde et brolån på EUR 15 mio. til JV, som forventes at blive erstattet af en større facilitet fra eksterne gældsudbydere, efterhånden som HySynergy fase 2 modnes. Everfuel har en option på at købe Hy24’s aktier i selskabet til et på forhånd aftalt afkast inden for en bestemt tidsperiode.
Efter etableringen af det nye joint venture er Everfuel tilstrækkeligt finansieret til at støtte sin andel af de forventede JV-investeringer, herunder projekter, der når FID mod slutningen af 2023. Som en del af JV-opbygningen har Hy24 forpligtet sig til at deltage i en potentiel fremtidig kapitalindsprøjtning i Everfuel for at støtte virksomheden og realiseringen af grønne infrastrukturprojekter på visse betingelser.
Det kan være svært at finde rundt i det politiske landskab i Danmark. Der er mange partier om få ledige standpunkter. Der er partier, der søger midten, partier der søger fløjene – og nu også partier, der er enige om, at være sure på regeringen, men ikke enige om hvorfor. Det giver et mudret billede. Lægger man dertil meningsmålinger, der viser meget og ingenting på samme tid, ja så kan jeg godt forstå, man bliver forvirret.
Jeg savner de gamle dage. Sådan kan man til tider tage sig selv i at tænke, når man kigger på meningsmålinger i de her dage. Valget gav ét udfald. Det er blevet udlagt på cirka ligeså mange måder, som der er opstillingsberettigede partier og politiske kommentatorer i medierne. Nogle siger, at vælgerne valgte en bred regering. Andre siger, at de valgte en rød. Og nogen siger, at vælgerne ikke rigtigt valgte en regering. Hvem der har ret, det er der nok ikke et endegyldigt svar på.
Men de forskellige udlægninger gør det svært at finde vejen rundt i det politiske landskab. For ja, man kan argumentere for, at vælgerne stemte på en bred regering. Man kan også argumentere for, at vælgerne stemte på en rød regering. Og ja, man kan også argumentere for, at vælgerne ikke rigtig stemte på noget, der kan afkodes, som vi har været vant til.
Meningsmålinger og deres forvirrende kraft
Jeg elsker meningsmålinger. Det er et fantastisk redskab til at se, hvordan de enkelte partier står i forhold til hinanden. Men jeg er godt nok træt af, at medierne har så travlt med at tale om enkelte målinger, enkelte partiers fremgang eller tilbagegang. Det er en hovedregel, at en regering går tilbage i målingerne lige efter et valg. Særligt fordi den politiske logik, både i praksis og teori, er, at de hårdeste kampe kæmpes først. Det er når, der er længst mulig tid til næste valg, at politik kan gøre ondt.
Politik skal gøre ondt, for at det på et senere tidspunkt kan gøre godt for noget andet. Jeg forholder mig ikke til de konkrete forslag, der lige nu er i det politiske system, men alene til, at det følger helt almindelig politisk logik. Skal der findes penge til andre områder, må de findes et eller andet sted. Der er mange greb at tage i brug, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det handler om, hvad der kan findes 90 mandater bag.
Når jeg hader mediehistorier om enkelte meningsmålinger, der skal forklare en hel politisk verden, så handler det om, at man ikke tager højde for udvikling over tid. Man tager ikke højde for, at det ganske givet er en enkeltsag, der påvirker meningsmålingerne. Mange glemmer behændigt at fortælle, at den udvikling man ser lige nu – ja den så vi også efter sidste valg, valget før det og valget før det. De glemmer at fortælle, at så snart det politiske narrativ ikke længere handler om store bededag, så handler det om noget andet. Og det kan give massive vandringer den anden vej.
Dertil kommer den store opmærksomhed omkring de mest opsigtsvækkende målinger. Det kan jeg da godt forstå. Med formidlingsbrillerne på er der da mange oplagte og lette historier. Men som en af analysecheferne har gjort opmærksom på, så skal man måske ikke kigge på den enkelte måling, når den adskiller sig så markant fra trenden eller de øvrige målinger. Det er for let søgt, at gå med en outlier, fordi den skaber de bedste overskrifter.
Jeg er meget mere tilhænger af meningsmålinger som en målestok for, hvordan folkestemningen er over tid. Ikke her og nu med en enkeltsag der fylder det hele.
Hvem har så et flertal?
Det er også en sjov beskæftigelse af følge med i de mange udlægninger af føromtalte meningsmålinger. Der er igen ligeså mange, som der var efter valget. Lad mig tage den seneste måling fra Voxmeter som udgangspunkt. Her skal selvfølgelig lige gives en ros for, at de opgør både for regering, rød opposition, blå opposition og de ”gamle” blokke. Det gør det lidt lettere at frembringe pointen med dette.
Der er ikke længere et flertal til den siddende regering. Det er ikke så meget nyt. Det er mere usædvanligt, at vi lige nu har en flertalsregering, end det er tilfældet med en mindretalsregering. Dernæst kommer, at ingen af oppositionsblokkene udenom regeringen har flertal alene, uden ét eller flere af regeringspartierne. Så heller ikke her kan man sige, at regeringen helt har mistet deres berettigelse.
Så kommer det spændende. Hvordan ser det ud for de ”gamle” blokke? Heller ikke her har nogen flertal. Den røde kan skrabe 49,4% sammen, hvor den blå, uden Løkke, kan skrabe 41,8% sammen. Regner man Moderaterne med de blå, så kan de danne et flertal – men den idé har Lars Løkke vist, at han ikke er tilhænger af. Han vil det brede samarbejde.
Til ovenstående hører også, at både Socialdemokratiet og Venstre jo har engageret sig dybt i det brede samarbejde. Socialdemokratiet gik sågar til valg på det, så er det overhovedet fair at tælle dem med i den gamle røde blok lige nu?
Det bliver spændende at følge fremtiden. Udviklingen i meningsmålingerne kommer til at skifte meget de kommende tre år. Husk bare på, at det er nu det gør ondt – og jo tættere vi nærmer os valget, jo flere goder vil der blive delt ud. Det er helt almindelig politisk strategi og teori.
Silhouette of young man at home sitting by a notebook computer with a can af soft drink with straw. Gaming or working from home concept.
I 2022 havde kun 56,5 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse, hvilket er det laveste niveau siden 2019, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Særlige uddannelsestilbud vinder dog indpas.
Andelen af mønsterbrydere er faldet siden 2019. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 2019 havde 58 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det tal er i dag faldet med 1,5 procentpoint til 56,5 procent. Det vil sige, at næsten hver anden ung med ufaglærte forældre ikke har gennemført mindst én ungdomsuddannelse som 25-årig.
– Risikoen for at stå uden en ungdomsuddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere. Det viser os, at der stadig er markante forskelle på chancen for at få en uddannelse i Danmark, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Uddannelse kan have en stor betydning for fremtiden, fordi det er med til at øge den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og giver en højere løn. Derfor er det ærgerligt, at der er sket et tilbageslag i antallet unge af ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse, siger Emilie Agner Damm.
– Udviklingen kan skyldes, at gruppen af unge med ufaglærte forældre er blevet tungere i takt med, at den er blevet mindre op gennem 2010’erne. Det betyder også, at der er et behov for flere nye løsninger og tilbud, hvis vi vil have flere unge med på uddannelsesvognen, siger Emilie Agner Damm.
Uddannelser for udsatte unge vinder indpas
Analysen viser også, at brugen af særligt målrettede uddannelsestilbud vinder indpas blandt unge med ufaglærte forældre.
Indregner man de forberedende uddannelsestilbud forøges andelen af mønsterbrydere med knap 9 procentpoint.
– De målrettede uddannelsestilbud såsom FGU og STU er til unge, der af den ene eller anden grund ikke kan tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Brugen af tilbuddene er markant stigende, hvilket indikerer at uddannelserne er ved at vinde indpas hos dem, der har et særligt behov for dem. Det er meget positivt, sige Emilie Agner Damm.
– Der et stort behov for uddannelsestilbud til de unge, der har brug for noget andet efter grundskolen. Nogle unge har brug for at blive styrket fagligt efter en mislykket skoletid, mens andre har brug for mere fleksibilitet og støtte i deres uddannelsesvej efter grundskolen, siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
– Færre børn af ufaglærte får en uddannelse. 56,5 procent af de 25-årige i 2022, hvis forældre har en grundskoleuddannelse, har fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau siden 2019, hvor andelen lå på 58 procent. Andelen er dog stadig højere end i begyndelsen af 2010’erne. – Indregner man de forberedende uddannelsestilbud som for eksempel den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, der er målrettet udsatte unge, så er andelen af mønsterbrydere cirka 9 procentpoint højere. Det betyder, at 65,3 procent af de voksne børn af ufaglærte fuldførte mindst én ungdomsuddannelse eller et forberedende tilbud. – Andelen af mønsterbrydere er større blandt piger end drenge, og forskellen er forøget kraftigt siden 2000. – Andelen af unge uden uddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere. – Andelen af unge, der har gået i specialklasse og specialskole, er større blandt børn af ufaglærte end for andre unge. Samtidig er risikoen for at stå uden uddannelse som 25-årig markant større, hvis man har deltaget i specialtilbud, og hvis man er barn af ufaglærte forældre, end hvis ens forældre havde en uddannelse ud over grundskolen.
Designskolen i Kolding – et uddannelsessted, hvor kunst og design smelter sammen, og hvor kreativitet og nyskabelse er i højsædet. Skolen lå tidligere et andet sted, her i Kolding startede den for godt 55 år siden, den fejrede 50-års jubilæum i 2017.
Man føler sig inspireret og opløftet når man træder ind ad hovedindgangen. Her mødes man af et stort bord, fyldt med kaffe og the, de studerende fylder deres kopper og tjekker ind hos hinanden.
Skolen huser 350 studerende, her er der mulighed for, at tager både bachelor og en kandidatgrad inden for design. På bacheloruddannelsen uddanner skolen studerende inden for fem forskellige studieretninger – accessoire, kommunikationsdesign, industrielt design, tekstil og beklædning. Fortsætter de studerende på kandidaten er der tre forskellige retninger at gå.
85 pct. af de studerende skolen optager, er via kvote 2, det vil sige at man kommer til en optagelsesprøve, og så bliver den studenterende i høj grad optaget på baggrund af deres talent, der er så 15 pct. af dem, der kommer ind på karakterer, hvilket er en lille procentdel, sammenlignet med universiteterne.
Det er en populær og eftertragtet uddannelse, kun hver 6. ansøger får en plads.
– Når du går på kandidaten, så begynder du at tone din uddannelse lidt mere, og der har vi tre toninger, som jeg ville kalde for design for people – med andre ord socialdesign, altså hvordan er det fx at et design inkluderer flere mennesker, men også sådan noget med hjælpemidler, hvis du kigger på velfærdsområdet, så er der et kæmpe område inden for det, design for planet, som er hele klima- og bæredygtighedsdagsordnen, som er kæmpe stor og så er der design for play, som er rigtig meget baseret på, at vi har en partnerskabsaftale med det, der hedder LEGO Foundation, hvor vi uddanner designere, ikke ”bare” til at lave legetøj men simpelthen også til at bruge leg som en form for ’driver’, som sådan et innovationsredskab, og det kan du bruge på rigtig mange forskellige måder, fortæller Charlotte Melin, Head of Communications ved Design School Kolding.
Designskolen i Kolding er resultatet af en kunsthåndværkerskole, der er blevet opdateret og tilpasset til moderne designbehov. Uddannelsen er blevet akkrediteret som en institutions- og uddannelsesinstitution, hvilket betyder, at den har en struktur, hvor man tager en bachelor og en kandidatgrad. Men design er blevet så komplekst i dag, at det ikke længere er tilstrækkeligt at mestre formgivningens håndværk. Designere skal have en forståelse for hele processen og kunne håndtere de mange forskellige aspekter, der er involveret i en designs livscyklus.
– Design er blevet så meget mere komplekst, det er inden for alt, men hvis du eksempelvis kigger på bæredygtighedsordenen, som vi har et stort fokus på, så er du jo som designer i dag nødt til at kigge på rigtig mange aspekter; hvor kommer råvarerne fra, hvad er transportvejen, hvad sker der når du begynder at arbejde med materialet, kan det brydes ned bagefter og kan det indgå i noget cirkulært, så det er så komplekst. Derfor er det heller ikke nok, at du kun kan de formgivningsmæssige håndværk, du skal simpelthen også have en forståelse for hele processen, forklarer Charlotte.
En af de største udfordringer, som designere står over for i dag, er bæredygtighed. I en verden, hvor der er et stærkt fokus på grøn omstilling og reduktion af CO2-udledning, skal designere tænke på råvarekilder, transportveje, og hvordan materialet kan genanvendes, når det er udtjent. Designskolen i Kolding har derfor en stor fokus på bæredygtighed og lærer de studerende, hvordan de kan skabe innovative designs med en mindre miljøpåvirkning.
Men bæredygtighed er ikke den eneste udfordring, som designere gerne vil arbejde med. Designskolen i Kolding tilbyder også en kandidatuddannelse i design for mennesker, som omhandler socialdesign og design for velfærd. Her lærer de studerende, hvordan de kan bruge deres designfærdigheder til at hjælpe andre. For eksempel kan designere skabe hjælpemidler til ældre eller handicappede, der kan forbedre deres liv
– Du kan jo også gå ind på en af vores andre kandidater, fx people, her kan det være ret komplekst at skulle lave en rollator; hvordan ser markedet ud, hvad skal en rollator kunne, hvem er målgruppen, typisk stiller man spørgsmålet – hvor bor de henne og hvad er deres transport? Så der er jo ekstremt meget undersøgelse i det, uddyber Charlotte Melin.
Skolen arbejder med det omgivne samfund, det er faktisk en grundstil i hele uddannelsen. Hele uddannelsen er gennemsyret af at de studerende har nogle ”real-cases” og arbejder med virksomheder og offentlige organisationer som NGO osv. Når man afslutter henholdsvis sin bachelor, og sin kandidat, så skal man lave et samarbejde med det omgivne samfund, så projektet har en eller anden nyttefunktion.
– Nu nævner jeg bare nogle eksempler, men det kan være alt lige fra Politiet i Sønderjylland, som skulle have visualiseret, hvad der sker af indbrud og hele den kriminalitet, som sker i Sønderjylland, som var ret komplekst, når du ser det på statistikker, men når du begynder at se det som noget visuelt, så kan du også nemmere forstå det, så det er et kommunikationsprojekt, som er lavet her på skolen. Vi har også lavet ret meget sammen med Egetæpper, og så har vi lavet noget sammen med en anden stor virksomhed, som laver specialiserede tæpper til store krydstogtskibe, for de skal udskifte dem ret tit, og der har vi arbejdet med, hvordan man kan genanvende dem, det kan både kan blive til lydisoleringsmateriale, møbler, granulering til brug eller noget helt andet.
Nu står skolen overfor en midlertidig flytning, for huset den er i, skal gennemgå en stor transformation. Via fonde og egen finansiering er der rejst 68 millioner kroner, til projektet.
– Der er tre fonde som har støttet os, A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden og så er der Louis-Hansens Fonden. Vi tror jo på, at det er godt at blive i de eksisterende bygninger, qua det vi også har snakket om, at agere bæredygtigt, så det er også noget af det, der er grundgrebet i hele transformationen, det vil også sige at vi går ind og screener på mange af de gamle byggematerialer, og vurderer om vi kan genbruge det i det nye. Der er fx nogle af de her vinduer, som vender mod syd, der kommer til at få et nyt liv som skillevægge i det nye hus osv. Men ellers så kan man sige at tanken med hele transformationen, er at skabe et i højere grad transparent sted både udadtil til det omgivne samfund, fordi det ligger meget i tråd, med den måde vi arbejder med, at vi gerne vil have de involverer sig og omvendt, men også internt fordi at man som designer i dag, i høj grad har et behov for at arbejde på tværs. Både på sin faglighed men også at kunne gå i de forskellige værksteder, og vi har jo rigtig mange forskellige værksteder også små specialværksteder – smykkeværksted, skoværksted, læderværksted, kommunikationsværksted, industrieltværksted, tekstil osv. Så at skabe et større flow og transparent mellem de her værksteder, og ligesom også gøre det mere synligt, for når du kommer ind i dag i skolen, så kan du egentlig ikke rigtig se værkstederne, og det vil vi gerne gøre mere synligt for omverdenen. Så det er i høj grad meget tanken om at være inviteret udefra, men også det internt, at være inviteret indtil hinanden, forklarer Charlotte.
Planen er at bygningen skal være fornyet og klar til indflytning i 2024, når det nye hold starter i september.
– Det er en totalrenovering. Der er elementer af det, hvor man jo kan sige, at meget af det er ret fint, og hvor der ikke sådan skal gøres det store. Det er noget med vinduer, nogle af dem er ved at tilde ud, og nogle facader er ved at falde ned. Opgradering på lys og isolering, vi installerer mere bæredygtigt lys i hele huset, og så kigger vi på ventilation, så vi regner også med, at det her kan gøre, at vi reducerer vores udgifter og vores forbrug væsentligt. Midlertidigt skal vi være på det tidligere UC Syd, og der er nemlig mange eksisterende værksteder deroppe og så flytter vi nogle af vores egne værksteder derop, siger Charlotte Melin.
Design School Kolding går en spændende tid i møde, med flytning, renovation og genbrug af deres elskede hus. Forhåbentligt vil vi i 2024 føle at vi helt automatisk bliver inviteret til at kigge med, når de studerende igen har deres dagligdag på Ågade 10 i Kolding.
Juleaften blev Sydøstjyllands Politi alarmeret om flere episoder med ulovligt fyrværkeri og hærværk i Trekantområdet. Hændelserne spænder fra sprængte postkasser til skader på bygninger...
Juleaften blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til to episoder med spøgelsesbilister, der begge kørte i den forkerte retning på motorvejene i området. Hændelserne fandt...
09.34. Politiet ophæver advarsel.
Vejdirektoratet og politiet udsender en akut advarsel til bilister på E20-motorvejen. En spøgelsesbilist er observeret mellem afkørsel 62 Kolding Ø og...
