-4.1 C
Copenhagen
mandag 13. januar 2025

Regnefejl i Energistyrelsen: Varmechecks udbetalt fejlagtigt til tusindvis af husstande

0
Udsigten fejler ikke noget. Der er både vand, og her Kanalbyen fra Sundhedshuset. Det fik også partilederen til at stoppe op flere gange for at nyde udsigten. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

En fejlberegning fra Energistyrelsens side har potentielt kostet staten 83 millioner kroner. Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Energistyrelsen, har omkring 13.800 husstande uberettiget modtaget en varmecheck. Den samlede fejludbetaling beløber sig til anslået 83 millioner kroner.

Energistyrelsen har det overordnede ansvar for lovarbejdet og implementeringen af loven om udbetaling af varmechecks, mens Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur står for datasammenkørslen til den automatiske udbetaling. Dette er dog ikke første gang, udbetalingen af varmechecks er blevet kompliceret af fejl og mangler. I august sidste år kom det frem, at mange danskere havde modtaget checks på grund af forkerte og forældede oplysninger i det såkaldte BBR-register, som indeholder oplysninger om alle danske boliger og bygninger.

Fejlen i denne omgang skyldes en forkert opgørelse af husstandsindkomsten.

– Beregningen af husstandsindkomsten er fejlagtigt opgjort som summen af husstandens medlemmers personlige indkomst i 2020 med tillæg af nettokapitalindkomst, uanset om nettokapitalindkomsten er negativ eller positiv. Men den burde kun opgøres med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, skriver Energistyrelsen.

Direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw, udtaler i pressemeddelelsen: – Vi er rigtig ærgerlige over den fejl, vi har identificeret. Vi har haft stor opmærksomhed på at sikre den rette datahåndtering og har foruden vores egen gennemgang haft Deloitte til at gennemgå metoden til udsøgning af data.

Böttzauw oplyser yderligere, at Energistyrelsen nu arbejder på at sikre korrekt udbetaling af varmechecks i forbindelse med den opfølgende ansøgningsrunde. Det er værd at bemærke, at ifølge varmecheckloven er borgere, der har modtaget en uberettiget varmecheck, ikke forpligtet til at betale beløbet tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl. Energistyrelsen har dog tidligere etableret en indbetalingsordning, hvor borgere, der ønsker det, frivilligt kan tilbagebetale den uberettiget udbetalte varmecheck.

Tørstig butikstyv anholdt for to butikstyverier af våde varer på Vejlevej i Kolding

0

Nogle gange er tørsten bare for stor. Så stor, at selv når man allerede har fået så hatten passer, er man stadig i stand til at finde nye måder at få fat i flere procenter. Netop det gjorde en 40-årig mand fra Kolding natten til mandag, da han på sin helt egen personlige “bodega-turné” på Vejlevej, til sidst måtte med en tur i detentionen.

Manden indledte sin kriminalitetsturné ved Circle K på Vejlevej kl. 01.27, hvor han stjal to sixpacks øl. Ekspedienten i butikken bemærkede tyveriet og tilkaldte politiet, der hurtigt ankom til stedet. Den påvirkede mand afleverede de stjålne varer til politiet, der returnerede dem til Circle K.

– Da vi ankom, kunne vi straks konstatere, at manden var beruset, udtaler vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.

Men den tørstige gerningsmand var ikke færdig endnu, for noget skulle der indenfor vesten. Klokken 02.21, gjorde han en entre hos Lidl ved at vriste hoveddøren til supermarkedet op. Han forsynede sig med en 12-pak Tuborg og en flaske Jägermeister, hvorefter han forlod butikken.

Et opmærksomt vidne så ham forlade butikken og underrettede politiet, angivende at manden gik i retning af McDonald’s parkeringsplads på Vejlevej. Politiet ankom igen til stedet og kunne hurtigt genkende manden, de havde haft fat i tidligere.

– Manden blev anholdt og taget med til afrusning, forklarer Mikkel Ross, som forventer, at manden vil blive løsladt efter afrusning, mens en sigtelse for både indbrud og butikstyveri venter ham.

En mere klimavenlig flytning af gods mellem Taulov og Fredericia er i gang

0

Siden påske har der kørt et ugentligt containertog mellem Taulov og Fredericia Havn. Servicen er etableret i samarbejde mellem DB Cargo Scandinavia, Fredericia Shipping og ADP. Ambitionen er på sigt at skabe et mere klimavenligt og fleksibelt alternativt til containergodstransporter mellem Fredericia Havn og Taulov på lastbil.

Klaus G. Andersen, Adm. Direktør, Fredericia Shipping.

– I første omgang har vi kørt ugentlige tog mellem terminalerne i april og maj måned, men på sigt håber vi at kunne køre tog dagligt for på den måde at sikre, at vores kunder kan indlevere og afhente containere i Taulov uafhængigt af, hvornår på ugen skibsanløbene på Fredericia Havn ligger, siger Klaus G. Andersen, Adm. Direktør i Fredericia Shipping og fortsætter:

– Vi håber, at flere kunder i fremtiden vil tilvælge vores togservice og indlevere og afhente både import- og eksportcontainere på Taulov Container- og Baneterminal, som ligger tæt op ad afkørslen til motorvej E45. Det vil lette presset på vejnettet til og fra havnen til gavn for både miljø-, støj- og klimapåvirkning. Samtidig vil det bidrage til at reducere vognmændenes ventetider i forbindelse med indlevering og afhentning.

Fredericia Havn og Taulov har i de senere år placeret sig tydeligt som et grønt knudepunkt for skandinavisk logistik med stigende containermængder. Koblingen af havn og baglandsterminal med et frekvent containertog vil bringe havnen og Taulov ind i en grønnere fremtid. Med den kommende havneudvidelse bliver der netop tænkt i udvikling af kapaciteten på havneterminalerne til væksten på containerområdet. En baneløsning mellem havn og Taulov vil være et vigtigt bidrag til den grønne omstilling af godstransporten til gavn for Fredericia.

– Det er ret unikt, at vi har kunnet få dette banekoncept til at fungere lokalt i Fredericia. Normalt hører vi kun om sådanne arrangementer i de store europæiske havne som Hamburg og Rotterdam, og det binder jo havnen og Taulov sammen på en unik måde, siger Klaus G. Andersen.

Jernbanen gør en stor forskel

– Den nye shuttle er et bevis på, hvordan jernbanen kan gøre en forskel. Både for klimaet, men i dette tilfælde også for Fredericias borgere, der vil få markant færre lastbiler på indfaldsvejene, når vi i stedet transporterer godset på skinner. Vi ser frem til at udvikle samarbejdet med Fredericia Shipping yderligere, fortæller Jan T. Andersen fra DB Cargo Scandinavia.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Fredericia Havn og ADP har de seneste år markeret sig som en aktiv spiller med fokus på mulighederne for at tænke alternativt inden for transportsektoren og den tunge transport, blandt andet med etablering af Taulov Dry Port, som udvikles i joint venture med pensionsselskabet PFA.

Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S

– Vi er stolte over, at det tætte samarbejde mellem Fredericia Shipping, DB Cargo Scandinavia og ADP nu udmønter sig i, at vi kan flytte godstransporten væk fra vejene og over på jernbanen, som er en mere klimavenlig transportform, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.

Enhedslisten kickstarter kontroversiel abortdebat: Stærke meninger brydes i politisk krydsild

0

I en kronik i Politiken har Enhedslisten for første gang i dansk politisk historie foreslået en forhøjelse af grænsen for fri abort til 22 uger. Forslaget har ikke bare vækket opmærksomhed – det har også udløst en storm af meninger på tværs af det politiske spektrum.

Midt i denne storm står Rasmus Jarlov, medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Med en tvær politisk bemærkning spørger han retorisk, “Vi må finde ud, hvad der er årsagen til, at vi i Danmark den ene gang efter den anden skal diskutere emner, som er vigtige i USA, men ikke vigtige i Danmark.” Jarlovs kommentar sætter debatten i kontekst af global politik, med henvisning til den nylige amerikanske Højesteretsdom om abort.

Men debatten er ikke bare et amerikansk spektakel, mener Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. “Enhedslisten starter en utrolig vigtig debat om at hæve abortgrænsen. Jeg er enig. Grænsen skal hæves❤️🙏”, slår hun fast på Twitter. Hun påpeger desuden, at nogle kvinder i Danmark får afvist deres abortansøgning og henviser til, at Danmark har én af Europas laveste abortgrænser.

Men ikke alle er overbeviste om behovet for forandring. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen, trækker en stærk linje i sandet: “Abortgrænsen er, hvor den skal være. At mene den skal rykkes til 22 uger er vanvid.” Hun fastholder, at forslaget “vægter man ‘kvindens ret til egen krop’ højere end det faktum, at man derved accepterer mord på raske og levedygtige børn.”

Forslaget fra Enhedslisten har åbnet for en livlig og polariseret debat, hvor holdningerne er stærke, og emnet er komplekst. Denne sag illustrerer, at abort er en følelsesladet diskussion, der berører mange mennesker på tværs af det politiske spektrum. I de kommende uger vil vi se, om Enhedslistens forslag kommer til at præge den politiske dagsorden, eller om det vil forsvinde i mængden af uenigheder.

Der er ingen tvivl om, at dette forslag har åbnet for en intens debat, der strækker sig langt ud over det politiske landskab og ind i hver enkelt danskers liv. Det berører ikke kun vores personlige overbevisninger, men også de komplekse strukturer og systemer, der styrer adgangen til sundhedspleje i Danmark.

Hvis vi kaster et blik på tallene, viser Sundhedsstyrelsens statistikker fra 2022, at der blev udført omkring 12.000 aborter i Danmark. Hvis man tænker på, at kun 1% af disse aborter blev udført efter 12. uge, er det klart, at Enhedslistens forslag kunne have direkte konsekvenser for en lille, men betydelig gruppe af kvinder.

Samtidig skal det bemærkes, at Danmark er blandt de lande i Europa, der har den laveste grænse for fri abort. Sverige og Holland tillader for eksempel fri abort indtil 18. uge. Det er med disse tal i baghovedet, at Marianne Vind argumenterer for, at det er på tide, Danmark træder ud af skyggen og anerkender kvinders rettigheder på linje med resten af Europa.

Men på den anden side af argumentet, er der bekymring om de etiske implikationer af at forhøje abortgrænsen. Mette Thiesen betegner det som “vanvid” og kalder det i realiteten “mord på raske og levedygtige børn”. Thiesen er ikke alene i denne bekymring.

Det Etiske Råd har gennem tiden flere gange debatteret abortspørgsmålet. Rådet har gentagne gange påpeget de svære afvejninger mellem kvindens ret til selvbestemmelse og hensynet til det ufødte barns ret til liv. En forhøjelse af abortgrænsen vil utvivlsomt intensivere denne diskussion.

I sidste ende peger denne debat på en dyb spænding i vores samfund. Hvordan vejer vi retten til at vælge over sit eget liv og krop mod retten til et potentielt liv? Dette er ikke blot et politisk spørgsmål, men et fundamentalt spørgsmål om vores samfunds kerneværdier. Hvordan denne debat vil forme vores fremtid, er endnu uvist, men hvad der er sikkert, er at den vil påvirke os alle.

Alternativet fejrer jubilæum: Ønsker opgør med “Danmark A/S”

0

Franciska Rosenkildes tale ved Alternativets årsmøde er som en politisk fjer, der kildrer landets magtstrukturer og udfordrer den nuværende regeringspolitik. Rosenkildes tale er en kraftig erklæring om, at Alternativet har overlevet sin kritiske tilstand fra sidste efterår og er klar til at rette skuden mod nye politiske horisonter.

Rosenkilde starter sin tale med at mindes den tid, hvor Alternativet var ved at kaste håndklædet i ringen. Med kun en halv procent af stemmerne i maj sidste år, kunne partiet have valgt at trække sig. Men i stedet for at overgive sig til mediernes dom, vælger Alternativet at tro på sit uudnyttede potentiale, hvilket er et klart signal til vælgerne om, at partiet er her for at blive.

Rosenkilde lægger tydeligt afstand til SVM-regeringen, som hun karakteriserer som teknokratisk og virksomhedsorienteret, et “Danmark A/S”, hvor de politiske ambitioner forbliver på Excel-arkene fremfor at gøre sig gældende i det levede liv. Her viser hun sin uenighed med en regering, hun mener er drevet af virksomhedslogik, og som ikke formår at sætte samfundets borgere i centrum.

Alternativets vision om et nyt økonomisk system, der værdsætter mere end økonomisk bundlinje, træder tydeligt frem. Rosenkilde påpeger, at det er livets simplicitet og værdi, der virkelig betyder noget, når mennesker ser tilbage på et levet liv. Hun argumenterer for, at Alternativets økonomiske model vil have større værdi, da den vil værdsætte og fremme det, vi ønsker mere af: omsorg, natur og livskvalitet.

Rosenkilde bruger sin tid på talerstolen til at male et billede af et grønt Danmark, fri for skadelige pesticider og evighedskemikalier. Hun gør det klart, at Alternativet ikke vil finde sig i miljømæssig forsømmelse, hvad enten det kommer til udledning af spildevand i danske søer og havområder, eller når det handler om den kontroversielle Lynetteholmen.

Men hvor Rosenkilde virkelig skiller sig ud, er i hendes refleksion over, hvordan grøn politik er blevet mainstream. Hun bemærker, at selv de mest konservative partier nu har en grøn politik og påtager sig stolt mærket “klimatosse”. Hun lover, at om ti år vil vi se det samme med omsorg, en kortere arbejdsuge og en bæredygtig økonomi.

Afslutningsvis lancerer Alternativet et ambitiøst politisk udspil om at sikre vores vand og oprette 200 naturnationalparker i havet. Dette udspil viser, at partiet er klar til at gøre seriøse investeringer for at beskytte Danmarks vandressourcer og biodiversitet. Rosenkildes vision om 200 marine nationalparker, der skal beskytte 10 procent af Danmarks havareal, er et klart tegn på Alternativets beslutsomhed og vilje til at tage markante skridt mod et grønnere Danmark.

Franciska Rosenkildes tale sender et klart budskab: Alternativet er tilbage på banen. De er klar til at udfordre status quo og kæmpe for en grønnere, mere omsorgsfuld og bæredygtig Danmark. Med denne tale har Rosenkilde ikke bare genoplivet sit parti, men også forstærket dets grønne vision for Danmark.

Alternativets udspil tager sigte på at beskytte Danmarks vandressourcer og biodiversitet. Med en investering på 43 milliarder kroner, har partiet fremlagt en ambitiøs plan, der sigter mod at skabe en bæredygtig fremtid for både mennesker og naturen.

Et nøgleelement i dette udspil er etableringen af en statslig grundvandsfond på 8 milliarder kroner, der vil etablere beskyttede grundvandsparker på 200.000 hektarer. Dette er et klart forsøg på at bekæmpe den nuværende problematik med forurening af drikkevandet, hvilket har været en stigende bekymring i de seneste år.

Udspillet inkluderer også oprettelsen af 200 nye marine nationalparker, et tiltag der vil beskytte 10 procent af Danmarks havareal. Dette viser Alternativets forpligtelse til at beskytte og bevare den danske natur og biodiversitet, ikke kun på land, men også i havene.

Dette udspil er ikke kun en økonomisk investering, men også et klart politisk signal. Alternativet viser med denne plan, at de er klar til at tage bolden op og kæmpe for Danmarks natur og miljø på en konkret og handlingsorienteret måde.

Spirituspåvirket mand påkører parkeret bil ved Tyrstrup Kro

0
Foto: AVISEN

En 30-årig mand kom i søgelyset omkring midnat ved Tyrstrup Kro i Christiansfeld, efter at have påkørt en parkeret bil på kroens parkeringsplads.

Manden blev straks tilbageholdt af beværtningen, der hurtigt fattede mistanke om, at han var påvirket af alkohol, hvorefter politiet blev tilkaldt. Klokken 00.16 blev manden sigtet for spirituskørsel. Ifølge myndighederne bekræftede en efterfølgende alkoholtest, at han var over den lovlige promillegrænse på tidspunktet for hændelsen.

Til trods for den hårde påkørsel var skaden på den parkerede bil heldigvis kun af materiel art. Der blev ikke rapporteret om personskader.

Ung mand anholdt i Kolding med påvirkning og besiddelse af eurofiserende stoffer

0
Foto: Niclas Jessen

En sen aften patrulje i Kolding resulterede i en anholdelse, da Sydøstjyllands Politi stoppede en 25-årig mand for mistanke om påvirkning af eurofiserende stoffer. Hændelsen fandt sted på Østergårdsvej kl. 21.38, hvor patruljen blev mistænksom over for mandens adfærd.

Patruljen, som hurtigt fattede mistanke om, at manden kunne være i besiddelse af eurofiserende stoffer, foretog en ransagning af hans køretøj. Denne søgning bekræftede deres mistanke, da de opdagede 2,55 gram hash i bilen.

Politiet har oplyst, at den 25-årige mand nu vil blive sigtet for både at være påvirket af, samt være i besiddelse af eurofiserende stoffer, herunder den fundne hash.

Minkavlere uden mink kan få erstatning: “Det er gallimattias”

0

I november 2020 blev Danmark kastet ind i en intens mediedebat, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde erklærede, at alle mink i Danmark skulle aflives. Begrundelsen var en frygt for mutationer af COVID-19 i minkbestanden, der kunne spænde ben for de kommende vacciner. Nyheden skabte et chok i landbruget og en ildebrand i medierne. Landets minkfarme, der var kendt for deres kvalitetspels og betydelige bidrag til den danske økonomi, stod overfor en uundgåelig afslutning.

Scenen på pressemødet var præget af alvorsstundede miner og en tyk atmosfære af bekymring, idet beslutningen om at aflive alle mink blev fremlagt. Danmarks position som en af verdens førende minkpelsproducenter stod pludselig på spil, og reaktionerne lød hurtigt i medierne. Debatten rasede mellem forståelsen for den nødvendige, men drastiske, indsats for at bekæmpe pandemien, og sympatien for de mange minkavlere, hvis livsværk nu blev taget fra dem.

Men i kølvandet på den allerede intense situation dukker der nu oplysninger op, der har potentialet til at tilføje yderligere brændstof til debatten. En opgørelse lavet af Minksekretariatet under Fødevareministeriet, som Danmarks Radio har fået indsigt i, viser, at næsten en fjerdedel af minkavlerne, der har søgt om erstatning fra staten, slet ikke havde nogen mink, da ordren om aflivning blev givet.

Blandt de i alt 1.222 ansøgninger om erstatning fra minkvirksomheder, var der omkring 290, der havde tomme bure, da den udfordrende tid under pandemien nåede sit højdepunkt. Ifølge den politiske aftale om erstatning til minkavlerne har denne gruppe dog også ret til erstatning, hvilket har skabt fornyet debat og kontrovers.

Peder Hvelplund, medlem af Folketinget for Enhedslisten, har udtalt sig skarpt om sagen på Twitter: “Galopperende galimatias! Et flertal vil kompensere minkavlere der havde lukket produktionen, for en produktion de aldrig har haft. Og som de endda bare kunne starte hvis de ville. Erstatning for imaginær produktion! Skandaløst!”

Erstatning blev tildelt minkavlerne baseret på, hvor mange mink de faktisk aflivede. Dette beløb sig til omkring 7 milliarder kroner. Men der blev også udbetalt erstatninger for tabt materiel og forventet fremtidig indtjening, hvis avlerne havde genstartet eller solgt deres farme. Disse to former for erstatning kunne også opnås af avlere, der ikke havde nogen mink i 2020, ifølge DR’s interview.

Venstres fødevareminister, Jacob Jensen, understreger, at denne praksis er helt i tråd med den politiske aftale om erstatning. Han påpeger, at forretningsmæssige omstændigheder kan have betydet, at avlere ikke havde mink på det tidspunkt, hvor erhvervet blev lukket. “Så er det jo ikke rimeligt at man, fordi man helt tilfældigt ikke havde mink i den periode, skal afskæres fra at få en erstatning, hvis man er berettiget til det,” siger han.

Ny undersøgelse: Børn møder en lukket dør i psykiatrien

0

Hver fjerde af de adspurgte forældre, hvis børn har haft brug for hjælp i psykiatrien, har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. Det viser en ny undersøgelse, Norstat har foretaget for Psykiatrifonden. ”Børn og unge og deres forældre møder ofte en lukket dør, når de har brug for hjælp. Det skal vi løse nu. Det er akut”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Norstat har gennemført en undersøgelse for Psykiatrifonden blandt 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser og stillet en række spørgsmål om vejen til den hjælp, barnet og familien har brug for.

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

Der gik i gennemsnit 9-10 måneder fra forælderen havde en formodning om, at barnet havde behov for hjælp, til de modtog hjælp. 6% svarer, at de ikke blev tilbudt hjælp. 18% ventede 1-2 år på hjælp til deres barn.

25% har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. 37% har stor eller meget stor tillid. 73% har nogen, stor eller meget stor tillid til børne- og ungdomspsykiatrien.

46% af dem, hvis barn har haft brug for akut hjælp i psykiatrien angiver, at de i mellem eller stort omfang har fået den hjælp, der var brug for. 24% af dem angiver, at de har modtaget hjælpen i lavt omfang, og 30% angiver, at deres barn ikke fik den akutte hjælp, der var brug for.

38% af børnene har modtaget medicinsk behandling i psykiatrien, og 26% har modtaget psykoterapi. 28% har ikke modtaget nogen behandling.

Under halvdelen, 46% af forældrene, synes, at de blevet klædt på af fagpersoner til livet med deres barns psykiatriske diagnose.

75% svarer, at de ikke har fået hjælp til at navigere i sundhedssystemet, kommunen oa. i forbindelse med deres barns situation.

Sov foran sønnens dør
-Børn og unge og deres forældre må ikke møde en lukket dør, når de har brug for hjælp. Det skal vi løse nu. Det er akut, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold og nævner et konkret eksempel:

-En mor fortalte, at hendes 15-årige søn var gået hjemmefra midt om natten og var blevet fundet mange kilometer væk med selvmordstanker. Alene kører hun ham til børne- og ungdomspsykiatrien en times kørsel derfra i håb om at få hjælp. Hun må køre hjem igen uden at få den hjælp. Næste nat sover hun foran hans dør. Hvad skal hun gøre? Vi kan se i vores undersøgelse, at mange forældre oplever en børne- og ungdomspsykiatri, som ikke giver deres børn den behandling, der er brug for.

Som at danse vals med en sten i skolen
Tre ud af fire forældre svarer i undersøgelsen, at de ikke har fået hjælp til at navigere i at have et barn med en psykiatrisk diagnose, og tæt på hver femte venter op til to år på at få hjælp til barnet.

-Hvad gør det ved en familie, at man har et barn, som har det så svært, og der ikke er nogen, der tager ansvar for, at familien får hjælp? Forældrene fortæller os, at de bruger alle deres kræfter på at navigere i psykiatri, skole og kommune. Hele det understøttende system mangler, siger Marianne Skjold Larsen.

-En far svarer i vores undersøgelse, at det at forsøge at få hjælp til sit barn med en psykiatrisk diagnose svarer til at forsøge at danse vals med en sten i skoen. Det er desværre nok et præcist billede, mener Marianne Skjold.

Trods lommesmerter takker de unge nej til arbejdsopgaver, der strider mod deres overbevisning

0

6 ud af 10 unge under 29 år har takket nej til en arbejdsopgave på baggrund af deres personlige eller etiske overbevisning – til trods for, at halvdelen af denne årgang angiver at leve fra lønseddel til lønseddel. Det viser årets ungeundersøgelse fra Deloitte.

Danskerne er over en bred kam påvirket af stigende leveomkostninger, og det rammer naturligt de yngre aldersgrupper hårdt. I en ny undersøgelse fra rådgivnings- og revisionshuset Deloitte er omkring halvdelen af de adspurgte fra 19-40 år bekymret for ikke at kunne betale deres udgifter.

Af undersøgelsen fremgår det, at de yngste i stigende grad tager bibeskæftigelse, men det er kun omkring hver femte, som angiver at have egentlig brug for den ekstra indkomst. Hele 37 procent af den danske generation Z angiver, at bibeskæftigelsen først og fremmest er en hobby.

Idealistiske og hårdt pressede unge

De unge er med andre ord ikke villige til at gøre hvad som helst for at skaffe flere moneter på kontoen, og det, de laver, skal give mening. Det mener Camilla Kruse fra Deloitte er et af de mest interessante fund i virksomhedens nye Gen Z and Millennial Survey.

-Hele 62 procent af generation Z har sagt nej til en arbejdsopgave på baggrund af deres personlige overbevisning, og 45 procent har afvist en potentiel arbejdsgiver af samme årsag. Det tegner et generationsportræt for hvem det at være tro mod egne værdier betyder rigtig meget, fortæller Camilla Kruse, talentleder i Deloitte.

Derudover fortæller over halvdelen (52 procent) af de adspurgte fra generation Z, at de føler sig udbrændt på grund af arbejdskrav og -tempo, hvilket også gør sig gældende for 43 procent af millennialgenerationen. For begge generationer er der tale om en markant forværring af arbejdspres siden 2022, hvor andelen var henholdsvis 40 procent af generation Z og 36 procent blandt millennials.

Krænkelser accepteres ikke

Et område, hvor generationsforskellene træder tydeligt frem, er oplevelsen af krænkende adfærd på arbejdspladsen.

De seneste 12 måneder har hele 70 procent af generation Z oplevet krænkelser eller mikroaggressioner på arbejdspladsen, mens dette gælder for 57 procent af millennial-respondenterne og kun 28 procent af generation X.

Forskellene inden for krænkelser på arbejdspladsen er altså store, og der er flere årsager til dette.

-En forklaring er det stigende fokus på emnet, som er opstået i forlængelse af de seneste års #MeToo-sager. De unge er meget opmærksomme på den strømning i tiden. De ældre generationer på arbejdsmarkedet har i højere grad accepteret forhold på arbejdspladsen, som unge i dag – med rette – sætter spørgsmålstegn ved, siger Camilla Kruse.

Samtidig afspejler tallene formentlig kulturen i gammeldags magthierarkier, hvor de yngste og mindst indflydelsesrige ansatte reelt udsættes for flere nedsættende bemærkninger og mere uønsket seksuel opmærksomhed eller oftere overhøres på møder.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen 2023 Gen Z and Millennial Survey udgives af Deloitte, som for 12. gang kortlægger de unge generationers syn på trivsel, prioriteter, bekymringer, karriere og værdier.

Undersøgelsen er gennemført i november og december 2022 med 22.000 respondenter fra 44 lande. De danske tal er baseret på svar fra 901 danske respondenter fra følgende generationer:

-Generation Z er født i årene 1995 – 2004.
-Millennials (generation Y) er født i årene 1983 – 1994.
-Som kontrolgruppe: Generation X født i årene 1965 – 1982.

Det er ikke en nyhed USA vil købe Grønland

0
Det er ikke kønt, hverken at kigge- eller høre på, når USA`s kommende præsident Donald Trump i klart sprog genfremsætter et gammelt amerikansk geopolitiske ønske om implementering af Grønland, som den 51. amerikanske delstat. Det er Poker...

Flere dyre ledere i en krisetid

Europaparlamentet er en kompleks arbejdsplads, men det er her, vi gør en forskel

3
Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort...

Hvorfor USA ikke er svaret på Grønlands fremtid

0
Grønlands fremtid defineres bedst af grønlændere selv, som statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, begge har understreget. Trumps drøm om at...

Profiler kan være fortid i ligaklub

0
KIF Kolding står til en større spillerrokade midt i sæsonen. Ifølge flere kilder har flere profiler fået besked på, at de kan søge efter...

Mand på 75 år taget for at køre tuk-tuk på motorvejen

0
Sydøstjyllands Politi modtog i dag en usædvanlig anmeldelse fra Østjyske Motorvej omkring Kolding. En rød tuk-tuk blev observeret i nødsporet på motorvejen i nordgående...

Fredericia Maskinmesterskole holder stort praktiktræf med rekorddeltagelse

0
Fredericia Maskinmesterskole (FMS) afholder endnu engang sit årlige praktiktræf, og i år bliver det større end nogensinde før. Arrangementet finder sted i Elbohallen, hvor...