FHK skal bruge en sejr for at tvinge DM-semifinaleserien mod Aalborg. Lykkes det? Følg med og få svaret.
Sparekassen Danmark og Totalbanken ønsker at fusionere
Bestyrelserne i Totalbanken og Sparekassen Danmark undersøger mulighederne for en sammenlægning af de to pengeinstitutter og planlægger derfor en fusion. Det er hensigten, at det fusionerede pengeinstitut skal fortsætte som en garantsparekasse under navnet Sparekassen Danmark.
Formålet med fusionen er at skabe et større og endnu stærkere, lokalt forankret pengeinstitut.
Sparekassen Danmark er i dag ikke repræsenteret på Fyn. Med fusionen får Sparekassen Danmark en betydelig repræsentation på Fyn og en god base for yderligere vækst på Fyn og omegn.
Totalbanken vil fremtidig være en selvstændig region i Sparekassen Danmark med stor selvbestemmelse i en decentral struktur. Sparekassen Danmark har hovedsæde i Vrå i Hjørring Kommune og findes på 58 adresser i Jylland og i Storkøbenhavn. Totalbanken har i dag sit hovedkontor i Aarup, og i Odense har banken tre privatkundeafdelinger og en erhvervskundeafdeling. Der vil ikke ske afskedigelser som følge af fusionen.
Bestyrelse og direktion
Den nuværende formand for bestyrelsen i Totalbanken, direktør Claus Moltrup, indtræder ved fusionen i bestyrelsen for Sparekassen Danmark. Bestyrelsen ledes af et formandskab bestående af direktør Finn Hovalt Mathiassen, Aars, og advokat Birte Dyrberg, Hjørring.
Den nuværende administrerende direktør i Totalbanken, Ivan Sløk, indtræder ved fusionen i Sparekassen Danmarks direktion, der i forvejen består af administrerende direktør Vagn Hansen, Jan Skov, Kim Mouritsen, Lars Thomsen og Lisa Frost Sørensen.
Fælles værdier
– Bestyrelsen i Totalbanken er meget positiv over for den aftale, vi har indgået med Sparekassen Danmark om en fusion. Vi ser det som en rigtig god mulighed for at etablere et større og endnu stærkere, lokalt forankret pengeinstitut til gavn for Totalbankens aktionærer, kunder og medarbejdere. Vi mener i bestyrelsen, at medarbejderne i Totalbanken tilbydes gode forhold med spændende perspektiver, og at vederlaget for aktierne i Totalbanken udgør en attraktiv betaling. Derfor anbefaler vi aktionærerne at stemme for fusionen på en kommende ekstraordinær generalforsamling, siger bestyrelsesformand Claus Moltrup fra Totalbanken om fusionen.
Kunder og medarbejdere vil opleve en styrket bank med fusionen, som vil give nye muligheder for både kunderne og medarbejderne.
– Vi er stærke hver for sig, men bliver endnu stærkere sammen. Vi har fundet sammen af lyst og ikke af nød. Det overordnede værdigrundlag vil fortsat være baseret på lokal nærhed, og kunderne kan fortsat være trygge ved, at den personlige rådgivning er til kundernes fordel. Vi vil sammen blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads, hvor nuværende og kommende medarbejdere vil få mange flere muligheder, siger Ivan Sløk, administrerende direktør i Totalbanken.
Samtidig er vi glade for, at der med fusionen er skabt gode muligheder for at udbygge tilstedeværelsen på Fyn.
– Vi er i bestyrelsen i Sparekassen Danmark glade for, at vi har fået muligheden for at indgå en fusion med et stærkt pengeinstitut som Totalbanken, som samtidig har de samme grundlæggende værdier som os. Vi ser frem til sammen at skabe et endnu stærkere pengeinstitut med lokal forankring til gavn for kunder og lokalsamfund, siger Formandskabet i Sparekassen Danmark, Birte Dyrberg og Finn Hovalt Mathiassen.
– Vores to pengeinstitutter passer rigtig godt sammen. Vi deler værdigrundlag og brænder for den lokale forankring. Sparekassen Danmark har i kraft af de store fonde den samfundsmæssigt mest bæredygtige forretningsmodel, hvor en stor del af indtjeningen gives tilbage til de lokalsamfund, hvor pengene tjenes, siger Vagn Hansen, administrerende direktør i Sparekassen Danmark.
Ombytningsforhold
Der er opnået enighed om et bytteforhold, hvor aktionærerne i Totalbanken modtager 233 kroner i garantkapital i Sparekassen Danmark for hver aktie á nominelt 20 kroner. I det omfang, vederlaget ikke er deleligt med 1000 kroner, udbetales den overskydende del af vederlaget kontant. En aktionær, der besidder 10 aktier vil således modtage for 2000 kroner garantkapital og 330 kroner kontant.
Godkendelser
Det er en forudsætning for fusionens gennemførelse, at den godkendes af Finanstilsynet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Desuden er det en forudsætning, at fusionen godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i Totalbanken og af repræsentantskabet i Sparekassen Danmark. Fusionen forventes realiseret den 1. september 2023.
Regionerne ønsker særskilte midler til hospitalernes cyberforsvar
Cybertruslen mod hospitalerne er forværret med Ruslands invasion af Ukraine. Danske Regioner opfordrer regeringen til at afsætte særskilt finansiering til cyberforsvar af sundhedsvæsenet i den økonomiske aftale for 2024. Ellers skal pengene fremadrettet tages fra patientbehandlingen, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.
Truslen fra cyberkriminalitet og cyberaktivisme mod Danmark er høj ifølge Center For Cybersikkerheds (CFSF) nye rapport for 2023. Som følge af krigen er det sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper forbereder sig på at udfører destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark. Truslen kan stige med kort eller intet varsel. Det gælder også sundhedsvæsenet.
Regionerne mærkede en snert, da Region Hovedstadens hjemmesider i 2023 blev lagt ned af en prorussisk hackergruppe, hvor det lykkedes at dæmme op for yderligere angreb. Men cybertruslen forandrer sig konstant, og ofte er hackerne et skridt foran.
– Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation med pro-russiske hackere, som kan have sundhedsvæsenet på sigtekornet. Et cyberangreb kan få afgørende betydning for hospitalsdriften. Det kan skade danskernes adgang til behandling og sikringen af deres sundhedsdata. I lyset af krigen er der brug for et varigt løft af cybersikkerheden i sundhedsvæsenet, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.
Større trussel kræver stærkere forsvar
Det danske sundhedsvæsen er et af verdens mest digitale. For at opnå et tilfredsstillende sikkerhedsniveau er det nødvendigt med investeringer i systemer, der kan overvåge, i digitale skodder mellem netværk og i redskaber til forudsige og håndtere sikkerhedshændelser. Her kan regionerne ikke opkræve skatter eller vælte et gebyr for cybersikkerhed over på danskerne, og de bør ikke stå alene med ansvar og finansiering.
– En større trussel kræver et stærkere forsvar. Hvis der ikke sikres yderligere finansiering, kan penge til cybersikkerhed fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen. Vi må ikke rokke ved tilliden til sundhedsvæsenet, som er en grundsten i samfundet, siger Lars Gaardhøj.
Tilbage til gyldne tider: Skæbnesvanger semifinale i Fredericia
Gyldne tider for Fredericia KFUM. Husker du dem? Dengang i 70’erne, da Fredericia KFUM hjemtog fem mesterskaber i træk, og publikum strømmede til Fredericia Hallen, som nu igen er vært for store håndboldbegivenheder. Det er, som om fortiden kommer tilbage i glimt. Semifinalen mod Aalborg er i den grad et skæbnesvanger gensyn med fortidens storhed.
Hallen er den samme, men med årtiernes skifte er den blevet kraftigt moderniseret. Ikke desto mindre er fornemmelsen af historien intakt, fra hvor skibsværfts medarbejdernes horn gav genlyd i hallen. Historien er stadig med i ånden. Dengang stod tilskuere helt nede på halgulvet bag målene og bag langsiderne, klædt i lag efter lag af stolthed og passion for deres lokale håndboldhelte. Alle ville se Fredericia KFUM’s håndbolddarlings spille.
År 1980 markerede en afslutning på en epoke af dominans, da Århus KFUM vandt mesterskabet foran Fredericia KFUM. Siden da har Fredericia haft en mere ydmyg tilstedeværelse i håndboldens top.
En ny æra begyndte i 1990, da Fredericia fF og Fredericia KFUM fusionerede og blev til det, vi i dag kender som Fredericia Håndboldklub. Men rejsen var langt fra let. Klubben gik konkurs i 2012 og blev tvangsnedrykket til Jyllandsserien. Syv lange år senere var FHK tilbage i ligaen, og det startede med en overraskende sejr over DM-sølvvinderne fra GOG.
Siden da har FHK vist, at de hører hjemme i ligaen. De har ikke bare etableret sig, men også markeret sig i slutspillet for første gang i den seneste sæson. I denne sæson har de gentaget bedriften, og via sejre mod Skanderborg Aarhus og Bjerringbro-Silkeborg samt en uafgjort mod GOG, har de kæmpet sig frem til DM-semifinalen, hvor Aalborg nu er modstanderen.
Første kamp i søndags i Aalborg viste, at vejen til finalen er udfordrende. FHK tabte med cifrene 31-22, og deres spil virkede nervøst og ustabilt. Men håndbold er en sport, hvor alt kan ske, og i aftenens returkamp i Fredericia er alt åbent.
Aftenenrs opgør giver FHK muligheden for at genopleve fortidens succes. Aalborg vil være uden deres islandske stjerne, Aron Palmarsson, hvilket kan være afgørende. For at fremtvinge en tredje semifinale kræver det en sejr. Det er en kamp, der vil bringe minderne tilbage fra de gyldne år, når håndboldentusiasterne igen fylder hallen til randen og hepper på deres lokale helte. Hjemmebanen er ligeså frygtindgydende som dengang i de glade 70’er. thansen ARENA har vist sig som en bastion for FHK, hvor de tidligere i sæsonen har slået netop Aalborg. Det er disse øjeblikke, der kan vække den slumrende gigant.
Der er kampstart mellem FHK og Aalborg klokken 18:30. Kampen kræver en sejr til FHK, hvis semifinaleserien skal ud i en tredje kamp, der i givet fald, vil blive spillet i Aalborg på søndag.
Statsministeren besøger USA’s præsident
Statsminister Mette Frederiksen møder præsident Joe Biden i Det Hvide Hus mandag den 5. juni 2023.
– Det er altid noget særligt for en statsminister at repræsentere Danmark i Det Hvide Hus. Det er det også for mig, og jeg glæder mig til besøget. USA er vores vigtigste allierede. Det transatlantiske bånd er så stærkt, som det nogensinde har været, siger statsminister Mette Frederiksen.
Der er lagt op til at tale om en række emner, herunder det dansk-amerikanske samarbejde, den fortsatte støtte til Ukraine, forventningerne til NATO-topmødet i Vilnius og samarbejde om fremtidens trusler samt grøn omstilling og klima.
– En usikker verden kræver sikre partnerskaber. Der er krig i Europa. Den geopolitiske situation er i opbrud. Autoritære tendenser vinder frem. Det har Ruslands brutale invasion kun bekræftet. USA er under præsident Bidens lederskab gået forrest i støtten til Ukraine. Vi står samlet, ikke splittet, siger statsminister Mette Frederiksen
KL ser frem til massiv investering i det nære sundhedsvæsen
Tiden er kommet til for alvor at få fokus på et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen og en investering i de kommunale sundhedsopgaver, lyder det fra KL, der ser frem til at følge Sundhedsstrukturkommissionens arbejde og gå i dialog med regeringen om den nye sundhedspakke.
Sisse Marie Welling, fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, kvitterer for, at regeringen med en ny sundhedspakke vil prioritere midler til omstillingen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder et løft af de store kronikerområder.
-Vi har gennem en årrække sagt, at der er brug for et løft af det samlede sundhedsvæsen og ikke mindst de opgaver, der ligger uden for sygehusene – i det nære sundhedsvæsen i almen praksis og kommunerne. For sundhedsvæsenet ender ikke ved udgangen fra sygehuset. Det foreslår vi, at Sundhedsstrukturkommissionen får særligt fokus på. Vi står mere end klar til at gå i dialog med regeringen og håber, at tiden nu er kommet til, at pengene endelig følger med opgaven, og vi får en massiv investering i kommunernes sundhedsopgaver, siger KL-udvalgsformanden.
Hun peger på, at det er vigtigt, at der nu er et råderum, som gør det muligt at lave udviklingsplaner for de store kronikerområder i det kommunale sundhedsvæsen. Flere og flere borgere lever med en kronisk sygdom, men får i dag ikke en sammenhængende behandling. Og i takt med, at antallet af kronikere vokser i de kommende år, samtidig med at manglen på arbejdskraft vokser, er der derfor brug for at omstille behandlingen. Dét skal ske i forlængelse af Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.
KL har sammen med Gigtforeningen og Hjerteforeningen offentliggjort 7 principper for fremtidens behandling af kronisk sygdom. Principperne handler bl.a. om et langt større fokus på lokal forebyggelse og træning frem for operationer, og at de patienter, der kan og vil, skal rustes bedre til at spille en større rolle i deres eget behandlingsforløb. De principper kan man med fordel tage udgangspunkt i i kommissionens arbejde også på andre kronikerområder som fx diabetes.
-Vi er nødt til at gentænke vores sundhedsvæsen, hvis vi skal have realistiske ambitioner om at komme det kæmpe pres på området til livs, sikre borgerne en god behandling og pleje, og samtidig gøre vores sundhedsvæsen robust til at modstå fremtidens udfordringer, siger Sisse Marie Welling.
Vigtig kommunal rolle på kræftområdet
Regeringen præsenterede også en Kræftplan V, som skal sikre en fortsat videreudvikling og fremtidssikring af kræftområdet. Sisse Marie Welling håber, at man også her vil have blik for de mange opgaver, der ligger uden for sygehusene – både i forhold til forebyggelse og rehabilitering.
-Flere og flere danskere overlever et kræftforløb. Det er en kæmpe succes. Men det betyder også, at rigtig mange danskere skal have mulighed for at leve et godt liv med senfølger og derfor har brug for rehabilitering i kommunalt regi. Det skal vi kunne give dem, men det kræver, at en kræftplan også har blik for tiden efter et behandlingsforløb. Samtidig håber vi, at man også vil kigge på, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge kræft i det hele taget, siger KL-udvalgsformanden.
Regionerne er klar til at øge kapacitet og løse udfordringer i sundhedsvæsenet
Danske Regioner ser positivt på de initiativer og midler, som regeringen har fremlagt i sin nye sundhedspakke. Det er godt, at regeringen anerkender behovet for at investere i sundhed, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.
Danske Regioner tager godt imod den opprioritering af sundhed og de initiativer, som regeringen i sin nye sundhedspakke har fremlagt for at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet og særligt på kræftområdet.
Det fortæller Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner:
-Jeg er begejstret for den sundhedspakke, som regeringen har præsenteret. Regeringen har lagt op til nogle gode initiativer og et meget vigtigt økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet på langt sigt. Det er vigtigt, at regeringen tager fremtidens udfordringer alvorligt og også planlægger et varigt løft, siger Anders Kühnau.
Gode initiativer på kræftområdet
Danske Regioners formand byder også regeringens konkrete initiativer for at udvikle og løfte kræftområdet velkomment.
Det samlede antal udredninger og behandlinger på kræftområdet er steget voldsomt. I 2022 blev der igangsat over 160.000 kræftpakkeforløb, hvilket er ca. 40.000 flere end for ni år siden og svarer til en vækst på ca. 33 pct. siden 2014.
Anders Kühnau ser på den baggrund regeringens sundhedspakke som et udtryk for, at man anerkender behovet for at understøtte regionernes arbejde for at udvide kapaciteten.
-Kapaciteten i sundhedsvæsenet er presset, og det gælder også på kræftområdet. Jeg er meget glad for, at regeringen vil understøtte regionernes arbejde med at øge kapaciteten, så vi kan behandle endnu flere patienter. Vi ser frem til at drøfte den konkrete model og initiativerne nærmere med regeringen, siger Anders Kühnau.
Fortsat behov for at løse udfordringer på kort sigt
Selvom det er positivt, at regeringen har lagt op til at løfte økonomien i sundhedsvæsenet på længere sigt, er det fortsat afgørende, at man tager hånd om de udfordringer, som sundhedsvæsenet står med netop nu, påpeger Anders Kühnau.
Han henviser til, at Danske Regioner netop nu forhandler om regionernes økonomi for 2024 med regeringen.
-Regeringen siger jo meget klart, at der er behov for handling her og nu. Jeg tror og håber derfor, at regeringen også er lydhøre i forhold til de helt centrale udfordringer vi har foran os – lige nu og i 2024.
-Vi ser blandt andet hastigt stigende udgifter til medicin, og der er også lagt op til besparelser, som i sidste ende vil ramme patienterne. Det er jo helt skævt, hvis vi skal spare netop nu, hvor alle kan se, at sundhedsvæsenet er meget hårdt presset. Jeg forventer, at regeringen på den baggrund vil tage besparelserne på sundhed af bordet for 2024, siger Anders Kühnau.
DI: Erhvervslivet har skabt øget råderum
Et stærkt erhvervsliv har fået flere i arbejde, og derfor kan Finansministeriet opjustere det finansielle råderum med 16 mia. kroner, og Dansk Industri ønsker at geninvestere i erhvervslivets rammer, så den positive udvikling kan fortsætte
Finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret det såkaldte ”konvergensprogram”, der indeholder en fremskrivning af dansk økonomi. Konvergensprogrammet viser en mere positiv udvikling i de offentlige finanser end i sidste vurdering, og derfor bliver det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opjusteret med 16 mia. kroner. De 6 mia. kroner kommer fra afskaffelsen af store bededag og som konsekvens af at den tidligere regerings vinterhjælpspakke var overfinansieret.
I Dansk industri peger man på, at det resterende ekstra råderum på cirka 10 mia. kroner er udløst af en kombination af særligt to faktorer: Tidligere politiske beslutninger om at øge arbejdsudbuddet og i lige så høj grad dansk erhvervslivs fokus på Danmark.
-Dansk økonomi høster nu frugterne af et bomstærkt dansk erhvervsliv. Danske virksomheder satser nemlig på Danmark, vinder ordrer og skaber nye job. De sidste 10-15 år er der hvert år kommet knap 30.000 ekstra medarbejdere i de private virksomheder i gennemsnit. De har drevet samfundet fremad og skabt nye løsninger, som kommer os alle til gode, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
-Derfor skal vi også fremadrettet sikre, at der er arbejdskraft nok i Danmark. Økonomien er bedre, men der er forsat en mangel på hænder, der kalder på reformer af vores samfund.
Det seneste år har dansk erhvervsliv overrasket alle og fået endnu flere med i arbejdsfællesskabet trods historisk usikre tider med krig i Europa, meget høj inflation og galoperende renter. Der er blevet tiltrukket flere internationale medarbejdere og fastholdt flere ældre medarbejdere i arbejde frem for at gå på efterløn.
-Flere i arbejde og færre på efterløn betyder flere skatteindtægter og færre offentlige udgifter og dermed et større råderum, som er skabt af erhvervslivet. Det betyder, at politikerne har fået flere penge til at lave politik for, og skal vi fortsætte den fremgang, skal vi også være sikre på, at erhvervslivet har rammerne til at fortsætte udviklingen, lyder analysen fra DI-direktøren.
Danmark risikerer at blive hægtet af
Han peger på, at fremtidig fremgang og udvikling i dansk erhvervsliv er udfordret af den benhårde globale konkurrence, der det seneste år er spidset til bl.a. med USA’s klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA) og stor geopolitisk usikkerhed, hvor lande konkurrer hårdt om medarbejdere, teknologier og vækst i en tid, hvor mange virksomheders forsyningskæder omlægges.
-Hele Europa kan risikere at blive hægtet af den grønne og digitale udvikling, hvis vi ikke nidkært holder øje med vores konkurrencekraft. Amerikanerne giver deres egne grønne virksomheder skatterabatter og tilskud, i Tyskland får de energitunge virksomheder statsstøtte i milliardklassen, og kineserne står på spring i hele verden. Hvis vi skal stå stærkt også i fremtiden, er vi nødt til hele tiden at vurdere dansk konkurrencekraft og hurtigt være i stand til at fjerne barrierer, der bremser virksomhedernes muligheder, herunder også skatter og afgifter, siger Lars Sandahl Sørensen.
-Et eksempel er favorable vilkår for forskning og udvikling, som er blevet helt almindeligt i de lande, vi konkurrerer med. Dette problem er til at løse her og nu.
-En stærk konkurrencekraft er afgørende for dansk økonomi. Og vi har brug for et stærkt erhvervsliv og en stærk økonomi for at gennemføre den grønne omstilling, betale de stigende forsvarsudgifter og for at udvikle vores samfund. Det er ikke bare i erhvervslivets, men i hele Danmarks interesse.
Region Syddanmark sætter gang i udvidet amputationsundersøgelse
Region Syddanmarks udvidede undersøgelse af benamputerede patienter går i gang 22. maj 2023. Undersøgelsen ser på alle forløb 10 år tilbage, hvor patienter har fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben. Undersøgelsen skal give patienter vished om, hvorvidt de har modtaget den rette behandling.
- maj sætter Region Syddanmark gang i en udvidet undersøgelse af patientjournalerne for ca. 2.500 benamputerede patienter. Der er tale om patientforløb på regionens sygehuse, som har ført til amputation ved hofte, lår, knæ eller underben i perioden 15. juni 2013-31. december 2022. Amputationer, som var uundgåelige, f.eks. på grund af en ulykke, vil ikke blive undersøgt.
Undersøgelsen tager hensyn til, at patienter skal kunne nå at søge om erstatning hos Patienterstatningen, inden forældelsesfristen på 10 år udløber.
Regionen forventer, at undersøgelsen er færdig inden årets udgang.
Undersøgelse på baggrund af resultat fra 2022
Region Syddanmark satte i august 2022 gang i en journalgennemgang af patientforløb fra 2019 til 2022, hvor patienter havde fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben uden at være blevet tilset eller vurderet af en karkirurg inden for de seneste 12 måneder før amputationen.
På baggrund af sidste års resultater valgte regionen at sætte gang i en udvidet undersøgelse. Undersøgelsen fra 2022 fandt, at 11 patienter ud af 187 patientforløb skulle erstatningsvejledes. Derudover valgte regionen at erstatningsvejlede yderligere to patienter, som var blevet vurderet af en karkirurg, men hvor der ud fra de tilgængelige oplysninger er tvivl om, hvorvidt de burde være henvist til sygehuset tidligere, og om amputation derved kunne være undgået.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:
-Vi undersøger nu alle patienter, der siden 15. juni 2013 er blevet amputeret ved hofte, lår, knæ eller underben på grund af dårligt kredsløb. Den udvidede undersøgelse skal give patienterne en sikkerhed for, at vi har undersøgt deres sag, så patienterne har vished for, at de har fået den rette behandling. I de tilfælde, hvor lægerne er usikre på, om der er givet den rette behandling, skal vi give patienterne vejledning og mulighed for at søge erstatning. Regionen tager sagen meget alvorligt og handler derefter, da det handler om tillid og tryghed for den enkelte patient.
Samarbejde med Region Sjælland
Region Syddanmark samarbejder med Region Sjælland om den udvidede undersøgelse, der går 10 år tilbage. Begge regioner vil benytte sig af lægefaglige eksperter fra andre regioner end deres egen til gennemgangen.
Kurt Espersen siger:
-Vi samarbejder tæt med Region Sjælland for at sikre en ensrettet journalgennemgang og størst mulig tryghed for de patienter og pårørende, der kan blive berørt af undersøgelsens resultater. Patientforløbene undersøges af 15 karkirurgiske og ortopædkirurgiske speciallæger fra andre regioner end Region Syddanmark for at sikre en uvildig gennemgang af patientjournalerne.
Patientjournaler fra 2013 gennemgås først
Den udvidede undersøgelse vil gennemgå patientforløb fra 15. juni 2013 og frem. Undersøgelsen starter med journalforløb fra 2013 og starter med at gennemgå alle de sager, hvor patienterne fortsat er i live. Derefter følger gennemgangen af afdøde patienter.
Regionen vil løbende tage kontakt til levende patienter via digital post, hvis undersøgelsen viser, at der kan være tvivl om, hvorvidt de har fået den rette behandling, og de derfor skal vejledes i at søge erstatning. Regionen vil, med hjælp fra skifteretten, kontakte pårørende til afdøde patienter.
Kurt Espersen siger:
-Vi er meget opmærksomme på, at der er en forældelsesfrist på 10 år for Patienterstatningen, som vi ikke kan ændre på. Patienter og pårørende, hvis forløb ligger tæt på forældelsesfristen, må gerne være ekstra opmærksomme på, om de modtager brev eller henvendelser fra regionen de kommende uger. Jeg vil også gerne opfordre patienter, der nærmer sig forældelsesfristen og føler sig usikre på, om de er blevet behandlet korrekt, til at kontakte Patienterstatningen. De behøver ikke at afvente regionens undersøgelse.
Patienterstatningen vil have adgang til patienternes sygehusjournal, patientjournalen hos egen læge samt eventuelle oplysninger fra hjemmepleje eller fra plejehjem. Patienterstatningen vil således have adgang til flere oplysninger om patienterne, end regionen har til rådighed i undersøgelsen.
Alle relevante patienter informeret
Region Syddanmark sendte i december 2022 brev ud til alle nulevende patienter, som har fået foretaget en amputation siden 2013. Brevet indeholdt klage- og erstatningsvejledning, resultatet af 2019-2022-journalgennemgangen og nyheden om den udvidede undersøgelse, regionen nu sætter i gang.
Alle patienter eller pårørende, som er bekymrede eller har en konkret mistanke om mangelfuld behandling på et af regionens sygehuse, kan altid kontakte Region Syddanmarks patientvejledere og få rådgivning og vejledning om deres rettigheder, herunder om hvordan de klager og søger erstatning. Patientkontoret kan kontaktes på tlf. 76 63 14 90 mandag-torsdag kl. 8.30-12.30 og fredag 9.00-12.30.
Patienter kan også altid søge om erstatning hos Patienterstatningen, hvis de mener, at de ikke har fået den rette behandling på et af regionens sygehuse via https://patienterstatningen.dk/
Regionen vil desuden ugentligt fra uge 23 rapportere, hvordan undersøgelsen skrider frem, og offentliggøre antallet af udpegede patienter, der modtager erstatningsvejledning. Rapporteringen bliver tilgængelig via regionens hjemmeside fra 5. juni 2023. Man kan også læse mere om selve undersøgelsen på regionens hjemmside.
Fakta
Region Syddanmark sætter gang i en udvidet undersøgelse af amputationsager. Regionen undersøger alle sager mellem 15. juni 2013 og 31. december 2022, hvor patienter har fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben. Der er tale om ca. 2.500 patienters journaler, og undersøgelsen dækker forløb, hvor patienten er blevet tilset af en karkirurg, og forløb, hvor det ikke har været tilfældet.
Forløbene gennemgås af 15 karkirurgiske og ortopædkirurgiske auditorer fra andre regioner end Region Syddanmark. Auditorerne starter med at gennemgå forløbene fra 2013, og alle forløb for de patienter, der er levende, gennemgås først.
Levende patienter, der skal erstatningsvejledes, vil modtage brev via digital post, så snart deres forløb er færdiggennemgået. Pårørende til patienter, der er afgået ved døden, vil blive kontaktet med hjælp fra skifteretten.
Alle erstatningssager sagsbehandles af Patienterstatningen. Ifølge opgørelser fra Patienterstatningen 15. maj. 2023 afventer 39 sager om amputationer fra Region Syddanmark behandling hos Patienterstatningen. Syv sager er blevet afvist. Én sag har fået tilkendt erstatning. De patientforløb, der blev udpeget til at modtage erstatningsvejledning sidste år, er ikke automatisk en del af Patienterstatningens sager, da det er op til den enkelte patient – eller de pårørende, hvis patienten er afdød – at søge om erstatning.
I Region Syddanmark bliver der hvert år gennemført ca. 300 benamputationer.
Stofpåvirket mand modsatte sig anholdelse på Østjyske Motorvej
I går aftes, kl. 20.15, modtog politiet en anmeldelse om en muligvis tabt båd, som førte dem til en uventet hændelse på østjyske motorvej ved Kolding.
Politiet mødte i nødsporet, en 32-årig mand, bosiddende i Mariager, som senere blev sigtet for under kørsel under påvirkning, formodentlig stofpåvirkning. Han blev også sigtet for at modsætte sig anholdelse, da denne førte til et mindre håndgemæng med politibetjentene.
– Efter anmeldelsen om den tabte båd, ankom vi til stedet, hvor betjentene fandt den påvirkede mand i nødsporet på motorvejen. I stedet for at samarbejde med betjentene, modsatte han sig anholdelsen, hvilket resulterede i et kort fysisk sammenstød. Ingen kom dog til skade, fortæller, politikommisær Martin Frandsen.
Manden er nu i politiets varetægt, og sagen er under videre efterforskning.
Det er ikke en nyhed USA vil købe Grønland
Det er ikke kønt, hverken at kigge- eller høre på, når USA`s kommende præsident Donald Trump i klart sprog genfremsætter et gammelt amerikansk geopolitiske ønske om implementering af Grønland, som den 51. amerikanske delstat. Det er Poker...
Europaparlamentet er en kompleks arbejdsplads, men det er her, vi gør en forskel
Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort...
Hvorfor USA ikke er svaret på Grønlands fremtid
Grønlands fremtid defineres bedst af grønlændere selv, som statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, begge har understreget. Trumps drøm om at...
Profiler kan være fortid i ligaklub
KIF Kolding står til en større spillerrokade midt i sæsonen. Ifølge flere kilder har flere profiler fået besked på, at de kan søge efter...
Mand på 75 år taget for at køre tuk-tuk på motorvejen
Sydøstjyllands Politi modtog i dag en usædvanlig anmeldelse fra Østjyske Motorvej omkring Kolding. En rød tuk-tuk blev observeret i nødsporet på motorvejen i nordgående...
Fredericia Maskinmesterskole holder stort praktiktræf med rekorddeltagelse
Fredericia Maskinmesterskole (FMS) afholder endnu engang sit årlige praktiktræf, og i år bliver det større end nogensinde før. Arrangementet finder sted i Elbohallen, hvor...