Regionsrådsmedlem vil have effektivisering i sundhedsvæsnet

0
Foto: AVISEN

Sundhedsstrukturkommissionen har netop præsenteret sine anbefalinger og forslag til nye måder at indrette det danske sundhedsvæsen på. Kommissionen har fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller, som skal tackle de stigende udfordringer i sundhedssektoren. Samtidig har vi talt med medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, som deler sine synspunkter på de nødvendige ændringer i sundhedsvæsenets struktur.

Karsten Byrgesen påpeger, at regionerne har spillet deres rolle og nu er passé. Han mener, at regionerne har tjent deres formål i en periode, hvor de blev anset som nødvendige for at sikre en decentralisering af sundhedsvæsenet og en tættere kontakt til borgerne. Men med tiden har Byrgesen observeret, at regionerne er blevet overflødige og ineffektive i deres nuværende form.

– Regionerne har fungeret i en periode, hvor vi har omfavnet dem. Regionen som helhed synes jeg nu er passé, da vi har fem ens regioner. Alle beskæftiger sig med det samme i et så lille land med et relativt begrænset område. Der skal ske et opbrud. Der er ikke behov for at have tre fulde regioner i Jylland med en lang række direktører, siger Karsten Byrgesen.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger inkluderer blandt andet en betydelig kapacitetsudvidelse og en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud, en ny organisering af digitalisering og data i sundhedsvæsenet, samt en national sundhedsplan for at tilpasse ressourcefordelingen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Byrgesen mener, at opgaverne kan fordeles mere effektivt ved at reducere antallet af regioner.

– I Jylland mener jeg, at der skal være én region, og der skal være én i Vest- og Østdanmark. Hvis de lokale skal have noget at sige, skal man lave en opdeling. Eksempelvis kan man sige, at sygehusområdet skal tilhøre én region, og den psykiatriske del tilhøre en anden, siger Byrgesen.

Kommissionen foreslår også ændringer i organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet samt tilpasninger af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Byrgesen er enig i, at der er udfordringer inden for psykiatrien og andre sundhedsområder, som skal adresseres.

– Der er problemer med ledbehandling og det samme gælder for det psykiatriske område. De psykiatriske patienter har begrænset plads, og den store udfordring er, at borgere i nærområderne hurtigt kommer ind og ud, fortæller Karsten Byrgesen.

Hurtig behandling kan give beslag

Byrgesen påpeger også, at selvom sygehusene generelt fungerer fornuftigt og leverer højkvalitetsbehandlinger, er der stadig markante mangler, når det kommer til efterbehandlingen og plejen af patienter, som bliver udskrevet hurtigt. Han fremhæver, at de moderne medicinske teknologier og behandlingsmetoder gør det muligt for patienter at blive opereret og sendt hjem på rekordtid. Dette kan dog føre til problemer, da de pågældende patienter ofte ikke er fuldstændig restituerede, når de forlader sygehuset.

– Flere af de ting, vi opererer for på sygehusene, udføres på skånsomme måder, hvilket betyder, at patienterne udskrives tidligere end førhen. Dette er en spareøvelse for sygehusene, men giver kommunerne en stor opgave, da nogle patienter har brug for pleje efter en operation. Et almindeligt hjem er ikke indrettet til den slags fysisk, og der mangler noget trygt for borgerne, påpeger Byrgesen.

Han foreslår oprettelsen af specialiserede enheder, hvor patienter kan opholde sig efter udskrivelse, indtil de er helt stabile og klar til at vende hjem. Disse enheder, som han forestiller sig kunne være en form for mellemstationer, ville give patienterne mulighed for at få den nødvendige efterbehandling og pleje i en tryg og kontrolleret miljø.

– Eksempelvis synes jeg, Fredericia kunne have en enhed, hvor man kan være efter indlæggelsen, indtil man er stabil. Man behøver ikke behandling, og der behøver ikke være en læge tilknyttet. Man skal bare have mulighed for at være der, hvis der opstår noget. På den måde styrker man sikkerheden og giver borgerne tryghed, slutter Karsten Byrgesen.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger vil nu indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som forventes præsenteret efter sommerferien. Karsten Byrgesens input bidrager til debatten om, hvordan sundhedsvæsenet kan omorganiseres for at møde fremtidens behov og sikre bedre pleje og behandling for alle borgere i Danmark.

Kommisionens tre anbefalinger

Der er udarbejdet tre modeler, hvor der nu skal tages stilling til, hvilken en, man skal gå med.

Model 1: Decentral politisk ledelse med samlet ansvar

  • Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
  • Politisk ansvar forankret decentralt.
  • Etablering af sundheds- og omsorgsregioner ledet af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse.

Model 2: National politisk ledelse med samlet ansvar

  • Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
  • Politisk ansvar forankret på nationalt niveau.
  • Ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.

Model 3: Decentral politisk ledelse med delt ansvar

  • Fastholdelse af decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet.
  • Mindre eller ingen samling af opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet.
  • Ændringer i regionernes politiske styreform.
  • Tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen.
  • Styrkede krav til kommunal opgavevaretagelse på sundhedsområdet.

Fælles forståelse om flere fritidsjob

0

Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner har givet hinanden hånden på, at man hver især og i fællesskab har et ansvar for at udbrede fritidsjob, så flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tidligere på måneden kom regeringen med et udspil, og nu skal der sættes yderligere skub i ambitionen om, at flere unge skal have et fritidsjob og indgå i et fællesskab på en arbejdsplads med kolleger, ansvar og opgaver.

Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner er nået frem til en fælles forståelse om, at fritidsjob skal udbredes til flere steder – det gælder også til fx industrien og den offentlige sektor, hvor der i dag kun er få fritidsjob.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Det er generelt sundt for unge at få ansvar og pligter, som følger med, når man er på en arbejdsplads. Gennem et fritidsjob får man en god fornemmelse af, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, og man vokser som menneske. Derfor ønsker vi i regeringen, at flere unge har et fritidsjob, og jeg er glad for, at vi i dag sammen med FH, DA, KL og Danske Regioner er blevet enige om, hvordan vi kommer derhen på en god og forsvarlig måde.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen:

– Jeg er rigtig glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter nu har en fælles forståelse for, at flere unge skal have mulighed for et fritidsjob. For det betyder, at flere unge nu får chancen for at opleve glæden og stoltheden ved et fritidsjob og samtidig får en ordentlig introduktion til arbejdsmarkedet. Jeg er særligt glad for, at Jobpatruljen i endnu højere grad end i dag skal udbrede viden om regler og rettigheder for fritidsjobbere og dermed sikre, de unge får en god og tryg start på arbejdsmarkedet.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad:

– Et fritidsjob kan give børn og unge mange værdifulde erfaringer, som de kan bruge både i skolen, på arbejdsmarkedet og i livet helt generelt. Derfor er det afgørende, at vi i fællesskab skaber langt bedre rammer for, at flere unge kan få et fritidsjob. Der skal gøres op med utidssvarende regler, så unge kan udføre flere opgaver.

Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler:

– I KL er vi helt enige i intentionerne om, at flere unge skal have fritidsjob, også på de kommunale arbejdspladser. Det er vi allerede meget optaget af, fx har vi i kommunerne gode erfaringer med spireordningen, hvor unge får lov at prøve kræfter med opgaver på ældre- og sundhedsområdet. Men desværre er reglerne i dag svære at gennemskue, og i kommunerne oplever vi dem heller ikke som tidssvarende. Det er derfor godt, at regeringen har taget initiativ til at lave dem om.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:

– Det er vigtigt, at unge har mulighed for et fritidsjob. De oplever værdien af at være en del af et fællesskab og tjener deres egne penge. Både private og offentlige arbejdsgivere har et ansvar for at skabe rammerne om gode fritidsjobs. Vi vil gerne være med til, at flere unge gennem deres fritidsjob får kendskab til velfærdsfagene. Unge skal have en god start på arbejdslivet, hvor de bliver en del af regionale arbejdspladser under ordnede forhold.

Der er enighed om vigtigheden af, at fritidsjob foregår i trygge og sikre rammer. De involverede parter vil derfor følge og løbende drøfte unges arbejdsmiljø og medvirke til at styrke unges og virksomhedernes viden om vilkår på arbejdspladsen. For at understøtte det, vil regeringen afsætte 5 mio. kroner årligt til at styrke Jobpatruljen, som udbreder kendskab til reglerne om unges arbejdsmiljø.

Der er også opbakning til, at der nedsættes et partnerskab med virksomheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer m.fl., der skal drøfte mulighederne for at forbedre vilkårene for at tage og opslå et fritidsjob og bidrage til at skabe job til unge, der ønsker at få et fritidsjob.

Overraskelser og stjerne skadet

0

Dagen ved EM i fodbold bød på overraskelser med sejre til Rumænien over Ukraine og Slovakiet over Belgien. Frankrigs sejr mod Østrig blev dog overskygget af en skade til Kylian Mbappé, hvilket skaber bekymring for fremtidige kampe.

Rumænien gik ind til kampen som klare underdogs, men de formåede at vende situationen til deres fordel på bemærkelsesværdig vis. Selvom Ukraine havde størstedelen af boldbesiddelsen og styrede spillets tempo, kunne de ikke omsætte deres dominans til mål. Rumænien udnyttede til gengæld deres chancer til fulde. Med knivskarp præcision og effektivitet scorede de tre gange og sikrede sig en imponerende 3-0 sejr.

Belgien gik ind i kampen som storfavorit mod Slovakiet, men de formåede ikke at leve op til forventningerne og kunne ikke modstå presset. Allerede syv minutter inde i opgøret kom slovakkerne overraskende foran med et mål af Ivan Schranz, hvilket rystede det belgiske hold. Belgien svarede igen med massivt pres og skabte adskillige chancer, hvor de flere gange var tæt på at udligne.

I anden halvleg fik Romelu Lukaku bolden i nettet to gange, hvilket i første omgang vakte håb blandt de belgiske fans. Desværre for Belgien blev begge mål annulleret efter VAR-tjek, hvilket efterlod dem uden den tiltrængte udligning. Slovakiet holdt stand og sikrede sig dermed en bemærkelsesværdig sejr mod de belgiske favoritter.

Frankrig er udråbt som en af de helt store favoritter ved EM, og mod Østrig viste de momentvis hvorfor, selvom de manglede skarphed foran mål. Målet kom efter 38 minutter, da Østrigs Maximilian Wober uheldigt sendte bolden i eget net, hvilket gav Frankrig en føring.

I anden halvleg havde Frankrig flere store chancer for at lukke kampen, men de formåede ikke at udnytte disse muligheder. Kampens mindeværdige øjeblik blev desværre en hovedskade til Kylian Mbappé, som måtte udskiftes i kampens overtid. Mbappé forlod banen i store smerter, hvilket skabte bekymring for hans fortsatte deltagelse i turneringen og efterlod en skygge over Frankrigs sejr.

Mangler der arbejdskraft i fremtiden

0

Den teknologiske udvikling tyder på, at vi i de kommende år står foran en markant ændring af arbejdsmarkedet i den vestlige verden. Årsagen er primært udviklingen af kunstig intelligens kombineret med ny robotteknologi. Der er tale om en forandring, der kan omdefinere, hvad arbejde overhovedet er.

Gennem første halvdel af det 20. århundrede var Danmark et udpræget landbrugsland. Store dele af befolkningen arbejdede på landet, men det fik en ende, da det mekaniserede landbrug med traktorer og tungt maskineri gjorde arbejdskraften overflødig. Folk søgte derfor ind mod byerne, hvor industrisamfundet overtog arbejdskraften i stor stil. På fabrikkerne kunne mange få et arbejde ved samlebåndet, ofte uden nogen særlig baggrund. Det handlede dybest set om at kunne tage fat og stemple ind. Velfærden blev skabt under dette industriboom. Ikke mindst i 1960’erne fik det stor betydning for levevilkår og den sociale udvikling. Få kunne forestille sig en verden, hvor computere ville komme til at overtage den økonomiske udvikling.

Men det skete allerede i løbet af 1990’erne, hvor både computerteknologien og internettet begyndte at erstatte tv som husalteret. Allerede i slutningen af 00’erne slog smartphones for alvor igennem og transformerede kommunikationsgrundlaget mellem mennesker på en markant og afgørende måde. Og allerede nu i midten af 2020’erne er vi klar til den næste store transformation, der med al sandsynlighed vil ændre på selve definitionen af arbejde. Det er en udvikling, der endnu er svær at beskrive, da den går så stærkt, at dagens beskrivelse kan være forældet i overmorgen. I centrum af udviklingen står supercomputere og superchips, der gør det muligt at skabe intelligente systemer, hvis løsningsmodeller ofte overgår fantasien. Disse intelligente systemer er snart klar til at indtage virksomheder og private hjem.

Det vil få afgørende betydning for menneskets selvforståelse. Allerede nu vænner vi os på kort tid til, at de intelligente systemer aflaster os i arbejdsrutiner, logiske opgaver og kreative funktioner. Og når først systemerne begynder at blive solgt som en del af robotter og forskellige maskinelle løsninger, vil mange dagligdagsopgaver forsvinde som dug for solen.

For så vidt er det en drøm, der går i opfyldelse. Der er fantaseret om den i science fiction-romaner og artikler. Men nu ser det ud til at blive science fact. Det vil forandre arbejdsmarkedet, og forandringen er allerede i fuld gang. Mange virksomheder begynder at se på, hvordan de kan bruge AI til at spare tid. For hver arbejdsgang, man erstatter, er der behov for færre mennesker på arbejdsmarkedet. Sært nok fortsætter mange politikere med at definere manglen på arbejdskraft som et stort problem i fremtiden. Det lader til at være svært for mange at indse, at vi er få år fra, at disse intelligente systemer er overalt. Det bliver således svært at opretholde illusionen om, at alle mennesker skal arbejde mindst 37 timer om ugen. Produktionssamfundets gamle normer og idealer er et levn fra fortiden.

Kort sagt kommer systemerne til at spare en masse tid.

I første omgang vil det nok dreje sig om mange trivielle opgaver. Allerede nu køber folk robotstøvsugere eller robotgræsslåmaskiner. Om lidt vil det måske være robotter, der kan lægge fliser, rive vægge ned, mure op eller gå en tur med din hund. Men det er langt fra kun den maskinelle del af opgaverne, der arbejdes på at finde intelligente systemer til. De kreative systemer skyder frem med ultrahurtige skridt. AI løser komplekse opgaver, skriver tekster, læser og lærer, finder oplysninger og maler billeder eller laver film. Om lidt vil mennesker kunne kommunikere i realtid med disse systemer. Vi vil kunne tale med dem, de vil kunne forstå os, og de vil kunne agere sammen med os.

Derfor er det meningsløst at planlægge “fremtidens arbejdsmarked” uden at indtænke den nye orden, der snart vil være en realitet, uanset hvad politikerne måtte mene. Det er nødvendigt, at vi begynder at realisere den virkelighed på en sådan måde, at vi også ser på hele uddannelsessystemet. Men også samfundets elementære opfattelse af, hvad et menneskes liv skal være. Hvor samfundets top for 50 år siden forsøgte at flaske arbejderbier op til industrisamfundet eller sortere efter begavelse og færdigheder til akademiske funktioner, vil det måske blive særdeles vanskeligt at opretholde et samfund, hvor alle skal være i beskæftigelse, som om det er det eneste formål med livet. For hvor meget arbejde har vi egentlig brug for i dette moderne samfund, der kommer? Eller rettere sagt: Hvor stort vil omfanget være for det enkelte menneske?

Der er få, der har nogle fornuftige svar på disse spørgsmål. Dertil er den teknologiske udvikling alt for hurtig, og vi er alt for langsomme til at forstå, hvor stort et paradigmeskifte, der er tale om.

Måske skal vi til at arbejde mere med værdier, livsvilkår og menneskelighed. Mere end med skemaer, produktionsmål og antal timer. Vi kan sagtens tilføje de sociale elementer i det at have et arbejdsliv som et fornuftigt og nødvendigt gode ved arbejde. Men sandheden er, at alt for mange lider af stress og har svært ved at nå det, de skal. Det vil kun gavne folkesundheden og menneskers generelle trivsel, hvis der kommer mere tid til det enkelte menneske. Derfor kan den teknologiske udvikling af intelligente systemer og kunstig intelligens også være en chance for at komme tættere på et mere sammenhængende samfund, hvor der er plads til individuelle behov.

Vi så med udviklingen af de sociale medier og smartphones, faktisk allerede med udbredelsen af internettet i 1990’erne, at politikere og embedsfolk er håbløst dårlige til at tilpasse sig udviklingen. De var og er håbløst bagud. Lovgivningen har haltet efter, og ofte er den egnet til gamle papirgange og fastnettelefoner eller faxmaskiner. Mange medier trykker sågar endnu papiraviser, selvom det er et håbløst forældet koncept for daglige nyheder. Omstilling er tilsyneladende svært. Men om lidt vil robotterne være til salg i detailhandlen. Derfor bør vi begynde at tale om, hvordan vi kan bruge teknologien på en god og konstruktiv måde. AI vil måske anbefale politikerne at reducere de enorme bunker af lovtekster, så regelsættet i samfundet bliver mere målrettet og knap så polemisk. Eller måske vil AI anbefale, at man begynder at uddanne folk på andre måder og til andre funktioner. Kun fantasien sætter grænser lige nu. Og netop derfor bør vi starte en politisk proces med at definere fremtidens arbejdsmarked ud fra disse forudsætninger, fremfor at skrige efter manglen på arbejdskraft.

Første spadestik er taget til overordnet vejnet ved Tankedalsvej

0

Kolding Kommune lægger asfalt til udviklingen af erhvervsområdet ved Tankedalsvej i Kolding. Der er fuld gang i forvandlingen fra bar mark til aktivt erhvervsområde på et kæmpestort areal ved Tankedalsvej i det sydvestlige Kolding tæt på Sønderjyske Motorvej E45.

Der er allerede rykket en stor virksomhed ind på området, som beskæftiger sig med engros, transport og logistik, og flere står på spring, klar til at realisere deres tegninger til bygninger og andre former for anlæg.

Fordelingsvej med to rundkørsler

Det er en anden form for anlæg, nemlig veje, der binder området sammen internt, og som binder det samlede erhvervsområde sammen med omverdenen. Og nu har Kolding Kommune taget første spadestik på det overordnede vejnet i området, som kommunen er bygherre på. Det skete mandag 17. juni.

Det første, der skal etableres, er en fordelingsvej, der skal skabe adgang til de enkelte storparceller i erhvervsområdet. En del af dette arbejde indebærer, at der skal etableres to rundkørsler. Fordelingsvejen skaber også forbindelse mellem Tankedalsvej og Hylkedalsvej.

Konkret understøttelse af erhvervslivet

De første spadestik blev taget af borgmester Knud Erik Langhoff og formand for udvalget Plan og Teknik Jakob Ville. Til stede var også repræsentanter for områdets nuværende og kommende virksomheder.

– Det er en fantastisk forvandling, der er i gang. Det nye erhvervsområde er et kæmpestort aktiv for Kolding Kommune, fordi betydningsfulde virksomheder finder placeringen attraktiv og lægger deres virksomheder her. Det skal vi som kommune naturligvis kvittere for ved at sørge for vejnettet. Det er en meget konkret måde at understøtte erhvervsudviklingen i kommunen på. Man kan for alvor sige, at vi lægger asfalten, mens udviklingen kører derudaf, pointerer Knud Erik Langhoff med henvisning til en gammel talemåde.

Lokalplanen følger med tiden

Området må indeholde virksomheder inden for transport, logistik og lettere og tung industri samt fremstillings- og værkstedsvirksomheder.

– Byrådet ændrede jo lokalplanen for området for nogle år siden, så området nu bl.a. kan anvendes til transport og logistik. Det var en god beslutning, for på den måde fulgte vi med tiden. Det er i høj grad den slags virksomheder, der finder placeringen midt i Danmarks største vejkryds med let adgang til både E45 og E20 særdeles attraktiv, påpeger Knud Erik Langhoff.

Arbejdet med at anlægge selve fordelingsvejen forventes afsluttet om ca. et år.

Næste fase: Toplanskryds

Fordelingsvejen er første fase i det store vejprojekt i området. I næste fase skal der etableres et toplanskryds ved Tankedalsvej for at forbedre til- og frakørselsforholdene til området.

Arbejdet udføres i samarbejde med BlueKolding af hensyn til afvandingen af området. Det koordineres også bedst muligt i samarbejde med de lokale lodsejere. Vejarbejdet projekteres af totalentreprenør Sweco, og entreprenør Henning Have har vundet opgaven med at anlægge selve fordelingsvejen.

FC Fredericia indleder sæsonen mod AC Horsens

0

Kampprogrammet til næste sæson i NordicBet Liga er offentliggjort. Programmet viser, at FC Fredericia indleder sæsonen på udebane mod AC Horsens.

FC Fredericia sluttede 2023/24-sæsonen på fjerdepladsen og kom frem til semifinalen i pokalturneringen, og nu er programmet for næste sæson på plads, hvor FC Fredericia skal forsøge at følge op på successæsonen, der betegnes som en af klubbens bedste nogensinde.

Programmet for de første otte spillerunder i grundspillet er fastlagt. De øvrige offentliggøres løbende.

Det planlagte program ser således ud:

Søndag den 21. juli klokken 15:00: AC Horsens – FC Fredericia
Lørdag den 27. juli klokken 14:00: FC Fredericia – Vendsyssel FF
Fredag den 2. august klokken 19:00: Kolding IF – FC Fredericia
Søndag den 11. august klokken 15:00: FC Fredericia – Esbjerg fB
Fredag den 16. august klokken 19:00: FC Fredericia – FC Roskilde
Onsdag den 21. august klokken 18:30: OB – FC Fredericia
Søndag den 25. august klokken 15:00: FC Fredericia – Hvidovre
Søndag den 1. september klokken 13:00: HB Køge – FC Fredericia

Politi efterforsker anmeldelse om mulige krænkelser

0

Friskole har anmeldt mulig krænkende adfærd fra lærervikar til politiet

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om mulig krænkende adfærd på en syd- og sønderjysk friskole. Skolen har anmeldt en tidligere lærervikar for mulige krænkelser, der skal være sket omkring årsskiftet.

Politiet efterforsker sagen og har haft kontakt med de familier, politiet foreløbig har kendskab til er berørt af sagen. Syd- og Sønderjyllands Politi er i dialog med skolen, der har orienteret skolens forældre.

Politiet kan af hensyn til den fortsatte efterforskning ikke udtale sig yderligere om sagen.

Danmark samler allierede i krav om strengere regler for skibscontainere

0
Udsigten over Fredericia Havn, set fra kran. Foto: AVISEN

Hvert år taber den globale skibsfart containere, der ender på havets bund til skade for havmiljøet og til fare for søfarten. Nu vil erhvervsminister Morten Bødskov i fællesskab med sine nederlandske og tyske kollegaer have FN’s søfartsorganisation til at stramme reglerne for skibscontainere.

Under en kraftig storm i december 2023 tabte et containerskib 46 containere i Nordsøen. Der er siden da foregået et større oprydningsarbejde fra erhvervets side af, men episoden er ikke en enestående hændelse for global søfart.

Derfor opfordrer erhvervsminister Morten Bødskov nu FN’s søfartsorganisation, IMO, til at skærpe reglerne for containerskibe for at undgå flere tabte containere på bunden af søveje til fare for global skibsfart og til skade for havmiljøet med plastikforurening. Det gør han i et fælles ministerbrev med Tyskland og Nederlandene, der er sendt til IMO’s generalsekretær Arsenio Dominguez.

Erhvervsminister Morten Bødskov:

– Vores havbunde skal ikke være containerkirkegårde. Det forurener havmiljøet med plastik og udgør en risiko for sejlende. Derfor har jeg i fællesskab med mine tyske og nederlandske kollegaer sendt et brev med anbefalinger til IMO’s generalsekretær, så vi kan komme problemet til livs. Der er ikke nogen lette løsninger. Det ved vi, og det samme gør erhvervet, der tager problemstillingen meget alvorligt. Men det er vigtigt, at vi sammen på tværs af farvande gør alt for at undgå flere tabte containere på havets bund.

I brevet anbefaler Danmark, Tyskland og Nederlandene blandt andet, at IMO ser på muligheden for at skærpe kravene til konstruktionen af containere, så de bedre kan holde til at lastes i flere lag. Dertil foreslår de tre ministre, at der sættes globale krav til, hvordan rederierne beregner fastgørelsen af containere, og at skibenes besætninger trænes i at kunne forudsige risikable bølgeforhold.

De tre medunderskrivere opfordrer IMO til at betragte tiltagene i en større helhed, der sikrer, at de enkelte tiltag understøtter hinanden. Ved ikke kun at justere enkeltvis vil man fremover bedre kunne bidrage til at forebygge tab af containere og mindske plastikforurening i havet.

Dansk pointdeling i åbningskampen

0

Danmark fik ikke en sejr i den første kamp ved EM-slutrunden, da det blev til 1-1 mod Slovenien.

Søndag blev en spændende dag for danske fodboldfans, da Danmark trådte ind i EM-slutrunden med en kamp mod Slovenient i Stuttgart. Forventningerne var høje, og Danmark var bredt anerkendt som favoritter til at vinde opgøret. Spørgsmålet på alles læber var, hvordan landstræner Kasper Hjulmand ville vælge at sætte sit hold. Ville han satse på de rutinerede spillere, eller ville han give plads til de unge talenter, der havde gjort det godt i testkampene?

Kasper Hjulmand valgte en blanding af erfaring og ungdommelig energi, hvilket resulterede i startpladser til både Morten Hjulmand og Alexander Bah. Dette valg viste hans tillid til de spillere, der havde imponeret ham i forberedelseskampene, og det skabte en spændende dynamik på banen. Hjulmands beslutning om at inkludere nye ansigter i startopstillingen blev betragtet som en dristig, men nødvendig strategi for at sikre en sejr mod Slovenien.

17 minutter inde i kampen blev de danske fans sendt i ekstase. Christian Eriksen bragte Danmark på sejrskurs med en fremragende scoring. Det hele begyndte med en genial hælaflevering fra Jonas Wind, der på elegant vis fandt Eriksen i et perfekt løb. Eriksen viste sin klasse og erfaring ved at kontrollere bolden sikkert og bankede den derefter ubarmhjertigt ind bag den slovenske keeper, Jan Oblak. Stadion eksploderede i jubel, og det danske hold fik det momentum, de havde brug for, med Eriksen som det strålende midtpunkt i en velkoordineret offensiv indsats.

Selvom Danmark fortsatte med at dominere boldbesiddelsen resten af første halvleg, formåede de ikke at omsætte deres overtag til yderligere scoringer. Det danske hold spillede med stor selvtillid og kontrol, og de skabte flere gode muligheder, men den slovenske defensiv stod stærkt. Selvom det ikke kastede flere mål af sig inden pausen, viste Danmark opløftende takter og en god holdånd, hvilket gav håb om en fortsat stærk indsats i anden halvleg.

Slovenien kom tilbage

Men sådan skulle det ikke gå. Efter pausen ændrede kampen karakter markant, da Slovenien begyndte at tage kontrollen. Det slovenske hold kom ud med fornyet energi og pressede Danmark tilbage på banen. På trods af Sloveniens overtag var det dog Danmark, der fik den første store chance efter pausen. Efter en times spil førte en hurtig omstilling til en gylden mulighed for Danmark. Victor Kristiansen fandt med en præcis aflevering Rasmus Højlund, som var i fri position. Desværre for Danmark viste Jan Oblak sin klasse og reddede Højlunds afslutning, hvilket forhindrede en fordobling af den danske føring.

Derefter fulgte et slovensk bombardement mod det danske mål. Slovenien øgede deres pres betydeligt, og Benjamin Sesko var flere gange tæt på at score. Det krævede dog en dansk afretning for at sende Slovenien på omgangshøjde med Danmark. Med 13 minutter igen tog Erik Janza chancen med et skud uden for feltet. Bolden ramte Morten Hjulmand på vejen mod mål, hvilket ændrede dens retning fuldstændig og gjorde den umulig for Kasper Schmeichel at nå. Uheldigvis for Danmark gik bolden i nettet, og Slovenien udlignede til 1-1. Dette mål ændrede kampens dynamik og satte scenen for en intens afslutning.

Begge hold havde chancen for at score i den sidste del af kampen, men det skete ikke. Derfor endte kampen 1-1, hvilket var en skuffelse for det danske hold, som havde håbet på en sejr. Næste gang Danmark skal i aktion er på torsdag, hvor de møder det stærke engelske hold. Det bliver en spændende og udfordrende kamp, hvor Danmark skal forsøge at bygge videre på deres præstation og sikre sig en vigtig sejr.

Nu går det løs for Danmark

0

Med EM forude kommer FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, med forudsigelser omkring EM-slutrunden. Han tror, at Danmark går videre og ikke behøver mere end fire point i det indledende gruppespil.

Slovenien, England og Serbien. Det er Danmarks modstandere i gruppespillet i nævnte rækkefølge, hvor det hele starter søndag klokken 18:00 i Stuttgart, hvor Slovenien er modstanderen, og der er tale om en tidlig nøglekamp for Kasper Hjulmands mandskab, lyder spådommen.

– Jeg ser den første kamp som vigtig. Vi må simpelthen ikke tabe, og jeg tror, vi vinder, men det er en nøglekamp, fordi de to andre hold skal vi begge dage have tingene til at gå vores vej. Jeg skal selv se kampen mod England dernede. Serbien har vist god styrke, ikke mindst mod Sverige som de slog i en testkamp. Jeg tror, fire point er nok til at gå videre. Hvis vi skal have fire point, skal vi nok have de tre mod Slovenien, tror jeg. Jeg tror, Danmark går videre med 5-6 point, siger Stig Pedersen.

Gensyn med England

England er på forhånd udråbt som favoritten til at vinde puljen, og Pedersen ser det derfor lidt som en gratis kamp mod Danmark. Det kræver dog, at danskerne ikke har dummet sig i kampen forinden mod Slovenien.

– England slår man en ud af fem gange, og det kan godt være, det bliver den ene gang. Jeg ved ikke, hvor de er henne den her gang. Man ved, at alle er underdogs mod England, og man forventer noget mod både Slovenien og Serbien. Det er lidt en gratis kamp, men man vil gerne vise, man kan spille op mod dem. Det er tæt i landsholdsfodbold, og rammer vi dagen, så får England det svært, men rammer England den, så får vi det endnu sværere, siger Stig Pedersen.

Kigger man tilbage på EM-slutrunden i 2021, mødte Danmark netop England i semifinalen. Dengang endte det med en engelsk sejr efter forlænget spilletid.

– Vi startede mod dem, som vi havde spillet hele turneringen, men så fik England overtaget, men man skal huske, at kampen blev spillet på Wembley dengang. Nu er vi på neutral grund. Jeg er glad for, at vi vandt over Sverige og Norge i testkampene, da det giver os et håb, siger Stig Pedersen.

Profiler skal præstere og sende Danmark videre

Fodbolddirektøren peger på særligt to danske profiler, som skal ramme den lige i skabet, hvis danskerne skal gøre en god figur ved EM-slutrunden.

– Eriksen og Højbjerg skal ramme et højt niveau, og så skal vi have gang i Højlund som målscorer, og så skal vores forsvar se bedre ud end i træningskampene. Der er noget at forbedre, men der er grund til optimisme. Det var godt, at vi vandt, da det giver et momentum, forklarer Pedersen.

Til forskel fra tidligere slutrunder går de fire bedste 3’ere videre. Det giver et ekstra kort i hånden til Danmark.

– Derfor handler det også om, at man ikke taber 5-0 i en kamp, da målscoren så kan komme i spil. Jeg tror, at fire point er nok, men det kan også være, at vi ender med at få seks point, siger Stig Pedersen.

De slovenske profiler

Når det klokken 18:00 på stadionet i Stuttgart gælder opgøret mellem Danmark og Slovenien, er der særligt én slovensk spiller, som skiller sig ud af mængden. Det er Atletico Madrid-keeperen Jan Oblak, og han bliver formentlig den største danske hurdle. Oblak er en af verdensbedste målmænd, og for at Danmark kan leve op til favoritværdigheden, så skal bolden ind bag ham.

Målmanden er dog ikke den eneste markante profil. Når man ser indslag fra Tyskland, med slovenske fans, peger alle på Benjamin Sesko, og det med god grund. I de to seneste sæsoner har den 21-årig slovener scoret mål på samlebånd for først Salzburg med 16 mål i 30 kampe, og i den seneste sæson blev det til 14 mål i 31 kampe for RB Leipzig. Der bliver derfor noget at se til for det danske forsvar, når jagten på videre avancement indledes.

Politiet før Grøn Koncert og Vorbasse Marked: Pas på hinanden i heden

0
VEJRET. Sommeren mener det alvorligt i denne uge. DMI har udsendt varsel om hedebølge fra onsdag til fredag, og varmen rammer på et tidspunkt,...

Én ransagning blev til to: Politiet fandt stoffer, våben og 218 puffbars

0
KRIMI. To ransagninger i Kolding gav tirsdag politiet fangst i form af hash, hundredvis af tabletter, peberspray og ammunition. En 26-årig mand og en...

Politiet fortsætter jagten på elløbehjulene: Nu er tre standset uden hjelm

0
KRIMI. Efter flere sager med børn på ulovligt hurtige elløbehjul har politiet fortsat opmærksomheden rettet mod de tohjulede. Tirsdag blev tre førere standset, fordi...

Borgmester om Lillebæltsforbindelsen: »Vi skal ikke sidde på hænderne og vente«

0
Trafikken hen over Lillebæltsbroen vokser, og om få år bliver trængsel en daglig diskussion. Det mener Peder Tind, der vil have et stærkt fællesskab...

Dansk erhvervsmand fejrer 50 år i den globale bilbranche og deler sine vigtigste ledelseserfaringer

0
Erhverv. Jens Sørensen kan i år fejre 50 år i den globale automobilindustri, og i et interview med The UK Times & Entrepreneur Sharks...