Sydbank A/S og Coop amba har indgået en aftale om, at Sydbank overtager Coop Bank A/S. Efter overtagelsen vil Coop Bank A/S blive et 100 procent ejet datterselskab af Sydbank.
Handlen omfatter også et strategisk partnerskab, der sigter mod at skabe attraktive værditilbud for både Coop Bank A/S’ kunder og Coop Danmarks øvrige medlemmer. Dette samarbejde forventes at øge forretningsomfanget i Coop Bank A/S.
Handelsprisen er aftalt til at inkludere værdien af egenkapitalen på overtagelsesdagen tillagt 89 mio. kr. Den endelige købesum kan først fastsættes på overtagelsesdagen, men den foreløbigt beregnede købesum beløber sig til 345 mio. kr.
Gennemførelsen af handlen afhænger af godkendelser fra både Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Disse betingelser forventes at blive opfyldt inden 31. juli 2024.
– Jeg glæder mig over, at vi køber Coop Bank og samtidig indgår en partnerskabsaftale med Coop Danmark. Banken adskiller sig fra Sydbank og andre traditionelle banker ved at være lykkedes med at skabe en enkel bank med effektive processer. Banken er et unikt tilbud til de kunder, der sætter pris på få og enkle valgmuligheder, siger Sydbanks administrerende direktør Karen Frøsig.
Handlen omfatter cirka 88.000 kunder, hvoraf 21.000 er NemKonto-kunder. Coop Bank A/S har udlån på 1,3 mia. kr. og indlån på 3,1 mia. kr. Sydbank forventer, at købet af Coop Bank vil forbedre koncernens årlige resultater med cirka 40 mio. kr. efter skat. Samtidig forventes det, at handlen vil medføre et fald i Sydbank-koncernens kapitalprocenter på omkring 0,5 procentpoint.
For andet år i træk går DGI Fodbold og Børnecancerfonden sammen om at give børn med kræft og deres søskende en helt særlig dag med fodboldskoler i Aarhus og Kongens Lyngby.
I et langt sygdomsforløb er det vigtigt med positive oplevelser. Derfor arrangerer DGI og Børnecancerfonden igen i år to livsbekræftende fodboldskoler for børn med kræft og deres søskende.
I år samles flere end 50 børn for at deltage i aktiviteter, der fokuserer på glæden ved at drible, jonglere og have det sjovt med bolden i centrum. De deltagende børn er børn med kræft samt deres søskende, der alle vil få muligheden for at skabe positive og mindeværdige oplevelser sammen.
Lørdag d. 25. maj 2024 triller bolden hos ASA Fodbold i det centrale Aarhus, og den 1. juni er det Lundtofte Boldklub i Kongens Lyngby, der kridter banerne op til fællesskab, leg og glæde.
En oplevelse for livet Børnene får en helt unik oplevelse, hvor de for en stund kan sætte bekymringer om deres sygdom og hospitalsbesøg på pause. De er ofte trukket ud af fællesskab under deres kræftforløb. Derfor er det en stor glæde for Børnecancerfonden, at DGI Fodbold bakker op om børn med kræft.
– Vi er meget stolte over vores samarbejde, som giver børnene en oplevelse for livet. DGI´s store støtte skaber også opmærksomhed på børnekræft og inviterer til fællesskab, lyder det fra direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.
Børnecancerfonden samarbejder i forvejen med DGI Fodbold om alle fodboldskoler i landet. Fondens navn blev trykt på alle t-shirts til DGI’s fodboldskoler i 2022 og 2023, og det samme sker i år. Derfor vil børnene i Aarhus og Kongens Lyngby også drible rundt med Børnecancerfonden på maven.
Sætter glæden i spil Hos DGI Fodbold er de glade for, at de kan være med til at give børn med kræft en dag med fodboldskole.
– Vi er rigtig glade for, at vi igen i år kan tilbyde positive oplevelser for kræftramte børn og deres familier i samarbejde med Børnecancerfonden og de to værtsklubber, ASA Fodbold og Lundtofte Boldklub. Vi er stolte over, at vi for tredje år i træk bidrager til at sætte fokus på Børnecancerfondens vigtige arbejde og sætter glæden i spil for de sygdomsramte familier på de to fodboldskoler, siger Lars Møller.
Børnene og deres familier deltager gratis på fodboldskolerne. Pressen er velkommen ved tilmelding.
I en tid hvor behovet for pædagogisk personale er stort, kæmper elever med at finde lærepladser. Dette problem går igen flere steder, også på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, hvor direktør Jacob Bro og eleven Ditte Olsen deler deres oplevelser.
Jacob Bro beskriver den nuværende situation som værende præget af en betydelig mangel på praktikpladser for de studerende, hvilket skaber en alvorlig flaskehals i uddannelsesforløbet. Han forklarer, at selvom der tikke er en akut mangel på SOSU-personale lige nu, står vi over for en potentiel krise, hvis der ikke tages øjeblikkelig handling.
– Vi hører, at der ikke er så meget mangel indenfor SOSU-feltet, så hvis vi ikke skal stå der, hvor vi kommer til, skal vi handle nu. Det er egentlig det, der er udfordringen nu, siger Bro.
Ditte Olsen, som har formået at sikre sig en eftertragtet praktikplads, deler sine erfaringer og giver indsigt i, hvordan man bedst griber ansøgningsprocessen an for at øge sine chancer for succes. Hun understreger vigtigheden af at handle hurtigt og strategisk, når man søger praktikpladser i det konkurrenceprægede felt.
– Der er kamp om at blive ansat her, så man skal søge hurtigst muligt og lave en god ansøgning for at komme ind. Man kan komme ind på grundforløbet uden praktikplads, men den pædagogiske assistent får tildelt en række pladser på hovedforløbet, siger Olsen.
En af de største udfordringer, ifølge Jacob Bro, er manglen på praktikpladser, som skaber en alvorlig flaskehals i uddannelsesforløbet for pædagogiske assistenter. Han beskriver, hvordan denne mangel på praktikpladser forhindrer mange studerende i at færdiggøre deres uddannelse, hvilket igen forværrer problemet med manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for det pædagogiske felt.
– Vi vælger selv de rette elever, når der kommer ansøgninger. Næsten 50 procent af dem, vi vælger, får ikke en plads på hovedforløbet, fordi de ikke bliver tilbudt en praktikplads. Problematikken er, at vi har et arbejdsmarked, der mangler faglærte. Både pædagogiske assistenter og pædagoger. Meget af det fyldes op med ufaglærte, da nogen skal være på institutionerne, og det er dét, der er vores problematik. Det er også det, der blev løftet i weekenden, og så mange elever afvises. Vi mangler dem i samfundet, forklarer Jacob Bro.
Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN
Dialog med kommunerne
Jacob Bro fremhæver også behovet for bedre samarbejde med kommunerne for at løse problemet med de manglende praktikpladser. Han understreger, at et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne er afgørende for at sikre, at flere elever kan gennemføre deres uddannelse og blive kvalificerede pædagogiske assistenter.
– Vi har en dialog med kommunerne, og jeg vil gerne slå fast, at Fredericia Kommune er god på området. Der er stadig større potentiale, og det er kun 50 procent af vores elever, der gennemfører grundforløb to og får en ansættelse. Det vi siger til kommunerne er, at vi har et større potentiale. Ditte kommer fra Kolding og er ansat i en anden kommune, end hvor hun bor, forklarer Jacob Bro.
SOSU-direktøren er bekymret for fremtiden og fremhæver, at de nuværende udfordringer med at skaffe nok praktikpladser kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet inden for pædagogik og social- og sundhedssektoren. Han understreger, at uden tilstrækkelige praktikpladser vil mange elever ikke kunne færdiggøre deres uddannelse, hvilket vil forværre den allerede eksisterende mangel på kvalificeret arbejdskraft.
– Det er en stor procentsats, der ikke får en praktikplads. Ikke mindst taget i betragtning af, at vi har mangel på faglært personale. Fremtiden ser dyster ud på området, og lærepladserne hænger åbenbart ikke på træerne. Det er et felt, hvor det er ude af vores hænder at ansætte. Vi kan formidle kontakter, og gør det gerne, men lige her skal vi rykke sammen i bussen mellem kommunerne, skolen og eleverne, så vi ikke vil stå uden faglært arbejdskraft, siger Jacob Bro.
Ditte Olsen understreger vigtigheden af praktisk erfaring i uddannelsen af pædagogiske assistenter og forklarer, hvordan det reelle arbejde med børn adskiller sig markant fra de teoretiske øvelser i klasseværelset. Hun fremhæver, at det er gennem praktikken, at de studerende virkelig lærer at håndtere de udfordringer og situationer, de vil møde i deres fremtidige arbejde.
– Det skal være vigtigt at vide, hvad man skal gøre i en given situation med børnene på arbejdspladsen. Der ved de faglærte mere, da de har et grundlag for at vide via deres uddannelse. Derfor er det vigtigt, at der bliver uddannet flere faglærte. Den pædagogiske assistentuddannelse tager tre år, og på de tre år lærer man meget, det er ligeså lang tid som en gymnasial uddannelse, forklarer Ditte Olsen.
Ikke en kritik af de ufaglærte
Jacob Bro slutter af med at forklare, at ønsket om at have flere pædagogiske assistenter ikke er en kritik af de ufaglærte medarbejdere, men snarere et ønske om at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde gennem bedre uddannelse og træning. Han fremhæver, at der er et klart behov for flere faglærte for at imødekomme de krav og udfordringer, der findes i de pædagogiske institutioner i dag.
– Ønsket om at få flere pædagogiske assistenter er ikke en kritik af de ufaglærte. De gør det så godt, de kan, men det er et ønske om at løfte kvaliteten. For et års tid siden kom der en evaluering, der ikke var særlig flot, og en af udfordringerne var ufaglært arbejde, og en af løsningerne sidder her i form af Ditte. Hun er i gang med at uddanne sig til pædagogisk assistent, og eleverne er derude, siger Jacob Bro.
Ditte Olsen tilføjer, at den praktiske erfaring er uvurderlig og spiller en afgørende rolle i uddannelsen af pædagogiske assistenter. Hun pointerer, at det er gennem praktikken, at de studerende virkelig får mulighed for at omsætte deres teoretiske viden til praksis og lære at håndtere de udfordringer, de vil møde i deres daglige arbejde.
– Man bliver meget bedre rustet af at være ude i virkeligheden frem for at lave skuespil her på skolen, hvor vi selv skal forestille at være børn nogle gange, når vi øver os. Det er lidt svært. Der er forskel på, at en klassekammerat leger en lille baby eller om man prøver det i virkeligheden med en baby ude i praktik. På den måde kan man ikke simulere virkeligheden, siger Ditte Olsen.
I Strandhuse, Kolding, blev der her til formiddag opdaget to indbrud, og senere også et i Bramdrupdam. Den første anmeldelse modtog Sydøstjyllands Politi klokken 10.22.
Denne anmeldelse kom fra en villa ved Kobbelgaarden, hvor forskellige effekter var blevet stjålet hen over pinsen, oplyser vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi. Senere modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud på Fjordvej. Gerningstidsrummet for dette indbrud er dog længere og strækker sig fra den 12. maj frem til i dag mandag. Den sidste anmeldelse om indbrud modtog politiet her til eftermiddag. Denne gang drejede det sig om en villa på Mirabellevej i Bramdrupdam, hvor forskellige effekter var blevet stjålet.
Alle tre indbrud indgår nu i en efterforskning, men der er endnu ikke noget konkret nyt i sagerne, afsluttede vagtchef Mads Flansmose.
I dag ankom Kong Frederik til Fredericia med Kongeskibet Dannebrog klokken 10:20 for at deltage i Royal Run. Efter ankomsten ved Østerstrand blev han mødt af et stort menneskehav, der var samlet for at hilse på kongen i det solbeskinnede Fredericia. Kongen skulle efterfølgende løbe one mile-distancen, og han glædede sig over at være en del af denne begivenhed i den historiske by.
Se og hør Kong Frederik her.
Kong Frederik ankom ud for Cirkelbroen, hvorefter han gik hen til den fremmødte presse, hvor satte følgende ord på ankomsten:
– Sikke en ankomst og velkomst, bredderne er skabt til at få en masse udsigt og udsyn, sagde Kong Frederik.
Han fortsatte med at fremhæve betydningen af Royal Run, der i år på landsplan har deltagerrekord med 95.106. Det er næsten 20.000 flere end sidste år.
– Jeg er glad for, som de andre år, at Royal Run vinder indpas og alle får et nummer og trækker i tøjet og bevæger sig og er sammen, og at vejret er med giver 7-10 procent mere i glæde og velbehag, forklarede Kong Frederik.
Kong Frederik glæder sig over opbakningen til løbet, men hvorfor det præcis er, at der bliver ved med at komme flere og flere deltagere, er der flere svar på, mener han.
– Der er masse af svar på spørgsmålene, men jeg ser det som en glæde, at folk trækker i et nummer og kommer og bevæger sig og anerkender at være sammen på den her måde, sagde Kong Frederik.
For kongen var dette løb en særlig oplevelse, da han aldrig før har løbet i Fredericia:
– Jeg glæder mig til at løbe i Fredericia, som jeg ikke har løbet i før, og jeg kender ikke Fredericia særlig godt til trods for, at det er en garnisonsby med stolte historiske træk, sagde han.
Afslutningsvis delte Kong Frederik sine forventninger til hans egen løbetur. I år går han ikke efter at løbe den hurtigt igennem.
– Vi er kommet til et punkt, hvor jeg skal have en glad dag, og jeg er omgivet af glade mennesker, som vil det samme som mig; få sved på panden og en sjov tur, sagde Kongen inden turen gik op mod startområdet.
Mere end 95.000 deltagere og tusindvis af tilskuere vil dagen igennem gøre Fredericia, Brønderslev, Aarhus, Kalundborg og København/Frederiksberg til én stor motionsfest. H.M. Kongen har netop åbnet ballet ved at løbe One mile (1,609 km) i Fredericia. I Fredericia startede Kongen folkefesten.
Mandag formiddag er der skrevet et nyt kapitel i den royale motionshistorie. For første gang deltager Danmarks nye Kongepar i Royal Run, hvilket føjer en ny dimension til den landsdækkende motionsfest, der i år har rekordstor tilslutning med 95.000 tilmeldte på tværs af fem værtsbyer.
– Det er en fornøjelse at være i en historisk by som Fredericia, en stolt garnisonsby og by, hvor historien lever. En smuk by, hvor mange glæde løbere og tilskuere er mødt frem. Det gør mig glad, sagde Kong Frederik.
– Vi er utroligt glade for den massive opbakning fra så stor en del af den danske befolkning. Nu er vi i gang, og vi ser frem til at vise, hvor sjovt og givende det kan være at engagere sig sammen i et motionsfællesskab, siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og med i Royal Runs styregruppe.
Dannebrog i Fredericia. Foto: AVISEN
Årets største, aktive folkefest
Kongen ankom til fæstningsbyen Fredericia med Kongeskibet Dannebrog tidligere på formiddagen til kanonsalut, hvorefter Royal Run 2024 officielt blev skudt i gang. Efter besøget i Fredericia går turen nu til Aarhus for Majestæten, der senere runder dagen af i København/Frederiksberg.
H.M. Dronningen er ligeledes aktiv ved dagens Royal Run, hvor Kalundborg er destinationen. Samtidig engagerer H.K.H. Kronprinsen sig i år for første gang i større omfang i Royal Run med deltagelse i de smukke nordjyske omgivelser i Brønderslev.
Se det kongelige program her:
H.M. Kongen løber One mile i Fredericia
H.K.H. Kronprinsen løber One mile i Brønderslev
H.M. Kongen løber 5 km i Aarhus
H.M. Dronningen løber 5 km i Kalundborg
H.M. Kongen løber 10 km i København/Frederiksberg
I alle byer er der pyntet op og gjort klar til en folkefest uden sidestykke med aktiviteter og underholdning for deltagere og tilskuere i alle aldre.
– Royal Run 2024 er på mange måder historisk. Dels med deltagelsen af vores nye kongepar, men også med en rekordstor tilslutning, der viser, at Royal Run er et motionsfællesskab, der samler generationer, venner og familier på kryds og tværs, og hvor alle kan være med. Det er unikt ikke bare i Danmark, men i hele verden, siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og ligeledes medlem af Royal Runs styregruppe.
Royal Run kan følges live på TV 2 og TV 2 Play, som sender direkte fra alle byer dagen igennem.
OM ROYAL RUN:
Det er sjette gang, at Royal Run afholdes på tværs af landet. Royal Run 2024 har det højeste antal tilmeldte nogensinde: 95.000 er samlet tilmeldt de fem byer.
Der har været kongelig deltagelse alle år, men 2024 er første gang med deltagelse af Danmarks nye Kongepar.
Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
Det endeløse himmelrum er et tilbagevendende tema i billedkunstner Paula Duvås virke. Med et undrende og sanseligt blik undersøger hun himlens kontrastfyldte anvendelser, billedsprog og konnotationer gennem fotografi og lysreflekterende østersskaller. Der er sneak peek på Paula Duvås udstilling “Celestial Body” i Nikolaj Kunsthals projektrum Platform torsdag d. 6. juni fra kl. 16:00.
I udstillingsrummet blinker et hvidt lys fra en translucent LED-skærm. Du kender lyset, der blinker, du møder det på vej i mørket. Fra facader lyser reklamer gaden op og gør nattehimlen til en ubestemmelig halvgrå hvælving. I udstillingsrummet kaster skærmen det blinkende lys ud mod små afstøbninger af østersskaller, der med deres polerede aluminiumsoverflader reflekterer og simulerer stjernehimlens nye lys.
Hvad ser vi, når vi kigger mod himlen? Himmelrummet er et tilbagevendende interessefelt i billedkunstneren Paula Duvås praksis, hvor hun med et undrende blik undersøger himlens kontrastfyldte anvendelser, billedsprog og konnotationer. Himlen indeholder mange tegn og præsenterer for os et rum af drømme såvel som viden. Himlen indeholder svar om vores fortid og fremtid og er et rum, vi orienterer os mod videnskabeligt, kulturelt og mytologisk – i forsøget på at forstå vores verden. Samtidig er himlen i vores teknologiske udvikling blevet et sted, hvor både private og statslige aktører kan kapitalisere og profitere, og hvor magtdemonstrationer, territorier og krigsførelse i stigende grad begynder at udspille sig.
Magtudvekslinger i himlens kontrastfyldte rum I jagten på profit er en ny type af menneskeskabt lys blevet synlig på nattehimlen. Lyset kan synes som små fantasifunklende godstog, men er i virkeligheden satellitter. Lyset fra satellitterne kan ses som et varsel om et nyt markedsdrevet rumkapløb, en form for rumindustriel revolution der udspiller sig i himlens rum af potentiale og drømme. Sammen med lyset fra vores byer præsenterer satellitternes eskalerende tilstedeværelse i rummet en stigende risiko for at slukke for stjernehimlen, som en kilde til viden og gør det umuligt for os at søge information om universet og dermed om os selv i himlen over os.
Med udstillingen Celestial Body vender Paula igen blikket mod himlen og kigger spørgende på, hvordan magtudvekslinger udspiller sig i himlens kontrastfyldte og ureguleret rum af muligheder, viden og kapital.
Celestial Body er skabt af Paula Duvå i samarbejde med kurator Mynte Corell.
Udstillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond, Politiken Fonden og Beckett-Fonden. Udstillingsrummet Platform er realiseret med støtte fra Det Obelske Familiefond.
Celestial Body kan opleves fra 7. juni til 28. juli. Der er fernisering torsdag d. 6. juni kl. 16-19. I den anledning udfolder kokken Jonas Harboe Frederiksen sin Pink Oyster-passion i en lille interimistisk østersbar udenfor på Nikolaj Plads.
Danskernes tillid til sundhedsvæsenet er afgørende, så man for eksempel tør fortælle lægen, hvad man fejler. Sundhedsdata er noget af det dyrebareste, vi har. Foto: Danske Regioner.
Kommunerne har mange snitflader til danskernes hverdag, og det rummer et enormt potentiale for at forebygge sygdom. Det vil KL være med til at forløse med et nyt udspil, der skal styrke den lokale forebyggelse endnu mere.
Det bedste sygdomsforløb er som bekendt det, der aldrig indtræffer. Derfor er KL klar med et nyt sundhedsudspil med 45 anbefalinger til, hvad kommunerne, regeringen og Folketinget kan gøre for at styrke forebyggelsen.
– Ingen har lyst til at blive syg, men i dag er der rigtig mange danskeres liv, som forkortes og forværres på grund af sygdom, der kunne være forebygget. Derfor skal vi turde at tage et større ansvar for vores fælles sundhed, lyder det fra Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med resortansvar for sundhedsområdet.
De fleste af KL’s anbefalinger retter sig imod, hvad de 98 kommunalbestyrelser kan gøre for at styrke forebyggelsen lokalt, og de bygger i høj grad videre på gode erfaringer fra indsatser, som landets kommuner allerede i dag arbejder med. Det er nemlig lige her – i kommunerne – at det helt store forebyggelsespotentiale ligger, pointerer Sisse Marie Welling.
– Forebyggelse handler om alle aspekter af danskernes hverdag: skolen, arbejdspladsen, fritiden og bybilledet. Med vores mange snitflader til det levede liv er kommunerne de rette til at løse opgaven. Vi går forrest, tager ansvar og er tæt på borgerne. Med helhedsbrillerne på kan vi tænke forebyggelsen ind i alle dele af borgernes liv, siger hun.
Tobaksfri arbejdstid og mindre skærm i skolen Samtidig er kommunerne arbejdsgivere for over en halv million ansatte – og som arbejdsgivere skal kommunerne også tage et ansvar. En af KL’s anbefalinger er derfor at indføre tobaks- og nikotinfrie arbejdspladser for kommunernes ansatte. Noget, der allerede er indført i Aarhus og Odense.
Også den mentale sundhed er der stillet skarpt på i KL’s udspil. Udspillet indeholder bl.a. en anbefaling om skærm- og telefonfri skoletid, medmindre det bruges i undervisningen, ligesom der er anbefalinger til, hvordan kommunerne kan styrke deres samarbejde med civilsamfundet om at skabe sunde fællesskaber. Tiltag, der skal forebygge mistrivsel og ensomhed.
– Som borger bærer man grundlæggende et ansvar for sit eget liv. Men de her tiltag er gode eksempler på, hvad vi i lokalsamfundet – kommuner, organisationer og borgere – sammen kan gøre for at skabe sunde rammer, miljøer og fællesskaber, der påvirker vores helbred i en positiv retning, siger Sisse Marie Welling.
Den nære sundhed bør prioriteres politisk Sundhed og forebyggelse bor altså i høj grad i kommunerne, og det bør det fortsat gøre efter den sundhedsreform, der inden længe skal forhandles. Her bør kommunernes rolle og opgaver stå helt centralt, mener Sisse Marie Welling:
– Formålet med udspillet er at styrke forebyggelsesindsatsen i kommunerne, så flere danskere kan leve et langt liv, samtidig med at vi mindsker uligheden i sundhed og bruger færre ressourcer på dyr sygehusbehandling. Generelt er tiden inde til at prioritere den nære sundhed politisk – også på Christiansborg. Det har vi en enestående chance for med reformen, siger hun.
Det nye udspil bliver torsdag præsenteret på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2024.
I dag afholdes det store løb, Royal Run, i Fredericia. På grund af de høje temperaturer har arrangørerne besluttet at sætte ekstra vanddepoter op for at sikre, at alle deltagere kan få rigeligt med væske.
Ifølge oplysninger fra Fredericia Kommune vil der være ekstra vandposter i både start- og målområdet.
– Vi sætter ekstra vandposter op, så alle kan få fyldt deres drikkedunke og få rigeligt at drikke i løbet af dagen. I startområdet finder du vandposterne i gården på Kulturkasernen, og i målområdet finder du vandposterne ved Landsoldatpladsen. Husk også solcreme, oplyser kommunen.
Der forventes stor tilstrømning til Østerstrand og vold-arealet omkring klokken 10.00, hvor Kongeskibet Dannebrog vil ligge for svaj. Kongen ankommer ca. klokken 10.20 til Øster Strand, hvor han vil deltage i Royal Run-aktiviteterne i startområdet og skyde Royal Run ’24 i gang, inden han selv løber.
Fredericia Kommune opfordrer alle til at tage af sted i god tid og tage hensyn til hinanden, så alle får en god oplevelse.
Kolding Kommune inviterer nu borgerne helt tæt på beredskabet, når Akseltorv tirsdag den 5. maj danner ramme om en eftermiddag med udstyr, mandskab og...
KRIMI. En 45-årig mand fra Kolding blev onsdag aften anholdt på Jernbanegade i Kolding, efter at han havde forstyrret den offentlige orden. Anmeldelsen kom...
KOMMUNALT. Et enigt byråd i Kolding godkendte tirsdag aften årsregnskabet for 2025. Driftsoverskuddet endte på mere end 500 millioner kroner, og det er sket...
UDDANNELSE. Specialcenter Vonsild er i dag en del af Vonsild Skole. Børnene med behov for specialiseret undervisning har delt rammer, ledelse og bestyrelse med...
