KOLDING

-

06:11 - 11. juni

DIF anbefaler, at der ikke bør livestreames fra kampe, opvisninger, træningspas og konkurrencer for børn og unge under 18 år. I de nye anbefalinger fra DIF, at der også gode råd i de tilfælde, hvor klubber og forbund alligevel livestreamer. Anbefalingerne er kommet i stand efter en lang konsultationsrække.

Efter et grundigt forløb, hvor en lang række parter er blevet konsulteret, lancerer DIF nu sine anbefalinger på livestreamingområdet.

Konklusionen i DIF’s anbefalinger er, at der ikke bør livestreames fra kampe, opvisninger, træningspas og konkurrencer for børn og unge under 18 år.

Men DIF anerkender også, at dets forbund og foreninger er eksperter i deres egen idræt, og at idrætter har forskellige kendetegn. Der kan der være forbund og foreninger, som vælger at livestreame fra ungdomsidræt, og derfor indeholder anbefalingerne også en række spørgsmål og gode råd til disse forbund og foreninger.

-Foreningsidrætten skal være et trygt rum for børn og unge, hvor de har plads til at fejle. Livestreaming kan potentielt skabe udfordringer for dette trygge rum. Teknologien er relativ ny, og der er ikke mange undersøgelser af effekterne af livestreaming. Blandt andet derfor anbefaler vi ud fra et forsigtighedsprincip, at man ikke livestreamer idræt for børn og unge under 18 år, siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF med ansvar for blandt andet børne- og ungeområdet.

Lang konsultationsrække

For at få de bedste forudsætninger for at lave anbefalingerne har DIF i forløbet konsulteret en lang række parter, som har forskellige tilgang til livestreaming. Der har været afholdt møder med et tocifret antal af DIF’s specialforbund, og desuden er aktører som Team Danmark og en lang række børne- og ungeorganisationer blevet hørt. DIF har desuden fået input fra Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune og streamingvirksomheden Sportway.

-Vi anerkender, at dette område er kompliceret. Der er mange forskellige holdninger til og erfaringer med livestreaming. Derfor var det vigtigt for os at lave et grundigt forløb, hvor vi hørte alle interessenter, inden vi lavede vores anbefalinger. Det har også gjort os i stand til at komme med nogle nuancerede råd til de forbund og klubber, som af forskellige årsager alligevel vælger at streame, siger Frans Hammer.

Disse råd går blandt andet på:

-At man bør begrænse adgangen til livestreamingen via et login

-At man kun bør livestreame selve idrætsaktiviteten og ikke opvarmning og nedvarmning

-At der bør være en livestreaming-ansvarlig til stede, der med kort varsel kan afbryde sendingen

-At der bør være tydelig markering af, hvor der streames

-At der bør laves streamingfri zoner

Læs samtlige DIF’s anbefalinger om livestreaming af børne- og ungdomskampe, -opvisninger, -træningspas og -konkurrencer ved at downloade det vedhæftede pdf

Live: Afgørelsens time – vinder FHK bronze?

Af

Patrick Viborg Andersen

-

15:45 - 10. juni

Det er sæsonens sidste kamp, og det er nu, at det hele skal afgøres. Hvem vinder bronze? Klokken 16:00 spiller FHK på udebane mod Skjern. Følg slagets gang her.

Bekymrende hackerangreb rammer teleselskabet 3: tusindvis af kunders personlige data kompromitteret

Af

-

12:56 - 10. juni

Teleselskabet 3 har meddelt, at et af deres IT-servicefirmaer har været målet for et bekymrende hackerangreb. I en nylig offentliggjort pressemeddelelse afslører 3, at en portion af deres privatkunders data er blevet udsat.

Der er tale om, at i alt 6.625 kundenumre er blevet kompromitteret. Dataene involverer følsomme oplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer, IP-adresse og CPR-nummer. Dette udgør en alvorlig overtrædelse af kundernes datasikkerhed, hvilket har kastet teleselskabet og deres IT-leverandør ud i en kritisk situation.

Peter Kirk Nielsen, kundedirektør i 3, deler i pressemeddelelsen sin dybe beklagelse over situationen.

– Det er med stor beklagelse over for vores kunder, at jeg må meddele, at 3’s underleverandør har orienteret os om, at udefrakommende uretmæssigt har tiltvunget sig adgang til vores kundedata via en adgang til et lokalt drev på én af leverandørens medarbejderes computer, udtaler han og tilføjer:

– Dette er et isoleret tilfælde, hvor en specifik datapakke er blevet kompromitteret. Uautoriserede parter har ikke haft adgang til 3’s overordnede netværk eller systemer.

Hackerangrebet skete for to uger siden, og de kompromitterede data dækker en tidsperiode, der strækker sig tre måneder tilbage. 3 gør det klart, at der ikke er tale om kompromitterede bankoplysninger, kreditkortinformation eller andre former for betalingsdata.

– Så snart vi blev bekendte med situationen, lukkede vi ned for fejlen og påbegyndte vores arbejde med at identificere årsagen. At beskytte vores kunder er vores første prioritet. Alle berørte kunder er blevet underrettet, og vi har oprettet en hotline, hvor kunder kan få svar på eventuelle spørgsmål og bekymringer, siger Nielsen.

3, sammen med deres IT-leverandør, har taget det nødvendige skridt ved at rapportere hændelsen til politiet, der nu er i gang med at efterforske sagen. Alle berørte kunder er blevet kontaktet som et skridt i 3’s løbende indsats for at opretholde transparens og tillid med deres kundebase.

Dansk rocklegende Peter Belli går bort i en alder af 79 år

Af

-

12:40 - 9. juni

Det danske musiksamfund er dybt berørt af nyheden om rockstjernen Peter Bellis bortgang. Efter en imponerende karriere på den danske musikscene sov sangeren stille ind, kun ti dage før han skulle have fejret sin 80-års fødselsdag.

Target Records, det anerkendte pladeselskab, har bekræftet den triste nyhed om Peter Bellis bortgang. Efter at have kæmpet mod sygdom i en periode sov han stille ind den 8. juni 2023 omgivet af sine nærmeste.

– Det er med stor sorg, at vi meddeler, at vores elskede ægtemand, far, bedstefar og svigerfar, Peter Belli, er gået bort. Ulven har sagt farvel for sidste gang, oplyser Target Records og henviser til Peter Bellis kælenavn.

Pladeselskabet beder om, at familien får tid og ro til at bearbejde deres store tab i denne svære tid.

Peter Belli har gennem mere end fem årtier markeret sig som en af de største figurer på den danske musikscene. Han har leveret utallige koncerter og udgivet over 40 album i løbet af sin imponerende karriere.

Hans sange som “Teddybjørn”, “Bliv Væk Fra Vores Kvarter” og “Ulven Peter” er blevet ikoniske og har sat sig fast i danskernes musikalske bevidsthed. Da Peter Belli trådte frem på musikscenen, skilte han sig ud med sit karakteristiske lange hår og en stemme, der formåede at fange lytternes opmærksomhed.

Allerede som 16-årig debuterede Peter Belli som sanger, og efter fem år med forskellige bands blev han forsanger for Les Rivals, der fik en fast tilknytning til Bakken.

Peter Belli efterlader sig en betydelig musikalsk arv og har bevæget sig i flere forskellige genrer i løbet af sin karriere. Udover sin musik har hans stemme og ansigt også været at finde i tv-serier, film og tegneserier. Børnefamilier vil for eksempel kunne genkende hans stemme som blæksprutten i “Bennys badekar” og Rafiki i “Løvernes Konge”.

I 2013 blev Peter Belli hædret med en ærespris fra IFPI Danmark, musikselskabernes brancheorganisation, som anerkendelse af hans enestående bidrag til dansk musik. Han har også modtaget Smukfests ærespris, Polka Verner Legatet, sammen med Jytte Abildstrøm og Mikael Simpson.

Privat har Peter Belli været lykkeligt gift med sin kone June i over 50 år, og sammen har de tre børn.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) mindes den afdøde sanger på Twitter og skriver:

– Peter Belli har i dag draget ‘væk fra vores kvarter’ i en alder af 79 år. Tak for glæden og musikken. Generationer har gjort hans toner til folkeeje. Ære være hans minde.

Peter Belli er i dag draget ‘væk fra vort kvarter’ i en alder af 79. Tak for glæden og musikken. Generationer har gjort hans toner til folkeeje. Ære være hans minde.
— Jakob Engel-Schmidt (@engelschmidt) June 9, 2023

Vi mindes Peter Belli som en af dansk musiks mest ikoniske figurer og sender vores dybeste medfølelse til hans familie og nærmeste. Hans bidrag til den danske musik vil for altid være uudslettelige.

Skarpsindig ejer og politiets hurtige respons bringer rovdrift på biler til standsning

Af

-

10:09 - 9. juni

En skarp iagttagelse førte i går til opklaringen af flere sager om brugstyveri i Kolding. Anmeldelsen kom kl. 21.37 om et stjålet køretøj, der var blevet set på Værkstedsvej. Det var ejeren af den stjålne bil, som selv havde fundet den og anmeldt sagen.

– Da vores patrulje ankom til stedet, fandt de en BMW, som var blevet påsat tyske nummerplader. De tilhørte dog ikke bilen, og stelnummeret matchede det, anmelder havde oplyst, forklarer politikommisær Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Videoovervågning på stedet viste en person, der forlod det stjålne køretøj og gik ind i en nærliggende garage. Her fandt politiet manden, sammen med endnu et brugstjålet køretøj, denne gang en Mercedes, dog uden nummerplader.

– Personen er nu blevet sigtet for brugstyveri, tilføjer Jensen.

Politikommisær Emil Jensen roser anmelders opmærksomhed og indsats:

– Rigtig godt arbejde af anmelder. Det er med til at sikre opklaringen af flere sager, det viser sig at den stjålne Mercedes stammer fra en sag i Sønderjylland. Bilen kommer nu tilbage til sin retmæssige ejer.

Under indsatsen traf politiet flere personer på stedet, og yderligere efterforskning er nu i gang. Den sigtede er en 21-årig mand.

– Vi arbejder fortsat med sagen for at klarlægge det fulde omfang og eventuelle yderligere relationer til de tilstedeværende personer, afslutter Jensen.

Terrorismebestemmelsen udfordrer retssikkerheden

Af

-

09:39 - 9. juni

Straffelovens bestemmelse om terrorisme er fra dag ét blevet kritiseret for at være for uklar, og heller ikke retspraksis efterlader et entydigt billede af, hvad man som borger dømmes for. Det konkluderer Nanna Grønning-Madsen i ny bog baseret på sin ph.d.-afhandling.

I kølvandet på terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 fulgte et stort internationalt fokus på terrorisme både i FN og EU.

Senere samme år gik EU-landene sammen om at udforme en fælles terrorismebestemmelse, som definerer en terrorhandlings særlige kendetegn, og som skulle implementeres i de nationale lovgivninger. Danmark valgte stort set at kopiere EU-formuleringen ind i en ny paragraf 114 i straffeloven, selvom loven allerede dengang mødte kritik for at efterlade for meget til fortolkning.

Et centralt spørgsmål er, om retspraksis har bidraget til at skabe større klarhed på området, siden terrorismebestemmelsen trådte i kraft i 2002, og det satte Nanna Grønning-Madsen sig blandt andet for at undersøge i sin ph.d. på Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Stadig på uklar grund
Hun har både gransket de enkelte ord i terrorismebestemmelsen og undersøgt, hvordan domstolene har behandlet 69 domsafsigelser for at se, hvordan domstolene fortolker og anvender elementerne i paragrafferne 114 og 114 b-e.

Og hendes konklusion er klar:

– Selvom der er gået over 20 år siden bestemmelsens indførelse, og domstolene har behandlet en række sager, så står vi fortsat på uklar grund i forhold til at forstå ordlyden i paragraf 114, og hvordan den skal bruges i praksis, fortæller Nanna Grønning-Madsen.

Hun husker da også tydeligt sin egen reaktion, da hun som specialestuderende stødte på bestemmelsen for ca. 10 år siden.

– Jeg blev ret provokeret, fordi jeg forstod ikke særlig meget af, hvad der stod i bestemmelsen, og når jeg læste forarbejderne til loven, blev jeg heller ikke meget klogere. Min tanke var, at når bestemmelsen er uklar for mig, hvordan kan man så som borger indrette sig efter den?, lyder det retorisk fra Nanna Grønning-Madsen.

Hun tilføjer:

– Det er et problem for retssikkerheden, for hvis det er uklart, hvad der står i bestemmelsen, så har loven et meget bredt anvendelsesområde, og du kan blive dømt for ”for meget”. Og det strider mod legalitetsprincippet, der netop fastslår, at du som borger skal vide, hvad du kan straffes for.

Hun savner blandt andet en præcisering af, hvornår en skade mod et land eller en international organisation kan anses for at være alvorlig. Men også hvad der skal forstås ved formuleringerne ”at skræmme en befolkning i alvorlig grad” og ”en grundlæggende struktur”.

Uensartet praksis fra domstolenes side

Gennemgangen af de 69 domme, der efter godt og vel 20 år med terrorismebestemmelsen har været for domstolene, har, ifølge Nanna Grønning-Madsen, heller ikke skabt større klarhed.

– Jeg er kommet frem til, at domstolene i påfaldende grad ikke har behandlet bestemmelsen på en ensartet og konsekvent måde, pointerer hun.

– Når man læser ordlyden, så er det f.eks. ikke tydeligt, om gerningspersonen ved udøvelsen af selve handlingen (f.eks. ved drab, bombesprængning og grov vold) skal have forsæt til at tilføje alvorlig skade til et land eller en international organisation. Og når man gennemgår retspraksis, viser det sig, at begrundelserne ikke er konsekvente, i forhold til om der anvendes et forsætskrav eller ej.

Domstolene mangler klarhed
SDU-forskeren peger på, at en del af problemet kan føres tilbage til, at bestemmelsens formulering oprinder fra EU. Det har krævet kompromisser mellem landene at nå til enighed og resulteret i en bestemmelse med en vag ordlyd, der er blevet tilføjet, som den er i dansk strafferet.

– For mig at se skyldes den uensartede behandling af sagerne, at domstolene også oplever, at bestemmelsen er uklar og heller ikke kan hente megen hjælp i forarbejderne, når de skal fortolke loven. Så når domstolene skal træffe afgørelse i en sag, kan det gå lidt i øst og vest, siger Nanna Grønning-Madsen.

I sin ph.d.-afhandling retter hun dog også kritik mod domstolene – og især Højesteret – for ikke i tilstrækkelig grad at forholde sig til bestemmelsen.

Fortolker nødigt
En af de sager, der nåede Højesteret, er Westergaard-sagen, hvor en mand angreb tegneren Kurt Westergaard med en økse i 2010. Manden blev efter drabsforsøget tiltalt og dømt for forsøg på terrorisme.

– I Højesteret gik der blandt andet en diskussion på, om drabet på én mand kunne tilføje alvorlig skade til Danmark, og i den diskussion savnede jeg, at Højesteret præciserede, hvad de forstår ved alvorlig skade, men det skete aldrig. Og det er generelt kendetegnende for Højesteret og de andre retsinstanser, at de er tilbageholdende med at foretage en generel fortolkning på indholdet i paragraf 114, siger Nanna Grønning-Madsen og fortsætter:

– Jeg mener, at domstolene, og særligt Højesteret, har haft flere muligheder for at påvirke fortolkningen af terrorismebestemmelsen, men har undladt at gøre det. Og det er uheldigt, for tilbage har vi en uklar retsstilling og borgere, der mangler retssikkerhed, fordi det er uklart, hvad de kan dømmes for.

Til slut påpeger Nanna Grønning-Madsen, at paragraf 114 er et eksempel på et meget uheldigt samspil mellem lovgiver og domstole.

– Lovgiver har indsat en uklar bestemmelse i straffeloven og overladt opgaven med at fortolke den til domstolene. Domstolene foretager så en uensartet behandling af de konkrete sager pga. manglende fortolkningshjælp og er samtidig tilbageholdende med at stå for den generelle retsudvikling. Resultatet er, at paragraf 114 efter mere end 20 års levetid befinder sig i en form for limbo – den finder praktisk anvendelse, men forbliver grundlæggende uklar.

Nanna Grønning-Madsens ph.d.-afhandling og anbefalinger er netop udkommet som bog ”Terrorismeforsættet – En analyse af straffelovens § 114” på Karnov Group.

Fire veje til større retssikkerhed
Ifølge Nanna Grønning-Madsen kan fire retspolitiske tiltag skabe større klarhed og forudsigelighed om fortolkningen og anvendelsen af paragraf 114 – og dermed styrke borgernes retssikkerhed.

1) Ændre formuleringen af paragraf 114 fra ”med forsæt til” til ”med direkte forsæt”. I dag er anvendelsesområdet for paragraf 114 i kraft af dens uklare ordlyd meget bredt, og ved at ændre kravet til direkte forsæt indsnævres anvendelsesområdet. Analysen har i den forbindelse vist, at et kendetegn ved terrorismeforsættet er, at gerningspersonen allerede ved de indledende handlinger har en plan/en hensigt – dvs. direkte forsæt – om at opnå et nærmere bestemt mål. Derudover vil det stille Danmark på linje med retsstillingen i andre lande som Holland, Sverige, Finland og Norge.

2) Ændre formuleringen og konstruktionen i paragraf 114, så dét at tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade skal være det endelige mål for handlingen. Forslaget indebærer, at gerningspersonen skal have udøvet handlingen med (direkte) forsæt til eksempelvis at skræmme en befolkning i alvorlig grad ”for at” tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade. Forsættet til at skræmme en befolkning i alvorlig grad bliver derved et middel til at opnå det endelige mål: At tilføje alvorlig skade.

3) Tilføje flere fortolkningsbidrag i forarbejderne til bestemmelsen, så domstolene får et bedre grundlag at fortolke ud fra. Man kunne f.eks. hente inspiration fra Norge, hvor forarbejderne er mere udbyggede og forklarende, og der er fortolkningsbidrag til, hvad man skal forstå ved alvorlig skade, hvad der ligger i at destabilisere nogle strukturer, og hvad ordet struktur betyder. Jo flere konkrete eksempler, desto bedre vejledning får domstolene til at forstå ordlyden i bestemmelsen.

4) Ændre kompetencen til at rejse terrorsager til rigsadvokaten frem for justitsministeren. Selvom det er anklagemyndigheden og politiet, der foretager efterforskninger og rejser sager i forbindelse med terror, kræver det justitsministerens underskrift at få sagen til domstolene. Men fordi terrorsager altid får stor samfundsmæssig og politisk bevågenhed, er det problematisk, at det er et politisk organ, der beslutter, om der skal rejses sag eller ej. Var det i stedet op til rigsadvokaten – og dermed en juridisk organisation uden politiske motiver – at træffe den beslutning, ville det være til større gavn for retssikkerheden. Selv en sigtelse for terrorisme kan have stor betydning for det enkelte menneske, og derfor er det vigtigt, at såvel en sigtelse som en tiltale sker på et gennemsigtigt grundlag.

Ny kortlægning: Stigning i misbrug af opioider blandt unge i flere kommuner

Af

-

09:15 - 9. juni

SSP-samrådet har efter anmodning fra Sundhedsstyrelsen foretaget en kortlægning af misbruget af opioider (stoffer som opium, morfin, heroin og kodein red.) blandt børn og unge i landets kommuner.

Knap 25 procent af de kommuner, der har medvirket, rapporterer om en stigning i misbruget. Regeringen vil nu sammen med de relevante myndigheder vurdere, hvilke tiltag der bør iværksættes på området.

Sundhedsstyrelsen anmodede i februar 2023 SSP-samrådet, som er en paraplyorganisationen for SSP-samarbejdet (skoler, sociale myndigheder og politi) i Danmark, om at foretage en kommunal kortlægning af børn og unges brug af opioider i Danmark. 63 ud af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen, og knap 25 procent – svarende til 15 af de deltagende kommuner – rapporterer om en stigning i misbrug af opioider blandt børn og unge.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke på landsplan synes at være en kraftig vækst i misbruget, men at der kan være bekymring om en øget tilgængelighed af illegale opioider, der ifølge kortlægningen distribueres gennem for eksempel kiosker og sociale medier. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at området følges tæt i de kommende år.

Justitsminister Peter Hummelgaard. Foto: AVISEN

Regeringen finder det stærkt bekymrende, at man lokalt i flere kommuner oplever en stigning i antallet af unge, der misbruger opioider.

– Det er dybt bekymrende, at vi nu ser en stigning i misbruget af opioider blandt børn og unge i flere af landets kommuner, og det er samtidig problematisk, at ulovlige opioidpræparater tilsyneladende er tilgængelige via kiosker og sociale medier. Der er behov for at følge dette område tæt, så misbruget ikke løber løbsk. Regeringen kommer derfor sammen med de relevante myndigheder til at se på nye tiltag for at bekæmpe misbruget af opioider blandt børn og unge. Derudover har jeg tidligere bedt landets retsmedicinske institutter om at vurdere, hvor farlige en række euforiserende stoffer er, herunder en række opioider. Den vurdering skal bruges til at tage stilling til, om straffen for salg af stofferne ligger rigtigt i dag, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.

– Vi skal først og fremmest forhindre, at børn og unge får et misbrug af opioider, der er stærkt afhængighedsskabende, men det er også vigtigt, at der er hjælp at hente for dem, som er kommet ud i et misbrug. De kan eksempelvis have brug for abstinens- og substitutionsbehandling. Kommunerne skal derfor også være klar til at gribe de unge, som henvender sig for at få hjælp. Og for blandt andet at sikre, at børn og unge kan få den nødvendige behandling, vil Sundhedsstyrelsen revidere den nuværende vejledning på området, som hidtil kun har forholdt sig til substitutionsbehandling af voksne, siger Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Du kan finde kortlægningen her og Sundhedsstyrelsens følgenotat her. Det bemærkes, at hverken kortlægningen eller følgenotatet kan stå alene, men skal ses samlet.

Baggrund

SSP-Samrådets kortlægning udgør en pejling af den aktuelle situation vedrørende misbrug af opioider blandt børn og unge i landets kommuner og indgår som et supplement til de øvrige data, som Sundhedsstyrelsen benytter i overvågningen af narkotikasituationen i Danmark.

SSP-Samrådet har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i april 2023 udarbejdet et spørgeskema til brug for en særlig kortlægning i kommunerne med det formål at få en pejling på det aktuelle misbrug af opioider såsom tramadol, dolol, oxycodon, fentanyl og lignende blandt unge i Danmark. Data for kortlægningen er indsamlet i perioden marts-april 2023, og 63 ud af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen.

Dansk supercomputer forudsiger hvem der får dødelig kræft

Af

-

09:06 - 9. juni

Selv hvis man får fjernet svulsten helt, er kun halvdelen af patienter med bugspytkirtelkræft i live to år efter operation. Nyt studie viser, at en supercomputer kan hjælpe med at forudsige sygdommen.

Ondt i maven, vægttab, diabetes. Det er nogle af symptomerne på kræft i bugspytkirtlen, der er en relativ sjælden, men oftest dødelig kræftsygdom.

Hvert år bliver cirka 1.000 danskere ramt, og tallet er stigende.

Kræftsygdommen er vanskelig at forudsige, fordi symptomerne er ret almindelige, som overlapper med mange andre mere fredelige sygdomme, og kun cirka 10 procent af patienterne er i live, fem år efter de har fået diagnosen.

Nu viser nyt internationalt studie med hjælp fra Københavns Universitet, at man bedre kan forudsige hvem der er i høj risiko for at blive ramt af sygdommen.

-Hvis man kan opdage sygdommen tidligt, er det ofte muligt at operere og forlænge patienternes liv. Vi har trænet en supercomputer til at kigge på millioner af danskeres sundhedsdata og finde de faktorer, der bidrager til at øge risikoen for bugspytkirtelkræft. Med vores nye algoritme er det muligt at få de rigtige mennesker til scanning i tide, fortæller studiets ledende forfatter og professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Undersøgt millioner af menneskers sygdomshistorik
I studiet har forskerne undersøgt mere end 6,5 millioner danskeres sygdomshistorie siden 1977 og bedt computeren om at lede efter mønstre i registrene hos dem, der senere får konstateret bugspytkirtelkræft.

Det særligt unikke ved studiet er, at forskerne også har trænet computeren på amerikanske sundhedsdata. De har brugt data fra cirka tre millioner amerikanere, og computeren identificerede meget lignende mønstre, der ledte til bugspytkirtelkræft senere, som den havde set på de danske sundhedsdata.

-Vi tager simpelthen hele din sygdomshistorie og ordner alle diagnoser efter, hvornår du har fået dem. Så beder vi computeren undersøge, hvilken sygdomshistorik, der senere kan føre til bugspytkirtelkræft. Dem har vi så sammenlignet algoritmen på tværs af to forskellige lande, og det styrker vores fund, siger Søren Brunak.

-Derudover har computeren ikke fået nogle hints til, hvad den skulle kigge efter. Det kalder man ikke-hypotesedrevet forskning, vi har ikke puttet noget i med hånden, forklarer Søren Brunak.

Supercomputer fandt nye risikofaktorer
Studiet, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine, er foretaget i samarbejde med forskerkollegaer på Harvard University.

De to førsteforfattere fra Københavns Universitet, Davide Placido og Jessica Xin Hjaltelin, fortæller, at de faktorer som supercomputeren fandt, også inkluderer kombinationer af de 16 kendte faktorer, som tidligere er identificeret som relateret til bugspytkirtelkræft.

-Vores algoritme baserer sin forudsigelse på kombinationer af risikofaktorer, som fx type 2-diabetes og kronisk pancreatitis. De er ikke nødvendigvis de samme for alle personer. Ud over disse kendte faktorer, har modellen også peget på andre sygdomme og symptomer i fordøjelsessystemet såsom galdestenssygdom, mavekatar, halsbrand og sure opstød, siger Davide Placido og Jessica Xin Hjaltelin, der er henholdsvis PhD studerende og adjunkt ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

-Studiet fortæller ikke noget om selve behandlingen, men det er vores håb, at den kan benyttes af læger/sundhedssystem til at screene patienterne i fremtiden.

Cykeltyveri afværget ved Sankt Michaels Skole i Kolding

Af

-

09:36 - 8. juni