Mette Gjerskov, der er tidligere minister, er død i en alder af 56 år.
Gjerskov blev valgt til Folketinget i 2005, og har blandt andet været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
I 2021 blev Mette Gjerskov langtidssygemeldt grundet alvorlig sygdom, men hun kom tilbage i maj 2022, og blev genvalgt til Folketinget for den igangværende periode.
Nu bekræfter familien til Ritzau, at Mette Gjerskov er død.
I en ny politisk udvikling har det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, meldt sig ind i Nye Borgerlige. Dette blev annonceret af Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, i et nyhedsbrev.
Pernille Vermund skriver blandt andet nyhedsbrevet:
– Jeg tror på, at Martin med sin borgerlige snusfornuft, sin jordnære attitude og sin store erfaring fra Folketinget vil være et aktiv for vores parti.”
Vermund ser ud til at være optimistisk omkring Henriksens indflydelse på Nye Borgerlige, idet hun fremhæver hans politiske erfaring og pragmatiske tilgang.
Martin Henriksen har tidligere siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti, men han forlod partiet i kølvandet på interne uroligheder, der opstod i forbindelse med formandsvalget. Henriksen, der var en af modkandidaterne, forlod partiet efter Morten Messerschmidts sejr i formandsvalget.
I en chokerende afsløring hævder den svenske fodboldspiller Nilla Fischer, at hun og hendes holdkammerater blev tvunget til ydmygende kønstests ved VM i kvindefodbold i 2011.
Fisker, der har haft en lang og bemærkelsesværdig karriere med 194 landskampe for Sverige, fortalte i et interview med The Guardian, at spillerne blev bedt om at vise deres kønsorganer for en læge for at bevise, at de var kvinder.
Ifølge Fischers beskrivelse blev de svenske spillere bedt om ikke at barbere sig “der forneden” i de kommende dage og derefter vise deres kønsorganer for en læge. Dette skete i forbindelse med VM-turneringen i 2011 i Tyskland efter anklager fra flere hold, inklusive Nigeria, Sydafrika og Ghana, om at Equatorial Guineas hold indeholdt mænd.
“Vi tænkte, ‘hvordan er det kommet hertil?'”, fortalte Fischer. “Hvorfor bliver vi tvunget til dette nu, når der må være andre måder at gøre det på? Vi ønskede ingen af os at sætte vores mulighed for at spille i en VM-turnering på spil, så vi var bare nødt til at få det overstået, uanset hvor sygt og ydmygende det føltes.”
I et efterfølgende interview med den svenske avis Aftonbladet uddybede Fischer processen. Efter at have vist deres kønsorganer kunne holdets læge bekræfte, at det svenske kvindelandshold kun bestod af kvinder. Fischers beskrivelse af oplevelsen fremstår som en beretning om en dybt ubehagelig situation.
To uger før starten på VM i 2011, udsendte Fifa sine nuværende regler om kønsanerkendelse, der kræver, at hvert hold underskriver en erklæring om, at deres spillere er “af passende køn”.
Det er stadig uklart, hvorfor Sverige’s hold blev underlagt disse kønstests, når en DNA-test ved hjælp af en kindpind, en billig og ikke-invasiv metode, har været anvendt bredt i årtier til at bestemme køn.
Mats Börjesson, der var Sveriges holdlæge i 2011, forklarede at testene blev udført, efter at Fifa krævede det, da rygter begyndte at cirkulere om det Equatorial Guineanske hold.
Fifa har udtalt, at de har “bemærket de seneste udtalelser fra Nilla Fischer om hendes oplevelser og kønsverifikationstest, der blev udført af det svenske kvindelandshold ved VM i 2011”.
DSB forventer aflysninger, nedformeringer og kortere tog på en del strækninger flere steder i landet i dag tirsdag den 13. juni. Det skyldes overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på DSB’s værksteder.
Togdriften i de kommende dage forventes også at blive påvirket af dagens arbejdsnedlæggelser.
Det er særligt på disse strækninger, DSB foreløbig har aflyste tog:
Et tyveri af brændstof blev mandag rapporteret på en byggeplads på Mejerivej 2 i Vamdrup, Kolding.
Omkring 150 liter brændstof blev stjålet fra gravemaskiner og en gummiged mellem søndag kl. 10 og mandag kl. 6, som angivet i døgnrapporten offentliggjort af politikommisær Susanne Hviid.
Belastninger i barndommen fører til dårligere sundhed og mistrivsel blandt børn, og senere i livet kan det føre til kroniske sygdomme. To nye rapporter peger på, hvad det er der skaber ulighed i sundhed og trivsel allerede i barndommen og giver inspiration til, hvad kommunerne kan gøre for at sætte ind blandt børn i indskolingen.
Nogle børn har væsentligt dårligere forudsætninger for sundhed og trivsel, og det kan følge børnene videre i livet. Social ulighed i sundhed viser sig allerede inden børn bliver født eller i deres tidlige barndom. En ny rapport om ”Veje til social ulighed i børn og unges sundhed” viser, hvad der fører til uligheden i børns sundhed.
– Vi har bedt Statens Institut for Folkesundhed om at give os mere viden om, hvad der skaber dårlig sundhed og mistrivsel allerede i barndommen. Forhold som for eksempel betyder, at nogle senere i livet får langt flere sygdomme end andre, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.
Rapporten peger særligt på tre forhold, der påvirker børns sundhed og trivsel negativt; materielle forhold som manglende adgang til god bolig, mad, tøj, hjælpemidler i skolen og mulighed for deltagelse i fritidslivet; psykosociale forhold som mindreværd, underlegenhed, og social eksklusion. Det tredje forhold er de adfærdsmæssige forhold som forældres egen sundhed, deres opdragelsesstil samt vennernes sundhedsadfærd. Forældrenes sociale position har betydning for alle tre forhold, og børns sundhed og trivsel er afhængig af deres levevilkår, det boligområde de vokser op i og mulighederne for skolegang og uddannelse.
– Der er mange muligheder for at sætte ind, og gerne på tværs af fagområder som familieområdet, sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, fritid og kultur. Der vil nok altid være en form for ulighed, men vi kan sagtens gøre en bedre indsats i vores velfærdssamfund for at kompensere for noget af uligheden. Der er for eksempel flere muligheder for at hjælpe udsatte børn og forældre via tværgående indsatser, siger Niels Sandø.
I den anden rapport har Sundhedsstyrelsen bedt Statens Institut for Folkesundhed gennemgå indsatser mod ulighed i sundhed blandt 6 – 11 årige. Rapporten viser, hvilke afprøvede indsatser, der bl.a. modvirker skolefravær, styrker kognitive og motoriske færdigheder, fokuserer på betydningen af personaletæthed i skoler og dagtilbud nær udsatte boligområder og fremmer deltagelse i fritidslivet.
– Vi ved ikke særlig meget om hvilke tiltag i indskolingen, der fremmer sundheden, så det vil vi gerne vide mere om. I et forebyggelsesperspektiv er børn i indskolingsalderen meget interessante. Her begynder skole- og foreningslivet, og her bliver man i stigende grad opmærksom på og påvirket af andre sociale relationer end forældrene. Rapporten peger på 15 gode indsatser, men en del af konklusionen er også, at vi generelt skal blive bedre til at følge børns sundhed og trivsel i denne vigtige alder af deres liv, siger Niels Sandø.
Vibeke Sørensen, kommunikationskonsulent for Sydøstjyllands Politi, har netop bekræftet, at der fredag blev gennemført en politiaktion i Fredericia gågade, der førte til en anholdelse af en ung mand. Oplysningerne stemmer overens med de iagttagelser, som flere borgere har delt på sociale medier.
Fredag eftermiddag blev politiet observeret i en baggård i nærheden af gågaden. Ifølge øjenvidner, brugte de omkring 30 minutter på stedet, hvorefter de kom ud med en ung mand iført en blå DNA-dragt. Han blev eskorteret ned til området omkring den lokale pub, hvor både en politibil og en ambulance stod klar.
Sørensen bekræfter, at den unge mand er blevet sigtet for ulovlig besiddelse af peberspray. Det er ikke oplyst, hvorvidt manden er blevet løsladt, eller om han fortsat sidder i politiets varetægt.
Politiet ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.
Danmark har i den grad tørstet efter vand i den seneste tid, og landets tørkeindeks ramte i lørdags sit maksimum på 10 – et niveau vi ikke har set i de sidste fem år, da en knastør og varm sommer i 2018 sendte tørkeindekset op på 10. Men den gang skete det først en måned senere, omkring den 3. juli. Dette år er tørken allerede kommet i juni.
– Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at Danmark i den grad tørster efter vand, og lørdag den 10. juni ramte det landsdækkende tørkeindekset 10 (maksimum på skalaen for tørkeindeks!). Det er 5 år siden vi sidst nåde toppen af skalaen, hvor en knastør og varm sommer i 2018 også sendte tørkeindekset op på 10, men det skete først en måned senere, omkring den 3. juli, skriver vagthavende meteorologer hos DMI, Lars Henriksen og Martin Lindberg.
Men hvad er årsagen til, at vi har oplevet sådan en tør forsommer? Ifølge meteorologerne skal svaret findes højt oppe i vores atmosfære, hvor de kraftige jetstrømme hersker i en højde af mere end 5 km:
– Jetstrømmene bugter sig rundt om jorden som bølger på havet, ofte fra vest mod øst, og de spiller en væsentlig rolle i forhold til det vejr, vi oplever i dagligdagen. Det er nemlig jetstrømmene, som i høj grad styrer udvikling og bevægelse af de lavtryk, som fra tid til anden passerer Danmark, og med dem også fronter og nedbør.
I Danmark er det især den polare jetstrøm, der har betydning for vores vejr. Den er med til at give os det omskiftelige danske vejr, vi kender så godt. Vejr der ofte finder vej ude vestfra, godt hjulpet på vej af netop jetstrømmen, og derved placerer os i det såkaldte vestenvindsbælte.
– Sommetider brydes jetstrømmens karakteristiske bølge-mønster; ‘bølgen går i står’ og får en form der mest af alt minder om det græske bogstav omega. En såkaldt omegablokering er skabt og med den også en ‘prop’ i vestenvindsbæltet, og dermed må lavtryk, fronter og nedbør finde andre veje, ofte langt fra Danmark, uddyber meteorologerne fra DMI.
Resultatet af dette er det overvejende tørre og stabile vejr, vi har oplevet de seneste mange uger. Men ifølge den vagthavende meteorolog ser det ud til, at der kommer forandring i vejret i den kommende tid.
– De seneste prognoser peger på at højtrykket svækkes efterhånden, og et højdelavtryk ser fra midten af ugen ud at langsomt bevæge sig fra Østeuropa op mod Danmark. Højdelavtrykket fører med sig noget koldere luft i højden, hvilket gør luften mere ustabil og giver mulighed for byger.
Prognosen for den kommende weekend peger på både regn- og tordenbyger. Dog understreger meteorologen, at det er meget usikkert, hvor mange byger der kommer og hvor kraftige de bliver:
– Allerede fredag kan der komme enkelte lokale byger og i løbet af weekenden øger sandsynligheden for både regn- og tordenbyger. Den seneste prognose indikerer at der i løbet af weekenden mange steder i landet kan komme omtrent mellem 2 og 20 mm nedbør. Det er dog endnu meget usikkert hvor mange byger der kommer og hvor kraftige de bliver, slutter opdatering fra DMI.
På Fløjbjergvej i Vamdrup mangler der rød-hvis speedbåd. Indbruddet fandt sted mellem torsdag den 8. juni og søndag den 11. juni omkring kl. 13:45.
– En eller flere gerningsmænd hat formået at skære låsen over til virksomheds ejendom, formegentligt med en vinkelsliber. Tyvenes udbytte er en 19-fods StarCraft speedbåd. Vi er fortsat i de indledende faser af vores efterforskning og vil gerne høre om nogen har bemærket noget, udtaler Ross.
Politiet søger aktivt efter vidner, der måske har set usædvanlig aktivitet i området omkring de angivne tidspunkter. De er især interesserede i at høre om mistænkelige personer eller køretøjer, der kan have været involveret i denne forbrydelse.
– Den forsvinder ikke bare lige, sådan en 19-fods speedbåd, siger Mikkel.
I kølvandet på tech-giganternes hastige vækst og stigende indflydelse på samfundet, økonomien og vores hverdag, tager regeringen nu fat om nældens rod. Det sker med indførslen af mere effektive værktøjer til aldersverifikation samt en forhøjelse af aldersgrænsen for samtykke til behandling af persondata. Disse tiltag sigter mod at beskytte mindreårige mod potentiel manipulation og styrke deres digitale sikkerhed.
Erhvervsminister Morten Bødskov er tydeligt bekymret over tech-giganternes metoder og forretningsmodeller.
– Tech-giganterne skal tage et større ansvar. Vi skal sætte en stopper for deres uigennemskuelige algoritmer, som med forrykte metoder fastholder børn og voksne foran skærmen og høster uanede mængder af personlige oplysninger, siger Bødskov.
Formand for regeringens tech-ekspertgruppe, professor Mikkel Flyverbom, fremhæver vigtigheden af en grundig diskussion om tech-giganternes rolle i samfundet.
– Hvis vi vil have mere demokratisk kontrol med tech-giganter, kræver det strukturelle og reguleringsmæssige indsatser. Danmark kan gå forrest med stramninger og håndfaste begrænsninger for tech-giganternes adfærd, siger Flyverbom.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt er opmærksom på den teknologiske udviklings både positive og negative aspekter.
– Vi skal ikke være bange for ny teknologi, men vi skal heller ikke være naive eller lukke øjnene for de problemer, der følger med. Vi bliver nødt til at opsætte klare grænser for tech-giganterne, så vi kan opnå demokratisk kontrol med det digitale liv, siger Jakob Engel-Schmidt.
Marie Bjerre, Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, ser kampen mod tech-giganterne som en frihedskamp.
– Vi skal sikre ethvert menneskes frihed til at træffe oplyste valg, så vi ikke ender i filterbobler, hvor vores personlige data bliver udnyttet – til at gøre os afhængige eller til at manipulere os. Særligt vores børn og unge er sårbare. Vi skylder dem at tage den kamp, siger hun.
