KOLDING

-

09:04 - 19. november

Kristian Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia, reagerer med bekymring på EWIIs beslutning om at udfase brugen af biomasse til opvarmning senest i 2038. Drejer, der har spillet en central rolle i Trekantområdets grønne omstilling og blandt andet været formand for CCUS-arbejdsgruppen under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, mener, at beslutningen er for ensidig og kan få alvorlige konsekvenser for både erhvervslivet og de grønne ambitioner i regionen.

Flere års arbejde med møder, strategier, udvikling og fremtidige muligheder risikerer at gå tabt, hvis EWIIs soloudmelding med Lars Bonderup Bjørn i spidsen gennemføres, mener Kristian Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia.

– Jeg bliver nervøs for, om EWIIs bestyrelse er klar over de store konsekvenser, Lars Bonderup Bjørns ideer vil få for vores samlede energi- og grønne indsatser, siger Kristian Drejer. Ifølge ham risikerer beslutningen at underminere den flerstrengede strategi, som Trekantområdet har arbejdet på i årevis.

– Når jeg læser EWIIs oplæg, ser jeg mest en strategi, der tilgodeser EWII selv, frem for det samlede billede i Trekantområdet.

Trekantområdet har opbygget en stærk position som nationalt centrum for den grønne omstilling. Projekter som CO2-huben Net Zero, samarbejdet med Crossbridge Energy og bidraget fra TVIS til fjernvarmeforsyningen er ifølge Drejer eksempler på, hvordan flere aktører sammen kan skabe helhedsorienterede løsninger.

– Vi har arbejdet massivt for at etablere en mange-strenget satsning, der inddrager både industrien og energisektoren. EWIIs forslag går stik imod denne strategi og kan have store konsekvenser, siger han.

Drejer advarer også om de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser, hvis EWIIs beslutning føres ud i livet.

– Vi står til at miste tusindvis af arbejdspladser i området. Det gælder både produktionsjob og højt specialiserede vidensarbejdspladser, som ellers ville blive en del af vores grønne vækstdagsorden. Samtidig vil det sætte vores position som national frontløber på spil.

Han påpeger, at biomasse stadig spiller en vigtig rolle i energiforsyningen, og at en beslutning om at udfase den kræver grundig planlægning og alternativer, der er både økonomisk og teknisk bæredygtige.

– Vi følger lige nu EU’s og Danmarks retningslinjer for, hvad der betragtes som bæredygtigt. Det giver mening at bygge videre på den ramme og samtidig arbejde langsigtet med teknologier som CCS og CCU. EWIIs beslutning kommer på et meget uheldigt tidspunkt og fremstår som en solo-melding uden tanke på helheden, siger Drejer.

Han fremhæver også, at den flerstrengede strategi i Trekantområdet er bygget på et tæt samarbejde mellem aktører og tager højde for at udnytte synergier på tværs af sektorer.

– Vi har arbejdet strategisk med at forbinde biomasse, overskudsvarme og CO2-lagring i et kredsløb, der gør os i stand til at levere grøn energi på en stabil og konkurrencedygtig måde. At fjerne biomasse fra ligningen vil skabe store huller i den strategi og svække vores indsats, forklarer han.

Drejer understreger også betydningen af en balanceret tilgang til energikilder.

– Det er for snævert at lægge al fokus på én løsning. Vi har brug for en flerstrenget strategi, der inkluderer flere energikilder og teknologier. Jeg siger ikke, at biomasse er svaret på alt, men det er en del af svaret. At fjerne den uden at have klare alternativer på plads er kortsigtet og risikabelt, siger han.

Kristian Drejer opfordrer bestyrelsen til at overveje de vidtrækkende konsekvenser, som beslutningen kan få for både den lokale og nationale grønne omstilling. Ifølge Drejer risikerer udmeldingen at undergrave årtiers arbejde med at skabe arbejdspladser, styrke uddannelser og sikre Trekantområdets position som frontløber inden for bæredygtig energ

– Jeg håber, at bestyrelsen vil sætte sig ind i de vidtrækkende konsekvenser, deres udmelding kan få. Det handler ikke bare om én virksomheds strategi, men om arbejdspladser, uddannelse og hele regionens position i den grønne omstilling. Vi har brug for løsninger, der arbejder for Danmark, ikke kun for EWII.

Læs også

EWII-direktør svarer på kritik af biomasseudfasning

EWII-direktør svarer på kritik af biomasseudfasning

Af

-

23:34 - 18. november

Energikoncernen EWII’s beslutning om at udfase biomasse som energikilde senest i 2038 har vakt bekymring og kritik i Fredericia. Både Jørgen Nielsen, direktør for TVIS, og Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Fredericia Byråds Klima-, Energi- og Miljøudvalg, har udtrykt deres skepsis overfor beslutningen i Fredericia AVISEN. Nu svarer EWIIs administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn på kritikken.

– I Fredericia AVISEN kunne man den 18. november 2024 læse en række bekymringer fra Jørgen Nielsen, direktør for TVIS, i forbindelse med EWIIs beslutning om at stoppe brugen af biomasse til opvarmningsformål senest i 2038. Samme dag bragte avisen også et indlæg fra Tommy Rachlitz, medlem af byrådet i Fredericia, som mener, at EWIIs beslutning handler om, at jeg vil forherlige mig selv og ikke forstår de vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv, indleder Lars Bonderup Bjørn.

“Vi skal nok finde en løsning”

Bonderup Bjørn adresserer først bekymringerne fra TVIS’ direktør, Jørgen Nielsen.

– Jeg kan berolige både læserne og Jørgen Nielsen med, at der findes andre steder i Danmark og rigtigt mange steder i resten af verden, hvor man klarer sin opvarmning uden brug af biomasse. Jeg er helt rolig ved, at vi nok skal finde en løsning, der er langt mere klima- og biodiversitetsvenlig og kender da også allerede til en del andre løsninger. Med CO2-afgifter på vej ind i vores økonomiske regulering er der da også betydelig risiko for, at biomassen bliver dyrere i løbet af de kommende år. Vi er forpligtede til at søge de billigst mulige grønne løsninger til kunderne. Det gør vi med glæde.

Skarp replik til byrådsmedlem

EWII-direktøren retter herefter skytset mod Tommy Rachlitz Nielsen, der har beskyldt ham for selvforherligelse og manglende forståelse for beslutningens konsekvenser.

– Til Tommy Rachlitz Nielsen vil jeg sige tak for påstanden om selvforherligelse. Det er vist et argument, man bruger, når man ikke har nogen argumenter. At vores udmelding vil få vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv tvivler jeg på, men selv om det skulle være tilfældet, så er jeg knusende rolig ved det. Klimakatastrofen er her, og den tager jeg alvorligt. Med al den selvforherligelse jeg er tildelt af Tommy Rachlitz har jeg sat mig ganske godt ind i den. Og jeg kan kende forskel på det, man måler i en statistik, og det, man faktisk udleder af CO2. Det vil jeg også anbefale Tommy Rachlitz at sætte sig ind i.

Klimakampen vejer tungere

Med sit svar understreger Lars Bonderup Bjørn, at EWIIs beslutning er truffet ud fra et klart klimamandat og hensynet til at finde mere bæredygtige løsninger for fremtiden. Han fastholder, at biomasse på længere sigt ikke er en holdbar løsning og opfordrer kritikerne til at rette fokus mod konkrete og bæredygtige alternativer.

Fredericia AVISEN følger fortsat sagen tæt, da den har vidtrækkende konsekvenser for lokale aktører som TVIS, Ørsted, Crossbridge Energy med flere, samt for den grønne omstilling i området.

Læs også:

Det trækker tæppet væk under den grønne omstilling i Fredericia

Danmark er klar til kvartfinalen

Af

-

23:18 - 18. november

På det intime stadion i Leskovac udspillede sig en aften fyldt med nerve og intensitet, da Danmark sikrede sig avancement til Nations League-kvartfinalerne med et målløst opgør mod Serbien.

Danmark kom bedst fra start og kontrollerede de første minutter, men herefter tog kampen en dramatisk drejning. Serbien satte massivt pres på og jagtede det vigtige mål, mens Kasper Schmeichel blev kampens helt i denne fase. Med en række flotte redninger holdt han Danmark inde i kampen, mens det danske forsvar flere gange virkede presset og usikkert.

I første halvleg var det serbisk dominans, der prægede spillet. Gang på gang bankede hjemmeholdet bolden ind i det danske straffesparksfelt, men enten greb Schmeichel ind med sikre aktioner, eller også blev bolden sendt langt over mål. Den danske defensiv stod stærkt trods det konstante pres, og Schmeichel viste sin klasse, da han med en fremragende redning afviste et skarpt forsøg fra Dusan Vlahovic.

På den anden side af banen var Danmark tæt på at tage føringen, da Mikkel Damsgaard var millimeter fra at bryde sin måltørke siden EM-semifinalen i 2021. Hans forsøg blev dog afværget på målstregen, og kort efter måtte Serbiens målmand, Dorde Petrovic, strække sig til det yderste for at afværge Yussuf Poulsens skud, som resulterede i et hjørnespark.

Trods det massive serbiske pres holdt landstræner Brian Riemer fast i sin startopstilling efter pausen. Dog blev han otte minutter inde i anden halvleg tvunget til en ændring, da Yussuf Poulsen måtte udgå med en skade. Indskiftede Christian Nørgaard bidrog med ro og stabilitet i en kamp, hvor midtbanens balance flere gange var udfordret.

Serbien fortsatte med at dominere offensivt og søgte det afgørende mål, mens Danmark havde svært ved at skabe større chancer i den anden ende. Enkelte kontramuligheder opstod, men det danske angreb formåede ikke at udnytte dem. Intensiteten på banen forblev høj, og begge hold kæmpede indædt i den kolde aftenluft.

I kampens døende minutter kulminerede frustrationerne for Serbiens Strahinja Pavlovic, der med en klodset aktion trak et direkte rødt kort. Den hændelse gav Danmark det sidste momentum til at modstå serbernes pres og sikre det ene point, der sendte dem videre.

Kampen blev et udtryk for dansk modstandskraft og solid defensiv, selv under hårdt pres fra et stærkt serbisk mandskab. Med denne indsats er Danmark nu klar til Nations League-kvartfinalerne, hvor modstanden kun bliver sværere. Samtidig har landsholdet sikret sig status i Nations League A-rækken og en topseedning til den kommende VM-kvalifikation.

Tyve og røvere lever det gode liv

Af

-

20:03 - 18. november

Tyv tror, hver mand stjæler, sagde man engang. Men langt de fleste mennesker kunne aldrig drømme om at stjæle, slet ikke bryde ind i andre folks hjem for at rage ting til sig for ussel mammon. Alligevel er der forbløffende mange indbrud – og en tilsvarende ringe moral hos myndighederne, når det kommer til at gøre noget ved problemet.

Det er jo aldeles ulovligt. Straffeloven er klar og tydelig: Man må ikke bryde ind i folks hjem, stjæle eller røve. Det er en af de paragraffer, alle kan forstå – selv tyvene. Problemet er, at de er bedøvende ligeglade. For nogle år siden kunne vi bringe en historie fra døgnrapporten om en indbrudstyv, der var så magelig, at han tog sig tid til at smøre en mad, mens han røvede en families hjem. I et andet eksempel blev en beboer angrebet med en stegepande. Disse usle mennesker røver gerne dit hjem midt om eftermiddagen, især i den mørke tid, hvor de kan luske rundt med deres tyvekoster.

Skulle de blive taget af politiet, er konsekvenserne åbenbart til at overse. For udenlandske banditter er det danske system et ferieparadis – et tag-selv-bord, flittigt betalt af borgerne via forsikringsselskabernes præmier. Men er det virkelig godt nok? Hvorfor vil politikerne ikke prioritere politiets midler til dette område? Det er velkendt, at politiet ikke har den fornødne tid til at gøre det, de gerne vil. Mange indbrudsofre oplever, at det, de troede var alvorligt, blot betragtes som en bagatel. Politiet trækker på skuldrene.

Hver eneste dag kan vi bringe rapporter om indbrud rundt omkring i regionen. Vi har tillid til, at politiet gør deres bedste, men det er tydeligt, at de ikke får de nødvendige ressourcer. Hele politireformen med nedlæggelsen af det lokale politi har vist sig at være en kæmpe fiasko. Det er på høje tid at erkende dette. Vi skal gentænke hele indsatsen. De mange eksempler på arrogante tyve og røvere, der håner de retskafne borgere, er i sidste ende med til at skabe et utrygt samfund.

Hvis man kan smadre døre og vinduer og rende rundt i folks hjem uden at frygte konsekvenserne, er vi til grin som samfund. I USA er risikoen for at blive skudt af en beboer høj. Det kan virke afskrækkende. Så vidt kommer vi forhåbentlig ikke i Danmark. Men det er et pejlemærke for, hvordan et samfund udvikler sig, hvis man ikke gør en aktiv indsats for at indfange banditter. Og det handler især om at der er prioritering og ressourcer.

Familier kan opleve store konsekvenser af et indbrud. Utryghed og angst trænger sig på, og mange mister personlige ejendele, der ofte har stor affektionsværdi. Samtidig griner tyvene hele vejen til retten. Det handler ikke kun om straf, men om, at der skal være en reel risiko for at blive fanget. I dag ved tyvene godt, at de har stort spillerum. Borgerne tager selv initiativ med overvågningskameraer og sikkerhedsudstyr, mens alarmselskaber profiterer på situationen. Problemet er, at området reelt er overladt til privat initiativ, mens politiet, travlere end nogensinde, må køre rundt med lommelygter og begrænsede ressourcer.

Dette er ikke en kritik af politifolkene. Hvis de havde ressourcerne, ville de med glæde fange hver eneste tyv, der opererer i villakvartererne. Nej, kritikken skal rettes mod de beslutningstagere, der har pålagt politiet så dårlige arbejdsvilkår. Uanset hvad man måtte påstå, har det stor betydning, at politiet er talstærkt til stede i hverdagen. Det kræver flere patruljer, og det kræver, at man afslutter den centralisering, der har efterladt byer som Fredericia afhængige af stationer i andre byer som Kolding.

Der er mange sager fra døgnrapporten, der aldrig bliver opklaret, og det er dybt beklageligt. Det sender et forkert signal til de arrogante forbrydere, der ubekymret bryder ind i andres hjem – nogle endda så frimodige, at de smører sig en ostemad undervejs. Intet ville være bedre end at se dem blive kørt væk i et salatfad, velvidende at de står til flere års fængsel som en tydelig påmindelse om, at de har krænket andres ret til tryghed og privatliv.

Det bør være slut med, at tyve og røvere kan leve det gode liv uden konsekvenser.

Lillebælt kan få nyt liv med grøn trepart

Af

Thea Dyhrberg

-

19:50 - 18. november

På et pressemøde klokken 10.15 i dag præsenterede Ministeriet for Grøn Trepart den nye grønne trepartsaftale. Aftalen, som er blevet betegnet som den største af sin art i Danmark i 100 år, vil eftersigende føre til store ændringer for klimaet, naturen og landbruget. Med bred politisk opbakning fra regeringen og en række partier skal aftalen sikre en grønnere fremtid og samtidig tilgodese udfordringerne i Danmarks landskaber og vandmiljøer – herunder også Lillebælt.

Mindre landbrug og mere natur

En af aftalens helt centrale elementer er en omfattende omlægning af landbrugsarealer. Hele 400.000 hektar jord – svarende til arealet af Fyn og Bornholm – skal tages ud af intensiv dyrkning og i stedet omdannes til skov, vådområder og lysåbne naturområder. Lokale grønne treparter og kystvandråd bliver oprettet for at sikre, at omlægningen sker i tæt samarbejde med kommunerne og lokale organisationer. Den decentrale tilgang skal sikre, at initiativerne bliver forankret lokalt og tilpasses de specifikke behov i hvert område.

For vandmiljøet betyder det blandt andet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons årligt. Det vil komme sårbare områder som Lillebælt til gavn, hvor der længe har været problemer med iltsvind og dårlig biodiversitet.

CO2-afgift på landbruget

Danmark bliver med aftalen det første land i verden til at pålægge landbruget en CO₂-afgift. Afgiften, der træder i kraft i 2030, starter på 300 kroner per ton udledt CO₂ og stiger gradvist til 750 kroner i 2035.

Det skal presse landbruget til at reducere drivhusgasudledninger og samtidig fremme de i stedet mere bæredygtige produktionsformer. Det vil også betyde færre husdyr og mindre brug af gødning.

Analysen “Arealomlægningens og markreguleringens effekter på landbrugsarealet og husdyrproduktionen”, udarbejdet af CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening, estimerer, at fuld implementering af Aftale om et Grønt Danmark kan medføre en nedgang i produktionsomfanget svarende til ca. 170.000 hektar landbrugsjord og ca. 220.000 dyreenheder i de 14 analyserede vandoplande.

Store ambitioner kræver store investeringer

Den grønne trepartsaftale indebærer en samlet investering på omkring 43 milliarder kroner. Danmarks Grønne Arealfond er central i finansieringen med en ramme på 40 milliarder kroner, som skal bruges til skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og strategiske jordopkøb. Derudover bidrager Novo Nordisk Fonden med op til 10 milliarder kroner over de næste 10 år til genopretning af naturområder og bæredygtige løsninger.

Der afsættes heriblandt 80 millioner kroner til genopretning af havmiljøet i de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhævede dette som en vigtig prioritet i aftalen:

– Og til havs afsætter vi 80 mio. kr. til de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, sagde han blandt andet til Ritzau.

Hvortil Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund understregede partiets indsats i forhandlingerne:

– For det andet har LA sikret 80 millioner kr. til genopretning af havmiljøet i de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

En særlig tilskudsordning til biokulproduktion afsætter yderligere 10 milliarder kroner frem mod 2045. Aftalen er også delvist finansieret gennem salg af CO₂-kvoter, som tidligere var planlagt til annullering. Dette har dog skabt debat, da det tillader udledninger i andre lande.

Betydning for Lillebælt og lokalområderne

Områder som Lillebælt, der er hårdt ramt af kvælstofudledning fra landbruget, forventes at opleve konkrete forbedringer med den grønne trepartsaftale. Aftalen har som mål at reducere kvælstofudledningen med 13.780 tons årligt gennem mindre gødning på markerne og udtagning af lavbundsjorder. Dette vil give iltsvindstruede fjorde som Lillebælt en bedre chance for at komme sig og styrke biodiversiteten, som længe har været under pres.

Samtidig inkluderer aftalen midler til genopretning af tabte marine naturtyper som stenrev og vådområder, hvilket vil forbedre levevilkårene for fisk og andre marine arter.

Naturpark Lillebælt har tidligere appelleret til ministeren for Grøn Trepart om at lytte til forskere og føre en ambitiøs indsats for at forbedre havmiljøet i området.

En historisk opgave venter

Ministeriet for Grøn Trepart, ledet af Jeppe Bruus, skal koordinere implementeringen, der indebærer tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og landbruget.

Ifølge aftalen skal landmænd i de mest belastede områder omlægge deres produktion til vådområder eller skov. Hvis dette ikke sker frivilligt, kan staten anvende regulering og i sidste ende ekspropriation for at sikre målene.

Det trækker tæppet væk under den grønne omstilling i Fredericia

Af

-

16:20 - 18. november

EWIIs udmelding om at udfase biomasse inden 2038 har skabt røre i Fredericia. Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget og gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Fredericia Byråd, udtrykker dyb skuffelse og bekymring over konsekvenserne af beslutningen. Han frygter, at det vil få alvorlige følger for både den grønne omstilling og arbejdspladser i Fredericia.

“Dybt skuffet over EWIIs udmelding”

Tommy Rachlitz Nielsen lægger ikke skjul på sin frustration over energiselskabets udmelding, som han mener går imod nationale og internationale klimaaftaler.

– Jeg er selvfølgelig dybt skuffet over, at EWII i den grad melder ud, at de er uenige med alt, hvad den danske stat og EU har besluttet omkring biogen-CO2. Biomasse er en del af Paris-aftalen og en vigtig brik i at nå klimamålene for 2030. Det virker helt uforståeligt, siger han.

EWII har argumenteret for, at biomassebaseret energiproduktion bidrager til CO2-udledning og har kaldt metoden for “statistisk fifleri”. Dette synspunkt møder modstand fra flere fronter, og Tommy Rachlitz Nielsen er ikke enig i EWIIs analyse.

Konsekvenser for Fredericias grønne strategi

Som formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia har Tommy Rachlitz Nielsen været med til at forme kommunens ambitiøse strategi for grøn omstilling. Han ser EWIIs beslutning som en alvorlig trussel mod de synergier, kommunen har skabt mellem lokale aktører som Crossbridge Energy og Ørsteds biomassefyrede Skærbækværk.

– Vi har arbejdet strategisk med at forbinde de mange muligheder, vi har i Fredericia, herunder brugen af biogen-CO2 fra Skærbækværket til fremstilling af grønne brændstoffer hos Crossbridge Energy. Jo flere ingredienser, der fjernes fra ligningen, jo sværere bliver det at komme i mål med den grønne omstilling, forklarer han.

Frygt for tab af arbejdspladser og fremtidige investeringer

Udover de klimamæssige konsekvenser ser Rachlitz Nielsen også potentielle økonomiske tab for Fredericia, hvis EWIIs udmelding gennemføres.

– Den grønne omstilling skal skabe arbejdspladser i Fredericia, og vi satser på, at mange af dem bliver vidensarbejdspladser. Hvis vi ikke kan fastholde og udbygge synergierne mellem aktører som Crossbridge Energy og Skærbækværket, så mister vi ikke bare fremtidige arbejdspladser, men også investeringer i den grønne omstilling, siger han.

Søger dialog for at redde synergierne

Selvom han ikke ønsker at gå i detaljer om sine samtaler med nøgleaktører, bekræfter Tommy Rachlitz Nielsen, at han har taget initiativ til dialog for at finde en løsning.

– Jeg drøfter naturligvis sagen med relevante parter i håb om at finde en løsning, der kan fastholde de synergier, vi har arbejdet så hårdt for at skabe i Fredericia. Det er afgørende for vores grønne strategi og for vores fremtid som førende inden for grøn omstilling, siger han.

Med EWIIs udmelding på bordet står Fredericia i en udfordrende position, hvor fremtiden for både grønne energisatsninger og lokale arbejdspladser afhænger af en balanceret løsning. For Tommy Rachlitz Nielsen er det tydeligt, at Fredericia ikke kan klare denne kamp alene, derfor håber han også, at EWII trækker sin udmeldning tilbage.

Læs også

EWII går til kamp mod Danmarks biomasseforbrug

Flotte udmærkelser til danske dommere

Af

-

14:23 - 18. november

Danmark har fået to nye IHF-dommerpar, og samtidig er et dansk dommerpar udpeget til at fløjte ved VM i herrehåndbold til januar.

Efter flotte præstationer ved blandt andet U20-VM for kvinder er Jacob Jæger Pagh og Kalle Thygesen blevet optaget som dommerpar under Det Internationale Håndboldforbund, IHF.

Tilbage i august opnåede Josefine Kusk Jensen og Line Hesseldal Hansen samme anerkendelse, og dermed er Danmark nu oppe på tre dommerpar, der kan dømme turneringer under IHF – herunder senior- og ungdoms-VM og VM for klubhold.

Det tredje og sidste par er Mads Hansen og Jesper Madsen, der netop er blevet udpeget til at passe fløjterne ved VM i herrehåndbold til januar, der som bekendt afvikles i Danmark samt Norge og Kroatien.

Derudover har IHF udpeget tre danske delegerede til VM i form af Per Olesen, Jørn Møller Nielsen og Martin Gjeding.

Trafikbump fjernes i Skolegade

Af

-

14:21 - 18. november

Forsøget med trafikbump i Kolding midtby ændres en lille smule. I slutningen af denne uge fjernes bumpene i Skolegade, mens de trafikale forhindringer og de grønne elementer i Bredgade bliver stående.

Bumpene og de grønne elementer blev sat op midt på sommeren som et midlertidigt trafikforsøg i den historiske bykerne. Målet er at teste, om det er muligt at reducere den gennemkørende biltrafik i de smalle gader og samtidig skabe en mere hyggelig og attraktiv midtby, som folk har lyst til at besøge og færdes i.

– Planen var at stoppe ved årsskiftet, men før vi laver vores endelige evaluering, kunne vi godt tænke os at se, hvad det betyder for trafikken gennem den vestlige del af midtbyen, hvis vi fjerner bumpene fra Skolegade, men bibeholder fartdæmperne og de grønne elementer i Bredgade, oplyser anlægs- og driftschef Mads Astrup, Kolding Kommune.

Kommunens trafikplanlæggere har samlet data og talt med borgere om deres oplevelse af forsøget indtil nu. Men der bliver først lavet en samlet evaluering til politikerne, når eksperterne har undersøgt, hvordan trafikken fordeler sig i midtbyen, når der kun er fartdæmpere med trafikbump og grønne elementer i Bredgade.

Dansk skæbnekamp mod Serbien

Af

-

11:23 - 18. november