KRIMI. En 48-årig mand er blevet sigtet for hærværk efter en episode i en dagligvarebutik i Kolding.
Tirsdag eftermiddag klokken 14.49 rykkede politiet ud til Føtex i Helligkorsgade, hvor manden havde knust spiritusflasker for i alt 556 kroner. Ifølge politiet erkendte manden forholdet på stedet.
Der er ikke oplyst noget om baggrunden for hændelsen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 24.3 kl. 9.00 af vagtchef Kasper Christensen.
KRIMI. Et indbrud på Vejlevej i Kolding har ført til tyveri af designlamper til en værdi af omkring 16.000 kroner.
Gerningspersonen er kommet ind i boligen ved at bryde et stuevindue op. Herfra er der stjålet en Louis Poulsen lysekrone samt en PH-lampe.
Indbruddet er sket tirsdag omkring klokken 17.45.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 24.3 kl. 9.00 af vagtchef Kasper Christensen.
KRIMI. Et indbrud i Kolding tirsdag aften har kostet en beboer en ældre knallert og en styrthjelm.
På Christian 4 Vej er et bryggersvindue blevet fjernet for at skaffe adgang til boligen. Her er der stjålet en rød Puch Maxi fra 1983 samt en orange styrthjelm.
Indbruddet er sket omkring klokken 18.50, og politiet er interesseret i at høre fra borgere, der kan have set knallerten eller fået tilbudt den.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 24.3 kl. 9.00 af vagtchef Kasper Christensen.
Der er en stemning, man møder i disse dage, når man taler med folk i Fredericia, i Vejle, i Middelfart og alle de andre byer, vi dækker. En stemning, der ikke er ligegyldighed, men som minder om det. Folk stemmer. De fleste gør. Men begejstringen er ikke der.
Det er svært at bebrejde dem.
Valgkampen varede 26 dage. Den burde have været nok. I stedet kom den til at handle om fødevarechecks, benzinpriser og klasseloft på 14 elever. Alle tre dele er legitime politiske spørgsmål. Ingen af dem er en vision for Danmark. Der var øjeblikke, hvor man savnede den store fortælling, det samlende billede af, hvad vi vil med dette land de næste fire år. Det kom aldrig rigtig.
Overbudspolitikken er ikke ny. Men den er blevet mere åbenlys. Og vælgerne har lagt mærke til det. Der er en udbredt fornemmelse i befolkningen af, at det ikke gør den store forskel, hvem der sidder på magten. At butikken drives videre. At embedsværket arbejder, uanset hvilken farve der er på statsministerkontorets dør. Det er ikke en dum observation. Det er til dels sandt. Men det er en farlig slutning at drage, fordi retningen alligevel betyder noget, selv når tempoet er det samme.
Og så er der det, som dette valg vil blive husket for, uanset hvad der sker i aften. Socialdemokratiet og Venstre, de to partier der i generationer har defineret dansk politik, går begge ind til valgdagen historisk svækkede. Socialdemokratiet på 20 til 23 procent. Venstre på under ti. Det er tal, der ville have fået en hel politisk generation til at falde ned fra stolene for blot ti år siden.
Og dog er forklaringen ikke svær at finde. Begge partier er blevet slanket indefra. Inger Støjberg tog sin del af Venstres vælgere med sig, da hun grundlagde Danmarksdemokraterne. Lars Løkke tog en anden del, da han efter formandsopgøret dannede Moderaterne. Det, der engang var et stort folkeparti, er i dag et midterparti, der kæmper for at definere sin egen relevans.
Det har kostet. Og det kan man se i dag.
Blå blok betaler prisen for aldrig at have løst det problem. Troels Lund Poulsen meldte sig som statsministerkandidat i valgets første dage og uden den overbevisning, der smitter. Han er ikke blevet troet på som kommende statsminister af de målinger, der er kommet siden. Det er et alvorligt handicap på en valgdag, hvor vælgerne skal overbevises om, at der er noget at stemme hen imod, ikke bare noget at stemme imod.
Alt det til trods. Stem.
Ikke fordi det er en borgerpligt i juridisk forstand. Men fordi det er den eneste dag, hvor den enkelte borger vejer præcis det samme som alle andre. Ingen penge, ingen forbindelser, ingen titel giver et ekstra kryds. Den lighed findes ikke mange steder i samfundet. Den findes her.
Valgdagen er ikke en slutning. Den er et udgangspunkt. Det er i dag, vi beslutter, hvorfra de næste fire år begynder.
POLITIK. YouGov offentliggør i dag sin endelige prognose forud for folketingsvalget, og billedet er klart: det bliver tæt. Rød blok har en svag føring med 85 mandater og 48,4 procent af stemmerne mod blå bloks 79 mandater, men ingen af blokkene kan opnå flertal uden støtte fra Moderaterne.
Prognosen bygger på interviews med 4.444 danskere gennemført mellem den 5. og 23. marts 2026.
Socialdemokratiet er på kurs mod at blive det største parti med 20,4 procent og 36 mandater. SF ser ud til at følge tæt efter med 13,9 procent og 24 mandater, en fremgang på hele 9 siden sidste valg. I blå blok er det et tæt løb: Dansk Folkeparti og Liberal Alliance begge på 9,9 og 9,6 procent med 17 mandater hver, mens Venstre følger på 9,3 procent og 16 mandater.
Det Konservative Folkeparti står til 8,3 procent og 14 mandater, Enhedslisten til 7,2 procent og 13 mandater, Moderaterne til 6,4 procent og 11 mandater, Danmarksdemokraterne til 6,3 procent og 11 mandater, Radikale Venstre til 4,6 procent og 8 mandater, Alternativet til 2,4 procent og 4 mandater og Borgernes Parti til 2,0 procent og 4 mandater. Borgernes Parti ligger dog inden for modellens usikkerhed, og det er ikke givet, at partiet kommer i Folketinget.
Dansk Folkeparti er valgkampens største enkelthistorie i blå blok med en fremgang fra 5 til 17 mandater. I rød blok er SF den store vinder med en fremgang på 9 mandater. Den nuværende SVM-regering vurderes som meget usandsynlig til at genvinde et flertal, og uanset hvad valgnatten bringer, peger alt på, at Moderaterne igen bliver det parti, alle ringer til.
YouGovs model er en såkaldt Looped Stratified Simulation, der simulerer valget under tusindvis af forskellige antagelser og samler resultaterne i sandsynlighedsfordelinger med både centrale estimater og øvre og nedre grænser.
Der er mandag eftermiddag indstillet togtrafik mellem Fredericia og Vejle som følge af politiets arbejde på strækningen. Det oplyser DSB.
Ifølge DSB kan der i øjeblikket ikke køre tog mellem de to byer, og der arbejdes på at indsætte togbusser. Det er dog endnu ikke bekræftet, hvornår busserne vil være klar til drift.
Når togbusserne indsættes, vil de i første omgang køre direkte mellem Fredericia og Vejle uden stop undervejs. Passagerer, der skal til eller fra Børkop og Brejning, opfordres derfor til at benytte den lokale buslinje 204.
DSB anbefaler desuden, at rejsende tjekker Rejseplanen, inden de tager afsted, da situationen kan ændre sig løbende.
Samtidig gør DSB opmærksom på, at deres rejsetidsgaranti gælder, hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket. I så fald kan der søges kompensation for billetten. Har man en pladsbillet til et tog, man ikke kan nå på grund af forsinkelsen, refunderes denne uden gebyr.
Rejsende med Orange- eller Orange Fri-billetter kan benytte den foregående eller efterfølgende afgang, mens kunder med Rejsekort kan kontakte kundecenteret, hvis forsinkelsen medfører en dyrere rejse.
Når togbusserne er i drift, vil de holde ved Fredericia Banegårdsvej modsat forhallen, ved stationerne i Børkop og Brejning samt i Vejle på Danmarksgade modsat forhallen.
DSB oplyser ikke, hvor længe forstyrrelserne forventes at vare.
Efter en intens valgkamp med kilometer på tælleren og møder i hele Syd- og Sønderjylland er Karsten Byrgesen fra Borgernes Parti klar til folketingsvalget den 24. marts.
Kandidaten beskriver selv valgkampen som både hektisk og positiv.
»Jeg har været ude til 15 debatmøder og kørt rundt i et meget stort område – fra Varde over Billund til Vejle og helt ned til grænsen. Det er blevet til rigtig mange kilometer, men det har været en god valgkamp,« siger han.
Undervejs har han mødt både nysgerrighed og opbakning fra vælgerne.
»Der er mange, der gerne vil snakke og høre, hvad vi står for. Og så er der også nogen, der efterlyser, at vi kommer ud til deres landsby og sætter plakater op. Det har været en rigtig god indgang til dialog,« siger han.
Særligt hans mange opslag fra små byer og landsbyer på sociale medier har fået opmærksomhed – og ifølge ham selv været med til at skabe kontakt til vælgerne.
Politisk går Karsten Byrgesen til valg på et opgør med det, han kalder overdreven styring fra Christiansborg.
»Der er alt for meget regulering og kontrol. Vi skal have langt mere frihed og tillid – også til skolerne, som selv skal have lov til at bestemme, hvordan de fungerer,« siger han.
Han retter også kritik mod den stigende pensionsalder.
»Vi diskuterer, at børn født i 2009 skal arbejde til de er 73 år. Det er skrupskørt. Vi aner ikke, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om 50 år,« siger han og peger blandt andet på kunstig intelligens som en faktor, der kan ændre arbejdsmarkedet markant.
Samtidig vil han forbedre vilkårene for pensionister – blandt andet gennem ændringer i skattesystemet.
»I stedet for tilfældige checks fra staten skal vi hæve bundfradraget, så pensionisterne får flere penge mellem hænderne,« siger han.
Lokalt fylder Fredericia fortsat meget for kandidaten, som også ved kommunalvalget opnåede et stærkt personligt resultat.
»Fredericia betyder utrolig meget for mig, og jeg ved, at jeg betyder meget for mange fredericianere,« siger han.
Han peger blandt andet på miljø og trafik som centrale lokale emner – herunder modstand mod en ny parallelforbindelse ved Lillebælt.
»Vi har rigeligt med støj, røg og forurening i Fredericia. Det skal vi have mindre af,« siger han.
Også havnen og skibstrafikken bør ifølge ham reguleres hårdere.
»Gamle skibe, der oser og forurener, skal ikke have lov til at anløbe. Det er noget, vi skal løse på Christiansborg,« siger han.
Derudover fremhæver han psykiatrien som et overset område.
»Det er uacceptabelt, at børn og familier skal vente i årevis på hjælp. Vi har brug for en helt ny plan og flere psykiatriske sygehuse,« siger han.
Overordnet er målet klart, hvis han bliver valgt.
»Danskerne skal være både rigere og friere. Vi betaler for meget i skat, og staten skal blande sig mindre i vores liv,« siger Karsten Byrgesen.
Med få timer til folketingsvalget den 24. marts retter Dansk Folkepartis kandidat Sune Nørgaard Jakobsen en skarp kritik mod håndteringen af børne- og familiesager – både lokalt og nationalt.
Baggrunden er blandt andet en ny undersøgelse af familieafdelingen, som ifølge kandidaten tegner et bekymrende billede.
»Jeg synes, det er bekymrende, at der er manglende opfølgning på klager, lange sagsbehandlingstider og dårlig dokumentation. Og så er der alt for mange skift af sagsbehandlere,« siger han.
Han peger også på manglende sammenhæng i systemet – blandt andet i overgangen fra barn til voksen – som et centralt problem.
»Der mangler koordinering, og det betyder, at der bliver truffet afgørelser på et ufuldstændigt grundlag,« siger han.
Ifølge Sune Nørgaard Jakobsen kan konsekvenserne være alvorlige for de familier, det handler om.
»Det er fuldstændig utilstedeligt. Det handler jo om børn og deres trivsel og fremtid – og familiernes liv. Hvis man anbringer et barn, så risikerer man også at sende det ud i social armod, kriminalitet eller misbrug,« siger han og henviser til, at anbragte børn statistisk har større risiko for mistrivsel senere i livet.
Han mener, at der i alt for mange år har været for lidt fokus på forebyggelse.
»Anbringelse skal være den sidste løsning. Familierne har brug for hjælp og støtte – ikke at man griber til den hårdeste sanktion som det første,« siger han.
Kandidaten peger samtidig på, at problemerne ikke kun gælder Fredericia.
»Fredericia er ikke en enlig svale. Vi ser de samme møgsager rundt omkring i kommunerne,« siger han.
Hvis han bliver valgt ind i Folketinget, vil han arbejde for at skabe et bedre overblik over området og sikre, at lovgivningen bliver overholdt.
»Det første er at få klarlagt, hvad der foregår. Og så skal vi have sikret, at reglerne bliver fulgt. For det bliver de ikke i dag,« siger han.
Som et konkret politisk forslag peger han på behovet for en ny instans.
»Dansk Folkeparti vil gerne have indført en forvaltningsdomstol, så borgerne får en reel mulighed for at få prøvet deres sag,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.
For ham er målet klart: Et system, der i højere grad hjælper familierne – før problemerne vokser sig så store, at børn må fjernes fra deres hjem.
Der er både optimisme og en smule valgkampsslid i stemmen hos Venstres folketingskandidat Tobias Jørgensen, da han dagen før valget den 24. marts gør status over en intens og usædvanlig kort valgkamp.
Midt i plakater, paneldebatter og sociale medier har ét budskab stået klart for kandidaten: Trekantområdet mangler en stærkere stemme på Christiansborg.
»Det, jeg synes, vi mangler på Christiansborg, det er jo en, der taler vores lokalområdes sag. Altså en, der er områderepræsentant for hele Trekantområdet,« siger Tobias Jørgensen.
Han peger særligt på Fredericia og Kolding som områder, der efter hans opfattelse ikke har haft tilstrækkelig politisk gennemslagskraft på Christiansborg.
»Vi har ikke rigtig fået noget. Og derfor håber jeg, at jeg kan være garant for, at man binder Christiansborg tættere på vores byer,« siger han.
Valgkampen har været præget af et højt tempo. Ifølge kandidaten selv kom den først rigtigt i gang, efter at valget blev udskrevet med kort varsel.
»Valgkampen har været ekstremt intens den sidste halvanden uge. I starten var det lidt svært at finde ud af, hvad man skulle lave, fordi der ikke var så mange arrangementer endnu,« forklarer han.
Samtidig lægger han ikke skjul på, at timingen – kort efter en kommunalvalgkamp – har kunnet mærkes.
»Der er ingen tvivl om, at der sidder lidt metaltræthed i kroppen,« siger han, men tilføjer, at udsigten til et muligt valg giver ny energi.
Trods travlheden oplever Tobias Jørgensen opbakning blandt vælgerne.
»Det har stort set udelukkende været positive tilkendegivelser – både til debatter og på sociale medier,« siger han.
Personligt håber han især på et stærkt resultat i Kolding, hvor han denne gang er opstillet, men også i Fredericia, hvor han tidligere har stillet op.
»Jeg håber på at få stemmer fra så mange valgsteder som muligt, så jeg også kan få en del af Venstres listestemmer,« siger han.
Skulle valgaftenen ende med et mandat, har Tobias Jørgensen allerede en plan for, hvordan arbejdet skal begynde.
»Når jeg lige er landet, så vil jeg tage initiativ til et kaffemøde med borgmestrene og erhvervslivet i både Kolding og Fredericia for at få sat noget konkret i gang,« siger han.
Målet er klart: at styrke den politiske interessevaretagelse for området.
»Er der noget, vi har lidt under, så er det netop, at vi ikke har haft den der hårde politiske forankring på Christiansborg. Det ønsker jeg virkelig, at vi kan få gjort noget ved.«
Inden da venter dog først selve valgdagen – og måske en lille fejring.
»Hvis det lykkes, så tillader jeg mig nok at drikke mere end én øl,« siger Tobias Jørgensen med et grin.
REGIONEN. Sagen har sin rod i 2020, hvor Region Syddanmark blev anmeldt for to brud på GDPR-reglerne. Den ene sag endte mandag med en bøde på 500.000 kroner ved Vestre Landsret. Den anden sag resulterede i frifindelse.
Det bødegivende brud handler om en database med spørgeskemasvar brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Databasen indeholdt ikke CPR-numre, men oplysninger som navn og fødselsdato. Regionens egne undersøgelser har efterfølgende vist, at det kun var den borger, der anmeldte sårbarheden, som udnyttede den.
IT-direktør i Region Syddanmark Morten Lundgaard lægger ikke skjul på, at resultatet er en skuffelse. »Jeg ærgrer mig over, at vi taber den ene sag. Når vi ser på sammenlignelige sager i både det offentlige og det private, har de ofte medført kritik, men ikke noget bødeforlæg,« siger han.
Regionen understreger samtidig, at der siden 2020 er sat en række initiativer i værk for at forhindre lignende hændelser. Det drejer sig ifølge Morten Lundgaard om mere avancerede screeningsværktøjer, øget fokus på leverandører samt informationskampagner og undervisning af medarbejdere i informationssikkerhed. »Det er en ærgerlig sag, men vi tager dommen til efterretning. Men når det er sagt, så er menneskelige fejl bare enormt svære at gardere sig imod,« siger IT-direktøren.
Region Syddanmark vil nu nærlæse dommen og i samråd med regionens advokat overveje, om sagen skal ankes til Højesteret.
