En mand blev mandag anholdt to gange i løbet af samme dag i Kolding. Først blev han set luskende i en nabohave på Sjøgade, hvor han samlede brænde sammen fra flere haver. En nabo bemærkede mandens mistænkelige adfærd og anmeldte det til politiet.
Politiet anholdt manden kortvarigt for at sikre hans identitet og bad ham om ikke at luske rundt i private haver. Han blev løsladt efter 30 minutter.
Senere samme dag, kl. 23:48, blev manden fundet sovende i en privat grisestald på Svanemosevej. Han blev igen anholdt og tilbragte resten af natten på politistationen.
Ifølge politiet søgte manden ikke at begå indbrud, men havde blot manglet et sted at sove.
Den nyligt observerede pukkelhval, der blev spottet ved Dokk1 i Aarhus og senere i Lillebælt, giver os en unik mulighed for at dykke ned i hvalernes fascinerende verden. Med denne begivenhed i fokus har vi talt med den anerkendte hval-ekspert Carl Kinze, der har bidraget med sit ekspertise og indsigter i dette fænomen.
Pukkelhvalens ankomst til Lillebælt mandag formiddag er blevet det seneste samtaleemne blandt lokale og besøgende. De spektakulære observationer af den majestætiske hval har skabt en stor interesse og en følelse af begejstring i området. Både fastboende og turister strømmede til kystlinjen i håbet om at få et glimt af dette storslåede pattedyr.
– Det er især populært i Lillebælt, hvilket tyder på, at dette kan være en typisk rute de tager, begynder Kinze, idet han kommenterer på hvalens seneste bevægelser.
Han lægger også vægt på, at hvalen, ud fra dets udseende, tyder på at være et ungt individ.
– Muligvis et der endnu ikke har haft mange oplevelser i livet, siger han.
Den stigende forekomst af disse fantastiske dyr i danske farvande er noget, Kinze har bemærket og studeret.
– Bestanden af disse dyr er i vækst, og vi forventer, at deres naturlige udbredelsesområde gradvist vil spredes til nye områder, også i Danmark, forklarer Carl Kinze.
På trods af modstanden fra visse sider, anser han dette som et spændende fænomen, der fortjener opmærksomhed.
Kinze har gennem årene indsamlet data om hvaler fra Østersøen og andre danske farvande.
– Vores teori er, at de søger mod områder med mange farver, som de kan orientere sig ud fra, og som er nemme at se, siger han, mens han fremhæver Lillebælt som et særlig attraktivt område for hvaler.
Kinze påpeger dog, at vi ikke nødvendigvis skal bekymre os, når vi ser hvaler hyppigere.
– Det betyder ikke nødvendigvis, at de er syge. Tværtimod, det viser at de trives i vores farvande, siger han.
Hans forskerteam har gjort en stor indsats for at spore hvalernes bevægelser, både for unge og voksne individer.
– For at gøre dette, har vi brugt tydelige kendetegn og identifikationer for at kunne følge dem på deres ‘grand tour’, som jeg kalder det. De rejser fra det danske farvand, gennem Øresund og tilbage igen, i en rundrejse, forklarer han.
For at udvide vores forståelse for disse majestætiske dyr, opfordrer Kinze alle, der observerer hvaler, til at dele deres observationer og billeder.
– Det kan enten være via vores Facebook-gruppe, eller ved at sende os en e-mail. På den måde kan vi blive klogere på disse dyrs adfærd og bevægelser, opfordrer han.
Pukkelhvalen er en af de mest kendte hvalarter, der er kendt for sin imponerende størrelse og unikke adfærd. Voksne individer kan nå en længde på mellem 12 og 16 meter og veje op til 36 tons, med hunnerne generelt værende lidt større end hannerne. Pukkelhvalen er let at genkende på sin karakteristiske pukkel, når den dykker, og de langstrakte forfinner, der kan være op til en tredjedel af dens samlede kropslængde. Overfladen er for det meste sort, mens bugen og undersiden af finnerne er hvide. Pukkelhvaler er kendt for deres komplekse sangmønstre, der kan vare i flere timer, og deres imponerende spring ud af vandet. Disse havpattedyr er filterfødere, der lever af små organismer som krill og småfisk, og de anvender en teknik kaldet ‘boblenet-fodring’ til at fange deres bytte. Pukkelhvaler vandrer årligt tusindvis af kilometer mellem deres fødepladser i polarområderne og deres parrings- og fødeområder i tropiske og subtropiske vande.
Flere borgere har kontaktet AVISEN med rapporter om en hval, der er blevet spottet i Lillebælt. Observationerne, der strækker de seneste par timer, har sat gang i spekulationerne om, hvilken type hval der har fundet vej til Lillebælt. Hvalekspert oplyser, at der er tale om en pukkelhval.
Hvaler er ikke almindeligt set i disse vande, og nyheden om det mystiske pattedyr har fanget mange menneskers interesse.
Hvalekspert Carl Kinze oplyser til AVISEN, at der er tale om en pukkelhval, der senest har været i Aarhus.
– Bestanden af disse dyr er i vækst, og vi forventer, at deres naturlige udbredelsesområde gradvist vil spredes til nye områder, også i Danmark. På trods af modstanden fra nogle sider, er dette et interessant fænomen, der fortjener vores opmærksomhed, siger Kinze og fortsætter:
– Vi har indsamlet data om disse dyr fra Østersøen og andre danske farvande, der går tilbage mange år i tiden. Vores teori er, at de søger mod områder med mange farver, som de kan orientere sig ud fra, og som er nemme at se.
Fakta om pukkelhvaler:
Pukkelhvalen er let at genkende på sin store størrelse, dens langstrakte forfinner (som kan være op til en tredjedel af dens samlede kropslængde), samt den karakteristiske pukkel, den danner, når den dykker. Dens overflade er for det meste sort, men dens bug og underside af finnerne er hvid.
Voksne pukkelhvaler kan nå en længde på mellem 12 og 16 meter, og de kan veje op til 36 tons. Hunner er generelt lidt større end hanner. Pukkelhvalens hoved er dækket af knuder kaldet tuberkler, som hver især indeholder et enkelt hår.
Pukkelhvalen er kendt for sine imponerende spring og sine komplekse sangmønstre, som kan vare i flere timer. Sangene er unikke for hver pukkelhvalgruppe og kan ændres over tid.
Pukkelhvaler er generelt ikke særlig sociale, medmindre de parer sig eller er mødre med kalve. Men de kan samles i løst forbundne grupper på op til 20 individer på deres fødepladser.
Pukkelhvaler er filterfødere, hvilket betyder, at de lever af små organismer som krill og småfisk. De bruger en teknik kaldet ‘boblenet-fodring’, hvor de cirkler rundt om et stort antal byttedyr, mens de udsender luftbobler, der fanger byttet i et ‘net’. De svømmer derefter op gennem ‘nettet’ med åben mund og filtrerer byttet fra vandet.
Pukkelhvaler findes i oceaner over hele verden. De vandrer årligt tusindvis af kilometer mellem deres fødepladser i polarområderne og deres parings- og fødeområder i tropiske og subtropiske vande.
Pukkelhvalen var tidligere et mål for kommerciel hvalfangst, hvilket førte til et stort fald i deres globale befolkning. Siden et internationalt forbud mod hvalfangst trådte i kraft i 1966, har deres antal dog vist tegn på opsving. I dag er de største trusler mod pukkelhvalen kommerciel skibsfart, havforurening, indvikling i fiskeredskaber og klimaforandringer.
Statsminister Mette Frederiksen deltager den 17.-18. juli i topmøde i Bruxelles mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).
Fokus for mødet vil være samarbejdet mellem de to regioner, herunder handel og grønne investeringer. Også den globale sikkerhedspolitiske situation og krigen i Ukraine vil være på dagsordenen.
– Verden står over for store udfordringer. Klimakrise. Forsyningskrise. Ruslands krig i Ukraine, som har vidtrækkende konsekvenser. Det kræver ligeværdige partnerskaber på tværs af kontinenter. Vi skal udvikle grønne løsninger og skabe en mere sikker verden sammen. Her er det afgørende, at vi har et tæt samarbejde med landene i Latinamerika og Caribien, siger statsminister Mette Frederiksen.
Det seneste møde mellem stats- og regeringsledere fra EU og CELAC var i 2015.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skal fra den 1. august 2023 indgå i ledelsesteamet under WHOs generaldirektør, etiopieren Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus. Han tiltræder en stilling som seniorrådgiver for generaldirektøren med ansvar for den organisatoriske reform af WHO og stopper samtidigt som direktør for Sundhedsstyrelsen.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har eksisteret siden 1958 med Danmark som stiftende medlem. I dag er 197 lande medlemmer af WHO, og organisationen har ca. 7.000 ansatte, hvoraf ca. en tredjedel arbejder i hovedkontoret i Geneve. Resten af WHOs medarbejdere er fordelt på ca. 150 landekontorer, seks regionale kontorer, samt en række specialiserede kontorer i forskellige lande.
WHOs organisatoriske reformproces blev igangsat i 2017 og er en af de mest ambitiøse i organisationens historie. Målet er en mere strømlinet og effektiv organisation, der på tværs af alle geografiske lokaliteter skal sikre målbar effekt på folkesundheden af WHOs indsatser.
– Danmark er en af de store bidragsydere til WHO, og vi har været en stærk fortaler for en organisatorisk reform i WHO. I disse år er WHOs ledende rolle på den globale sundhedsdagsorden mere vigtig end nogensinde. Jeg er meget stolt over, at Dr. Tedros har bedt mig stå i spidsen for det fortsatte arbejde med den organisatoriske reform på tværs af hele organisationen. Som så meget andet har det ligget lidt i læ af Covid-19 indsatsen, men nu er der et stort momentum for at komme videre. Det glæder jeg mig meget til at bidrage til, siger Søren Brostrøm.
Søren Brostrøm har som direktør for Sundhedsstyrelsen repræsenteret Danmark i WHOs besluttende organer og haft en række tillidshverv i WHO. Han var bl.a. formand for bestyrelsen i WHOs Europaregion i 2019-2020, og han har siden 2021 været medlem i WHOs globale bestyrelse. Ved ansættelsen i WHOs hovedkvarter fratræder han disse tillidshverv.
Søren Brostrøm flytter til Geneve i slutningen af juli og starter i WHO den 1. august 2023. Han fortsætter som formand for Robusthedskommissionen, der forventes at aflevere sine anbefalinger i slutningen af august.
Jonas Egebart tiltræder som Sundhedsstyrelsens direktør den 15. august, og i den mellemliggende periode konstitueres vicedirektør Steen Dalsgård Jespersen.
Jobpatruljen fandt overtrædelser af reglerne på 12 ud af de 23 virksomheder, hvor man interviewede unge fritidsjobbere på lørdagens aktion.
Lørdag den 15. juli 2023 besøgte Jobpatruljen Kolding Kommune som led i den informationskampagne, der skal give unge bedre forhold på deres fritidsjob.
Patruljen var forbi 58 lokale arbejdspladser og gennemførte interviews med ferie- og fritidsjobbere på 23 af disse. 12 steder fandt man overtrædelser af reglerne.
– I Kolding mødte vi den højeste andel hidtil af unge, der følte sig utrygge på deres job. Når de unge fortæller os, at de føler sig utrygge, kan det handle om, at de oplever overfusninger fra kunder gennem arbejdsdagen, fortæller HK Sydjyllands ungdomskonsulent, Kristina Friedrichsen, der står i spidsen for den sydjyske del af Jobpatruljen.
Hun understreger, at det ikke kun er arbejdsgiverne, der har et ansvar for de unges trivsel på jobbet.
– Vi bør alle huske vores tålmodighed og høflighed, når vi står overfor et ungt menneske, som måske har sit allerførste møde med arbejdsmarkedet, siger hun.
De hyppigste overtrædelser af ungarbejderes rettigheder i Kolding var unge, der løftede for meget og forkert i deres job samt unge, der selv blev bedt om at finde en afløser ved sygdom.
– Første skridt til bedre arbejdsforhold er, at man kender sine rettigheder. Derfor er Jobpatruljens vigtigste opgave at informere de unge, fortæller Kristina Friedrichsen.
Jobpatruljen er en landsdækkende FH-aktion administreret af HK Sydjylland. Jobpatruljen består af grupper af engagerede unge mennesker, der frivilligt bruger lidt af deres sommerferie på at skaffe andre unge bedre arbejdsvilkår.
En 50-årig mand fra Kolding-området er blevet sigtet for at køre bil, selvom han er frakendt kørekortet. Manden blev stoppet af politiet på Ødisvej mandag kl. 00:45.
Ifølge Sydøstjyllands Politi ignorerede manden sin frakendelse og kørte alligevel bil, hvilket førte til sigtelsen.
Manden kan nu forvente en straf for overtrædelse af færdselsloven.
En 33-årig mand er blevet sigtet for spirituskørsel i Kolding. Manden blev stoppet ved en OK tank på Hjarupvej mandag kl. 01:17. Ifølge Sydøstjyllands Politi kørte manden med en promille, der var over det tilladte.
Politiet fik mistanke til mandens kørsel og foretog en rutinemæssig alkometertest, der viste en promille over det tilladte. Den 33-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
I den nervepirrende 15. etape af Tour de France, beviste den danske cykelrytter Jonas Vingegaard atter sin styrke. Trods Tadej Pogacars vedholdende forsøg på at sætte ham af, holdt Vingegaard hæderligt stand og fastholdt sin føring i løbet.
I den nervepirrende 15. etape af Tour de France, beviste den danske cykelrytter Jonas Vingegaard atter sin styrke. Trods Tadej Pogacars vedholdende forsøg på at sætte ham af, holdt Vingegaard hæderligt stand og fastholdt sin føring i løbet.
Etapevinder blev dog ikke nogen af de to klassementkæmpere. Denne titel gik til Bahrain-raceren Wout Poels, der krydsede målstregen med over to minutters forspring ned til den andenpladsindtagende Wout van Aert fra Jumbo-Visma. Tredjepladsen blev indtaget af Mathieu Burgaudeau fra TotalEnergies, der ankom tre minutter efter Poels.
Som den sidste kilometer af den stejle finale begyndte, lancerede Pogacar et offensivt træk i et forsøg på at overhale Vingegaard. Men den danske rytter, der tilsyneladende ikke led under presset, formåede at holde trit med sloveneren.
Denne indædte duel betød, at Vingegaard, trods Pogacars forsøg, fortsat fører i Tour de France med en margin på ti sekunder ned til Pogacar.
Sydøstjyllands Politi rapporterer er ingen oplysninger om, hvilke genstande der præcist er stjålet om et indbrud i Kolding, der fandt sted mellem midnat fredag og kl. 08:00 lørdag.
Gerningspersonerne brød ind og stjal forskellige genstande. Indbruddet skete på Brynet, og der er ingen oplysninger om, hvilke genstande der præcist er stjålet.
Efter 25 år i de historiske rammer ved Kolding Fjord har Dansk Sygeplejehistorisk Museum haft sin sidste åbningsdag. Museet lukker for offentligheden, men effekterne...
UCL og Fredericia Maskinmesterskole har modtaget 1,1 mio. kroner i støtte fra Karl Pedersen og Hustrus Industrifond til et ambitiøst projekt, der skal skabe...
I kølvandet på nyheden om, at Lasse Balstad, Sebastian Henneberg, Nikolaj A. Nielsen og Thorsten Fries stopper i Fredericia Håndboldklub (FHK), er fremtiden også...
Efter mere end et årti som folketingspolitiker har Karina Adsbøl, medlem af Danmarksdemokraterne og tidligere Dansk Folkeparti, besluttet ikke at genopstille ved næste folketingsvalg....
