POLITIK. Når vælgerne i Region Syddanmark til efteråret går til stemmeurnerne for at afgøre det kommende regionsråds sammensætning, bliver valget for første gang præget af en tættere alliance mellem SF og Enhedslisten. De to røde partier har indgået en aftale om et teknisk valgforbund, der skal sikre, at ingen stemmer på venstrefløjen går tabt i det matematiske spil om pladserne.
Annette Blynel, spidskandidat for SF, fremhæver, at samarbejdet med Enhedslisten er helt nyt i Region Syddanmark, og hun forklarer aftalen med det tætte parløb, som de to partier har haft i regionsrådet i den forgangne valgperiode.
»Det er første gang vi indgår et sådant samarbejde med Enhedslisten i Region Syddanmark. Det skyldes, at det stort set er det parti, der sammen med SF, har ført oppositionspolitik. Vi har haft et tæt og konstruktivt samarbejde med Enhedslisten i hele denne valgperiode. I fællesskab har vi politisk arbejdet for at nedbringe den stigende ulighed, centralisering og privatisering, der desværre bliver mere og mere tydelig i vores sundhedsvæsen,« siger Annette Blynel.
Fra Enhedslistens side er der også stor tilfredshed med samarbejdet. Spidskandidat Martin Schmidt Konradsen understreger nødvendigheden af en klar rød-grøn opposition i regionsrådet og fremhæver kampen mod social ulighed og privatisering som centrale mærkesager for partiet.
»Enhedslisten går til valg på en klar rød-grøn opposition i Region Syddanmark. Sundhedsvæsenet skal være for alle – ikke kun for dem med penge eller de rigtige forsikringer. Vi vil bekæmpe den voksende sociale ulighed i sundhed og bremse privatiseringen. Samtidig vil Enhedslisten konsekvent fortsætte sin grønne linje i regionen. Vi siger nej til rovdrift på vores fælles natur og ja til rent drikkevand. Derfor indgår vi samarbejde med det eneste andet røde parti i regionsrådet,« siger Martin Schmidt Konradsen.
Valgforbundet sker i lyset af, at Regionsrådet i Syddanmark ved det kommende valg reduceres fra 41 til 31 medlemmer. Partierne ser derfor en risiko for, at røde stemmer kan gå til spilde, hvis ikke de to partier står samlet. I øjeblikket sidder SF med tre medlemmer, mens Enhedslisten har to pladser.
Aftalen mellem de to partier indeholder også en række politiske pejlemærker, som partierne forpligter sig til at arbejde for i den kommende valgperiode.
Begge partier åbner samtidig op for, at samarbejdet kan udvides med flere partier på et senere tidspunkt, hvis der opstår enighed om det politiske grundlag.
KRIMI. Det er højsommer, og motorvejene er fyldt med turister og ferierende danskere. Men der er god grund til at være ekstra opmærksom, især hvis man befinder sig på Esbjergmotorvejen mellem Kolding og Esbjerg.
Sydøstjyllands Politi har hen over weekenden modtaget to uafhængige anmeldelser om svindelforsøg. I begge tilfælde er bilister blevet stoppet af en mand, der hævder at have problemer med sin bil og mangler penge til diesel.
Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi fortæller, at begge episoder fandt sted på Esbjergmotorvejen i vestlig retning, nærmere bestemt mellem Kolding og Harte.
»Der er nogen, der bliver stoppet af en mand derude, som udgiver sig for at have problemer med sin bil og mangler penge til noget diesel,« siger politikommissæren og uddyber:
»Det, vi har mistanke om, det er, at det er nogle, vi kalder romaer eller sigøjnere, som forsøger at svindle og narre folk derude.«
Kenneth Skytte Nielsen forklarer videre, at denne type svindelforsøg ikke er ukendt for politiet. Det er især om sommeren, hvor motorvejene fyldes med turister, både danske og udenlandske, at svindlere udnytter bilisternes hjælpsomhed.
Ved én af hændelserne holdt en BMW parkeret i nødsporet, og en mand vinkede forbipasserende ind til siden. Men en opmærksom bilist gennemskuede hurtigt den falske historie.
»Lidt før Harte Nord holdt en BMW i nødsporet, og en mand fra køretøjet gav tegn til, at man skulle holde ind. Han fortalte, at han manglede diesel, og spurgte anmelderen, om han ville give ham nogle penge. Anmelderen tilbød at køre ham hen til en rasteplads, hvor han kunne købe sin egen diesel, men det ønskede manden ikke,« forklarer Kenneth Skytte Nielsen.
Da bilisten altså ikke uden videre hoppede på historien, forsvandt manden hurtigt fra stedet. Politiet har indtil videre ikke haft held med at finde hverken ham eller køretøjet, selvom patruljer har undersøgt området. Men sagerne får nu politiet til at advare trafikanterne, særligt fordi motorvejene netop nu oplever tæt trafik grundet sommerferien.
»Vi har ikke truffet nogen endnu, selvom vi har været ude at rundere. Men det er vigtigt, at vores borgere og rejsende er opmærksomme på, at der godt kan være nogen, der har lidt onde hensigter og forsøger at snyde folk,« understreger politikommissæren.
Kenneth Skytte Nielsen fremhæver desuden, at det ikke er første gang, politiet oplever denne slags svindelforsøg. I flere tilfælde forsøger de samme personer at sælge smykker eller falske guldkæder til forbipasserende bilister.
»Man vil jo egentlig gerne oprigtigt hjælpe folk, men det er bare ikke det, de her personer har til hensigt,« lyder det fra politikommissæren, der opfordrer bilisterne til at være ekstra på vagt.
Sydøstjyllands Politi opfordrer derfor alle, der oplever lignende situationer eller bemærker mistænkelig adfærd på motorvejen, til at tage kontakt til politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle lektioner gennemført med vikarer. Tallene er baseret på Danmarks Statistiks Lærer-elevregister for grundskolen, der blev lanceret i 2023 og bygger på data fra Aula-platformen og Unilogin.
Analysen omfatter 872 folkeskoler, svarende til 81,4 procent af alle danske folkeskoler, og giver et detaljeret indblik i brugen af vikarer i undervisningen. I Trekantområdet – Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding – er mønstret det samme som på landsplan, hvor brugen af vikarer varierer alt efter klassetrin og fag.
Analysen viser tydeligt, at det især er eleverne på mellemtrinnet, der oplever mange vikarlektioner. På landsplan er det eleverne i 5. klasse, der topper statistikken med hele 13,2 procent vikarlektioner i skoleåret 2022/2023. I afgangsklasserne er andelen markant lavere: 8,1 procent for 9. klasse og blot 6,3 procent for 10. klasse.
I Trekantområdet ser mønstret nogenlunde tilsvarende ud, men der er mindre lokale variationer mellem byerne Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding. Generelt er elever på mellemtrinnet også her mere udsatte for vikardækning sammenlignet med udskolingen. Det skyldes sandsynligvis, at de ældste elever oftere sendes hjem ved lærersygdom, mens man for de yngre elever i højere grad vælger at sætte en vikar på undervisningen.
Flest vikarlektioner i håndværk, design og madkundskab – dansk og matematik mindre ramt
Analysen viser også, at nogle fag er mere udsatte end andre, når det gælder brugen af vikarer. Fag, der ikke er bekendtgørelsesfag, eksempelvis understøttende undervisning og temadage, har den største andel vikarlektioner på hele 16,9 procent. Herefter følger praktiske fag som håndværk og design samt madkundskab med en andel på 15,0 procent.
I de klassiske skolefag er andelen af vikarlektioner generelt lavere. I faget dansk var andelen af vikarlektioner 10,0 procent, mens matematiklektionerne lå på 10,6 procent. Det afspejler sandsynligvis skolernes prioritering af, at eleverne i centrale fag oplever stabilitet og kontinuitet i undervisningen, mens praktiske og understøttende fag lettere dækkes af vikarer.
På lokalt plan i Trekantområdet viser analysen tilsvarende, at de praktiske fag og understøttende aktiviteter oftere bliver dækket af vikarer sammenlignet med centrale fag som dansk og matematik. Dette hænger tæt sammen med de enkelte skolers prioritering af ressourcer og lærernes kompetencer. Samtidig kan de praktiske fag være lettere at finde vikarer til med kort varsel, fordi kravene til specialiseret viden om undervisningens indhold er mindre.
I Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding giver analysen anledning til refleksion omkring vikarbrugens omfang og konsekvenser. Kommunerne får nu bedre mulighed for at anvende data til at optimere vikarplanlægningen og sikre bedre kontinuitet og kvalitet i undervisningen
Mere end halvdelen af vikarlektionerne varetages af lærere og pædagoger
En anden interessant konklusion fra analysen er, at størstedelen af vikarlektionerne faktisk dækkes af skolernes egne fastansatte lærere og pædagoger. Hele 53,7 procent af vikarlektionerne bliver gennemført af enten en lærer eller en pædagog, som på kort varsel dækker undervisningen i tilfælde af sygdom eller andet fravær. I praksis betyder det, at mange skoler forsøger at løse vikardækningen internt ved at lade kolleger dække hinanden frem for at bruge eksternt ansatte vikarer.
42,8 procent af lektionerne varetages af medarbejdere, der specifikt er ansat som vikarer, altså personer der typisk træder til, når den faste lærer ikke er til stede. De resterende 3,5 procent dækkes af øvrige medarbejdergrupper som eksempelvis ledere, administrative medarbejdere eller konsulenter.
Denne fordeling kan både have positive og negative konsekvenser for undervisningens kvalitet. På den ene side er det positivt, at eleverne møder kendte voksne, som kender skolens kultur og rutiner. På den anden side kan brugen af fastansatte lærere og pædagoger til at dække vikarlektioner potentielt belaste medarbejdernes almindelige arbejdsopgaver og planlagte forberedelse af undervisningen. Denne problemstilling kan variere mellem kommunerne, herunder Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding, alt efter hvor godt den enkelte skole er rustet til at håndtere sygdom og fravær blandt medarbejderne.
Ny indsigt giver bedre planlægning og kvalitet i undervisningen
Med lanceringen af det nye Lærer-elevregister har Danmarks Statistik fået et stærkt værktøj til at skabe detaljerede overblik over undervisningsaktiviteter og brugen af vikarer i folkeskolerne. De nye data gør det muligt for kommunerne – herunder Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding – at analysere brugen af vikarer mere præcist og fremover planlægge mere hensigtsmæssigt og strategisk.
Kommunerne får med registret således mulighed for bedre at forstå årsagerne bag den hyppige brug af vikarer og dermed finde frem til løsninger, der kan sikre eleverne bedre kontinuitet og undervisningskvalitet. Den nye indsigt kan desuden anvendes til at vurdere, om skolerne er tilstrækkeligt bemandede, eller om der er behov for ekstra ressourcer til vikardækning. Dermed kan man mere effektivt forebygge udfordringer med fravær og sikre, at eleverne får en stabil og kompetent undervisning.
SPORT. Det er ikke hver dag, man ser en kvinde klø en neongul padelbold tilbage med så meget energi, at man skulle tro, hun havde en personlig vendetta mod tyngdeloven. Det er heller ikke hver dag, man støder på en spiller, der med samme lethed balancerer råstyrke med en elegance, der får modstanderne til både at gispe og misunde. Camilla er sådan en spiller.
»Jeg er nok lidt aggressiv, og det er både godt og skidt,« siger hun med et glimt i øjet, der antyder, at hendes modstandere nok mest ser til den skarpe ende af dén aggressivitet. Samtidig er hun både ydmyg og en smule genert, og den slags indrømmelser kommer heller ikke let fra hende.
Vi befinder os i padelhallens summende inferno af bolde, bats og duften af kunststof. Hallen er epicentret for padel i Erritsø, og lige her holder Fredericia Padel Federación (FPF) til, en forening som har vokset sig frem som et samlingspunkt for spillere med ambitioner – og spillere, der bare elsker padel, fordi det ganske enkelt er sjovt.
Camilla på 35 år er en af FPF’s stærkeste profiler. Hun kommer oprindeligt fra håndboldens verden, men da knæet begyndte at drille for meget, blev padel hurtigt det perfekte alternativ. Ikke mindst fordi sporten både kunne rumme hendes store konkurrencementalitet og samtidig passe ind i hverdagen med familie, jobbet som social- og sundhedsassistent i en lægepraksis, og livet generelt. Som hun selv siger, passer padel glimrende ind i et moderne liv, hvor familien ikke behøver stå og vente i kulissen på, at træningen slutter.
Hun smiler skævt, da hun fortæller om sin begyndelse med padel. Den var nemlig knap så prangende, som man måske kunne tro, når man ser hendes nuværende niveau.
»Jeg startede lige før corona brød ud. Min mand spillede allerede, så en veninde og jeg tænkte, at vi da også skulle give det en chance. Lad mig bare sige, at det ikke gik specielt godt første gang,« siger hun og griner.
De fleste, der første gang træder ud på en padelbane, kender følelsen. Bat og bold nægter at samarbejde, kroppen reagerer på alt andet end instinkt, og banen med dens ubarmhjertige glasvægge og kringlede vinkler er omtrent lige så tilgivende som et flisegulv, når du taber telefonen. Den lettere vaklende debut, som kunne have sendt mindre stædige sjæle direkte tilbage til omklædningsrummet, blev for hende i stedet den gnist, der tændte op under en langvarig begejstring for sporten.
»Det var egentlig bare for sjov til at starte med. Vi skulle bare prøve det, men syntes hurtigt, det var ret sjovt. Kort efter blev vi en del af en forening, der havde et mål om at stille hold i alle rækker til DM. Så mente de, at jeg lige skulle finde én at spille med.«
Camilla griner igen og ryster let på hovedet, som om hun stadig ikke helt begriber, hvordan hun så hurtigt blev kastet ud på padelsportens dybe vand. Dengang var det mest af alt en hyggelig idé, men sådan går det jo ofte, når tilfældigheder møder smittende begejstring. Pludselig står man i situationer, man ikke helt aner, hvordan man skal håndtere – og dér kommer fighterinstinktet i spil.
»Vi tænkte, hvorfor ikke – hvor svært kan det være? Vi vandt endda en kamp, så helt skidt var det jo ikke,« siger hun med endnu et grin.
Dén sætning opsummerer meget godt Camillas tilgang til sporten. Bag smilet og latteren gemmer sig nemlig en stålsat fighter, som nægter at tabe uden kamp. Den styrke har hun taget med sig fra håndboldbanerne til padelhallens kompakte, glasindhegnede arena.
Og spørger man rundt i Fredericia Padel Federación, lyder beskrivelsen af hende konsekvent som en cocktail af respekt, kærlighed og måske en lille smule frygt. Camilla styrer nemlig foreningens stærke Q-hold, FPF Q, med fast hånd og en ambitiøs tilgang til træning og turneringer. At hun ofte spiller op mod mændene – og slår dem – gør bestemt heller ikke hendes status mindre imponerende.
»Jeg tror, det kommer fra min tid med håndbold. Når jeg først går i gang med noget, vil jeg gerne blive bedre, så jeg trænede rigtig meget i starten,« forklarer hun.
Camilla og resten af kvinderne på holdet FPF Q træner flittigt, hygger sig undervejs og viser, hvordan padel kombinerer sport og fællesskab.
Inden Fredericia fik sine egne indendørs padelbaner, måtte holdet ty til en udendørsbane. Før boldene overhovedet kunne komme i spil, var spillerne nødt til at møde op med sneskovle for at gøre banen klar – en rutine, der vist siger alt om, hvor meget sporten allerede dengang betød.
»Det var det eneste sted, vi kunne spille, og derfor måtte vi ud med sneskovlene og rydde banen, inden vi overhovedet kunne begynde. Så vi spillede i alt slags vejr,« fortæller Camilla.
Men selvom man kunne få indtryk af, at padel først og fremmest handlede om viljestyrke og modstand mod elementerne, var det i virkeligheden lige så meget venskaberne, sammenholdet og nærværet omkring banen, der gjorde sporten uundværlig. Camilla smiler bredt, når hun taler om holdets helt særlige fællesskab.
»I starten var det meget en venne-ting. Vi mødtes, spillede kamp, og så var der stor brunsviger og kaffe bagefter. Mega hyggeligt.«
Holdfællesskabet betyder stadig enormt meget, fortæller hun videre. Holdet spiller nu i Lunar Ligaen, en turnering hvor padelhold dyster mod hinanden i lokale opgør. Køreturene til kampene rundt i landet er blevet lige så vigtige som kampene selv. Padel er blevet det nye sociale lim, der binder dem sammen – både når det går godt, og når modgangen melder sig.
Camilla understreger den balance, da hun fortæller om, hvordan hun på én og samme tid kan dyrke den sociale del af padel og sin egen lyst til at udfordre sig selv:
»Jeg har i perioder haft mulighed for at spille både med holdet her og samtidig tage ud og spille individuelle turneringer. Jeg har blandt andet spillet en del med én fra Varde, så det behøver ikke engang være nogen fra samme klub.«
For Camilla handler det dog ikke om at jagte store titler, pointlister eller topplaceringer i ligaen. Hendes personlige ambitioner ligger et helt andet sted – præcis ligesom holdets. Lige nu spiller de i 2. division, og det passer dem glimrende, forklarer hun, inden hun fortæller videre om sin egen tilgang.
»Jeg har ikke brug for at nå et bestemt niveau eller vinde bestemte turneringer. Jeg vil bare gerne blive bedre. Og selvfølgelig hygge mig med det,« slutter hun igen med et smil.
Da hun igen vender tilbage til banen, denne gang for at træne med de tre andre piger fra holdet, gør hun det med det dér karakteristiske blik, som fortæller, at hendes næste modstandere godt kan begynde at forberede sig på en lang aften – og at hun vil nyde hvert eneste slag undervejs.
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til professionshøjskolerne står stille. Antallet af ansøgere til uddannelser som pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er stort set uændret sammenlignet med sidste år.
Ifølge Danske Professionshøjskoler er der tale om en stilstand med en samlet lille tilbagegang på 2 procent siden 2024 til de fire store velfærdsuddannelser. Mens ansøgertallet til socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne er faldet med henholdsvis 2 og 8 procent, oplever pædagog- og læreruddannelserne en mindre fremgang på 1 og 4 procent.
Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, ser alvorligt på udviklingen, men understreger samtidig, at en ny politisk reform kan vende billedet:
»Det er ingen hemmelighed, at vi som samfund står midt i en længerevarende udfordring med faldende interesse for og søgning til de store velfærdsrettede professionsuddannelser. Det er bekymrende, men ikke uventet. Der er dog grund til optimisme med forårets politiske aftale, der investerer stort i både et kvalitetsløft af uddannelserne og de fagprofessionelles mulighed for at videreuddanne og specialisere sig gennem arbejdslivet,« siger Camilla Wang.
Reformen, som blev vedtaget i marts med bred politisk opbakning, betyder blandt andet mere praksisrettet undervisning, bedre vejledning og feedback samt en satsning på livslang læring med etablering af nye professionsmasteruddannelser.
Camilla Wang understreger dog, at reformens positive effekt vil tage tid:
»Reformens ambitionsniveau er højt, og vi er i fuld gang med at føre de mange positive tiltag ud i livet. Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel – både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og erhvervslivet. Der bliver tale om et langt, sejt træk, især fordi ungdomsårgangene også bliver mindre.«
Ifølge Danmarks Statistik forventes ungdomsårgangene at falde med cirka 45.000 unge i alderen 19-26 år frem mod 2035, hvilket også vil påvirke antallet af potentielle ansøgere.
Professionshøjskolerne vil følge udviklingen tæt i de kommende år med særligt fokus på de velfærdsrettede uddannelser, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft stadig vokser.
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg.
Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost i Nordfyns Bank. I den forbindelse oplyste Middelfart Sparekasse, at de ønskede at undersøge muligheden for en fusion mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse. Samme dag meddelte Nordfyns Bank i en selskabsmeddelelse, at bankens bestyrelse så positivt på interessen for en mulig fusion. Ifølge Nordfyns Banks indledende udmeldinger har der været konstruktive drøftelser mellem parterne.
Nordfyns Bank har for nylig meddelt Middelfart Sparekasse, at banken har besluttet at indstille dialogen om en mulig fusion. Middelfart Sparekasse har som følge heraf umiddelbart efter meddelt både Nordfyns Bank og Fynske Bank, at sparekassens aktiepost på 25,9 procent af aktiekapitalen i Nordfyns Bank ikke er til salg.
Middelfart Sparekasse bakker således ikke op om en fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank.
Middelfart Sparekasse har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det viser en ny undersøgelse fra LandboUngdom, der sætter fokus på trivslen blandt unge i landdistrikterne.
Undersøgelsen afslører, at hele 88 procent af de unge på landet er tilfredse med deres bopæl. Desuden forestiller to ud af tre sig en fremtid, hvor de fortsætter med at bo der. Naturen, friheden og det stærke fællesskab spiller en stor rolle for deres tilfredshed, fortæller formanden for LandboUngdom, Christian Orthmann, der selv bor på Fyn.
»I en tid hvor unge konstant bliver presset til at tage valg og ansvar, er der brug for en modvægt. Her er naturen og landsbysamfundene et kærkomment pusterum. For selvom der ofte bliver talt ned om, at livet går langsomt uden for de store byer, så er der også en gevinst at hente i nærheden og det langsommelige,« siger Christian Orthmann.
Frivillighed styrker sammenholdet
Noget af det, som især kendetegner unge på landet, er deres store engagement i frivilligt arbejde. Hele 52 procent af de unge mellem 15 og 25 år deltager i frivilligt arbejde, mens landsgennemsnittet for unge mellem 16 og 35 år kun er 36 procent.
Christian Orthmann mener, at netop frivilligheden er afgørende for, at der fortsat er liv i landdistrikterne.
»Tag bare høsten eksempelvis. Når høsten skal ind, så hjælper man hinanden, fordi alle er afhængige af, at det lykkes, mens vejret er godt. Det samme gælder på mere formelt plan, hvis der ikke er nogen træner, er der ikke noget fodboldhold. Det frivillige engagement er en forudsætning for, at der er liv på landet,« siger han.
Frivilligheden har desuden en positiv effekt på de unges trivsel. De frivillige unge oplever nemlig også, at de i højere grad har indflydelse på samfundets beslutninger – hele 14 procent højere end unge, der ikke deltager i frivilligt arbejde.
»Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en genvej til at opnå netop det,« forklarer formanden.
Data til undersøgelsen er indsamlet af LandboUngdom fra februar til maj 2025 blandt unge, som bor i byer med maks. 5.000 indbyggere.
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne fyldes med historiske optog, musik, børneaktiviteter og spændende fortællinger, der tilsammen giver både store og små en unik mulighed for at opleve fortiden tæt på. Læs om programmet for 5. juli her.
Allerede fra morgenstunden kan man tage med på en historisk march fra Landsoldatpladsen og opleve Fredericia Vold til fods. Her bliver man guidet gennem en rute fyldt med skanser, seværdigheder og mindre stier, der alle fortæller deres egen historie. Samtidig kan børnene få historiske oplevelser med De Danske Landsoldater i teltene på Prinsessens Bastion, hvor man både kan se våben, uniformer og tage billeder med soldaterne.
I løbet af dagen er byen fyldt med musikalske indslag som folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen, Axeltorv og Ryes Plads. Der vil også være workshops, hvor børn kan lave deres egne landsoldater af kreative materialer på Fredericia Bibliotek, og der bliver fortalt levende historier fra slaget ved Fredericia anno 1849.
Højdepunktet er Gardehusarregimentets Hesteskadron, der igen i år imponerer, når de rider gennem byen i farvestrålende paradeuniformer. Oplev også den gamle vagt og hesteskadronens ankomst til Landsoldatpladsen kl. 12.00.
Dagen afsluttes stemningsfuldt med aftenens koncerter og det traditionelle fakkeltog gennem Fredericias gader, som kulminerer med en tale fra balkonen på Meldahls Rådhus ved Bülows Plads klokken 22.45.
Her er det samlede program for dagen:
Kl. 09.00-12.00: Fæstningsmarch fra Landsoldatpladsen Kl. 10.00: Folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen Kl. 10.00-22.00: De Danske Landsoldaters telte, Prinsessens Bastion Kl. 10.30-11.00: Fortælling i børnehøjde, Fredericia Bibliotek Kl. 11.00-13.00: Workshop “Lav en landsoldat”, Fredericia Bibliotek Kl. 11.00-14.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen Kl. 11.30: Folkedans og spillemandsmusik, Ryes Plads Kl. 12.00: Gammel Vagt og Gardehusarregimentets Hesteskadron ankommer, Landsoldatpladsen Kl. 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia, Fredericia Bymuseum Kl. 13.00-16.00: Åben bunker, Bunkermuseet Nørre Voldgade Kl. 14.00-16.00: Voldvandring, udfaldet fra Fredericia 1849 Kl. 16.00: Kranse- og blomsterlægning flere steder i byen Kl. 18.00: De nordiske flag hejses, Landsoldatpladsen Kl. 18.05: Kranselægning, Landsoldatpladsen Kl. 19.00: Minde- og festkoncert, Trinitatis Kirke Kl. 19.30-20.50: Koncert med “Under Stjernerne”, Rådhuspladsen Kl. 20.15: Kranselægning ved Krigergraven Kl. 21.45: Fakler til fakkeltog udleveres, Landsoldatpladsen Kl. 22.05: Fakkeltog gennem byen Kl. 22.45: Tale fra balkonen på Meldahls Rådhus, Bülows Plads
Så find det gode humør frem og vær med til at fejre Fredericias og Danmarks levende historie!
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til DGI’s store landsstævne. Men mellem smilende gymnaster, begejstrede håndboldspillere og byens summende liv har en helt anden fortælling fundet sin plads. En fortælling om ro, om folkesundhed, og om at mærke livet under huden.
Her spiller Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens (SOSU FVH) en afgørende rolle. Ikke ved at bidrage med sveddryppende sportspræstationer, men ved at skabe rum for pauserne mellem dem. Det sker i tæt samarbejde med Vejle Kommune, især gennem Folkesundhed Vejle, som har valgt SOSU FVH som partner til at sætte fokus på mental sundhed under de festlige begivenheder.
Lars Ulrik Pedersen, projektudvikler i Folkesundhed Vejle, forklarer, hvordan samarbejdet med SOSU FVH begyndte på en næsten tilfældig måde. Kommunen har i flere år arrangeret et helt særligt stævne kaldet ROL – De Rare Olympiske Lege – hvor personer med udviklingshæmning konkurrerer i discipliner som at kaste med kosteskaft. I den forbindelse havde kommunen fået øjnene op for SOSU-elevernes særlige evne til at skabe den gode atmosfære og nærvær.
»Vi har i mange år brugt en klasse fra SOSU-skolen til at hjælpe ved ROL. Eleverne er sindssygt dygtige til det, fordi de har en rigtig god forståelse for målgruppen. De er fantastiske til at skabe stemning. Hvis en deltager ikke rammer bolden i spanden, så sparker de den bare lidt tættere på. Når det lykkes, får man præmien, og alle bliver glade,« fortæller Lars Ulrik Pedersen entusiastisk.
Denne erfaring førte ham til SOSU FVH for at finde en ny måde at samarbejde om folkesundhed ved det store landsstævne i Vejle. Han foreslog et partnerskab omkring skolens faciliteter, men det udviklede sig hurtigt til noget større. SOSU-skolen foreslog selv, at deres lokaler kunne blive ramme for et særligt rum, hvor landsstævnets gæster kunne trække sig tilbage og mærke hvilepulsen. Sådan opstod Recharge.
»Jeg har aldrig prøvet før at lave et sted, hvor man kan mærke hvilepulsen og komme helt ned og prøve at mærke sig selv. Det er første gang, vi prøver det til landsstævne. SOSU FVH sagde straks; det er en god idé, det skal vi prøve. Det har været helt fantastisk,« siger Lars Ulrik Pedersen.
Jacob Bro, direktør på SOSU FVH, supplerer med at fremhæve skolens rolle som et naturligt samlingspunkt. Ikke kun på grund af dens geografiske placering midt i begivenhederne, men også på grund af skolens ambition om at brede sundhedsbegrebet ud. At vise, at sundhed handler om andet og mere end fysisk aktivitet.
»Vores rolle er primært at være en del af en stor folkefest. Vi har kigget på, hvordan en social- og sundhedsskole kan samarbejde med landsstævnet. Vi valgte en mangfoldighedsvinkel, hvor vi tager fat i mental sundhed og behovet for et pusterum. Vi vil gerne give et bredere billede af, hvad folkesundhed kan være,« forklarer direktøren.
Samarbejdet mellem SOSU FVH og kommunen har således flere lag. Lars Ulrik Pedersen beskriver relationen som en klar gevinst for begge parter, en såkaldt »win-win-situation«.
»Vi får nogle unge mennesker, som får mulighed for at prøve kræfter med konkrete aktiviteter for personer med udviklingshæmning. Som SOSU-assistent er der normalt stor fokus på de praktiske opgaver, men her får eleverne også lov at opleve, hvor stor betydning det har at kunne skabe glæde, stemning og fællesskab. De får virkelig mulighed for at mærke, hvordan det er at skabe den slags oplevelser,« siger Lars Ulrik Pedersen.
Han fremhæver samtidig, at det for kommunen er mindst lige så givende, fordi eleverne kommer med den helt rigtige forståelse og entusiasme.
»Vi får nogle dygtige unge mennesker, som har forståelse for målgruppen og virkelig brænder for opgaven. Generelt gør vi faktisk meget ud af at samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner som SOSU-skolen, når vi arbejder med folkesundhed. De unge kommer med friske perspektiver og nye idéer, og det er guld værd for os,« tilføjer han.
For SOSU FVH betyder deltagelsen ved arrangementer som landsstævnet i Vejle også en mulighed for at markere sig i lokalsamfundet. At vise, hvordan skolen arbejder med folkesundhed i praksis – og måske endnu vigtigere at understrege, at sundhed er langt mere end blot et kondital.
»Den brede forståelse af sundhed arbejder vi med hver dag på vores skole, og derfor var landsstævnet en oplagt mulighed for at fremhæve den mentale del af sundhedsbegrebet. Når det gælder fremtidige arrangementer, ser vi bestemt også os selv som en samarbejdspartner, når der holdes folkefester i de byer, hvor vores skole ligger,« lyder det fra Jacob Bro.
I sidste ende rækker samarbejdet mellem SOSU FVH og kommunen langt ud over landsstævnet. Det skal vise, at Vejle er en by, hvor folk står sammen, og hvor lokale institutioner gerne træder frem og deltager aktivt, når store begivenheder som landsstævnet kommer til byen. Som Lars Ulrik Pedersen udtrykker det, står man i Vejle side om side og er glade for at byde folk velkommen.
»Jeg håber, vi kan vise, at Vejle er en by, hvor alle bidrager. Vi står ikke på ryggen af hinanden, men side om side, og alle er med til at løfte opgaverne. Vi er glade for at byde folk velkommen, og jo flere vi samarbejder med, jo bedre bliver det,« slutter han.
IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de såkaldte DIF get2sport-foreninger steget med hele 21 procent, fra 14.426 til 18.242 medlemmer blandt de 0-18-årige. Det viser DIF og DGI’s medlemstal.
Sommerferien betyder samtidig fodboldskoler rundt om i landet, også i de udsatte boligområder, hvor DBU og DIF i fællesskab afholder såkaldte Get2 Fodboldskoler. Disse er målrettet børn og unge i områder med særlige sociale udfordringer, og i år kan næsten 1800 børn og unge opleve glæden ved fodbold.
Ifølge DIF’s næstformand, Frans Hammer, er den positive udvikling resultatet af en langsigtet, vedholdende indsats:
»Der er virkelig sket en ændring de seneste år. Foreningslivet har ikke tidligere været en naturlig del af kulturen i mange hjem i udsatte boligområder, men gennem et opsøgende arbejde har mange nu fået øjnene op for glæden og værdien i idrætsforeningerne. Fodboldskolerne fungerer som et fremragende udstillingsvindue, hvor både børn og forældre oplever fællesskabet og forhåbentlig også fortsætter i foreningerne efter sommerferien,« siger Frans Hammer.
Flere piger med i fællesskabet
Blandt pigerne, der tidligere var særligt underrepræsenterede, er der også sket en flot fremgang på hele 24 procent. En målrettet indsats med særligt opsøgende arbejde hos forældrene har gjort, at langt flere piger nu dyrker idræt i foreningsregi.
Mere end blot idræt
Tidligere undersøgelser fra VIVE har dokumenteret positive effekter af idrætsforeningernes arbejde i udsatte boligområder. Børnene oplever blandt andet større livsglæde, selvtillid og markant mindre ensomhed, når de deltager aktivt i foreningslivet.
»Det altoverskyggende formål er selvfølgelig, at børnene bliver glade, får smil på læben og sved på panden. Men vi kan samtidig se, at det også smitter positivt af på børnenes trivsel andre steder, eksempelvis i skolen. Det er afgørende med gode og positive fællesskaber, særligt i disse områder,« pointerer Frans Hammer.
Fakta om DIF get2sport:
Har eksisteret siden 2005
Arbejder for at sikre et velfungerende foreningsliv i udsatte boligområder ved at støtte og aflaste frivillige kræfter i idrætsforeningerne.
Samarbejder med 25 kommuner, 53 boligområder og 75 idrætsforeninger over hele landet.
Nordea-fonden støtter indsatsen med 19 millioner kroner i perioden 2023-2025.
Midlerne anvendes blandt andet til opsøgende aktiviteter, der skal få flere piger med i get2sport-foreningerne, mikrofodboldskoler for de yngste børn samt sociale aktiviteter for både børn og voksne.
POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende...
KRIMI. Søndag klokken 12.34 blev Sydøstjyllands Politi kaldt til et færdselsuheld i krydset mellem Jens Holmsvej og Fynsvej i Kolding. Her havde en bilist,...
TRAFIK. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej giver søndag eftermiddag lange køer for bilister mellem Kolding og Vejle. Ifølge Vejdirektoratet er det strækningen fra...
