I finanslovsaftalen for 2025 har SF skaffet 190 millioner kroner ekstra til ungdomsuddannelserne. Det fortæller Karina Lorentzen til Syd AVISEN.
Ifølge landdistriktsordfører Karina Lorentzen betyder det, at flere gymnasier slipper for at skulle gennemføre betydelige besparelser, som ellers var lagt op til i regeringens oprindelige taxameterreform. Aftalen tilgodeser særligt de mest trængte landgymnasier, som nu får bedre mulighed for at bevare et bæredygtigt økonomisk fundament.
– Regeringens reform gik hårdt ud over mange ungdomsuddannelser, især i Trekantområdet. SF har sikret flere penge, og det betyder, at vi har kunnet afbøde besparelserne for nogle og samtidig give lidt ekstra til de mest trængte gymnasier. Det redder ikke alt, men det er et vigtigt skridt, siger Karina Lorentzen.
I Sydjylland har aftalen haft stor betydning for flere skoler. Blandt dem er Rybners, der i stedet for en besparelse på 600.000 kroner nu står med et økonomisk overskud på 700.000 kroner.
Syddansk Erhvervsskole, der oprindeligt skulle spare 400.000 kroner, får med aftalen 2,5 millioner kroner ekstra. Kolding Gymnasium modtager ligeledes en million kroner, hvilket næsten dækker det beløb, de ellers skulle have sparet.
Rosborg Gymnasium & HF i Vejle, som stod til at miste 4,2 millioner kroner, skal nu spare 1,9 millioner kroner.
SF fremhæver også, at aftalen har betydet, at Tørring Gymnasium nu modtager en halv million kroner, som de oprindeligt ikke var tilgodeset med, mens Sønderborg Statsskole og Alssundgymnasiet begge har fået tilført ekstra midler, der forbedrer deres økonomiske situation.
– Vi ved, hvor vigtige landgymnasierne er for de unge og deres lokalsamfund. Derfor er vi stolte af, at vi med finansloven har skabt bedre rammer for uddannelsesstederne, så de fortsat kan tilbyde god undervisning og stærke fællesskaber, siger Karina Lorentzen.
SF understreger, at de ekstra midler er en vigtig del af finansloven, som skal sikre, at ungdomsuddannelserne i hele landet får mulighed for at bevare deres kvalitet og tiltrækningskraft, også i de små og udfordrede områder.
Med finansloven for 2025 er der afsat 854 millioner kroner til en ny forsøgsordning, der skal sikre skolemad på flere folkeskoler rundt om i landet. Ifølge SF skal dette være første skridt på vejen mod at gøre skolemad gratis og tilgængeligt for alle elever senest i 2030.
SF’s Karina Lorentzen, folketingsmedlem fra Sydjylland, fremhæver de konkrete udfordringer, mange børn oplever i skolen, når der ikke er nok eller tilstrækkelig nærende mad til rådighed.
– Overraskende mange børn er sultne, mens de er i skole. Mange lærere ser børn, der møder op uden madpakke eller med en madpakke, der ikke mætter. Det spænder ben for børnene i skolen, og det gør vi noget ved nu, siger hun i en pressemeddelse.
Inspiration fra Esbjerg og udlandet
I Esbjerg har Præstegårdsskolen allerede erfaringer med skolemad, og SF ser det som en naturlig udvikling at bygge videre på sådanne initiativer. Samtidig peger partiet på inspiration fra Finland og Sverige, hvor skolemad har været en succes i årtier. SF beretter om, at erfaringer fra disse lande viser, at mætte børn både klarer sig bedre i skolen og får et stærkere fundament for deres fremtid.
– Vi kan godt få det gode børneliv tilbage på sporet. Men det kræver, at vi tør tænke stort og satse på ambitiøse idéer som gratis skolemad. Det er en investering i fremtiden, som vi ved betaler sig tilbage, siger Karina Lorentzen.
En del af et større program for folkeskolen
Skolemadsordningen er en del af SF’s Apolloprogram, som har til formål at styrke og udvikle folkeskolen. Programmet inkluderer også ambitioner om færre elever i klasserne, flere lærere og bedre støtte til børn med særlige behov.
– Skolemad er en åbenlys lavthængende frugt, når vi gerne vil have vores børn til at trives bedre og lære mere. Nu tager vi første skridt til at indføre det, forklarer Karina Lorentzen og understreger, at fokus skal være på at vælge investeringer i børnene frem for skattelettelser.
Den præcise udformning af forsøgsordningen skal fastlægges i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet. SF foreslår i denne sammenhæng, at ordningen bliver bredt fordelt over hele landet for at samle erfaringer om de bedste løsninger.
– Det vil give os erfaringer om både muligheder og udfordringer ved skolemad i alle dele af landet, som vi kan bruge til at tage næste skridt mod gratis skolemad på alle skoler, siger Karina Lorentzen.
SF fortæller sidst, at de håber, at ordningen ikke alene vil sikre mætte børn, men også skabe bedre rammer for trivsel og læring på landets skoler.
Biomasse og grøn omstilling er blevet centrale emner i debatten om fremtidens energiløsninger i Trekantområdet. En udmelding fra EWII om en gradvis udfasning af biomasse som energikilde har sat gang i diskussioner om varmeforsyning, priser og forsyningssikkerhed i de fire ejerkommuner bag TVIS: Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle.
Borgmestrene Christian Bro fra Fredericia, Knud Erik Langhoff fra Kolding, Johannes Lundsfryd Jensen fra Middelfart og Jens Ejner Christensen fra Vejle står sammen om en fælles vision for energiområdet. I et fælles svar til SYD AVISEN understreger de, at Trekantområdet fortsat har en stærk position som en national drivkraft inden for grøn omstilling. Samtidig anerkender de, at fremtidens energiløsninger kræver omhyggelig planlægning og samarbejde.
De fire kommuner har i årtier arbejdet tæt sammen om energispørgsmål og deler et ejerskab af varmedistributionsselskabet TVIS. Med de aktuelle udfordringer på biomasseområdet er der dog behov for en strategisk tilgang til at sikre en balanceret udvikling.
– De fire kommuner Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle har arbejdet tæt sammen om energi i fem årtier – siden 1983 – i form af vores fælles ejerskab af varmedistributionsselskabet TVIS. Derudover arbejder kommunerne tæt sammen om en fælles energiplan, da vi er fælles om ikke bare fjernvarme – men også vand, elektricitet og anden energi, lyder det fra borgmestrene.
De peger på, at biomasse fortsat vil spille en vigtig rolle i de kommende år, samtidig med at nye teknologier som Power-to-X kan bidrage til at finde løsninger, der understøtter den grønne omstilling.
– Senest er alle kommuner i Trekantområdet gået sammen om at binde de mange ender sammen, som på langt sigt skal gøre området til en central spiller på grøn energi, og som skal sikre borgere og virksomheder billig energi. En del af vores fælles varmegrundlag er biomasse på Skærbækværket. Biomasse er til stadig diskussion, men det er vores fælles holdning, at bæredygtig biomasse også de kommende mange år vil være en del af vores energisystem – og også en del af den bredere grønne omstilling af erhvervslivet i Trekantområdet i form af Power-to-X.
Borgmestre: EWII’s udmelding kan udfordre lave varmepriser i Trekantområdet
Borgmestrene understreger, at biomasse lige nu sikrer lave varmepriser for områdets borgere og virksomheder. En udfasning kan påvirke prisen, men forsyningssikkerheden vurderes at kunne opretholdes med andre løsninger.
– Varme produceret med flis på Skærbækværket er en del af et samlet system, der skaber billig varme for borgere og virksomheder i Trekantområdet. Hvis biomasse skal udfases, kan man godt forestille sig, at det kommer til at påvirke varmeprisen. Fx kan det i dag være svært at få økonomi i at få overskudsvarmeprojekter ind på TVIS-nettet, da prisen for overskudsvarme skal konkurrere med/matche prisen for varme fra Skærbækværket. Forsyningssikkerheden burde på sigt kunne sikres ved planlægning for og etablering af andre varmeproduktionsanlæg – fx baseret på overskudsvarme og el.
De fire borgmestre betragter den grønne omstilling som en mulighed for at fastholde Trekantområdets styrkeposition som et kraftcenter for innovation og bæredygtighed. Udmeldingen fra EWII har givet anledning til refleksioner om områdets fremtidige energistrategi, men der er enighed om, at Trekantområdet har et godt fundament for at håndtere udfordringerne.
– Den grønne omstilling vil påvirke arbejdspladser og uddannelsesinitiativer (fordi de vil ændres), men vi har et godt udgangspunkt i Trekantområdet – både for produktion til den grønne omstilling, for at sikre de rigtige uddannelser og kompetencer til virksomhederne – og for bosætning.
Borgmestre efterlyser nuancer i debatten om fremtidens energi
Som afslutning opfordrer borgmestrene til, at diskussionerne om fremtidens energi baseres på et bredere grundlag, der tager højde for både klima, økonomi og borgernes behov.
– Vi skal passe på med ikke at lade os styre alene af nogle enkelte markante udmeldinger. Kommunerne bør have en rolle i at finde en løsning – fx ved at få belyst flere løsninger og give et mere nuanceret billede af mulighederne, fordele/ulemper og konsekvenser, så der findes en balanceret løsning. Det er altid en kommunal opgave at finde balancen herunder også med henvisning til kommunernes arbejde med bæredygtighed og de 17 verdensmål, lyder det fra borgmestrene.
Med et stærkt samarbejde og en fælles strategisk tilgang er Trekantområdet klar til at navigere gennem udfordringerne og udnytte potentialet i fremtidens energiløsninger.
Danmark står over for en stor udfordring i deres jagt på en plads i semifinalen i Nations League. Ved fredagens lodtrækning blev det afsløret, at det danske herrelandshold skal op imod Portugal i kvartfinalen – en kamp, der allerede nu skaber forventning og spænding.
Op til lodtrækningen havde både fans og eksperter diskuteret de mulige modstandere, men det bliver altså Portugal, der venter for Danmark, når kvartfinalen skal spilles i marts næste år. Opgøret bliver en afgørende test for Brian Riemers mandskab, som skal præstere på højt niveau for at holde drømmen om en semifinaleplads i live.
Kampen mod Portugal vil finde sted på portugisisk grund, hvilket betyder, at Danmark ikke blot skal håndtere en stærk modstander, men også de portugisiske fans og deres intense opbakning. Portugal, der er kendt for sin offensive spillestil og en stjernespækket trup, bliver uden tvivl en hård nød at knække for de danske drenge.
For det danske landshold er Nations League en chance for at måle sig mod nogle af Europas bedste hold, og en eventuel sejr over Portugal vil være et markant skridt fremad. Kampen bliver derfor ikke bare en kvartfinale, men også en mulighed for at vise, at Danmark kan bide skeer med de allerstørste på den internationale scene.
Regeringen vil med et nyt lovforslag give spildevandsselskaber mulighed for at tage affære mod stigende grundvand, som truer tusindvis af danske boliger med oversvømmelser.
Lovforslaget, der blev sendt i høring torsdag, skal bane vej for milliardinvesteringer i kollektive løsninger, der kan beskytte ramte områder mod fremtidens klimaforandringer.
Stigende grundvand presser boligejere
De voldsommere regnmængder og stigende grundvandsspejl, der følger med klimaforandringerne, skaber problemer for både boligejere og kommuner. Ifølge nye tal har 450.000 danske bygninger nu under en meter til grundvandsspejlet i størstedelen af året, og af disse ligger 360.000 i kloakerede områder.
– Vejret er blevet vildere, og det mærker vi ikke kun ved kysterne. Stigende grundvand skaber også udfordringer i byerne, hvor fundamenter og kældre oversvømmes nedefra, siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Indtil nu har det været op til den enkelte grundejer at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra grundvand. Det kan regeringen dog ikke længere lade stå til:
– Vi står med en ny klimavirkelighed, og det kræver nye regler. Det skal ikke længere være sådan, at hver boligejer står alene. Med den nye lov giver vi spildevandsselskaberne mulighed for at lave kollektive løsninger, der kan sikre hele byområder. Det vil ikke kun hjælpe borgerne, men også være en langt bedre økonomisk løsning for samfundet, forklarer Heunicke.
Kollektive løsninger i stedet for enkeltstående tiltag
Lovforslaget lægger op til, at kommunerne i deres spildevandsplaner skal identificere de områder, hvor terrænnært grundvand udgør et problem. Herefter kan spildevandsselskaber sænke grundvandstanden ved eksempelvis at installere drænrør i jorden.
Selskaberne vil få mulighed for at finansiere disse løsninger gennem takststigninger, hvor omfanget af stigningerne vil afhænge af problemets alvor i de enkelte kommuner.
– Det er en fordel for både borgerne og økonomien, at vi skaber fælles løsninger i stedet for at overlade ansvaret til den enkelte, understreger Heunicke.
En del af en større klimatilpasningsplan
Lovforslaget er en del af regeringens Klimatilpasningsplan I, som blev præsenteret i oktober 2023.
Lovforslaget er nu sendt i høring, hvor alle interesserede parter kan give deres input frem til den 2. januar 2025. Hvis alt går efter planen, træder loven i kraft den 1. juli 2025.
Danmark er for alvor kommet i vinterhumør, og det mærkes tydeligt i både temperaturer og vejret, der bringer sne, slud og isglatte veje. Vinterens første varsel har ramt landet, og det kræver forsigtighed i trafikken. Med temperaturer, der svinger fra frostgrader til milde plusgrader, og et lavtryk på vej fra Nordsøen, bliver vejret både uforudsigeligt og vinterligt de kommende timer.
I løbet af dagen vil et lavtryk bevæge sig fra Nordsøen henover den sydlige del af Danmark og bringe bygeagtig vinterlig nedbør med sig. Nedbøren forventes især at ramme den sydlige og østlige del af landet. For mange vil det betyde sne eller tøsne, mens områder tættere på kysterne kan opleve slud eller regn på grund af den milde havluft.
Ifølge DMI er sneprognoserne dog stadig usikre, men der er mulighed for, at sneen kan lægge sig flere steder i landet. Sydlige Jylland, Fyn og Sjælland kan se frem til mellem 2 og 10 cm sne – og lokalt kan der komme endnu mere. Det betyder, at vinterlandskabet for alvor kan tage form, selvom sneens varighed og udbredelse endnu er uvist.
Morgenen har budt på temperaturer mellem 2 og 10 graders frost, hvilket har gjort veje og stier glatte flere steder. Som dagen skrider frem, stiger temperaturen dog til mellem frysepunktet og 4 graders varme. De højeste temperaturer ventes nær kyster med pålandsvind, hvor den milde havluft vil have en opvarmende effekt.
På trods af temperaturstigningen advarer DMI om fortsat glatte veje, især i områder med sne eller tøsne. Det er derfor vigtigt at køre forsigtigt og være ekstra opmærksom i trafikken.
Når aftenen nærmer sig, vil området med vinterlig nedbør bevæge sig videre mod øst, hvor Østersøen og Bornholm står for tur. Vestfra klarer det op, men vintervejret slipper ikke grebet helt. I Jylland forventes der efterhånden at komme flere vinterlige byger, som kan føre til yderligere sne- og isdannelser.
Med vinterens indtog er det tid til at finde de varme støvler og vanter frem og tage de nødvendige forholdsregler. For trafikanter betyder det, at vinterdækkene skal være på plads, og at kørsel skal ske med omtanke. Glatte veje og pludselige vejrskift kan skabe farlige situationer, især i de tidlige morgentimer og om aftenen.
Vinteren banker for alvor på døren, og danskerne kan se frem til at finde sneploven frem, hvis prognoserne holder stik. Det bliver spændende at se, hvor meget sne der i sidste ende lægger sig, og hvor længe vintervejret vil præge landet. Indtil videre ser det ud til, at vinterlandskabet vil dominere i de kommende dage, især i de sydlige og østlige dele af Danmark.
Mon vi ses på Monjasa Park? skriver klubben i deres annonce til kampen mod Kolding.
Jeg ville hellere de havde skrevet: Kom til topbrag, forkamp, underholdning søndag.
For vi skal have flere tilskuere til kampene. 3700, men heraf næsten i alt 2000 fra Odense, fint, men OB og Esbjerg samlede 14 dage forinden over 10.000 i Esbjerg.
Der var sidst, Horsens var her, 1300. Og nogle taler om 2000 på søndag. Det er alt for lidt til et top- og lokalbrag.
Vi er en håndboldby, ja men vi kan også være en fodboldby. Og lad nu værd igen og igen at sige, at det kan vi ikke og vi har ikke økonomi og kvalitet.
Andre har gjort det før os, Vendsyssel, Hobro og Herfølge blev DM. OB slog Real Madrid over 2 kampe, og vi blev Europamestre i 1992. Og jeg kunne blive ved.
Vi har et fantastisk ungt og velspillende hold, som har haft en glimrende sæson til nu, de skal opleves, og selv da de tabte til OB spillede de godt.
Michael Hansen og hans trænerstab har gjort et dygtigt og stort arbejde med holdet.
De fortjener folk på stadion på Søndag og fremover. Fodbold på stadion er er oplevelse fremfor fra sofaen. Og spillerne ville elske at skulle spille for 3700 igen. KOM NU.
Men så skal der også ske noget mere før og efter kampene Der sker jo ingenting Det er ikke nok at udlevere gratis eller billige øl, især ikke på denne årstid.
Nej, få lavet en forkamp af to hold 10-12 årige piger eller drenge med indløb og 3500 på lægterne, og opbakning fra forældre, søskende, naboer, bedsteforældre og kammerater, der måske ovenikøbet ville få smag for at gå til fodbold. Og ungerne ville elske at spille for så mange mennesker.
Flag alle på Ringvejen og Dannebrog på stadion. 6.juli garden spiller i pausen, eller andre sportsgrene præsenterer deres sport i pausen.
Invitere ungdomsspillerne ude fra samarbejdsklubberne, til gratis fodbold. der ville følge forældre med.
Og lørdag har FC Fredericia en bod på Rådhuspladsen, hvor spillerne agiterer og sælger billetter til kampen.
Vi har nok aldrig været tættere på en mulighed for at rykke op, men massiv opbakning og en skjult 12. mand nemlig tilskuerne, så kan vi måske.
Og sikke et boost, det ville give til vores by. Først FHK og så evt. FC Fredericia.
Og til sidst en appel om at klubben vil undlade at sælge ud af spillerne her i vinter transfervinduet:
Tro på dem og lad dem spille sæsonen færdig. Vis dem, at vi vil noget med fodbolden i Fredericia.
Danmark er fortsat under indflydelse af en kold luftstrøm fra nordvest, der bringer vinterlige byger og risiko for glatte veje i store dele af landet. Ifølge DMI dannes bygerne, når den kolde luft bevæger sig hen over de stadig lune have omkring Danmark.
Bygerne opstår primært over Nordsøen og Kattegat, hvorefter de bevæger sig ind over land. Sydvest- og Sydjylland kan forvente byger, der hovedsageligt er dannet over Nordsøen, mens Nordøstsjælland vil blive ramt af byger fra Kattegat. Bygerne kan indeholde både regn, slud og sne, og risikoen for sne- og isglatte veje er derfor høj.
DMI advarer mod, at vejret kan skabe udfordringer i trafikken. Glatte veje kan opstå hurtigt, særligt i de tidlige morgentimer og om aftenen. Skal man ud at køre, anbefaler meteorologerne, at man sætter ekstra tid af til turen og justerer hastigheden for at undgå uheld.
Det kolde vejr er en påmindelse om vigtigheden af at være vinterklar. Sørg for, at bilen er udstyret med vinterdæk, og vær opmærksom på vejmeldinger. Hvis turen foregår på cykel eller gåben, kan hue og vanter være nødvendige for at holde kulden ude.
Selvom det er tidligt på vinteren, viser det danske vejr allerede tænder. De kommende dage vil fortsat byde på skiftende byger og en kold luftstrøm, der sikrer, at vinterstemningen langsomt indfinder sig.
Efter seks nederlag i træk fik KIF Kolding igen point på kontoen i Herreligaen, da de onsdag aften spillede uafgjort 28-28 mod Grindsted i en spændende og intens kamp. For Grindsted var resultatet særligt bemærkelsesværdigt, da det markerede deres første point i 12 kampe. Begge hold kæmpede hårdt for sejren, men det uafgjorte resultat afspejlede kampen, hvor Grindsted leverede en solid indsats, der bestemt gjorde dem fortjent til pointet.
En af de væsentlige årsager til, at KIF ikke formåede at sikre sig begge point, var de mange tekniske fejl. Holdet lavede i alt 13 tekniske fejl, hvilket var næsten dobbelt så mange som Grindsteds syv fejl. Fejlene omfattede alt fra fejlafleveringer til mangelfulde indspil til stregen, og de blev afgørende for kampens udfald.
KIF var marginalt foran gennem store dele af kampen. Efter en tæt første halvleg gik holdet til pause med en føring på 15-12, og kort inde i anden halvleg udbyggede Diogo Silva føringen til 16-12. Men herefter fulgte en række fejl fra KIF’s side, hvilket gjorde, at Grindsted hurtigt kunne reducere til 16-15. Få minutter senere var KIF kun foran med 18-16, før gæsterne tog teten og vendte kampen på hovedet med en føring på 20-18 efter godt 40 minutters spil.
Grindsted udmærkede sig særligt gennem bagkædens stærke præstationer. Frederik Nielsen var en afgørende spiller med både egne scoringer og præcise afleveringer, der gang på gang skabte chancer for holdkammeraterne.
På KIF’s side var det særligt Magnus Kronborg og Kristian Stoklund, der tog ansvar i angrebet. Kronborgs kraftfulde skud og kloge spil holdt KIF inde i kampen, mens Stoklund i perioder bidrog med kreative løsninger, når angrebet gik i stå.
En særlig lyspunkt for KIF var stregspilleren Jonas Tidemand, som gjorde comeback efter over to års pause på grund af alvorlige korsbåndsskader. Hans scoring til 24-22 med 12 minutter tilbage udløste jubel i Sydbank Arena, men det lykkedes ikke KIF at holde føringen.
Med 26 sekunder igen og stillingen 28-28 tog Grindsted en timeout i håb om at sikre sejren. Men en teknisk fejl fra Kristoffer Vestergaard gav KIF en sidste mulighed for at score, da tiden løb ud. Oliver Norlyk forsøgte sig fra en svær vinkel på et frikast, men bolden gik ikke i mål, og kampen sluttede uafgjort.
For første gang i flere år er antallet af borgere og virksomheder med gæld til det offentlige faldende.
Ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet blev 250.000 borgere og virksomheder gældfri i 2023 – et historisk højt antal. Ifølge Skatteministeriet skyldes den positive udvikling blandt andet nye tiltag, som Gældsstyrelsen har indført, herunder en bagatelgrænse for afskrivning af meget små gældsposter, primært fra ubetalte renter og gebyrer.
Et vendepunkt for offentlig gæld
Udviklingen markerer et vendepunkt efter flere år, hvor antallet af skyldnere steg støt. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver de politiske initiativer som afgørende for at vende kurven:
– Et bredt politisk flertal har sat en klar kurs, hvor flere borgere og virksomheder skal ud af deres gæld til det offentlige. Tallene viser, at vi er godt på vej, og at de initiativer, som blev sat i søen med de seneste gældsaftaler, fx den styrkede lønindeholdelse og implementeringen af bagatelgrænsen for meget lav gæld, virker, siger Rasmus Stoklund.
Ifølge Skatteministeriet har afgangen af skyldnere i 2023 været større end tilgangen af nye skyldnere, hvilket har skabt en mærkbar ændring i statistikken.
Siden 2022 er antallet af borgere og virksomheder med offentlig gæld faldet med 16 procent, og tendensen forventes at fortsætte i 2024. Gældsstyrelsen anslår, at yderligere 190.000 skyldnere kan blive gældfri i år som følge af de eksisterende og kommende tiltag. En ny og udvidet bagatelgrænse, der træder i kraft i efteråret 2024, ventes at bidrage yderligere til nedgangen.
En balanceret tilgang til gæld
Skatteministeren understreger, at det ikke er uden konsekvenser at have gæld til det offentlige, da renter og gebyrer hurtigt kan løbe op. Samtidig påpeger han vigtigheden af at finde en balanceret tilgang til at hjælpe flere med at afvikle deres gæld:
– Jeg er optaget af, at danskerne får betalt deres gæld – og at Gældsstyrelsen inddriver de penge, som danskerne skylder, så flere bliver gældfri. Når det er sagt, skal vi løbende undersøge, hvor og hvordan vi bedst muligt hjælper flere danskere ud af gælden. Her kan det give rigtig god mening, at der er mulighed for at få afskrevet meget lave beløb, hvis man ellers ikke har anden gæld til det offentlige, siger Rasmus Stoklund.
Opioidproblematikken er i øjeblikket et varmt emne i medierne, og SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen presser på for, at der forhandles om regeringens udspil på...
Sydøstjyllands Politi modtog i dag en usædvanlig anmeldelse fra Østjyske Motorvej omkring Kolding. En rød tuk-tuk blev observeret i nødsporet på motorvejen i nordgående...
Fredericia Maskinmesterskole (FMS) afholder endnu engang sit årlige praktiktræf, og i år bliver det større end nogensinde før. Arrangementet finder sted i Elbohallen, hvor...
Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, er blevet hædret som Årets Koldingborger 2024. Prisen blev traditionen tro overrakt ved Business Koldings nytårskur, der i år...
I 2024 slog Danmark rekord i strømforbrug med et samlet forbrug på 38,4 terawatt-timer (TWh). Ifølge data fra Energinet oversteg dette det tidligere rekordår...
