En person sigtet efter brand i Kolding

0

Lørdag eftermiddag klokken 16.45 rykkede TrekantBrand ud til en brandalarm i en lejlighed på Violvej i Kolding. 

Branden opstod som følge af tobaksrygning, der medførte kraftig røgudvikling i lejligheden. Brandvæsenet handlede hurtigt og fik reddet to personer ud af lejligheden uden alvorlige skader.

Efter indsatsen kunne det konstateres, at røgudviklingen var forårsaget af uagtsomhed ved håndtering af tobaksvarer.

På den baggrund er en person blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

PostNord Danmark Rundt kommer til Kolding

0

Fredag den 16. august står i cykelsportens tegn, når Kolding er startby for 3. etape af Danmarks største tilbagevendende sportsbegivenhed, Postnord Danmark Rundt.

Kolding er ved at være en fast del af rutekortene når de store cykelløb afvikles i Danmark. Men for første gang i mange år har man nu chancen for at opleve optakten og starten på en etape. Det er nemlig lykkedes Kolding at blive startby på PostNord Danmark Rundt 3. etape og det giver alle borgere og besøgende en enestående mulighed for at opleve spændingen ved et professionelt cykelløb helt tæt på.

– Vi er utrolig stolte over at være startby for den 3. etape af PostNord Danmark Rundt. Cykelløbet er en enestående mulighed for at fremvise vores smukke by og den stærke cykelkultur, vi har her i Kolding. Jeg glæder mig til at se både lokale og besøgende deltage i de mange spændende arrangementer, fortæller borgmester Knud Erik Langhoff.

Fredag vil Akseltorv og arealerne omkring summe af liv, når holdbusser, sponsortelte, ryttere og medier gør klar til indskrivning og etapestart. Udvalgte ryttere giver interview ved indskrivningen og der er gode muligheder for at kigge nærmere på forholdende ved busserne hvor rytterne oftest også kan fanges til en hurtig autograf.

Kom og vær en del af festen, mød rytterne og nyd den fantastiske atmosfære.

Program
Kl. 11:30 Aktiviteter på pladsen
Kl. 12:00 Musik
Kl. 12:30 Holdpræsentation
Kl. 14:00 Neutral start i Jernbanegade

Aktiviteter på pladsen
– Prøv kræfter med e-cykling på en racercykel og mød Kolding Bicycle Club.

– Hør mere om Kolding Kommunes cykle-tiltag.

– Skriv og send postkort helt gratis i anledning af postvæsenets 400-års jubilæum.

– Det vil være muligt at købe mad og drikke.

Klar, parat, CYKL!

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Kolding mistede point i slutningen af kampen

0

Vendsyssel FF sikrede sig lørdag en 2-1 sejr over Kolding IF i NordicBet Ligaen, hvor Ayo Simon Okosun blev kampens afgørende spiller med en scoring fem minutter før tid.

Kampen så længe ud til at ende uafgjort 1-1, men med blot fem minutter tilbage på uret dukkede Okosun op og sikrede Vendsyssel sejren med sit mål til 2-1.

Vendsyssel kom foran 1-0 efter 18 minutters spil på et omdiskuteret straffespark. Casper Jørgensen gik i en glidende tackling, hvor han ramte bolden, men dommeren dømte alligevel straffespark. Kasper Kusk omsatte chancen sikkert og bragte hjemmeholdet foran.

Kort før pausen udlignede Kolding IF til 1-1, da Abdoulie Njai sendte bolden i nettet efter 44 minutters spil.

I anden halvleg lykkedes det Vendsyssel at sikre alle tre point, da Okosun scorede det afgørende mål. Med sejren har Vendsyssel nu ni point og indtager andenpladsen i NordicBet Ligaen, mens Kolding IF står med fem point på en syvendeplads.

Håndboldkvinderne vandt OL-medalje for første gaag i 20 år

0
Foto: Lars Møller

Efter 20 års ventetid er det danske kvindelandshold i håndbold tilbage på den olympiske medaljeskammel. Med en overbevisende sejr på 30-25 over Sverige i bronzekampen har Danmark endelig brudt den lange medaljetørke og sikret sig en eftertragtet OL-medalje.

Mellem 1996 og 2004 dominerede de danske håndboldkvinder olympisk håndbold med tre guldmedaljer i træk, hvilket gav dem kælenavnet “de jernhårde ladies.” Siden triumfen ved OL i Athen har det danske kvindelandshold dog ikke formået at nå helt til tops i OL-sammenhæng – indtil nu.

I bronzekampen mod Sverige var Danmark klart bedst, ført an af en fremragende præstation fra målmand Sandra Toft. Med 16 redninger i løbet af kampen var Toft en mur i målet og spillede en afgørende rolle i Danmarks sejr. Efter 17 minutters spil var Danmark foran 9-6, hvilket tvang Sverige til at tage deres første timeout i kampen. Timeouten gav svenskerne et lille løft, da de formåede at reducere Danmarks føring til 11-10, men tættere på kom de aldrig.

Danmark gik til pause med en føring på 15-13, og i anden halvleg viste Jesper Jensens mandskab deres styrke ved at holde svenskerne på afstand. Selvom Sverige forsøgte at kæmpe sig tilbage, tillod Danmark aldrig, at forskellen blev mindre end to mål. Mod slutningen af kampen strammede Danmark grebet yderligere, og føringen blev øget til 27-22.

Den danske dominans fortsatte, og med en stærk indsats i de afgørende minutter sikrede Danmark sig sejren med slutresultatet 30-25.

Denne sejr markerer ikke blot en triumf for det danske kvindelandshold, men også en vigtig milepæl i holdets historie. Efter to årtier uden OL-medaljer har Danmark nu igen bevist, at de hører til blandt verdens bedste.

FHK-profil har fundet ny klub

0

Fredag blev det officielt, at Lasse Balstad, den norske forsvarsspecialist, forlader Fredericia Håndboldklub (FHK) i sommeren 2025. Balstad vil dog forblive i dansk håndbold, da kilder oplyser, at han skifter til FHK’s rivaler fra GOG.

Balstad har i de seneste sæsoner markeret sig som en af ligaens bedste forsvarsspillere, især under ledelse af den erfarne træner Gudmundur Gudmundsson. Hans betydning for FHK har været stor, ikke kun på banen, hvor hans defensive evner har været afgørende, men også udenfor banen, hvor han i den seneste sæson har båret anførerbindet – en sjældenhed for en udenlandsk spiller på et dansk hold. Dette understreger den tillid og respekt, Balstad har opnået i klubben.

Efter fire år i samme klub, hvilket er en betragtelig periode i moderne håndbold, har Balstad valgt at søge nye udfordringer. Men at hans næste skridt bliver til en af FHK’s liga-rivaler, er uden tvivl en bitter pille at sluge for hans nuværende klub. Ifølge uafhængige kilder vil Balstad inden længe blive præsenteret som ny spiller i den gule GOG-trøje.

GOG er i gang med en genopbygning efter en skuffende sæson, hvor de ikke nåede DM-semifinalerne, blandt andet på grund af et nederlag til netop FHK i en afgørende slutspilskamp. Klubben har oplevet en turbulent tid med afskedigelsen af cheftræner Ian Marko Fog tidligt i sæsonen og efterfølgende ophævelse af kontrakten med Morten Olsen.

Med ansættelsen af Kasper Christensen som ny cheftræner forsøger GOG nu at genfinde stabiliteten og genopbygge holdet, så de igen kan spille med om medaljer i toppen af dansk håndbold. Balstads ankomst til GOG ses som et led i denne strategi, hvor klubben kigger fremad mod at styrke truppen frem mod sommeren 2025.

GOG har haft udfordringer med at finde en værdig afløser for deres tidligere forsvarsspecialist, Frederik Clausen, som måtte indstille karrieren. Med tilgangen af Lasse Balstad har klubben dog sikret sig en spiller, der kan udfylde dette hul og bidrage til at føre GOG tilbage til toppen af dansk håndbold. Det forventes, at Balstad vil spille en central rolle i klubbens genopbygning, og at han er blevet tiltrukket af muligheden for at få en stor rolle i en traditionsrig klub som GOG.

Politiet har øget fokus på færdsel ved skolevejene

0

I forbindelse med skolestart laver hovedparten af landets politikredse målrettede indsatser på skolevejene i ugerne 32, 33 og 34.

August er lig med skolestart for både for store, små og helt nye elever. Det betyder mange børn på vejene omkring skolerne. Derfor har hovedparten af landets politikredse i ugerne 32, 33 og 34 målrettede indsatser på skolevejene i forbindelse med skolestart, hvor mange tusinde børn, som er nye og urutinerede trafikanter har første skoledag.

– Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt, som har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn eller børn, er uopmærksomme eller som undlader at respektere diverse forbudsskilte ved skolerne. Det handler om tryghed og sikre skoleveje, og derfor gennemfører vi også kontroller i år, siger fg. politikommissær Søren Blomgren Wind-Hansen, Fyns Politi.

– Nogle bilister har for travlt med at bringe deres egne børn sikkert i skole. De udviser ikke hensyn over for andres børn, der som fodgængere eller cyklister er på vej til skole. Derfor vil politiet igen i år ved anvendelse af manuelle kontroller og Automatisk Trafik Kontrol sætte ind for at medvirke til sikring af skolevejen og skride ind over for trafiksyndere.

Politiindsatserne vil blive koncentreret om skoleveje, hvor der især vil blive fokuseret på

– bilernes hastighed

– om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele

– om førerne selv husker at anvende sikkerhedssele

– skolepatruljernes arbejde, og

– forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Forældrenes indsats
Der er heldigvis få børn, der kommer til skade i trafikken, og det skyldes blandt andet, at forældrene er gode til at passe på deres børn, når de skal ud på vejene, hvor forældrenes indsats betyder meget.

Sammen med Rådet for Sikker Trafik anbefaler Rigspolitiet følgende:

Træn skolevejen til fods

– Vælg en sikker rute. Det er den rute, hvor I skal krydse vejen færrest gange, og hvor der er mindst trafik.

– Gå ruten mange gange sammen og aftal enkle regler for, hvad barnet skal gøre de forskellige steder.

– Gentag reglerne, I har øvet før: Stop ved kantstenen, se dig for til begge sider, tjek at bilerne stopper, før du går over for grønt.

– Lær dit barn at lægge mobiltelefonen væk, når I går i trafikken. Og vær selv et godt eksempel.
Træn skolevejen på cykel
Selv om dit barn ikke er klar til at cykle alene endnu, kan I bruge skolevejen til at cykle sammen, hvis trafikken er egnet til det – og dit barn er klar. Det er dig, der bedst kan vurdere det.

– Vælg en sikker cykelrute, hvor I skal krydse vejen færrest gange og hvor der er cykelsti.

– Lad dit barn køre inderst eller forrest – så kan du holde øje med det.

– Sig til i god tid, før I skal dreje.

– Lær dit barn at give tegn, når I skal dreje eller stoppe.

– Stop og se jer godt for, før I krydser en vej. Husk, dit barn har brug for længere tid end dig til at sætte i gang. Nogle steder skal I måske trække over.

– Husk cykelhjelmen. Den bedste måde at få dit barn til at bruge cykelhjelm, er hvis du selv gør det.
Transporterer du dine børn i bil, når de skal til og fra skole skal du blandt andet:

– Vær opmærksom og udvis hensyn over for de andre trafikkanter på vejen.

– Vær opmærksom og udvis agtpågivenhed over for de mange nye og usikre trafikkanter.

– Sørg for at dine børn og du selv er fastspændt.

– Overhold hastighedsgrænsen.

– Koncentrer dig om at køre bil, når du kører bil.

– Respekter skiltningen omkring skolerne, indkørsel forbudt og parkeringsforbud m.m.
Indsatserne bakker op om Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunernes kampagne skolestartskampagne. Læse mere her Rådet For Sikker Trafik – Skolestart

Danmark er i finaleklar efter drama

0

De danske håndboldherrer har sikret sig en plads i OL-finalen for tredje gang i træk efter en nervepirrende sejr på 31-30 over Slovenien i semifinalen.

Danmark dominerede størstedelen af kampen og gik til pause med en komfortabel føring på 15-10. Magnus Landin var kampens topscorer med seks mål og spillede en central rolle i at opbygge det danske forspring.

Selvom Danmark længe så ud til at have kontrollen, blev slutningen af kampen dramatisk. Med blot ét minut tilbage på uret reducerede Slovenien til 31-30, og spændingen steg yderligere, da Mikkel Hansen misbrugte et straffekast kort efter. Dette gav Slovenien en sidste chance for at udligne.

Med 15 sekunder tilbage sendte slovenerne bolden mod mål, men Niklas Landin stod i vejen med en afgørende redning. Dommerne valgte at tjekke video for at vurdere, om der skulle dømmes et straffekast, men afgørelsen blev et nej, og Slovenien måtte nøjes med et frikast efter tid. Det formåede de ikke at udnytte, og Danmark kunne dermed fejre sejren.

I finalen venter Tyskland, der tidligere på dagen besejrede Spanien i den anden semifinale. Danmark har tidligere vundet OL-guld i 2016 og tog sølv ved OL i 2021, hvor de begge gange mødte Frankrig i finalen. Denne gang står de over for Tyskland i kampen om guldet.

Profil stopper i FHK

0

Lasse Balstad kom til FHK i sommeren 2021, og denne sæson bliver hans sidste i den røde trøje. Efter fire sæsoner i Fredericia er tiden kommet, hvor den norske forsvarsgeneral ønsker at prøve noget nyt.

Siden Lasse Balstad kom til Fredericia Håndboldklub i 2021, har han udviklet sig positivt sammen med klubben, og sammen har de skabt store resultater med medaljer og kvalifikation til Champions League.

– Lasse er en teknisk dygtig forsvarsspiller, og vi havde gerne fortsat samarbejdet med Balstad, men med respekt for hans ønske om at prøve noget nyt, bliver denne sæson den sidste i FHK-trøjen, lyder det fra direktør Thomas Renneberg-Larsen.

Udover Balstad, så råder FHK også Einar Olafsson og Evgeni Pevnov, som i sidste sæson også gjorde sig i midterforsvaret. Derfor er det ikke sikkert, at det ikke givet, at nordmanden erstattes én til én.

– Når en dør lukkes, åbner der sig en ny, og vi vil bruge tiden på at finde den rigtige defensive konstellation fra næste sæson. Heldigvis råder vi allerede over dygtige spillere til midterforsvaret, senest med tilgangen af Mads Kjeldgaard Andersen, som også kan dække den position, fortsætter Thomas Renneberg-Larsen.

Fantastisk tid i FHK

Den 30-årig Balstad ser tilbage på tiden i FHK, hvor der er blevet lagt lag på lag.

– Tiden i klubben har været fantastisk. Den rejse, vi har været på, har været sindssygt fed at opleve. Jeg har været rigtig glad for min tid og er rigtig glad for, at jeg stadig har et år tilbage. Det er vigtigt for mig, at jeg virkelig får givet den gas i denne sæson også, fortæller Lasse Balstad.

Med medaljer de seneste to sæsoner har Balstad også høje ambitioner, inden han tager hul på sin sidste sæson i klubben.

– Vi var jo tæt på guld sidste år, så hvorfor ikke gå efter det? Det er det, jeg går og drømmer om, og det ville være den ultimative afslutning, siger Lasse Balstad.

Siden 2021 har nordmanden haft sin daglige gang i Fredericia og har mange gode minder fra sin tid i klubben.

– Jeg synes, det er utroligt, at vi på så kort tid har udviklet os fra at være et slutspilshold til faktisk at spille med om medaljerne. De tre DM-finaler i sidste sæson har været det største, og man har kunnet mærke, at de kampe havde noget ekstra, og at det var store kampe. Det vil jeg sige er højdepunktet, slutter Lasse Balstad.

Hvor Lasse Balstad fortsætter karrieren er ikke meldt ud endnu. Det nærliggende ville være, at han vender snuden retur mod norsk håndbold, hvor han tidligere i karrieren har repræsenteret Kolstad.

Oplev Ban Ki-moon på Klimafolkemødet

0
Klimafolkemødet 2023 Middelfart torsdag den 31 august 2023

Når Klimafolkemødet senere på måneden slår teltdørene op til årets begivenhed, er det med prominent deltagelse af blandt andre forhenværende FN-generalsekretær Ban Ki-moon, der virtuelt taler med ministeren for udviklingsarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.

Den tidligere FN-generalsekretær deltager virtuelt med en keynote, der følges op af en samtale med ministeren for udviklingsarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen. Ban Ki-moon var FN’s generalsekretær fra 2007 til 2016. Han gæster Klimafolkemødet virtuelt for at give et globalt indblik i klimaforandringernes status og konsekvenser. I samtalen vil Ban Ki-moon og Dan Jørgensen diskutere tiltag og behov i det globale syd.

Borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen, glæder sig over, at det er lykkedes at tiltrække så stort et navn til det årlige Klimafolkemøde.

– Klimafolkemødet, der begyndte som en lille lokal begivenhed her i Middelfart, har nu vokset sig så stort, at vi kan tiltrække kapaciteter som tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon. Det er vi selvsagt stolte af. Vi ser frem til at høre hans perspektiver på klimaforandringernes konsekvenser og muligheder for klimahandling, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

I umiddelbar forlængelse af samtalen mellem Dan Jørgensen og Ban Ki-moon vil der være flere arrangementer, der sætter fokus på klimaforandringerne i en global og lokal kontekst. Det sker ved arrangementerne “Klimaprofessorens overvejelser – en samtale med Sebastian Mernild” og “Fra globalt udsyn til lokale handlinger,” hvor deltagerne vil møde konkrete danske tiltag, der effektivt afhjælper klimaforandringernes konsekvenser.

Klimafolkemødet 2024 har generelt et større internationalt fokus end tidligere år.

– Det er et helt naturligt skridt for en begivenhed med store ambitioner på klimaets vegne. Klima kender ingen grænser, og derfor er det den helt rigtige retning, Klimafolkemødet udvikler sig i, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

Samtalen med Ban Ki-moon finder sted lørdag den 31. august 2024 klokken 10:00 i biografen Panorama Middelfart.

Klimafolkemødet er en årlig begivenhed, som sætter klimaet øverst på dagsordenen over tre dage i uge 35 og er klimakampens største arena for praktisk inspiration. Klimafolkemødet finder sted fra 29.-31. august i Middelfart.

Kø mod Fredericia og Vejle

0

Som følge af et uheld er der kø mod Fredericia og Vejle på E45 fra Kolding mod Skærup mellem <64> Kolding V og Kolding

Der er dannet kø på E45 i retning mod Fredericia og Vejle fra Kolding mod Skærup. Kødannelsen strækker sig mellem afkørslerne <64> Kolding V og Kolding.

Årsagen til køen er et uheld, der er sket efter afkørsel 62 Kolding Ø. Bilister i området bør forvente længere rejsetid og være ekstra opmærksomme på trafiksituationen. Redningsmandskab er på stedet, og oprydningsarbejdet er i gang.

Lærling fra Kolding hædres af DI Trekantområdet

0
En ung mand fra transportvirksomheden H. Daugaard i Kolding kan nu kalde sig Årets Lærling i DI Trekantområdet. Jacob Koch-Hansen, der er i gang...

Café Razz lever af sommeren ved Lillebælt: »Huset er simpelthen fyldt«

På havnefronten i Middelfart er sommeren skudt i gang ved Café Razz. Turisterne strømmer til fra begge sider af Lillebælt, isboden har kø fra...

14-årig standset på ellløbehjul med topfart på 77 km/t

0
KRIMI. Tre drenge på ulovlige elløbehjul blev lørdag eftermiddag standset af politiet i Kolding, oplyste vagtchef Arne Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi. Klokken 13.40 standsede...

Indbrud i lejlighed i Kolding: Sølvbestik fra 1967 stjålet

0
KRIMI. En beboer fra Hylleparken i Kolding har anmeldt et indbrud i sin lejlighed, oplyste vagtchef Arne Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi i døgnrapporten. Indbruddet...

Falske eurosedler for 9.000 fundet på 36-årig efter nattelivsvisitation i Fredericia

0
KRIMI. En tur i byen endte i anholdelse for en 36-årig mand natten til søndag, da politiet fandt både stoffer og et større beløb...

Christian Eriksen skal genoptræne i Danmark

0
FODBOLD. Christian Eriksen vender ikke tilbage til Wolfsburg lige foreløbig. Den 34-årige danske landsholdsspiller skal i stedet gennemføre et individuelt genoptræningsprogram i Danmark, oplyser...