Mandag modtog Sydøstjyllands Politi en række anmeldelser fra borgere, der enten var blevet snydt eller var blevet forsøgt svindlet. Politikredsen opfordrer borgere til at være skeptiske, hvis man over telefonen eller i hjemmet bliver kontaktet af personer, der ønsker at få udleveret betalingskort.
Fremgangsmåden var den samme, da ukendte gerningsmænd i løbet af mandag i flere tilfælde lykkedes med at lokke betalingskort fra forskellige borgere i Sydøstjylland.
Fem episoder blev i løbet af dagen anmeldt til Sydøstjyllands Politi, og af dem fremgår det, at borgerne blev ringet op af en person, som udgav sig for at arbejde for en bank. I telefonen blev borgerne fortalt, at der var hævet penge fra deres konto, og at ”banken” derfor ville komme forbi for at få udleveret betalingskortene.
I umiddelbar forlængelse af telefonopkaldene mødte en person op på borgernes adresser for at få udleveret betalingskort. I et af tilfældene førte det eksempelvis til, at der blev hævet 15.000 kroner på borgerens konto. Sagerne bliver nu efterforsket.
Svindlen er blandt andet gået ud over borgere, der har bopæl i Juelsminde, Skanderborg og Galten.
Sydøstjyllands Politi opfordrer altid til, at man forholder sig kritisk til uventede opkald eller besøg fra personer, der udgiver sig for at være fra banker, politiet eller andre myndigheder.
– Banker eller offentlige myndigheder ringer ikke og beder dig om at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger som eksempelvis MitID. Derfor kan det være en god ide at dobbelttjekke, at den person, man bliver ringet op af, rent faktisk er den, som vedkommende udgiver sig for at være. Det kan man eksempelvis gøre ved at lægge på og i stedet ringe til bankens hovednummer og bede om at få fat på medarbejderen på den måde, siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.
Forebyg kontaktbedrageri
Vær altid opmærksom, hvis en fremmed ringer til dig, eller du får uanmeldt besøg af personer, du ikke kender:
Luk ikke fremmede ind i dit hjem – heller ikke selvom de siger, at de er kommet for at hjælpe dig og fortæller, at de arbejder i banken, hos boligselskabet eller lignede. Udlevér aldrig personlige oplysninger, koder, kreditkort eller kontanter. Det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge. Politiet, banken eller en anden offentlig myndighed vil aldrig ringe og bede dig om at overføre penge, udlevere dine personlige oplysninger eller aflevere dit kreditkort. Ring til dine pårørende, banken eller den påståede myndighed på det nummer, du plejer at ringe til, hvis du bliver det mindste i tvivl. Ring 1-1-2, hvis svindleren fortsat er til stede eller lige er flygtet. Ring til politiet på 1-1-4, hvis svindleren ikke længere er til stede.
Alkoholkulturen blandt unge kan være ekskluderende frem for fællesskabende. Og når unge drikker sig for fuld, kan det ødelægge festen både for dem selv og andre.
Unge drikker især alkohol, fordi de forbinder det med noget socialt og hyggeligt. Alligevel kan alkoholkulturen ofte ende med at være ekskluderende og ødelæggende for det sociale fællesskab. Det viser ny rapport af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
Halvdelen af unge i alderen 15-25 år har nemlig sagt nej til at deltage i et socialt arrangement, fordi de ikke havde lyst til at drikke alkohol. Samtidigt siger fire ud af ti unge, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker.
– Det er triste tal, for det peger på, at det kan opleves som svært at være med i fællesskabet, hvis man siger nej tak til alkohol. Derfor skal vi have fokus på at skabe en rummelig festkultur, hvor alle kan være med – uanset om man drikker eller ej, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.
Mens alt for mange har prøvet at vælge sociale arrangementer fra, har mange ligeledes oplevet at føle sig presset af venner til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til. Hele seks ud af ti unge kan nikke genkendende til den situation.
Konsekvenserne ved alkohol Men alkohol påvirker ikke kun den enkelte unge, der vælger at drikke eller ikke at drikke alkohol. 67 pct. af 15-25-årige har nemlig oplevet, at en ven drak sig så fuld, at det gjorde festen dårligere. Størstedelen angiver, at festen blev dårligere, fordi de skulle passe på deres ven. Udover at alkoholkulturen kan være uhensigtsmæssig for de sociale fællesskaber, kan alkohol også medføre mere voldsomme konsekvenser.
– Et højt alkoholforbrug kan ende med ulykker og en tur på skadestuen. Når det ender allermest tragisk, er alkohol skyld i, at der hver måned i Danmark dør ét ungt menneske. På længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti unge har oplevet at have blackout og ikke kunne huske hele eller dele af deres aften, mens tre ud af ti er kommet til skade på grund af alkohol og er f.eks. væltet ned ad en trappe, væltet på cykel eller lignende.
– Derfor er det bekymrende, at alkohol spiller så stor en rolle i unges sociale fællesskaber, siger Peter Dalum.
På den herlige grænseflade i Skærbæk mellem himmel, mark og hav har Café Strandparken fundet sit midlertidige hjem – et hjem og en café, der på kort tid er blevet et samlingspunkt for byens indbyggere. Den lille café ved vandkanten skiller sig ud fra mange andre. Den er født ud af lokalsamfundets engagement og lever netop af dette. Men det føles lidt som en kortvarig sommerforelskelse, om man vil, for caféens udløbsdato nærmer sig allerede, selvom den har sat sit tydelige præg på livet i Skærbæk. Det kunne AVISEN også fornemme under besøget denne blæsende fredag.
Vi besøgte caféen en fredag, hvor vejret viste sig fra sin mindre charmerende side. Skærbæks kyst, som mange andre steder, er vant til hård vind og barske forhold, og denne dag var ingen undtagelse. Bølgerne var skummende, og vinden rev i alt, hvad den kunne få fat i. Men selv i det blæsende vejr var stemningen varm og gæsterne lod sig ikke skræmme. Tværtimod var caféen fyldt, og nogle valgte endda at sidde udenfor på terrassen, indhyllet i varme trøjer og med en kop varm drik i hånden. Christina Dyrvig Nielsen, en af ildsjælene bag caféen, møder os med et stort smil, og fortæller derfra om Café Strandparkens unikke historie. Bygningen, som caféen nu holder til i, har tidligere huset en fiskerestaurant. Men de sidste 3-4 år har bygningen stået tom og forladt.
– Der har tidligere været en fiskerestaurant hernede, men bygningen har stået tom de sidste 3-4 år. Kommunen har renoveret det udvendige, lagt nyt stråtag og udvidet terrassen, men indvendigt har der ikke været noget. Vi herude i Skærbæk har presset lidt på for at få liv i stedet, og kommunen har måske været lidt langsommere i processen. Men til sidst endte de med at give os nøglerne til stedet i juli måned, og så skulle vi have noget op at køre midt i sommerferien. Vi åbnede den 31. juli, hvor vi havde indvielse, fortæller Christina med et smil, da hun kommer til at tænke på indvielsen, hvor caféen åbnede sine døre:
– Vi havde indvielsen den første dag, hvor der nok var 250-300 mennesker. Det var rigtig fint.
Det store fremmøde viste tydeligt, at caféen var et savnet indslag i byen.
Inspirationen bag caféen
Café Strandparken er resultatet af en stærk vilje og en kreativ tilgang til udfordringer. Christina fortæller om, hvordan caféen blev til:
– For at være helt ærlig, så tror jeg, det vigtigste for os er, at det ikke koster noget, fordi vi kun har nøglerne indtil d. 1. november, og derefter ved vi ikke, hvad der skal ske. Så vi blev nødt til at etablere noget uden at bruge penge på det. Stort set alt, hvad vi har hernede, er noget, vi har fået, lånt eller lejet, så det ikke skulle koste noget.
Denne tilgang har skabt en café, hvor alt fra møbler til køkkenudstyr er samlet ind fra forskellige steder, hvilket giver caféen en unik og personlig atmosfære, og det er med til at caféen er ikke bare et sted at købe kaffe – det er et sted, der er bygget af og for lokalsamfundet. En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Café Strandparken er netop den store opbakning, de får uden for caféen, også fra de frivillige. Christina forklarer:
– Det var lidt sjovt, for vi var jo arbejdsgruppen på otte personer fra starten af. Vi troede, det bare skulle være os – en handyman, en der sørger for drikkevarer, og nogle der får caféen op at stå. Men allerede til indvielsen kom der mange folk hen til os og sagde, at det var et rigtig godt initiativ, og at de gerne ville tilbyde deres hjælp. Så nu har vi lavet en frivilliggruppe med 15 yderligere personer, som har lovet at hjælpe til med forskellige events og også i caféen.
Med denne stærke lokale forankring er Café Strandparken blevet et kulturelt knudepunkt i Skærbæk, hvor idéer og aktiviteter blomstrer regelmæssigt. For Christina og caféen er det vigtigt, at der er noget for alle.
– Jeg tror, vi fra starten tænkte, at det skulle komme flest mulige til gavn hernede, både unge og ældre. Vi tænkte på en café, men hvor vi påtænkte, at der oveni også skal laves forskellige arrangementer. Næste weekend har vi et paella-arrangement, og vi planlægger også strikkecafé, cykelværksted og en dag, hvor man kan bytte tøj. Vi prøver at gøre det så bredt som muligt, så flest mulige får glæde af det. Og så synes vi bare, at der manglede et sted, hvor man kunne komme hen og få et glas vin eller en kop kaffe.
Allerede fra starten har caféen afholdt en række andre succesfulde arrangementer som håndboldarrangementer med storskærm og små koncerter, der har trukket mange mennesker til. Sidste weekend var ingen undtagelse:
– Sidste weekend havde vi jazzfestival både fredag og lørdag, og det var også et stort hit. Vi holdt det ude på terrassen, hvor vi satte scene og telt op, bemærker Christina.
Foto: Privatfoto.
En udsigt til fremtiden
Selvom caféen allerede har opnået stor succes, er fremtiden stadig usikker. Café Strandparken er som nævnt en midlertidig café, og lige nu er der kun tilladelse til at drive den indtil 1. november 2024. Dette er en realitet, som Christina og resten af arbejdsgruppen er meget bevidste om.
– Vi håber jo i beboerforeningen, at når vi når hen til den 1. november, kan kommunen se, hvor stor en glæde disse bygninger er for byen, siger Christina, og fortsætter:
– Vi håber på, at vi kan få lov til at føre det videre og udvikle det endnu mere fremadrettet.
Denne usikkerhed om caféens fremtid har dog ikke afholdt gruppen fra at drømme stort. Visionen er at skabe et sted, der kan holde åbent hele året og fungere som mere end blot en café.
– Vi vil gerne have, at det er beboerforeningen, der fører det videre, så vi kan have det åbent hele året, fortæller Christina.
– Hvis det bliver en kommerciel café, er den måske kun åben 3-4 måneder om året, mens vi gerne vil have caféen og krydre det med alle mulige andre aktiviteter.
Christina og de andre frivillige ser potentialet i at udnytte caféens unikke placering og den stærke lokale opbakning til at skabe et kulturelt og socialt samlingspunkt for byen. Initiativer som ‘Skærbæk Reolen’, hvor lokale kan stille deres hjemmelavede varer til salg, er blot ét eksempel på, hvordan caféen allerede fungerer som et kreativt og fællesskabsorienteret rum.
– Reolen bag os er et nyt initiativ, der starter i dag, fredag, hvor man kan komme hen, hvis man laver noget, og stille det til salg, forklarer Christina.
Julen bliver også nævnt som en oplagt mulighed for at udnytte caféens potentiale til at skabe hyggelige og meningsfulde arrangementer for byens borgere.
– Jeg tror, det kunne være vildt hyggeligt herude med juletræsarrangementer og lignende, siger Christina med et glimt i øjet, mens hun peger ud på terassen.
Mens tiden indtil 1. november 2024 måske virker kort, er den også fyldt med muligheder. Hver dag, caféen holder åbent, er en chance for at vise, hvor meget den betyder for Skærbæk og for at samle endnu mere støtte til at sikre dens fortsatte eksistens. Lokalsamfundet har allerede vist, at de bakker op om projektet, og det giver håb for fremtiden.
Kommunernes indtægter fra parkering har for længst passeret en milliard kroner og slår igen rekord. På 10 år er kommunernes p-indtægter vokset med knap 300 millioner kroner, viser FDMs årlige undersøgelse. Samtidig vil flere kommuner have ulovlig betalingsparkering.
Betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter skæpper fortsat godt i landets kommunekasser, hvor p-indtægterne har rundet en milliard kroner. Helt præcist parkerede bilisterne sidste år for 1.081.070.247 kroner, hvilket er ny rekord. Det viser FDMs gennemgang af de kommunale parkeringsindtægter for 2023.
Af milliardbeløbet stammer de knap 792 millioner kroner fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens de 289 millioner kroner kommer fra parkeringsafgifter. Dermed er kommunernes bruttoindtægter fra parkering på 10 år vokset med knap 300 millioner kroner.
Som tidligere år er København den kommune med den suverænt højeste indtægt, 649 millioner kroner, efterfulgt af Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense, som alle øgede deres p-indtægter i 2023.
– Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere for bilisterne at parkere, og for nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre. Dertil kommer, at kommuner kun må indføre betalingsparkering af trafikadfærdsregulerende årsager, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
Men selvom reglerne på området er klare, kan nogle kommuner ikke modstå fristelsen og forsøger at indføre betalingsparkering for at dække huller i budgettet. Tidligere har Bornholms Regionskommune i to omgange forsøgt at indføre betalingsparkering med det formål at få et provenu, og sidste år indførte Helsingør Kommune betalingsparkering.
– Betalt parkering er en måde at få lidt indtjening til en slunken kommunekasse, lød begrundelsen. Også Silkeborg Kommune ønsker at udvide sin betalingsordning, da der også her er behov for flere indtægter.
– Det går naturligvis ikke, at det er bilisterne, som må holde for, når der skal findes ekstra penge. Det er et ulovligt formål. Vi har tidligere efterlyst, at man mindskede kommunernes incitament til at stramme parkeringsskruen. Det viser eksemplerne, at der er behov for, siger Dennis Lange og tilføjer:
– De seneste års eksempler på kommuner, der med åbne øjne bryder loven, rejser spørgsmålet, om kommunerne overhovedet skal have lov til at have betalingsparkering. Det står i hvert fald klart, at den nuværende model efterlader for stor fristelse for flere kommuner til at bruge betalingsparkering som finansieringskilde i strid med reglerne.
FDM har indbragt Helsingør Kommunes betalingsordning for Ankestyrelsen, som i øjeblikket behandler sagen.
57 kommuner har i dag parkeringskontrol og 25 betalingsparkering.
Det er en stor fejl, når regeringen ikke vil omfatte kommunerne i det danske cyberforsvar. Det vil betyde store, åbne flanker i en tid, hvor opgaverne tæt på borgerne let kan blive et mål i hybridkrigen.
Monitorering af borgere med KOL i eget hjem. Livsnødvendige skærmbesøg fra kommunale sygeplejersker. Hjemmepleje og støtte til ældre i eget hjem. Support af borgernes brug af ”Mit Id”. Afvikling af valg. Affaldshåndtering.
Det er blot nogle af de kommunale opgaver, som alle er digitalt understøttede og koblet sammen digitalt. Og som derfor også er yderst sårbare over for cybertrusler og cyberkriminalitet.
Alt sammen opgaver helt tæt på borgernes hverdag. Alligevel mener regeringen ikke, at kommunerne skal være en del af det danske cyberforsvar. I et nyt lovforslag til den nationale implementering af det såkaldte NIS2-direktiv fra EU lægger regeringen nemlig ikke op til, at kommunerne skal tænkes ind i det samlede forsvar.
– Jeg er bekymret. Det er vigtigt, at samfundet fungerer dér, hvor det møder og har ansvar for borgere. Og dét er jo også i høj grad i kommunerne, siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og fortsætter:
– Trusselsbilledet er alvorligt. Hybridkrigen foregår lige nu i Danmark, og intet tyder på, at det aftager. Snarere tværtimod. Alene i kommunerne rammes hver fjerde kommune dagligt af over 200 forsøg på angreb. Derfor nytter det ikke noget, at vi i Danmark har de traditionelle ”militær-briller” på. I hybridkrig er borgernære opgaver i den grad et muligt mål.
I lovforslaget lægger regeringen op til, hvad der ligner en ”minimums-implementering” af EU-direktivet. Det betyder, at man i stedet for en samlet plan, der tænkes på tværs, uddelegerer ansvaret til de enkelte sektorer og fagministerierne. Det vil øge risikoen for forskelligartede og modstridende krav, unødigt forøgede omkostninger og bureaukrati og vigtigst af alt et manglende blik for de opgaver, som går på tværs – hvilket især er kendetegnende for kommunernes opgaver.
– Vi har brug for en samlet national plan for cybersikkerhed, som omfatter alle de dele af samfundet, som borgerne møder, og som er digitalt understøttet. Uden den kommunale sektor tænkt ind, vil vi have store, åbne flanker, og kommunerne kan dermed blive en bagdør til andre dele af den offentlige sektor. Det er en stor fejl, at regeringen ikke benytter denne oplagte anledning til at tage vores digitale sårbarheder seriøst, siger Peter Rahbæk Juel.
Efter 11 år og 81 kampe i den rød-hvide trøje har Thomas Delaney besluttet at trække sig tilbage fra det danske herrelandshold.
Den 32-årige midtbanespiller annoncerede sin beslutning på Instagram, hvor han med stolthed og ydmyghed ser tilbage på en imponerende landsholdskarriere, der startede med en debut som venstre back mod Malta i oktober 2013.
– Da jeg debuterede som venstre back mod Malta i oktober 2013, havde jeg aldrig troet, at det skulle blive til 81 kampe for det danske herrelandshold. Tiden er nu den rette til at sige tak for denne gang og give stafetten videre, skriver Delaney i sin opsummering af karrieren.
Delaney har været en central figur på det danske landshold i over et årti, og hans tid på holdet har budt på nogle af de mest mindeværdige øjeblikke i nyere dansk fodboldhistorie. Især sommeren 2021, hvor Danmark nåede semifinalen ved EM, står som et højdepunkt for Delaney, som han beskriver som:
– Noget unikt, hvor det at være landsholdsspiller blev til noget større. En sommer, der samlede en hel nation.
I sin besked takkede Delaney de mange trænere, ledere og holdkammerater, han har arbejdet med gennem årene, og understregede den betydning, disse relationer har haft for ham både på og uden for banen.
– Jeg har spillet fodbold på højeste niveau og delt øjeblikke med nogle af mine bedste venner, skriver han.
Torsdag aften klokken 19.23 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en opmærksom borger på Vonsildvej i Kolding.
Borgeren havde bemærket en mand på knallert, som udviste tegn på at være påvirket af alkohol, og forsøgte at tilbageholde ham, mens politiet blev tilkaldt. Politiet reagerede hurtigt på anmeldelsen og ankom til stedet, hvor de anholdt en lokal mand i halvtredserne.
Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at manden blev sigtet for spirituskørsel på knallert.
Viceborgmester i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen, fylder i dag 60 år. Siden 1998 har hun været medlem af Dansk Folkeparti, som hun har repræsenteret i Folketinget, Regionsrådet og Fredericia Kommune.
I Fredericia er Susanne Eilersen en velkendt politiker, der med en baggrund som handelsuddannet har sat sit præg på byen gennem flere årtier. Højdepunktet i hendes politiske karriere kom ved Folketingsvalget i 2015, hvor hun blev valgt for Dansk Folkeparti ved et kanonvalg. Dermed blev Fredericia repræsenteret i Folketinget med en lokalkendt politiker, der arbejdede for at fremme byen på Christiansborg.
Susanne Eilersen valgte under formandsopgøret i Dansk Folkeparti at stille sig solidt bag den nuværende formand, Morten Messerschmidt, og indtaget i dag en vigtig rolle i partiets organisation.
En af de centrale mærkesager for Eilersen har været ældreområdet og turismen i Fredericia Kommune, hvor hun blandt andet sidder i bestyrelsen for det nye museum, der skal transformere fortællingen om Fredericia i fremtiden.
Blandt de politiske kollegaer i byrådet er der generelt respekt omkring Susanne Eilersen, der i tidens løb har været en central figur i de brede forlig, der har kendetegnet kommunen i en lang periode.
Fredag eftermiddag klokken 17.24 blev gågaden i Kolding midlertidigt afspærret, da stormvejret forårsagede, at tagsten begyndte at flyve rundt i området.
Af sikkerhedshensyn blev området hurtigt afspærret, mens politiet undersøgte situationen.
Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at afspærringen blev ophævet igen, da det blev konstateret, at der ikke længere var fare for, at flere tagsten ville løsne sig fra bygningen.
Der blev ikke rapporteret om nogen personskader i forbindelse med hændelsen, og området blev igen åbnet kort efter.
Over sommeren har der været meget fokus på spøgelsesnet. Spøgelsesnet er fiskeredskaber eller fiskenet der er tabt eller på anden vis mistet på havet. Spøgelsesnet udgør en stor risiko for det lokale dyreliv, da nettene fortsætter med at fiske efter de tabt. Det er selvsagt til store skade for fisk, men også andre dyr som fx hummere og sæler. I nogle tilfælde udgør spøgelsesnet også farer for mennesker.
Det er svært at vide, hvor mange spøgelsesnet der er i de danske farvande, men vi ved, at Limfjorden/ Lillebælt er hårdt ramt. Der er igangsat mindre projekter med at lokalisere og fjerne spøgelsesnet. Det er positivt, men så længe der ikke gøres noget for fjerne spøgelsesnet på sigt – så vil vi opleve, at problemet med spøgelsesnet går igen.
Derfor har vi netop spurgt ministeren om, hvad han vil gøre for at løse problemet med spøgelsesnet. Det gælder både om at lokalisere net og estimere antal af net. Vigtigst af alt afventer vi ministeren svar på, hvordan vi løser problemet på sigt og om ministeren vil være med til at indføre en pantordning eller en sporringsordning som vil betyde, at der på fiskeredskaber sidder en sender som gør, at man altid kan lokalisere tabte net.
Den grønne flerpart vil forhåbentligt bidrage til et bedre havmiljø, men der er stadig masser af initiativer vi kan gøre, for at få livet tilbage i vores farvande. Det håber vi, at ministeren er enig i.
AVISEN har gennem længere tid undersøgt økonomien og rettighederne bag reklamerne på Sydtrafiks busser. Da en opsigtsvækkende reklame for en sexlegetøjsbutik efterfølgende dukkede op...
KRIMI. En beboer fra Hylleparken i Kolding har anmeldt et indbrud i sin lejlighed, oplyste vagtchef Arne Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi i døgnrapporten.
Indbruddet...
FODBOLD. Christian Eriksen vender ikke tilbage til Wolfsburg lige foreløbig. Den 34-årige danske landsholdsspiller skal i stedet gennemføre et individuelt genoptræningsprogram i Danmark, oplyser...
En meget eksplicit sexreklame på Fredericias bybusser har udløst kraftig kritik fra flere borgere, der har kontaktet AVISEN. Reklamen, der blandt andet indeholder tydelige...
