31-årig varetægtsfængslet for forsøg på manddrab

0

En 31-årig mand fra Thisted Kommune er blevet varetægtsfængslet i tre uger efter en hændelse tidligt mandag morgen på Svinholtvej nær Vejle. Manden er sigtet for forsøg på manddrab samt indbrud og vold mod to personer.

Ifølge Sydøstjyllands Politi modtog de klokken 05.25 en anmeldelse om et igangværende indbrud på adressen. En patrulje ankom hurtigt, og blot syv minutter senere, klokken 05.32, blev den 31-årige mand anholdt på stedet.

I forbindelse med episoden blev en 33-årig mand udsat for flere slag i baghovedet med et koben, mens en anden person også kom til skade. Begge forurettede blev bragt til skadestuen for behandling. Politiets efterforskning har yderligere afsløret, at den anholdte var i besiddelse af en kniv med en mistænkt hensigt om at begå manddrab.

Grundlovsforhøret i sagen blev afholdt for lukkede døre ved Retten i Kolding mandag eftermiddag. Her besluttede retten at varetægtsfængsle den sigtede i tre uger. Den 31-årige har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at kære afgørelsen.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at efterforskningen fortsætter for at klarlægge de nærmere omstændigheder. Af hensyn til både de forurettede og efterforskningen ønsker politiet ikke at udtale sig yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Guldringe og sparegris stjålet fra hjem

0

En villa på Skovbrynet i Vamdrup har i løbet af weekenden haft ubudne gæster, hvor en terrassedør blev opbrudt med en spade fundet i husets skur.

Indbrudstyvene gennemrodede villaen og slap afsted med flere genstande, herunder to guldringe og en sparegris med kontanter.

De stjålne guldringe er særligt genkendelige, da den ene har en slange med en rød sten, mens den anden har en blå sten. Ifølge Sydøstjyllands Politis vagtchef, Arno Rindahl Petersen, er gerningstidspunktet endnu uklart, da det ikke fremgik tydeligt af døgnrapporten.

Der var ingen yderligere anmeldelser fra Kolding på dagens døgnrapport. Politiet fortsætter med at efterforske sagen og opfordrer borgere til at melde sig, hvis de har set noget usædvanligt i området.

Bilister må væbne sig med tålmodighed

0

Trafikanterne i Fredericia Kommune må endnu engang forberede sig på lukkede veje, omkørsler og forlængede rejsetider. Spærringen af Skærbækvej mellem Kolding Landevej og Dronningens Kvarter, der har stået på siden august, forlænges nu til 8. januar 2025. Det sker som led i ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov, der skal sikre bedre fremkommelighed.

Nyt anlæg skal løse trafikale knudepunkter

Projektet, som Vejdirektoratet står bag, omfatter etableringen af et dynamisk ruderanlæg – kun det andet af sin slags i Danmark. Ved at ændre kørselsretningerne skabes konfliktfri venstresving mod motorvejen og mere plads til bilister i alle retninger. Anlægget skal gøre det lettere at komme til og fra motorvejen og forbedre trafikflowet markant.

Derudover bliver der også anlagt en ny cykelsti langs Skærbækvej for at fremme sikkerheden og gøre det lettere for cyklister at færdes i området.

Omfattende gener for bilister

Selvom projektet har til formål at forbedre infrastrukturen på sigt, betyder den forlængede spærring fortsatte udfordringer for trafikanterne. Den nuværende omkørsel via Kolding Landevej og Dronningens Kvarter vil fortsætte, og det vil stadig være muligt at køre ind og ud af Dronningens Kvarter fra motorvejen. Cyklister og gående kan også fortsat benytte Skærbækvej frem til Adelvej.

Ifølge Vejdirektoratet forlænges spærringen for at forkorte fremtidige aktiviteter i projektet og gøre det muligt at optimere tidsplanen. Men det ændrer ikke på, at bilister i området må væbne sig med tålmodighed.

Næste fase starter i januar

Når spærringen ophæves i januar, går projektet ind i næste fase, der vil medføre yderligere omlægning af trafikken. Vejdirektoratet opfordrer derfor bilister til at holde sig opdateret om de kommende ændringer.

Beklagelser fra Vejdirektoratet

Vejdirektoratet beklager de gener, som den forlængede spærring medfører for både bilister og beboere i området. De understreger, at projektet er nødvendigt for at sikre bedre trafikafvikling og fremkommelighed i fremtiden.

Mens arbejdet står på, opfordres trafikanter til at følge de skiltede omkørsler og planlægge deres rejser med ekstra tid i baghovedet. Spærringen af Skærbækvej er endnu et eksempel på de udfordringer, der følger med store infrastrukturprojekter – men også en nødvendighed for at sikre bedre forhold for både bilister og cyklister på sigt.

Strømkabeltyverier spreder sig i Trekantområdet

0

Mellem fredag og søndag blev strømledninger til 25-30 både klippet over ved lystbådehavnen på Fjordvejen i Skærbæk. Tyverierne, som er rettet mod kobber i kablerne, har skabt frustration blandt bådejere, mens udbyttet for gerningsmændene vurderes at være beskedent. Det oplyser vagtchef Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

– Det er kun strømkabler, de går efter. Som jeg har forstået det, er det minimalt kobber, der er i dem, så det er jo meget irriterende for mange bådejere, men uden den store værdi for tyvene, forklarer han.

Men tyverierne i Skærbæk er ikke enestående.

Ifølge politiet er der også registreret lignende hændelser i Kolding og Middelfart. På mandagens døgnrapport blev der anmeldt et større tyveri fra en båd i Kolding, hvor gerningsmændene kravlede op ad en stige for at stjæle batterier, kabler, værktøj og ekstra udstyr til en samlet værdi af 20.000 kroner.

– Vi har også set det hos andre politikredse, eksempelvis Fyns Politi i Middelfart, hvor de klipper kabler over, siger vagtchefen.

Politiet arbejder nu sammen med havnefogederne i området for at få et præcist overblik over skadernes omfang.

Bo Libergren valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget

0

Mandag aften bliver Bo Libergren officielt valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark i 2025.

På et velbesøgt møde med næsten 100 fremmødte Venstre-medlemmer får han opbakning til at føre partiet gennem valgkampen i en region, hvor han allerede har haft en markant politisk karriere.

På sin LinkedIn-profil udtrykker Libergren stor glæde over valget:

– Så blev det officielt. Jeg er valgt som spidskandidat for Venstre, Danmarks Liberale Parti, til regionsrådsvalget i Region Syddanmark til næste år. Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen.

Mere end 30 års erfaring med sundhedspolitik

Med mere end tre årtiers erfaring på sundhedsområdet understreger Bo Libergren vigtigheden af sin faglige indsigt og samarbejdsevne.

– Jeg har arbejdet med sundhedspolitik i mere end 30 år og bilder mig ind, at mit vidensniveau er pænt, siger han og fremhæver samtidig betydningen af samarbejdet i regionsrådet.

– Samarbejdet med de andre partier er godt, tillidsfuldt og ordentligt.

Som formand for Region Syddanmark og Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen har han allerede sat et stærkt aftryk på regionens sundhedspolitik. I 2023 varetog han posten som fungerende regionsrådsformand, mens Stephanie Lose tog orlov. Senere overtog han posten permanent.

Bo Libergren takkede de fremmødte Venstre-medlemmer for deres støtte.

– Tak til de næsten 100 fremmødte til dagens ‘valg-af-spidskandidat’ møde. Det betyder meget, I bakker op, siger han og tilføjer, at det er en “fin fornemmelse” at blive valgt som spidskandidat.

Bo Libergren har en lang karriere bag sig i Venstre og dansk politik. Allerede som ung engagerede han sig i Venstres Ungdom og avancerede hurtigt til centrale poster som landskasserer. Siden da har han haft en række politiske roller, herunder som medlem af Fyns Amtsråd, Odense Byråd og som folketingskandidat for Venstre.

Siden Region Syddanmarks oprettelse i 2007 har han været en fast del af regionsrådet og er blevet genvalgt ved hvert valg. Hans politiske arbejde har primært fokuseret på sundhedsområdet, hvor han har haft poster i flere udvalg med fokus på forebyggelse, sygehusdrift og det nære sundhedsvæsen. Hans erfaring og resultater gør ham til en stærk kandidat, der nu skal lede Venstre i valgkampen.

Fokus på sundhedsvæsenet

Bo Libergren understreger, at dialog og inddragelse er nøgleord i hans tilgang til politik. Det kommende valg ser han som en vigtig mulighed for at styrke regionens sundhedsvæsen og sikre, at borgerne i Region Syddanmark har adgang til den bedste behandling. – Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen, fortæller han.

Patienter kan rykke ind på det nye OUH i 2027

0

Region Syddanmark og den italienske totalentreprenør er nu nået til enighed om en aftale, der skal bringe det nye OUH i mål. Patienter kan flytte ind i slutningen af 2027, mens enkelte personalegrupper kan rykke ind allerede i efteråret 2025. Både Region Syddanmark og totalentreprenøren betaler for forsinkelsen.

Måneders detaljeret gennemgang af byggeriet og adskillige møder om det resterende forløb har nu resulteret i en ny tidsplan for det nye Odense Universitetshospital og dermed en afklaring af, hvornår hospitalet kan tages i brug. Mere end tre fjerdedele af byggeriet er gennemført, og der ligger nu en opdateret plan for, hvordan totalentreprenøren Odense Hospital Project Team (OHPT) kommer i mål med den sidste del af byggeriet. Mandag aften blev aftalen godkendt af regionsrådet i Region Syddanmark.

Patienter flytter ind i 2027

I februar 2024 informerede regionen om, at der ville komme en forsinkelse, men dengang kendte man ikke længden af den. Med den nye tidsplan ligger det nu fast, at patienter kan rykke ind i slutningen af 2027.

Region Syddanmark og OHPT har gennem den seneste periode brugt tid på at lægge en plan for færdiggørelsen af hospitalet. Sideløbende har de to parter gennemgået den hidtidige proces for at afklare, hvor ansvaret for forsinkelsen ligger, og hvordan det skal afstemmes økonomisk. Det er disse møder, der nu har resulteret i en aftale om færdiggørelse af byggeriet.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at man er nået til enighed om det videre forløb.

– Det vigtigste for os har hele tiden været, at vi får et færdigt hospital så hurtigt som muligt. Det skylder vi vores patienter og personale. Det gør ondt, at vi ikke er færdige til tiden, men nu har vi en helt tydelig og detaljeret plan for den sidste fase af byggeriet. Der var to veje at gå, nemlig forligsvejen eller konfliktvejen. Vi valgte den første, fordi den uden tvivl vil bringe hospitalet hurtigst i mål på den økonomisk mest ansvarlige måde.

I en overgangsperiode efter at patienterne er rykket ind på det nye OUH, vil der stadig være enkelte undersøgelses- og behandlingsaktiviteter i de nuværende bygninger på det eksisterende OUH.

Ekstra arbejde og for få håndværkere

Mens udefrakommende hændelser som Covid-19 og krigen i Ukraine har været afgørende faktorer for tidligere forsinkelser, skal den nuværende forsinkelse findes tættere på byggeriet. Dels har entreprenøren gennem længere perioder haft for få håndværkere på pladsen til at holde den aftalte fremdrift, og dels har Region Syddanmark bestilt en række ekstra arbejder som følge af den teknologiske og funktionsmæssige udvikling, der har været på sundhedsområdet, siden byggeriet gik i gang.

Nyt, moderne laboratorieudstyr med ændrede arbejdsgange til følge har betydet, at det har været nødvendigt at flytte el, vand og udsugning i laboratorierne. Det giver et bedre arbejdsflow på sigt, men har taget tid og kostet penge i byggeriet.

I andre kliniske rum har nyt inventar ligeledes krævet flytning af installationer.

Covid-19 pandemien har også fået regionen til at investere i yderligere tiltag, der kan være med til at undgå smittespredning i afsnittet med højisolation. Det har blandt krævet ændringer i rørføringen i forbindelse med kloakering.

Disse eksempler på ekstra arbejde har kostet tid og penge og dermed forsinket byggeriet, men har været en investering i fremtiden.

Ombygning koster

Med indgåelsen af aftalen vil Region Syddanmark kompensere OHPT med 525 mio. kroner. Det svarer til omkring 5,5 procent af den samlede byggesum, eller hvad der svarer til tre-fire ugers drift af det nuværende hospital. Dertil kommer, at forsinkelsen vil give udgifter til forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH, byggestrøm, varme, forsikringer osv.

Regionen tager ansvaret for fem måneder af forsinkelsen. Det sker i anerkendelse af, at regionens ønsker til ændringer har haft både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for entreprenøren. Den øvrige del af forsinkelsen mener regionen fortsat, at OHPT er ansvarlig for.

Entreprenøren kommer dermed også selv til at afholde store udgifter for forsinkelsen, bekræfter Simone Bonauguro, bestyrelsesformand for OHPT.

– Aftalen indeholder en økonomisk kompensation, men desværre står den ikke mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen. For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten. Men det ligger os meget på sinde at færdiggøre projektet til Region Syddanmarks tilfredshed. Derfor er glade for, at vi nu igen kan se fremad.

For Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens Udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, er det vigtigt at følge udviklingen for at kunne stå med et topmoderne hospital, når patienterne flytter ind.

– Vi ønsker fortsat et hospital i høj kvalitet, og derfor justerer vi løbende funktionerne i takt med udviklingen på sundhedsområdet. Det gør vi også på alle andre sygehuse i regionen. Vi har lavet en aftale, der giver os ekstra udgifter, ligesom det også kommer til at koste entreprenøren, men naturligvis skal vi betale for den del af forsinkelsen, som vi selv er ansvarlig for, når vi fortsat ønsker et tidssvarende universitetshospital.

Aftalen om tidsplan og økonomi er blevet til i samarbejde med eksterne juridiske rådgivere og i tæt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regionen har haft et målrettet fokus på at fortsætte med den nuværende entreprenør, da en alternativ løsning ville få langt større tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Dagbod og styrket organisation

I maj 2023 varslede Region Syddanmark dagbod mod entreprenøren og i december samme år trådte den i kraft, da aftalte milepæle ikke blev nået. Der er og vil fortsat være dagbod på de arbejder, der ikke er udført til tiden. Region Syddanmark har altså stadig krav mod entreprenøren.  

Karsten Uno Petersen er overbevist om, at økonomiske incitamenter er et afgørende værktøj på vej mod målet om et færdigt hospital.

– Det ligger os meget på sinde at blive hurtigst muligt færdig, og derfor er økonomiske incitamenter til at overholde den aftalte tidsplan en rød tråd gennem aftalen og det videre arbejde.

Ligesom hidtil har OHPT også krav mod Region Syddanmark. Som en del af forliget har parterne derfor aftalt, at kravene mod hinanden løbende bliver mindre i takt med, at byggeriet bliver færdiggjort og risikoen for begge parter reduceres. Når byggeriet er færdigt, og patienterne kan flytte ind i 2027, vil de to parter ikke længere have krav mod hinanden.

Skulle det ske, at der opstår uforudsete hændelser, der vil påvirke byggeriets færdiggørelse, vil dagbodskravet – som altså fortsat løber – dog blive effektueret.

I forliget indgår også en aftale om en styrket organisation, hvor regionen og entreprenøren arbejder tættere sammen om at holde tidsplanen. Ansvaret for byggeledelse og opfølgning ligger stadig hos entreprenøren, men i hverdagen vil de to parter arbejde tæt sammen om at holde tidsplanen.

Forskere og stab kan rykke tidligere ind

Mens patienterne kan rykke ind i OHPT’s byggeri i 2027, er andre byggerier på matriklen langt tættere på at være klar til brug. Det gælder både det nye Steno Diabetes Center Odense og den del af psykiatrien, der skal huse de voksne psykiatriske patienter.

Derfor er det aftalt, at forskere og administrative medarbejdere i disse enheder kan få deres hverdag på det nye hospital, mens byggeriet af den øvrige del af hospitalet fortsætter. Det forventes, at de kan rykke ind i efteråret 2025. Familier til indlagte børn kan rykke ind i Ronald McDonalds familiehus allerede før sommeren 2025.

Fakta om OHPTs del af byggeriet:

Byggestart: August 2019
Størrelse: 256.000 kvadratmeter
Antal rum: 10.000
Økonomisk ramme: 9,5 mia. kroner

Dødsfald Kolding den 25. november 2024

0

Karen Busch Frandsen, 1950 – 2024

Jeppe Kudsk blev helten mod Kolding

0

Matchvinderens sene mål sikrede FC Fredericia tre vigtige point.

Jeppe Kudsk blev den store helt, da han i kampens sidste minutter steg til vejrs og headede FC Fredericia til en 1-0-sejr over rivalerne fra Kolding IF. Efter kampen var det en glad, men ydmyg Kudsk, der satte ord på følelsen af at sikre sejren for sit hold:

– Det er fantastisk. Det kunne næsten ikke skrives bedre end mod Kolding at score på en standard i sidste minut. Det er bare pisse fedt.

Taktisk kamp mod defensivt Kolding

Kampen mod Kolding blev præcis så tæt og taktisk, som Fredericia havde forudset. Kudsk indrømmede, at det ikke var den mest seværdige affære, men understregede holdets vilje til at finde en løsning:

– Vi vidste godt, at det ikke ville blive den kønneste kamp, når Kolding kommer på besøg, men vi vidste også, at det ville handle om fight og tålmodighed. Det er bare fedt at stå med sejren.

Fredericia forsøgte i første halvleg at finde rytmen i deres boldbesiddelse, men i anden halvleg blev det sværere mod et kompakt Kolding-hold, som fokuserede på at holde nullet:

– Vi lykkedes okay i første halvleg med at spille på kuglen, som vi gerne vil. Lidt mindre i anden halvleg, men det vigtigste er, at de ikke kommer til nogen kæmpe chancer. Og så kan man score i sidste minut, forklarede Kudsk.

Ærgerlige skader præger truppen

Med sejren kan FC Fredericia overvintre på en oprykningsplads, men skader til nøglespillere som Gustav Marcussen, Jakob Jessen og muligvis Argon Mucolli giver udfordringer:

– Det er selvfølgelig pisse ærgerligt. Vi vil gerne have alle mand klar. Det påvirker både kampen og vores muligheder undervejs, men vi gør, hvad vi kan med de folk, vi har, sagde Kudsk.

Fokus på næste opgave

Med næste kamp mod FC Roskilde i sigte holder Fredericia blikket rettet fremad, og Kudsk understregede holdets arbejdsmentalitet:

– Vi tænker ikke så meget over stillingen. Vi prøver bare at vinde hver uge, gøre det så godt vi kan og blive bedre i vores spil. Så kan vi tage det der senere.

Kampen i Roskilde bliver en ny test for et Fredericia-hold, der igen må klare sig uden flere profiler. Men hvis noget stod klart efter sejren over Kolding, så er holdets evne til at finde løsninger, selv når betingelserne er svære.

Bedre barselsrettigheder for forældre til for tidligt fødte børn

0

Hvert år fødes 115 børn for tidligt i Region Syddanmark, og nu er der hjælp på vej til de forældre, der står i denne sårbare situation. De nuværende regler har betydet, at forældre kunne miste en del af deres barsel på grund af langvarige hospitalsindlæggelser eller hjemmebehandling. Det bliver nu ændret, så barslen kan forlænges uden loft, og hjemmebehandling vil fremover tælle med som grundlag for at forlænge perioden.

Den nuværende ordning har ofte skabt usikkerhed for forældre, som har været nødt til at balancere deres barns behandling med barselsregler, der ikke gav fleksibilitet til familier i særligt udsatte situationer. Med de nye regler får forældre mere tid til at fokusere på deres barns trivsel uden at miste værdifuld tid til behandling og pleje.

For SF har det været et vigtigt punkt under finanslovsforhandlingerne. Ifølge folketingsmedlem Karina Lorentzen har partiet arbejdet målrettet på at få problemet løst:

– Forældre i denne situation skal kunne fokusere på deres barns trivsel uden at bekymre sig om rigide regler. Den ro er helt afgørende, og med finansloven sikrer vi en tryg start for disse familier, siger hun. Lorentzen understreger samtidig, at det har været nødvendigt at handle hurtigt for at kunne hjælpe flest mulige familier.

Sagen har også været drevet frem af et borgerforslag, som har sat fokus på emnet. Pernille Louise Rohrberg Kudsk og Olivia Toftegaard Eriksen, der står bag forslaget, har arbejdet for at skabe opmærksomhed om, hvor belastende de nuværende regler har været for forældre til for tidligt fødte børn.

De nye regler skal fjerne loftet for barselsforlængelse, så forældre ikke længere risikerer at miste en del af deres barsel på grund af langvarige indlæggelser eller valg af hjemmebehandling. Karina Lorentzen kalder det en nødvendighed:

– Det er vildt, at denne mangel på fleksibilitet har eksisteret så længe. Det er familier, der har mest brug for støtte og ro, som er blevet ramt. Derfor er det på høje tid, at vi får gjort op med det.

I 2023 blev der født 615 børn enten ekstremt for tidligt eller meget for tidligt, hvilket betyder før uge 32. Region Syddanmark havde 115 af disse fødsler, mens Region Hovedstaden toppede med 245. De nye regler vil sikre, at forældre til for tidligt fødte i hele landet får den nødvendige støtte og fleksibilitet til at håndtere en udfordrende start på livet med deres børn.

Med ændringen er der taget et vigtigt skridt for at sikre, at forældre i særligt sårbare situationer får en tryg og fleksibel barselsordning, der matcher deres behov.

Når regler bliver til tyranni

0

Den nuværende generation har gennemlevet en sand eksplosion i antallet af regler, det omkringliggende samfund kræver, at den enkelte borger eller virksomhed skal efterleve. Det var et af hovedemnerne under forrige valgkamp, men desværre er det ikke blevet til ret meget, når det gælder om at få fjernet regel tyranniet.

I løbet af 1960erne udviklede det socialistiske flertal i Danmark velfærdsstaten. Der kom i løbet af få årtier en markant forøgelse af offentlige medarbejdere, hvoraf de administrative stillinger, blev de mest skelsættende. I takt med indførslen af bistandslov, pensionsordninger, boligstøtte og socialt boligbyggeri, øgede man behovet for offentlig sagsbehandling mange gange. Men indførte også flere former for beskatninger og afgifter, der blandt andet skulle finansiere de mange nye ordninger. Som en bivirkning heraf begyndte embedsapparatet at etablere forskellige former for kontrol og regelsæt indenfor mange områder. Lovgivningen er præget af denne gradvise tilpasning, hvor ikke mindst vejledningerne til lovene er spækket med alsidige krav om stort og småt. Der er i dag så mange regler, at ingen kan overskue dem. Ofte kræver det studier, selv for jurister.

Derfor er det intet under, at danskerne er meget trætte af kontrolsamfundet. For det er en tommelfingerregel, at eliten (politikerne og embedsapparatet) i stat, kommuner og regioner tager borgerne for givet. Man kan praktisk talt ikke modtage en skrivelse fra det offentlige, der ikke er spækket med regler eller trusler. Mulighederne for at lave endda store indgreb mod borgerne er voldsomme. Ofte uden nogen som helst form for reel mulighed for retsprøvelse. Skøn efter skøn, vurdering efter vurdering, lader os allesammen forstå, at vi kun en et lille tandhjul i den store maskine. At embedsfolkene samtidig har forgyldt sig selv via urimelige ansættelsesforhold, hvor de praktisk talt kan begå alle former for fejl uden konsekvenser, har skabt et teknokrati, der er både antidemokratisk og usammenhængende.

Interessen for demokratiet ligger på et lille sted for mange danskere. Deltagelsen i det politiske arbejde er meget sparsomt, og partierne har svært ved at hverve og fastholde medlemmer. Er det fordi, mange har opgivet troen på, at det kan betale sig at mene noget? Ofte præsenteres vi for nye regler som nødvendighedens politik. Som om der ikke er alternativer. Det er trist. Man burde fremme debat og indsigt. Problemet er, at mange i den herskende klasse godt ved, at det de vil, er umådeligt upopulært blandt mange borgere. Så hellere lade være med at spørge.

Er det populært med supersygehuse, hvor folk skal rejse langt? Eller tilsvarende at fjerne lokale skadestuer, lægevagt og andre sundhedstilbud? Kunne man vinde en folkeafstemning om det? Men hvorfor er det så sket? Og sådan kan man blive ved med at finde eksempler på afgørende beslutninger, der bliver indført af bagdøren og via teknokratiske nødvendigheder. Skolereformen er et andet eksempel. Politireformen også. Kort sagt er vi alt for styret af embedsfolkenes tanker og ønsker, og alt for lidt af borgernes reelle behov. Opgøret med embedsapparatet har dog lange udsigter, for politikerne og embedsfolkene kommer ofte fra de samme uddannelser, med den samme baggrund og de samme interesser.

Det er ikke godt.

Vi har set med skolereformen for knap et årti siden, hvordan samfundet har forsøgt at tage forældreansvaret fra forældrene. Resultaterne af reformen har været katastrofale. Senest vil man til at bestemme, hvilken mad, børnene skal spises. Vejen til helvedet er brolagt med gode intentioner. Men sagen er den, at vi allesammen er forskellige. Nogle mennesker elsker regler, og de trives enormt godt i at få besked om, hvor de skal stå og hvornår. Andre er selvstændige og ønsker så lidt indblanding som muligt. Men uanset hvad, så skal dem med reglerne huske på, at de dybest set griber ind i den personlige frihed, hver eneste gang de indfører en regel, der skal gælde andre mennesker. Og det er måske fint, når reglerne er nogle, man selv kan lide. Men hvis det nu var regler, man ikke kunne lide, var det måske anderledes.

Derfor bør man stræbe efter et samfund, hvor der er så få regler og så meget frihed, som overhovedet muligt. Men også fordi at hver eneste regel betyder, at der skal afsættes skattekroner til at administrere og kontrollere reglerne. Det dræner energien og initivet hos borgere og virksomheder, men så sandelig også hos de mange offentlige ansatte, der ikke sidder med administration men rigtig arbejde hos borgerne. Læger skriger eksempelvis efter færre regler. Eksemplerne er mange. Og spørgsmålet er, om vi efterhånden ikke er nået dertil, hvor reglerne i Danmark er blevet til det rene tyranni.

Europaparlamentet er en kompleks arbejdsplads, men det er her, vi gør...

1
Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort...

Karen Grøn kåret som Årets Koldingborger 2024

0
Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, er blevet hædret som Årets Koldingborger 2024. Prisen blev traditionen tro overrakt ved Business Koldings nytårskur, der i år...

Danskerne satte strømrekord i 2024

0
I 2024 slog Danmark rekord i strømforbrug med et samlet forbrug på 38,4 terawatt-timer (TWh). Ifølge data fra Energinet oversteg dette det tidligere rekordår...
Foto: Salling Group.

Netto, Bilka og føtex lancerer nyt blandingskød med kylling og okse

2
Fra næste uge vil et nyt kødprodukt kunne findes på hylderne i Netto, Bilka og føtex. Det drejer sig om en blanding af hakket...

Søn afværger svindler under forsøg på kontaktbedrageri

0
Torsdag eftermiddag klokken 14.00 blev et ældre par på en adresse i Søgade i Kolding mål for et forsøg på kontaktbedrageri. En mand udgav...

Lørdag stemmer DBU Jylland om kønsidentitet i breddefodbold

0
Lørdag skal DBU Jylland tage stilling til et forslag, der potentielt kan ændre rammerne for breddefodbolden i Danmark. Afstemningen, som foregår på lokalunionens delegeretmøde,...