»Drop detailstyringen – giv plads til flere speciallæger«

0

Politisk detailstyring kan spænde ben for både patienter og læger, således også for speciallægeuddannelser. I årevis har ministerier og regioner fastlåst antallet af hoveduddannelsesforløb efter modeller i stedet for efter det akutte behov på hospitalsgangene.

Netop derfor er den nye aftale, der åbner for markant flere speciallægepladser og et mere smidigt uddannelsesforløb, et kærkomment tiltag. Når systemet giver dygtige læger mulighed for hurtigere og mere forudsigeligt at blive specialister, vinder alle. Dog er det vigtigt, at den private sektor ikke glemmes, og dens behov bør inddrages i dimensioneringsplanen. Selvom de private hospitaler varetager en stor del af behandlingerne inden for visse specialer, tages der i dag ikke tilstrækkeligt hensyn til deres personalebehov. Dette betyder, at man ender med for få speciallæger, som afdelingerne så må kæmpe om. Det gælder f.eks. ortopædkirurgi.

Så lad os bruge den nye aftale som løftestang til reelle liberaliseringer. Luk private klinikker ind som uddannelsessteder (og honorér dem tilstrækkeligt for det). Allerede i dag tilbyder 8 % af de private sundhedsvirksomheder uddannelsesforløb, men der er potentiale til mere. Dette vil desuden styrke de fremtidige speciallægers mulighed for at blive introduceret til forskellige sektorer under deres uddannelse.

Danmark har brug for flere hænder. Hvis vi styrker det offentligt-private samarbejde, vil kapacitet, kvalitet og klinisk innovation vokse hurtigere, end noget ministerielt styringsværktøj kan nå at justere. Sådan sikrer vi, at både næste generation af læger og de patienter, de kæmper for, får et sundhedsvæsen i verdensklasse baseret på tillid frem for detailstyring.

Mistillidsvotum, Mette Frederiksen og en manglende stemme: En hektisk uge i EU-Parlamentet

0

POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig en personlig lærestreg.

Ugen blev indledt dramatisk med et mistillidsvotum mod EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Det var en rumænsk medlem af parlamentet fra den nationalkonservative gruppe ECR, som stod bag forslaget. Som ventet samlede votummet dog ikke tilstrækkelig støtte til at vælte von der Leyen. Ifølge Niels Flemming Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, var udfaldet det eneste ansvarlige:

»Når man ser på de alvorlige kriser, verden står over for lige nu, ville det også være direkte uansvarligt at kaste EU ud i en ledelseskrise,« lyder det fra Niels Flemming Hansen.

Ugen bød også på besøg af statsminister Mette Frederiksen, som gæstede plenarsalen i anledning af det danske EU-formandskab. Hansen havde et klart budskab til statsministeren:

»Der er brug for handlekraft fra alle sider, hvis vi skal sikre Europas fremtid. Det kræver et stærkt samarbejde i Rådet, men ikke mindst også her i Parlamentet, især mellem EPP, som jeg repræsenterer, og den socialdemokratiske gruppe S&D.«

Men ugen gav også anledning til en personlig lærestreg, indrømmer Niels Flemming Hansen ærligt. Under en vigtig afstemning om at fremskynde EU’s klimalov begik han en ærgerlig fejl:

»Under en vigtig afstemning om at fremskynde klimaloven glemte jeg ganske enkelt at sætte mit stemmekort i boksen.«

Fejlen var særlig frustrerende, fordi Hansen aktivt arbejder på at trække sin egen gruppe, EPP, i en grønnere retning. Det betyder ofte, at han går imod sin gruppe, når han vurderer, at linjen ikke er ambitiøs nok. Netop denne gang blev stemmen imidlertid ikke registreret:

»Det ærgrer mig virkelig. Denne gang gik det galt, og min stemme blev ikke talt med. Jeg glæder mig dog til at stemme for forslaget, når det kommer op igen senere på året. Men hold op, hvor er det frustrerende, at det ikke skete denne gang,« siger Niels Flemming Hansen.

Han ser nu frem mod arbejdet efter sommerferien – og lover én ting med sikkerhed:

»Fremover dobbelttjekker jeg altid, om stemmekortet er sat i.«

Fem tyske turister kæntrede med speedbåd – helikopter sendt til stedet

0

KRIMI. Det skulle have været en hyggelig sejltur på vandet ud for Hejls, men aftenen fik pludselig en brat afslutning for fem tyske turister, da deres speedbåd kæntrede og endte med bunden i vejret.

Klokken 20.45 torsdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse via alarmcentralen 112 om en speedbåd, der lå kæntret ud for Strandvejen ved Mindegården i Hejls i Kolding Kommune. Anmeldelsen lød på, at der befandt sig cirka fem personer i vandet.

Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd forklarer:

»Vi sender patruljer af sted til stedet. Vores patruljer ankommer ni minutter senere, klokken 20.54, og her kan vi konstatere, at anmeldelsen er korrekt, og en speedbåd er vendt rundt.«

Da politiet ankom, var båden allerede under bjærgning, og både ambulance og helikopter var fremme. De fem personer viste sig at være tyske turister, der havde været ude at sejle ved Hejls.

Kenneth Skytte Nielsen fortæller videre:

»De er blevet bjærget i land, og de har det efter omstændighederne godt. Der har været sundhedspersonale på stedet, der tog sig godt af dem, og der er heldigvis ikke nogen, der er kommet til skade.«

Politiet kan ikke oplyse nærmere detaljer om, hvordan båden blev bjærget, eller hvad der konkret forårsagede, at den pludselig vendte rundt. Det fremgår heller ikke af anmeldelsen, hvorvidt turisterne fik hjælp af forbipasserende eller selv kom tæt nok på stranden til, at de kunne komme sikkert i land.

»Vi ved ikke præcist, hvordan båden blev bragt ind til land. Om nogle forbipasserende har hjulpet, eller om båden har været tæt nok på stranden til, at de selv har kunnet få den trukket ind, det melder historien ikke noget om,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Ifølge politikommissæren er der intet mistænkeligt ved hændelsen, og politiet betragter det som en ulykke uden grund til yderligere efterforskning. De tyske turister slap med forskrækkelsen og har ifølge politiet fået den nødvendige hjælp efter den uventede tur i vandet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.

Indbrud opdaget halvanden måned for sent: Havetraktor og værktøj for 96.000 kroner væk fra IBC Kolding

0

KRIMI. Det er ikke hver dag, politiet modtager anmeldelser om indbrud, der fandt sted for flere uger siden. Men netop sådan en usædvanlig anmeldelse landede torsdag morgen klokken 08.39 hos Sydøstjyllands Politi.

Anmeldelsen kom fra IBC Kolding på Tvedvej, hvor man havde opdaget, at der havde været ubudne gæster. Indbruddet var dog ikke sket natten forinden eller blot få dage tidligere, men derimod halvanden måned tidligere – helt præcist mellem lørdag den 24. maj og søndag den 25. maj.

Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd lægger heller ikke skjul på, at anmeldelsen er ganske usædvanlig:

»Torsdag klokken 08.39 modtog vi en anmeldelse fra IBC på Tvedvej om et konstateret indbrud. Det specielle i denne sag er både selve tidspunktet for anmeldelsen og det, der er stjålet. Indbruddet fandt sted i perioden fra lørdag den 24. maj til søndag den 25. maj, så det er immervæk længe siden,« siger han og uddyber:

»Der er blevet skåret en gitterport op med en vinkelsliber, hvorefter gerningsmændene har skaffet sig adgang til indergården. En stor terrasseport med skydedør er også blevet sparket op, så man har kunnet åbne låsen indefra.«

Ifølge politikommissæren har gerningsmændene haft både tid og mulighed for at arbejde målrettet. Det er lykkedes dem at stjæle en stor, gul Stiga Park 700 havetraktor samt forskelligt elværktøj til en samlet værdi af hele 96.000 kroner.

Hvorfor anmeldelsen først blev indgivet næsten halvanden måned efter, at indbruddet fandt sted, stod fredag morgen endnu ikke klart. Politiet havde fredag formiddag heller ikke oplysninger om konkrete spor eller yderligere fremskridt i efterforskningen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

0

REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden af deres pas i god tid før afrejse.

Hvert år oplever politiet rejsende, der først ved ankomsten til Billund Lufthavn opdager, at passet er udløbet eller ikke har den nødvendige gyldighedsperiode tilbage.

»Vi oplever hvert år borgere, der først ved ankomsten til lufthavnen eller ved gaten opdager, at deres pas er udløbet. Vi vil naturligvis gerne hjælpe folk med at komme på ferie, men det er som udgangspunkt den rejsendes eget ansvar at have et gyldigt pas,« siger fg. vicepolitiinspektør Jesper Brian Jensen fra Grænsekontrolenheden ved Sydøstjyllands Politi.

Siden midten af juni har Sydøstjyllands Politi alene i Billund Lufthavn udstedt omkring 80 midlertidige pas. Men det er ikke sikkert, man kan nå flyet, hvis passet skal laves i sidste øjeblik. Hvert pas tager tid at fremstille, og der kan hurtigt opstå ventetid.

Politiet opfordrer derfor borgerne til både at kontrollere passets udløbsdato og til at sætte sig godt ind i reglerne for det land, man rejser til. Eksempelvis kræver Tyrkiet, at passet er gyldigt i op til 150 dage fra indrejsedatoen. Egypten stiller endnu større krav og kræver seks måneders gyldighed ved indrejse.

Skulle passet være tæt på udløb, er det vigtigt at tage kontakt til kommunens borgerservice i god tid, hvad enten man skal bruge et nyt eller et midlertidigt pas.

»Vi hjælper så godt vi kan, men vores muligheder er ikke ubegrænsede. Derfor er vores klare opfordring: Tjek dit pas nu. Det tager kun et øjeblik og kan spare dig for mange frustrationer senere,« slutter Jesper Brian Jensen.

Ny mur skal beskytte midtby mod oversvømmelser

0

KOLDING. Kolding Kommune og Blue Kolding er nu godt i gang med opførelsen af en ny højvandssikring langs sydkajen på Kolding Havn. Den permanente løsning, der blandt andet består af en betonmur og en flytbar mur, skal beskytte midtbyen mod oversvømmelser fra fjorden, når stormflod rammer.

Projektet kommer efter, at politikerne tidligere på året droppede en midlertidig løsning med såkaldte watertubes – store, oppustelige vandrør, der skulle placeres midlertidigt ved varslet højvande. Kommunens projektleder, Lars Guldager, forklarer, at watertubes simpelthen viste sig for usikre i praksis:

»Det er en meget krævende opgave at beskytte en så lang strækning med watertubes. De skal sættes op, tjekkes og fyldes med vand inden oversvømmelsen, og bagefter skal de tømmes, pakkes ned, tørres og opbevares. Ved stormfloden i efteråret 2023 oplevede vi desuden, at en watertube gik i stykker, hvorefter vandet strømmede ind. Derfor er vi langt bedre tjent med betonmuren og den flytbare mur,« understreger han.

Betonmur sikrer mod stigende vandstand

Den nye betonmur bygges langs størstedelen af sydkajen og bliver 60-100 cm højere end den eksisterende kajkant. Muren er konstrueret til at modstå en vandstigning på op til 2,50 meter over normal vandstand, hvilket svarer til en såkaldt 100-årshændelse om 40 år.

»Muren bliver udført sådan, at skibe stadig kan lægge til ved kajen og laste eller losse henover muren,« forklarer Lars Guldager.

Flytbar mur øger fleksibiliteten

På en ca. 200 meter lang strækning langs inderhavnen, over Jens Holms Vej og øst for spillestedet Godset, etableres fundamenter til en flytbar mur. Denne kan sættes op med få timers varsel, når meteorologerne advarer om høj vandstand. Løsningen består af stolper og aluminiumsplanker, der hurtigt kan monteres og afmonteres igen, og kan beskytte mod vandstande helt op til 2,80 meter.

»Den flytbare mur er meget fleksibel, fordi vi kan justere dens højde efter den varslede vandstand. Når faren er ovre, fjernes muren helt, så den ikke generer i dagligdagen,« siger Lars Guldager.

Integreret med pumpesluse-anlæg

Den nye højvandssikring er designet i samspil med det store pumpesluse-anlæg, som Blue Kolding og Kolding Kommune opfører ved Marina Syd ved udmundingen af Kolding Å. Uden muren ville pumpeslusen ikke alene kunne sikre midtbyen effektivt, da vandet ville kunne løbe uden om anlægget.

»Vi kunne teoretisk have placeret muren anderledes, langs nordsiden af Kolding Å og videre langs Trindholmsgade, Østerbrogade og Jens Holms Vej, men det ville blive langt dyrere, mere kompliceret og sværere at udføre grundet jordbundsforholdene,« forklarer Lars Guldager.

Private må selv sikre sig

Nordhavnen er ikke inkluderet i højvandssikringen. Her må virksomheder og borgere selv tage ansvar for at sikre deres ejendomme mod oversvømmelse. Kommunens primære opgave er at beskytte infrastrukturen og offentlige bygninger.

Den samlede investering for højvandssikringen og pumpesluse-anlægget beløber sig til omkring 160 millioner kroner. Hele projektet forventes at stå klar i november 2025.

Mistænkt serie-indbrudstyv fanget på stjålet cykel skal fremstilles i dag – var også ulovligt i landet

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi kunne natten til torsdag anholde en 40-årig rumænsk mand, som mistænkes for at stå bag flere indbrud og mistænkelige hændelser i Almind de seneste dage. Manden skal fremstilles i grundlovsforhør allerede her torsdag formiddag.

Anholdelsen sker, efter at politiet gennem flere dage har efterforsket sager om mystiske hændelser og indbrud i Almind. Blandt andet på Stagebjergparken, hvor en mand natten til mandag blev fanget på video, mens han forsøgte at åbne vinduer.

Efterfølgende modtog politiet tirsdag aften klokken 21.17 en anmeldelse om endnu en mistænkelig hændelse, denne gang på Hedevej, hvor en person sneg sig ind i en villa gennem en ulåst bagdør. Også her var der gode overvågningsbilleder.

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd blev politiets efterforskning afgørende hjulpet på vej af videomaterialet:

»Der var noget rigtig god videoovervågning ude fra Hedevej, og det har vi efterforsket videre på. I nat lykkedes det så for os at anholde en mand ude på Vejlevej, nogle få hundrede meter fra Hedevej, hvor han kørte rundt på en brugsstjålet cykel.«

Men historien stopper ikke der. Den anholdte viser sig at være en gammel kending af politiet.

»Der er tale om en rumæner på 40 år, som vi tilbage i 2019 fangede for noget berigelseskriminalitet. Dengang blev han dømt og efterfølgende udvist af landet i seks år. Så én ting er, at vi mistænker ham for at stå bag disse indbrud, men han befinder sig også i Danmark ulovligt,« fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Politiet mistænker manden for at stå bag begge hændelser i området, men efterforskningen fortsætter, og der skal nu ses nærmere på bevismaterialet fra de seneste dage.

»Han skal fremstilles i grundlovsforhør her torsdag formiddag,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Undervejs i efterforskningen har politiet bemærket, at borgere har delt billeder og videooptagelser af mistænkelige personer på Facebook. Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen har derfor tidligere opfordret til, at man undlader at dele sådant materiale offentligt og i stedet tager direkte kontakt til politiet, da deling uden samtykke kan være ulovlig.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Når myndighederne løber med falske rygter

Foto: AVISEN

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i sin regeringstid og hans mange lovovertrædelser ikke at have haft nogen betydning for hans opbakning i befolkningen.

I Storbritannien har tømmermændene meldt sig efter alle løgnene om de herligheder, der ventede efter Brexit, men som skabte et land, spøgefugle omdøbte fra Great Britain til Little England.

I Danmark går det også ned ad bakke for sandheden, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel, hvor myndighederne, som vi ellers plejede at have tillid til, løb med en halv vind.

Heksejagt på grund af en klage over det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

I 2016, da jeg var chef for det Nordiske Cochrane Center, klagede jeg til EMA over dets lemfældige håndtering af mistanken om, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kunne forårsage alvorlige neurologiske skader. Jeg har redegjort for sagen i min bog om vacciner og skal her kun omtale, hvad vi blev udsat for af danske myndighedspersoner.

Det begyndte med et elektronisk læserbrev i marts 2017 i et ret ukendt tidsskrift, NPJ Vaccines. Forfatterne beklagede sig over, at vi brugte det Nordiske Cochrane Centers brevhoved i vores brev til EMA og den Europæiske Ombudsmand. De hævdede, at det gav indtryk af, at vore synspunkter var godkendt af Cochrane-samarbejdet, og at denne opfattelse blev fremmet i anti-vaccinekredse.

Deres to referencer gav ingen støtte for disse påstande, idet det klart fremgik, at vores kritik af EMA kom fra vores eget center.

Forfatterne var uhæderlige også på et andet punkt. De skrev, at de havde rejst sagen over for Cochranes styringsgruppe, men de udelod vigtige dele af svaret: ”Brevet [til EMA] nævner ikke, at det var skrevet på Cochranes vegne, og det er ikke en officiel erklæring fra Cochrane-samarbejdet … og, så vidt vi ved, bruger de deres korrekte tilknytninger.”

Det var derfor en ”ikke-sag“, der skulle have været selvdød. Men indflydelsesrige personer i Danmark ville det anderledes. De startede en bizar heksejagt, hvor de kompromitterede både sig selv og de institutioner, de repræsenterede, ved at sprede åbenlyst falske oplysninger i tweets og på Facebook.

Webadressen til læserbrevet indeholder ”nature.com,” og nogle troede åbenbart, at det var udkommet i tidsskriftet Nature. Men NPJ Vaccines vigter sig med lånte fjer. Det er bare et tidsskrift, der ejes af Springer-koncernen.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, tweetede: ”@PGtzsche1’s fejlagtige kritik af EMAs vurdering af #HPVvaccine-bivirk. på @CochraneNordic-papir er problematiske.“

Og da Karen Price tweetede: ”How easy is misinformation???“, skrev Senderovitz: ”Netop! Glimrende indlæg, der påpeger misinformation fra Nordic Cochrane“. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, sendte en såkaldt ”like”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, tweetede: ”Uacceptabel sammenblanding. Og de kritiserer altid andre for inhabilitet!“

Jeg kunne ikke se, hvad problemet skulle være. Jeg antog, at Vestergaard brugte Kræftens Bekæmpelses brevhoved, når han skrev breve relateret til sit arbejde, og vi var da heller ikke inhabile.

Tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, deltog også i hylekoret og tweetede: ”En ’must read‘ i Nature om HPV. Bør ref. i alle da. tidsskr og aviser, og læses af HPV skeptikere eller de som stadig tror på Nord. Cochr.“

Olesen skrev på Facebook: ”Artikel i ‘Nature’ verdens bedste naturvidenskabelige tidskrift – tilbageviser klart angsten for hpv vaccine og siger klart fra over for formidling af falsk videnskab via det Nordiske Cochrane center.”

Det var det pure opspind, og det var også bagvaskelse. Læserbrevet handlede ikke om vores formidling af videnskab; tidsskriftet var ikke ”Nature”; og vi har naturligvis aldrig formidlet falsk videnskab.

Journalist Ole Toft fra Altinget tweetede: ”Danske Nordic Cochrane får (igen) hård kritik – nu i HPV-sag i Nature. Både fagligt og for at misbruge Cochranes troværdighed.“

Igen det pure opspind, og der var ingen som helst faglig kritik af vores videnskabelige arbejde i læserbrevet.

Professor i psykiatri Poul Videbech skrev på Facebook: ”Det Nordiske Cochrane Center får atter kritik – der bakkes op af det internationale Cochrane samarbejdes styregruppe. Denne gang i selveste Nature. Forrige gang var kritik af udtalelserne om psykofarmaka. Det er yderst bekymrende – er Det Nordiske Cochrane Center ved at nedlægge sig selv? Hvilken tragedie for Cochrane-arbejdet!“

Også det pure opspind. Vi blev ikke kritiseret af Cochranes styringsgruppe. Og vores kritik af psykofarmaka var videnskabeligt set særdeles velbegrundet.

Stinus Lindgren fra Radikale Venstre skrev på Facebook, at jeg havde udtalt mig imod HPV-vaccinen; at jeg havde misbrugt „Cochranes gode navn og rygte“; og at „to af de ledende folk i Cochrane bad forfatterne om at gå offentligt ud med denne information for at understrege, at dette ikke er Cochranes officielle holdning“.

Der var absolut intet om dette i brevet fra Cochranes styringsgruppe, og vi havde ikke udtalt os ”imod” HPV-vaccinen.

Line Emilie Fedders fra Styrelsen for Patientsikkerhed skrev: ”Er Nordic Cochrane stadig på finansloven mhb. på at lave uvildig forskning?“

Jeg har svært ved at forestille mig, at noget kan blive værre end dette. Middelalderen offentlige gabestok findes øjensynlig stadig i Danmark, til brug mod folk, der ikke har begået noget forkert, men har sagt, at Kejseren – i dette tilfælde EMA – ikke har noget tøj på.

Skyd, før du spørger!

Det er beskæmmende, at folk i ledende stillinger spreder nedsættende, ærekrænkende og falske kommentarer om noget, de ikke engang har sat sig ind i, før de trykker på send-knappen. Jeg tror ikke, en eneste af dem havde læst læserbrevet, fordi det klart fremgår, at det ikke var offentliggjort i Nature.

Denne amerikansk inspirerede ”skyd, før du spørger“-mentalitet undergraver deres autoritet og de institutioner, de repræsenterer, og udstiller også deres hykleri. Myndighederne har klaget højlydt over, at der spredes falske nyheder på sociale medier om farerne ved vacciner, mens de glad og gerne spreder falske rygter om en forskningsgruppe, hvis eneste interesse er at komme så tæt på sandheden som muligt.

Horribel censur fra Springer-koncernen

Redaktørerne af NPJ Vaccines opførte sig også tarveligt. Vi bad om at få lov til at svare på læserbrevet, hvilket blev efterkommet, men efter udveksling af utallige e-mails, der diskuterede petitesser i vores svar, var det stadig ikke blevet offentliggjort mere end to et halvt år senere, selvom vi havde imødekommet alle redaktørernes ønsker.

Som jeg har gjort rede for i min bog, ”The Chinese virus: killed millions and scientific freedom”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, var det ikke meningen, at vort svar nogensinde skulle offentliggøres. Den 16. februar 2020 mistede vi langt om længe tålmodigheden og skrev til Springer, at de kunne imødese et sagsanlæg, hvis de ikke havde udgivet vort svar inden den 1. marts. Det virkede. Svaret blev udgivet samme dag, fristen udløb.

Vi overbeviste på samme måde Springer til også at udgive – samme dag – vores systematiske oversigt af lodtrækningsforsøgene af HPV-vaccinerne, som byggede på det registreringsmateriale, firmaerne havde indleveret til myndighederne.

Springer udsatte os for horribel censur i begge tilfælde. Vores systematiske oversigt blev accepteret til udgivelse i marts 2019, men et år senere var den stadig ikke udgivet, selvom tidsskriftet lover offentliggørelse inden for 20 dage efter accept. Vores korrespondance med Springer fylder 66 sider, og vi havde fået 20 forskellige undskyldninger og en række bizarre, modstridende, og usandsynlige grunde til, at vores artikel ikke var blevet offentliggjort. Efterfølgende trak flere af redaktørerne sig, og en af dem fortalte os, at han var stærkt utilfreds med Springers åbenlyse censur.

Vi påviste i vores forskning, mod alle odds, fordi man havde anvendt aktive substanser i kontrolgrupperne, som også giver bivirkninger, at HPV-vaccinerne øger forekomsten af alvorlige lidelser i nervesystemet signifikant. Vi kaldte det en eksplorativ analyse, men det var den vigtigste af vores analyser, fordi det netop var mistænkte skader på det autonome nervesystem, som fik EMA til at vurdere vaccinesikkerheden i 2015 på opfordring af de danske myndigheder.

Senere hen er der fremkommet andre data, der tyder stærkt på, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kan forårsage invaliderende nerveskader.

Det er faktisk ikke så overraskende. Det kender man også fra andre vacciner, fx mod COVID-19 og mod influenza, hvor Pandemrix forårsagede narkolepsi. Men vi måtte åbenbart ikke dele vores viden om HPV-vaccinerne med andre.

Fri os for ”fake news” og censur

Når folk i ledende stillinger opfører sig som gadedrenge og spreder falske rygter uden at have sat sig ind i sagen, bliver jeg bekymret for, hvad det er for en falsk virkelighed, vi er på vej ind i. Denne amerikanisering af vort samfundsliv skal vi modarbejde. Tillid er altafgørende for, at vi i Danmark gang på gang havner i top i internationale undersøgelser af, hvor befolkningen er mest tilfreds med deres liv.

Under COVID-19 pandemien har vi set mange eksempler på fejlinformationer fra myndighederne, bl.a. om nødvendigheden af at slå 17 millioner mink ihjel; om mundbind, som ikke synes at have nogen som helst effekt; og om drastiske nedlukninger af samfundet. Det gav indtryk af politisk handlekraft, men var skadeligt.

Brød ind gennem hegnet: Tyve har været på rov hos Hansenberg

0

KRIMI. Skolen Hansenberg på C.F. Tietgensvej i Kolding fik mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen ubudne gæster. Tyvene slap væk med flere dyre elværktøjer.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om indbruddet onsdag morgen klokken 07.30. Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd er indbruddet sket i tidsrummet fra tirsdag den 8. juli klokken 15.00 til onsdag den 9. juli klokken 06.45.

Gerningsmændene havde gjort sig umage for at komme ind på skolens område. De havde klippet hul i et hegn på skolens vestlige side og havde derefter målrettet bevæget sig mod et aflåst skur.

»De har skaffet sig adgang til skolens område ved at klippe hegnet op, hvorefter de har brudt et aflåst skur op og stjålet flere forskellige typer værktøj,« fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Politiet oplyser, at der især er tale om elværktøj af høj værdi, og at gerningsmændene specifikt er gået efter maskiner fra mærket Husqvarna.

»Gerningsmændene har blandt andet stjålet en elhækkeklipper, en stanghækkeklipper og en elmotorsav. Derudover har de taget to batterier og en oplader med – alt sammen af mærket Husqvarna. Udover værktøjet er der også blevet stjålet en kompressor af ukendt mærke,« fortæller politikommissæren.

Tyvenes hærværk stoppede dog ikke med værktøjet. En hvid VW Caddy, der holdt parkeret på skolens område, fik knust bagruden med en sten. Politiet undersøger fortsat, om gerningsmændene også har forsøgt at stjæle værdier fra bilen.

Onsdag formiddag var politiet til stede på Hansenberg for at undersøge gerningsstedet nærmere. Her blev der blandt andet sikret DNA-spor fra skuret.

»Vi har forsøgt at sikre DNA-spor fra skuret, som blev brudt op. Derudover har vi sikret os videoovervågningsmateriale, som vi håber kan hjælpe os videre i efterforskningen,« forklarer Kenneth Skytte Nielsen, som dog endnu ikke vil kommentere yderligere på indholdet af optagelserne.

Har du set noget mistænkeligt nær skolen på C.F. Tietgensvej i det nævnte tidsrum, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Bøde-regn i gågaden: Politiet slog hårdt ned på ulovlig kørsel

0

KRIMI. Politiet havde tirsdag formiddag ekstra travlt i Koldings gågade. I en målrettet færdselsaktion, der strakte sig over blot to timer mellem klokken 10.15 og 12.15, måtte ordensmagten udstede hele 25 bøder til cyklister, bilister og folk på løbehjul, som ikke overholdt reglerne.

Det fortæller politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi.

»Vi var til stede i to timer i gågaden, og i løbet af den tid blev der lavet 25 sager. Det fordeler sig på ulovlig kørsel med elløbehjul, cykler og biler. Samlet set blev der skrevet bøder for omkring 11.000 kroner,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Særligt elløbehjul viste sig at være en udfordring. Her blev syv personer sigtet for ulovlig kørsel, mens yderligere seks cyklister fik en bøde. Derudover måtte politiet også sigte tre bilister; to for ulovlig kørsel i gågaden og én for ulovlig parkering.

Aktionen i gågaden var ifølge politikommissæren ikke planlagt lang tid i forvejen, men blev iværksat på baggrund af flere henvendelser fra borgere, der løbende havde undret sig over køretøjer i gågadeområdet.

»Det var ikke noget, vi havde planlagt længe, men noget, vi besluttede samme morgen, fordi vi ofte får henvendelser fra borgere, der spørger, om det er tilladt at cykle eller køre på elløbehjul i gågaden. Vi ville derfor selv ned og se, hvordan det stod til,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Han understreger samtidig, at politiet sagtens kan finde på at gennemføre lignende aktioner igen – også i andre byer i politikredsen, hvis der viser sig at være behov for det.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Fredericia Musicalteater rider videre på bølgen med What Is Love

0
KULTUR. Der er et særligt sus i luften, når et teater rammer en nerve i tiden. Når salen fyldes, telefonerne ringer, og folk på...

22-årig mand fængslet efter knivstik mod politibetjent i Kolding

0
POLITI. Den 22-årige mand, der søndag aften blev anholdt ved Burger King på Lærkevej i Kolding, er ved grundlovsforhøret i Retten i Kolding blevet...

Millionløft til turismen i Kolding

0
POLITIK. Kolding er blandt de kommuner, der kan se frem til nye midler til at udvikle turismen. Regeringen har afsat 43 millioner kroner til...

Politibetjent ramt af knivstik

0
POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende...

Spirituspåvirket bilist fik sin bil beslaglagt efter baglæns påkørsel

0
KRIMI. Søndag klokken 12.34 blev Sydøstjyllands Politi kaldt til et færdselsuheld i krydset mellem Jens Holmsvej og Fynsvej i Kolding. Her havde en bilist,...

Uheld på E45 skaber lange køer mellem Kolding og Vejle

0
TRAFIK. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej giver søndag eftermiddag lange køer for bilister mellem Kolding og Vejle. Ifølge Vejdirektoratet er det strækningen fra...