Historisk nederlag til Socialdemokratiet i Fredericia

0
Foto: AVISEN

Efter at de borgerlige partier i samarbejde med SF og Enhedslisten har sat socialdemokraterne på bænken, er spændingen omkring forligets indhold stor. Med kun et år til det kommende kommunalvalg er der lagt op til en dramatisk krise for den socialdemokratiske ledelse, der må se sig forbigået på trods af at partiet har borgmesterkæden.

Der er indkaldt til pressemøde i eftermiddag, hvor forligspartierne vil fremlægge det budget, de har aftalt med hinanden. Men Socialdemokratiet må nøjes med at indtage tilskuerpladserne i byrådssalen. Det er højst usædvanligt.

Efter at det traditionelle sparekatalog har skabt uro og utilfredshed de sidste par måneder, er stemningen endeligt vendt mod den siddende borgmester og det socialdemokratiske forhandlerhold. Det er SF og Enhedslisten, der overrrasker ved at gå sammen med de borgerlige partier, og det betyder, at Christian Bro (A) ikke kan fastholde de støttepartier, han baserer sin magt på.

Den socialdemokratiske gruppeformand, Søren Larsen, må indse, at de tidligere års forhandlingstaktik nu har givet bagslag. Hvor socialdemokraterne har siddet side om side med forvaltningens chefer på den ene side af bordet, mens de øvrige partier er blevet kaldt ind til systematiske gennemgang af muligheder baseret på regneark, så har de øvrige partier i år vendt metoden ryggen. I aftes klokken 19.30 havde Socialdemokratiet indkaldt til forhandlinger, men ingen af partierne dukkede op:

I stedet for gik de i gang med deres egne forhandlinger på Sundhedshuset i Fredericia. Dette mundede sent ud på natten ud i et historisk forlig, der afslutter en lang periode med enighed blandt byrådets medlemmer. Man skal helt tilbage til Uffe Steiner Jensens valgnederlag til Thomas Banke for knap to årtier siden for at finde en så hård lussing til det parti, der historisk har siddet solidt på magten i Fredericia. Nu er Socialdemokratiet sendt udenfor døren og må kigge på, mens de andre partier afgører sagen.

Forløbet viser også, at Søren Larsen og Christian Bro har taget SF og Enhedslisten for givet. Men nu må de sande, at Socialdemokratiet ikke er i flertal i Fredericia, og nu har mistet grebet om deres politiske støttepartier.

Miljøministeren vil gøre hele Lillebælt til en marin naturnationalpark

0
Magnus Heunicke (tv) på besøg i Middelfart. Arkivfoto: AVISEN

I dag begynder forhandlingerne om etablering af de første to marine naturnationalparker i Danmark. Miljøminister Magnus Heunicke har tidligere meddelt, at han vil arbejde for, at hele Øresund inklusive Køge Bugt skal udpeges som en marin naturnationalpark. Nu foreslår miljøministeren, at den anden marine naturnationalpark skal dække hele Lillebælt fra Nordfyn og Juelsminde hele vejen ned til Als og Ærø samt Vejle Fjord.

Miljøminister Magnus Heunicke starter i dag, fredag den 20. september, forhandlinger om etablering af marine naturnationalparker med Folketingets partier. Her skal partierne påbegynde forhandlinger om, hvad konceptet for marine naturnationalparker i Danmark skal være, hvor de to parker i Øresund og Lillebælt konkret skal placeres i havet, samt konkrete formidlings- og genopretningsprojekter.

“De to første marine parker skal ligge i områder, der er rige på havnatur, og det er mit udspil og mål, at parkerne bliver store. I Lillebælt har vi den tætteste bestand af marsvin i de danske farvande, og Øresund er kendetegnet ved en torskebestand, der trives. Derudover er der helt særlige naturforhold i både Lillebælt og Øresund med snævre områder mod nord med masser af strøm og helt særlige forhold for saltindholdet, hvor det salte vand fra Kattegat møder brakvand fra Østersøen,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

I både Lillebælt og Øresund er der i dag udpeget strengt beskyttede områder. I strengt beskyttede områder er både havbunden, vandsøjlen og vandoverfladen beskyttet, så dyrelivet og havnaturen uforstyrret kan genoprettes og udvikle sig. Råstofindvinding og opsætning af havvind er ikke tilladt i områderne. Alt fiskeri, på nær et begrænset rekreativt fiskeri, er heller ikke tilladt.

Der blev med finanslovsaftalen for 2022 afsat 10,0 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til at etablere marine naturnationalparker. En del af midlerne er anvendt på vidensopbygning og kortlægning.

For at kunne lave effektive genopretningsindsatser er det afgørende at kende til de lokale forhold på bl.a. havbunden for at sikre, at de indsatser, der laves, rent faktisk har en effekt. Derfor er Miljøstyrelsen bl.a. i gang med at kortlægge genopretningspotentialet i Lillebælt.

59-årig mand sigtes for at have begået flere indbrud

0

I dag klokken 10.00 bliver en 59-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for at have begået flere indbrud.

Sydøstjyllands Politi har på baggrund af efterforskning anholdt en 59-årig mand, der har bopæl i Kolding Kommune. Manden blev anholdt omkring klokken 10.20 onsdag formiddag.

Politiet har sigtet manden for en række forhold om indbrud. Blandt andet er den 59-årige sigtet for at have begået eller medvirket til indbrud i private boliger i Vamdrup, Kolding, Haderslev og Vojens. Ved indbruddene, som manden er sigtet for, er der blandt andet stjålet designermøbler, elektronik og smykker.

En 30-årig mand, som ligeledes er fra Kolding Kommune, blev i fredags varetægtsfængslet for et indbrud i Børkop. Han genfremstilles i dag, da fængslingsgrundlaget mod ham udvides. Det er Sydøstjyllands Politis formodning, at de to i fællesskab har stået bag flere indbrud.

Grundlovsforhøret begynder klokken 10.00 ved Retten i Kolding.

Medbragte knojern i retetn

0
(Arkivfoto)

En 43-årig mand fra Kolding står nu sigtet for overtrædelse af våbenloven, efter at han onsdag blev fundet i besiddelse af et knojern i sikkerhedskontrollen ved retten i Kolding.

Episoden fandt sted, da manden mødte op i retten og skulle gennemgå den obligatoriske sikkerhedskontrol. Under kontrollen blev knojernet opdaget, og manden blev straks sigtet for at have ulovlige våben på sig.

Politiet har nu taget sagen op, og den 43-årige mand skal nu stå til ansvar for overtrædelsen af våbenloven.

Advarsler om tricktyverier i Kolding: To kvinder frarøvet dyre smykker

0

Onsdag formiddag har to kvinder i Kolding været udsat for tricktyverier, hvor deres smykker blev stjålet under påskud af at skulle hjælpe med vejvisning.

Det første tilfælde fandt sted på Skovvej i Kolding klokken 10:45. En 59-årig kvinde blev vinket hen til en bil, hvor personerne i bilen spurgte om vej til skadestuen. Efter den korte samtale opdagede kvinden, at hendes halskæde, der har en værdi af 15.000 kroner, var blevet stjålet. Den ene af de involverede i dialogen beskrives som en kvinde med brun hud, 70-75 år gammel, som sad i en mørk personbil. Derudover var der to mænd i bilen, men de kunne ikke beskrives nærmere af den forurettede.

Det andet tilfælde fandt sted tidligere samme dag klokken 09:30 på Vonsildvej i Kolding. Her blev en 75-årig kvinde kontaktet af en bil med en mandlig fører og en kvinde på bagsædet, som spurgte om vej til sygehuset. Som tak for hjælpen gav kvinden på bagsædet den forurettede et kram samt nogle smykker. Efterfølgende opdagede den 75-årige kvinde, at hendes egen halskæde var blevet stjålet. Den mistænkte kvinde beskrives som mellemøstlig af udseende, med sort hår sat op i en knold, iført mørkt tøj og med mange smykker. Manden beskrives også som mellemøstlig af udseende, med kort sort hår. De talte begge engelsk, og de kørte i en stor, mørk bil, men der er ingen oplysninger om registreringsnummer eller bilmærke.

Politiet advarer nu borgere i området om at være ekstra opmærksomme på lignende situationer og opfordrer til at anmelde mistænkelig adfærd.

Håndboldherrernes holdleder er død

0

Et samlingspunkt for herrelandsholdet gennem næsten 20 år er her ikke længere. Kai Johannsen døde efter kort tids sygdom natten til tirsdag den 17. september.

Kai Johannsen har pakket den sidste taske med kamptrøjer og leveret sin sidste drillende kommentar i landsholdslejren.

Siden 2006 har den vellidte holdleder spillet en enormt vigtig rolle for Håndboldherrerne som både praktisk men også socialt omdrejningspunkt.

Spillertrupper ændrer sig, men altid har Kai Johannsen været det faste anker på bænken, der har haft styr på alle de små detaljer, så spillere og trænere har kunnet holde fokus på banen.

– Kai var et helt fantastisk menneske, som har haft en enorm betydning for landsholdet. Han har været med gennem hele dansk herrehåndbolds succesperiode og har haft stor indflydelse på det gode sammenhold og det stærke miljø, der er bygget op på holdet, siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Kai Johannsen, der blev 64 år, er født i Flensborg og har hele sit liv været stolt repræsentant for det danske mindretal i Sydslesvig.

Han spillede selv, hvad han kaldte hyggehåndbold i Bov IF, da han mødte DanskHåndbolds tidligere formand, Per Bertelsen, og en vej til sportens øverste hylde blev brolagt.

– Jeg nævnte for ham, at hvis jeg kunne hjælpe med noget i DHF-regi, kunne han da bare sige til. Han ringede dagen efter og sagde “vi skal køre i morgen”. Jeg skulle lige have fri fra mit arbejde, men de var velvillige, og så var jeg i gang, har Kai Johannsen fortalt Horsens Folkeblad.

Han var pædagoguddannet og har arbejdet omkring 30 år på Rønshoved Skolehjem. Men undervejs i sin karriere nåede han også en periode som fuldtidsansat i DanskHåndbold, da han kombinerede rollen som holdleder med en stilling som elitevejleder.

– Uanset om tingene gik godt eller skidt, kunne man altid regne med godt humør hos Kai, og han havde altid overskud til at hjælpe med det, man havde brug for. Så Kai var et rart holdepunkt, hvor man altid vidste, hvad man fik – godt humør, ekstremt hjælpsom og styr på tingene. Han var guld værd for holdet, siger Mads Mensah Larsen.

Kai Johannsen nåede mange store højdepunkter med landsholdet – både OL-guld samt tre VM- og to EM-triumfer under ledelse af Ulrik Wilbek, Gudmundur Gudmundsson og Nikolaj Jacobsen. Men sommerens OL måtte Kai Johannsen desværre melde afbud til kort før afrejse på grund af sygdom.

Holdlederens betydning for landsholdet stod alligevel lysende klart for enhver efter finalesejren, hvor assistenttræner Henrik Kronborg kunne tage overtrækstrøjen af og fremvise den t-shirt med et foto af Kai Johannsen, han havde haft på indenunder, og som en lang række spillere gav et kys med på vejen. På den måde kom holdlederen alligevel med på podiet i ånden.

Nu genåbner den transformerede Designskole i Kolding

0

Efter halvandet års byggearbejde og mange års forberedelse kan studerende og ansatte på Designskolen Kolding endelig flytte ind i de transformerede lokaler på Ågade 10. Cubo Arkitekter står bag transformationen, som er realiseret via fondsstøtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og skolen selv.

Designet er inspireret af Bauhaus’ funktionelle og minimalistiske stil, hvor industrielt præg og rig historie er integreret. Den oprindelige bygning har en industriel fortid, som lampefabrikken SOLAR, som er bevaret og kombineret med moderne elementer. Selve bygningen er åben med lys, lydisolerende glasvægge og tilgængelige rum, der inviterer til såvel samarbejde som faglig fordybelse.

I transformationen er der – så vidt det har været muligt – arbejdet med en bæredygtig tilgang, hvor eksisterende materialer er blevet genbrugt, og nye løsninger udviklet for at balancere æstetik, funktionalitet og sikkerhed. Principperne for transformationen kiler sig således ind i en af designskolens bærende værdigrundlag at fungere som et laboratorium for bæredygtigt design.

Designskolen Kolding ©2024 Palle Peter Skov

Den officielle indvielse af Designskolen Kolding finder sted fredag den 20. september.

Den 4. oktober fra kl. 14 – 19 afholdes Åbent Hus-arrangement for offentligheden med guidede ture i den transformerede bygning og afgangsudstillingen.

– Efter renoveringen skal de studerende være i centrum i et fællesskab, der emmer af designfaglighed og højt til loftet. Vores hus og omgivelser skal give rammerne for den mest kreative udfoldelse for de designere, der skal forme vores fremtid, siger Lene Tanggaard, rektor på Designskolen Kolding.

Nanna Ulrich Gudum, forperson for Designskolen Koldings bestyrelse, designchef ved LEGO Group:

– Renoveringen vil understøtte, at vi i fremtiden også har dygtige dimittender, der kan komme direkte ud og skabe værdi i virksomhederne og løse de store udfordringer, vi som planet står overfor. Vi oplever allerede nu, at virksomheder og omverdenen vil samarbejde med designerne. Det skruer vi op for nu, Nanna Ulrich Gudum.

Designskolen Kolding ©2024 Palle Peter Skov

Fakta:

  • Designskolen Kolding vil være Danmarks og et af Europas førende designuniversiteter
  • Designskolen Kolding har tre Labs, som er førende på designforskningen inden for bæredygtighed og design, leg og design og social design.
  • Bæredygtighed og Design udfører designforskning og udviklingsarbejde i samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner, som styrker designbidraget i den grønne omstilling.
  • Leg og Design sætter mennesket i centrum for laboratoriets arbejde gennem legen og det, leg gør for mennesker.
  • Social Design udvikler og forsker i design for at skabe social og kulturel forandring.
  • 40 procent af Designskolen Koldings finansiering er ekstern.
  • Dimittend-ledigheden er faldet markant i de sidste år (2021: 30,8 % // 2022: 22,2 % // 2023: 14,4 %).
  • Designskolen Kolding har en lang tradition for ekstern samarbejder med Kolding Kommune, LEGO, Kvadrat, Georg Jensen Damask, Grundfos, Le Klint, Fredericia Furniture, Sygehus Lillebælt m.fl. Desuden samarbejder studerende med en ekstern virksomhed eller organisation som led i deres afgangsprojekt.
  • Den A.P. Møllerske Støttefond har bidraget til transformationen med 24 mio. kr., Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden med 15 mio. kr. og Augustinus Fonden med 11 mio. kr. Designskolen Koldings egenfinansiering er på 17,8 mio. kr.
  • Ombygningen har stået på i godt 1 1/2 år og er færdiggjort til tiden:
  • Arkitekt og totalrådgiver:
  • Cubo Arkitekter.
  • Ingeniør: Spangenberg & Madsen, ABC Rådgivende Ingeniører og VM Acoustics
  • Bygherrerådgiver: Tegnestuen Mejeriet.
  • Hovedentreprenør: Hansson & Knudsen

Rådgivningen blev vundet i konkurrence med forudgående prækvalifikation.

Bredt flertal står bag robust 2025-budget i Region Syddanmark

0
Budgetforlig Region Syddanmark 2024. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Et bredt flertal i det syddanske regionsråd har den 17. september indgået forlig om Region Syddanmarks 2025-budget. Budgettet på 32 mia. kroner er robust og indeholder blandt andet ekstra penge til initiativer, der skal skabe mere nærhed og lighed i det syddanske sundhedsvæsen.

Regeringens udspil til ny struktur på sundhedsområdet er på trapperne. Med budgettet for næste år har aftaleparterne taget de nødvendige skridt for at sikre, at Region Syddanmarks sygehuse og andre opgaver er godt rustet til en fremtid med en ny struktur.

Budgettet for 2025 er solidt og sikrer, at der er ro og forudsigelighed om økonomien på de syddanske sygehuse i 2025. Samtidig er der fundet plads til, at aftaleparterne kan prioritere ekstra penge til blandt andet mere nærhed og lighed i sundhedsvæsenet.

Aftaleparterne er desuden enige om, at det er en vigtig opgave i 2024 at få ventetiden til udredning og behandling tilbage til niveauet før COVID-19.

Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) siger:

– Regeringen kommer snart med et udspil til, hvordan det danske sundhedsvæsen skal indrettes i fremtiden. Vi ved lige nu ikke, hvordan fremtiden ser ud. Men med det her budgetforlig har et stort flertal i regionsrådet sørget for, at vi kan gå en ny struktur i møde med ro i sindet. Vores økonomi er robust, og de syddanske sygehuse er godt rustet til fremtiden. Desuden har vi fundet ekstra penge til nye initiativer til mere nærhed og lighed i det sundhedsvæsen, som skal hjælpe syddanskerne. Vi er også enige om ekstra penge til psykiatrien, og mange af initiativerne her vil også skabe mere lighed i sundhed.

39 medlemmer står bag budgettet

Bag forliget om næste års budget står Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og løsgænger Karsten Byrgesen. Samlet set bakker 39 ud af regionsrådets 41 medlemmer op om Region Syddanmarks budget for næste år. Dansk Folkepartis Carsten Sørensen og løsgænger Sabrina Bech Bartholin er ikke med i forliget.

Ventetiderne er på vej tilbage til normalen

En af de mest synlige konsekvenser af COVID-19 var lange ventetider for at komme til behandling på de syddanske sygehuse. Regionsrådet har allerede truffet en lang række beslutninger, der giver sygehusene de bedst mulige betingelser for at nedbringe ventetiderne. Det har hjulpet, og aktuelt er billedet, at overholdelsen af udredningsretten er på vej tilbage til niveauet før COVID-19, og at der er sket et væsentligt fald i ventetiderne.

Mere nærhed og lighed

Region Syddanmark har sammen med kommunerne etableret mere end 15 sundhedshuse i hele regionen og et nærhospital i Middelfart. Det gode samarbejde med de syddanske kommuner og en række konkrete lokalaftaler med almen praksis er baggrunden for, at regionen er nået så langt med det nære sundhedsvæsen.

Med denne budgetaftale er aftaleparterne enige om yderligere initiativer, der styrker det nære sundhedsvæsen. Blandt andet har parterne fundet penge til en regional kiropraktorvagt og penge til klinikker for seksuel sundhed, der dermed er gjort varige.

Regionsrådet har tidligere prioriteret en lang række initiativer, som bidrager til, at uligheden ikke forstærkes, når borgerne møder sundhedsvæsenet. Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte penge til for eksempel en peer-mentor og Solsikkesnoren.

Fortsat prioritering af psykiatrien

Aftaleparterne er enige om at videreføre den klare prioritering af psykiatrien også i 2025. Psykiatrien er på trods af tidligere prioriteringer presset af flere patienter og udfordringer med at rekruttere personale.

Aftaleparterne er blandt andet enige om at oprette et ekstra ydernummer til en privatpraktiserende psykiater på Sydfyn og penge til at styrke psykiatriforskningen med 10 mio. kr.

Grøn omstilling

Regionsrådet har sat et ambitiøst mål om, at regionens samlede udledning af CO2 skal reduceres med mindst 35 procent frem mod 2030.

Klimaregnskabet for 2023 viser et fald på 12 procent i udledningerne siden 2020, og der er vedtaget delstrategier, der anviser reduktioner på yderligere 25 procent. Region Syddanmark er desuden førende nationalt på udvikling af klimavenlig mad og bæredygtige lægemidler.

Aftaleparterne fastholder den store fokus på reduktion af CO2. I de kommende år skal der være kliniknære indsatser på klimaområdet, der vil forandre den daglige drift på operationsstuer, sengestuer og røntgenafdelinger.

Formel vedtagelse 30. september

Region Syddanmarks budget for 2025 vedtages formelt på regionsrådsmødet mandag den 30. september 2024.

Region Syddanmarks samlede driftsbudget er i 2025 på i alt cirka 32 mia. kr. For de penge leverer cirka 26.500 fuldtidsmedarbejdere sundheds-, psykiatri- og socialydelser til de 1,2 mio. syddanskere og arbejder med at styrke den regionale udvikling.

Det sker der til teaterpremieren

0

Onsdag aften er der lagt op til en stor og magisk oplevelse på Fredericia Musicalteater, når tæppet går op for premieren på WICKED. Teaterdirektør Thomas Bay deler sin begejstring op til den længe ventede dag:

Bay har sommerfugle i maven, men glæden overskygger det hele. Uden sammenligning er det den største produktion på Fredericia Musicalteater.

– Vi glæder os helt vildt til i morgen. Stemningen er suveræn, og det er bare stort i disse dage. I går havde vi besøg af 80 gæster fra Julemærkehjemmene, og deres direktør, og de havde en stor dag. I dag har vi en forpremiere, hvor der også kommer mange, og så kan vi rent faktisk melde, at der er udsolgt i morgen til premieren, siger Thomas Bay med et smil.

Hele foyeren og barområdet har fået et nøk op. Foto: AVISEN

Forberedelserne har været intense, og alt er sat i værk for at sikre, at premieren bliver en mindeværdig aften.

– Jeg tør godt sige, at det bliver en stor dag, hvor vi virkelig har gjort alt for at få alt til at spille. Fra klokken 17.00 vil der være et stort før-liv omkring Fredericia Musicalteater. Vi spærrer dele af Prinsessegade af, og byder på livemusik, grøn sodavand og kaffe til de første 600 i gaden. Dem der kommer forbi er også velkomne til at kigge ind i foyeren, som er sat i stand, det kan man også opleve uden premierebillet. Det er blevet flot, siger Thomas Bay.

Et kig ind i de nye rammer. Foto: AVISEN

Inden selve forestillingen begynder, vil stemningen være elektrisk, forudser Thomas Bay.

– Omkring 18.30 vil alt summe af liv, når vi byder velkommen til premieregæsterne. Der vil også være rød løber, hvor man kan opleve kendisser og premiere gæster. Det bliver fantastisk. Vi glæder os helt vildt, slutter Thomas Bay.

En magisk fortælling

WICKED er fortællingen om et usædvanligt venskab mellem to piger, der møder hinanden på hekseskolen i det magiske rige Oz: Elphaba, der er anderledes, født med grøn hud, og klassens populære og smukke pige Glinda. Efter et besøg hos den store troldmand i Oz, der langt fra går som forventet, bliver deres venskab sat på prøve, når pigernes syn på virkelighed, kærlighed og løgne bliver vendt op og ned i en verden, hvor langt fra alt er, som det ser ud.

Musicalen, som har taget verden med storm siden premieren på Broadway for 20 år siden, spiller stadig både i New York og Londons West End og har været opført i over 100 byer med 60 millioner solgte billetter på verdensplan. Nu får den sin debut i Fredericia i en ny dansk opsætning med flotte nye kostumer, scenografi og iscenesættelse. WICKED kommer også til Tivolis Koncertsal i København senere på efteråret.

Danskerne får adgang til lægejournaler online

0

En ny aftale mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) gør det snart muligt for danske borgere at få adgang til deres journaler fra praktiserende læger direkte på sundhed.dk og i MinLæge-appen.

Ændringen, der forventes at være fuldt implementeret inden udgangen af 2026, er et betydeligt skridt fremad i forhold til at øge gennemsigtigheden samt forbedre patienternes muligheder for at holde styr på deres egen sundhed.

Indtil nu har patienter kun haft adgang til sundhedsdata fra sygehusene, såsom laboratoriesvar og medicinoplysninger, men med den nye aftale vil også data fra de praktiserende læger blive tilgængelige online. Ifølge Morten Elbæk Petersen, direktør for sundhed.dk, har dette længe været et ønske, da det vil gøre det nemmere for borgerne at få et overblik over deres sundhedshistorik og forbedre sammenhængen i det danske sundhedsvæsen.

Med denne nye tilgang bliver det ikke kun lettere for patienter selv, men også for pårørende og andre sundhedspersoner at tilgå oplysningerne. For eksempel kan sundhedspersonale på sygehusene nu læse, hvad der er blevet dokumenteret af den praktiserende læge, hvilket betyder, at patienter slipper for at gentage deres sundhedsmæssige historie ved hver konsultation.

Før journalerne bliver tilgængelige på sundhed.dk, skal der gennemføres en række afprøvninger for at sikre, at notaterne fungerer effektivt som både interne arbejdsredskaber og kommunikationsmidler mellem patienter og sundhedspersoner. Dette skal sikre en gnidningsfri integration og optimere kommunikationen på tværs af forskellige sundhedssektorer, hvilket vil komme til at gavne patienterne i det lange løb, ifølge sundhed.dk

Den nye funktion på sundhed.dk forventes at styrke samarbejdet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet og dermed gøre det lettere for patienter at navigere mellem forskellige behandlere.

Falske eurosedler for 9.000 fundet på 36-årig efter nattelivsvisitation i Fredericia

0
KRIMI. En tur i byen endte i anholdelse for en 36-årig mand natten til søndag, da politiet fandt både stoffer og et større beløb...

Jacob Haugaard siger farvel til Grøn-scenen efter næsten 40 år

KULTUR. En af de mest genkendelige stemmer på den danske sommerscene lægger mikrofonen fra sig. Jacob Haugaard har efter eget ønske besluttet, at årets...

Tredje ældre snydt på under en uge: 79-årig fik hævet 14.800 kroner

0
KRIMI. For tredje gang på under en uge har en ældre borger i Koldingområdet været udsat for bedrageri af personer, der udgav sig for...

Knuste rude og tømte baren for cigaretter: Indbrud på Papegøjen

0
KRIMI. Restaurationen Papegøjen på Karolinegade i Kolding har haft indbrud, hvor gerningspersonerne blandt andet kom afsted med mellem 40 og 50 pakker cigaretter. Det oplyser...

15-årig flygtede fra politiet på knallert og endte i færdselsuheld

0
KRIMI. En 15-årig knallertfører forsøgte natten til fredag at stikke af fra politiet i Kolding, men flugten sluttede, da han ramte sidespejlet på en...

21 projekter får del i millioner fra solcelleparken i Viuf

0
LOKALT. Et moderniseret køkken, en ny løbebane, naturprojekter og en tilflytterfilm. Ønskerne fra lokalområdet omkring Viuf spænder vidt, og nu bliver mange af dem...