Inflationen falder i juli

0
Over 15kr for en liter letmælk, kan hurtigt ses på madkontoen. Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen

Den danske inflation fortsætter sin nedadgående tendens i juli 2024, hvor forbrugerprisindekset steg med 1,1 procent sammenlignet med samme måned året før. Dette er et fald fra juni, hvor den tilsvarende stigning var 1,8 procent.

Det primære bidrag til den lavere inflation kom fra elektricitet, der steg betydeligt mindre i pris i år sammenlignet med sidste år. Ifølge Danmarks Statistik har priserne på varer i gennemsnit endda oplevet et lille fald på 0,2 procent det seneste år, drevet af prisfald på nye biler samt møbler og boligudstyr.

Tjenester fortsatte med at stige i pris, hvilket i høj grad skyldes stigninger i husleje. Denne udvikling har også bidraget til kerneinflationen, der ekskluderer energi og ikke-forarbejdede fødevarer, som i juli havde en årsstigning på 1,0 procent. Husleje og fjernvarme stod for en stor del af den samlede prisudvikling, med boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning som de største bidragydere til det samlede forbrugerprisindeks.

Ser man på månedens udvikling, steg forbrugerprisindekset også med 1,1 procent fra juni til juli. Her var det primært stigninger i priserne på leje af sommerhus, pakkerejser og fødevarer, der trak indekset op, mens prisfald på tøj, hotelovernatninger og sko modvirkede stigningerne.

Danmarks EU-harmoniserede inflation for juli ligger på 1,0 procent, en del lavere end gennemsnittet for de 27 EU-lande, som i juni var på 2,6 procent. Det placerer Danmark blandt de EU-lande med den laveste inflation, kun overgået af Finland, Italien og Litauen, der i juni havde endnu lavere inflationstal.

Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) bruges til at sikre sammenlignelige inflationstal på tværs af EU-landene. I Danmark ekskluderer HICP udgifter til ejerboliger, hvilket adskiller det fra det danske forbrugerprisindeks.

Tallene viser en klar tendens mod lavere inflation, drevet af specifikke produktgrupper som elektricitet og boligbenyttelse, mens varer generelt ser ud til at blive billigere, hvilket er positivt for forbrugerne

Fra OL-byen til Fredericia: Alberte Kjær ser tilbage på uforglemmelig oplevelse

0

Alberte Kjær, den fredericianske triatlet, havde en uforglemmelig oplevelse, da hun deltog i OL og endte som nummer 36 i triatlon. Hun fortæller, at det hele har været en stor oplevelsen, og at hun ikke smækker med døren i forhold til et fremtidigt OL i 2028For Alberte Kjær, der er tilknyttet Fredericia Eliteidræt, var det en oplevelse ud over det sædvanlige at deltage i verdens største sportsbegivenhed. Hun beskriver den intense atmosfære og de mange indtryk, der fulgte med deltagelsen i OL. Søndag så hun ceromonien, der afsluttede hele det OL-cirkus, som hun selv var en del af.

– Det var lidt grineren at tænke over. Der var mange helikoptere i luften. Det er verdens centrum lige nu. Når man tænker over det, er det lidt vildt. Det havde jeg ikke rigtig tænkt på før. Der var et kæmpe sceneshow, så man mærker det på en helt anden måde. Det var kæmpestort at være der, siger Alberte Kjær.

Hun funderer over, hvor surrealistisk det var at være midt i begivenhedernes centrum, omgivet af verdens bedste atleter og mediernes opmærksomhed. For Alberte var det ikke blot en konkurrence, men også en unik mulighed for at være en del af noget større.

Livet i OL-byen: En ægte OL-oplevelse

En af de aspekter, der gjorde oplevelsen særlig for Alberte, var livet i OL-byen. For hende var det at bo i OL-byen en afgørende faktor for at få den fulde OL-oplevelse.

– Det har været fedt, at vi boede i OL-byen. Nogle boede udenfor OL-byen, men det, der gør det til et ægte OL, er, at vi boede i OL-byen og kunne tale med atleter fra andre sportsgrene, forklarer Alberte Kjær.

Alberte Kjær sætter pris på fællesskabet, der opstod mellem atleterne i OL-byen. At bo sammen, spise sammen og opleve andre sportsgrene med kollegaer fra hele verden gjorde oplevelsen ekstraordinær. Det var ikke kun en sportslig udfordring, men også en kulturel og social rejse, som hun vil huske resten af livet.

– Vi har været ude at se andre idrætsgrene med andre atleter, og det har været meget fedt. Vi boede i lejlighed sammen, og det med at spise sammen og dele oplevelser har været rigtig godt, tilføjer hun.

Forholdene og præstationen

Trods de store oplevelser var der også udfordringer, som Alberte og de andre atleter måtte håndtere. Et af de emner, der fyldte meget inden konkurrencen, var kvaliteten af vandet, som skulle bruges til svømmedelen af triatlon. Der var bekymringer om, hvorvidt vandkvaliteten var god nok, men Alberte valgte at fokusere på det, hun kunne kontrollere.

– Det var fint. Det var ikke noget, vi som atleter kunne styre. Vi bekymrede os ikke så meget om det. Det var okay, men lidt træls, at vi ikke kunne prøve forholdene inden. Det med om vandkvaliteten var god nok, var udenfor vores kontrol, siger Alberte Kjær.

Heldigvis undgik Alberte og hendes danske kollegaer at blive syge, hvilket var en risiko, som flere andre atleter måtte kæmpe med.

– Jeg blev ikke syg. Der var mange, der gjorde det, men Emil (den danske mandlige deltager, red.) blev heller ikke syg. Det ville have været noget af en udfordring, hvis det var sket, forklarer hun.

Når det kommer til hendes egen præstation, er Alberte tilfreds med, hvordan hun håndterede konkurrencen.

– Alt i alt synes jeg, min præstation var fin. Der er forskel på dynamikker og sådan noget, men jeg er glad for det hele. Alt det, jeg kunne kontrollere, lykkedes jeg med, siger Alberte med en vis tilfredshed.

Uforudsigelig placering i triatlon

Triatlon er en sport, hvor resultaterne ofte er svære at forudsige, især i en konkurrence som OL, hvor de mindste faktorer kan gøre en stor forskel. Fra Triathlon Danmarks side var der et håb om top-25 på en god dag, men sådan gik det ikke.

– Placeringen i triatlon er svær at spå om i kortdistance. Man har en idé om, hvad man kan blive, men jeg kan gøre alting rigtigt og blive nummer fire, eller jeg kan blive nummer 50. Den var som den var. Man vil altid gerne ende bedre, men det var en god oplevelse, siger Alberte Kjær.

Alberte understreger, at hun altid stræber efter at opnå bedre resultater, men at hun samtidig er realistisk omkring de uforudsigelige faktorer, der spiller ind i en sport som triatlon.

Fremtiden: Fokus på stævner og udvikling

Selvom OL nu er overstået, er Alberte langt fra færdig med at konkurrere. Hun ser frem til at fortsætte sin karriere med fokus på de kommende stævner.

– Jeg skal lige hjem og lande, men jeg har masser af stævner, jeg skal køre i efteråret. Jeg kan bare godt lide at konkurrere, siger Alberte med et smil.

Alberte Kjær har ved siden af triathlon sit studie at se til, men foreløbig hedder den triathlon på fuldtid i det kommende år.

– Jeg har ikke søgt ind på studiet, så jeg giver det et skud et år til, og så må vi se, hvad der sker derefter, forklarer Alberte Kjær.

Alberte er åben omkring sin fremtid og tager tingene, som de kommer. Om hun også satser på OL 2028 har hun ikke taget stilling til endnu.

– Det tager jeg, som det kommer, men det har været hyggeligt og godt, så jeg er ikke skræmt, afslutter hun.

Fakta om Alberte Kjær Pedersen

Født: 23. juni 1998

Klub: Fredericia Triathlon Team

Udvalgte resultater i disciplinen: Vinder af 2024 World Triathlon Cup Huatulco, Vinder af 2023 Europe Triathlon Nordic Championships Fredericia, Dansk mester i Sprint Triatlon 2023, dansk mester i Supersprint triatlon 2022, Vinder af 2022 World Triathlon Cup Myiazaki, Vinder af 2021 World Cup Miyasaki

CEPOS: Kommunerne kan forbedre folkeskolen markant – uden at det kræver flere midler

0

En ny analyse fra CEPOS afslører, at danske kommuner har potentiale til at forbedre folkeskolens faglige niveau uden at øge de offentlige udgifter. I analysen fremhæves især Kolding som en af de kommuner, der allerede får mest ud af deres ressourcer, mens kommuner som Fredericia, Middelfart og Vejle har plads til at forbedre deres produktivitet.

CEPOS’ analyse viser, at der er betydelige forskelle på, hvor effektivt danske kommuner formår at drive deres folkeskoler. Kolding Kommune skiller sig ud som en af de mest produktive, hvor skolerne leverer solide faglige resultater uden at bruge flere penge end nødvendigt. Denne effektive ressourceudnyttelse gør Kolding til et forbillede for andre kommuner, der ønsker at opnå bedre resultater inden for de eksisterende rammer. Kolding har allerede en høj produktivitet, og derfor peger analysen på, at kommunen er tæt på at udnytte sit fulde potentiale. Alligevel er der små muligheder for optimering, der kan frigøre et mindre beløb, som kan geninvesteres.

I Fredericia er billedet lidt anderledes. Med en produktivitet på 86 % peger analysen på, at der er plads til forbedringer i måden, kommunen udnytter sine ressourcer på. Analysen anslår, at Fredericia kan frigøre cirka 49,3 millioner kroner, hvis kommunen optimerer sin produktivitet til det niveau, som de bedste kommuner i landet har opnået.

Middelfart klarer sig godt i analysen med en produktivitet på 97 %. Kommunen har allerede gjort en flot indsats for at sikre, at ressourcerne bliver brugt effektivt, men der er stadig mulighed for små justeringer, der kan frigøre omkring 6,4 millioner kroner, som kan bruges til at forbedre skolerne yderligere eller til andre kommunale formål.

Vejle Kommune har ifølge analysen også potentiale for forbedring. Med en produktivitet på 89 % ligger Vejle lige under det optimale niveau. Hvis Vejle formår at optimere sin produktivitet, kan kommunen frigøre op mod 94,1 millioner kroner, som kan geninvesteres i skolerne eller bruges til andre vigtige kommunale prioriteringer.

Mere for pengene i folkeskolen

CEPOS peger i analysen på, at der samlet set kan frigøres mellem 3,8 og 5,2 milliarder kroner på landsplan, hvis alle kommuner formår at nå op på produktivitetsniveauet hos de mest effektive. Dette besparelsespotentiale kan enten geninvesteres i skolerne for at hæve det faglige niveau, bruges på andre velfærdsområder eller tilbageføres til borgerne som skattelettelser.

For Kolding, Fredericia, Middelfart og Vejle betyder det, at der er forskellige muligheder for at optimere og få mere ud af de ressourcer, der allerede er til rådighed. Kolding er allerede i front, mens Fredericia, Middelfart og Vejle har potentiale til at frigøre henholdsvis 49,3, 6,4 og 94,1 millioner kroner.

Fokus på det faglige løft

I en tid, hvor der ofte tales om behovet for flere penge til folkeskolen, viser CEPOS’ analyse, at der er betydelige forbedringsmuligheder inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det handler om at sikre, at pengene bruges på den mest effektive måde, så eleverne får den bedst mulige undervisning, og kommunerne får mest muligt ud af deres budgetter.

For kommuner som Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding er analysen en opfordring til at se nærmere på, hvordan de kan optimere deres skolevæsen yderligere – og dermed give eleverne en endnu bedre skolegang uden at skulle skrue op for budgetterne. Det handler om at lære af de bedste, udnytte ressourcerne optimalt og sikre, at folkeskolen fortsat er en stærk grundpille i det danske uddannelsessystem

Trafikken påvirket på Nørreskovgårdsvej måneden ud

0

Frem til udgangen af denne måned vil Nørreskovgårdsvej i Kolding være spærret for gennemkørsel, mens TVIS foretager de sidste tests og tilpasninger på den nye forsyningsledning, der skal sikre fjernvarme til Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og industriområdet ved Kokbjerg. Kolding Kommune benytter lejligheden til at asfaltere Nørreskovgårdsvej på strækningen fra Vejlevej til Petersmindevej i samme periode, så trafikanter og naboer ikke bliver udsat for gener mere end én gang.

TVIS er allerede gået i gang med det afsluttende arbejde, hvor teknikerne fylder vand i rørene, varmer vandet op, og tryktester rørene. På mandag går Kolding Kommune i gang med asfaltarbejdet på strækningen fra Vejlevej til Petersmindevej.

Både TVIS’ fjernvarmearbejde og kommunens asfaltarbejde vil påvirke trafikken, og beboere i området vil opleve, at det bliver lidt mere besværligt at komme ud og ind.

Her får du overblikket over anlægsarbejdet frem til udgangen af måneden. I hele perioden vil det være skiltet med anbefalet omkørsel.

TVIS’ fjernvarmearbejde

TVIS’ afsluttende arbejde betyder, at Nørreskovgårdsvej er spærret for gennemkørsel til og med 29. august på strækningen Skovæblevej-Petersmindevej.

Bybussen linje 5 vil være påvirket i hele perioden. Tjek sydtrafik.dk eller Rejseplanen, før du tager linje 5 for at se, hvordan buskørslen er påvirket.

På Fynsvej skal fjernvarmeledningen også tryktestes. Rent praktisk betyder det, at hastigheden den kommende tid bliver nedsat til 50 km/t på en kort strækning ind mod Kolding by et par hundrede meter fra motorvejsrundkørslen. Trafikken vil kun i begrænset omfang blive påvirket, da begge kørebaner er åbne.

Kolding Kommunes asfaltarbejde

På mandag går Kolding Kommune i gang med asfaltarbejdet på strækningen Vejlevej-Petersmindevej. Der skal også etableres et bump og laves striber på den nyasfalterede vej. Arbejdet ventes afsluttet senest 29. august ligesom TVIS’ arbejde.

”Strækningen Vejlevej-Petersmindevej får et nyt slidlag. Når vi åbner vejen igen, vil asfalten være jævn og god at køre på. På den del af Nørreskovgårdsvej, der har været gravet op, vil belægningen ikke i første omgang føles lige så rar at køre på. Det bærelag, TVIS’ entreprenør i første omgang laver, skal have tid til at sætte sig, før det endelig slidlag, der skal sikre en stærk og komfortabel belægning, kan lægges på næste år,” forklarer Michael Erbs, sort/grå planlægger, Kolding Kommune.

Her kan du se, hvordan asfaltarbejdet vil påvirke trafikken på strækningen Vejlevej-Petersmindevej:

  • Mandag og tirsdag i næste uge vil det øverste asfaltlag blive fræset af. Strækningen er åben for trafik i mindst én kørebane, men kør forsigtigt og følg anvisningerne fra folkene, der arbejder på stedet.
  • Fra onsdag og resten af perioden vil vejen være spærret for trafik i tidsrummet kl. 9-15 på hverdage. Uden for disse tidsrum og i weekenden er strækningen åben for gennemkørsel i mindst én kørebane. Undgå venligst at køre på nylagt asfalt, der stadig er blød.
  • For at lette presset på trafikken vil strækningen fra Vejlevej-Bramdrupskovvej blive lavet som noget af det første, så den strækning kan benyttes af trafikanter, der ellers skal ud på en længere omkørsel.
  • Cyklister henvises til så vidt muligt at benytte stierne i området. Cyklister kan benytte den kørebane, hvor asfaltarbejderne ikke arbejder på strækningen Vejlevej-Petersmindevej, men kør forsigtigt, da kørebanen også benyttes af store entreprenørmaskiner.
  • Bybusserne linje 5 og 6 vil være påvirket af asfaltarbejdet. Tjek sydtrafik.dk eller Rejseplanen, før du tager linje 5 eller 6 for at se, hvordan buskørslen er påvirket.

DLG leverer solidt halvårsregnskab trods udfordrende markedsforhold

0
DLG's CEO, Kristian Hundebøll. Foto: AVISEN

DLG-koncernen har leveret et solidt halvårsregnskab for de første seks måneder af 2024, med et driftsresultat (EBITDA) på 950 mio. kr. Koncernens Group CEO, Kristian Hundebøll, betegner resultatet som tilfredsstillende på trods af de udfordrende markedsforhold.

Trods et udfordrende marked har DLG formået at konsolidere sig yderligere i første halvår. “Jeg er glad for, at vi trods det udfordrende marked står stærkt, fordi vi gennem en årrække har haft et strategisk fokus på at øge vores finansielle robusthed. Dette halvårsregnskab er på niveau med vores budgetterede forventninger. Vi leverer det hidtil bedste halvårsresultat inden for vores Food-aktiviteter, mens vi ser en tilbagegang i indtjeningen i vores tyske energi- og byggemarkedsforretning, som skyldes afmatningen i den tyske økonomi,” udtaler Kristian Hundebøll.

Omsætningen i årets første seks måneder var 30 mia. kr., en tilbagegang fra 34,7 mia. kr. i samme periode sidste år. Denne nedgang skyldes primært lavere forbrug og et markant fald i prisniveauet på korn, råvarer og energi sammenlignet med 2023. Resultatet før skat (EBT) blev på 83 mio. kr., mod 374 mio. kr. i 2023, som var koncernens hidtil bedste halvårsresultat, hjulpet af ekstraordinære markedskonjunkturer.

“Vores faste omkostninger er steget, blandt andet på grund af høj inflation i Tyskland, samtidig med at renteudgifterne er øget markant. Der er ikke udsigt til, at renteniveauet ændrer sig betydeligt i den kommende tid, så vi fortsætter arbejdet med at tilpasse vores omkostninger og øge indtjeningsevnen,” siger Kristian Hundebøll.

Rekordhalvår for Food-divisionen

DLG’s Food-division har haft et rekordhalvår med gode resultater på tværs af de landbrugs- og fødevarerelaterede aktiviteter. Dette har resulteret i en stigning i EBITDA til 582 mio. kr. fra 551 mio. kr. i samme periode sidste år. Et stabiliseret totalmarked for husdyrernæring samt fremgang i de tyske landbrugsaktiviteter og Vilofoss, koncernens vitamin- og mineralforretning, har bidraget positivt. Også æg- og fjerkræaktiviteterne har fortsat leveret gode resultater.

“Vores landbrugs- og fødevarerelaterede aktiviteter er den stærke rygrad i koncernen, og divisionen er kommet godt fra start i år. Vi ser nu effekterne af vores fokus på at stabilisere vores tyske forretning, ligesom Vilofoss viser en pæn fremgang,” udtaler Kristian Hundebøll.

Efter to år med ekstraordinær efterspørgsel og høje priser på det tyske energimarked er markedet nu normaliseret. Dette har medført et fald i driftsresultatet for forretningsområdet Energy, som realiserede et EBITDA på 261 mio. kr., ned fra 424 mio. kr. i 2023.

Den økonomiske opbremsning i Tyskland og stigende renter har også påvirket byggebranchen negativt. Salget af byggematerialer faldt i første halvår, hvilket har ført til lavere indtjeningsmarginer i forretningsområdet Housing. EBITDA landede på 107 mio. kr. mod 163 mio. kr. sidste år.

“Vi ser en afmatning i markedet og en manglende investeringslyst, men vi er stadig optimistiske for fremtiden. Der er fortsat et stort behov for byggeri og renovering i Tyskland, og vi forventer, at efterspørgslen efter byggematerialer vil stige igen, når markedet vender,” siger Kristian Hundebøll.

Fokus på grønne investeringer

En central del af DLG’s koncernstrategi, Creating the Future 2030, er at bidrage til den bæredygtige omstilling. I 2024 har DLG-koncernen etableret et strategisk samarbejde med Novo Holdings for at fremme bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I første fase har Novo Holdings overtaget 25 % af aktierne i Sejet Planteforædling, som er førende inden for landbrugsinnovation.

Desuden har DLG-koncernen, i partnerskab med Argentinas største landbrugsselskab ACA, foretaget en større millioninvestering i den argentinske sojamølle Entre Ríos Crushing S.A. (ERCSA), der skal sikre en årlig import af op til 200.000 tons soja dyrket på afskovningsfrie arealer til det nordeuropæiske marked.

“Vi har taget vigtige skridt med investeringer, der understøtter den grønne omstilling. Nu sætter vi investeringstempoet ned og fokuserer på at styrke de investeringer, vi allerede har lavet,” siger Kristian Hundebøll.

Forventninger til resten af året

“Vi forventer, at de tendenser, vi har set i første halvår, vil fortsætte i andet halvår. De lave konjunkturer i Tyskland vil fortsat påvirke koncernens indtjening, og verdensøkonomien kan få indflydelse på markedsudviklingen. Vi fastholder dog forventningen om at levere et driftsresultat (EBITDA) på omkring 2,4 mia. kr. for året samt stabile finansielle nøgletal,” afslutter Kristian Hundebøll.

16-årig ville stjæle alkohol

0

En 16-årig mand fra Kolding forsøgte mandag aften at stjæle alkohol, men blev holdt tilbage af butikspersonale.

Episoden fandt sted på Jernbanegade mandag klokken 21:52, hvor den 16-årige havde indfundet sig i Netto og forsøgte at forlade butikken med en dåse øl, Smirnoff Ice og en Coca-Cola Zero.

Efter personalet havde tilbageholdt den 16-årige, kom politiet til stedet og sigtede ham for forholdet.

Mangel på togsæt giver aflyste tog

0

DSB meddeler, at flere af regionaltogene mellem Aarhus og Fredericia desværre vil være aflyst frem til og med fredag den 16. august. Aflysningerne skyldes en akut mangel på køreklare togsæt.

De sidste tog om aftenen efter cirka kl. 21 og de første tidligt om morgenen vil dog fortsat køre som planlagt.

Alternative transportmuligheder

  • Viby J: Her henvises passagerer til at benytte GoCollectives tog.
  • Hedensted: I stedet for de aflyste regionaltog vil InterCitytogene mod Aarhus stoppe i Hedensted på minuttal 35. For passagerer mod Fredericia vil Lyntogene fra Aarhus standse i Hedensted på minuttal 52.

Togbusser til Brejning og Børkop

Passagerer, der skal rejse til eller fra Brejning og Børkop stationer, kan benytte togbusser, som DSB indsætter i stedet for de aflyste tog. Togbusserne vil køre mellem Vejle og Fredericia med stop på de to stationer.

3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet skifter skole mindst to gange

0

Flest børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og arbejderklassen oplever at skifte skole i løbet af skoletiden, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Omvendt er der færrest skoleskift blandt børn af den højere middelklasse og overklassen – og når de skifter, sker det ofte til private skoler.

Omkring halvdelen af danske skolebørn skifter skole i løbet af grundskolen. Men der er stor forskel på, hvor mange skoleskift, børn fra forskellige sociale klasser oplever i løbet af skoletiden.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgørelsen inkluderer også eventuelle overgange til en udskolingsafdeling.

3 ud af 10 børn af forældre uden for arbejdsmarkedet oplever to eller flere skoleskift i løbet af deres skoletid (29,1 procent). For børn af den højere middelklasse og overklassen gælder det lidt mindre end 1 ud af 10 børn (henholdsvis 11,7 og 10,3 procent).

”Flertallet af børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, går på flere end én skole i løbet af deres skoletid, og en stor del af dem har to eller flere skoleskift. Der bliver talt meget om social og faglig trivsel i folkeskolen, men der er meget lidt fokus på forskellene mellem børn fra forskellige sociale lag. Analysen viser nogle meget markante forskelle, når det kommer til antallet af skoler, børn går på i løbet af deres skoletid,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Skoleskift kan ske af forskellige årsager, men for det enkelte barn er det jo en ny skole, nye lærere og nye klassekammerater, man skal vænne sig til hver gang,” siger Sune Caspersen.

For børn af ressourcestærke familier sker skoleskiftet ofte væk fra folkeskolen

Andelen af børn, der oplever ét skoleskift, er næsten den samme på tværs af de fem sociale klasser, der er opgjort. Til gengæld er der en stor del af dem fra de ressourcestærke socialklasser, der skifter til en privat skole, når de skifter skole.

46,0 procent af børn fra overklassen, der har oplevet ét skoleskift, er skiftet til en privat skole. For den højere middelklasse gælder det 34,0 procent. Tallet er 13,9 procent for børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og 15,1 procent af arbejderklassen børn.

”Børn fra ressourcestærke hjem oplever langt færre skoleskift. Allerede når de begynder i skole, har de et bedre udgangspunkt for en god skoletid, og derefter er der ikke ret mange af dem, der overhovedet skifter skole. Hvis de endelig skifter skole, sker det langt oftere til de private skoler, der i forvejen har en overvægt af børn fra ressourcestærke hjem,” siger Sune Caspersen.

Børnene er i analysen opdelt i fem sociale klasser ud fra deres forældres indkomster, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Definitionen er nærmere beskrevet i faktaafsnittet nedenfor.

Analysen opgør også social og faglig trivsel, fravær og faglige præstationer på tværs af de fem sociale klasser.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Skoletiden for børn fra arbejderklassen er forbundet med flere skoleskift, lavere trivsel – bl.a. på den faglige del – højere fravær og væsentligt dårligere faglige præstationer end børn fra mere boglige hjem.
  • Værst står det dog til for børn, der vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten dobbelt så mange har bekymrende trivselsproblemer som i overklassen, de har markant flere skoleskift, og mere end hver fjerde består ikke dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.
  • Grundskolerne bliver i stigende grad opdelt i klassemæssig forstand. Det skyldes ikke alene, at hvert tredje barn fra overklassen og hvert fjerde fra den højere middelklasse går på private skoler, men også, at de går på folkeskoler, hvor klassekammeraterne i høj grad er sociale kopier af dem selv.
  • Når de ressourcestærke skifter skole, sker det typisk væk fra folkeskolen til private skoler.

Tabel: Børn med forældre uden for arbejdsmarkedet oplever ofte flere skoleskift

Tabellen viser, hvor mange skoleskift eleverne i 9. klasse har oplevet indtil da.

Social klasseÉt skoleskiftTo skoleskiftTre eller flere skoleskiftAndel, der oplever skoleskift i alt
Uden for arbejdsmarkedet31,1 pct.15,8 pct.13,3 pct.60,2 pct.
Højere middelklasse31,4 pct.8,8 pct.2,9 pct.50,8 pct.
Middelklasse32,8 pct.10,9 pct.4 pct.47,7 pct.
Arbejderklasse32,9 pct.12,3 pct.5,6 pct.43,1 pct.
Overklasse33,3 pct.8,4 pct.1,9 pct.43,6 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her

Definition: Sådan er børnene delt op i sociale klasser

I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, falder man uden for de sociale klasser. De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser. Når klassen opgøres på familieniveau, tages der udgangspunkt i den ”højeste” klasse blandt de voksne i familien.

Overklassen

  • Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over tre gange medianindkomsten
  • Eksempler: bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør

Højere middelklasse

  • Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under tre gange medianindkomsten
  • Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten
  • Eksempler: ingeniør, læge, embedsmand, gymnasielærer

Middelklassen

  • Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten
  • Selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.
  • Eksempler: folkeskolelærer, sygeplejerske, politibetjent/forsvar, pædagog

Arbejderklassen

  • Arbejderklassen består af faglærte, ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse, der ikke tilhører en af de øvrige klasser
  • Eksempler: tømrer, lastbilchauffør, SOSU-assistent, mekaniker, supermarkedsansat, byggebranchen, slagteri

Langvarigt uden for arbejdsmarkedet

  • Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed
  • Eksempler: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere

Læs analysen her

Risiko for skybrud

0

Danmark står overfor en vanskelig vejrsituation fra tirsdag og frem til natten til torsdag, hvor varm og fugtig luft vil præge vejret. Samtidig bevæger en svag frontzone sig langsomt ind over landet fra vest, hvilket skaber potentiale for kraftig nedbør og skybrud.

Frontzonen, som er en blanding af regn og byger, vil bevæge sig fra syd mod nord. Dog er der stor usikkerhed omkring bygernes styrke og præcise placering. Denne usikkerhed kan bedst beskrives som en våd karklud, hvor det er uklart, hvor meget den vrides, og hvornår det sker.

DMI udsendte mandag aften en risikomelding om skybrud for den vestlige del af landet, gældende fra tirsdag aften til onsdag aften. Det betyder dog ikke, at der forventes skybrud i hele perioden, men snarere at der lokalt kan opstå kraftige byger, hvis frontzonen i området giver det nødvendige løft til dannelse af skybrud. Disse byger kan også medføre hagl og kraftige vindstød.

I de østlige dele af landet forventes der på nuværende tidspunkt ikke at være en tilsvarende mekanisme til at starte bygedannelse, men dette kan ændre sig. DMI overvåger situationen nøje og vil opdatere risikomeldingen efter behov. Det er også muligt, at meldingen opgraderes til et egentligt varsel, hvis situationen udvikler sig.

Kolding Kommune overvejer strukturændringer for at sikre fremtidig velfærd

0
Borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff (C). Foto: AVISEN

I løbet af det seneste år har Kolding Kommune analyseret 17 forskellige områder for at gennemgå kommunens strukturer. Formålet er at finde op til 86 millioner kroner frem mod 2028, så der fortsat er penge til at dække udgiftspres, uforudsete udgifter og skabe råderum til politiske prioriteringer. Resultatet af disse analyser er netop blevet fremlagt for politikerne i Kolding Byråd.

Kommunerne oplever i disse år et stort pres på de store velfærdsområder, herunder børn og uddannelse, ældrepleje og det specialiserede socialområde. Det er en udfordring for alle kommuner at balancere budgetterne og håndtere udgiftspresset, samtidig med at der skal være plads til uforudsete udgifter og udvikling af velfærden. Dette kræver en robust økonomi.

Et stort flertal i Kolding Byråd besluttede sidste år, at fra budgetlægningen for 2025-2028 skulle man gøre noget nyt. I stedet for at fortsætte med procentvise besparelser på alle politikområder, valgte man at styrke budgettet ved at gennemgå strukturerne på tværs af forvaltningsområder og finde økonomiske rationaler.

Mulighed for prioritering på tværs

Denne strukturelle tilgang giver mulighed for at prioritere på tværs af forvaltningsområder, hvor penge, der findes i et område, kan anvendes i et andet, hvor der mangler midler. På denne måde kan politikerne beslutte, at de store velfærdsområder skal spare mindre end ellers planlagt.

Direktionen har netop præsenteret analyseresultaterne for byrådet og fremlagt et forslag til, hvordan politikerne kan frigøre penge ved at udnytte potentialerne i at gennemføre en række forandringer.

“Intet er besluttet endnu. Men ved at udnytte de rammer og ressourcer, vi har, lidt klogere, kan vi få mere velfærd for de samme penge. Det er faktisk ret enestående, at vi kan lægge budgetterne frem til 2028 på denne måde. Da vi satte analysearbejdet i gang, vidste vi reelt ikke, om vi kunne finde de ca. 86 millioner kroner, som ellers primært skulle findes på de store velfærdsområder. Men det har vi mulighed for nu. Det kræver dog, at vi kan finde hinanden i de politiske forhandlinger og realisere de nødvendige potentialer, der ligger i analyserne,” siger borgmester Knud Erik Langhoff.

Bæredygtige kvadratmeter

Analyserne peger på mange muligheder for at gøre tingene anderledes. En af de mest omtalte analyser er den om “Bæredygtige Kvadratmeter”. Her har man set på, hvordan kommunen bedre kan udnytte sine bygninger og lokaler for at reducere antallet af kommunale kvadratmeter. Denne analyse hænger sammen med en anden på dagtilbuds- og skoleområdet, hvor man har undersøgt, hvordan de fysiske enheder og ledelseskapaciteten kan udnyttes bedre. Ved at slå enheder sammen kan man spare på drift, vedligehold og i nogle tilfælde også på ledelsesudgifter.

Flere forslag fra analyserne handler om kvadratmeterudnyttelse. Et forslag er at fusionere børnehusene Regnbuen og Troldblomst samt Pinjevejens Børnehus og Naturinstitutionen Bøgebladet. Der foreslås også en reduktion af sportsklasserne på Brændkjærskolen fra to til ét spor, nedlæggelse af Ødis Skole og en flytning af Munkevængets Skoles SFO til Munkevængets Skole, så SFO-lejemålet kan anvendes til dagtilbud.

Administration, brugerstyrede huse og lufthavn

Derudover er der også blevet kigget på, om lejeudgifter er for høje i forhold til behovet, og om enheder kan samles i kommunalt ejede bygninger. Dette gælder eksempelvis de brugerstyrede huse, hvor der foreslås en mere ligelig fordeling af udgifterne og kapaciteten over hele kommunen.

“Når man skal finde 86 millioner kroner over fire år, vil det kunne mærkes. Men det er vigtigt at understrege, at Kolding Kommune har en robust økonomi, så det er ikke noget, der skal gennemføres i år. Vi har god tid til at gennemføre de nødvendige forandringer. Denne robuste økonomi er resultatet af den budgetstrategi, vi har vedtaget i byrådet, som netop har fokus på at holde en sikker kurs og overholde budgetterne. Derfor står vi godt i Kolding Kommune,” forklarer Knud Erik Langhoff, som også pointerer, at der vil være mulighed for at afsætte penge til udgiftspres og investering i velfærd, hvis de foreslåede strukturjusteringer gennemføres.

Det administrative område er det, der kan komme til at afgive flest ressourcer for at få regnestykket til at gå op. Det berører ud over klassiske kommunale administrative opgaver også bygningsdrift, reduktion i antallet af kommunale kvadratmeter samt indkøb og kontrakter. Derudover er Kolding Kommunes engagement i Kolding Lufthavn også i spil.

Høring før budgetforhandlinger

Analyseresultaterne og Direktionens oplæg skal drøftes på mødet i Økonomi og Strategi den 15. august. Politikerne i udvalget skal beslutte, om de vil sende Direktionens forslag i høring. Hvis det besluttes, vil råd, nævn, borgere og andre instanser have frem til den 9. september til at afgive høringssvar.

Herefter går budgetforhandlingerne i gang, og det endelige budget forventes vedtaget på byrådsmødet den 24. september.

KIF tæt på ligaen efter dramatisk sejr over Aarhus Håndbold

0
SPORT. KIF Kolding er et skridt nærmere en plads i landets bedste håndboldrække. Søndag aften slog kolding-mandskabet Aarhus Håndbold 28-22 i AL Sydbank Arena...

Tyve forsøgte først at afliste rude på Fjordvang, så knuste de den

0
KRIMI. Der har søndag været indbrud i en villa på Fjordvang i Kolding. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem klokken 00.00 og klokken 10.30...

Dødsfald Kolding uge 16

0
Henning Espersen1949 - 2026 Hans Ravn Edwardsen1955 - 2026 Lissi M. Andersen1930 - 2026 Marie Jepsen1925 - 2026 Lissy Carstensen1932 - 2026

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

0
KRIMI. En bilbrand i Kolding natten til søndag bliver nu efterforsket som en bevidst påsat brand. Kort efter klokken halv tre modtog politiet en anmeldelse...

Ild i træ ved villa udløser bøde

0
KRIMI. En anmeldelse om brand ved en bolig i Kolding udviklede sig fredag eftermiddag til en mindre sag, da det viste sig, at der...

Dansk Folkeparti vil flytte valgdistrikt: Brændkjær skal ikke stemme i Dalbyhallen

0
POLITIK. Søren Rasmussen og Oluf Lykke Nielsen, begge medlemmer af Dansk Folkeparti i Kolding Byråd, ønsker en drøftelse af, om valgdistrikterne i Dalby og...