Tagsten fløj rundt i gågaden

0
En stor kran fjerner tagsten

Fredag eftermiddag klokken 17.24 blev gågaden i Kolding midlertidigt afspærret, da stormvejret forårsagede, at tagsten begyndte at flyve rundt i området.

Af sikkerhedshensyn blev området hurtigt afspærret, mens politiet undersøgte situationen.

Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at afspærringen blev ophævet igen, da det blev konstateret, at der ikke længere var fare for, at flere tagsten ville løsne sig fra bygningen.

Der blev ikke rapporteret om nogen personskader i forbindelse med hændelsen, og området blev igen åbnet kort efter.

Spøgelsesnet skal ikke gå igen – nu skal problemet løses

0

Over sommeren har der været meget fokus på spøgelsesnet. Spøgelsesnet er fiskeredskaber eller fiskenet der er tabt eller på anden vis mistet på havet. Spøgelsesnet udgør en stor risiko for det lokale dyreliv, da nettene fortsætter med at fiske efter de tabt. Det er selvsagt til store skade for fisk, men også andre dyr som fx hummere og sæler. I nogle tilfælde udgør spøgelsesnet også farer for mennesker.

Det er svært at vide, hvor mange spøgelsesnet der er i de danske farvande, men vi ved, at Limfjorden/ Lillebælt er hårdt ramt. Der er igangsat mindre projekter med at lokalisere og fjerne spøgelsesnet. Det er positivt, men så længe der ikke gøres noget for fjerne spøgelsesnet på sigt – så vil vi opleve, at problemet med spøgelsesnet går igen.

Derfor har vi netop spurgt ministeren om, hvad han vil gøre for at løse problemet med spøgelsesnet. Det gælder både om at lokalisere net og estimere antal af net. Vigtigst af alt afventer vi ministeren svar på, hvordan vi løser problemet på sigt og om ministeren vil være med til at indføre en pantordning eller en sporringsordning som vil betyde, at der på fiskeredskaber sidder en sender som gør, at man altid kan lokalisere tabte net.

Den grønne flerpart vil forhåbentligt bidrage til et bedre havmiljø, men der er stadig masser af initiativer vi kan gøre, for at få livet tilbage i vores farvande. Det håber vi, at ministeren er enig i.

Fiskeudstyr og bærbar computer stjålet fra bil

0
Foto: Pixabay

Mellem onsdag klokken 17:00 og torsdag klokken 07:40 er en personbil blevet udsat for tyveri på Søndergyde i Kolding. 

Gerningsmanden har knust bagruden på bilen og stjålet fiskeudstyr samt en bærbar computer.

To mænd varetægtsfængsles for bedrageri

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Retten i Kolding har i dag afgjort, at to personer skal varetægtsfængsles for bedrageri.

To mænd på 23 og 34 år er torsdag blevet varetægtsfængslet i henholdsvis fire og to uger for bedrageri.

Mændene er begge sigtet for i tirsdags at have udgivet sig fra at være fra en bank, hvor de snød sig til at få udleveret 70.000 kroner, der tilhørte en 93-årig mand fra Kolding. Den 23-årige er desuden sigtet for den 22. juli 2024 at have svindlet sig til at få udleveret en borgers betalingskort, pinkode samt 50.000 kroner.

Den 23-årige kærede afgørelsen om varetægtsfængsling.

Grundlovsforhøret fandt sted for lukkede døre.

Gode råd til at forebygge svindel

  1. Hold fast på dine personlige oplysninger: Videregiv aldrig personlige oplysninger om dit MitID. Både dit MitID-brugernavn, MitID-kode og koderne fra dit fysiske nøglekort er personlige og må aldrig videregives.
  2. Vær kritisk, hvis du bliver bedt om at udlevere dine personlige oplysninger: Virksomheder eller offentlige myndigheder vil aldrig ringe eller skrive og bede dig om at udlevere dine personlige oplysninger.
  3. Kontakt selv virksomheden eller myndigheden: Hvis du bliver kontaktet over telefon, e-mail eller sms, og er det mindste i tvivl om henvendelsens troværdighed, så kontakt virksomheden eller myndigheden, som afsenderen udgiver sig for at være fra, og spørg ind til henvendelsen.
  4. Stol ikke på visningen af opkaldets telefonnummer eller afsendernavnet på sms’en: Svindlere kan ændre visningen af det telefonnummer, de ringer fra, så det er identisk med eksempelvis bankens eller politiets telefonnummer. Ligeledes kan de også finde på at ændre navnet på afsenderen af en sms.

To mænd fremstilles i Kolding for bedrageri

0

Efter en intens efterforskning onsdag har Sydøstjyllands Politi anholdt to mænd i forbindelse med et bedrageriforhold i Kolding. Anholdelserne kommer i kølvandet på advarsler fra flere politikredse tidligere på ugen om at være på vagt over for lignende svindel.

En 83-årig mand bosat på Carl Plougs Vej i det sydlige Kolding blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra Danske Bank. Kort efter mødte en gerningsmand op på mandens adresse og fik adgang til hjemmet, hvor han stjal både kontanter og betalingskort. Det præcise beløb af de stjålne kontanter er ikke oplyst, og der er ikke blevet hævet penge fra kortene, som nu er blevet spærret.

Efter en intensiv efterforskning onsdag lykkedes det politiet at anholde to mænd på henholdsvis 23 og 24 år, begge fra Kolding. De vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag. Politiet er dog fortsat på jagt efter en tredje gerningsmand, som endnu ikke er pågrebet.

Vagtchef Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi udtaler, at anholdelserne blev mulige takket være gode vidner og effektivt politiarbejde. Efterforskningen fortsætter med henblik på at finde og anholde den sidste involverede person i sagen.

Kobberkabler stjålet fra virksomheder

0

Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket et indbrud i en virksomhed på Nordager i Kolding, hvor gerningsmænd har stjålet to ruller med kobberkabler til en samlet værdi af 8.000 kroner.

Indbruddet er sket i tidsrummet mellem lørdag klokken 04.00 og onsdag morgen. Ifølge vagtchef Arno Petersen blev et hegn klippet op for at få adgang til området, hvor kablerne var opbevaret. Politiet arbejder nu på at gennemgå videoovervågning fra stedet for at identificere de ansvarlige.

Sydøstjyllands Politi opfordrer alle med informationer om indbruddet til at kontakte dem.

Millionbeløb til at udvikle nyt nikotinstop-tilbud for unge

0

Sundhedsstyrelsen har bevilget 2,7 millioner kroner til at udvikle særlige nikotinstop-forløb for unge under 25 år i Kolding Kommune.

Flere og flere unge bruger snus, nikotinposer, e-cigaretter og vapes. Faktisk bruger næsten hver femte af de 15-17-årige nikotinprodukter, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Den stigende tendens virker også til at være gældende i Kolding Kommune ifølge opgørelser, som Kolding Kommune og lokale ungdoms- og erhvervsuddannelser har lavet de seneste år.

Snart kan flere unge, der ønsker at kvitte nikotinen, se frem til særlige nikotinstop-tilbud både i udskolingen og på ungdomsuddannelser i Kolding Kommune. Sundhedsstyrelsen har nemlig bevilget 2,7 millioner kroner til et projekt, der gør det muligt at deltage i nikotinstop-forløb som en del af skoletiden.

– En 15-årig, der bruger snus, og en person, der har røget i røget i 40 år, er meget forskellige. Og derfor ser vi ofte ikke de helt unge på vores almindelige nikotinstop-hold. Vi har derfor med succes prøvet at afvikle særlige nikotinstop-tilbud på ungdomsuddannelser. Med midlerne fra Sundhedsstyrelsen kan vi nu udbrede det. Ikke bare til flere ungdomsuddannelser, men også at teste det i udskolingen på folkeskoler, fortæller Heidi Amstrup Olsen, der er leder af afdelingen Sundhedsfremme og forebyggelse i Kolding Kommune.

– Det nye tilbud er et led i Kolding Kommunes sundhedspolitik, der blandt andet fokuserer på, at der netop skal være let adgang til sundhedstilbud. Derfor kommer vores forebyggende indsatser helt ud på skolerne, når vi kan se, at det er det, der giver mening for de unge, forklarer Birgitte Kragh, der er formand for udvalget for Sundhed & Fritid i Kolding Kommune.

Midlerne til projektet stammer fra en særlig pulje hos Sundhedsstyrelsen, der støtter udvikling af nye metoder til ryge- og nikotin-stop blandt unge under 25 år. Det nye tilbud for unge i Kolding Kommune vil både indeholde gruppesamtaler og individuelle samtaler som en del af skoleskemaet. Derfor bliver det gennemført i tæt parløb mellem Kolding Kommunes Sundhedscenter, Ungdomsskolen Kolding, grundskoler, ungdoms- og erhvervsuddannelser. Kolding Kommune ønsker nemlig at teste en ny strategi, hvor nærmiljøet er med til at rekruttere de unge til nikotinstop-forløbet, forklarer afdelingsleder Heidi Amstrup Olsen:

– Skolerne, der medvirker i projektet, kommer til at spille en helt særlig rolle, når vi skal finde de elever, der ønsker at stoppe eller mindske deres nikotin-forbrug. Det kommer vi selvfølgelig til at klæde medarbejdere på til.
Sundhedsstyrelsens pulje består af i alt 58,5 mio. kr., der bliver fordelt på 17 forskellige kommunale projekter. Projektet i Kolding Kommune løber frem til 2027, og målet er at udbrede forløbene til 24 skoler i løbet af den treårige projektperiode.

DMI varsler kraftig regn

0
Foto: PR

DMI har udsendt en advarsel om risiko for kraftig regn i Fredericia og nærliggende områder, herunder Kolding, Middelfart og Vejle. Advarslen gælder fra tirsdag kl. 22:00 til onsdag kl. 08:00.

I løbet af denne periode kan der lokalt falde mellem 25 og 35 mm regn på blot 6 timer. Det er vigtigt at være opmærksom på mulige oversvømmelser og tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte ejendom og sikre færdsel.

Borgerne i de berørte områder opfordres til at følge situationen nøje og holde sig opdateret med DMI’s varslinger.

SF vil afsætte 8 mia. kr. årligt til børnene – også de sydjyske

0
(Foto: AVISEN)

Vi skal turde tænke stort. Sådan lyder det fra SF, der vil afsætte 8 mia. kroner om året frem mod 2030 for at få det gode børneliv til at blomstre igen. Pengene er der nemlig – vi skal bare lade være med at bruge dem på skattelettelser.

– Det er nu, vi skal turde tænke stort på vores børns vegne. Vi har pengene til at rette op på årtiers udsultning og nedskæringer på børneområdet. Vores børn er den bedste investering i vores fælles fremtid, men alligevel er der også i Sydjylland skolelukninger, besparelser på udsatte børn og stop for lejrture hver år, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s folketingsmedlem valgt i Syd- og Sønderjylland.

Det har længe været kendt, at mistrivslen er massiv blandt børn og unge, der står i kø til psykologer og udredning i psykiatrien. Landet over bløder folkeskolens økonomi. Det er kommet så vidt, at skolebestyrelser nægter at godkende budgetterne, fordi de ikke har tillid til, at skolen kan drives forsvarligt for de penge. Bruserne skyller koldt vand, der er huller i skolegården og Europakortene har stadig Sovjetunionen og Øst- og Vesttyskland på. Kommunerne er så presset, at man flere steder ser private fonde være den eneste mulighed for at kunne give børnene nogle ordentlige rammer. I Esbjerg er Claus Sørensens fond eksempelvis den eneste mulighed for, at skolerne kan få ombygget undervisningslokaler, for det er der ikke råd til på kommunalbudgetterne.

– Vores børn er ikke tjent med nedslidte skoler, og med lærere og pædagoger, der ikke kan byde vores børn nogle ordentlige rammer. Lige nu er der et økonomiske vindue til at investere massivt i at få rammerne om vores børn på plads igen, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

De seneste år er det økonomiske råderum vokset, og år efter år tryller finansministeren nye milliarder frem, som har gemt sig på bunden af statskassen. Beregninger viser, at råderummet vil fortsætte med at stige frem mod 2030.

– Jeg synes, det er uansvarligt at strø de penge ud som skattelettelser, når vores velfærd på så mange områder i knæ, og vi står over for nogle hårde prioriteringer for at genoprette den. Vi mener pengene bruges bedst på vores børn – både som investering på den korte og den lange bane, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

SF lægger op til en langsigtet finansiering, og vil derfor øremærkes 8 mia. kr. årligt (fuldt indfaset i 2030) til børneområdet i det økonomiske råderum. Men hvordan pengene skal bruges, skal aftales løbende, for det gode børneliv er en kompleks størrelse, og der findes ikke enkle løsninger.

– Vi har ikke alle svarene på, hvordan vi skal lykkes med at få det gode børneliv til at blomstre op igen. Men vi tror på, at vi igen kan skabe gode børneliv og viljen til at afsætte pengene og turde tænke stort, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

SF’s forslag skal ses som et Apolloprogram med reference til det program USA lancerede i 50’erne for at lykkes med at sende den første mand til månen. Dengang lykkedes det for NASA at få en mand til månen, fordi Apolloprogrammet lagde op til at turde tænke stort og tænke, at det umulige var muligt.

Derfor vil SF øremærke 4 milliarder til børneområdet uden at sætte navn på initiativerne. SF foreslår desuden at oprette et trivselsråd, som skal foreslå hvilke initiativer, der skal til for at tage det gode børneliv alvorligt. Rådet skal have de økonomiske rammer til at tænke stort. Det skal bestå af eksperter, organisationer og fagfolk.

SF vil afsætte yderligere 4 milliarder til konkrete initiativer, som vi allerede nu ved virker. Det er blandt andet færre elever i klasserne, minimumsnormeringer, og flere barns sygedage til forældrene.

Campus Containeren skaber synlighed blandt Koldings studerende

0

Campus Koldings nyeste synlighedsindsats skal sikre den bedst mulige start på studielivet

Studiestarten nærmer sig, og med en stigning på 25% flere studerende, der starter deres uddannelse i Kolding, har Campus Kolding sat alle sejl til for at sikre, at de får en god start.

Som en del af denne indsats markerer Campus Kolding studiestarten gennem initiativer som Det Gule Kuponhæfte (rabatkuponer til nye studerende), studiestartsfestivalen KONTUR (5.-6. september på Godset UJNFOR) og messen Intro Kolding (26. september på UC SYD). Da der er et ekstraordinært stort optagelsestal, især af internationale studerende, introducerer Campus Kolding en ny synlighedsindsats: Campus Containeren.

– Studiestarten er et afgørende øjeblik for mange studerende, da det markerer begyndelsen på deres tid i Kolding. Vi har derfor prioriteret at flytte campusenheden ned i campusområdet, hvor vi kan være tættere på de studerende og hjælpe dem med spørgsmål om studielivet, udtaler Mikael Sorknæs, leder af Uddannelse og Bosætning i Kolding.

Den lyseblå container er navngivet Campus Containeren, og den er placeret på campuspladsen fra d. 27. august frem til d. 27. september, hvor den er svær at overse blandt de mange studerende. Her kan man møde Malu Uldall Møller og Sarah B. Hansen fra Campus Kolding, blive klogere på Kolding som studieby og afhente deltagerarmbånd til studiestartsfestivalen KONTUR i god tid. Og som en ekstra service vil der være gratis kaffe til de studerende, når de kigger forbi til en snak.

Kolding Kommunes nye udviklingskonsulent indenfor internationalisering og dimittenders overgang til arbejdslivet, Iben Østergaard Fog, vil også være til stede i containeren.

Omdrejningspunkt for kultur, erhverv og fritid i Kolding
Campus Containeren skal ikke kun være et kontaktpunkt mellem studerende og Campus Kolding, men også en platform for byens aktører indenfor kultur, erhverv og fritid. Containeren får nemlig et stort skilt, hvor de mange aktører opfordres til at informere om deres studierelaterede aktiviteter.

Ved at oplyse om arrangementer, events og tilbud på containeren, kan aktørerne nå ud til de mange nye og tilbagevendte studerende, der dagligt passerer forbi. Det er en oplagt mulighed for at engagere de studerende og styrke forbindelsen mellem byens liv og studiemiljøet i Kolding.

For aktører, der ønsker at bidrage, er der plads til plakater, som kan hænges op med tegnestifter.

Plejehjemsbeboere får også glæde af madprisnedsættelsen

0
POLITIK. Da finansloven for 2026 blev vedtaget, indeholdt den en målrettet nedsættelse af egenbetalingen for kommunal madservice og madlevering. Loftet for et dagligt udbragt...

Dødsfald Kolding uge 16

0
Henning Espersen1949 - 2026 Hans Ravn Edwardsen1955 - 2026 Lissi M. Andersen1930 - 2026 Marie Jepsen1925 - 2026 Lissy Carstensen1932 - 2026

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

0
KRIMI. En bilbrand i Kolding natten til søndag bliver nu efterforsket som en bevidst påsat brand. Kort efter klokken halv tre modtog politiet en anmeldelse...

Ild i træ ved villa udløser bøde

0
KRIMI. En anmeldelse om brand ved en bolig i Kolding udviklede sig fredag eftermiddag til en mindre sag, da det viste sig, at der...

Dansk Folkeparti vil flytte valgdistrikt: Brændkjær skal ikke stemme i Dalbyhallen

0
POLITIK. Søren Rasmussen og Oluf Lykke Nielsen, begge medlemmer af Dansk Folkeparti i Kolding Byråd, ønsker en drøftelse af, om valgdistrikterne i Dalby og...

18-årig fremstillet i grundlovsforhør efter omfattende narkofund

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi foretog torsdag klokken 08.58 en ransagning på en adresse i Kongebrogade i Kolding. En 18-årig mand fra Kolding er sigtet og...