Vi skal turde tænke stort. Sådan lyder det fra SF, der vil afsætte 8 mia. kroner om året frem mod 2030 for at få det gode børneliv til at blomstre igen. Pengene er der nemlig – vi skal bare lade være med at bruge dem på skattelettelser.
– Det er nu, vi skal turde tænke stort på vores børns vegne. Vi har pengene til at rette op på årtiers udsultning og nedskæringer på børneområdet. Vores børn er den bedste investering i vores fælles fremtid, men alligevel er der også i Sydjylland skolelukninger, besparelser på udsatte børn og stop for lejrture hver år, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s folketingsmedlem valgt i Syd- og Sønderjylland.
Det har længe været kendt, at mistrivslen er massiv blandt børn og unge, der står i kø til psykologer og udredning i psykiatrien. Landet over bløder folkeskolens økonomi. Det er kommet så vidt, at skolebestyrelser nægter at godkende budgetterne, fordi de ikke har tillid til, at skolen kan drives forsvarligt for de penge. Bruserne skyller koldt vand, der er huller i skolegården og Europakortene har stadig Sovjetunionen og Øst- og Vesttyskland på. Kommunerne er så presset, at man flere steder ser private fonde være den eneste mulighed for at kunne give børnene nogle ordentlige rammer. I Esbjerg er Claus Sørensens fond eksempelvis den eneste mulighed for, at skolerne kan få ombygget undervisningslokaler, for det er der ikke råd til på kommunalbudgetterne.
– Vores børn er ikke tjent med nedslidte skoler, og med lærere og pædagoger, der ikke kan byde vores børn nogle ordentlige rammer. Lige nu er der et økonomiske vindue til at investere massivt i at få rammerne om vores børn på plads igen, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
De seneste år er det økonomiske råderum vokset, og år efter år tryller finansministeren nye milliarder frem, som har gemt sig på bunden af statskassen. Beregninger viser, at råderummet vil fortsætte med at stige frem mod 2030.
– Jeg synes, det er uansvarligt at strø de penge ud som skattelettelser, når vores velfærd på så mange områder i knæ, og vi står over for nogle hårde prioriteringer for at genoprette den. Vi mener pengene bruges bedst på vores børn – både som investering på den korte og den lange bane, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
SF lægger op til en langsigtet finansiering, og vil derfor øremærkes 8 mia. kr. årligt (fuldt indfaset i 2030) til børneområdet i det økonomiske råderum. Men hvordan pengene skal bruges, skal aftales løbende, for det gode børneliv er en kompleks størrelse, og der findes ikke enkle løsninger.
– Vi har ikke alle svarene på, hvordan vi skal lykkes med at få det gode børneliv til at blomstre op igen. Men vi tror på, at vi igen kan skabe gode børneliv og viljen til at afsætte pengene og turde tænke stort, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
SF’s forslag skal ses som et Apolloprogram med reference til det program USA lancerede i 50’erne for at lykkes med at sende den første mand til månen. Dengang lykkedes det for NASA at få en mand til månen, fordi Apolloprogrammet lagde op til at turde tænke stort og tænke, at det umulige var muligt.
Derfor vil SF øremærke 4 milliarder til børneområdet uden at sætte navn på initiativerne. SF foreslår desuden at oprette et trivselsråd, som skal foreslå hvilke initiativer, der skal til for at tage det gode børneliv alvorligt. Rådet skal have de økonomiske rammer til at tænke stort. Det skal bestå af eksperter, organisationer og fagfolk.
SF vil afsætte yderligere 4 milliarder til konkrete initiativer, som vi allerede nu ved virker. Det er blandt andet færre elever i klasserne, minimumsnormeringer, og flere barns sygedage til forældrene.
