KRIMI. Et spektakulært kartoffel-kaos på Storebæltsbroen har nu fået en alvorlig konsekvens. Mandag blev fire mænd idømt fængselsstraffe ved Retten i Svendborg for en kartoffelaktion, der i juni 2023 lammede trafikken i flere timer.
Den 59-årige vognmand René Spang Jørgensen fra Give fik den hårdeste dom – ét år og ni måneders fængsel samt frakendelse af kørekortet i fem år og seks måneder. Han stod i spidsen for den aktion, som skulle protestere mod en foreslået vejafgift for lastbiler.
Med ham var tre medskyldige mænd på henholdsvis 56, 36 og 21 år. De fire mænd blev dømt efter en række alvorlige paragraffer, heriblandt hærværk, almenfarlig handling og grov forstyrrelse af ro og orden.
Planlagt ned til mindste detalje
Ifølge dommen var aktionen nøje planlagt. Tidligt om morgenen den 1. juni 2023 kørte de fire mænd ud i lastbiler fyldt med tonsvis af kartofler. Først ramte de motorvejen ved Kolding, og senere blev der smidt kartofler i begge retninger på lavbroen på Storebælt – midt i morgenens travleste myldretid.
Ved begge hændelser havde de tiltalte først sænket farten på trafikken, hvorefter hovedmanden vippede ladet og lukkede kartoflerne ud på vejbanen. Aktionen skabte både farlige trafiksituationer og materielle skader, ligesom trafikken stod stille i timevis, mens oprydningsarbejdet foregik.
Sådan faldt dommene
Udover vognmandens straf på ét år og ni måneder fik den 56-årige en straf på ét år og otte måneder – hvoraf fire måneder blev gjort betinget mod samfundstjeneste – og fire års frakendelse af førerretten.
Den 36-årige mand fik ét år og tre måneders fængsel samt fem års frakendelse af kørekortet, og hans personbil blev konfiskeret. Den yngste mand på 21 år fik også ét år og tre måneder samt to års frakendelse af kørekortet.
Foruden fængselsstraffe og frakendelser fik vognmanden konfiskeret pengene fra et efterfølgende salg af en af de brugte lastbiler.
Sagen, der har vakt opsigt og debat landet over, er nu afsluttet ved Retten i Svendborg.
KRIMI. Søndag aften måtte beredskab og politi rykke ud til Lupinparken i Kolding, efter en grillaften pludselig udviklede sig anderledes end forventet. Klokken var omkring 17.45, da alarmen gik.
Her havde ilden fra en grill bredt sig, så et haveskur stod i flammer, og et shelter blev svært brandskadet. Politiet mener, at branden skyldtes en vis uforsigtighed med grillen.
»Der er tale om en person, som enten skulle i gang med at grille eller allerede var i gang, og så har det tilsyneladende været lidt uforsigtigt. Det medførte, at et haveskur nedbrændte, og et shelter blev svært brandskadet,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
En 18-årig kvinde fra Kolding Kommune er efterfølgende blevet sigtet i sagen for overtrædelse af beredskabsloven.
Arno Rindahl Petersen kunne ikke uddybe nærmere om de præcise omstændigheder omkring den uforsigtige omgang med grillen. Det er dog ikke første gang, at politiet den seneste tid har måttet rykke ud til brande forårsaget af åben ild.
Allerede tidligere søndag opstod der brand efter brug af en ukrudtsbrænder i det tørre vejr, og her opfordrede vagtchef Jesper Knudsen kraftigt til, at man er særligt forsigtig i øjeblikket på grund af tørken.
Politiet har ikke yderligere detaljer i sagen på nuværende tidspunkt, men oplyser, at sagen fortsat efterforskes. Der er ikke meldinger om personskader i forbindelse med hændelsen.
SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.
Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.
Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.
»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.
»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:
»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«
Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.
Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.
DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!
KRIMI. Fodboldkampen mellem Kolding IF og Esbjerg fB var egentlig forløbet ganske fredeligt på banen, hvor hjemmeholdet Kolding trak det længste strå med en 2-1 sejr. Men da kampen var fløjtet af, og de mange tilrejsende Esbjerg-fans efterfølgende skulle vende hjem fra Banegårdspladsen i Kolding, udviklede situationen sig i en ubehagelig retning.
Klokken nærmede sig 18.00, da der pludselig blev kastet ting mod Sydøstjyllands Politis betjente på stedet. Stemningen, der indtil da havde været relativt god, blev på kort tid vendt til noget, som vagtchef Jesper Knudsen kalder »fuldstændig uacceptabel opførsel.«
Det gik værst ud over en af politiets betjente, der blev ramt af kasteskyts i ansigtet og efterføgende måtte behandles på skadestuen.
»Det var egentlig forløbet rigtig fint dernede. Men da kampen er overstået, og Esbjerg de skal hjem, er der så nogle, der vælger at begynde at kaste ting efter politiet. En af vores polititjenestemænd bliver ramt i ansigtet og må behandles på skadestuen,« fortæller vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi.
Han har været i kontakt med betjenten efter episoden, og understreger, at han heldigvis efter omstændighederne er okay, men alligevel mærket af oplevelsen.
»Jeg har lige snakket med ham, og han er efter omstændighederne ok. Men det er jo ikke rart at blive udsat for sådan noget,« siger vagtchefen.
Opfordrer gerningsmænd til at melde sig selv
Kampen mellem Kolding og Esbjerg var vigtig i NordicBet Ligaens oprykningsspil, men resultatet på banen blev altså skygget af de uroligheder, der fulgte efter slutfløjtet.
Politiet efterforsker nu sagen intensivt for at få identificeret de ansvarlige, og vagtchefen sender en direkte opfordring til dem, der stod bag episoden.
»Skulle der sidde en derude med røde ører, så vil vi kraftigt opfordre til, at vedkommende selv ringer ind til politiet. Alle de sager, der er dernede fra, bliver efterforsket, så man kan lige så godt tilkendegive sig,« lyder det fra Jesper Knudsen.
Flere sigtelser på vej
I øjeblikket har politiet oprettet flere sager på baggrund af episoden på Banegårdspladsen. Først og fremmest efterforsker de sagen, hvor betjenten blev ramt af en genstand i ansigtet. Politiet ved endnu ikke præcis, hvilken type kasteskyts der blev brugt, men efterforskningen er i fuld gang.
»På nuværende tidspunkt kan jeg ikke belyse, hvad det præcis er, han er blevet ramt af. Men vi sidder og efterforsker det lige nu,« siger vagtchefen, der samtidig oplyser, at det drejer sig om en sag efter paragraf 119 – vold mod tjenestemand i funktion.
Derudover har politiet også allerede registreret to tilfælde af fornærmelig tiltale mod tjenestemænd på stedet.
Mens roen er vendt tilbage på Banegårdspladsen i Kolding, understreger vagtchef Jesper Knudsen, at politiet ser alvorligt på episoden og fortsætter efterforskningen, indtil sagen er opklaret.
»Det her er fuldstændig uacceptabelt. Det kan ikke understreges nok,« siger han med alvorlig mine og tilføjer, at man meget gerne vil høre fra vidner eller involverede, som endnu ikke har været i kontakt med politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. En voldsom episode udspillede sig tidligt lørdag morgen i Jernbanegade i Kolding, hvor en 36-årig lokal mand blev udsat for slag og spark af tre mænd.
Klokken 05.58 modtog Sydøstjyllands Politi anmeldelsen, og patruljer blev straks sendt til stedet. Her traf betjentene både den forurettede og de tre formodede gerningsmænd.
Ifølge vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi var det en konflikt mellem mændene, der eskalerede:
– De er kommet i uoverensstemmelse med hinanden, og det ender med, at den 36-årige bliver tildelt slag og spark, fortæller vagtchefen.
Den 36-årige mand blev efterføgende undersøgt, men slap heldigvis uden alvorlige skader.
De tre anholdte mænd er henholdsvis en 38-årig mand fra København og to lokale mænd på 34 år. De blev alle sigtet for vold, men bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør.
MILJØ. Fredericia Kommune er nu blevet en del af to nye kystvandråd sammen med nabokommunerne Kolding, Vejle og Hedensted. De to kystvandråd, som omhandler henholdsvis Kolding Fjord og Vejle Fjord, skal løfte arbejdet med at genoprette en god økologisk tilstand i fjordområderne.
De nye råd er etableret med støtte fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som har bevilliget 6,2 millioner kroner til Kolding Fjord og 5,3 millioner kroner til Vejle Fjord.
Kystvandrådene indgår i den landsdækkende Den Grønne Trepart, og der findes nu i alt 17 råd af denne slags i Danmark. Formålet med rådene er blandt andet at fremme samarbejde mellem kommuner, landbrugsorganisationer, grønne organisationer, spildevandsselskaber og lokale borgere.
I Fredericia Kommune ser Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, frem til at intensivere arbejdet for bedre vandmiljø i området.
»I Fredericia er vi meget opsatte på at skabe forbedringer i Lillebælt. Som led i den indsats har vi brug for et godt vandmiljø i fjordene. Det handler blandt andet om at udledede mindre kvælstof fra fjordene. Derfor bakker vi selvfølgelig op om samarbejdet,« fortæller han.
Konkret arbejder Fredericia Kommune allerede med flere indsatser i forbindelse med de nye kystvandråd. Ved Gudsø Vig er der fokus på at reducere næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og der udføres desuden kortlægning af havbunden samt marine projekter med ålegræs, muslinger og stenrev.
I forhold til kystvandrådet for Vejle Fjord arbejder Fredericia Kommune særligt med indsatser omkring Rands Fjord og Elbodalen, hvor der også sker en kortlægning og prøvetagning for at opnå bedre viden om områdets vandmiljø.
Arbejdet i kystvandrådene strækker sig foreløbigt frem til 2027.
KRIMI. Morgentrafikken gik torsdag morgen flere steder i Kolding midtby helt i stå, efter at en personbil og et tog var kørt sammen ved jernbaneoverskæringen på Toldbodgade ved havneområdet.
Klokken var omkring 07.56, da alarmen lød hos Sydøstjyllands Politi. Ulykken førte efterfølgende til store trafikale problemer for morgentrafikken.
Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd fortæller, hvad politiet ved om hændelsen:
»Vi modtog anmeldelsen lige midt i myldretiden. Det handlede om, at et tog var kollideret med en personbil nede ved jernbaneoverskæringen på Toldbodgade. Heldigvis kunne vi hurtigt konstatere, at der ikke var nogen personskader, men ulykken medførte altså massive trafikale problemer.«
Ifølge politiets foreløbige undersøgelser kørte personbilen, der blev ført af en 30-årig mand fra Vejleområdet, i sydlig retning ad Jens Holms Vej. På netop samme tidspunkt krydsede toget, som kom kørende fra øst mod vest, over jernbaneoverskæringen, og de to køretøjer ramte herefter hinanden.
Politiet var hurtigt på stedet, hvor de begyndte undersøgelserne af ulykken.
»Vi ser selvfølgelig nærmere på, hvad årsagen til ulykken kunne være. En del af efterforskningen handler om, hvorvidt der har været problemer eller udfordringer med lyssignalerne ved jernbaneoverskæringen,« forklarer politikommissæren og fortsætter:
»Jeg kan ikke sige noget om årsagen endnu, men jeg kan oplyse, at Havarikommissionen også er blevet orienteret om hændelsen.«
Efterforskningen fortsætter nu hos Sydøstjyllands Politi i samarbejde med Havarikommissionen, der vil fastslå, hvordan ulykken præcist kunne finde sted. Politiet oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere informationer om, hvornår undersøgelserne forventes afsluttet. Trafikken i området vendte i løbet af formiddagen tilbage til normalen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.
Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:
Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).
Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.
Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.
Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.
Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:
‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD
Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.
Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch
I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.
Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.
I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her
Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:
Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:
“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”
På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.
“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.”
Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.
I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.
Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.”
Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.
Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.
VEJRET. Foråret 2025 har været usædvanligt varmt og solrigt. Mens mange danskere nyder de mange solskinstimer, ser meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekymrede på tørkeindekset, som allerede ligger på et markant højt niveau for årstiden.
I de seneste tre måneder har nedbørsmængderne været langt under normalen. Fra februar til april er der samlet set faldet mindre end 63 millimeter regn. Ifølge DMI er dette kun sket syv gange tidligere siden 1874.
Til sammenligning faldt der i april sidste år alene over 100 millimeter regn. Det betyder, at vandunderskuddet i jorden nu svarer til mere end en halv måneds normal nedbør – eller ca. 25 liter vand pr. kvadratmeter, som mangler i jordlagene.
Tørkeniveau historisk højt
Ifølge DMI’s tørkeindeks, der måler tørkeforholdene i jordens øverste lag på en skala fra 0 til 10, ligger tørkeniveauet i store dele af landet på mellem 5 og 8. Det højeste niveau ses lige nu på Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm.
Landsgennemsnittet ligger på 7,0 – hele 2,5 point over normalen for årstiden. Det indikerer, at der allerede nu er en reel risiko for landsdækkende tørke i slutningen af maj. På Lolland-Falster er der allerede lokalt målt et niveau på 9, og DMI forventer, at lignende høje værdier snart breder sig til resten af Sydsjælland og Bornholm.
Det bekymrer Mikael Scharling, klimatolog hos DMI:
»Hvis vi skeler til sæsonprognosen for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden.«
Frygten for 2018-tørken
Mange husker måske den historiske tørke, der ramte Danmark hårdt i sommeren 2018. Her oplevede landet udbredt tørke med store konsekvenser for landbruget, naturen og vandstanden i søer og åer. Nu melder spørgsmålet sig: Kan vi stå over for en lignende situation i år?
Mikael Scharling maner dog til forsigtighed i forhold til at sammenligne situationen direkte med tørken i 2018:
»Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognosen for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken,« forklarer han.
Alligevel understreger DMI, at den aktuelle tørkesituation er alvorlig og kan give mærkbare konsekvenser for afgrøderne i landbruget, hvis vejrudviklingen fortsætter på samme måde. Når vandmagasinerne i jorden tømmes tidligt på året, kan afgrødernes rodnet nemlig få svært ved at udvikle sig optimalt. Det gør planterne sårbare, og hvis tørken fortsætter, kan landbruget lide betydelige tab.
Ifølge Seges Innovation er netop foråret kritisk for afgrøderne, da planter i vækstperioden er særligt afhængige af en god vandforsyning. Desuden øger længere tørkeperioder risikoen for naturbrande og kan skade sårbare naturområder.
KLIMA: Selvom CO₂ i atmosfæren ofte betragtes som vores tids store klimaudfordring, står Danmark nu med en ganske anderledes udfordring, nemlig risikoen for at få for lidt CO₂ og dermed kulstof i fremtiden.
Det var hovedbudskabet, da Triangle Energy Alliance, Food & Bio Cluster og Dansk Center for Energilagring (DaCES) for nylig afholdt årets kulstofkonference på Skærbækværket med energiselskabet Ørsted som vært. Her blev behovet for en national strategi for grønt kulstof slået fast, så Danmark kan nå målet om at blive uafhængig af fossile energikilder som olie, gas og kul.
Baggrunden er, at kulstof ikke kun er en uønsket CO₂-udledning – det er også en afgørende byggesten i en lang række produkter, som er dybt forankrede i vores hverdag.
Plast, kemikalier, tekstiler, brændstoffer og byggematerialer kræver nemlig alle store mængder kulstof. Selv med en omfattende elektrificering af samfundet, vil cirka halvdelen af Danmarks nuværende fossile afhængighed kræve alternative kilder til kulstof.
Det forklarer direktør i Triangle Energy Alliance, Søren Schmidt Thomsen:
»Løsningerne i Danmark, der skal udfase de fossile brændstoffer, er i særlig grad elektrificering. Det er også effektivisering og mådehold. Men det er stadig ikke nok til at slippe fri af 150 års dyb afhængighed af fossile ressourcer. Vi skal ikke blot have et bæredygtigt energisystem. Vi skal også have et bæredygtigt produktions- og industrisystem, og det kræver store mængder kulstof fra CO₂ og biomasse.«
Foto: PR
Kulstof bliver fremtidens flaskehals
Ifølge forskerne bliver det grønne kulstof en fremtidig flaskehals. Kulstof hentet fra biomasse i land- og skovbruget er den billigste vej frem, fordi fotosyntesen gør arbejdet for os, siger Michael Støckler, Senior Innovation Manager ved Food & Bio Cluster Denmark:
»I stedet for grisen og koen kan det fremover blive kulstoffet – og de forbindelser, det indgår i – der bliver den vigtigste ressource og værdiskaber i det danske landskab.«
Han påpeger samtidig, at vi skal bevæge os mod en cirkulær bioøkonomi, hvor det handler om at recirkulere det biogene kulstof så mange gange som muligt.
Food & Bio Cluster udgav allerede i 2023 en rapport, der viste, at behovet for biomasse i Danmark svarer til 150 petajoule (PJ) til energi og 168 PJ til materialer.
»Det er ikke energi som sådan, der er flaskehalsen i et moderne samfund. Det er kulstoffet,« siger Michael Støckler.
Fremtidens økonomi baseret på bioressourcer og teknologi
På konferencen fremhævede andre forskere og branchefolk samtidig, at landbruget spiller en afgørende rolle, da det forvalter størstedelen af det danske landareal. Og ifølge professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet skal fotosyntesen være omdrejningspunkt i fremtidens kulstofindsamling.
»Vi skal først og fremmest sørge for, at det er fotosyntesen, der leverer kulstoffet. Det er den type kulstoffangst, som er billigst og mest effektiv, og kulstoffet kan både parkeres i vores materialer, lagres eller anvendes til CCU,« sagde Uffe Jørgensen.
Han tilføjede, at det kræver en omlægning af landbruget med flere varierede afgrøder, særligt græsser, som samtidig bidrager til at begrænse udvaskning af kvælstof og fosfor.
Thomas Nord-Larsen, professor ved Københavns Universitet, pegede desuden på skovbruget som en vigtig faktor, der kan levere betydelige mængder kulstof. Han understregede, at det globale behov for kulstof ikke kan dækkes alene ved passiv skovrejsning. I stedet anbefalede han aktiv forvaltning af skovene, hvor biomassen udnyttes optimalt.
»Vi får meget mere kulstofbinding gennem aktiv forvaltning af skovene, hvor biomassen udnyttes optimalt,« sagde Thomas Nord-Larsen.
Professor Lars Ditlev Mørck Ottosen fra Aarhus Universitet understregede dog samtidig, at selv med det store potentiale fra land- og skovbrug, vil det ikke være nok til at dække samfundets fremtidige behov. Derfor anbefalede han fortsat udvikling af teknologiske løsninger såsom Direct Air Capture, men uden at sætte sin lid til, at teknologien alene kan løse udfordringen.
»Derfor bliver vi nødt til at fortsætte udviklingen af teknologier som Direct Air Capture, uden at vi skal sætte vores lid til, at teknologierne alene kan løse udfordringen,« sagde Lars Ditlev Mørck Ottosen.
Netop fordi udfordringerne omkring fremtidens kulstofforsyning er så komplekse og kræver en kombination af naturens egne ressourcer og moderne teknologiske løsninger, blev der på konferencen også understreget nødvendigheden af en klar politisk strategi.
En nødvendig politisk strategi for at nå klimamålene
Arrangørerne bag konferencen peger derfor på nødvendigheden af en national kulstofstrategi, som skal forankres politisk, hvis Danmark realistisk skal nå klimamålene og frigøre sig fra fossile brændstoffer. Konferencens anbefalinger bliver nu afleveret direkte til ministrene Jeppe Bruus, Lars Aagaard og Jacob Jensen for at sikre, at arbejdet hurtigt forankres i et relevant ministerium.
Anne Marie Damgaard, direktør i Dansk Center for Energilagring, understregede vigtigheden af en bred politisk involvering, når strategien skal udarbejdes.
Foto: PR
»Vi har med Kulstof 2025 samlet de helt rigtige samarbejdspartnere på tværs af forskning, industri og erhvervsliv regionalt og nationalt til at levere fælles input til en national kulstofstrategi. Der er brug for bred inddragelse i processen, og vi håber, at regeringen og det relevante ministerium snart inviterer til at tage hul på dette vigtige arbejde,« sagde Anne Marie Damgaard.
Samme pointe fremhævede Anders Frandsen, formand for Triangle Energy Alliance. Han betonede nødvendigheden af, at strategien ikke blot bliver en hensigtserklæring, men at den rent faktisk bliver politisk forpligtende.
»En national kulstofstrategi bør forankres i et dansk ministerium, så den også bliver politisk forpligtende. Men det faglige indhold bør udvikles på et universitet,« sagde Anders Frandsen.
Foto: PR
Han understregede desuden, at strategien skal indeholde klare økonomiske incitamenter til lodsejere, så det bliver attraktivt at øge kulstofproduktionen, for eksempel via skovrejsning og omlægning til mere varierede afgrøder.
Direktør Søren Schmidt Thomsen fra Triangle Energy Alliance opsummerede udfordringens kerne ved igen at pege på, at kulstof fra biomasse er helt centralt for en fremtid med bæredygtig produktion af råstoffer.
»Kulstof fra biomasse til råstoffer kan vi ganske enkelt ikke undvære, når vi både skal reducere koncentrationen af CO₂ i atmosfæren og producere mere bæredygtige alternativer,« understregede han.
Konferencen sluttede dermed med en klar opfordring til politikerne om at tage hul på arbejdet med en national kulstofstrategi.
TRAFIK. Togpassagerer mellem Fredericia og Esbjerg må søndag væbne sig med tålmodighed. En fejl på Banedanmarks signaler betyder nemlig, at der kører færre tog...
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg.
Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost...
