ØKONOMI. Efter en periode med faldende renter har mange danskere fået travlt med at undersøge, om tiden er inde til at omlægge deres boliglån eller optage ekstra lån i friværdien. Det viser Finans Danmarks nyeste statistik over lånetilbud fra april 2025.
På landsplan har danskernes interesse været markant stigende. I alt blev der i april måned indhentet hele 9.602 lånetilbud med henblik på omlægninger og tillægslån, hvilket svarer til en stigning på 33 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Især hovedstaden og Nordsjælland trækker udviklingen kraftigt op med en vækst på mere end 50 procent i antallet af lånetilbud.
Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at boligejerne følger renternes bevægelser tæt. Også lokalt i Trekantområdet kan man mærke, at boligejerne holder godt øje med rentemarkedet. Her viser statistikken fra Finans Danmark, at kommunerne Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart, Billund, Vejen og Haderslev i alt tegner sig for 984 af Region Syddanmarks samlede 1.226 lånetilbud. Dermed er Trekantområdet klart drivende for interessen i regionen.
Lokalt er det især Vejle Kommune, der står for en stor del af aktiviteten, med hele 301 indhentede lånetilbud alene i april. Kolding Kommune følger efter med 233 tilbud, mens Fredericia placerer sig lidt lavere med 133 tilbud. Middelfart og Haderslev ligger begge på 98 lånetilbud, og Vejen og Billund følger tæt med henholdsvis 61 og 60.
Dog bør man tage de kommunale tal med det forbehold, at de dækker alle typer af lånetilbud – altså også ejerskifte og nybyggeri – og ikke alene omlægninger og tillægslån. Tallene kan derfor primært ses som en generel indikator for den lokale låneaktivitet, mens det præcise antal omlægninger på kommuneniveau ikke fremgår af Finans Danmarks offentliggjorte data.
Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at især det seneste fald i de korte renter har været afgørende for, at interessen for låneomlægning igen tager fart.
»Den større interesse for omlægninger siden sidste år kan blandt andet forklares med den seneste tids fald i de korte renter. Det kan have gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle boligejere,« siger han.
Han fremhæver dog samtidig, at det fortsat er vigtigt, at boligejerne holder tungen lige i munden og tænker grundigt over, hvilken lånetype der passer bedst til netop deres økonomiske situation og temperament.
»Når man står over for valget mellem fast og variabel rente på sit boliglån, skal man overveje, hvad der passer bedst til ens situation og økonomi. Foretrækker man stabilitet, kan en fast rente give ro i sindet, da man kender sine renteudgifter gennem hele lånets løbetid. Er man mere fleksibel, kan en variabel rente være et godt match for dem, der ønsker at drage fordel af potentielle rentefald. Selvom den korte rente har været faldende i den seneste tid, skal man huske, at renten kan stige igen. Derfor kan det være en god idé at tale med sit penge- eller realkreditinstitut om, hvilket lån der passer bedst til ens behov og livssituation,« siger Peter Jayaswal.
Dermed står mange danske boligejere – også i Trekantområdet – netop nu i en situation, hvor et grundigt eftersyn af boliglånet kan vise sig at være en god forretning.
Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.
Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.
Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.
I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.
Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.
For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.
Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare.
Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.
SPORT. KIF Kolding har netop forlænget kontrakten med en af klubbens vigtigste profiler, Benjamin Pedersen, der dermed bliver i klubben frem til sommeren 2028. Samtidig står det klart, at klubben efter sæsonen siger farvel til playmaker Magnus Kronborg.
Benjamin Pedersen har været en stærk profil for KIF, siden han kom til klubben i sommeren 2019. Han har udviklet sig til en central figur med 178 kampe og 495 mål, og direktør Julie Loop understreger hans store betydning:
»Vi er rigtig glade for, at Benjamin har forlænget sin kontrakt med klubben. Benjamin er en nøglespiller og har udvist stor loyalitet og professionalisme gennem sin tid her. Hans engagement på og uden for banen skaber kontinuitet og styrke i truppen,« siger Julie Loop.
Benjamin Pedersen selv ser også frem til fortsættelsen i KIF:
»Jeg er rigtig glad for forlængelsen hos KIF Kolding, da jeg føler, at det er her, jeg hører hjemme. Jeg glæder mig utroligt meget til at være med på den rejse, som skal føre os tilbage i ligaen,« siger han.
Farvel til Magnus Kronborg
Samtidig tager KIF Kolding afsked med playmaker Magnus Kronborg, som kom til klubben fra Rækker Mølle Håndbold i efteråret 2024. Magnus har spillet 20 kampe og scoret 46 mål, og hans bidrag til offensiven har været markant i en sæson med mange udfordringer.
Magnus Kronborg ser tilbage på sin tid i KIF med glæde:
»Jeg har været glad for min tid i Kolding – især drengene på holdet, som jeg naturligvis kommer til at savne. Jeg har også været glad for den rolle og det ansvar, jeg fik, og vil se tilbage på tiden i KIF som en god tid. Jeg ønsker klubben alt det bedste fremadrettet,« siger Magnus Kronborg.
KIF Kolding takker Magnus Kronborg for indsatsen og ønsker ham held og lykke i fremtiden, mens klubben glæder sig over at have sikret kontinuitet og stabilitet med forlængelsen af Benjamin Pedersen.
INFRASTRUKTUR. Lillebæltskomitéen, der arbejder for etableringen af en tredje forbindelse over Lillebælt, har nu fundet sin nye leder. Det bliver Middelfart Kommunes borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), der fremover skal stå i spidsen for arbejdet med at få den såkaldte Parallelforbindelse sat på den nationale dagsorden.
Johannes Lundsfryd Jensen er til daglig næstformand i Trekantområdet Danmark, som samler kommunerne Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Haderslev, Vejen og Billund i et strategisk samarbejde. Samtidig er han formand for samarbejdet mellem de 22 syddanske kommuner og formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening.
Det var derfor en tilfreds bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle, Jens Ejner Christensen (V), der tirsdag kunne offentliggøre, at Johannes Lundsfryd Jensen har takket ja til posten.
»Johannes Lundsfryd Jensen har et stærkt netværk både på og uden for Christiansborg. Han har stærke kommunale relationer og masser af ledelseserfaring. Derfor er jeg meget glad for, at han i en meget travl hverdag alligevel har takket ja til også at varetage opgaven som komitéleder for Lillebæltskomitéen,« siger Jens Ejner Christensen i forbindelse med offentliggørelsen.
Johannes Lundsfryd ser frem til opgaven, som han betegner som særdeles vigtig for infrastrukturen mellem Øst- og Vestdanmark.
»Forsyningssikkerheden er noget af det, der er behov for at kigge nærmere på, ikke mindst set i lyset af den geopolitiske virkelighed, vi befinder os i. Samtidig vil der i en ikke alt for fjern fremtid opstå problemer med trafiktrængsel hen over Lillebælt, så det handler både om sikkerhed og om rettidig omhu, og den dagsorden vil jeg gerne være med til at fremme,« siger Lundsfryd.
Erhvervslivet bakker op
Lillebæltskomitéen tæller både offentlige og private medlemmer, herunder kommuner, erhvervsvirksomheder og organisationer i hele Trekantområdet. Komitéens opgave er at skabe opbakning og sikre, at behovet for en Parallelforbindelse over Lillebælt bliver taget alvorligt på Christiansborg.
En af de virksomheder, der er med i Lillebæltskomitéen, er distributionsfirmaet DAO. Herfra peger logistik- og distributionschef Christian Roland Larsen på behovet for at styrke infrastrukturen i området.
»Vi har valgt at støtte op om Lillebæltskomitéen, fordi der er brug for at få sat en ny Lillebæltsforbindelse på den nationale agenda. Trekantområdets erhvervsliv har brug for en stærk infrastruktur hen over Lillebælt. Derfor er der brug for at fremtidssikre forbindelsen, og det tror vi på, at en Lillebæltskomité kan bidrage til,« siger Christian Roland Larsen.
Opfordring til flere samarbejdspartnere
Selvom Lillebæltskomitéen allerede tæller en lang række betydningsfulde aktører, håber Johannes Lundsfryd, at endnu flere vil melde sig under fanerne.
»Jo flere vi er, des stærkere står vi. Derfor håber jeg, at vi kan få endnu flere til at bakke op om Lillebæltskomitéens arbejde – vi står stærkt, men vi skal blive endnu stærkere,« siger den nye komitéleder.
Lillebæltskomitéen planlægger en række aktiviteter for at skabe viden om konsekvenserne af trafiktrængsel ved Lillebælt og fordelene ved at etablere den tredje forbindelse, som placeres parallelt med Den Ny Lillebæltsbro.
Den endelige beslutning om en tredje Lillebæltsforbindelse skal dog træffes af Folketinget.
KULTUR. Trapholt Museum i Kolding tager nu hul på en historisk udvidelse. Tirsdag blev en vigtig kontrakt underskrevet med arkitektfirmaet 3XN/GXN, der tidligere vandt arkitektkonkurrencen om at stå i spidsen for museets transformation og udvidelse.
Projektet skal sikre, at Trapholt kan nå sit fulde potentiale og fremtidssikre museet med hensyn til kapacitet, tilgængelighed og bæredygtighed. Udvidelsen forener arkitektonisk styrke, hensyn til landskabet og en klar bæredygtighedsstrategi.
Direktør for Trapholt, Karen Holdaway Grøn, glæder sig over aftalen:
»Vi er utrolig glade for og spændte på at kunne realisere denne mangeårige drøm sammen med 3XN. Vinderforslaget viser stor forståelse for Trapholts DNA, arkitektur og beliggenhed, og vi glæder os til at udvikle projektet i tæt samarbejde. Det her bliver et markant løft for Trapholt, vores gæster og Kolding.«
Seniorpartner hos 3XN GXN, Audun Opdal, ser også frem til at føre visionerne ud i livet:
»Vores vision for det nye Trapholt tager udgangspunkt i dets oprindelige koncept, nemlig at det kan forgrene sig og vokse med tiden. Udvidelsen giver museet en ny indgang, aktiverer det smukke parkområde og skaber et flow mellem inde og ude. Trapholt har en helt særlig plads i det danske kulturliv – berømt for sine udstillinger og sin ikoniske arkitektur med udsigt over Kolding Fjord – og vi er stolte over at bidrage til dets næste kapitel.«
Projektet er blevet muligt med støtte fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Villum Fonden og Kolding Kommune. Tegnestuen Mejeriet har fungeret som bygherrerådgiver i hele forløbet og vil også fremover spille en væsentlig rolle i projektet.
SF’s Iben Lehmann skriver i et læserbrev, at det koster penge, at lave en ordentlig busplan, der dækker hele Kolding. Hun spørger så: Skal vi tage dem fra ældreplejen? Specialskolerne?Daginstitutionerne?
Så skulle man nok bare vente med at lave planen til, der var penge til det. Det er enkelt.
Vigtigere er, at det eneste SF kommer i tanke om, hvis der skulle spares. Det er ældreplejen, specialskolerne og daginstitutionerne. Det ville aldrig falde SF ind, at se på om der var noget administration der kunne undværes eller et kulturprojekt eller noget andet, som ikke går ud over velfærden.
SF har i denne Byrådsperiode i den grad angrebet specialskolerne. Tænk at indfører en økonomisk straf til skolerne for, at sende et barn, der har behov for det, i specialskole. SF har fået indført robotstøvsugere i stedet for rengøring i hjemmehjælpen. Sparet på aktiviteter og rengøring på plejehjemmene og meget andet. Og de insistere på der skal ske massive forringelser på ældreområdet på hele 30 mio. kr. de næste fire år – efter valget. Daginstitutioner og pasning har også fået en ordentlig tur.
Vi var mange der havde håbet, at når Villy Søvndal blev sendt til Bruxelles, så ville SF lægge sin asociale stil om i Byrådet. Men vi er blevet skuffet.
Tidligere har SF været en god samarbejdspartner for Dansk Folkeparti i Byrådet, nu er noget af det vigtigste der kan ske for de mennesker der har brug for hjælp, i vores lokalområde, at SF ikke får afgørende indflydelse efter valget i november.
KRIMI: Industrivej i Vamdrup blev i starten af ugen ramt af flere indbrud og tyverier, og Sydøstjyllands Politi udelukker ikke, at sagerne kan have en forbindelse.
Det hele startede natten mellem søndag og mandag, hvor en endnu ukendt gerningsmand tiltvang sig adgang til en virksomhed på Industrivej. Indbruddet skete mellem klokken 23.41 søndag aften og klokken 03.03 natten til mandag. Gerningsmændene havde travlt med både at bryde ind og forlade stedet igen med flere forskellige genstande.
Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd, har gerningsmændene været målrettede:
»Der bliver en port ved en indkørsel opbrudt, hvorefter gerningsmændene kommer ind i en hovedbygning og rundt i en lagerhal. Herfra stjæler de blandt andet to gasbrændere, to røde og fire blå plastiktønder samt en trailer,« fortæller han.
Netop disse plastiktønder har fået politiet til at spekulere lidt ekstra.
Store mængder dieselolie forsvundet
I samme tidsrum – fra søndag morgen klokken 08.00 til mandag morgen klokken 05.45 – forsvandt der hele 1500 liter dieselolie fra en byggeplads, som også ligger på Industrivej i Vamdrup. Foruden dieselen blev der også stjålet en benzindunk med benzin.
De to hændelser på Industrivej – dels tyveriet af dieselolien og dels indbruddet, hvor der forsvandt seks plastiktønder – har skabt ekstra opmærksomhed hos politiet. Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen forklarer, at det bestemt ikke er utænkeligt, at de to sager hænger sammen:
»Det kunne jo være, at de seks tønder, der blev stjålet fra det tidligere indbrud, skulle bruges til at fylde dieselolien i. Det kunne godt give mening,« siger han og understreger, at politiet nu undersøger, om de to tyverier kan hænge sammen.
Nummerplader forsvandt også på Industrivej
Som om tyverierne ikke var nok, modtog politiet torsdag i sidste uge også en anmeldelse om, at to nummerplader var blevet stjålet fra en personbil på samme Industrivej.
»Nu står sagen med nummerpladerne som anmeldt torsdag klokken 23.49, så om gerningstidspunktet lige passer med de andre hændelser er uklart,« påpeger vicepolitiinspektøren dog.
Han oplyser desuden, at der endnu ikke er anholdt nogen i sagerne, og at politiet stadig er i fuld gang med efterforskningen. Om der er tale om samme gerningsmænd, eller om det blot er et tilfældigt sammenfald af hændelser på Industrivej, skal politiets efterforskere nu forsøge at få klarlagt.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.
BUSINESS. Duften af friskt træ hænger i luften, høvlspånerne drysser roligt mod gulvet, og fra værkstedets støvede vinduer strømmer et varmt lys ind over arbejdsbordet. Her i hjertet af Taulov, lige bag en lille blomsterbutik, ligger Trekantens Tømrer & Bygningssnedker, hvor Anders S. Lind har skabt en virksomhed bygget på kvalitet, passion og fællesskab. Vi har besøgt ham til en snak om håndværkets værdi, glæden ved at skabe med hænderne og vigtigheden af at sikre faget en stærk fremtid.
De bygger vores fremtid – én mursten, én skrue, ét penselstrøg ad gangen. De graver, rydder op, bager lækkerier, designer, tænker, udvikler og skaber. De står klar i morgentågen, før byen vågner, og afslutter dagen med støv på tøjet og et færdigt værk, der vidner om deres håndværk og dedikation. Håndværkerne er hjertet i vores lokalsamfund. De er dem, vi ringer til, når taget lækker, når drømmekøkkenet skal bygges, eller når nye projekter skal blive til virkelighed. Og nu er det blevet tid til at hylde dem.
I den nye serie “Byens Håndværkere”, hvor vi sætter spot på byens mange dygtige håndværkere og deres historier. Vi besøger værkstederne, byggepladserne og møder menneskerne bag virksomhederne. Gennem portrætter og fortællinger vil vi præsentere tømreren, der lærte faget fra sin far, elektrikeren, der drømmer om grøn omstilling, maleren, der giver byens vægge nyt liv – og alle de andre håndværkere, der gør en forskel i hverdagen. Serien handler ikke kun om faglighed, men også om de historier, der lever på arbejdspladsen, og om de mennesker, der med passion og hårdt arbejde holder byen i gang.
Vi afslutter serien med kåringen af Årets Mesterhåndværker 2025 – en fejring af en særlig håndværker, der ikke blot leverer en ekstraordinær indsats fagligt, men som også gør en positiv forskel for Fredericia. Velkommen til serien “Byens Håndværkere” – følg med, og kom tættere på byens fagfolk og deres historier. Velkommen til den anden artikel i serien med bygningssnedker, Anders S. Lind.
Del 2: Trekantens Tømrer & Bygningssnedker
Sollyset spiller gennem et støvet vindue og falder over en arbejdsbænk, hvor værktøj ligger sirligt klar til dagens opgaver. Herinde mellem brædder, høvlspåner og duften af skov er Anders – ham der står bag roret i virksomheden. Anders var ellers ikke en af dem, der fik savsmuld ind med modermælken. Hans vej var en anden. Han tog først en anden uddannelse, men kunne hurtigt mærke, at det ikke føltes rigtigt. Der manglede noget håndgribeligt og noget jordnært, og efter at have lyttet til sig selv tog han en modig beslutning og sprang ud i voksenlære som bygningssnedker.
Det valg skulle vise sig at blive skelsættende.
»Da jeg var færdig med min uddannelse som bygningssnedker, blev jeg kontaktet af ejerne af Trekantens Tømrer. De stod foran pensionen og spurgte, om jeg havde lyst til at føre firmaet videre. De ville gerne sikre, at virksomheden og medarbejderne fortsatte. Det sprang jeg så ud i,« fortæller Anders med en let, jysk underspillethed.
Det var modigt gjort. For året var 2009 i kalenderen, og finanskrisen havde sat sit solide greb om byggebranchen, efterladt mange værksteder tomme og virksomheder lukket. Men hos Anders var ordrebogen ikke helt tom, og han tog chancen.
»Vi havde jo faktisk et halvt års arbejde liggende allerede. Så vi troede på det. Og ja, det er jo gået godt,« siger han med et smil.
16 år senere står Anders Lind stadig her. Virksomheden er velkørende, sund og stabil – men vigtigst af alt er måske den ro, der hviler over værkstedet, og den kommer måske af et helt bevidst valg om ikke at vokse for hurtigt og for stort. Virksomheden tæller i dag otte mand, og det er hverken tilfældigt eller nødvendigvis midlertidigt.
»Vi har været flere, men jeg har fundet ud af, at otte mand er en rigtig god størrelse. Så kan jeg også håndtere det selv,« forklarer Anders og fortsætter med varme i stemmen:
»Vi er jo nærmest en familie nummer to her. Man kender hinanden godt, vi ved, hvad vi står for, og jeg behøver ikke have ondt i maven over, om tingene bliver lavet ordentligt, det ved jeg, de gør.«
Stoltheden i at skabe noget med hænderne
Når man spørger Anders om, hvad der er drivkraften bag arbejdet som håndværker, svarer han uden at tøve. For ham handler det om glæden ved at skabe noget håndgribeligt med hænderne.
Han forklarer derfor med en lille stolthed i stemmen, at både han selv og medarbejderne sætter stor pris på tilfredsstillelsen ved at kunne skabe noget, der giver mening og holder i mange år fremover.
»Hvis du spørger dem, der arbejder her, inklusive mig selv, så handler det om en kæmpestor tilfredshed ved at skabe noget. At sidde og skubbe mails frem og tilbage giver ikke helt den samme følelse af at skabe noget, som vi oplever her. Vi bygger jo ting for folk. Noget, man bagefter kan pege på og sige, det her har jeg faktisk lavet. Det giver en stolthed, især når kunderne er glade og har fået lige præcis det, de har drømt om,« siger håndværkeren.
Han kigger ud på det gode majvejr og nævner så, at arbejdet som håndværker ligeledes betyder, at man ofte arbejder udenfor og oplever både naturen og årstiderne på nærmeste hold. Selvom regn, blæst og sne kan være barske vilkår for en håndværker, er Anders ikke i tvivl om, at fordelene langt opvejer ulemperne.
»Man er jo meget udenfor som tømrer og snedker. Selvfølgelig kan det også være regnvejr, og det kan også være snevejr, dårligt vejr og træls vejr, men der er jo dælme også mange gode dage, hvor det bare er fantastisk at rende rundt udenfor,« fortæller han.
Det ægte håndelag er ikke en selvfølge
Der går en eftertænksom tone gennem Anders’ stemme, da han begynder at tale om håndværkets fremtid. Det er noget, han har tænkt meget over, og noget han brænder for.
Han oplever ofte en tendens i samfundet til at nedvurdere håndværksfagene, som om det er en sidste udvej, hvis alt andet glipper.
»Jeg synes, vi bør sætte meget mere fokus på håndværket. Holdningen er nogle gange, at hvis man ikke kan blive andet, så kan man altid blive håndværker. Men sådan er det altså ikke,« siger han bestemt.
Han holder en kort pause, inden han fortsætter:
»Det kræver et særligt håndelag. De gode håndværkere hænger ikke på træerne – dem skal vi selv skabe.«
Det handler ifølge Anders om, at unge igen får fingrene ned i materien, bygger, mærker materialerne og tør eksperimentere med praktiske opgaver, hvor fejl er en naturlig del af læringen.
»I dag har unge mennesker måske ikke fingrene så meget nede i tingene, som tidligere generationer. De bruger mere tid med computere og lignende, og mindre på at skrue i gamle knallerter eller prøve ting af selv. Men det lærer man altså ufatteligt meget af,« understreger Anders og fortsætter:
»Der er også mere og mere, der skal dokumenteres i dag. Det lærer de unge selvfølgelig på skolen, men det skaber altså ikke nødvendigvis en god håndværker. Vi bør sætte mere fokus på værdien af en håndværksuddannelse og et svendebrev. Så kan man noget, andre ikke kan – og det er mindst lige så godt som alle mulige andre uddannelser.«
Men der er også en anden udfordring, når det kommer til rekrutteringen.
»Vi oplever, både hos vores egne lærlinge og generelt, at de unge har frygtelig travlt med at finde ud af, hvad de skal læse videre til, når de er færdige. Det er måske forståeligt nok, fordi det kan give lidt mere i lønposen. Men det betyder også, at vi får folk ud, som ikke har den erfaring, der ville være rigtig god at have,« forklarer han.
Anders peger på en løsning, hvor samfundet kunne belønne unge for at blive i håndværket og samle erfaring i 10-15 år, mens de stadig er unge og friske. Når de senere ønsker at videreuddanne sig, og måske har etableret familie, kunne de få økonomisk støtte, så de ikke skal ned på SU igen.
»Hvis vi kunne fastholde de unge lidt længere, ville vi få flere friske kræfter og folk med en solid erfaring. Og hvis de senere sidder i stillinger, hvor de skal styre andre håndværkere, så ved de virkelig, hvad de taler om. Det ville være til gavn for alle,« siger han med et skævt smil, velvidende at idéen måske er lettere sagt end gjort. Men én ting er han sikker på:
»Håndværket fortjener mere respekt, end det får i dag. Og det vil jeg blive ved med at kæmpe for.«
En virksomhed bygget på tillid
Konkret gør Trekantens Tømrer & Bygningssnedker en aktiv indsats for selv at skabe nye dygtige fagfolk. Virksomheden tager løbende lærlinge ind, og Anders Lind bidrager personligt til udviklingen af tømreruddannelsen på EUC Lillebælt, som formand for Lokalt Uddannelsesudvalg (LUU) ved EUC Lillebælt:
»Jeg engagerer mig meget i arbejdet på EUC Lillebælt, hvor vi netop har kørt første svendeprøvehold igennem. Det har været fantastisk. Drengene har været meget glade for det, og det er fedt at være en del af det. Vi kan ikke brokke os over, at vi ikke kan få folk, hvis ikke vi selv tager del i at uddanne dem.«
Det engagement afspejler sig også tydeligt i virksomheden. Her bliver medarbejderne længe. En af dem har endda fejret 25-års jubilæum i firmaet – længere end Anders selv har stået i spidsen. To andre har været med stort set lige fra den dag, han overtog.
Virksomheden er i dag i den luksuriøse situation, at kalenderen er fyldt godt op langt ud i fremtiden, og kunderne er villige til at vente på, at netop Anders og hans folk kan udføre arbejdet.
»80 procent af vores kunder er private, og vi oplever igen og igen, at de venter på, at vi kan komme. Det fortæller mig jo, at de har været tilfredse med vores arbejde. De vælger os ikke på grund af pris eller hurtighed, men fordi de vil have vores løsning. Det er meget fedt,« afslutter Anders stolt.
ØKONOMI. Friværdi. Ordet smager næsten lige så godt, som det føles. For det betyder kort fortalt penge på kontoen – vel at mærke de penge, der bliver tilovers, når boligens værdi overstiger gælden.
Mybanker har med tal fra Danmarks Statistik netop offentliggjort en ny analyse af danskernes friværdi, og i Trekantområdet er det særligt boligejerne i Vejle og Billund, der kan gnide sig i hænderne over høje friværdier.
Billund topper i Trekantområdet
Højdespringeren blandt nabokommunerne er Billund, hvor boligejerne ved udgangen af 2023 i gennemsnit kunne se frem til en friværdi på hele 1.241.530 kroner.
Ikke langt efter kommer Vejle, hvor gennemsnitsboligejeren har en friværdi på 1.220.187 kroner. Fredericia og Middelfart følger også godt med, begge kommuner ligger lige i slipstrømmen med henholdsvis 1.167.593 kroner og 1.199.930 kroner i gennemsnitlig friværdi.
Også Kolding ligger pænt placeret med en gennemsnitlig friværdi på 1.206.723 kroner, mens Haderslev (953.780 kr.) og Vejen (950.087 kr.) halter lidt efter resten af feltet i Syddanmark.
Markante stigninger i Jylland
Selvom hovedstadskommunerne stadig ligger helt i top, er der sket noget særligt i Jylland det seneste år. Ifølge Mybanker er det nemlig her, man finder de største procentvise stigninger i friværdi i hele landet.
Blandt højdespringerne finder man – trods den lavere friværdi – netop Vejen Kommune, der med en stor stigning på hele 25,4 procent har haft en af landets absolut største friværdi-stigninger.
»Friværdien påvirkes af flere faktorer. Boligpriserne kan ændre sig, og boligejerne kan afdrage på boliglån eller optage nye lån. Samtidig betyder flytninger også noget, hvis eksempelvis en bolig med høj friværdi overtages af nye ejere, som vælger at belåne boligen meget højt,« forklarer Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.
Zoomer vi ud på hele Region Syddanmark, finder man den højeste friværdi hos boligejerne på Fanø, hvor den gennemsnitlige friværdi ligger på hele 1.463.447 kroner. Næsthøjest ligger Odense med en gennemsnitlig friværdi på 1.374.969 kroner.
På landsplan spiller Region Syddanmark dog ikke med i den absolutte top. Her sidder hovedstadskommunen Gentofte nemlig solidt på førstepladsen med en gennemsnitlig friværdi på svimlende 3.934.694 kroner.
KRIMI. Et spektakulært kartoffel-kaos på Storebæltsbroen har nu fået en alvorlig konsekvens. Mandag blev fire mænd idømt fængselsstraffe ved Retten i Svendborg for en kartoffelaktion, der i juni 2023 lammede trafikken i flere timer.
Den 59-årige vognmand René Spang Jørgensen fra Give fik den hårdeste dom – ét år og ni måneders fængsel samt frakendelse af kørekortet i fem år og seks måneder. Han stod i spidsen for den aktion, som skulle protestere mod en foreslået vejafgift for lastbiler.
Med ham var tre medskyldige mænd på henholdsvis 56, 36 og 21 år. De fire mænd blev dømt efter en række alvorlige paragraffer, heriblandt hærværk, almenfarlig handling og grov forstyrrelse af ro og orden.
Planlagt ned til mindste detalje
Ifølge dommen var aktionen nøje planlagt. Tidligt om morgenen den 1. juni 2023 kørte de fire mænd ud i lastbiler fyldt med tonsvis af kartofler. Først ramte de motorvejen ved Kolding, og senere blev der smidt kartofler i begge retninger på lavbroen på Storebælt – midt i morgenens travleste myldretid.
Ved begge hændelser havde de tiltalte først sænket farten på trafikken, hvorefter hovedmanden vippede ladet og lukkede kartoflerne ud på vejbanen. Aktionen skabte både farlige trafiksituationer og materielle skader, ligesom trafikken stod stille i timevis, mens oprydningsarbejdet foregik.
Sådan faldt dommene
Udover vognmandens straf på ét år og ni måneder fik den 56-årige en straf på ét år og otte måneder – hvoraf fire måneder blev gjort betinget mod samfundstjeneste – og fire års frakendelse af førerretten.
Den 36-årige mand fik ét år og tre måneders fængsel samt fem års frakendelse af kørekortet, og hans personbil blev konfiskeret. Den yngste mand på 21 år fik også ét år og tre måneder samt to års frakendelse af kørekortet.
Foruden fængselsstraffe og frakendelser fik vognmanden konfiskeret pengene fra et efterfølgende salg af en af de brugte lastbiler.
Sagen, der har vakt opsigt og debat landet over, er nu afsluttet ved Retten i Svendborg.
KRIMI. En 21-årig mand fra Randers bliver tirsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie...
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg.
Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost...
