I Kolding Kommune efterforsker politiet et indbrud i Kongeåparken i Vamdrup. Det fortæller Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet er sket i tidsrummet fra den 3. februar klokken 16.00 til den 4. februar tidligt om morgenen. Der er stjålet tre til fire guldringe, 500 euro samt diverse småmønter.
Der er ikke sikret spor på stedet, og politiet har på nuværende tidspunkt ingen mistænkte i sagen.
TRAFIK. Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra pres på vejene, når mange danskere sætter kursen mod ferieophold i ind- og udland. Ifølge Vejdirektoratet er der især risiko for tæt trafik fredag den 6. februar, hvor udrejsetrafikken falder sammen med den almindelige eftermiddagsmyldretid.
Skolernes vinterferie ligger i uge 7 og 8, og ferierejserne fordeler sig på både skiture, ophold i sommerhuse og rejser mod varmere destinationer. Den spredning betyder, at Vejdirektoratet generelt ikke forventer større trafikproblemer i selve ferieugerne. Alligevel peger prognosen på, at der kan opstå trængsel én bestemt dag.
Fredag den 6. februar mellem klokken 14 og 18 ventes den første større udrejsetrafik fra de større byer, særligt på motorvejene. Her kan trafikken blive tæt, og der kan opstå mindre køer. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at bilister så vidt muligt planlægger afrejse uden for dette tidsrum.
Samtidig gør myndigheden opmærksom på, at trafikprognosen ikke tager højde for pludselige hændelser som uheld eller dårligt vejr, som hurtigt kan ændre situationen på vejene. Vintervejret kan desuden medføre glatte vejbaner, også selv om vejene er saltede og ser umiddelbart farbare ud.
Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at tjekke både vejrudsigten og den aktuelle trafiksituation inden afrejse. På Trafikinfo.dk er det muligt løbende at følge med i hændelser på vejene, som kan få betydning for rejsen. Bilister anbefales desuden at tage afsted i god tid, køre efter forholdene og være særligt opmærksomme på strækninger, hvor der er øget risiko for glat føre, som ved skove, lavtliggende områder og på broer.
Fredericia får en markant hovedrolle, når årets udgave af Post Nord Danmark Rundt ruller af sted. Byen er nemlig udgangspunkt for løbets kongeetape, der på tredje dag sender feltet direkte ind i et af de hårdeste terræner, løbet har budt på i nyere tid.
Ruten til 2026-udgaven blev onsdag præsenteret i slutbyen Rødovre, og selv om meget er, som det plejer, er der også klare nybrud. For første gang i løbets historie bliver Post Nord Danmark Rundt kørt helt uden en enkeltstart. I stedet skal det samlede klassement afgøres over fem regulære linjeløbsetaper, inden vinderen findes den 2. august.
Løbet afvikles i uge 31 og starter den 29. juli, blot tre dage efter Tour de France er afsluttet. Den tidlige placering i kalenderen er et bevidst greb fra arrangørernes side for at styrke feltets kvalitet, og det har haft den ønskede effekt. Hele syv WorldTour-hold stiller til start, heriblandt Jonas Vingegaards hold Visma-Lease a Bike samt Mads Pedersens Lidl-Trek.
Ifølge løbets sportslige ansvarlige, Jens Kasler, er niveauet blandt de højeste, man har set i Danmark Rundt i mange år.
»Vi får et usædvanligt stærkt felt i år. Hele syv WorldTour-hold har meldt deres ankomst, hvilket betyder, at vi kan præsentere et felt på absolut højeste niveau,« siger han.
Midt i det hele står Fredericia som startby for den etape, der forventes at få størst betydning for det samlede klassement. Tredje etape begynder i fæstningsbyen og slutter i Vejle efter en rute, der af arrangørerne selv beskrives som én af de hårdeste i løbets historie. Rytterne skal over 29 nummererede stigninger og næsten 2.700 højdemeter, inden de rammer målbyen, hvor den ikoniske Kiddesvej endnu en gang kan blive udslagsgivende.
”Det er en etape, der kan vende hele løbet. Her bliver der ikke plads til fejl,” siger Jens Kasler.
Ud over fraværet af enkeltstarten byder ruten også på et nyt geografisk indslag. Langeland er for første gang med i Post Nord Danmark Rundt, når fjerde etape starter i Rudkøbing. De første 70 kilometer køres på de smallere langelandske landeveje, inden feltet bevæger sig videre.
Ruten blev præsenteret af Danmarks Cykle Union, og med Fredericia som afsæt for kongeetapen får byen en central placering i et løb, hvor klassementet i høj grad ventes afgjort i det kuperede terræn i Trekantsområdet.
Der er tirsdag den 4. februar afsagt dom i den sag, hvor en borger for to år siden omkom efter kvæstelser ved et spabad på et botilbud på Centervej i Kolding.
En medarbejder ved Center for botilbud, Centervej, er ved Retten i Kolding blevet dømt for uagtsomt manddrab i sagen. Hændelsen fandt sted i januar 2024.
Det fremgår af en orientering, som Kolding Kommunes social- og arbejdsmarkedsdirektør Nicolai Dupont Heidemann har sendt til Byrådet. Kommunen oplyser, at pressen er velkommen til at anvende indholdet af orienteringen.
Ifølge kommunen har sagen været lang og følelsesmæssigt hård for alle involverede parter – herunder de pårørende til den afdøde, den nu dømte medarbejder, kollegerne samt borgerne på Centervej.
Den dømte medarbejder er fortsat fritaget for tjeneste. Kolding Kommune oplyser, at man nu afventer at modtage domsudskriften, som skal nærlæses, før der træffes beslutning om eventuelle yderligere tiltag.
Efter ulykken blev det pågældende spabad lukket, og kommunen oplyser, at der i dag ikke anvendes spabade på bosteder for voksne med handicap i Kolding Kommune.
Kolding Kommune understreger, at der er tale om en tragisk sag, som berører mange, og at kommunen har fokus på at tage de fornødne hensyn til alle implicerede – herunder de pårørende, medarbejderne på Centervej samt de øvrige beboere og deres familier.
Kolding Kommune har på nuværende tidspunkt ingen yderligere kommentarer til sagen.
En 44-årig mand fra Vejle er onsdag blevet idømt en straksdom på otte måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag formiddag.
Manden blev tidligere onsdag fremstillet i grundlovsforhør og blev efterfølgende kendt skyldig i besiddelse af 178,2 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse.
Efter domsafsigelsen blev den 44-årige mand fængslet.
Myndighedsmeddelelsen er udsendt onsdag den 4. februar 2026 klokken 10.36.
Sydøstjyllands Politi har onsdag afsluttet det synlige arbejde på Platinvej i Kolding, hvor en alvorligt tilskadekommen person tidligere på natten blev fundet udendørs.
Det oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse onsdag klokken 12.17.
Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 03.00 natten til onsdag. Personen var alvorligt tilskadekommen og blev bragt til behandling. De pårørende er underrettet.
Siden anmeldelsen har politiet efterforsket sagen intensivt, blandt andet med hundepatruljer, og været massivt til stede på Platinvej. Onsdag middag oplyser politiet, at arbejdet på stedet nu er afsluttet, og at politiet har forladt området.
Ifølge politiet blev den tilskadekomne person fundet udendørs og har umiddelbart ingen relation til den virksomhed, som han blev fundet i nærheden af.
Sagen efterforskes fortsat intensivt, men der er på nuværende tidspunkt ingen anholdte. Politiet har ikke yderligere oplysninger, som kan deles nu.
Myndighedsmeddelelserne er udsendt af Sydøstjyllands Politi onsdag den 4. februar 2026 klokken 06.36, 09.16 og 12.17.
Sydøstjyllands Politi efterforsker et indbrud i en villa i Seest. Det fortæller Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet er sket tirsdag mellem klokken 14.45 og 17.00. Et vindue er blevet brudt op med værktøj på omkring 15 millimeter.
Der er endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er stjålet, men smykkeæsker er gennemrodet, og politiet vurderer, at der formentlig er stjålet smykker.
Sydøstjyllands Politi efterforsker en voldssag, der fandt sted tirsdag klokken 12.24 i Netto på Jernbanegade i Kolding. Det fortæller Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
En mandlig kunde var i færd med at lukke lågerne til brødafdelingen, da en anden mand blev vred af ukendte årsager. Gerningsmanden råbte ad forurettede og slog ham efterfølgende i venstre side af ansigtet.
Forurettede, en mand født i 1978, pådrog sig blodnæse og en flænge ved næsen. Gerningsmanden forlod stedet, og hændelsen er fanget på videoovervågning.
Politiet leder efter en mand på 30–50 år, cirka 175–180 centimeter høj, lys i huden, almindelig kropsbygning, kort brunt hår og iført briller. Han var iført mørke bukser med hvide striber.
Jeg var selv på Thule i midten af 1980’erne og deltog i opførelsen af det, der fortsat i dag kendes som det nye Power Plant. Det var ikke bare endnu et byggeprojekt i Arktis, men en brik i en langt større historie – historien om Thulebasen, den kolde krig og Danmarks måske mest oversete atomarv. Risø undtaget, var Thule i praksis Danmarks første – og eneste – atomkraftværk.
Denne historie tager os til Grønland – til det, man med rette kan kalde den virkelig kolde krig og Det Ultimative Thule.
Da Strategic Air Command blev oprettet af det amerikanske luftvåben i 1946, stod kommandoen med et enormt ansvar. Opgaven var klar: at planlægge – og i værste fald gennemføre – leveringen af atomvåben mod fjendtlige mål. I næsten et årti var bombefly den eneste mulige leveringsform. Det stillede ekstreme krav til rækkevidde, last og basestruktur.
Jo tættere en base kunne placeres på fjenden, desto flere mål kunne nås, og desto kortere blev varslingstiden. Det er velkendt militær logik. Men netop derfor blev verdens nordligste amerikanske militærbase et strategisk omdrejningspunkt.
Thule er ikke en ting, men et sted. Over 1.200 kilometer nord for polarcirklen og godt 1.500 kilometer fra Nordpolen, i det nordvestlige Grønland. Et af klodens mest ugæstfrie områder: sommergennemsnit sjældent over 7 grader, vintertemperaturer langt under minus 20 og en vekslen mellem evigt dagslys og næsten total mørke.
Men netop beliggenheden – tæt på det høje Arktis og med adgang til en dybvandshavn – gjorde Thule strategisk uundværlig. I begyndelsen af 1950’erne kunne Strategic Air Commands bombefly, B-36 Peacemaker og B-47 Stratojet, herfra nå størstedelen af Sovjetunionens strategiske mål med minimal lufttankning og reduceret sovjetisk varslingstid.
Samtidig fungerede Thule som fremskudt base for aflytningsjagere, der skulle beskytte Nordamerika mod angreb over polen.
I starten fandtes der kun en vejrstation og en grusbelagt landingsbane fra Anden Verdenskrig. Det var langt fra tilstrækkeligt. Grønland var på dette tidspunkt en del af Kongeriget Danmark, og USA opererede under Kaufmann-aftalen, som gav adgang til militære baser så længe en trussel mod Nordamerika bestod.
Efter NATO’s indtræden blev aftalen ratificeret og udvidet. Dermed blev Grønlands forsvarsområde en integreret del af den vestlige alliance.
I 1951 blev Operation Blue Jay iværksat: opførelsen af Thule Air Base. 120 skibe, 12.000 mand og hundredtusinder af tons materiel blev sendt til North Star Bay. På blot 104 dage blev der bygget veje, hangarer, kraftværker, hospital, barakker og en fuldt operationel landingsbane – et ingeniørmæssigt mesterværk under ekstreme forhold.
Thule blev hurtigt frontlinje i den kolde krig. Men basens rolle stoppede ikke der. I 1950’erne og 60’erne blev Grønland også rammen om mere eksperimentelle – og i dag kontroversielle – projekter.
Camp Century, bygget direkte i indlandsisen, blev drevet af en bærbar atomreaktor og fungerede som dække for Project Iceworm: planen om at placere atommissiler i isen for at forkorte sovjetisk reaktionstid. Projektet blev opgivet, da isens konstante bevægelse gjorde det uholdbart.
Affaldet – herunder diesel, spildevand og muligvis radioaktivt materiale – blev efterladt i tillid til, at isen ville bevare det for evigt. I dag, med klimaforandringer, er det ikke længere en sikker antagelse.
Thule forblev en aktiv base frem til midten af 1960’erne. Med udviklingen af interkontinentale ballistiske missiler mistede bombeflybaser gradvist deres centrale rolle. Alligevel forblev Thule strategisk vigtig.
Siden 1982 har basen huset rum- og missilovervågning og er i dag kendt som Pituffik Space Base, en central del af U.S. Space Force. Med omkring 600 ansatte er den langt mindre end under den kolde krigs højdepunkt, men dens betydning er ikke mindre.
I dag handler det ikke om bombefly, men om tidlig varsling, satellitter og overvågning af Arktis.
Donald Trumps aggressive retorik om Grønland har kastet lange skygger over samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Bekymringerne i både København og Nuuk er reelle. Men så længe Danmark og Grønland fastholder suveræniteten, vil enhver ændring møde massiv politisk og juridisk modstand – også inden for NATO, hvor sammenhængskraften i yderste konsekvens kan blive sat på prøve.
Ud over Thule har der været flere amerikanske baser i Grønland. Søndre Strømfjord spillede en væsentlig rolle – også civilt. Jeg arbejdede selv i seks år på Base Civil Engineering med ansvar for den strukturelle vedligeholdelse af basen.
Min hensigt med denne gennemgang er ikke nostalgi, men oplysning. Thule er ikke bare en militærbase i isen. Den er et symbol på, hvordan teknologisk fremskridt, geopolitik og national suverænitet flettes sammen – dengang som nu.
Hvis den kolde krig havde et fysisk monument, så står det i det nordvestlige Grønland.
En 44-årig mand fra Vejle fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag morgen.
Grundlovsforhøret finder sted klokken 09.30. Ifølge politiet er manden sigtet for besiddelse af cirka 170 gram amfetamin på en adresse i Vejle med henblik på videreoverdragelse.
Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.
