Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier har indgået en ny aftale for beredskabsområdet, der skal adressere de mest akutte udfordringer og styrke Beredskabsstyrelsen frem mod 2026. Aftalen, der afsætter i alt 1,9 milliarder kroner frem til 2033, møder dog kritik fra flere partier for ikke at favne bredt nok.
Kritisk, men vigtig styrkelse
Den nye aftale omfatter en akutpakke, der sikrer mere personel og nyt materiel til Beredskabsstyrelsen. Derudover igangsættes flere øvelser og en planlægning af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) kalder det et skridt i den rigtige retning:
– Med aftalen adresserer vi de mest akutte behov i Beredskabsstyrelsen, så det samlede redningsberedskab er klædt bedre på til at møde de udfordringer, vi står over for, siger han i en pressemeddelelse.
Socialdemokratiets Kasper Roug glæder sig over fokus på uddannelse og øget kommunikation, mens Danmarksdemokraternes Lise Bech understreger, at der stadig er et stykke vej:
– Vi skal kunne håndtere kriser og hændelser på tværs af sektorer og på tværs af kommuner, regioner og stat, siger hun og fremhæver behovet for en styrket indsats for samfundssikkerheden.
Cybersikkerhed og klima på dagsordenen
Aftalen inkluderer også en kommende national strategi for cyber- og informationssikkerhed, der skal udarbejdes i 2025. Socialistisk Folkepartis Anne Valentina Berthelsen beskriver dette som et nødvendigt skridt og påpeger, at regeringen vil blive fastholdt på behovet for en markant styrkelse af cybersikkerheden på tværs af myndigheder og sektorer.
– Vi kommer til at holde regeringen op på, at cybersikkerheden skal styrkes markant og på tværs af myndigheder og sektorer, og at de kommunale beredskaber har behov for en økonomisk indsprøjtning flere steder i landet, siger hun blandt andet.
Dertil kommer en styrkelse af klimamateriel, der skal ruste Danmark til ekstreme vejrfænomener og hybride trusler.
Kommunale beredskaber overset
Derfor påpeger flere partier, som SF også har gjort, at aftalen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de kommunale beredskabers behov. Også ifølge Radikale Venstres Stinus Lindgreen er det en klar mangel:
– De væsentligste opgaver udestår dog stadig: Beskyttelse af kritisk infrastruktur, en opdateret cyberstrategi og – nok allervigtigst – en samlet beredskabsaftale. For os er det derfor afgørende, at ministeren og regeringen nu forpligter sig på at indkalde til forhandlinger på alle områder, så vi kan styrke samfundssikkerheden bredt i en tid, hvor både klimaforandringer og hybride trusler presser sig på.
Aftalen indebærer et analysearbejde, der skal belyse samspillet mellem statslige og kommunale redningsberedskaber. Samtidig erkender aftalens parter, at der fortsat er behov for yderligere tiltag.
– Men vi er ikke i mål, og det har partierne bag aftalen også givet hinanden håndslag på i dag. Det stopper ikke her. Vil vi have styrket samfundssikkerheden bredt, skal der flere initiativer til, understreger Torsten Schack Pedersen.
Fakta om aftalen
• Akutpakke: Flere uniformerede medarbejdere og forbedring af Beredskabsstyrelsens faciliteter for at håndtere akutte behov og styrke den operative kapacitet.
• Klimamateriel: Investering i specialiseret udstyr som højkapacitetspumper og mobile dæmninger for at imødegå oversvømmelser og ekstremt vejr.
• Øvelser: Fokus på træning i håndtering af klimarelaterede katastrofer og hybride trusler som cyberangreb og sabotage. Øvelserne skal styrke samarbejdet mellem statslige og kommunale aktører.
• Cybersikkerhed: En ny strategi for cyber- og informationssikkerhed skal lanceres i 2025. Der etableres rådgivning til myndigheder, virksomheder og borgere om beskyttelse mod cybertrusler.
Artiklen baserer sig på oplysninger fra pressemeddelelsen fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
