Grøn 2025 takker af med rekordtal – og ekstremt vejr som uventet hovednavn

Af

-

09:51 - 28. juli

KULTUR. Årets udgave af Grøn-turnéen var historisk på mange fronter. Fra den hæsblæsende billetsalgsstart til vejrets lunefulde temperament, der både gav publikum bagende sol og voldsomt skybrud, blev Grøn 2025 en oplevelse, de færreste nok vil glemme.

Efter bare ét døgn var der afsat imponerende 175.500 billetter, og før turnéen overhovedet begyndte, kunne Tuborg og Muskelsvindfonden hænge “udsolgt”-skiltet op – med en samlet publikumsrekord på 199.000 glade gæster. Dermed har årets Grøn-turné markeret sig som den mest succesfulde i arrangementets mere end 40-årige historie.

Men Grøn 2025 blev ikke kun en historisk succes målt på billetsalget. Vejret sørgede også for at skrive sig ind i festivalens historie med dramatisk blæk. Første halvdel af turnéen var en sand sommerfest under en af de varmeste perioder, Grøn nogensinde har oplevet. Men i Esbjerg slog vejret om med et skybrud, der tvang arrangørerne til at afbryde koncertdagen midt under Pils optræden. En oplevelse, der for alvor satte arrangørernes evner og gæsternes tålmodighed på prøve.

Alligevel var der ingen tegn på opgivelse – tværtimod. Direktør for Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen, understreger, at støtten fra publikum i år har været ekstraordinær og dybt rørende:

»Det har været to meget vilde uger. Selvom vi blev ramt af ekstremt vejr i Esbjerg, kan vi nu alligevel se frem mod et flot overskud. Det overskud er mere vigtigt end nogensinde, fordi vores medlemmer er pressede i hverdagen, og fordi behovet for forskning i muskelsvind aldrig har været større. Derfor er jeg også overvældet af taknemmelighed over den massive opbakning, vi har oplevet.«

Netop koncerten i Esbjerg fremhæves af Muskelsvindfondens indsamlingschef, Theis Petersen, som et vendepunkt, der viste, hvad Grøn og dets publikum egentlig står for:

»Årets turné har været noget af det vildeste, vi har oplevet. Vi gik fra ekstrem varme til et pludseligt skybrud med lyn og torden i Esbjerg, hvor vi blev nødt til at afbryde koncerten. Men måden, publikum reagerede på – hjælpsomt, forstående og solidarisk – viste præcis den styrke og ånd, Grøn handler om.«

Trods udfordringerne i Esbjerg var turnéen tilbage på benene allerede dagen efter, da Grøn besøgte den største plads i Odense med fornyet energi. Den afsluttende koncert i Valby samlede hele 30.500 festglade gæster, som sammen med artister og frivillige satte et festligt punktum for en mindeværdig sommer.

Nu kan Muskelsvindfonden se frem til et solidt overskud, der styrker arbejdet med at skabe bedre liv for mennesker med muskelsvind. Overskuddet går blandt andet til forskning, oplysning og ikke mindst fondens arbejde for et samfund, hvor der er plads til forskellighed.

Og Theis Petersen lægger ikke skjul på, at man allerede nu glæder sig til næste års turné:

»Vi skylder alle involverede en kæmpe tak for den støtte og opbakning, vi har mærket hele vejen rundt. Vi glæder os allerede til at vende tilbage næste år – og ikke mindst til at tage revanche i Esbjerg. Tusind tak for i år!«

Den Blå Bro i Christiansfeld skal rives ned – Dråbebroen klar til at tage over

Af

Andreas Andreassen

-

09:42 - 28. juli

0

KOLDING: Den Blå Bro, der i et halvt århundrede har forbundet Christiansfeld med naturområderne mod vest, har efterhånden nået endestationen. Den gamle, slidte bro skal nu fjernes for at give plads til en ny og moderne afløser, der allerede står klar.

Fra mandag den 4. august klokken 06.00 til fredag den 8. august klokken 12.00 vil Koldingvej være lukket mellem Allervej og området nord for rundkørslen på omfartsvejen. Årsagen er, at den ikoniske Blå Bro skal skilles ad og fjernes fra sit nuværende leje.

»Den Blå Bro skal pilles fra hinanden på stedet, og det er en omfattende opgave. Fugerne skal skæres ud, malingen skal slibes af, og alle dele skal håndteres korrekt,« fortæller Lisbet Finnemann Pedersen, projektleder hos Kolding Kommune.

Mens arbejdet står på, vil trafikanter opleve omkørsler. For bilister vil der være tydelig skiltning, der leder trafikken via Ødisvej, Frørupvej, Frørup Landevej og Forbindelsesvejen. Cyklister og fodgængere, der plejer at benytte broen, skal i perioden benytte Toftegårdsvej i stedet.

Bustrafikken påvirkes også af lukningen, og Kolding Kommune opfordrer derfor passagerer til at orientere sig på Rejseplanen.dk inden afrejse.

Dråbebroen – det nye vartegn, som skal overtage efter den gamle Blå Bro – blev allerede i juni løftet på plads nord for den nuværende bro, og den står nu klar til at tage imod fodgængere og cyklister.

»Af sikkerhedsmæssige grunde er vi nødt til at vente med at åbne Dråbebroen, indtil den gamle bro er pillet ned,« forklarer Lisbet Finnemann Pedersen.

Efter sommerferien bliver den nye bro officielt indviet, men inden da skal området omkring den gamle bro bearbejdes og klargøres.

Den nye Dråbebro er ikke bare en praktisk forbindelse – den er også et kunstværk. Den er skabt af billedkunstner Sophia Kalkau i samarbejde med Schønherr Landskabsarkitekter, Rambøll, Brødremenigheden og Kolding Kommune. Entreprenørfirmaet Jorton A/S har stået for selve etableringen af projektet.

Broen bliver dermed et symbolsk og visuelt bindeled, der sikrer forbindelsen mellem UNESCO-byen Christiansfeld og landskabet mod vest, hvor attraktioner som Christinero, Bulladen og Tyrstrup Kro ligger.

Spørg ChatGPT

Dødsfald Kolding uge 30

Af

Redaktionen

-

09:35 - 28. juli

0

Niels Erik Kristoffersen
1941 – 2025

Bent Andersen Søeberg
1938 – 2025

Knud Erik Møller
1939 – 2025

Poul Erik Larsen
1937 – 2025

Jens Erik Arne Hansen
1931 – 2025

Bjarne Alfred Degerth
1949 – 2025

Jørn Holtz
1936 – 2025

Stukket af – men ikke langt: Politiet tog narkosælgere på fersk gerning

Af

Thea Dyhrberg

-

09:31 - 28. juli

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi fik søndag aften en stor fangst i Kolding, da en patrulje bemærkede noget mistænkeligt ved Rendebanen. Omkring klokken 23.45 observerede betjentene to personer, der ifølge politiet var i færd med, hvad der kunne ligne narkosalg.

Da politiet nærmede sig personerne, valgte de begge at tage flugten. Politiet reagerede hurtigt og det lykkedes betjentene at få fat i én af de mistænkte.

Ved visitationen af den anholdte viste det sig hurtigt, at mistanken ikke var uden grund.

»Patruljen visiterer ham, og her finder de ham i besiddelse af en lille smule euforiserende stoffer,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Fundet fik patruljen til straks at iværksætte en ransagning på den anholdte persons bopæl. Og her var gevinsten stor.

»Ved ransagningen finder vi 38,95 gram amfetamin og 181 gram hash,« fortæller vicepolitiinspektøren.

Efterfølgende lykkedes det også politiet at få fat på den anden mistænkte person, og begge mænd – som begge er 25 år og bosiddende i Kolding Kommune – blev sigtet for besiddelse af både amfetamin og hash.

Men sagen stopper ikke her. Ved den videre ransagning fandt politiet yderligere narkotika og et våben.

»På den ene person finder vi desuden 20,16 gram kokain, og på den anden finder vi et knojern, som han også bliver sigtet for,« lyder det fra Arno Rindahl Petersen.

De to mænd er derfor begge sigtet for besiddelse af amfetamin og hash, mens den ene yderligere er sigtet for besiddelse af kokain og den anden for ulovlig våbenbesiddelse.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

Dansk EU-politiker om ny handelsaftale med USA: »Endelig får vi noget forudsigelighed«

Af

Andreas Andreassen

-

09:04 - 28. juli

0

BUSINESS. Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA har mødt hård kritik fra dansk erhvervsliv. Men fra Europa-Parlamentet lyder der nu også optimistiske toner.

Det er den konservative EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, der i en kommentar til aftalen hæfter sig ved, at der trods alt er blevet skabt klarhed og stabilitet omkring fremtidens handel mellem EU og USA.

»Endelig får vi noget forudsigelighed,« skriver Niels Flemming Hansen på sin LinkedIn-profil og fortsætter:

»Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA giver nu dansk og europæisk erhvervsliv den stabilitet og forudsigelighed, som vi i lang tid har savnet.«

Niels Flemming Hansen anerkender, at aftalen langtfra er perfekt og understreger, at man bør se aftalen som en form for »skadesbegrænsning« snarere end en egentlig sejr:

»Vi må ikke tage fejl: Dette er først og fremmest skadesbegrænsning.«

Den konservative EU-politiker opfordrer samtidig til, at EU nu fortsætter arbejdet med at styrke det europæiske handelsfællesskab yderligere. Det er nødvendigt, mener han, at man ikke læner sig tilbage, men tværtimod arbejder målrettet videre med at indgå nye handelsaftaler og styrke det indre marked i EU.

»Europa skal stå stærkt og på egne ben. Vi kan og skal ikke være afhængige af, hvem der sidder i Det Hvide Hus,« understreger han.

Handelsaftalen, der blev offentliggjort søndag, indebærer blandt andet en 15 procent told på europæiske varer, som importeres til USA. Det har fået Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, til at advare om store konsekvenser for danske eksportvirksomheder.

Dansk Industri kalder aftalen »urimelig, men nødvendig« og påpeger, at det amerikanske initiativ vil gøre eksport til det store amerikanske marked dyrere og mere besværlig for danske virksomheder.

Mens Dansk Industri især fremhæver de negative konsekvenser, lægger Niels Flemming Hansen vægten på de muligheder, aftalen kan åbne op for i forhold til at styrke den europæiske samhandel internt. Europa-Parlamentarikeren ser aftalen som en anledning til at få udbygget og konsolideret det europæiske samarbejde.

Den indgåede handelsaftale mellem EU og USA markerer dermed en skillevej, hvor europæiske politikere og erhvervsliv må vælge, hvordan man bedst tackler de nye udfordringer og muligheder på tværs af Atlanten.

Tekniske problemer giver længere rejsetid mellem Fredericia og Aarhus

Af

Andreas Andreassen

-

06:35 - 28. juli

0

TRAFIK. Mandag morgen skal rejsende på strækningen mellem Fredericia og Aarhus H ruste sig med ekstra tålmodighed. Banedanmark oplever nemlig tekniske problemer med en køreledning, hvilket betyder færre tog og længere rejsetider mellem de to stationer. Det oplyser DSB på det sociale medie X (tidligere Twitter) tidligt mandag morgen.

Konkret er der tale om regionale tog, som i øjeblikket ikke kan køre normalt på strækningen mellem Fredericia og Aarhus. Problemerne påvirker også togtrafikken på delstrækningerne Fredericia–Brejning–Børkop–Vejle samt Fredericia–Hedensted–Aarhus.

På DSB’s hjemmeside fremgår det, at passagerer skal forvente færre togafgange og forlænget rejsetid mandag morgen.

Problemet blev første gang meldt ud klokken 05.58, og seneste opdatering er klokken 06.24 mandag morgen.

DSB henviser rejsende til løbende at holde øje med situationen via DSB’s egen trafikinformation på nettet, hvor man kan finde mere præcise oplysninger om, hvordan problemerne påvirker de enkelte afgange.

DI-chef om ny handelsaftale med USA: »Den er urimelig, men nødvendig«

Af

Andreas Andreassen

-

23:20 - 27. juli

0

BUSINESS. Efter måneders svære forhandlinger har EU og USA indgået en rammeaftale, der pålægger europæiske varer 15 procent told ved import til USA. Aftalen er et hårdt slag mod dansk erhvervsliv, men ifølge Dansk Industri er det samtidig en nødvendig realitet, som virksomhederne nu må forholde sig til.

»Det er nedslående, at vi er nået hertil,« siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. »Vi har en stolt handelstradition med USA, men en told på 15 procent er både urimelig og ensidigt fordelagtig i USA’s favør.«

Danske virksomheder står over for en ny virkelighed, hvor eksporten til Danmarks største marked pludselig er blevet betydeligt dyrere. Omstillingen væk fra USA bliver både dyr og tidskrævende, vurderer DI-direktøren.

»Vi må erkende, at told er et helt centralt element i Trumps politik, og at det ikke længere er realistisk at tro, at vi kan handle med USA uden told. Derfor er det både godt og vigtigt, at EU har stået sammen i hele forhandlingsprocessen, og at kommissionsformanden har vist sig som en samlende figur,« understreger Lars Sandahl Sørensen.

Aftalen med USA er på nuværende tidspunkt kun en rammeaftale. Det betyder, at der stadig er mulighed for yderligere forhandlinger – og det er nødvendigt, siger DI-chefen, da især medicinalindustrien risikerer at blive hårdere ramt end andre brancher.

»Vi er langt fra at være i mål med aftalen. Der er stadig væsentlige detaljer, som skal falde på plads. EU må arbejde stenhårdt for at sikre de bedst mulige vilkår for europæiske virksomheder – ikke mindst medicinalindustrien, som spiller en særlig rolle i dansk økonomi.«

Ifølge Lars Sandahl Sørensen er det vigtigt, at virksomhederne nu får klarhed, så de kan planlægge og investere fremadrettet.

»Usikkerheden omkring toldsatserne har været en negativ faktor for virksomhedernes evne til at se fremad og tage beslutninger. Aftalen giver ikke det optimale resultat, men den giver trods alt en form for strukturel klarhed, som erhvervslivet kan handle ud fra.«

Siden Donald Trump vendte tilbage til præsidentposten, har danske virksomheder været tvunget til at navigere i skiftende udmeldinger fra Washington. En situation, som har gjort det svært at planlægge langsigtet og skabe vækst. Derfor opfordrer DI til, at EU fortsat står stærkt og samlet, hvis der opstår yderligere trusler om straftold fra amerikansk side.

»Vi har længe understreget, at EU-Kommissionen er nødt til at være parat til at svare kontant igen, hvis præsidenten pludselig skulle finde på at indføre endnu højere toldsatser,« siger Lars Sandahl Sørensen.

DI’s virksomhedspanel viser tydeligt, at handelskrig er blevet den største usikkerhedsfaktor for danske virksomheder. For bare et år siden var handelskrigen nummer fem på virksomhedernes bekymringsliste.

»Danske virksomheder er stærke og er vant til at navigere i omskiftelige farvande. Mange af dem er allerede begyndt at orientere sig mod andre markeder. Det er vores store styrke, og det er den, vi skal holde fast i,« understreger DI-direktøren.

Trods de store udfordringer mener Lars Sandahl Sørensen, at båndene mellem USA og Danmark historisk har vist sig at være robuste – økonomisk, politisk og kulturelt:

»De stærke bånd mellem USA og Danmark har tidligere vist sig modstandsdygtige, selv under vanskelige forhold. Nu handler det om at se fremad, bruge hinandens styrker optimalt og finde nye veje i en udfordret handelsrelation.«

Indbrudstyve slog til i Kolding-området: Smykker og computere stjålet i nattens løb

Af

Thea Dyhrberg

-

10:51 - 27. juli

0

KRIMI. Natten til søndag bød på to indbrud i Kolding-området, hvor ukendte gerningsmænd har været på spil og sikret sig værdifulde tyvekoster.

Klokken 00.37 modtog Sydøstjyllands Politi den første anmeldelse om et indbrud på Vejlevej i Kolding. Her havde gerningsmanden skaffet sig adgang til boligen gennem en terrassedør, og var efterfølgende stukket af med smykker fra stedet.

Ifølge vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi er gerningsøjeblikket endnu ikke nærmere bestemt, da beboerne ikke har været hjemme i flere dage.

»Det er sket i tidsrummet fra fredag den 18. juli klokken 9 og frem til anmeldelsen natten til søndag klokken 00.30,« fortæller Torben Wind.

Ti minutter senere modtog politiet endnu en anmeldelse om indbrud. Denne gang på Nørre Bjertvej i Bjert syd for Kolding.

Her havde gerningsmanden ligeledes skaffet sig adgang via en dør, hvorefter vedkommende slap væk med computere samt diverse indbo.

»Fra stedet har man stjålet nogle computere samt diverse indbo,« lyder det fra vagtchefen.

Politiet har nu sat gang i efterforskningen af begge hændelser.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Plejehjemmene kæmper med skrøbelige ældre og utilstrækkeligt personale

Af

Andreas Andreassen

-

08:24 - 27. juli

0

ÆLDRE. Der er noget, der ikke stemmer i det lille land, vi kalder hjem. For mens man kan tale om lighed og lige muligheder, så viser en ny undersøgelse, at dét, der burde være den største selvfølge – en værdig alderdom med ordentlig pleje – langt hen ad vejen afhænger af, hvilket postnummer man har. Som plejehjemsbeboer i Middelfart har man markant bedre vilkår og mere personale omkring sig om natten, end tilfældet er i Fredericia.

I Fredericia Kommune viser undersøgelsen, at en medarbejder på en hverdagsvagt i gennemsnit tager sig af 3,1 beboere om dagen, mens tallet stiger til 6,4 om aftenen. Når mørket falder på, stiger belastningen dramatisk, og én medarbejder har i gennemsnit ansvar for hele 23,5 beboere på en nattevagt. I weekenden bliver presset endnu større på dagvagten, hvor gennemsnittet er 4,4 beboere per medarbejder.

I Middelfart er tallene lavere. Her er gennemsnittet 2,8 beboere per medarbejder på hverdagsvagterne i dagtimerne, og 5,4 om aftenen. I nattens stilhed er der i gennemsnit ansvar for 13,8 beboere per medarbejder. Weekenderne ændrer ikke markant på billedet, da dagvagten blot stiger en anelse til 4,1, mens aften- og nattevagterne forbliver uændrede.

I Kolding ligger belastningen midt imellem de to andre kommuner. På hverdagsdagvagterne passer én medarbejder i gennemsnit 3 beboere, mens tallet om aftenen er på 5,5. På nattevagten stiger belastningen til 18,6. I weekenden øges presset yderligere, hvor én medarbejder på dagvagt har ansvar for 4,2 beboere, mens nattevagterne står med 19,3 beboere hver.

Tallene tegner tydeligt de store geografiske forskelle, men også hvordan presset stiger, når natten og weekenden sætter ind.

Den nye undersøgelse, som VIVE har lavet for Ældre Sagen og FOA, tegner et billede af en ældrepleje, hvor normeringerne halter gevaldigt bagefter de stigende behov. Beboerne på plejehjemmene er blevet ældre, mere skrøbelige og kræver en langt mere kompleks pleje. Men personalenormeringen følger ikke med.

Og det er netop her, at geografien spiller ind. For det er ikke lige meget, om du tilbringer dine sidste leveår på et plejehjem i Middelfart eller Mariagerfjord.

I Middelfart kan en ansat på nattevagt i weekenden regne med at skulle hjælpe cirka 14 ældre mennesker gennem natten. I Mariagerfjord, knap 150 kilometer længere nordpå, ser virkeligheden langt mere barsk ud. Her er der én nattevagt til næsten 37 ældre. Ældre, der ofte har demens, og hvor mere end tre ud af fire ikke selv kan gå på toilettet.

»Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. Alle ældre, der i dag slipper gennem nåleøjet og visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder på grund af den ringe normering,« lyder det med bekymring fra Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

Men også i dagtimerne – når solen skinner, og livets trivialiteter og glæder burde fylde – viser undersøgelsen store forskelle. Her varierer normeringen mellem 1,4 og 4,1 beboere per medarbejder på tværs af landets kommuner. Den ulige fordeling betyder, at dagligdagen på et plejehjem kan være meget forskellig afhængigt af, om man befinder sig i Fredericia, Kolding eller Middelfart.

»Det her er ikke værdigt. Hverken for de ældre eller for de medarbejdere, som gør deres bedste for at støtte og pleje dem. I dag er ældre meget længere i eget hjem, inden de kan komme på plejecenter. Det betyder, at beboerne på plejecentrene har behov for en langt mere kompleks pleje og omsorg end førhen, men det ser vi ikke blive afspejlet i normeringerne,« siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Og undersøgelsen viser klart, at det ikke er blevet bedre med årene. Tværtimod. Hver anden ansat oplever på en typisk arbejdsuge, at der er opgaver, som er vanskelige at nå tilfredsstillende. Samtidig vokser tidspresset.

For det handler ikke kun om tid. Det handler også om kompetencer og rekruttering. Over halvdelen af plejecentrene i undersøgelsen melder, at de har store udfordringer med at finde kvalificeret personale. En udfordring, der kun ventes at blive værre i de kommende år.

»Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Når flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen til, og det er en bunden opgave, så er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer. Vi er simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området, og det handler også om at sætte medarbejderne fri til at løse opgaverne klogt, et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelser,« siger Tanja Nielsen.

Hos Ældre Sagen er frustrationerne heller ikke til at tage fejl af. Her har man i årevis oplevet, at den såkaldte generationskontrakt er blevet svækket og svigtet, i takt med at plejehjemmenes ressourcer bliver stadig mere pressede.

»Jeg ville ønske, det kom bag på mig, at forholdene ikke er blevet bedre på plejehjemmene. Men undersøgelsen bekræfter desværre det, vi også hører i Ældre Sagen. Personalet løber umenneskeligt stærkt og må konstant prioritere mellem beboere med akutte behov – bleskift, fald, angst. Det er et kolossalt svigt af generationskontrakten, at vi ikke er i stand til at give en bedre og mere værdig pleje til svækkede mennesker, der har bidraget til samfundet gennem et langt liv,« siger Michael Teit Nielsen.

Og den skarpe kritik stopper ikke der. For ifølge Ældre Sagen er det ikke blot en praktisk udfordring. Det er også et politisk ansvar, der ikke er blevet løftet. Den mangel på personale, som nu bliver mere og mere akut, har været kendt længe.

»Det er en politisk skandale, at politikerne, nationalt og kommunalt, ikke for mange år siden tog ansvar for det kolossale problem med mangel på plejepersonale, som var fuldstændig forudsigeligt,« fastslår Michael Teit Nielsen.

Undersøgelsen, der lægger fakta på bordet, tegner således et dystert billede af den danske ældrepleje anno 2025. Et billede, hvor basale behov ikke opfyldes, personale løber stærkere end godt er, og hvor beboerne bliver gidsler i en uacceptabel geografisk lotterikultur.

For der er forskel på pleje – alt efter hvor du bor. Og det må og skal give anledning til en dyb refleksion over, hvordan vi som samfund behandler dem, der har bygget fundamentet for det hele.

Om rapporten:

Rapporten fra Vive giver en række vigtige detaljer om normeringerne på plejehjemmene, som underbygger det billede, der allerede er tegnet af store forskelle og udfordringer i ældreplejen.

I rapporten fremgår det blandt andet, at normeringerne på plejehjem generelt varierer meget både efter tid på døgnet, plejehjemstype og størrelse på plejehjemmet. Det dokumenteres også, at nattevagterne generelt har markant flere beboere per medarbejder end dag- og aftenvagter.

Eksempelvis viser rapporten, at der på kommunale plejehjem i gennemsnit er én medarbejder til 20,7 beboere om natten, mens der på selvejende plejehjem med driftsoverenskomst er én medarbejder til 22 beboere. Til sammenligning er der om dagen gennemsnitligt kun 2,6-2,7 beboere per medarbejder på kommunale og selvejende plejehjem.

Rapporten belyser også, hvordan plejehjemsstørrelsen spiller ind på normeringerne. Mindre plejehjem (med op til 30 beboere) har generelt en lavere belastning af medarbejderne på nattevagterne (16,1 beboere per medarbejder) sammenlignet med store plejehjem (over 90 beboere), hvor belastningen er oppe på 25,8 beboere per medarbejder om natten.

Desuden fremhæver rapporten de alvorlige rekrutteringsudfordringer, der præger plejehjemmene landet over. Mere end halvdelen af plejecentrene angiver, at det er svært at finde medarbejdere med de rette kompetencer, og rapporten påpeger også et stort behov for kompetenceudvikling, især indenfor demens, psykiske lidelser og velfærdsteknologi.

Endelig giver rapporten konkrete data på normeringerne for de specifikke kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart, hvilket underbygger de tidligere nævnte forskelle:

Fredericia har en normering på hverdage med 3,1 beboere per medarbejder på dagvagt, 6,4 på aftenvagt og hele 23,5 på nattevagt. I weekenden er tallene endnu højere, med 4,4 på dagvagt og op mod 27,8 på nattevagt.
Kolding har tilsvarende tal med 3 beboere på dagvagt, 5,5 på aftenvagt og 18,6 på nattevagt i hverdage, mens weekendbelastningen stiger til 4,2 på dagvagt og 19,3 på nattevagt.
Middelfart klarer sig bedre med lavere belastning: her har medarbejderne 2,8 beboere per dagvagt, 5,4 på aftenvagt og 13,8 på nattevagt både hverdag og weekend.

Disse data viser klart, at der eksisterer store lokale forskelle i plejehjemsnormeringer, der kan påvirke kvaliteten af plejen og medarbejdernes arbejdsmiljø. Rapporten understreger dermed behovet for en gennemgribende debat om prioriteringer og ressourcer i den danske ældrepleje.

Læs rapporten her

Plejehjem Download

SU og bolig i studiebyerne – når økonomien bliver for stram i Odense og andre store byer

Af

Andreas Andreassen

-

08:10 - 27. juli

0

STUDIE. For mange unge mennesker er sommeren synonym med nye begyndelser. Tusinder har netop modtaget beskeden om, at de er optaget på deres drømmeuddannelse, og at et nyt livskapitel begynder. Men begejstringen varer sjældent længe, før virkelighedens praktiske udfordringer melder sig. En af de største er boligjagten – og netop dén jagt er blevet stadig mere krævende.

En frisk analyse fra Finans Danmark viser, at situationen er særligt vanskelig i landets største studiebyer. I Odense, Aarhus, Aalborg, København og Frederiksberg er det således blevet en tung økonomisk udfordring at finde en bolig, hvor SU’en kan række.

I Odense, hvor tusindvis af unge hvert år slår sig ned for at studere på Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Lillebælt og andre uddannelsessteder, viser analysen, at en mindre ejerlejlighed på 50 kvadratmeter nu koster omkring 1,3 millioner kroner. Det er en stigning på cirka 51.000 kroner siden sidste år. Og ønsker man at eje en sådan lejlighed, ligger de månedlige udgifter i Odense på cirka 8.300 kroner – hvilket altså overskrider den månedlige SU på 7.086 kroner før skat.

Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at denne udvikling gør ejerboligmarkedet vanskeligt tilgængeligt for studerende:

»Udvalget af mindre ejerlejligheder i studiebyerne er ret begrænset. Samtidig er der mange, der er interesserede i netop den type bolig – både singler, førstegangskøbere, ældre og ikke mindst studerende. Det kan være med til at presse priserne op,« siger han.

Men er løsningen så en privat lejebolig? Her ser tallene umiddelbart lidt bedre ud. I Odense kan man få en privat lejebolig på 50 kvadratmeter for omkring 5.400 kroner om måneden – stadig under SU-satsen. Men selv om økonomien måske kan hænge sammen, så kan man hurtigt blive fanget af ventelister og lange køer. Derfor vælger mange at søge efter en almen studiebolig, hvor priserne typisk er lavere. Men ventetiden kan være lang. I Odense må man regne med mindst to måneders ventetid, særligt i perioden omkring studiestart.

Situationen på Fyn kan virke udfordrende, men vender man blikket mod hovedstaden, bliver udfordringen endnu mere udtalt. På Frederiksberg overstiger de månedlige udgifter til en ejerlejlighed på 50 kvadratmeter hele 15.000 kroner – mere end dobbelt op i forhold til SU-beløbet. Og selv i Aalborg, som er den billigste af de store studiebyer, løber ejerudgifterne op i cirka 7.600 kroner per måned.

»At komme ind på en uddannelse er en stor og spændende dag for mange – det markerer starten på et nyt kapitel. Men for mange starter også boligjagten, og det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. Mange håber i stedet på at få en almen- eller studiebolig, men ventetiderne er ofte lange – især hvis man ønsker at bo centralt eller tæt på sit studie,« understreger Peter Jayaswal.

En anden markant udfordring for studerende, der drømmer om at købe egen bolig, er det stærkt begrænsede udbud af små ejerlejligheder. I øjeblikket udgør ejerlejligheder på op til 50 kvadratmeter kun hver tiende bolig på markedet i de fem store studiebyer. Konkret betyder det, at der lige nu kun er 20 mindre ejerlejligheder til salg i Odense, mens Aarhus topper listen med 127 ledige lejligheder i samme kategori.

For at løse problemet foreslår Finans Danmark, at der arbejdes politisk for at få bygget flere små boliger, som kan matche efterspørgslen blandt studerende og enlige.

»Der er et tydeligt behov for at få bygget flere mindre boliger. I Finans Danmark har vi tidligere foreslået, at man fjerner de lokale krav om minimumsstørrelser i nybyggeri, så det bliver nemmere at opføre flere mindre boliger,« siger Peter Jayaswal.

Mens den politiske debat fortsætter, og de studerende søger efter tag over hovedet, står ét klart tilbage: For tusindvis af unge i Odense og landets øvrige store studiebyer kræver boligjagten langt mere end blot et brev om optagelse – det kræver både tålmodighed, held og økonomisk fleksibilitet.

KOLDING

Grøn 2025 takker af med rekordtal – og ekstremt vejr som uventet hovednavn

Den Blå Bro i Christiansfeld skal rives ned – Dråbebroen klar til at tage over

Dødsfald Kolding uge 30

Stukket af – men ikke langt: Politiet tog narkosælgere på fersk gerning

Dansk EU-politiker om ny handelsaftale med USA: »Endelig får vi noget forudsigelighed«

Tekniske problemer giver længere rejsetid mellem Fredericia og Aarhus

DI-chef om ny handelsaftale med USA: »Den er urimelig, men nødvendig«

Indbrudstyve slog til i Kolding-området: Smykker og computere stjålet i nattens løb

Plejehjemmene kæmper med skrøbelige ældre og utilstrækkeligt personale

SU og bolig i studiebyerne – når økonomien bliver for stram i Odense og andre store byer

16-årig sigtet for vold mod politi og personale på Kolding Sygehus

Mand kendt skyldig i sprængning af hæveautomat og trussel ved Billund...

Varsel om kraftig regn og risiko for oversvømmelser

22-årig mand fængslet efter knivstik mod politibetjent i Kolding

Millionløft til turismen i Kolding

Politibetjent ramt af knivstik

Spirituspåvirket bilist fik sin bil beslaglagt efter baglæns påkørsel

Uheld på E45 skaber lange køer mellem Kolding og Vejle

Politiet: Intet grundlovsforhør efter biljagt i Kolding og Fredericia

Bil væltede om på hovedet i Kolding – kvinde slap umiddelbart uden skader