Lørdag klokken 21.45 blev en personbil målt til 101 km/t i en 50 km-zone på Haderslevvej i Kolding. Den markante hastighedsoverskridelse betyder, at sagen behandles efter reglerne om vanvidskørsel. Bilen er beslaglagt med henblik på konfiskation.
Føreren, en 41-årig mand fra Kolding, blev desuden sigtet for at køre under påvirkning af både spiritus og euforiserende stoffer.
Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi mandag morgen.
Sydøstjyllands Politi gennemførte lørdag aften en målrettet indsats mod gaderace og færdselsforseelser i Kolding. Patruljerne var blandt andet til stede på Toldbodgade, Vestre Ringgade, Vejlevej og Haderslevvej.
Under indsatsen blev der givet syv klip i kørekortet for hastighedsovertrædelser på Vestre Ringgade. Derudover blev der sigtet for kørsel med tågelys i klart vejr, manglende medbringelse af kørekort samt håndholdt mobiltelefon under kørsel.
Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi mandag morgen.
REGIONEN. Region Syddanmark har indkaldt daos øverste ledelse til et møde efter en række problemer med levering af brevpost til regionens sygehuse.
Problemerne er konstateret i uge 6 og har blandt andet medført, at diagnoseprøver fra borgere er blevet kasseret. Samtidig har der været mulige brud på persondatasikkerheden.
Den 18. december 2025 overtog dao opgaven med at levere fysiske breve for Region Syddanmark fra PostNord. Siden overgangen har flere sygehuse og patienter oplevet udfordringer med manglende brevleveringer i varierende grad, oplyser regionen, som samtidig understreger, at sygehusene har procedurer til at håndtere den type problemer.
I uge 6 konstaterede flere syddanske sygehuse dog, at dao havde afleveret sække med brevpost på offentligt tilgængelige steder, blandt andet på gulvet i en forhal. Det strider ifølge regionen mod de leveringsaftaler, der er indgået.
Konsekvensen har været, at diagnoseprøver har måttet kasseres, og at der har været risiko for brud på persondatasikkerheden, da forsendelserne typisk indeholder følsomme oplysninger som helbredsdata. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at de mulige sikkerhedsbrud er blevet udnyttet, men hændelserne er alligevel anmeldt til Datatilsynet.
Koncerndirektør Kurt Espersen lægger ikke skjul på utilfredsheden.
»Det er uacceptabelt, at dao ikke har levet op til de leveringsaftaler, vi har med dem. De har fået udleveret adgangskort, så posten kan indleveres steder, der ikke er offentligt tilgængelige. Så dur det ikke, at posten bliver smidt i en forhal, hvor der ikke er bemanding i weekenderne. For det første fordi diagnoseprøverne risikerer at blive for gamle og derfor skal kasseres, hvilket er en stor ulempe for vores patienter. For det andet fordi brevene kan indeholde følsomme personoplysninger. Vi har derfor indkaldt daos øverste ledelse til et møde, så vi én gang for alle kan få løst de problemer, som er opstået.«
Indtil problemerne er løst, har sygehusene indført midlertidige tiltag. Det kan blandt andet være, at personale går ekstra postrunder de steder og på de tidspunkter, hvor dao tidligere har placeret postsække. Derudover er medarbejdere instrueret i at gennemgå forkert leverede diagnoseprøver og informere de berørte borgere direkte eller via sundhed.dk, hvis prøver må kasseres og skal tages igen.
»Indtil vi er sikre på, at dao har løst problemerne, bliver vi nødt til at forsøge at begrænse konsekvenserne. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, da vores medarbejdere har nok at se til i forvejen, og de ekstra ressourcer, der skal afsættes, medfører også ekstra omkostninger for os. Men af hensyn til både patientsikkerhed og persondatasikkerhed er der desværre ingen vej udenom. Men jeg håber og forventer bestemt, at dao løser disse leveringsproblemer hurtigt«, siger Kurt Espersen.
Danmark har stolte traditioner for at tage ansvar for sin egen sikkerhed og for at bidrage til stabilitet i verden omkring os. I generationer har danske soldater løst krævende opgaver med professionalisme og ro. De har været klar, når det gjaldt – ofte under forhold, de færreste af os møder i vores arbejdsliv. Netop derfor bør debatten om soldaternes vilkår også føres med alvor og rettidig omhu.
I disse år er der bred enighed om, at et stærkt forsvar er en nødvendighed. Men styrken ligger ikke alene i materiel og struktur – den ligger først og fremmest i menneskerne. Hvis vi ønsker et forsvar, der kan løfte fremtidens opgaver, må vi sikre, at soldatergerningen fortsat er et attraktivt og respekteret valg.
Her kommer lønspørgsmålet naturligt ind i billedet.
En nyuddannet konstabel tjener typisk i størrelsesordenen 23.000–25.000 kroner om måneden før pension og særlige tillæg, mens en sergent ofte ligger omkring 25.000–27.000 kroner. En løn der for konstablernes vedkommende vel at mærke stort set ikke udvikler sig i løbet af et langt arbejdsliv.
Sammenligner man med andre funktioner, hvor ansvar, beredskab og samfundskritiske opgaver er en del af hverdagen, giver det anledning til refleksion. Mange faglærte håndværkere passerer eksempelvis hurtigt 26.000 – 29.000 kroner om måneden, og stillinger med personaleansvar i både offentlig og privat sektor ligger ofte endnu højere.
Forskellige fag kan ikke umiddelbart sættes op mod hinanden, men for at sikre en rimelig balance er det nødvendigt at komme med et eksempel.
Soldater accepterer risiko, uforudsigelighed og perioder væk fra familien. Når lønnen ikke i tilstrækkelig grad afspejler disse vilkår, risikerer vi, at dygtige unge mennesker vælger andre karriereveje.
Løn er naturligvis ikke den eneste drivkraft. Kammeratskab, faglig stolthed og ønsket om at tjene noget større har altid været bærende værdier i Forsvaret. Sådan bør det også være fremover. Men anerkendelse skal kunne mærkes i hverdagen.
En mere tidssvarende løn er ikke blot et spørgsmål om kroner og øre; det er et tydeligt signal om respekt for den opgave, soldaterne løfter og ikke mindst den ambition mange politikkere på tværs af politiske skel italesætter igen og igen.
Derfor bør ambitionen være klar: Lønnen i Forsvaret skal i højere grad afspejle opgavernes tyngde og nærme sig niveauet for sammenlignelige stillinger. Det er ikke udtryk for overbudspolitik, men for rettidig omhu. For hver soldat, vi formår at fastholde, sparer vi samtidig betydelige ressourcer på rekruttering og oplæring – og bevarer værdifuld erfaring i organisationen.
Men løn kan ikke stå alene. Gode rammer for familieliv, større forudsigelighed i tjenesten og tydelige karriereveje er mindst lige så vigtige. Når helheden er på plads, styrker vi både motivationen og sammenhængskraften.
At forbedre soldaternes vilkår er i sidste ende en investering i Danmarks sikkerhed og tryghed. Historien har vist os værdien af at være velforberedt, og traditionelt har vi i Danmark forstået, at et stærkt forsvar kræver ordentlige forhold for dem, der står i forreste række.
Det er en debat, vi bør tage nu – med respekt for det, der har båret os hertil, og med et fremsynet blik på den sikkerhed, kommende generationer skal leve under.
John E. Nyborg
Byrådsmedlem Fredericia, Socialdemokratiet
Kongensstræde 8A, Fredericia
Martin Ramsdal Pedersen
Fællestillidsrepræsentant, Centralforeningen for Stampersonel på Ryes Kaserne
Blåkjærsvej 2, Erritsø, Fredericia
Søren Torpegaard Lund skal repræsentere Danmark ved Eurovision 2026 i Wien.
Den 27-årige musicalskuespiller vandt lørdag aften Dansk Melodi Grand Prix i Arena Nord i Frederikshavn med nummeret »Før vi går hjem« og skal dermed bære Dannebrog videre til det internationale melodigrandprix i Østrigs hovedstad i maj.
Sejren kom efter en intens finale, hvor publikum og juryer pegede på det danske bidrag som årets vinder.
Fra musicalscene til Eurovision
Søren Torpegaard Lund er ikke et ukendt navn for publikum i Fredericia. Han har gennem flere år markeret sig stærkt i musicalmiljøet og har blandt andet haft roller på Fredericia Musicalteater.
Hans baggrund som scenekunstner har tydeligt præget hans udtryk i Melodi Grand Prix – med sikker vokal, dramatisk nærvær og en tydelig fortælling i sangen.
Med »Før vi går hjem« leverede han et nummer, der kombinerer dansk tekst med en stor, emotionel opbygning – og som allerede lørdag aften blev mødt med stående bifald.
En stemme med erfaring
Selv har Søren Torpegaard Lund tidligere fortalt om sit forhold til scenen og til Fredericia som by. Han er uddannet musicalperformer og har opbygget sin karriere gennem både ensemblearbejde og større hovedroller.
Grand Prix-sejren markerer et nyt kapitel – denne gang på en international scene med millioner af tv-seere.
I maj gælder det Eurovision i Wien, hvor Danmark skal forsøge at kvalificere sig til finalen og måske hente et af de bedste resultater i nyere tid.
Genlæs vores tidligere interview med Søren Torpegaard Lund her:
KRIMI. Natten til lørdag blev en kvinde i 40’erne fra Vejen sigtet for spirituskørsel i Kolding.
Klokken 02.45 foretog Sydøstjyllands Politi en standsning af en bil på Katrinegade. I den forbindelse blev føreren testet med alkometer, som viste en promille over det tilladte.
Kvinden blev herefter sigtet og anholdt for spirituskørsel og kørt til skadestuen med henblik på at få taget en blodprøve. Hun blev efterfølgende løsladt.
Blodprøvens resultat vil være afgørende for den videre behandling af sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag den 14.2 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.
Den danske landsholdsspiller og tidligere FHK-profil Casper U. Mortensen forlader Handball Sport Verein Hamburg efter sæsonen og vender hjem til Danmark sammen med sin familie.
HSV Hamburg og den 35-årige venstrefløj er blevet enige om ikke at forlænge den kontrakt, der udløber til sommer. Dermed slutter et fem et halvt år langt kapitel i den nordtyske klub, hvor Mortensen har sat markante aftryk – både sportsligt og menneskeligt.
For danske håndboldfans er Mortensen et velkendt navn. Ud over sin landsholdskarriere har han tidligere spillet i Fredericia Håndboldklub, inden turen gik videre til internationale topklubber.
Et uafsluttet kapitel i Hamburg
Mortensen vendte i sommeren 2021 tilbage til Hamburg fra FC Barcelona. Han havde allerede haft en kort periode i klubben i 2015, men følte, at opholdet dengang sluttede brat.
»For mig var min første tid i Hamburg et uafsluttet kapitel. Jeg var her kun et halvt år, og pludselig var det hele forbi – selv om det sportsligt gik godt, og rammerne var perfekte. Drømmen brast meget hurtigt,« fortæller han.
Da kontrakten med Barcelona udløb, opstod muligheden for at vende tilbage.
»Det var faktisk min kone, der sagde: Hvad med Hamburg? Fra det øjeblik var der ikke andre muligheder for mig.«
Fra Barcelona til Bundesligaens topscorer
Inden sit comeback i Hamburg havde Mortensen haft stor succes i FC Barcelona, hvor han blandt andet vandt spanske mesterskaber, nationale pokaltitler og EHF Champions League.
I Hamburg udviklede han sig igen til en af Bundesligaens mest markante profiler. I sæsonen 2022/23 blev han ligaens topscorer med 234 mål i 32 kampe. HSV Hamburg satte samtidig pointrekord og kæmpede til sidste spilledag om en europæisk plads.
Også i den aktuelle sæson har han leveret varen med 83 mål og en træfsikkerhed på omkring 75 procent.
Familien trak hjem
Beslutningen om at forlade Tyskland handler først og fremmest om familien.
»På denne udlandsrejse er vores søn blevet født, og nu er tidspunktet rigtigt til at komme tættere på vores familie i Danmark. Det er ikke en spontan beslutning – det føles helt rigtigt for os.«
Hvor Mortensen spiller fra næste sæson, er endnu ikke offentliggjort.
En spiller med karakter
Sportsdirektør Johannes Bitter i HSV Hamburg roser den danske profil.
»Casper er en ekstrem karakterstærk type, der altid har forsøgt at gøre dem omkring sig bedre. Jeg kan ærligt sige, at jeg har haft det sjovest med ham i min karriere. Han har været en vigtig del af klubben.«
Mortensen selv understreger, at fokus ikke ændrer sig i de sidste kampe.
»At jeg stopper, ændrer ikke mit fokus. Jeg vil vinde hver kamp. Jeg hader at tabe. Jeg vil gerne have, at folk siger: Han gav alt i hver eneste kamp.«
Til sommer går turen hjem til Danmark. Hvor i landet den tidligere FHK-spiller fortsætter karrieren, må tiden
KRIMI. Natten til fredag klokken 3 rykkede Sydøstjyllands Politi ud til Jernbanegade, hvor der var meldinger om uro i gågaden. Ifølge anmeldelserne stod en større gruppe og råbte og skreg på stedet.
Da patruljen kom frem, udviklede situationen sig sådan, at to 18-årige kvinder blev anholdt. Anholdelserne skete efter politilovens bestemmelser med henblik på at genoprette ro og orden.
Der er tale om en administrativ frihedsberøvelse, og formålet var at dæmpe uroen i området.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag den 13.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.
KRIMI. Torsdag morgen omkring klokken 8 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en alarm fra en skytteforening på Engløkke. Alarmen var udløst fra foreningens våbenboks.
Der blev sendt en vægter til stedet, og politiet rykkede også ud for at undersøge forholdet nærmere. Det viste sig dog hurtigt, at der var tale om en håndværker, som utilsigtet havde aktiveret alarmen.
Der var derfor ikke yderligere for politiet i sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag den 13.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog torsdag aften flere anmeldelser om glat føre på Sønderjyske Motorvej, blandt andet omkring Christiansfeld og Hedensted.
Ifølge døgnrapporten indløb der gentagne meldinger om vanskelige kørselsforhold på strækningen. Vejret skabte udfordringer for trafikanterne, men der er ikke meldinger om alvorlige hændelser i den forbindelse.
Også mellem Fredericia og Vejle blev der meldt om glatte vejbaner som følge af vejret.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag den 13.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.
