Energinet graver alle de kabler ned, vi kan

0

En række lokale politikere fra Kolding beskylder i et debatindlæg i Kolding Avisen Energinet for at tromle hen over Kolding Kommune. Desværre har de misforstået de tekniske muligheder for at lave nedgravede kabler og maler på den baggrund et fortegnet billede af alternativerne til Energinets foreslåede linjeføring.

God dialog med Kolding Kommune

Men lad os starte med enigheden. Vi er helt enige i én ting: Den grønne omstilling må ikke ske hen over hovedet på lokalsamfundene. Den skal ske ordentligt og med respekt for de mennesker, der bliver berørt.

Vi har gennem længere tid været i dialog med de 12 kommuner, der bliver berørt af projektet. Vi har fået vigtig viden om kommunernes planer og forsøgt at tage hensyn til de mange interesser, herunder beboelse, erhverv og natur.

Det er rigtigt, at ingen af kommunerne har vetoret i planlægningen af forbindelsen. Det er en statslig opgave, som vi varetager på vegne af hele Danmark. Men de informationer, vi har fået fra kommunerne, har været vigtige for planlægningen af linjeføringen.

Den eksisterende linje kan ikke genbruges

Vi har fuld forståelse for, at Kolding Kommune ønsker, at vi i videst muligt omfang følger den eksisterende linjeføring og tager hensyn til beboelse og natur.

Men det er vigtigt at understrege, at den eksisterende linjeføring ikke kan genbruges. Det er der primært to årsager til.

For det første er den eksisterende elforbindelse kritisk for forsyningen af borgere og virksomheder i hele området i Øst-, Syd- og Sønderjylland. Den kan derfor ikke tages ud af drift i den lange periode, det vil kræve at bygge en ny forbindelse på samme sted.

For det andet vil vi ikke kunne få tilladelse til at bygge en ny forbindelse, hvor de eksisterende luftledninger står i dag. Siden forbindelsen blev bygget i 1970’erne, er der kommet omfattende dansk og europæisk miljølovgivning, som vi skal overholde. Dertil kommer, at byerne mange steder – også i Kolding – er vokset ud under elmasterne. Vi kan simpelthen ikke føre nye luftledninger frem samme sted på grund af beboelse, erhverv, motorvejsudvidelser m.m.

Borgerinddragelse har ført til ændringer

Det er ikke korrekt, når lokalpolitikerne skriver, at vi tromler hen over kommunen og borgerne. Vi anerkender fuldt ud, at projektet påvirker mange, og at nogle borgere bliver meget berørt.

Derfor skal vi også i dialog og lytte.

Vi har holdt dialogmøder for berørte borgere og inviteret dem til at indsende deres bemærkninger – en mulighed, som 800 borgere har benyttet sig af. Vi har behandlet alle de mange kommentarer og omkring 350 konkrete forslag til linjeføringen.

Det har resulteret i 20 større og 40 mindre ændringer af placeringen af kabler, luftledninger og stationer på strækningen mellem Aarhus og Aabenraa.

Derudover får berørte borgere hen over sommeren mulighed for til de relevante myndigheder at indsende høringssvar til både landsplandirektivet og miljøvurderingen af det netfremskyndelsesområde, der ligger til grund for projektet.

Hvorfor ikke bare grave det hele ned?

Det er en misforståelse, at kabellægning handler om vilje eller økonomi. Vi følger Folketingets beslutning om at kabellægge alt det, der er teknisk muligt.

I debatindlægget peges der på en række alternativer til 400 kV-luftledningen. Desværre har forfatterne misforstået de tekniske muligheder.

Energinet og Danmark er verdensførende, når det kommer til kabellægning af højspændingsforbindelser. Vi er i gang med at kabellægge hele 132/150 kV-nettet i takt med, at gamle forbindelser skal fornys.

Men på 400 kV-forbindelserne – elnettets motorveje – er det kun forsvarligt at nedgrave en del af strækningen, hvis vi fortsat skal kunne sikre høj forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder. Vi kabellægger i alt 30 km ud af 190 km mellem Aarhus og Aabenraa, blandt andet ved Alminde-Viuf i Kolding Kommune.

Det er ikke muligt at lægge midlertidige kabler, mens man erstatter den eksisterende forbindelse. Heller ikke selv om man etablerer mange flere kabler på et lavere spændingsniveau.

For at erstatte den planlagte elforbindelse med to 400 kV-systemer på samlet 4.000 MW skal man bruge omkring tyve parallelle 150 kV-kabelsystemer. Det vil i praksis være umuligt at installere og endnu sværere for ikke sige umuligt at drive stabilt.

Det vil kompromittere forsyningssikkerheden og skabe problemer for borgere og virksomheder. Det svarer til at bygge tyve parallelle landeveje for at erstatte en motorvej.

Fælles opgave – fælles ansvar

Elforbruget stiger markant i de kommende år. Når vi skifter gasfyr og dieselbiler ud med el, kræver det mere kapacitet i elnettet.

Det er baggrunden for, at forbindelsen mellem Aarhus og Aabenraa skal styrkes.

Energinet har en fælles samfundsopgave med at sikre et udbygget og stabilt elnet, der kan understøtte vækst og udvikling i hele Danmark. Men det betyder ikke, at lokale hensyn er ligegyldige. Tværtimod. Vi lytter og vil gerne fortsætte dialogen med kommuner og borgere.

Sepp Piontek er død

0

Den tidligere danske landstræner Sepp Piontek er onsdag gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 85 år.

Sepp Piontek efterlader sig hustruen Gitte, børnene Stephanie, Jacob og Malene samt børnebørn og oldebørn. Familien ønsker ro i den kommende tid.

Med Sepp Pionteks død har dansk fodbold mistet den mand, der mere end nogen anden forvandlede landsholdet fra en nordeuropæisk kuriositet til et hold, verden lagde mærke til.

Fra Bundesligaen til Danmark

Josef »Sepp« Piontek blev født den 5. marts 1940 i Breslau, dengang en del af Tyskland, i dag den polske by Wrocław. Han voksede op i efterkrigstidens Vesttyskland og uddannede sig til fodboldspiller. Som forsvarer spillede han i Bundesligaen for Werder Bremen i en årrække og nåede også at optræde på det vesttyske landshold.

Efter den aktive karriere gik Piontek trænervejen. Han arbejdede som træner i flere tyske klubber, inden Dansk Boldspil-Union i 1979 ansatte ham som landstræner. Det var et opsigtsvækkende valg. Danmark havde aldrig haft en udenlandsk landstræner, og holdet var langt fra verdenseliten. Landsholdet havde ikke kvalificeret sig til en slutrunde i mere end to årtier.

Dynamitholdet

Det, Piontek byggede op i løbet af de følgende år, forandrede dansk fodbold for altid. Han samlede en generation af usædvanligt talentfulde spillere og fik dem til at fungere som et hold. Michael Laudrup, Preben Elkjær, Morten Olsen, Søren Lerby, Jesper Olsen, Frank Arnesen, Jan Mølby og Klaus Berggreen var blandt profilerne på det hold, der blev kendt som Dynamitholdet.

Tilnavnet var fortjent. Holdet spillede en angrebsfodbold, der var lige dele mod og kvalitet. Piontek insisterede på, at Danmark skulle spille fremad, og han formåede at forene spillernes individuelle klasse med en kollektiv disciplin, der gjorde holdet til mere end summen af dets dele.

I 1983 kvalificerede Danmark sig til EM i Frankrig i 1984. Det var landsholdets første slutrunde siden 1966. I Frankrig spillede danskerne sig ind i alles bevidsthed med en 5-0-sejr over Jugoslavien i åbningskampen. Holdet nåede semifinalen, hvor Spanien blev for svært i en dramatisk kamp, der blev afgjort på straffespark.

To år senere kvalificerede Piontek holdet til VM i Mexico i 1986. Her besejrede Danmark Uruguay og Vesttyskland i gruppespillet og leverede nogle af turneringens mest underholdende kampe. I ottendedelsfinalen ventede Spanien igen, og denne gang tabte Danmark 1-5 i en kamp, der blev et brat punktum for det, mange betragter som den mest underholdende periode i dansk fodboldhistorie.

Et varigt aftryk

Piontek fortsatte som landstræner frem til 1990, hvor han efter en skuffende kvalifikation til VM stoppede. Han havde da stået i spidsen for landsholdet i 11 år og grundlagt en selvforståelse i dansk fodbold, der rakte langt ud over hans egen tid. Da Richard Møller Nielsen to år senere førte holdet til EM-triumfen i Sverige i 1992, var det på et fundament, som Piontek i høj grad havde lagt.

Efter tiden i Danmark vendte Piontek tilbage til klubfodbolden. Han trænede blandt andet den tyske klub Fortuna Düsseldorf og var i en kortere periode landstræner for Tyrkiet. Men det var årene i Danmark, der definerede hans karriere og eftermæle.

Piontek bosatte sig i Danmark og blev i landet. Han giftede sig med danske Gitte og slog rødder i det land, han var kommet til som fremmed og havde gjort til sit eget. Gennem årtierne forblev han en varm og respekteret stemme i dansk fodbold, der jævnligt deltog i jubilæer og markeringer af Dynamitholdets bedrifter.

En tysker, der blev dansk

Sepp Pionteks betydning for dansk fodbold lader sig vanskeligt overvurdere. Han kom til et land uden tradition for at nå slutrunder og efterlod et land, der betragtede sig selv som en fodbolnation. Han gjorde det med en blanding af tysk grundighed og en åbenhed over for de danske spilleres kreativitet, der viste sig at være en formidabel kombination.

Han var ikke bare en træner, der vandt kampe. Han var en kulturbærer, der ændrede den måde, et helt land så på sig selv på en fodboldbane.

Sepp Piontek blev 85 år.

400 erhvervsfolk mødte op til borgmesterens første stormøde

0
FOTOS: Henrik Nordstrøm Holm, Business Kolding.
FOTOS: Henrik Nordstrøm Holm, Business Kolding.

Der var fyldt godt op i Fynske Bank Lounge på Kolding Stadion tirsdag eftermiddag, da 400 erhvervsfolk deltog i borgmester Jakob Villes første stormøde for erhvervslivet i kommunen.

Mødet samlede deltagere fra det meste af kommunen, og spørgelysten var stor. Især tre temaer gik igen i løbet af eftermiddagen, nemlig arbejdskraft, bosætning og uddannelse.

Ved åbningen gjorde borgmesteren det klart, at han ønsker tempo i samarbejdet med erhvervslivet.

»Da jeg fik opbakning til at være borgmester, sagde jeg til kommunaldirektøren, at vi hurtigt skulle samle erhvervslivet. For vi skal have tempo på. Kolding skal fremad og det gør vi kun i tæt partnerskab med jer,« sagde Jakob Ville.

Stormødet var opdelt i to dele. Første del handlede om konkrete planer for erhvervsudvikling og arbejdskraft, mens anden del satte fokus på bosætning og Koldings brand som kommune og uddannelsesby. I begge dele deltog repræsentanter fra erhvervs- og kulturlivet i paneldebatter.

Anita Larsen, ejer af IPW Systems, pegede på behovet for en klar strategi for at tiltrække unge.

»Vi har brug for at holde fast i, at vi er en attraktiv kommune for studerende, men det kræver, at vi har en strategi for at tiltrække unge. Jeg er stolt over, at vi som virksomhed med 55 ansatte har fire lærlinge og 15 praktikpladser. Hvis man kan og vil, så kan man selv drive meget«, sagde hun.

Lars Fabricius, direktør for Alfa Laval Kolding, som på fem år er vokset fra 600 til 900 medarbejdere, fremhævede især den internationale arbejdskraft.

»Jeg er især optaget af international arbejdskraft. Vi kan godt tiltrække arbejdskraft som erhvervsliv, men det skal også være attraktivt at bo i byen og kommunen«, sagde han.

I anden del af mødet var der bred enighed om, at Kolding skal blive bedre til at fortælle de gode historier om kommunen.

»Jeg er Kolding. Jeg har boet her hele mit liv. Vi kan være rigtig stolte af mange ting, og det har vi brug for at være bedre til at fortalt«, sagde Edel Clausen, afdelingsleder på Koldinghus.

Forud for mødet havde omkring 200 deltagere svaret på spørgsmål om, hvilke opgaver byråd og borgmester bør prioritere på kort og lang sigt. Under selve stormødet kunne deltagerne også byde ind via deres telefoner. Ifølge borgmesteren skal inputtene nu samles og danne grundlag for konkrete politiske beslutninger.

»Det her var ikke et møde for mødet skyld. Det var startskuddet. Nu omsætter vi input til handling. Vi skal træffe beslutninger, der styrker arbejdskraften, skaber bedre vilkår for virksomhederne og gør Kolding endnu mere attraktiv at bo og uddanne sig i. I dag har handlet om at lytte, og det har vi gjort. Jeg sætter oprigtigt stor pris på den tid og energi, I har lagt i dialogen i dag«, sagde Jakob Ville.

Næste stormøde er allerede fastsat til den 2. juni 2026. Den endelige lokation bliver meldt ud senere.

Fire søer åbner for skøjteløb i Kolding

0

Nu er isen så tyk, at Kolding Kommune giver grønt lys til skøjter og vinterture på fire af kommunens søer.

Fra tirsdag den 17. februar sidst på eftermiddagen er afmærkede områder på Slotssøen i Kolding, Bønstrup Sø nord for Vamdrup, Dollerup Engsø syd for Lunderskov og Ødis Sø ved Ødis åbne for færdsel. På alle fire søer er isen målt til over 13 centimeter, som er grænsen for, hvornår isen vurderes sikker at færdes på.

På Marielundsøen i Kolding er isen ellers tyk nok, men flere steder er der luft mellem to lag is. Det gør isen mere uberegnelig, og derfor åbnes søen ikke i denne omgang.

Kommunen har i den seneste tid fulgt udviklingen tæt og målt istykkelsen på fem søer rundt i kommunen. Efter de seneste målinger er fire af dem altså klar til at tage imod vinterglade børn og voksne.

Skov- og landskabsingeniør Michael Tornbjerg Nielsen opfordrer til, at man orienterer sig grundigt, før man bevæger sig ud på isen.

»Hvis du skal ud på isen, så tjek venligst de plakater, som vi har sat op ved de fire søer. Her har vi indtegnet de områder, hvor det er sikkert at færdes. Kortene kan også ses på kommunens hjemmeside. Generelt skal man holde sig fra steder med våger, tilløb og søkanter med bevoksning. Her vil isen ofte være noget tyndere,« understreger han.

Han peger samtidig på, at forholdene varierer fra sø til sø.

»Den bedste is finder man på Dollerup Engsø syd for Lunderskov, mens isen er noget mere ujævn på de andre søer. På alle søerne ligger der sne oven på isen, men forhåbentlig vil en tur på naturens skøjtebaner stadig være en god oplevelse for mange.«

Kommunen gør dog opmærksom på, at fornøjelsen kan blive kort. Meteorologerne varsler tøvejr og regn fra lørdag. Holder prognosen stik, kan søerne allerede blive lukket igen i slutningen af ugen.

Opdateret status på de enkelte søer og kort over de afmærkede områder findes på kommunens hjemmeside. Når isen ikke længere vurderes sikker, meldes det ud på hjemmesiden og på Facebook, og skiltene ved søerne tages ned.

18-årig kvinde sigtet for ti forhold om brandstiftelse fremstillet i Kolding

0

En 18-årig kvinde med bopæl i Kolding Kommune er onsdag klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Kvinden er sigtet for ti forhold vedrørende brandstiftelse.

Kvinden blev i går fremstillet in absentia og varetægtsfængslet frem til den 17. marts. Hun er onsdag fremstillet personligt.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag.

Tre mænd varetægtsfængslet i narkosag i Kolding

0

Tre mænd på henholdsvis 30, 31 og 59 år er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding onsdag blevet varetægtsfængslet frem til den 18. marts.

De tre er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, der omhandler narkokriminalitet. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse onsdag.

Varmen på vej tilbage: Over halvdelen af EWIIs kunder har igen stabil forsyning

0

Et nedbrud på Skærbækværket betød onsdag morgen, at fjernvarmen forsvandt fra radiatorerne hos store dele af EWIIs 36.900 kunder i Fredericia, Kolding og Vejle. Timingen er langt fra ideel med de seneste dages vedvarende frost.

Ved middagstid melder EWII Varme, at mere end halvdelen af kunderne igen har stabil varmeforsyning. Men i dele af Kolding samt Snoghøj, Erritsø og Egeskov arbejdes der fortsat på at få varmen tilbage.

Ifølge EWII Varme kan det variere fra husstand til husstand, hvornår varmen vender retur, men forsyningen genetableres løbende.

AVISEN følger sagen.

Energinet tromler hen over Kolding, lokalsamfundene betaler prisen

Der hersker ingen tvivl om, at Danmark har brug for mere grøn strøm. Udbygningen af elnettet er en forudsætning for den grønne omstilling, og den opgave anerkender vi fuldt ud. Der skal være kapacitet til at transportere strøm på kryds og tværs af landet, fra nord til syd, øst til vest.

Men behovet for grøn energi kan og må aldrig blive en undskyldning for at tilsidesætte hensynet til lokalsamfundene.

Energinet planlægger i øjeblikket et omfattende el-ledningsprojekt gennem Kolding Kommune. Projektet er ganske vist blevet justeret undervejs, men realiteten er stadig den samme. Alt for mange kabler føres fortsat i luften, og konsekvensen er, at man nu rammer nye lokalsamfund, som hidtil ikke har været belastet.

Det finder vi stærkt problematisk.

Allerede i dag erkender Energinet, at der findes strækninger, hvor man ikke kan hejse nye luftledninger op, fordi arbejdet kommer for tæt på eksisterende kabler. Det viser tydeligt, at der er både tekniske og sikkerhedsmæssige begrænsninger. Samtidig peger erfaringer fra andre steder på, at man flere steder kunne vælge løsninger, hvor kabler midlertidigt lægges i jorden, de gamle fjernes, og først derefter eventuelt hænges nye op, eller endnu bedre: at kablerne graves permanent ned.

Der er også områder, hvor det vil være muligt at dele de store kabelsystemer op i flere mindre jordkabler i stedet for at etablere massive luftledninger. Det er løsninger, som både er teknisk mulige, praktisk gennemførlige og juridisk holdbare.

Alligevel vælger Energinet i vid udstrækning den løsning, der er billigst, ikke den, der tager størst hensyn.

Energinet har tidligere udtalt, at dette projekt ikke er et spørgsmål om økonomi. Men når man konsekvent fravælger løsninger, der kan skåne lokalsamfund, landskaber og boligområder, bliver det svært at se det som andet end netop et økonomisk hensyn.

Vi oplever en statslig aktør, der kommer med et færdigt projekt og tromler det igennem, uden reel lokal indflydelse. Kommunen og de lokale politikere står reelt tilbage politisk amputerede, uden mulighed for hverken at ændre eller afbøde konsekvenserne.

Det er ikke rimeligt.

Vi mener grundlæggende, at man i langt højere grad bør tage udgangspunkt i eksisterende tracéer og minimere belastningen af nye områder. Det handler om respekt for de mennesker, der bor og lever i Kolding Kommune, ikke blot ét sted, men i flere lokalsamfund langs hele strækningen.

Derfor vil vi fortsætte vores modstand mod det nuværende projekt. Ikke fordi vi er imod grøn strøm, tværtimod. Men fordi den grønne omstilling skal gennemføres ordentligt, ansvarligt og med størst muligt hensyn til dem, den påvirker.

Energinet må komme til fornuft og præsentere en løsning, der er tålelig og acceptabel for alle parter, også selvom den koster mere. Hvis økonomi reelt ikke er et problem, som Energinet selv har sagt, bør det heller ikke stå i vejen for at vælge den rigtige løsning.

Lokalsamfundene i Kolding fortjener bedre end at blive kørt over i den grønne omstillings navn.

Indbrud på diskotek: Stjal 12 flasker spiritus og en liter letmælk

0

En 26-årig mand fra Kolding er sigtet for indbrud på diskotek Torden på Akseltorv i Kolding.

Indbruddet skete natten til onsdag klokken 00.26. Gerningsmanden havde opbrudt en dør til diskoteket og stjålet i alt 12 flasker spiritus og en liter letmælk til en samlet værdi af 12.000 kroner.

Da en patrulje kom frem til stedet, fulgte de spor med en hund til Teglgårdsvej, hvor de fandt en mand, der drak af en flaske vodka. De øvrige tyvekoster blev fundet i en kuffert.

Det oplyser Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Tusindvis uden varme i Trekantområdet: Skærbækværket ude af drift

0

Fjernvarmen er onsdag morgen forsvundet fra radiatorerne i store dele af Fredericia, Kolding og Vejle. Årsagen er et nedbrud på Skærbækværket, der leverer varme til størstedelen af EWII Varmes 36.900 kunder i området.

EWII Varme oplyser i en pressemeddelelse, at alle fjernvarmekunder kan være påvirket, men at det varierer fra husstand til husstand, hvornår og hvor hårdt man mærker det.

Selskabet arbejder på at få en nødforsyning op at køre og forventer, at varmen vender gradvist tilbage i løbet af formiddagen.

Mette Frederiksen har indkaldt flere borgerlige partier til forhandlinger

0
Mette Frederiksen er gået i gang med arbejdet med at forsøge at samle en ny regering efter folketingsvalget. Onsdag blev den fungerende statsminister udpeget...

Markant ændring: Ingen direkte nedrykker til næste sæson i håndboldligaen

0
Dansk håndbold står foran en markant strukturændring fra næste sæson, hvor den direkte nedrykning fra både Bambuni Herreligaen og Bambuni Kvindeligaen bliver afskaffet. Det...

Her er kandidaterne med flest stemmer i Sydjyllands Storkreds

0
POLITIK. Stemmerne er talt op i Sydjyllands Storkreds, og ét navn skiller sig markant ud fra alle andre: Venstres Stephanie Lose, der med 41.542...

45-årig fra Odense fremstilles for indbrud, grov vold og vidnetrusler i Kolding

0
KRIMI. En 45-årig mand med bopæl i Odense Kommune fremstilles onsdag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for indbrud,...

Tyv slog til midt under rengøring på café i Kolding

0
KRIMI. En tyv udnyttede tirsdag middag en situation på en café i Kolding, hvor døre stod åbne under rengøring. Klokken 12.25 var rengøringspersonale i gang...

Benzinkaos under valgkamp skabte lange køer

0
KRIMI. Valgdagen forløb overordnet roligt i Sydøstjyllands politikreds uden større hændelser, men i Kolding opstod der tirsdag morgen trafikale udfordringer ved en tankstation. Omkring klokken...