Regeringen tænker stort for de rigeste – og småt for de mindste

0

Det gør ondt at læse den nye rapport om kvaliteten i vores børnehaver. For det, mange forældre og pædagoger i Sydjylland og resten af landet har råbt op om længe, bliver nu bekræftet sort på hvidt: Alt for mange børn møder ikke ind til tryghed, leg og nærvær. Og alt for mange ansatte i vores institutioner kæmper hver dag for børnene med alt for lidt tid og alt for få kolleger.

Kun hver tiende børnehave vurderes som ‘god’. Det er både foruroligende og uacceptabelt.

Vi ved, hvad der virker. Når de voksne har tid til at trøste, grine, støtte og vise vores børn vej i deres hverdag, så vokser børnene og trives. Det er ikke så svært. Flere voksne giver selvfølgelig mere overskud til det enkelte barn og det øger trivslen.

I SF har vi sikret en lov om minimumsnormeringer og milliarder til børneområdet. Det har hjulpet – men det rækker ikke. For minimum er netop kun et minimum.

Men mens kommunerne må vende hver en krone og tvinges ud i spareøvelser på vores børns trivsel, så bruger regeringen milliarder på skattelettelser til dem, der har mest.

SF vil prioriterer børnene. Vi vil have en akutplan for institutioner med lav kvalitet, en reel rekrutteringsplan med flere uddannede pædagoger og bedre vilkår for kommunerne til at opkvalificere deres ansatte. Og normeringerne skal igen kunne ses på institutionsniveau.

66-årig gik amok ved borgerservice

0

KRIMI. Der opstod tumult fredag formiddag ved Borgerservice på Nytorv i Kolding, da en 66-årig mand udviste aggressiv og truende adfærd mod personalet. Situationen eskalerede hurtigt og endte med vold mod en vagt, der forsøgte at få styr på den opfarende borger.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen omkring klokken 11.45 og rykkede hurtigt ud til stedet. Her fandt de ud af, at en mandlig vagt var blevet udsat for slag og spark fra den vrede mand.

Politikommissær Michael Schuh fortæller, hvad der mødte betjentene ved ankomsten:

»Vi har en borger, som udviser en truende adfærd, og som ender med at tildele en ansat vagt ved Borgerservice slag og spark,« siger han først og tilføjer:

»Det må man ikke. Så derfor kommer vi ned, får fat i parterne og finder ud af, hvad der er sket. Det har medført en sigtelse for vold mod ham her den ansatte vagt,« forklarer Michael Schuh.

Politiet har endnu ikke fået klarlagt det præcise motiv bag optrinnet, og der foreligger endnu ingen detaljer om, hvad mandens vrede skyldtes. Det eneste, politiet med sikkerhed kan sige, er, at manden i forvejen optrådte ubehageligt og aggressivt.

»Det eneste, der står om optakten er, at han har haft en opfarende og truende adfærd, og at man egentlig ønskede ham bortvist. Men hvad det præcist handler om, det fremgår ikke endnu,« siger politikommissæren.

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, hvorvidt vagten kom alvorligt til skade ved episoden. Den 66-årige mand er dog nu sigtet for vold efter hændelsen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

Flytning blev til sprængfarlig overraskelse: Forsvaret måtte tilkaldes

0

KRIMI. Det var alt andet end hverdag, da en 70-årig mand fredag eftermiddag hjalp en veninde med at flytte i Kolding. Midt mellem flyttekasser og gamle minder dukkede et usædvanligt og potentielt farligt objekt op, nemlig en ægte håndgranat.

Klokken havde netop passeret 14.15, da manden gjorde det opsigtsvækkende fund på adressen Rytterknægten i Kolding. Den 70-årige tøvede ikke længe, før han ringede til Sydøstjyllands Politi med en forsigtig forespørgsel om, hvad man mon skulle stille op med den slags fund.

Politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi fortæller om opkaldet:

»Man hjælper en veninde med at flytte, og så finder man den her håndgranat og synes, at det er lige frisk nok at flytte rundt på den. Så man ringer heldigvis til politiet og spørger, hvad man skal gøre.«

Politiet tog med det samme situationen alvorligt og fik tilsendt billeder af granaten, som hurtigt blev sendt videre til eksperterne hos Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste. Herfra kom den klare melding tilbage, om at håndgranaten skulle afhentes og destrueres forsvarligt.

»Vi får billedet af granaten, sender den til Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, og de siger, at den ser ikke god ud, den kommer vi og henter,« forklarer Michael Schuh og uddyber:

»Efter de har hentet den, siger de, at den var ægte.«

Hvordan granaten præcist er havnet blandt flyttegodset, og hvem den oprindelige ejer måtte være, er endnu ikke afklaret. Ifølge politikommissæren har politiet heller ikke detaljer om granatens historie eller præcise opbevaring.

»Om den har ligget i et loftrum, en kasse eller et andet sted, det ved vi ikke. Men den var altså ægte,« bemærker politikommisæren, og tilføjer at politiet er glade for mandens håndtering af situationen.

»Det var godt, at man ringede til politiet med det.«

Granaten blev hentet af Forsvaret, som nu opbevarer den under sikre forhold, indtil den kan blive destrueret. Ifølge politiet er der på intet tidspunkt opstået fare for offentligheden.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

Minister skrider ind efter kritik: Parkeringsselskaber må ikke længere eftersende p-bøder

0

POLITIK. Efter massiv kritik og en række sager, hvor parkeringsselskaber gentagne gange har brudt reglerne, strammer transportminister Thomas Danielsen nu lovgivningen markant. En ny bekendtgørelse, der netop er sendt i høring, skal sætte en stopper for praksissen med at eftersende parkeringsafgifter.

Hovedreglen har hidtil været klar: parkeringsafgifter skal som udgangspunkt meddeles på stedet, når forseelsen konstateres. Men i visse undtagelsestilfælde har selskaberne haft mulighed for at sende bøderne med posten. Denne undtagelse har selskaberne ifølge ministeren misbrugt.

Transportminister Thomas Danielsen siger:

»Bekendtgørelsen er sådan set fuldstændig klar. Parkeringsafgifter må kun i undtagelsesvise tilfælde eftersendes. Man må altså derved ikke opbygge sin forretningsmodel på usynlige parkeringsafgifter. Det har jeg indskærpet over for parkeringsselskaberne. Brancheforeningen for private parkeringsselskaber har derpå meddelt mig, at de ikke agter at efterleve dette. Derfor fjerner jeg nu muligheden for, at parkeringsselskaber undtagelsesvis kan eftersende afgiften. En eventuel tvist må parkeringsselskabet så løfte via Parkeringsklagenævnet eller domstolene.«

Den nye bekendtgørelse er i høring frem til den 20. juni 2025, og den forventes at træde i kraft allerede den 1. juli 2025. Ændringen betyder, at parkeringsselskaber fremover skal sikre sig, at bøder udstedes direkte på parkeringspladsen, når reglerne brydes.

Tiltaget kommer efter flere sager, hvor bilister har modtaget parkeringsafgifter med posten, uden at være klar over forseelsen på forhånd. Dette har skabt frustration hos mange bilejere, som oplever bøderne som både uigennemsigtige og urimelige.

Fremover skal parkeringsselskaber altså være langt tydeligere i deres håndhævelse af reglerne – og muligheden for at spekulere i at eftersende bøder forsvinder nu helt. Eventuelle stridigheder skal afklares ved Parkeringsklagenævnet eller domstolene, præciserer transportministeren.

Over halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang

0

KULTUR. Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august sidste år lancerede deres morgensangsmission med det ambitiøse mål, at mindst en fjerdedel af landets grundskoler skulle synge morgensang ved skoleårets afslutning, blev de advaret om, at de måske havde sat barren for højt. Nu viser det sig, at missionen ikke blot er lykkedes – den er langt overgået. Mere end halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang.

Rundt om på skolerne i hele landet fylder fællessangen nu lokalerne om morgenen, hvor elever, lærere og pædagoger samles til en stund med musik og fællesskab. Skolerne har ivrigt grebet muligheden for at få støtte fra morgensangspuljen, der hjælper dem med at anskaffe instrumenter, sangbøger og tilbyde efteruddannelse, så det pædagogiske personale er bedre rustet til at stå for morgensangen.

Derudover har mange skoler tilmeldt sig morgensangsmissionens konkurrence, hvor udvalgte skoler har fået besøg af populære musikere fra det morgensangskorps, som kulturministeren har etableret sammen med Phillip Faber.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over resultaterne:

»Jeg er kisteglad for, at skolerne med åbne arme har grebet morgensangen. Da Phillip Faber og jeg satte målet om, at en fjerdedel af skolerne skulle synge morgensang, inden skoleåret var omme, blev vi advaret om, at vi var for ambitiøse. Men vi har sammen med morgensangskorpset gjort tvivlen til skamme. Tænk sig, at over halvdelen af landets skoler nu synger morgensang. Det er jo fænomenalt, for fællessang skaber trivsel og fællesskab, og det er om noget, hvad verden har brug for endnu mere af. Så tak til skolerne for deres engagement, tak til det skønne morgensangskorps, og tak til alle ildsjæle, som er med til at løfte morgensangsmissionen.«

Morgensang styrker sammenhold og trivsel

Phillip Faber, der er leder af morgensangskorpset, har med glæde besøgt skoler rundt omkring i landet, hvor han har oplevet værdien af morgensangen på nært hold. Han fremhæver, hvordan morgensangen giver børn og unge en følelse af samhørighed og fællesskab:

»Det er helt vidunderligt, at så mange skoler har taget del i missionen og vil være med til at oprette den kulturbærende praksis, som morgensang er. Morgensangen skaber sammenhængskraft, styrker elevernes trivsel og følelsen af at høre sammen og høre til. Det har jeg også set på de skoler, jeg selv har besøgt for nylig,« siger Phillip Faber.

Landsdækkende korps med populære musikere

Morgensangskorpset, som Phillip Faber leder, består af 18 af landets mest populære musikere fordelt på ni landsdele. Korpsmedlemmerne har besøgt skoler og stået for morgensang med eleverne, og samtidig konkurrerer de om at få flest skoler med på morgensang i deres område. Blandt de populære kunstnere i Trekantområdet finder man Malte Ebert og JJ Paulo.

De øvrige medlemmer af morgensangskorpset er:

  • København: Oh Land, Christopher
  • Fyn: Prisma
  • Midt- og Vestjylland: Guldimund, Stine Bramsen
  • Nordsjælland og Bornholm: Katrine Muff, Pil
  • Nordjylland: Jonah Blacksmith, Pernille Rosendahl
  • Sjælland og Lolland-Falster: Katinka, Sigurd Barrett
  • Syd- og Sønderjylland: Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn
  • Østjylland: Dopha, Shaka Loveless

Morgensang som politisk indsats

Der er afsat i alt 15 mio. kroner til morgensangsmissionen, som er et led i en politisk prioritering af trivsel, fællesskab og kultur i skolerne. De midler skal blandt andet sikre efteruddannelse af lærere og pædagoger, støtte til skolernes indkøb af instrumenter og sangmaterialer samt afholdelse af morgensangsevents på skolerne.

Morgensangspuljen er åben for ansøgninger frem til den 1. juni, og skoler kan stadig nå at få del i midlerne, hvis de ønsker at styrke morgensangen yderligere.

Fakta om morgensangsmissionen:

  • Morgensangsmissionen blev lanceret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august 2024.
  • Målet var oprindeligt, at mindst 25 % af grundskolerne skulle have morgensang ved skoleårets slutning.
  • I dag synger over halvdelen af landets grundskoler morgensang.
  • Morgensangsmissionen understøttes af en pulje på 15 mio. kroner.
  • Læs mere og ansøg om støtte her:
    Morgensangspuljen – Ansøg her

Læs mere om morgensangskonkurrencen og tilmeld din skole her:

Morgensangskonkurrence

Mere end mursten – Fredericias nye SOSU-skole er klar til fremtiden

0

UDDANNELSE. Uddannelse er blevet et varmt emne i Danmark, og sjældent har behovet for uddannet sundhedspersonale været større. Imens de politiske reformer står i kø, åbner Social- og Sundhedsskolen i Fredericia dørene til en ny, moderniseret afdeling, der skal løfte fremtidens SOSU-elever ind i en ny tid.

Bag mursten, glaspartier og moderne lokaler står eleverne klar til at tage imod de besøgende. Blandt dem er Felix, en 17-årig elev, der allerede har fundet sin plads som både social- og sundhedsassistentelev, medlem af elevrådet og rollemodel for sine medstuderende. Han er stolt og klar til at vise, hvad det nye sted kan.

Felix her er en såkaldt »rollemodel« på SOSU-skolen, hvor han fungerer som ambassadør og forbillede for nye elever.

Felix begyndte sin uddannelse direkte efter 9. klasse, og for ham handler SOSU-faget om meget mere end bare en vej til et job. Det er et fag, han mener alt for længe ikke har fået den respekt og anerkendelse, det fortjener. At tage uddannelsen og være en del af det nye skolebyggeri er for Felix en måde at løfte blikket mod omverdenen på, så flere forstår, hvor vigtigt og betydningsfuldt faget er.

»Det er selvfølgelig super dejligt, fordi jeg synes, at det er et fag, der bliver lidt kigget ned på, selvom det er et super fedt fag. Et hårdt fag, som har brug for opmærksomhed. Så det er selvfølgelig dejligt, at der er en hel masse mennesker, der gider at komme,« siger Felix og fortsætter:

»Det gør bare super meget i forhold til den gamle skole. Det er jo nyrenoveret, og der er bygget flere ting på, så det giver noget mere sammenhold. Det er lidt mere samlet, i stedet for at det bare er på etager på den gamle skole. Her er flere grupperum, som gør, at man kan fordybe sig mere i de forskellige fag.«

Her viser Felix os rundt på skolen, mens han fortæller om SOSU-elevernes hverdag. Der var pyntet op med flag mange steder på skolen i anledning af den særlige dag.

Felix’ engagement er noget af det, skolens direktør, Jacob Bro, taler om, når han beskriver skolens vision. Det handler ikke kun om bygninger, det handler om det, der sker inde bag væggene, nemlig om at skabe rum for læring og fremtidens velfærdsmedarbejdere. For Jacob Bro er den nye afdeling derfor heller ikke alene en fysisk opgradering, men en reel investering i elevernes og fagenes fremtid.

»Det er jo en festdag. Det er en stor dag, fordi det er både et spørgsmål om at lave en bygning, men det er i ligeså stor grad et spørgsmål om at lave et rum for fremtidens læring, læringsmiljøer, undervisningsmiljøer,« forklarer han og peger hen mod eleverne, der i dagens anledning viser rundt.

Undervejs bliver der også tid til at kigge nærmere på nyt udstyr.

At eleverne selv demonstrerer undervisningen i praksis, ser han som afgørende. Derfor følger vi også Felix, som sammen med sine medstuderende viser realistiske scenarier fra hverdagen med patienter og borgere.

»Det er fedest at høre sangen fra sangeren selv, og derfor har vi fået elever til at vise vores praksisnære undervisningsmiljøer, sådan at man kan se, hvad det er, de gør, når de lærer. Vi siger jo, at vi gør læring. Det er ikke, hvad du læser, det er ikke, hvad du skriver, det er ikke den opgave, du løser. Det er, hvad du gør. Så derfor gør vi læring her på skolen.«

Teamet her demonstrerede, hvordan man håndterer en realistisk situation på plejehjemmet, hvor simulationsdukken Karl havde fået feber.

I hans ord ligger en kritik af en alt for teoretisk tilgang til uddannelse, som de senere år har præget debatten om især erhvervsuddannelserne. Her handler det ikke bare om teorier og bøger, men om at ruste eleverne til den virkelighed, de møder ude på plejehjemmene, hospitalerne og institutionerne.

Skolen har også fået en ny, stor gymnastiksal, der i dagens anledning var pyntet og klargjort til taler. I hverdagen, forklarer Felix, bruger eleverne salen flittigt – især på grundforløbene – til motion og bevægelse. Rundt omkring på skolen findes også naturfaglige lokaler og køkkener, da det er vigtigt for eleverne at lære om sundhed, kost og motion.

Skolens evne til at være fleksibel og fremtidssikret fremhæver Jacob Bro også, da han bliver spurgt om, hvad de nye rammer kan tilbyde i en tid med nye reformer og krav til uddannelserne. De nye rammer er nemlig udformet, så de hurtigt kan tilpasses og justeres, alt efter hvordan fremtidens behov måtte forme sig.

»En ting er, hvad det kan tilbyde nu, men en anden ting, og det er nok det aller, aller vigtigste ved den her bygning, er, at man hele tiden kan lave om på den. Vi kan til enhver tid tilpasse os den gældende pædagogik. Vi kan tilpasse os den gruppe af elever, der træder ind ad døren. Om det er fremtidens epx’er eller fremtidens velfærdsmedarbejdere, så kan vi lave rammerne, der passer til. Det er skelettet, der står her. Det, der er inde i, det er lette skillevægge. Dem kan vi nemt, let og billigt ændre på. Så det er en skole, der er klar til at møde fremtiden.«

Den fleksibilitet skal måske også ses som et svar på nogle af de udfordringer, SOSU-området står overfor netop nu. Rekrutteringskrisen inden for velfærdsfagene har længe været på dagsordenen hos både politikere og arbejdsmarkedets parter, og SOSU-skolen i Fredericia bliver dermed en del af debatten om, hvordan man som samfund sikrer kvalificeret arbejdskraft til fremtidens velfærdsopgaver.

Midt i menneskemængden, der nysgerrigt undersøger de nye lokaler, står Felix stadig. Han smiler og taler engageret om, hvad det betyder for ham at kunne inspirere kommende elever og være en rollemodel.

»Det er selvfølgelig super fedt, at man er et forbillede også for skolen, at vi er så unge og kan reklamere for skolen. Det er også et lille skulderklap fra skolens side af til en elev,« afslutter han.

Ung spritbilist snuppet i Fredericia – flere sager i nattelivet

0

KRIMI. Selvom kalenderen siger forår og natten er kort, så har nogle af nattens bilister tydeligvis glemt, at sprit og rat ikke hører sammen. Sydøstjyllands Politi har natten til søndag været på vejene og måtte flere gange sende bilister på politistationen til blodprøve.

Den første hændelse udspillede sig lørdag aften klokken 21.52 på Sanddalvej i Fredericia. Her blev en blot 18-årig mand fra Hedensted Kommune stoppet af en patrulje, som hurtigt kunne konstatere, at han ikke skulle have sat sig bag rattet denne aften.

Den unge bilist blev bedt om at blæse i alkometeret, og målingen viste klart mere alkohol i blodet end det tilladte. Dermed blev aftenen brat afbrudt, og den 18-årige måtte med betjentene på stationen, hvor en blodprøve skal fastlægge den præcise promille.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Rune Nielsen, fortæller om episoden:

»En 18-årig mand fra Hedensted Kommune bliver stoppet klokken 21.52 på Sanddalvej i Fredericia. Han blæser i alkometeret, og da det viser mere end det tilladte, bliver han taget med ind til en blodprøve.«

Og det stoppede ikke her. Ud på de små timer klokken 03.59 blev endnu en spritbilist snuppet, denne gang i Kolding på Tvedvej. Her var det en 35-årig kvinde fra lokalområdet, der måtte puste i politiets alkometer.

Også her oversteg promillen det lovlige niveau, og kvinden måtte ligeledes tage den ufrivillige tur med til stationen for at få udtaget en blodprøve.

Ud over de to spritsager har politiet også håndteret flere voldsager i nattelivet, blandt andet en episode i Vejle, hvor en 29-årig mand kastede en glasflaske ind i en menneskemængde.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Når Nicholas Nybro sætter glamour på Malstrøm: »Jeg håber, publikum får sved på panden«

0

KULTUR. Nicholas Nybro er kendt for at sy kjoler – især dem, der får hele Danmark op af sofaen. Nu vender han igen blikket mod det spektakulære, denne gang på Teater Malstrøm i Fredericia med forestillingen »Rock’n’Glam«. Men vejen fra Ghita Nørbys kontroversielle »kødkjole« til rockmusikkens outrerede univers er måske ikke helt så lang, som man umiddelbart skulle tro.

Nicholas er uddannet designer fra Kolding Designskole for snart tyve år siden. I mellemtiden har han arbejdet med en lang række anerkendte projekter både i Danmark og internationalt. Nu vender han tilbage til Trekantområdet, ikke mindst fordi det bringer ham tilbage til begyndelsen, til amatørteateret her, hvor det hele startede.

Da Teater Malstrøm spurgte Nicholas, om han ville designe kostumerne til »Rock’n’Glam«, handlede det først og fremmest om at gense gode venner.

»Det er super hyggeligt. Jeg laver jo også en kæmpestor produktion ovre i København lige nu. Det er to meget forskellige måder at arbejde med teater på. Her handler det rigtig meget om, at vi skal hygge os. For hvis man ikke hygger sig, så kommer man måske ikke med som frivillig næste gang,« forklarer Nicholas med en varm latter, som afslører glæden ved at arbejde med Malstrøm.

Det er blandt andre instruktørerne Sidsel og Luise, der har lokket Nicholas med til Fredericia. Han fortæller med ærlighed, at da Luise spurgte ham, var det lige så meget for venskabets skyld, som for forestillingens spændende univers, at han takkede ja.

»Jeg kender begge instruktører rigtig godt. Luise er en af mine gode veninder, og jeg syntes også, der var noget interessant ved hele det her univers med rock og glamrock. Det at kunne bygge en historie op gennem kostumerne og give publikum noget, de ikke havde regnet med, og det tiltrak mig meget,« forklarer Nicholas Nybro.

Han smiler hemmelighedsfuldt, mens han lover, at selvom der selvfølgelig dukker læderjakker op i kostumerne, så kan publikum roligt forvente noget mere uventet.

Historiefortælling gennem kostumerne

Når Nicholas Nybro går ind i en ny opgave, tager han ofte en snak med instruktørerne om rammerne, historien og det visuelle univers. Men med »Rock’n’Glam« var udgangspunktet anderledes. Denne gang var der ikke et fast manuskript, ingen klart defineret fortælling, men derimod musik, energi og stemninger at arbejde ud fra.

Netop det kreative benspænd gav ham en særlig frihed. Normalt skal kostumerne matche en allerede skrevet historie, men her fik han i stedet lov til at være med til at skabe selve historien gennem kostumedesignet.

»Jeg var jo ret meget på bar bund i starten, fordi der kun var nogle playlister at arbejde ud fra. Så besluttede jeg mig egentlig for at skabe en fortælling, som jeg selvfølgelig vendte med instruktørerne,« siger Nicholas, der fortæller, at det var lidt usædvanligt for ham som designer at få lov til at sætte tonen så tidligt i processen.

Det åbnede samtidig op for, at kostumerne kunne få lov til at fortælle deres egen historie og dermed være med til at forme karakterernes distinkte udvikling.

»Jeg besluttede, at hver hovedkarakter skulle have sit eget visuelle udtryk, sin egen historie i tøjet. På et tidspunkt skifter karaktererne kostumer og bliver til noget helt andet. Anden akt starter meget farverigt,« forklarer Nicholas med den entusiasme, han er så kendt for, når han taler om sit arbejde.

Da Danmark lærte Nicholas Nybro at kende

Nicholas Nybro fik sit helt store gennembrud i 2016, da Ghita Nørby bar en af hans kjoler ved dronning Margrethes hofbal. Kjolen, som hurtigt blev døbt »kødkjolen«, skabte røre i offentligheden og blev et vendepunkt for hans karriere. Debatten om kjolens særprægede design gik nærmest amok i medierne, og Nicholas fandt sig selv midt i en hvirvelstorm af holdninger og overskrifter. Alligevel var han i stand til at tage det hele med ophøjet ro og en god portion humor.

»Det gik totalt over gevind, men heldigvis var der ikke noget, der gjorde ondt på mig. Det var jo bare en kjole. Men den blev en kæmpe del af min karriere. Det var non-stop i fire måneder, at medierne talte om den åndssvage kjole,« fortæller Nicholas med en ironisk tone i stemmen, der også afslører, at han for længst har lært at grine af episoden.

Men episoden blev også et vendepunkt på flere måder. Oplevelsen viste ham nemlig styrken i at skabe noget, der kunne sætte dagsordenen, også selvom ikke alle var begejstrede fra starten. Nicholas forklarer selv, at det hjalp med at slå hans navn fast i hele Danmark, fordi alle pludselig vidste, hvem der stod bag den kontroversielle kjole. Og siden er kjolen blevet udstillet flere steder og har fået en næsten ikonisk status.

Kort tid efter fulgte endnu en vild oplevelse, da verdensstjernen Sia bar et af Nicholas’ designs på tv i finalen af den amerikanske udgave af The Voice. Han mindes oplevelsen som surrealistisk, ikke mindst på grund af kontrasten mellem den jordnære danske tilgang og det omfattende maskineri, han oplevede i Hollywood.

Han fortæller levende om, hvordan han selv måtte insistere på at få lov til at møde Sia personligt for at sikre, at kjolen sad, som den skulle. Normalt ville stylisten blot hente tøjet, men Nicholas insisterede – tro mod sin egen arbejdsmetode – på selv at være til stede.

»Jeg blev ret overrasket. Jeg har altid sagt, at jeg ikke bliver starstruck. Det gør jeg heller ikke, men det var en vild oplevelse at stå alene med hende i hendes dagligstue. Det var bare hende og mig, der talte om kjolen, skoene og detaljerne,« fortæller Nicholas med en snert af ydmyghed.

Da han senere sad foran skærmen og så sit eget værk båret af en af verdens største popstjerner, ramte oplevelsen ham med større kraft, end han havde forventet.

»Det var ret vildt. Jeg ved ikke, om jeg fik en tåre i øjet, men det var ret stort. Meget surrealistisk at se sit eget arbejde sådan.«

Farverigt, læder og underfundigt

Når publikum besøger Teater Malstrøm for at se »Rock’n’Glam«, lover Nicholas Nybro en oplevelse, der nok skal få pulsen op. Kostumerne beskriver han med tre ord: farverigt, læder og underfundigt. Han lægger ikke skjul på, at publikum skal være klar til noget ekstraordinært.

»Jeg håber, publikum får et brag af en fest med en masse god musik. Kostumerne skal underbygge de vilde sange og skabe en kæmpe fest. Jeg håber, at publikum får sved på panden og måske en lille smule hjertebanken, når forestillingen er færdig,« siger Nicholas Nybro med et smil.

Med den kendte designers ord er forventningerne sat højt. En mand, der tidligere har skabt kjoler, der fik både Danmark og USA til at spærre øjnene op, har nu kastet sin energi ind i Fredericia. Og hvis man skal tro ham selv, bliver det både vildt, overraskende og uforglemmeligt.

»Endelig, kom ind og se alt, hvad vi har lavet,« opfordrer Nicholas Nybro, som er klar til at give publikum et farvestrålende brag, de sent vil glemme.

Når Nicholas Nybro sætter glamour på Malstrøm: »Jeg håber, publikum får sved på panden«

0

KULTUR. Nicholas Nybro er kendt for at sy kjoler – især dem, der får hele Danmark op af sofaen. Nu vender han igen blikket mod det spektakulære, denne gang på Teater Malstrøm i Fredericia med forestillingen »Rock’n’Glam«. Men vejen fra Ghita Nørbys kontroversielle »kødkjole« til rockmusikkens outrerede univers er måske ikke helt så lang, som man umiddelbart skulle tro.

Nicholas er uddannet designer fra Kolding Designskole for snart tyve år siden. I mellemtiden har han arbejdet med en lang række anerkendte projekter både i Danmark og internationalt. Nu vender han tilbage til Trekantområdet, ikke mindst fordi det bringer ham tilbage til begyndelsen, til amatørteateret her, hvor det hele startede.

Da Teater Malstrøm spurgte Nicholas, om han ville designe kostumerne til »Rock’n’Glam«, handlede det først og fremmest om at gense gode venner.

»Det er super hyggeligt. Jeg laver jo også en kæmpestor produktion ovre i København lige nu. Det er to meget forskellige måder at arbejde med teater på. Her handler det rigtig meget om, at vi skal hygge os. For hvis man ikke hygger sig, så kommer man måske ikke med som frivillig næste gang,« forklarer Nicholas med en varm latter, som afslører glæden ved at arbejde med Malstrøm.

Det er blandt andre instruktørerne Sidsel og Luise, der har lokket Nicholas med til Fredericia. Han fortæller med ærlighed, at da Luise spurgte ham, var det lige så meget for venskabets skyld, som for forestillingens spændende univers, at han takkede ja.

»Jeg kender begge instruktører rigtig godt. Luise er en af mine gode veninder, og jeg syntes også, der var noget interessant ved hele det her univers med rock og glamrock. Det at kunne bygge en historie op gennem kostumerne og give publikum noget, de ikke havde regnet med, og det tiltrak mig meget,« forklarer Nicholas Nybro.

Han smiler hemmelighedsfuldt, mens han lover, at selvom der selvfølgelig dukker læderjakker op i kostumerne, så kan publikum roligt forvente noget mere uventet.

Historiefortælling gennem kostumerne

Når Nicholas Nybro går ind i en ny opgave, tager han ofte en snak med instruktørerne om rammerne, historien og det visuelle univers. Men med »Rock’n’Glam« var udgangspunktet anderledes. Denne gang var der ikke et fast manuskript, ingen klart defineret fortælling, men derimod musik, energi og stemninger at arbejde ud fra.

Netop det kreative benspænd gav ham en særlig frihed. Normalt skal kostumerne matche en allerede skrevet historie, men her fik han i stedet lov til at være med til at skabe selve historien gennem kostumedesignet.

»Jeg var jo ret meget på bar bund i starten, fordi der kun var nogle playlister at arbejde ud fra. Så besluttede jeg mig egentlig for at skabe en fortælling, som jeg selvfølgelig vendte med instruktørerne,« siger Nicholas, der fortæller, at det var lidt usædvanligt for ham som designer at få lov til at sætte tonen så tidligt i processen.

Det åbnede samtidig op for, at kostumerne kunne få lov til at fortælle deres egen historie og dermed være med til at forme karakterernes distinkte udvikling.

»Jeg besluttede, at hver hovedkarakter skulle have sit eget visuelle udtryk, sin egen historie i tøjet. På et tidspunkt skifter karaktererne kostumer og bliver til noget helt andet. Anden akt starter meget farverigt,« forklarer Nicholas med den entusiasme, han er så kendt for, når han taler om sit arbejde.

Da Danmark lærte Nicholas Nybro at kende

Nicholas Nybro fik sit helt store gennembrud i 2016, da Ghita Nørby bar en af hans kjoler ved dronning Margrethes hofbal. Kjolen, som hurtigt blev døbt »kødkjolen«, skabte røre i offentligheden og blev et vendepunkt for hans karriere. Debatten om kjolens særprægede design gik nærmest amok i medierne, og Nicholas fandt sig selv midt i en hvirvelstorm af holdninger og overskrifter. Alligevel var han i stand til at tage det hele med ophøjet ro og en god portion humor.

»Det gik totalt over gevind, men heldigvis var der ikke noget, der gjorde ondt på mig. Det var jo bare en kjole. Men den blev en kæmpe del af min karriere. Det var non-stop i fire måneder, at medierne talte om den åndssvage kjole,« fortæller Nicholas med en ironisk tone i stemmen, der også afslører, at han for længst har lært at grine af episoden.

Men episoden blev også et vendepunkt på flere måder. Oplevelsen viste ham nemlig styrken i at skabe noget, der kunne sætte dagsordenen, også selvom ikke alle var begejstrede fra starten. Nicholas forklarer selv, at det hjalp med at slå hans navn fast i hele Danmark, fordi alle pludselig vidste, hvem der stod bag den kontroversielle kjole. Og siden er kjolen blevet udstillet flere steder og har fået en næsten ikonisk status.

Kort tid efter fulgte endnu en vild oplevelse, da verdensstjernen Sia bar et af Nicholas’ designs på tv i finalen af den amerikanske udgave af The Voice. Han mindes oplevelsen som surrealistisk, ikke mindst på grund af kontrasten mellem den jordnære danske tilgang og det omfattende maskineri, han oplevede i Hollywood.

Han fortæller levende om, hvordan han selv måtte insistere på at få lov til at møde Sia personligt for at sikre, at kjolen sad, som den skulle. Normalt ville stylisten blot hente tøjet, men Nicholas insisterede – tro mod sin egen arbejdsmetode – på selv at være til stede.

»Jeg blev ret overrasket. Jeg har altid sagt, at jeg ikke bliver starstruck. Det gør jeg heller ikke, men det var en vild oplevelse at stå alene med hende i hendes dagligstue. Det var bare hende og mig, der talte om kjolen, skoene og detaljerne,« fortæller Nicholas med en snert af ydmyghed.

Da han senere sad foran skærmen og så sit eget værk båret af en af verdens største popstjerner, ramte oplevelsen ham med større kraft, end han havde forventet.

»Det var ret vildt. Jeg ved ikke, om jeg fik en tåre i øjet, men det var ret stort. Meget surrealistisk at se sit eget arbejde sådan.«

Farverigt, læder og underfundigt

Når publikum besøger Teater Malstrøm for at se »Rock’n’Glam«, lover Nicholas Nybro en oplevelse, der nok skal få pulsen op. Kostumerne beskriver han med tre ord: farverigt, læder og underfundigt. Han lægger ikke skjul på, at publikum skal være klar til noget ekstraordinært.

»Jeg håber, publikum får et brag af en fest med en masse god musik. Kostumerne skal underbygge de vilde sange og skabe en kæmpe fest. Jeg håber, at publikum får sved på panden og måske en lille smule hjertebanken, når forestillingen er færdig,« siger Nicholas Nybro med et smil.

Med den kendte designers ord er forventningerne sat højt. En mand, der tidligere har skabt kjoler, der fik både Danmark og USA til at spærre øjnene op, har nu kastet sin energi ind i Fredericia. Og hvis man skal tro ham selv, bliver det både vildt, overraskende og uforglemmeligt.

»Endelig, kom ind og se alt, hvad vi har lavet,« opfordrer Nicholas Nybro, som er klar til at give publikum et farvestrålende brag, de sent vil glemme.

Hver sjette elev i Fredericia består ikke dansk og matematik: »Et samfundsproblem«, siger ekspert

0

UDDANNELSE. Uddannelse og trivsel blandt unge har længe været på dagsordenen, men nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at udfordringerne er større end først antaget. Ikke siden 2012 har så mange elever dumpet folkeskolens afgangsprøver i enten dansk eller matematik, og i Trekantområdet er det særligt Fredericia Kommune, der skiller sig negativt ud.

I Fredericia dumpede hele 17,6 procent af eleverne i enten dansk eller matematik ved årets afgangsprøver. Det er langt over landsgennemsnittet på 11,8 procent, og det betyder, at 425 elever forlader folkeskolen uden at bestå begge centrale fag. På trods af de dystre tal er der dog også en lille grund til optimisme. Fredericia Kommune oplevede nemlig en forbedring på ét procentpoint sammenlignet med sidste år, hvilket betyder, at der trods alt er færre elever, der nu forlader folkeskolen uden at have bestået i dansk og matematik.

Situationen med det stigende antal elever, der dumper, bekymrer analysechef hos AE, Emilie Damm Klarskov, der kalder udviklingen et samfundsproblem.

»Det er et samfundsproblem, at hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve,« siger hun og understreger samtidig, at udfordringen især rammer elever fra socialt udfordrede hjem:

»Unge, der ikke kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis vi ikke vil efterlade en stor del af vores unge på perronen, kræver det investeringer i folkeskolen.«

Fredericia skiller sig især ud i sammenligning med nabokommunerne i Trekantområdet. I Kolding er det 11,8 procent, der ikke består, mens Middelfart ligger på 11,4 procent, Vejle på 11,6 procent, og Billund klarer sig bedst med blot 10,2 procent af eleverne, der ikke består.

Det lokale billede viser også store forskelle i udviklingen det seneste år. Hvor Fredericia har oplevet den mindre forbedring, har Vejen Kommune oplevet en markant negativ udvikling med en stigning på 4,7 procentpoint – en andel på hele 15,7 procent elever, der dumper.

»Analysen understreger, at socioøkonomi har en stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Så når befolkningssammensætningen er så forskellig, som den er rundt omkring i kommunerne, så slår det også igennem i de faglige præstationer,« siger Emilie Damm Klarskov.

Allerød Kommune klarer sig bedst på landsplan med kun 3,3 procent dumpede elever. Modsat topper Lolland Kommune den kedelige liste med hele 27,9 procent.

Analysen kommer på baggrund af, at regeringen sidste år indgik en aftale om mere praktisk orienteret undervisning og investeringer på 500 millioner kroner målrettet intensiv undervisning af de svageste elever.

Analysens hovedkonklusioner

  • 11,8 procent af folkeskoleeleverne i 9. klasse bestod ikke både dansk og matematik ved de lovbundne prøver i skoleåret 2023/24. Det er en stigning på ca. 1 procentpoint ift. skoleåret 2022/23. Ikke siden 2012 har andelen været så høj.
  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 procent af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 procent.
  • Andelen var højere end i 2022/23 i alle landsdele bortset fra Syd- og Vestsjælland og Bornholm. På kommunalt niveau steg andelen i 65 kommuner.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 procent af eleverne ikke både dansk og matematik.

Tabel: Se tallene for din kommune

Tabellen viser, hvor stor en andel af folkeskoleeleverne i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2023/24.

KommuneAndel, der ikke bestod både dansk og matematik i skoleåret 2023/24Forskel i forhold til året forindenSamlet antal folkeskoleelever i kommunen
Landsplan11,8 pct.1,0 procentpoint
Albertslund13,2 pct.-5,7 procentpoint265 elever
Allerød3,3 pct.0,1 procentpoint305 elever
Assens11,3 pct.3,1 procentpoint310 elever
Ballerup13,1 pct.3,5 procentpoint495 elever
Billund10,2 pct.0,4 procentpoint245 elever
Bornholm13,0 pct.-7,9 procentpoint230 elever
Brøndby15,3 pct.6,6 procentpoint295 elever
Brønderslev9,5 pct.-0,1 procentpoint370 elever
Dragør5,7 pct.-0,2 procentpoint175 elever
Egedal10,9 pct.2,5 procentpoint460 elever
Esbjerg14,3 pct.1,2 procentpoint980 elever
Favrskov7,4 pct.-1,4 procentpoint540 elever
Faxe12,9 pct.-4,7 procentpoint310 elever
Fredensborg10,0 pct.2,0 procentpoint350 elever
Fredericia17,6 pct.-1,0 procentpoint425 elever
Frederiksberg7,6 pct.-0,7 procentpoint660 elever
Frederikshavn12,4 pct.1,6 procentpoint445 elever
Frederikssund14,1 pct.-1,5 procentpoint425 elever
Furesø8,6 pct.0,1 procentpoint405 elever
Faaborg-Midtfyn14,7 pct.3,1 procentpoint375 elever
Gentofte4,6 pct.2,4 procentpoint655 elever
Gladsaxe7,9 pct.1,0 procentpoint630 elever
Glostrup14,7 pct.0,4 procentpoint170 elever
Greve12,0 pct.2,1 procentpoint500 elever
Gribskov8,3 pct.-4,2 procentpoint300 elever
Guldborgsund21,6 pct.4,6 procentpoint440 elever
Haderslev11,8 pct.-3,3 procentpoint380 elever
Halsnæs20,0 pct.1,8 procentpoint225 elever
Hedensted13,4 pct.4,1 procentpoint410 elever
Helsingør10,7 pct.3,3 procentpoint515 elever
Herlev15,2 pct.7,5 procentpoint230 elever
Herning8,3 pct.-2,3 procentpoint660 elever
Hillerød10,0 pct.-2,4 procentpoint450 elever
Hjørring16,8 pct.5,3 procentpoint535 elever
Holbæk19,0 pct.0,8 procentpoint500 elever
Holstebro11,0 pct.0,7 procentpoint410 elever
Horsens11,3 pct.0,3 procentpoint800 elever
Hvidovre12,4 pct.-1,9 procentpoint525 elever
Høje-Taastrup16,5 pct.1,7 procentpoint425 elever
Hørsholm5,6 pct.0,9 procentpoint180 elever
Ikast-Brande16,0 pct.2,3 procentpoint375 elever
Ishøj19,0 pct.4,4 procentpoint210 elever
Jammerbugt15,2 pct.3,7 procentpoint330 elever
Kalundborg14,3 pct.-5,1 procentpoint315 elever
Kerteminde10,3 pct.0,3 procentpoint195 elever
Kolding11,8 pct.0,9 procentpoint805 elever
København12,0 pct.1,6 procentpoint3490 elever
Køge7,8 pct.-0,6 procentpoint515 elever
Langeland17,6 pct.1,0 procentpoint85 elever
Lejre8,9 pct.-1,3 procentpoint280 elever
Lemvig10,3 pct.-0,4 procentpoint145 elever
Lolland27,9 pct.-4,1 procentpoint215 elever
Lyngby-Taarbæk4,8 pct.0,4 procentpoint525 elever
Mariagerfjord7,1 pct.-1,6 procentpoint350 elever
Middelfart11,4 pct.1,4 procentpoint350 elever
Morsø14,8 pct.1,9 procentpoint135 elever
Norddjurs13,0 pct.2,4 procentpoint230 elever
Nordfyns12,3 pct.-1,3 procentpoint285 elever
Nyborg15,9 pct.8,8 procentpoint220 elever
Næstved16,8 pct.1,9 procentpoint715 elever
Odder12,1 pct.1,3 procentpoint165 elever
Odense11,9 pct.2,1 procentpoint1515 elever
Odsherred20,0 pct.-2,5 procentpoint200 elever
Randers16,8 pct.4,7 procentpoint685 elever
Rebild7,1 pct.0,2 procentpoint350 elever
Ringkøbing-Skjern16,0 pct.1,7 procentpoint375 elever
Ringsted21,8 pct.-5,3 procentpoint275 elever
Roskilde9,4 pct.2,9 procentpoint795 elever
Rudersdal7,8 pct.2,6 procentpoint580 elever
Rødovre13,2 pct.3,8 procentpoint340 elever
Silkeborg7,6 pct.2,0 procentpoint855 elever
Skanderborg10,2 pct.4,3 procentpoint635 elever
Skive9,5 pct.2,1 procentpoint370 elever
Slagelse12,5 pct.1,3 procentpoint560 elever
Solrød8,2 pct.3,6 procentpoint245 elever
Sorø17,3 pct.2,2 procentpoint260 elever
Stevns11,6 pct.2,0 procentpoint215 elever
Struer13,9 pct.5,3 procentpoint180 elever
Svendborg16,1 pct.3,4 procentpoint465 elever
Syddjurs14,5 pct.3,9 procentpoint345 elever
Sønderborg11,2 pct.-2,7 procentpoint490 elever
Thisted13,3 pct.2,1 procentpoint375 elever
Tønder14,3 pct.-3,1 procentpoint245 elever
Tårnby11,7 pct.1,1 procentpoint470 elever
Vallensbæk10,5 pct.2,6 procentpoint190 elever
Varde14,3 pct.2,2 procentpoint420 elever
Vejen15,7 pct.4,7 procentpoint415 elever
Vejle11,6 pct.1,2 procentpoint990 elever
Vesthimmerlands13,2 pct.3,8 procentpoint265 elever
Viborg11,8 pct.1,8 procentpoint890 elever
Vordingborg20,3 pct.-2,4 procentpoint320 elever
Aabenraa13,2 pct.-3,1 procentpoint380 elever
Aalborg7,4 pct.-0,5 procentpoint1690 elever
Aarhus9,5 pct.-0,2 procentpoint2375 elever

Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre

Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole. Efterskoler, privatskoler og specialskoler er udeladt. Elever i specialklasser på folkeskoler er ligeledes udeladt.

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

0
Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst - og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten...

Middelfart tabte igen

Nu kan man se, hvem man går hånd i hånd med på Kærlighedsstien

0
LOKALT. Er man til en aftentur langs Slotssøen nedenfor Koldinghus, er oplevelsen blevet en smule bedre. Kolding Kommune har udskiftet de gamle og nedslidte...

Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

0
Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen. Ifølge en ny analyse fra...

Verden kommer til Kolding: Teaterfolk fra 17 lande fylder byen i april

0
KULTUR. Når Kolding om to uger forvandler sig til festivalby, sker det med teater i centrum. Fra den 23. til den 26. april løber...

Butikstyv varetægtsfængslet til 7. maj: Indrejst trods forbud

0
KRIMI. Den 39-årige rumænske statsborger, der onsdag blev anholdt for butikstyveri i H&M i Kolding Storcenter, er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding torsdag...

Coop er stadig i minus — trods snakken om fremgang

0
Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen...