Ny undersøgelse: Hver fjerde lærer fravælger kontroversielle emner i undervisningen

0
(Foto: AVISEN)

UNDERVISNING. En ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det drejer sig især om emner som Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet samt selvmord og selvmordstanker.

Undersøgelsen peger på, at lærerne primært fravælger kontroversielle emner af hensyn til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen samt manglende faglig tryghed hos lærerne selv. Dertil kommer, at hele 23 procent af de lærere, der har fravalgt emner, har gjort det ud fra bekymring for egen eller familiens sikkerhed.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger vigtigheden af, at undervisningen ikke må blive censureret af frygt eller bekymringer:

»Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen, som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende.«

Langt størstedelen af lærerne oplever generelt, at de er godt klædt på fagligt, når de skal undervise i kontroversielle emner. Dog viser undersøgelsen også, at 34 procent af lærerne, som har fravalgt emner, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt rustede. Selvom elever generelt finder disse emner lærerige og spændende, har 39 procent af lærerne oplevet, at elever har fundet undervisningen grænseoverskridende, og 35 procent har oplevet elever, som blev kede af det.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 721 lærere og 127 skoleledere på tværs af folkeskoler, frie grundskoler og gymnasiale uddannelser.

Middelfart, Fredericia og Kolding modtager millioner fra Ungeløftet

0

POLITIK. En omfattende indsats skal hjælpe flere unge uden uddannelse eller job ind på arbejdsmarkedet. Ungeløftet, der er støttet af en bred politisk aftale, sender nu over en halv milliard kroner til landets kommuner, hvoraf Middelfart, Fredericia og Kolding også får deres del.

Formålet med midlerne er at hjælpe nogle af de cirka 43.000 unge på landsplan, der hverken er i job eller uddannelse, blandt andet gennem samarbejder mellem kommunerne, virksomheder og civilsamfundet. Et af de væsentligste initiativer er IPS-metoden (Individuelt Planlagt job med Støtte), hvor unge med psykiske lidelser får målrettet hjælp til at komme i beskæftigelse.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen understreger vigtigheden af initiativet:

»Den store opbakning fra alle 98 kommuner, virksomheder og civilsamfund giver mig en tro på, at vores unge nu får den nødvendige hjælp til at komme tættere på en hverdag i arbejde eller uddannelse.«

Lokale tilskud til Middelfart, Fredericia og Kolding

De konkrete beløb er netop offentliggjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I perioden fra august 2025 til december 2028 får de tre kommuner følgende midler:

  • Fredericia Kommune: 6,28 millioner kroner
  • Kolding Kommune: 8,89 millioner kroner
  • Middelfart Kommune: 3,25 millioner kroner .

Midlerne skal blandt andet anvendes til at styrke kommunernes lokale partnerskaber og tilbyde specialiserede indsatser, der dokumenteret virker.

Med denne støtte vil de tre kommuner kunne løfte flere unge væk fra ledighed og ind i en meningsfuld hverdag med arbejde eller uddannelse.

Ungeløftet er finansieret med i alt 1,3 mia. kr. frem mod 2035, og der er afsat yderligere midler, der gør indsatsen permanent fra 2036.

Nyt tyveri rammer kirke – kun to uger efter omfattende politiaktion

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har igen modtaget anmeldelse om et tyveri fra en kirke. Denne gang gik det ud over kirken på Kirkely i Bramdrupdam i Kolding, hvor en midlertidig pladeafdækning er blevet brudt op, og hvorfra tyvene slap væk med kabler og håndværktøj.

Indbruddet blev anmeldt onsdag morgen klokken 07.00, og ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd, tyder meget på, at tyveriet har fundet sted, mens kirken er under renovering.

»Der er en midlertidig pladeafdækning ude på stedet, og den er blevet brudt op. Inde fra stedet er der stjålet kabler og håndværktøj,« forklarer Arno Rindahl Petersen.

Det præcise omfang af det stjålne er dog stadig uklart. Vicepolitiinspektøren har på nuværende tidspunkt hverken oplysninger om værdien af det stjålne eller den præcise mængde.

»Der står bare kabler og håndværktøj. Så jeg ved ikke, om det er ti stykker håndværktøj eller blot ét stykke. Det har vi ikke en nærmere angivelse af endnu,« fortæller han.

Efter tyveriet har flere håndværkere og medarbejdere arbejdet på stedet, hvilket har gjort det ekstra vanskeligt for politiet at foretage de nødvendige tekniske undersøgelser. Men politiet er allerede i fuld gang med efterforskningen, og håber blandt andet at kunne finde frem til de stjålne kabler.

»Det kunne være, at vi kunne være heldige at finde frem til kablerne. Nogle gange bliver de afsat hos skrothandlere, så det er vi i gang med at efterforske,« lyder det fra Arno Rindahl Petersen.

Det nye kirketyveri kommer blot to uger efter, at politiet senest anholdt og fremstillede flere personer i grundlovsforhør i forbindelse med en række omfattende kirketyverier rundt om i Jylland og på Fyn. Dengang foretog politiet blandt andet ransagninger og anholdelser på adresser i Fredericia og Kolding.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Fyn får ny tandlæge- og tandplejeruddannelse

0

POLITIK. Et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har besluttet at etablere nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet i Odense. Initiativet sker som led i en omfordeling af midler fra tidligere ikke-realiserede uddannelsesprojekter i aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra 2021.

Partierne er enige om at afsætte 125 millioner kroner til etableringen af de to uddannelser, mens der samtidig afsættes 8,8 millioner kroner årligt til drift. Målet er at optage 40 studerende på tandlægeuddannelsen og 50 studerende på tandplejeruddannelsen, med forventet opstart i 2027. Formålet er at styrke rekrutteringen og afhjælpe den nuværende mangel på tandlæger og tandplejere, især i Region Syddanmark.

Udover tanduddannelserne er partierne enige om at støtte en regional forankring af medicinuddannelsen i Nordjylland, hvor Aalborg Universitet tildeles 11,2 millioner kroner til initiativer på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Samtidig afsættes 7,9 millioner kroner til etablering af en kandidatuddannelse i medicin i samarbejde med regionshospitalet i Gødstrup, hvor 30 pladser flyttes fra Aarhus Universitet.

Det Jyske Musikkonservatorium i Holstebro modtager 7,5 millioner kroner, og Professionshøjskolen VIA’s Center for Animation, Visualisering og Grafisk fortælling i Viborg tildeles 10,6 millioner kroner.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtrykker tilfredshed med de nye initiativer og fremhæver, at aftalen siden 2021 har medført en væsentlig stigning i antallet af uddannelsesmulheder uden for de største byer.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, betoner betydningen af en geografisk balanceret adgang til uddannelse, mens Venstres Heidi Bank fremhæver den forbedrede geografiske balance med aftalens initiativer.

SF’s Sofie Lippert glæder sig over en mere meningsfuld fordeling af uddannelsesmidler, og Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen kalder aftalen en langsigtet investering i fremtidens Danmark. Det Konservative Folkepartis Lise Bertelsen fremhæver den geografiske spredning af uddannelser, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen understreger særligt glæden ved de nye tanduddannelser i Odense.

Samlet set bliver omkring 151 millioner kroner i engangsmidler og 8,8 millioner kroner i varige midler omfordelt, og siden aftalens indgåelse i 2021 er der oprettet eller godkendt mere end dobbelt så mange nye uddannelsestilbud uden for de største byer som i byområderne.

IT-nedbrud rammer patienttransporten i Region Syddanmark

0

REGION. Onsdag morgen blev Region Syddanmark ramt af et større IT-nedbrud hos FlexTrafik. Nedbruddet påvirker patienttransporten for patienter, der skal transporteres til og fra regionens sygehuse med FynBus og SydTrafik.

Klokken 07.15 gik både trafikselskabernes planlægningssystem og tilhørende hjælpesystemer ned, hvilket medførte en situation med manglende overblik over, hvor patienterne befandt sig, hvor de skulle transporteres hen, og hvor køretøjerne var placeret.

Trafikselskaberne arbejder lige nu intensivt på at løse problemet og forventer, at systemerne er fuldt genoprettet inden dagens udgang. Der bliver sendt ekstra ledige biler ud til sygehusene for at sikre hjemtransport for de patienter, der har størst behov.

Regionen understreger, at nedbruddet vil medføre ekstra ventetid, før transporten kan køre normalt igen. Patienter, som ikke er blevet afhentet til deres planlagte undersøgelse eller behandling, opfordres til at kontakte den relevante sygehusafdeling for at få en ny tid.

Bred politisk aftale: Rockere og bandemedlemmer mister førtidspension ved grov kriminalitet

0
Foto: AVISEN

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der betyder, at rockere, bandemedlemmer, fremmedkrigere og andre personer, som dømmes for grov kriminalitet, fremover vil miste retten til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i fem år. Herefter kan de igen ansøge om ydelserne, hvis de opfylder de gældende krav.

Derudover skærpes den nuværende karantæneordning, så personer dømt for grov kriminalitet også bliver udelukket fra andre offentlige ydelser i fem år mod tidligere tre år.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler, at aftalen skal gøre op med, at kriminelle udnytter velfærdssystemet:

»Med dagens aftale siger vi klart nej til, at rockere og bandemedlemmer, som er i stand til at bedrive kriminel virksomhed, samtidig kan hæve den højeste forsørgelsesydelse, vi har. I ’Den sorte svane’ så vi en meget mørk side af det danske samfund, hvor dybt kriminelle helt uden skrupler udnytter det velfærdssamfund, vi alle sammen betaler til.«

Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin peger på behovet for at beskytte velfærdssystemet mod misbrug:

»Hvis man begår alvorlig og organiseret kriminalitet, skal man naturligvis ikke modtage førtidspension. Det undergraver tilliden til vores velfærdssamfund, og det skal derfor mødes med hårde konsekvenser.«

Nanna W. Gotfredsen, beskæftigelsesordfører hos Moderaterne, mener, at førtidspension udelukkende skal gå til borgere med betydeligt reduceret funktionsevne:

»Den skal på ingen måde udgøre fast grundlag for dækning af husleje og andre faste udgifter, mens man – ofte på mere end fuld tid og typisk i berigelsesøjemed – begår omfattende, grov kriminalitet.«

Charlotte Munch, beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, understreger aftalens nødvendighed med henvisning til konkrete eksempler fra dokumentarserien »Den sorte svane«:

»Hvis man kan begå bandekriminalitet, så er man også rask nok til at arbejde. Derfor er vi tilfredse med, at reglerne nu strammes.«

Carl Andersen, bolig-, indenrigs- og kirkeordfører for Liberal Alliance, kalder aftalen et »skridt i den rigtige retning«, men understreger, at partiet ønsker endnu strengere regler mod misbrug af velfærdsydelser.

Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg fremhæver også betydningen af bedre samarbejde mellem kommuner og politi, så sager om sociale ydelser til mistænkte bandemedlemmer kan undersøges grundigt:

»Det går ikke, at man kan have en Mercedes i carporten ved villaen og en overførselsindkomst på kontoen til hver den første.«

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann ville gerne have set en endnu strammere aftale, der også omfattede terrorrelaterede forbrydelser og permanent fratagelse af førtidspension, men støtter den aktuelle aftale som et skridt fremad:

»Vi er glade for, at der endelig tages et skridt i den rigtige retning for at sætte ind over for de mange kriminelle udlændinge, der i dag er på førtidspension.«

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel understreger, at aftalen handler om retfærdighed og respekt for hårdtarbejdende lønmodtagere:

»Ingen skal komme her og påstå, de er ude af stand til at arbejde, hvis de har kræfter og evner til at udøve ødelæggende alvorlig kriminalitet. Samtidig er det en hån mod de hårdtarbejdende lønmodtagere, der har kæmpet hårdt for at få en førtidspension, da de blev ramt af sygdom eller en arbejdsskade.«

Djøf om statens spareplan: »Vær ærlige om, hvilke opgaver I fjerner«

0

POLITIK. Regeringen har meldt ud, at den vil spare 5,5 milliarder kroner på statens administration frem mod 2030. Men det er ikke godt nok blot at fastlægge et sparemål uden at fortælle, hvilke opgaver man vil droppe, lyder det fra Djøf-formand Sara Vergo.

»Det er for enkelt bare at sætte et sparemål op – uden at sige, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. Vi savner en politisk stillingtagen til, hvor man vil undvære noget. Det er ikke en holdbar strategi at forvente, at medarbejderne bare løber hurtigere,« siger Sara Vergo.

Djøf anerkender dog, at en længere tidshorisont kan gøre processen mere håndterbar.

»Vi kvitterer for, at regeringen har lagt en længere tidshorisont frem mod 2030 for at realisere sparemålet. Det giver de enkelte ministerier bedre mulighed for at lægge en plan for, hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der kan undværes. Det åbner også for, at en del af besparelsen kan ske ved naturlig afgang,« siger Sara Vergo.

Alligevel understreger hun, at besparelsen er betydelig og vil få konsekvenser for samfundet.

»Det handler om, at der hver dag bliver løst opgaver, som får vores velfærdssamfund til at hænge sammen. Man kan ikke bare fjerne medarbejdere og tro, at opgaverne bliver løst i samme kvalitet som før.«

Sara Vergo fremhæver også, at det voksende antal ansatte i staten ikke skyldes overforbrug, men flere politiske opgaver og øgede krav til hurtigere sagsbehandling.

»Det er et resultat af politiske beslutninger – og så må der også være politisk ansvarlighed, når man vil ændre på det,« siger hun og fortsætter:

»Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter nye opgaver i gang. Og til at overveje, hvordan de bruger embedsværket – blandt andet i det daglige arbejde med mange samråd og spørgsmål, der tager tid at besvare.«

Regeringen har også udtrykt store forventninger til kunstig intelligens (AI) som en løsning, men det møder Sara Vergo med skepsis:

»AI vil klart kunne bidrage til opgaveløsningen. Men vi må kraftigt advare mod at skære i medarbejderstaben, før teknologien rent faktisk virker. Sporene skræmmer fra tidligere fejlslagne it-projekter – vi må ikke begå samme fejl igen.«

Djøf følger situationen tæt og er i dialog med tillidsrepræsentanterne i staten.

»Vi står selvfølgelig på de ansattes side og arbejder for, at de bliver behandlet ordentligt i den videre proces,« slutter Sara Vergo.

Museum Kolding afslutter 2024 med overskud og rekordbesøg

0

HISTORIE. Byrådet i Kolding godkendte tirsdag aften årsrapporten fra Museum Kolding, der kunne fremvise et overskud på 665.523 kroner for 2024. Resultatet er tilfredsstillende, særligt fordi museet havde budgetteret med et nulresultat.

Museet har haft stor aktivitet gennem året med nye udstillinger, en lang række arrangementer og events samt guidede ture, der har tiltrukket rekordmange gæster. I alt besøgte 32.636 gæster museets tre besøgssteder – Staldgården, besøgscentret på Skamlingsbanken og Søstrehuset i Christiansfeld. Dermed slog Museum Kolding besøgsrekorden for tredje år i træk.

Kolding Kommune støttede museet med 16.062.858 kroner i 2024, mens staten bidrog med 2.648.744 kroner. Museets samlede egenkapital voksede i årets løb til 8.033.660 kroner.

Året bød også på nye initiativer som en dragefestival på Skamlingsbanken samt et populært Grundlovsarrangement, hvor omkring 3.000 gæster deltog. Derudover har museet arbejdet intensivt med planlægningen af det store renoveringsprojekt på Staldgården, der skal sikre et moderne museum med stærk kulturarvsformidling.

Museets økonomi er blevet revideret af revisionsfirmaet PWC, der ikke fandt nogen fejl eller mangler af væsentlig karakter i regnskabet. Revisorerne konkluderede således, at regnskabet giver et retvisende billede af museets økonomiske situation.

Byrådet vedtog enstemmigt årsrapporten, der tidligere har været behandlet og godkendt i Kulturudvalget og Økonomi- og Strategiudvalget.

Ældre afslørede falske bankmænd: »Ville tage billede« og nægtede at åbne døren – nu leder politiet efter gerningsmænd

0

KRIMI. Telefonen ringer, og stemmen i den anden ende er troværdig. En medarbejder fra Sydbank, siger han. En 79-årig mand fra Kolding lader sig overtale til at udlevere sine kortoplysninger, men noget får ham til at tøve, da det senere banker på døren.

Episoden udspiller sig tirsdag eftermiddag på Nis Petersens Vej i Kolding, hvor der mellem klokken 16.00 og 17.05 bliver gjort forsøg på et kontaktbedrageri mod en ældre borger. Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller:

»Forurettede bliver telefonisk kontaktet af en mand, der udgiver sig for at være medarbejder fra Sydbank. I forlængelse af samtalen dukker der en person op på forurettedes adresse, men forurettede åbner ikke døren. Kortet bliver efterfølgende spærret.«

Hvad der præcist fik den 79-årige til at afvise gerningspersonen ved døren er ikke helt klart, men politiet fortæller, at der ikke har været direkte kontakt mellem gerningspersonen og offeret, udover den telefoniske samtale. Ifølge vidneudsagn er en mindre, hvid Suzuki Splash blevet set ved stedet, men gerningspersonen er endnu ikke beskrevet.

Blot fire timer tidligere udspillede en lignende hændelse sig et andet sted i Kolding – denne gang på Nr. Bjertvej. Klokken er cirka 12.00, da en 88-årig mand bliver ringet op fra et skjult nummer, hvor stemmen i røret påstår, at han repræsenterer bankens sikkerhedsafdeling. Kortet skal afhentes, lyder forklaringen, og kort tid efter står en mand ved døren.

»Cirka 15 minutter senere dukker en mand op ved adressen og siger, han er fra banken. Forurettede, der formentlig stadig er i telefonisk kontakt med bedrageren, meddeler i røret, at han vil tage et billede af manden ved døren. Da han siger det, løber manden fra stedet,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Gerningspersonen nåede ikke at få udleveret betalingskortet denne gang, og intet tyder på, at der er hævet penge. Alligevel blev kortet omgående spærret af den 88-årige.

Signalementet fra episoden på Nørrebjertvej er dog klart. Her beskrives gerningsmanden som dansk af udseende, cirka 30 år, omkring 180 cm høj, spinkel af bygning, med lyst kort hår og overskæg, ellers glatbarberet, og kørende i en lille hvid bil.

Den lille hvide bil går igen i begge sager, og det vækker naturligvis politiets interesse.

»Det er da også noget af det, vi kigger på, ja. Det er nærliggende i hvert fald at undersøge, om der kan være en sammenhæng,« lyder det fra Arno Rindahl Petersen.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i de to sager. Har man set eller hørt noget, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.

Politisk nej til ændring af inderhavnen – virksomheder fortsat prioriteret

0

POLITIK. På byrådsmødet i Kolding Kommune tirsdag den 17. juni 2025 blev Kommuneplan 2025-2036 endeligt vedtaget. Byrådet besluttede samtidig, hvordan høringssvar og bemærkninger indgår i den endelige udformning af planen.

Kommuneplanen justeres efter høringssvar

Forslaget til Kommuneplan 2025-2036 var i offentlig høring fra 4. februar til 1. april 2025. I perioden indkom 90 høringssvar fra borgere, foreninger, organisationer og statslige myndigheder.

I dialog med statslige myndigheder er der indgået aftaler om mindre justeringer for at imødekomme nationale interesser. Eksempelvis udtages enkelte skovrejsningsområder, og der tilføjes supplerende rammebestemmelser af hensyn til landskabs- og naturinteresser.

Væsentlige ændringer i planen

En af de største ændringer er, at udlægget til boligformål ved Hjarupvej i Vonsild fjernes. Det skyldes blandt andet, at udvikleren har opgivet projektet, samt at området krævede en omfattende støjvold og trafikale ændringer, der samlet set ikke vurderes at skabe en attraktiv boligbebyggelse.

Derudover ophæves kommuneplanrammen til erhvervsformål ved Gl. Esbjergvej, mens rammeområdet ”Seest fritidslandskab” suppleres med bestemmelser om klimatilpasning via vandtilbageholdelse.

En tidligere omtale af muligheden for hospice ved Moshusevej i Sdr. Stenderup fjernes, og rammeområder ved Drabæks Allé i Lunderskov bliver præciseret med en supplerende bestemmelse om offentlig stiforbindelse.

Debat om Inderhavnen

Merete Due Paarup fremsatte et forslag om, at Kolding Byråd allerede i kommuneplanen skulle signalere, at inderhavnen på sigt skal udvikles til en grøn og levende bydel med boliger og kultur. Forslaget blev dog forkastet med 6 stemmer mod 1.

Kommuneplanen træder i kraft

Den endeligt vedtagne Kommuneplan 2025-2036 vil nu blive offentliggjort på kommunens digitale platform og på den nationale planportal plandata.dk. Kommunen vil løbende foretage konsekvensrettelser og mindre redaktionelle tilretninger.

Stilheden midt i festen til landsstævnet – SOSU-skolen skaber rum til...

0
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til...

Promillen stiger med temperaturen – sommeren er årets farligste trafikperiode

0
KRIMI. Sommeren er en dejlig tid med grillfester, lange, lune aftener og rigelige mængder alkohol. Men sommerens festlige aktiviteter betyder også en betydelig stigning...

DGI Landsstævnet åbnet med et brag: Vejle centrum for idræt, fest og fællesskab

0
SPORT. Vejle summer af liv og energi, efter at Danmarks største idrætsfestival, DGI Landsstævnet 2025, torsdag blev åbnet med et spektakulært åbningsshow. Over 22.200...

Karina Lorentzen glæder sig over forbud mod bundtrawl i Lillebælt: »Det burde være sket...

0
POLITIK. Det politiske arbejde for at beskytte havmiljøet i Lillebælt har nået en længe ventet milepæl. Med en bred aftale i Folketinget er det...

Karina Lorentzen glæder sig over forbud mod bundtrawl i Lillebælt: »Det burde være sket...

0
POLITIK. Det politiske arbejde for at beskytte havmiljøet i Lillebælt har nået en længe ventet milepæl. Med en bred aftale i Folketinget er det...

COOP og 365discount betaler bøder på i alt 400.000 kroner

0
BUSINESS. 365discount A/S og COOP Danmark A/S har begge vedtaget bøder på 200.000 kroner for at have haft tobaksvarer og tobakssurrogater synligt placeret i...