KRIMI. Sydøstjyllands Politi har natten til tirsdag haft en sag om en lastbil, der blev anmeldt som spøgelsesbilist på Taulovmotorvejen ved Fredericia.
Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Anmeldelsen indløb klokken 03.23, hvor der blev meldt om en lastbil, der kørte i den forkerte retning på motorvejen. Ifølge politiet var lastbilen kørt vestgående i det østgående spor.
Politiet er ikke helt sikre på, hvor længe lastbilen eventuelt har kørt mod færdselsretningen. Det står dog fast, at chaufføren opdagede, at han var på vej i den forkerte retning. I stedet for at fortsætte frem til næste afkørsel foretog han en vending på motorvejen og kørte tilbage mod Bramdrupdam.
Her blev lastbilen efterfølgende standset af politiet.
Chaufføren, en 54-årig mand uden bopæl i Danmark, er sigtet for at have ført lastbilen mod færdselsretningen. Sagen blev afsluttet med en straksbøde, som blev betalt på stedet. Der er derfor ikke tale om yderligere sagsbehandling eller fremstilling.
Politiet oplyser, at der ikke er meldinger om personskade i forbindelse med hændelsen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis oplysninger ved vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen.
Danmark slog Tyskland 31–26 i Jyske Bank Boxen og spillede sig i EM-semifinalen efter en kontrolleret anden halvleg med Emil Nielsen som kampens spiller.
Fortet stod igen – og denne gang med en port direkte ind i semifinalen.
Danmark spillede sig blandt EM’s sidste fire med en sejr på 31–26 over Tyskland i en Jyske Bank Boxen, der langsomt rejste sig i takt med, at kampen gled over i dansk kontrol. Det var ikke en kamp, der blev afgjort i et ryk, men én hvor tålmodighed, taktiske greb og et målmandsspil i absolut topklasse langsomt trak tænderne ud på tyskerne.
Allerede fra første minut var der intensitet. Mathias Gidsel bragede Danmark i front, men Tyskland svarede hurtigt igen via straffekast og fysisk pres i det danske forsvar. Emil Nielsen havde svære betingelser i åbningen, og tyskerne fik både straffe og gennembrud, men Danmark stod imod. Gidsel scorede igen, Lauge løb hurtigmidte, og Magnus Saugstrup blev spillet fri, mens Boxen allerede efter få minutter kogte.
Midt i halvlegen begyndte balancen at tippe. Emil Nielsen tog flere afgørende redninger, blandt andet på Juri Knorr, og Niclas Kirkeløkke viste iskoldhed fra fløjen, selv om han egentlig var placeret der af taktiske hensyn. Pytlick kom på tavlen i overtal, Gidsel fortsatte sin aggressive tilgang mod større modstandere, og Danmark fik skabt et lille hul. Ved 11–8 efter 20 minutter var der for første gang luft i kampen.
Tyskland hang dog på. Grgic løsnede missiler udefra, Späth tog et par vigtige redninger, og Pytlick kæmpede med sin effektivitet. Alligevel gik Danmark til pause foran 13–12, efter en halvleg hvor forskellen lå mere i fornemmelsen end på tavlen. Danmark havde momentum, men kampen var langt fra afgjort.
Efter pausen ændrede billedet sig gradvist. Danmark justerede offensivt med Gidsel som playmaker, Hoxer på højre back og Kirkeløkke fastholdt på fløjen. Det gav bedre flow, selv om de første minutter var præget af brændte chancer og en periode på otte minutter uden dansk scoring. Späth stod varmt, men det gjorde Emil Nielsen også, som blandt andet tog en fri afslutning fra Rune Dahmke.
Vendepunktet kom midt i anden halvleg. Udvisninger begyndte at falde ud til dansk fordel, Kirkeløkke trak straffekast, og Emil Jakobsen omsatte sikkert. Pytlick fandt endelig rytmen og scorede på både gennembrud og kontra, mens Gidsel brød sin egen lille måltørke. Ved 17–14 efter 40 minutter tog tyskerne timeout, men grebet var allerede ved at glide.
Herefter trak Danmark fra. Emil Nielsen stod frem med redning nummer ni, ti, elleve og tolv, Gidsel bragede bolden i nettet til 19–15, og Kirkeløkke scorede endnu en gang fra en spids vinkel, der ikke tilgav fejl. Da Pytlick løb kontra og gjorde det til 23–16, fulgte et tysk krisemøde, men svaret udeblev.
I slutfasen blev det kontrolleret. Danmark gik i syv mod seks, roterede i opstillingen og spillede tiden klogt. Hoxer meldte sig ind med kanonskud, Pytlick leverede en vild anden halvleg og nåede op på otte mål, og Boxen rejste sig, da sejren blev tydelig. Emil Nielsen blev efter kampen kåret til kampens spiller, efter 14 redninger og en præstation, der bar Danmark gennem de afgørende faser.
31–26 stod der, da uret løb ud. Danmark er i semifinalen – ikke på grund af én stor periode, men fordi strukturen holdt, justeringerne sad, og fordi fortet igen viste sig umuligt at indtage, når kampene spidser til.
Danmark spiller sidste kamp i mellemrunden på onsdag mod Norge.
Endnu en EM-dag, endnu et brag. Klokken 20:30 tager Danmark imod Tyskland i den tredje mellemrundekamp i Jyske Bank Boxen. Kampen kan her følges live i tekst.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker et indbrud, der er sket i løbet af weekenden på Erik Klippingsvej.
Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Ifølge politiet er der fra adressen stjålet mønter samt en jubilæumssamling. Politiet har ikke oplyst nærmere om indstigningsmetode eller det præcise tidspunkt for indbruddet, men det vurderes at være sket i løbet af weekenden.
Sagen efterforskes, og politiet hører gerne fra vidner, der kan have set eller hørt noget mistænkeligt i området.
KRIMI. Der har søndag været indbrud i en lejlighed i Bellahøjparken.
Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi mandag formiddag.
Ifølge politiet har gerningspersonen skaffet sig adgang ved brug af koben. Lejligheden er blevet gennemrodet, og der er stjålet værktøj, herunder en laser, rundbolte og batterier.
Politiet oplyser, at den samlede værdi af det stjålne anslås til omkring 15.000 kroner.
Politiet efterforsker sagen og opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig.
SUNDHED. Ventetiden på demensudredning i Region Syddanmark ligger fortsat markant over sundhedslovens intention om en udredning inden for 30 dage. Men ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen er der allerede sat en række indsatser i gang, som skal være med til at bringe ventetiderne ned.
Den gennemsnitlige ventetid i regionen er i øjeblikket 54 dage. Det er kortere end i flere andre regioner, påpeger Pernelle Jensen, men stadig væsentligt længere end lovens målsætning. »Vi ved godt, at ventetiden på demensområdet er lang – og så er den jo ikke så lang, som den er andre steder. Men derfor skal vi stadigvæk gøre noget ved det,« siger hun.
Hun peger på, at regionen over flere omgange har tilført ekstra midler til demensudredningen. Region Syddanmark har fire demensafdelinger, herunder én i Fredericia Sundhedshus, som har fået ekstra ressourcer med det formål at nedbringe ventetiderne. »Der har de jo fået nogle penge netop til at sikre, at ventetiden går ned,« siger hun.
Hjerneplan med målrettede midler
Ifølge Pernelle Jensen er indsatsen mod ventetiderne blandt andet forankret i regionens såkaldte hjerneplan, som Region Syddanmark som den eneste region har vedtaget. »I det seneste budgetforlig har vi sat mange millioner af til hjerneplanen, hvor demens er et af fokusområderne,« siger hun.
Hun anslår, at der samlet er afsat omkring 12,8 millioner kroner til hjerneplanen, hvoraf mellem 6 og 7 millioner kroner – afhængigt af år – er øremærket demensområdet. »Det er netop for at komme de meget, meget lange ventetider i møde og få dem nedbragt,« forklarer hun.
Ifølge Pernelle Jensen begynder indsatserne så småt at give effekt. »Der er tegn på, at det virker nu. Det begynder stille og roligt at afhjælpe de lange ventetider, og det er jo vigtigt, for for den enkelte og for familien er det forfærdeligt at stå på venteliste i så lang tid,« siger hun.
Almen praksis kan få større rolle
Ud over flere midler peger Pernelle Jensen på, at udredningen også skal tænkes anderledes. Her har Sundhedsstyrelsen blandt andet set på, om almen praksis kan spille en større rolle i udredningen af nogle demenspatienter. »Måske ikke dem, der er allerhårdest ramt, men nogle af dem med mildere symptomer, hvor almen praksis kunne hjælpe med udredningen, så det går hurtigere,« siger hun.
Hun understreger, at det både handler om at tilføre mere personale og om at bruge de eksisterende ressourcer mere fleksibelt. »Man har brug for at sætte mere personale af, men man har også brug for at tænke det anderledes,« siger hun.
Kommunerne spiller en central rolle
Som lokal byrådspolitiker i Fredericia peger Pernelle Jensen samtidig på, at kommunerne har en vigtig opgave, også før en endelig diagnose er stillet. Hun fremhæver, at flere ældre borgere betyder flere demenstilfælde, og at det kræver en tæt sammenhæng mellem region og kommune. »Det er vigtigt, at kommunerne griber de familier, både når borgeren er udredt, men også i den tid, hvor de står på venteliste,« siger hun.
Ifølge Pernelle Jensen er der lokalt i Fredericia allerede skrevet øget fokus på kommunens rolle ind i budgetaftalen – blandt andet på baggrund af den viden, hun har fået som regionsrådsmedlem. »Man skal have nogle værktøjer, man kan bruge i dagligdagen, fordi man er nødt til at indrette sit liv lidt anderledes, når man får sådan en diagnose,« siger hun.
Ikke et brud – men et pres på systemet
Spørgsmålet om de lange ventetider rejser ifølge Pernelle Jensen en grundlæggende udfordring for sundhedsvæsenet, men hun ser det ikke som et bevidst brud på sundhedslovens intentioner. »Der er et stigende antal, der får demens, og det lægger pres på systemet. Derfor er vi nødt til både at sætte flere ressourcer af og finde nye måder at løse opgaven på,« siger hun.
Ifølge Pernelle Jensen er målet klart: Ventetiderne skal ned, og både region og kommuner skal spille sammen for at sikre tidligere hjælp og bedre støtte til både patienter og pårørende.
Sne, fygning og sporarbejde giver mandag morgen ændringer i togtrafikken flere steder i landet. De supplerende myldretidstog er aflyst på en række strækninger, og der kører midlertidigt ikke tog mellem Fredericia og Skanderborg.
Ifølge DMI varsles der sne og fygning mandag, og derfor tyndes der ud i togdriften på flere hovedstrækninger.
De supplerende myldretidstog er aflyst på følgende strækninger:
Odense – København H
Kalundborg – København H
Roskilde – København H
Helsingør – København H
De øvrige tog på strækningerne kører som normalt og kan benyttes i stedet.
Samtidig er togtrafikken mellem Fredericia og Skanderborg ramt af sporarbejde. På grund af en sen afslutning af nattens arbejde mellem Vejle og Skanderborg kan der fra morgenstunden ikke køre tog på strækningen Fredericia – Vejle – Horsens – Skanderborg.
Der er indsat togbusser i begge retninger, og disse fremgår af Rejseplanen. Det er dog ikke muligt at betjene stationerne Brejning og Børkop med togbusserne. Rejsende til og fra disse stationer henvises til at kontakte DSB’s kundeservice på telefon 70 13 14 15.
Banedanmark arbejder på at få åbnet sporene igen, og der er en forventning om, at togdriften mellem Fredericia og Skanderborg kan genoptages omkring klokken 7.
Rejsende opfordres til at holde sig opdateret via Rejseplanen og tage højde for længere rejsetid mandag morgen.
POLITIK. De markant stigende priser på fødevarer har fået regeringen til at sætte gang i en grundig analyse af udviklingen. Første del af analysen fra Erhvervsministeriet er nu færdig og peger på en række forklaringer på, hvorfor priserne er steget de seneste år.
Ifølge analysen er fødevarepriserne steget med 24 procent siden starten af 2022. Stigningerne hænger blandt andet sammen med ekstreme vejrhændelser, eftervirkningerne af Covid-19 og krigen i Ukraine. Samtidig viser analysen, at forholdet mellem indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt i de enkelte led af fødevareværdikæden.
Blandt andet fremgår det, at landbruget i perioden fra 2019 til 2024 i gennemsnit har haft større overskud end i årene fra 2015 til 2018.
Som led i det videre arbejde har der været afholdt møde i Forum for Forbrugerpriser, som spiller en central rolle i anden del af analysen. Her er fokus rettet mod konkurrencesituationen i fødevareværdikæden, og arbejdet sker i dialog med både branchen og forbrugerorganisationer.
Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at de høje priser rammer mange danskere hårdt i hverdagen.
»Priserne er steget kraftigt og for mange danskere er hverdagen med høje priser hård. Det skal vi gøre noget ved. For de stigende priser rammer de danskere med små indkomster særligt hårdt. Derfor forhandler regeringen om målrettede fødevarechecks. Men arbejdet stopper ikke der. Vi skal til bunds i priserne. Første delanalyse er klar og peger på, at indtægter og omkostninger har udviklet sig forskelligt på tværs af værdikæden. I næste delanalyse spiller dagens møde i Forum for Forbrugerpriser en vigtig rolle. Her undersøger vi hele værdikæden og ser på muligheder for at styrke konkurrencen og skabe bedre priser på hylderne og i køledisken.«
Regeringen peger samtidig på, at de allerede vedtagne tiltag, som kommer før en eventuel fødevarecheck, vil give en arbejderfamilie med børn, der bor i hus, 30.000 kroner mere til forbrug sammenlignet med 2024.
KOLDING. 66-årige Jesper Behrend har tilbragt hele sit arbejdsliv på Skanderup Efterskole, og selv efter 40 år glæder han sig stadig til at møde ind tidligt om morgenen for at tage imod eleverne.
Hver dag starter med, at 135 søvndrukne teenagere bliver vækket, en opgave mange nok ville takke nej til. For Jesper Behrend er det derimod blevet en naturlig del af hverdagen, og han har endda udviklet faste vendinger, der passer til ugens dage.
»Mandag er ny uge, der ligger og venter, tirsdag er turbu-tirsdag, onsdag er smørklatten i midten, torsdag er gåtur og matematik i første time, og fredag handler om at huske på, hvad vi har fået med i ugens løb,« forklarer han med et smil.
Jesper Behrend beskriver sig selv som et udpræget A-menneske, der møder morgenen med overskud, og han lægger vægt på den tryghed, det giver eleverne, at det er det samme ansigt, der møder dem hver dag.
»Eleverne oplever en forudsigelighed ved, at det er mig, de møder om morgenen, og jeg synes, det er vigtigt at give videre, at vi skal være positive, når vi står op,« siger han.
Forstander på Skanderup Efterskole, Rune Peitersen, genkender billedet af Jesper Behrend som en humørspreder i hverdagen.
»Jesper er en positiv kraft, der altid sender med samme styrke. Han har sådan en positiv grundtone, som han spreder omkring sig,« siger han.
Jesper Behrend blev som 26-årig ansat som matematik- og fysiklærer på efterskolen. Dengang havde han ikke forestillet sig, at han skulle blive samme sted hele livet, men set i bakspejlet kan han ikke forestille sig et andet arbejdsliv.
»Jeg elsker at undervise, og jeg engagerer mig i mine fag og prøver nye ting af, så mine arbejdsdage ikke er ens,« siger han.
Han fremhæver samtidig, at efterskolelivet rækker langt ud over undervisningen, og at relationen til eleverne er en central del af arbejdet.
»For mig er det meget vigtigt at være nysgerrig på de nye mennesker, der træder ind ad døren hvert år efter sommerferien, og de skal vide, hvor de har mig, og at jeg lytter til dem.«
Også blandt eleverne er han kendt som en tryg voksen, man kan gå til. En af dem er Malthe Brogren fra 10. klasse.
»Han er sådan en rar og rolig bamsefar, der tager tingene meget roligt og altid er klar på at snakke,« siger han.
Gennem årene har Jesper Behrend flere gange oplevet, at tidligere elevers børn er begyndt på efterskolen, netop fordi forældrene selv har haft ham som lærer.
Halvdelen af hans nuværende kolleger var ikke født, da han begyndte på Skanderup Efterskole, men ifølge forstanderen er erfaringen en stor styrke.
»Han er en klippe, som både kollegaer og elever kan komme til, når det blæser, og han har altid en kvik kommentar, der leveres med et smil. Jeg holder meget af ham, og det giver en god dynamik, at nogle ansatte er nye og andre har været her længe,« siger Rune Peitersen.
Fredag den 30. januar markerer Skanderup Efterskole Jesper Behrends 40-års jubilæum. Han har endnu ikke sat en dato for sin pension, men er gået lidt ned i tid. Tanken om den sidste arbejdsdag vækker blandede følelser, fordi skolen er blevet en stor del af hans liv.
Drivkraften til at fortsætte er ønsket om at gøre en forskel for andre.
»Det sker, at jeg fra gamle elever har fået at vide, at jeg har gjort en kæmpe forskel i deres liv, og det er jo magisk at få den anerkendelse,« siger han.
Jesper Behrend har det meste af sin ansættelse boet i lærerbolig tæt på skolen, men er for nylig flyttet til Aarhus for at bo i familiekollektiv sammen med sin familie og sit barnebarn. Den længere transporttid har ikke ændret på hans glæde ved arbejdet på efterskolen.
SPORT. To ud af tre nominerede til prisen som verdens bedste mandlige håndboldspiller kommer fra Danmark, efter at Det Internationale Håndboldforbund har offentliggjort feltet til IHF World Player of the Year 2025. Mathias Gidsel og Emil Nielsen er begge blandt de tre udvalgte.
Mathias Gidsel har vundet prisen de seneste to år og kan nu skrive sig ind i historiebøgerne, hvis han bliver kåret for tredje gang i træk. Det er aldrig tidligere sket, siden prisen første gang blev uddelt i 1988. Kun Mikkel Hansen og Nikola Karabatic har tidligere vundet hæderen tre gange, dog ikke i sammenhængende år.
Ud over de to danskere er også den kroatiske højre back Ivan Martinović nomineret. De tre spillere er udpeget af Det Internationale Håndboldforbunds Commission of Coaching and Methods.
Vinderen findes på baggrund af stemmer fra udvalget, en åben fanafstemning samt de landstrænere, der deltog ved VM i 2025. De tre grupper vægter lige meget, og fanafstemningen løber fra den 25. januar til den 10. februar.
Om Mathias Gidsel skriver forbundet i sin nominering: »Gidsel har uden tvivl været verdens bedste spiller i de seneste år, men kan han gøre det tre år i træk – noget hidtil uset? Chancen er bestemt til stede efter hans fantastiske præstationer i løbet af året, hvor han blev kåret til MVP og turneringens topscorer ved VM i 2025.«
Emil Nielsen får ligeledes stor ros for sin indsats ved verdensmesterskabet, hvor han spillede en central rolle på det danske hold. IHF skriver blandt andet: »Danmarks stjerne leverede en nærmest overjordisk præstation ved VM, hvor han reddede 125 skud – det højeste antal redninger af nogen målmand ved et VM – med en imponerende redningsprocent på 43. Hans indsats var afgørende for, at Danmark sikrede sig endnu en VM-titel.«
Danmark har tidligere haft stor succes ved prisen. Ud over Mathias Gidsel og Mikkel Hansen har også Niklas Landin vundet hæderen som verdens bedste mandlige håndboldspiller, mens Anja Andersen og Sandra Toft er de to danske kvinder, der har modtaget prisen.
Også på ungdomssiden er der dansk repræsentation i årets nomineringer. 21-årige Julie Scaglione fra Ikast Håndbold er nomineret som IHF Young Female World Player of the Year 2025.
I nomineringen skriver forbundet blandt andet: »Julie Scaglione er blevet en hjørnesten i Danmarks angreb efter at have overvundet en knæskade, der holdt hende ude i næsten et år. Scagliones styrke og stabilitet gør hende til en spiller, man skal holde øje med i fremtiden. Hun har allerede opnået stor erfaring efter at have fået seniordebut som blot 16-årig.«
Julie Scaglione er nomineret sammen med Nina Dury fra Frankrig og Viola Leuchter fra Tyskland, og vinderen findes efter samme afstemningsmodel som hos seniorerne.
POLITIK. Ekspertpanelet på beredskabsområdet efterlyser en klarere retning for, hvilke opgaver de kommunale redningsberedskaber skal kunne løfte i fremtiden. Anbefalingerne blev onsdag præsenteret og...
I Kolding Kommune efterforsker politiet et indbrud i Kongeåparken i Vamdrup. Det fortæller Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet er sket i tidsrummet fra den...
TRAFIK. Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra pres på vejene, når mange danskere sætter kursen mod ferieophold i ind- og udland. Ifølge Vejdirektoratet...
Fredericia får en markant hovedrolle, når årets udgave af Post Nord Danmark Rundt ruller af sted. Byen er nemlig udgangspunkt for løbets kongeetape, der...
En 44-årig mand fra Vejle er onsdag blevet idømt en straksdom på otte måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi...
