På alle offentlige bygninger og pladser, hvor der er en flag stang, er det grønlandske flag i dag sendt til tops. Det sker, da det er Grønlands nationaldag.
Flaget er et markant symbol på det unikke forhold mellem Danmark og Grønland, en refleksion af en fælles historie, som begge nationer deler, og en påmindelse om de forpligtelser og det ansvar, som dette partnerskab indebærer.
Hvorfor sker det så på netop den 21. juni? Dette er Grønlands Nationaldag, og det at flage med Erfalasorput er en anerkendelse og fejring af Grønland og dets befolkning. Nationaldagen, som blev indført i 2009, fejrer Grønlands kulturelle rigdom, historie, sprog og traditioner.
Erfalasorput, der betyder ‘vores flag’, blev officielt antaget som det grønlandske flag den 21. juni 1985. Siden da har flaget, med sit røde og hvide kors, der symboliserer midnatssolen og isen, været et centralt element i grønlandsk nationalidentitet. Det at Danmark flager med Erfalasorput er således en anerkendelse af Grønlands unikke kulturelle identitet og et tegn på respekt for deres autonomi inden for rigsfællesskabet.
Selvom Grønland er en del af Kongeriget Danmark, har det siden indførelsen af hjemmestyret i 1979 og senere selvstyret i 2009 opnået en stadig større grad af autonomi. Dette komplekse og unikke forhold mellem de to lande er noget, der kontinuerligt skal forhandles og tilpasses, og det er en proces, som både Danmark og Grønland er engageret i.
