https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/

Rammerne for et integreret tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser er fortsat ikke på plads, selvom det i snart et år har stået klart, at regionerne skal levere tilbud fra 2024. Regeringen må sikre klarhed nu – for det er sårbare patienter, der betaler prisen for den politiske ubeslutsomhed, siger Anders Kühnau.

Det er nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark, der fortsat betaler prisen, hvis ikke Danske Regioner meget snart får klarhed omkring rammerne for det integrerede tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser, som regionerne skal levere fra 2024.

Patienter med dobbeltdiagnoser er mennesker, som kæmper både med psykisk sygdom og misbrug. De er særligt sårbare, fordi misbruget ofte fører til en forværring af den psykiske sygdom. Eller fordi den psykiske sygdom fører til et forværret misbrug. Det fører til tabte jobs, opløste familier, øget risiko for at havne i kriminalitet og ikke mindst dramatisk forkortede liv. I gennemsnit dør danskere med dobbeltdiagnose 22 år før alle andre.

-Min tålmodighed er ærlig talt brug op nu. Vi taler om meget sårbare mennesker, som alt for ofte ender som kastebold mellem kommunernes misbrugsbehandling og den regionale behandlingspsykiatri. Det var et stort skridt, at behandlingsansvaret entydigt blev placeret hos regionerne fra 2024 – men det er fortsat et problem, at vi stadig ikke kender rammerne for det tilbud, vi skal levere, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

Patienter ender med at betale prisen

I forbindelse med regionernes økonomiaftale i fjor besluttede regeringen, at regionerne fra og med 2024 skal drive ét samlet tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser. Det var en historisk vigtig og meget nødvendig beslutning, understreger Anders Kühnau.

Han frygter imidlertid nu, at sundhedsvæsenet risikerer at tabe fremskridtet og ikke mindst patienterne på gulvet, hvis ikke regionerne får vished om de betingelser, de skal drive tilbuddet på. Ultimativt er det nemlig patienterne, som mærker konsekvenserne af, at de endelige beslutninger igen og igen bliver udskudt.

-Vi ved, hvem der får opgaven, og vi ved, hvad den skal indeholde rent fagligt. Men vi kan jo ikke gå i gang med at opbygge et tilbud, før vi kender størrelsen og økonomien i det, vi skal bygge op. Det er meget frustrerende, at skiftende regeringer er blevet ved med at udskyde beslutningen. Og i sidste ende er det nogle af de mest sårbare patienter, der betaler prisen, siger Anders Kühnau.

Fagligt indhold på plads – men regioner venter stadig på rammerne

Det faglige indhold i Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje for et integreret tilbud i regionerne er allerede bredt omtalt i medierne. Det vil bl.a. indeholde et såkaldt ’no wrong door’-princip, hvor let adgang til behandling og visitation er centralt, samt en ’stepped care’-model, hvor behandlingen kan intensiveres efter behov.

Visitationsretningslinjen er udarbejdet, men der er endnu ikke sat tal på, hvor mange der skal tilbydes det integrerede tilbud. Målgruppens størrelse er afgørende for den økonomi, der skal tilføres det integrerede tilbud. Anders Kühnau opfordrer regeringen til at træffe beslutningen nu, så regionerne får en realistisk chance for at være klar med et tilbud fra starten af det nye år.

-Regeringen må skære igennem og træffe en beslutning! Hver dag, vi bruger på at vente på afklaring, er en dag, vi ikke bruger på at opbygge det tilbud, som patienterne har brug for. Vi kan ikke gå i gang, før vi kender rammerne og økonomien i opgaven. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt overfor de tusindvis af mennesker, som har brug for et bedre tilbud, end de får i dag, siger han.