17-årig taget for narkosalg i bybilledet

0

KRIMI. En patrulje fra Sydøstjyllands Politi gjorde lørdag aften et opsigtsvækkende fund, da betjentene kørte gennem Brostræde i Kolding. Klokken var 18.45, da patruljen blev opmærksom på en narkohandel, der ifølge politiet foregik helt åbenlyst i gadebilledet – lige foran dem.

Ifølge politikommissær Nicolaj Husfeldt var der tale om en helt åbenlys handel, som patruljen ikke kunne overse. Betjentene tog derfor straks kontakt til den formodede sælger, som viste sig at være en 17-årig dreng.

Ved den efterfølgende visitation fandt politiet i alt 196 gram skunk samt 30 THC-holdige vingummier i den unges besiddelse. Mængden og typen af stoffer gjorde det klart for politiet, at der ikke var tale om eget forbrug, men om salg af narkotika.

Den 17-årige blev anholdt lørdag aften og bragt til politistationen. Senere samme aften blev han løsladt igen, men med en sigtelse for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Sagen er registreret, og politiet arbejder nu videre med efterforskningen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

Trapholt synges til ro på sidste åbningsdag inden stor ombygning

0

Tirsdag den 30. december markerer Trapholt afslutningen på en epoke, når museet synges til ro på sin sidste åbningsdag, inden dørene lukker for besøgende i 14 måneder på grund af en omfattende udvidelse og ombygning.

Klokken 17.15 inviterer museet alle interesserede til at samles foran hovedindgangen, hvor der tændes fakler, og museumsdirektør Karen Grøn leder fællessangen. Arrangementet bliver både et farvel og et afsæt – et punktum for det nuværende Trapholt og begyndelsen på en ny fase.

»Når vi synger Trapholt til ro, markerer vi både et vemodigt farvel og en glædelig begyndelse. Det fysiske rum lukker midlertidigt, men museet og kunsten lever videre – og vi glæder os til at byde publikum velkommen til et endnu mere åbent og sanseligt Trapholt, når vi slår dørene op igen i foråret 2027,« siger Karen Grøn.

Den kommende om- og tilbygning indebærer blandt andet en udvidelse af museets gæstemodtagelse, etablering af en ny skulpturlounge samt et fleksibelt formidlings- og craftcenter. Samtidig integreres Trapholts parkområder tættere i den samlede museumsoplevelse.

Et centralt greb i projektet er, at museets underjordiske del føres tilbage til sin oprindelige arkitektoniske idé, hvor naturligt lys igen får adgang via atriumgården.

Selvom museets bygninger lukker midlertidigt, fortsætter Trapholt sine aktiviteter uden for matriklen. Blandt andet er et større projekt med alle folkeskoler i Kolding Kommune allerede i gang. Samtlige 42 5. klasser har besøgt museet og udvalgt et kunstværk, som de »adopterer«. Sammen med Trapholts medarbejdere arbejder elever og lærere videre med værkerne frem mod december 2026, hvor projektet kulminerer i en stor kunstfestival med deltagelse af mere end 1.000 skolebørn.

Derudover vil museet være synligt ved en række events i Kolding og omegn, hvor publikum kan møde Trapholts medarbejdere og få indblik i både ombygningen og visionerne for det nye museum.

Praktisk
Arrangementet finder sted tirsdag den 30. december 2025 ved Trapholts hovedindgang. Det er gratis og åbent for alle. Fakler uddeles fra kl. 17.00, og fællessangen begynder kl. 17.15.

Ombygningen er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Villum Fonden og Kolding Kommune.

Carsten fik medalje for mere end 40 år i forsyningen

0

Efter mere end 40 års ansættelse i EWII Koncernen er beredskabschef Carsten Rosenberg Pedersen gået på pension. I forbindelse med afskeden er han blevet hædret med Den Kongelige Belønningsmedalje, som EWII Koncernen havde indstillet ham til.

Carsten Rosenberg Pedersen begyndte sin karriere i forsyningen i 1984, hvor han blev ansat som elektriker med ansvar for vedligeholdelse og udbygning af elnettet i Trekantområdet. Gennem årene udviklede hans rolle sig markant, og i 00’erne førte jobbet som driftsvagt i koncernens kontrolcenter samt hvervet som tillidsrepræsentant til en spirende interesse for ledelse.

For at tage næste skridt valgte Carsten Rosenberg Pedersen som 52-årig at læse til diplomingeniør på Syddansk Universitet – sideløbende med sit skifteholdsarbejde som driftsvagt. Efterfølgende blev han afdelingschef for Driftovervågningen, og med tiden fik beredskabsområdet en stadig større plads i hans arbejde.

Som ansvarlig for EWII Koncernens beredskab stod Carsten Rosenberg Pedersen klar døgnet rundt ved hændelser som covid-19, storme, oversvømmelser, brande og andre situationer, der kunne true den kritiske infrastruktur.

Ansvaret for beredskabsplanerne og den døgnåbne beredskabstelefon er nu givet videre, og pensionisttilværelsen giver i stedet tid til blandt andet kolonihaven tæt på hjemmet i Fredericia.

Modtagelsen af Den Kongelige Belønningsmedalje betyder samtidig, at Carsten Rosenberg Pedersen inden længe får mulighed for at komme i audiens hos Hans Majestæt Kong Frederik og takke for hæderen.

Pumpesluse ved Kolding Å klar til brug trods revner i beton

0

KOLDING. Danmarks hidtil største pumpesluse-anlæg ved udmundingen af Kolding Å kan tages i brug, selv om uventede udfordringer har forsinket den endelige færdiggørelse. Anlægget er dimensioneret til at håndtere højvandshændelser på op til 280 centimeter over normalen og står klar til at beskytte Kolding midtby, hvis vandstanden i fjorden igen når kritiske niveauer.

Under test af sluseportene har entreprenøren dog opdaget revner i betonen ved hængslerne til portene. Der er foreløbig konstateret revner ved tre ud af fire hængsler, mens det endnu ikke har været muligt at fastslå omfanget ved de dele, der ligger under vand. Der er ikke fundet skader andre steder på anlægget.

Indtil problemerne er fuldt afdækket og udbedret, vil det være anlæggets nødporte, der anvendes ved højvande. Pumperne fungerer som planlagt, og anlægget er ifølge Kolding Kommune og BlueKolding fuldt funktionsdygtigt i sin nuværende form.

Områdechef for Miljø og Grøn Omstilling, Merete Valbak, understreger, at sikkerheden fortsat er på plads. Hun siger »Med nødportene kan vi sikre mod højvande på samme niveau som med sluseportene. Forskellen er, at de tager længere tid at tage i brug, da de skal hejses på plads med en kran. Det kan vi dog uden problemer nå i god tid i forbindelse med et højvandsvarsel.«

Hun peger samtidig på, at der er tale om et komplekst anlæg. »Det er naturligvis en meget ærgerlig situation, men samtidig må vi erkende, at der kan opstå uforudsete udfordringer i et så teknisk komplekst anlæg på en vanskelig placering, som der er tale om med pumpesluse-anlægget. Entreprenøren arbejder på at kortlægge problemets fulde omfang og på den baggrund afklare, hvilke tiltag der er nødvendige for at løse det.«

Pumpeslusen er netop udviklet til at håndtere situationer som dem, Kolding oplevede i efteråret 2023, hvor stormflod førte til omfattende oversvømmelser i midtbyen. Havde anlægget været klar dengang, ville det ifølge kommunen formentlig have kunnet forhindre skaderne.

Anlægget indgår i et samlet klimatilpasningsprojekt sammen med en højvandsmur langs sydkajen i Kolding Havn. Mur og pumpesluse er tilsammen dimensioneret til vandstande væsentligt over niveauet ved stormfloden i 2023, hvor vandet steg omkring 200 centimeter. Højvandsmuren er næsten færdig, og de sidste strækninger vil ved højvandshændelser blive sikret med mobile oversvømmelsesbarrierer, såkaldte Watergates.

Oversvømmelser i Kolding midtby opstår ikke kun ved stormflod, men også ved kombinationen af høj vandstand i fjorden og store mængder regn. Pumpesluse-anlægget er målrettet netop disse situationer. Ved længerevarende ekstremregn, hvor store vandmængder samler sig i Kolding Å, vil anlægget dog ikke alene være tilstrækkeligt.

Derfor arbejder Kolding Kommune videre med yderligere klimatilpasning. Planerne omfatter blandt andet vandparkeringsområder vest for E45 samt forhøjelse af åbrinkerne gennem byen. De projekter forventes færdige i 2028 og skal kunne tilbageholde meget store mængder regnvand, inden det når åen og bymidten.

Kommunens samlede indsats har fokus på at beskytte kritiske samfundsfunktioner som hospitaler, ældrepleje og infrastruktur. Samtidig understreges det, at grundejere fortsat har ansvaret for at sikre deres egne ejendomme mod oversvømmelser.

Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

0

POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne fra 1. januar er forpligtet til at offentliggøre deres pumpepriser online i realtid, så prisen på standeren også kan ses digitalt.

Tiltaget skal være med til at styrke konkurrencen på benzinmarkedet, som ifølge Erhvervsministeriet har været svækket. Når priserne bliver offentligt tilgængelige, får forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne og vælge den tankstation, der tilbyder den bedste pris.

Som en del af ordningen bliver priserne også tilgængelige direkte i Google Maps. Erhvervsministeriet har været i dialog med Google om en løsning, der gør det nemt for bilister at orientere sig, allerede inden de sætter sig bag rattet. Dermed kan man hjemmefra afgøre, hvor det bedst kan betale sig at tanke.

Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at bilen spiller en central rolle i mange danskeres hverdag, og at gennemsigtighed er afgørende for en sund konkurrence. Han siger »Bilen er en vigtig del af mange danskeres dagligdag. Men priserne på benzin og diesel har været de samme, uanset hvor man kørte hen. Fra årsskiftet skal alle brændstofselskaber offentliggøre deres priser i realtid online. Men det skal også være overskueligt for danskerne at finde priserne. Derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Google har fået priserne direkte ind i Google Maps. Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser.«

Også hos Google ser man ordningen som en fordel for forbrugerne. Landechef for Google Danmark, Bianca Bruhn, fremhæver, at realtidsdata gør det lettere at træffe informerede valg. Hun udtaler »Benzinpriser i realtid hjælper forbrugerne med at træffe velovervejede beslutninger. Derfor er det et rigtigt godt initiativ at gøre det nemmere for danskerne at finde den rette tankstation i de tjenester, de allerede bruger, som fx Google Maps. I forvejen er der i Maps live-information om fx ladestandere til elbiler og forslag til den mest brændstofbesparende rute. Vi er glade for at understøtte initiativet og gøre yderligere information tilgængelig.«

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil løbende følge udviklingen for at sikre, at de nye regler faktisk fører til øget konkurrence og kommer bilisterne til gode. Målet er, at større åbenhed om priserne skal give mere bevægelse på markedet og bedre vilkår for forbrugerne.

Veteraner skal ikke sygeliggøres i fraværet af oplyst journalistik

0

Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes frem. Der er ikke noget nyt under solen og de mange timers udsendelser og skriverier ændrer ikke noget ved tingenes tilstand. Jeg har netop lyttet til en to-times udsendelse på P1, hvor betegnelsen veteran helt ukritisk bruges til at motivere et forbud mod at afskyde fyrværkeri, fordi ”veteraner bliver skræmt ved lys og lyd”. Det er en stigmatiserende generalisering der ikke giver mening. Uanset sundhedstilstand er alle tidligere udsendte fælles om betegnelsen veteran, men vi vil ikke sygeliggøres i en bred sammenhæng.

Stigmatiseringen og generaliseringen gør, at jeg aldrig betegner mig som veteran fordi det ofte afføder spørgsmål om mit psykiske helbred.
Som officer og med flere udsendelser til internationale militære operationer har jeg status som veteran ”en erfaren person”. Jeg har hverken under eller efter mine udsendelser pådraget mig skader som f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Det betyder, at jeg indgår i gruppen af 90% af tidligere udsendte, der ikke bærer på psykiske eller fysiske skader. Tallet betyder, at veteraner generelt – som hovedregel – ikke er ramt af følgeskader efter en udsendelse.

Statistikken nævner, at omkring 10% af tidligere udsendte soldater udvikler psykiske lidelser som PTSD eller svær depression, men tallene varierer meget afhængigt af missionens type og målemetode. Nogle kilder nævner 8% af mænd og 20% af kvinder, mens andre studier viser lavere eller højere forekomst. I respekt for alle vi der har veteranstatus, vil jeg appellere til, at der ikke sættes lighedstegn mellem en veteran og lidelsen PTSD, der kan udspringe af alle former for oplevelser, der kan spænde fra at være vidne til en voldsom hændelse og til at være pårørende til en alvorlig syg person. Med eller uden følgesygdom og / eller skader er veteraner erfarne mennesker, der har valgt at risikere liv og førlighed for Danmark og det danske. Den årlige flagdag – 5. september – er en smuk gestus der minder os om og anerkender tidligere udsendte.

Flere end nogensinde rejser frivilligt til Syrien med støtte

0

POLITIK. Antallet af personer, der frivilligt er rejst til Syrien med økonomisk støtte, er steget markant i år. Nye tal viser, at 580 personer til og med november 2025 har benyttet sig af repatrieringsordningen til at forlade Danmark og rejse til Syrien.

Samlet set er der i perioden registreret 711 personer af alle nationaliteter, som er udrejst frivilligt med støtte efter repatrieringsloven. Heraf udgør udrejserne til Syrien langt størstedelen. Udviklingen gør 2025 til det år, hvor flest personer nogensinde har forladt landet med økonomisk hjælp gennem ordningen.

Til sammenligning var rekordåret tidligere 2011, hvor 613 personer rejste frivilligt med støtte. Alene udrejserne til Syrien i 2025 ligger næsten på niveau med det samlede antal for hele perioden fra 2019 til og med 2024.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund ser udviklingen som positiv. Han siger »Til og med november i år har omtrent lige så mange valgt at rejse frivilligt til Syrien med støtte efter repatrieringsloven som i de foregående seks år til sammen. Det er godt nyt.«

Ifølge ministeren spiller ordningen en vigtig rolle for personer, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, men som ikke selv har de økonomiske muligheder for det. Han understreger »Ordningen gør det praktisk muligt for udlændinge, der ikke selv har råd, at genetablere sig i hjemlandet. Samtidig ved vi, at de udlændinge, der gør brug af ordningen, generelt har haft vanskeligt ved at falde til i Danmark.«

Repatrieringsordningen giver mulighed for økonomisk støtte til udrejse og etablering i hjemlandet og har i flere år været et redskab i udlændingepolitikken. Tallene for 2025 viser, at ordningen i stigende grad bliver brugt, særligt i forhold til udrejser til Syrien.

Låge 20 i SOSU-skolens julekalender: Mathias vil have flere mænd ind i SOSU-faget

0

Mathias Bank Olesen er 23 år og i gang med oplæring i hjemmeplejen. Han er midt i sin uddannelse på Sosu FVH og arbejder lige nu tæt på borgerne, hvor hverdagen består af relationer, nærvær og ansvar.

For Mathias var det ikke en teoretisk overvejelse, der førte ham ind i faget. Det var erfaringen. »Jeg var ude i to gange fire ugers praktik for at se, om det var noget for mig. Og så fandt jeg bare ud af, at det var det, jeg skulle lave,« fortæller han.

Praktikken gjorde forskellen. Mødet med borgerne. Følelsen af tryghed og mening. »Det, det giver mig, er nærvær og tryghed. Det er også grunden til, at jeg har valgt den her uddannelse helt fra start.«

Et fag, der handler om relationer

Mathias oplever, at der stadig hænger et forkert billede ved SOSU-faget – især når man er mand. »Man hører meget af det der med, at det bare er at tørre røv. Men det er måske fem procent. Eller 20 minutter i løbet af en dag,« siger han.

Resten af arbejdstiden ser helt anderledes ud. »Der er otte andre timer, hvor det handler om relationsdannelse og reelle opgaver. Det er meget andet end bare det.« Det er netop derfor, han gerne vil have flere mænd ind i faget. Ikke for at gøre det til noget andet, men for at vise, hvad det faktisk er.

Mathias vil gøre op med fordomme om arbejdet

Da samtalen falder på juleønsket for branchen, er han ikke i tvivl. »Jeg synes generelt, at der ikke er så mange mænd i faget,« siger han. »Der hvor jeg er, er vi to mænd. Det er ret interessant.«

For ham handler ønsket om mere end kønsbalance. Det handler om at bryde med et tabu. »Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er tabubelagt. Men man hører mange ting om faget udefra, som ikke passer.« Han mener, at billedet af SOSU-arbejdet trænger til at blive nuanceret, især over for unge mænd, der måske aldrig har overvejet faget seriøst.

Mathias er i hvert fald ikke i tvivl om sit valg, slutter han. Praktikken viste ham, hvad arbejdet reelt handler om, og hvorfor det giver mening. For ham er SOSU-faget ikke et kompromis. Det er et bevidst valg. Og måske er det netop derfor, hans låge passer ind i julekalenderen. Fordi den handler om at se forbi fordommene og turde vælge et fag, der handler om mennesker, relationer og ansvar – også som mand.

Bridge slipper for moms efter afgørelse i Skatterådet

0

POLITIK. Bridgeforeninger over hele landet kan ånde lettet op. Skatterådet har slået fast, at bridge kan betragtes som en kulturel aktivitet, og dermed kan foreningerne fortsat være momsfritaget. Afgørelsen betyder, at der ikke skal betales moms af indtægter som kontingenter og turneringsgebyrer.

Beslutningen blev truffet på Skatterådets møde den 16. december og ændrer kursen i en sag, der har skabt stor usikkerhed i foreningslivet. Baggrunden er en tidligere dom fra EU-Domstolen, som fastslog, at bridge ikke kan momsfritages som sport. Det havde åbnet for, at bridgeforeningerne fra 1. januar 2026 skulle betale moms, hvilket hidtil ikke har været praksis i Danmark.

Med Skatterådets afgørelse bliver bridge i stedet anerkendt som en del af den danske kulturarv i momsmæssig forstand. Det vækker glæde hos skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen, som har fulgt sagen tæt. Hun siger »Jeg er utrolig glad for, at Skatterådet har konkluderet, at bridge kan anses som en del af den danske kulturarv – og at de mange bridgeforeninger dermed fortsat kan momsfritages. Bridgeforeningerne rundt om i landet skaber et stærkt fællesskab, som vi skal værne om.«

Hun understreger samtidig, at en momspligt aldrig har været et politisk ønske. »Jeg var derfor enormt ærgerlig over, at en EU-dom så ud til at få den betydning, at der ville skulle lægges moms på bridgeforeningerne. Det har der aldrig været nogen i Folketinget, der har ønsket. Derfor er det en rigtig god nyhed, at bridgespillet nu kan anses som en kulturel aktivitet, og at bridgeforeningerne ikke skal betale moms af deres indtægter.«

Afgørelsen får også betydning ud over bridge. Skattestyrelsen går nu i gang med at vurdere, hvilke konsekvenser den kan få for andre former for tankesport, som for eksempel skak. På den baggrund er det besluttet at udskyde den planlagte praksisændring for tankesport til 1. januar 2027. Det betyder, at tankesport frem til da fortsat kan momsfritages som sport.

Den midlertidige løsning giver ifølge skatteministeren ro i foreningslivet. Hun siger »Jeg er også glad for, at Skattestyrelsen med afgørelsen fra Skatterådet i hånden har besluttet at udskyde ikrafttrædelsen af styresignalet med et helt år, så tankesport generelt er momsfritaget indtil 1. januar 2027. Det fjerner noget usikkerhed på den korte bane for skakklubber og andre tankesportsforeninger.«

Skattestyrelsens endelige vurdering af andre tankesportsgrene afventes nu. Hvis konklusionen bliver, at andre aktiviteter end bridge fremover bliver momspligtige, vil skatteministeren ifølge egne ord arbejde for en løsning, der også sikrer disse foreninger en fortsat momsfritagelse.

Fredericia udpeget som nationalt kulturmiljø: Historisk bymidte får særlig status

0

Fredericia er nu officielt blandt Danmarks mest bevaringsværdige historiske bymidter. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har netop udpeget 16 historiske bykerner landet over som nationale kulturmiljøer – og Fredericia er én af dem. Udpegningen betyder, at byens historiske centrum fremover får en særlig status som national interesse i kommuneplanlægningen.

Dermed placeres Fredericia i selskab med byer som Ribe, Helsingør, København og Ærøskøbing, hvor der i særlig grad er værnet om historien gennem velbevarede bygninger, gadeforløb og bystrukturer.

En by med tydelige historiske spor

Udpegningen sker på baggrund af indstilling fra et ekspertudvalg, der siden 2023 har arbejdet med at kortlægge Danmarks mest velbevarede bymiljøer fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet. Rapportudkastet har været i offentlig høring i de berørte kommuner – herunder Fredericia.

Formålet er at sikre, at byernes historiske kvaliteter fortsat er tydelige for eftertiden, også når byerne udvikler sig.

For Fredericia handler det især om den unikke fæstningsby med sit karakteristiske gadenet, volde, porte og sammenhængende bystruktur, der stadig præger bymidten flere hundrede år efter anlæggelsen.

Forpligtelse – ikke museum

Med udpegningen følger ikke nye forbud, men et skærpet hensyn i den kommunale planlægning. Fredericias historiske bymidte vil fremover fremgå som et nationalt kulturmiljø, hvilket betyder, at kommunen skal tage særlige hensyn til bevaringsværdierne, når der planlægges ny byudvikling, ombygninger eller ændringer i området.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt understreger, at udpegningen ikke skal gøre byerne til museumsområder:

»De 16 bykerner skal ikke blive til museer. De bliver hverken til Venedig eller Den Gamle By. Hele formålet med udpegningen er netop, at livet og den afbalancerede udvikling skal gå videre,« siger ministeren.

Han peger samtidig på, at rapporten kan blive et vigtigt lokalt redskab:

»Rapporten med dens beskrivelser af værdierne, fotos og kort kan bidrage til at sikre, at byudviklingen går hånd i hånd med bevaring af kulturarven.«

National anerkendelse af Fredericias bykerne

At Fredericia nu er udpeget som nationalt kulturmiljø, er en markant blåstempling af byens historiske betydning – ikke kun lokalt, men i en national sammenhæng. Udpegningen anerkender den lange tradition for at bevare fæstningsbyen og dens særlige arkitektoniske og byhistoriske kvaliteter.

De 16 historiske bymidter, der har fået status som nationale kulturmiljøer, er:

Dragør
Ebeltoft
Fredericia
Faaborg
Haderslev
Helsingør
København
Køge
Ribe
Ringkøbing
Stege
Svaneke
Sæby
Tønder
Viborg
Ærøskøbing

For Fredericia betyder udpegningen, at byens historiske hjerte ikke blot er et lokalt anliggende – men nu også en del af Danmarks fælles kulturarv, som skal tages med ind i fremtidens byudvikling.

»AVISEN Premium sikrer journalistik, der holder øje med magten dér, hvor du faktisk lever dit liv.«

Indbrudstyv kom ind gennem åbent vindue: Politiet advarer i varmen

0
KRIMI. En villa på Vesterengen i Viuf havde natten til torsdag indbrud, efter at en gerningsperson kom ind gennem et åbent vindue. Det oplyser Arno...

Dansk VM-håb hænger i en tynd tråd på Lillebælt

0
SPORT. Klokken nærmede sig halv otte onsdag aften, før de sidste både gled ind mod Middelfart Marina. Næsten ti timer havde de unge sejlere...

Politiet slog til i trafikken: 32 bilister taget med mobilen i hånden

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi var onsdag massivt til stede i trafikken flere steder i Kolding. Indsatsen førte til en række sigtelser for blandt andet spirituskørsel,...

LEDER: Når dørene lukkes for vane

0
Det er et lille ritual, og det gentager sig i 98 byrådssale, fem regionsrådssale, og en plenarsal på Slotsholmen. Et punkt nås på dagsordenen....

To traktorer tømt for diesel ved havnen: Tab på 8.000 kroner

0
KRIMI. Tyve har hen over weekenden tappet diesel fra to traktorer ved Kolding Lystbådehavn på Skamlingvejen. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der stjålet diesel fra en...