Ny analyse peger på hårdt arbejdsmiljø i omsorg og servicefag

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ANALYSE. Tusindvis af danskere går hver dag på arbejde med et arbejdsmiljø, der slider både fysisk og psykisk. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det især er ansatte i omsorgsfagene og i hotel- og restaurationsbranchen, der er hårdest ramt, når det gælder belastninger i arbejdslivet.

Analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynets store arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L fra 2023 med omkring 22.000 besvarelser, viser, at 440.000 lønmodtagere i Danmark har et arbejdsmiljø, der enten er fysisk hårdt, psykisk hårdt eller begge dele. For 59.000 lønmodtagere er belastningen dobbelt, fordi arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk krævende.

Særligt inden for sociale institutioner som plejehjem, hjemmepleje og daginstitutioner er arbejdsmiljøet udfordret. Her har fire ud af ti medarbejdere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Også hotel- og restaurationsbranchen ligger højt, hvor mere end tre ud af ti ansatte er ramt.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der tale om et alvorligt problem, som kan få konsekvenser langt ud over den enkelte arbejdsplads.

»Tusindvis af danskere går på arbejde med risikoen for at blive nedslidt,« siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han peger på, at et dårligt arbejdsmiljø ikke kun rammer den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundsøkonomien som helhed.

»Hårdt arbejdsmiljø er til skade for både den ansatte, virksomheden og samfundsøkonomien. Nogle medarbejdere er endda udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, og det forværrer de negative konsekvenser,« siger han.

Analysen viser samtidig en tydelig ulighed mellem forskellige uddannelsesgrupper. Ufaglærte og faglærte er markant hårdere ramt end personer med videregående uddannelser. Andelen af ufaglærte, der oplever både fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø, er dobbelt så høj som blandt personer med mellemlange videregående uddannelser og hele otte gange højere end blandt akademikere.

Også faglærte ligger over gennemsnittet, mens akademikere generelt er mindst udsatte, både når det gælder fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig viser tallene, at kvinder oftere end mænd er udsat for hårde belastninger på jobbet.

Ifølge chefanalytikeren kan det få direkte betydning for, hvor længe mange lønmodtagere kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.

»Det dårlige arbejdsmiljø kan have direkte konsekvenser for, hvor længe man kan holde til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan gøre det urealistisk at arbejde til folkepensionsalderen,« siger Kristoffer Lind Glavind.

Han advarer samtidig om, at problemerne kan forværre den mangel på arbejdskraft, som allerede præger især velfærdsområderne.

»Vi bliver nødt til at forbedre arbejdsmiljøet for at kunne fastholde og rekruttere til fremtidens velfærd. Der er allerede i dag mangel på medarbejdere i omsorgsfagene, og det bliver kun værre. Nye tal fra Finansministeriet viser, at der i 2035 vil mangle 24.000 flere SOSU’er og 4.000 flere pædagoger end i dag,« siger han.

Analysen slår fast, at hårdt arbejdsmiljø kan dække over både fysiske belastninger som smerter, træthed og tunge løft og psykiske belastninger som stress, vold, trusler, mobning og depressive symptomer. Når de to former for belastning optræder samtidig, øges risikoen for nedslidning markant.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger tallene behovet for en målrettet indsats, hvis flere danskere skal kunne holde til et langt arbejdsliv uden at blive slidt op undervejs.

Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør – sigtet for indbrud i blandt andet Billund

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Tre mænd på 18, 35 og 44 år fremstilles tirsdag klokken 12.00 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi. Der er tale om to chilenske statsborgere og en spansk statsborger, som blev anholdt mandag aften omkring klokken 19.30. Mændene er sigtet for indbrudstyverier, herunder indbrud begået i Billund. Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret.

Samtidig oplyser Sydøstjyllands Politi, at tre andre mænd på 23, 24 og 30 år mandag er blevet idømt fængselsstraffe i en anden sag. De tre blev kendt skyldige i at stå bag fem indbrud i Juelsminde og Børkop. Den 23-årige blev idømt et års fængsel, den 24-årige blev idømt ni måneders fængsel, mens den 30-årige blev idømt et år og tre måneders fængsel. Den 30-årige blev desuden dømt for tre forhold om hæleri, og den 24-årige blev dømt for besiddelse af kokain til eget brug.

KRAlle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X tirsdag den 23. december 2025.

Tyve slap af sted med læssemaskine til 300.000 kroner

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Et tyveri i den tunge ende er blevet anmeldt i Kolding, hvor en entreprenørmaskine er forsvundet fra et indhegnet område på Albuen. Tyveriet er sket i løbet af weekenden, fra fredag klokken 15.00 til mandag klokken 11.00, oplyser Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter syd hos Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet har gerningspersonen eller gerningspersonerne klippet et hegn op for at skaffe sig adgang til området. Læssemaskinen er efterfølgende blevet fjernet og bragt ud gennem det hul i hegnet, som var lavet. »Man kommer ind til området ved at klippe et hegn op, og så kommer man ud igennem det her hegn, man har klippet hul i,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Politiet har endnu ikke klarhed over, hvordan maskinen er blevet transporteret væk fra stedet. Det er uklart, om den er blevet læsset på et andet køretøj, eller om den er kørt væk på egen hånd.

Den stjålne læssemaskine har ifølge politiet en anslået værdi på omkring 300.000 kroner.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport af Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter syd, tirsdag d. 23.12 kl. 9.00.

15-årig standset på ulovlig fatbike i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En tur gennem Kolding på en fatbike fik mandag eftermiddag en brat afslutning for en 15-årig dreng. Klokken 17.50 blev han standset af en patrulje i Fredensgade, hvor betjentene hurtigt fik øje på, at den brede tohjuler ikke var helt så uskyldig, som den kunne se ud.

Ifølge Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter syd var der tale om en fatbike, som ikke er godkendt til færdsel efter færdselsloven. »Det er sådan en cykel med sådan nogle store fede hjul,« oplyser han. Køretøjet blev vurderet til at være typebestemt som en stor knallert, og den unge fører havde ikke den nødvendige førerret til at køre den på offentlig vej.

Den 15-årige, som er bosiddende i Kolding, blev derfor sigtet for kørsel uden førerret samt for at føre et køretøj, der ikke er typegodkendt til færdselslovens område.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport af Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter syd, tirsdag d. 23.12 kl. 9.00.

Glædelig jul

Af
Andreas Andreassen
-
0

I morgen er det juleaften.

Det er et tidspunkt på året, hvor nyhedsstrømmen sænker farten, men hvor behovet for overblik, indsigt og sammenhæng ikke forsvinder. Tværtimod. Det er ofte netop her, man mærker, hvad der betyder noget – og hvem man har tillid til.

2025 har været et særligt år for AVISEN. Et rekordår. Allerede i oktober passerede vi niveauet fra 2024, og siden er læsertallene fortsat opad. I Middelfart og Kolding har interessen været markant voksende, og samtidig har vores nye platform, SYDAVISEN.dk, fundet sit publikum og bidraget med ny rækkevidde og nye læsere.

Den udvikling er ikke tilfældig. Den er resultatet af et valg.

Vi arbejder med nyheder og indsigt, der tager udgangspunkt i det lokale. I byerne, som de faktisk leves. I det, der ikke altid bliver skrevet, men som alligevel former hverdagen, beslutningerne og samtalerne. Vi er til stede, vi følger med, og vi ved mere end det, der kan opsummeres i et opslag på sociale medier.

Det forpligter. Og det kræver opbakning.

Derfor kommer vi i det nye år med flere nyheder, nye formater og nye måder at være en del af fællesskabet omkring AVISEN. Vi udvider vores tilstedeværelse, går fysisk ind i flere byer og åbner samtidig for nye muligheder for dem, der ønsker at støtte arbejdet – både som læsere og som virksomheder.

En del af det er AVISEN Premium. Et fællesskab for dem, der vil mere end bare at læse med. For dem, der ønsker at være med til at sikre, at der også fremover er plads til nyheder og indsigt med lokalt udsyn. Man kan læse mere her:
https://ddig.dk/avisen-premium/

Julen er ikke en afslutning. Den er en pause. En mulighed for at sige tak, før vi fortsætter.

Tak til alle læsere, samarbejdspartnere og støtter for tilliden i 2025.
Vi ønsker jer alle en glædelig jul.

Andreas Andreassen

DCU køber campingplads ved Lillebælt og markerer 100-års jubilæum

Af
Andreas Andreassen
-
0

Når Dansk Camping Union (DCU) i 2026 fejrer sit 100-års jubilæum, bliver det med både historisk tyngde og blik for fremtiden. Jubilæumsåret markeres blandt andet med købet af Grønninghoved Strand Camping ved Lillebælt, som dermed bliver campingplads nummer 20 i DCU-familien.

Fra sæsonen 2026 skifter pladsen navn til DCU-Camping Grønninghoved Strand, og købet falder sammen med et helt særligt år i organisationens historie.

»2026 bliver et helt særligt år for DCU. Det er 100 år siden, de første campister rykkede ud til Hundige, og campingfællesskabet i Danmark tog form. At vi netop i jubilæumsåret kan byde velkommen til campingplads nummer 20, er både symbolsk og meningsfuldt,« siger DCUs landsformand, Anne-Vibeke Isaksen.

100 år med camping, fællesskab og ferieminder

DCU blev stiftet i 1926 og har siden været samlingspunkt for generationer af campister. I jubilæumsåret ønsker organisationen at forbinde fortid, nutid og fremtid – med fokus på fællesskab, natur, friluftsliv og det nærvær, som campinglivet giver.

»Camping har i 100 år været et frirum fra hverdagen og en ramme om uforglemmelige ferieminder. I jubilæumsåret vil vi både mindes historien, fejre fællesskabet og se frem mod en fremtid, hvor camping fortsat samler mennesker tættere på hinanden og naturen,« siger Anne-Vibeke Isaksen.

Naturskøn jubilæumsplads ved Lillebælt

Den nye DCU-plads ligger naturskønt i en tidligere æbleplantage direkte ud til Lillebælt mellem Kolding og Haderslev. Grønninghoved Strand Camping er i forvejen kendt blandt mange campister og byder blandt andet på opvarmet pool, nye legepladser og direkte adgang til en børnevenlig strand.

Pladsen har siden 2020 været drevet af Anna Lund Rasmussen og Lasse Guldager Pedersen, som fortsætter som værter efter overtagelsen. Lasse Guldager Pedersen bliver samtidig lejrchef.

»Det har været vigtigt for os, at vi kan videreføre den udvikling og de aktiviteter, vi har skabt de seneste fem år,« siger Lasse Guldager Pedersen.

Jubilæumsaktiviteter i hele landet

I løbet af 2026 vil DCU invitere medlemmer, folkevalgte, medarbejdere og alle med interesse for camping, natur og fællesskab til at deltage i jubilæumsaktiviteter rundt om i landet.

»Vi håber, at jubilæumsåret bliver noget, vi fejrer sammen. Et år, hvor vi kommer tættere på hinanden og skaber nye ferieminder for livet,« siger Anne-Vibeke Isaksen.

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet, og handler om, hvad der bør ske, når et valgt medlem forlader det parti eller den liste, vedkommende blev valgt for.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at ved regions- og kommunalvalg bør mandatet tilhøre partiet eller listen – ikke den enkelte person. Hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem ikke længere ønsker at repræsentere partiet eller listen, skal vedkommende træde ud af rådet, hvorefter mandatet overgår til den næste på listen. Derudover foreslås det, at man kan indføre en karensperiode på minimum tre måneder.

Formålet er ifølge forslagsstilleren at styrke tilliden til det demokratiske system og respekten for vælgernes stemmeafgivning.

»Jeg synes desværre, vi har set for mange eksempler på, at stemmer reelt flyttes fra ét parti til et andet, efter valget er afgjort. Det undergraver helt grundlæggende tilliden til demokratiet og til de folkevalgte,« siger Kaj Johansen.

Et opgør med praksis efter valget

Borgerforslaget er ikke rettet mod Folketinget, men udelukkende mod regioner og kommuner. Årsagen er, at folketingsmedlemmer er særligt beskyttet af Grundloven, hvor mandatet entydigt tilhører den valgte person.

I kommuner og regioner er situationen anderledes, mener Kaj Johansen. Her er kandidaterne opstillet på partier og lister, og vælgerne afgiver deres stemme i tillid til netop det politiske grundlag.

»Det handler ikke om at stavnsbinde mennesker eller forhindre uenighed. Men når man stiller op for et parti, og vælgerne sætter deres kryds ud fra det, så bør man også respektere det. Hvis ens moralske eller politiske kompas ændrer sig så meget, at man ikke længere kan stå inde for partiet, så må man også tage konsekvensen,« siger han.

Ifølge borgerforslaget bør løsningen være klar: Man forlader kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og mandatet går videre til næste kandidat på listen.

Styrke tilliden – og lysten til at stemme

Et centralt argument i forslaget er, at den nuværende praksis risikerer at skabe politikerlede og mindske lysten til at deltage i valg.

»Når vælgerne oplever, at deres stemme reelt kan ende et helt andet sted end tiltænkt, så mister man troen på systemet. Det her forslag handler om at genopbygge tilliden og gøre demokratiet mere troværdigt,« siger Kaj Johansen.

Han understreger samtidig, at han ikke påstår at have den perfekte model, men at den nuværende ordning er »rigtig, rigtig dårlig«.

»Jeg er sikker på, at man kan finde en model, der er bedre end den, vi har i dag – også selvom den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer.«

Lokalt afsæt – national debat

Borgerforslaget er stillet via den officielle borgerforslagsordning og har allerede fået medstillere fra Middelfart og omegn. Blandt dem er Jeppe Donslund fra Billund, John Erik Kruse, Jacob Bjørnskov Nielsen og Steen Ole Dahlstrøm – alle med lokal tilknytning.

Efter jul vil Kaj Johansen tage næste skridt og kontakte politikere på Christiansborg for at få forslaget drøftet nationalt.

»Man skal starte et sted. Og lige nu oplever jeg, at der er stor genklang i befolkningen – især efter valget – for at gøre noget ved det her. Mange oplever det som manglende respekt for vælgernes kryds,« siger han.

Om borgerforslaget ender med at føre til lovændringer, er uvist. Men debatten om, hvem et mandat egentlig tilhører, er med forslaget for alvor sat på dagsordenen.

Læs forslaget her

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Fra begyndelsen af 2026 får en række psykiatriske patienter i Region Syddanmark bedre støtte i tiden lige efter en udskrivelse. Regionsrådet har besluttet at udvide det såkaldte 96-timers behandlingsansvar, så det også kommer psykiatrien til gode på linje med de somatiske sygehuse.

Ordningen betyder, at kommuner og praktiserende læger i de første fire døgn efter en udskrivelse kan kontakte den afdeling, som har behandlet patienten, hvis der opstår spørgsmål eller behov for faglig sparring. Det kan blandt andet dreje sig om medicin, ændringer i symptomer eller behov for hurtig opfølgning. Formålet er at skabe større sammenhæng i patientforløbene og mindske usikkerheden i en sårbar periode.

96-timers behandlingsansvaret har siden november 2023 været gældende for patienter på de somatiske sygehuse. Med den nye beslutning bliver ordningen nu også en del af psykiatrien. Udvidelsen udspringer af den nationale forårsaftale og er tæt koblet til den generelle styrkelse af psykiatrien og arbejdet med den kommende 10-årsplan.

I første omgang omfatter ordningen psykiatriske patienter over 17 år, som har været indlagt i mere end et døgn, er lægeligt færdigbehandlede og har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelsen. Det gælder både patienter, der allerede modtager hjælp, og patienter, der skal i gang med et nyt kommunalt tilbud.

Formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet fra Venstre, ser beslutningen som et vigtigt skridt mod større lighed i sundhedsvæsenet. Hun udtaler »Det her er et vigtigt løft for psykiatrien. Vi har fra politisk side længe ønsket, at det udvidede behandlingsansvar også skulle gælde psykiatriske patienter. At kommuner og almen praksis nu får samme mulighed for råd og vejledning som i somatikken, sender et klart signal om ligestilling – og det kommer patienterne til gode.«

Regionen begynder med en afgrænset målgruppe, men ambitionen er, at flere patienter på sigt skal omfattes af ordningen. Ifølge Mette Bossen Linnet er både regionen og kommunerne indstillet på at arbejde videre med en udvidelse, når de nødvendige rammer er på plads. Hun forklarer »Vi starter med en mindre målgruppe, men både regionen og kommunerne ønsker, at flere patienter skal omfattes i fremtiden. Derfor vil vi arbejde målrettet for at udvide ordningen, så endnu flere psykiatriske patienter kan få et trygt og ensartet forløb – uanset hvor de udskrives til. Men det skal ske i et tempo, hvor rammerne følger med.«

I løbet af 2026 vil Region Syddanmark samle erfaringer fra den første fase og vurdere mulighederne for en bredere udvidelse. Her skal det blandt andet afklares, om børn og unge, der udskrives til botilbud eller sikrede institutioner, på sigt kan blive en del af ordningen. En eventuel udvidelse vil kræve både regionale og kommunale aftaler samt nationale afklaringer om ansvarsfordelingen i kommunerne.

Dagligvarebutikkerne lover prisfald – men historien har lært forbrugerne at være skeptiske

Af
Andreas Andreassen
-
0

For første gang siden efteråret 2024 forventer flere dagligvarebutikker at sænke priserne frem for at hæve dem. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december 2025. Men selv om tallene peger på et muligt vendepunkt, er der god grund til at tage meldingen med et gran salt.

Ifølge barometeret forventer 21 procent af dagligvarebutikkerne at sænke priserne i løbet af de kommende tre måneder, mens kun 8 procent forventer prisstigninger. Nettotallet er dermed faldet til minus 13. Til sammenligning lå det så sent som i oktober på plus 65 – et niveau, der afspejlede en branche, hvor prisstigninger nærmest var blevet normalen.

Tallene bryder med en lang tendens. I mere end et år har danskerne oplevet dyrere dagligvarer, uge efter uge, uden reelle lettelser ved kassen. Derfor er forventningen om prisfald i sig selv bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er bare, hvad den er værd.

For dagligvarehandlen i dag er ikke de lokale købmænd, der kendte kunderne ved navn og stod til ansvar i lokalsamfundet. Den er domineret af store koncerner, hvor beslutninger træffes centralt, og hvor markedsføring ofte bevæger sig hurtigere end virkeligheden i butikkerne.

De seneste år har forbrugerne igen og igen hørt løfter om prisstop, prisnedslag og »nu vender udviklingen«. Alligevel er indkøbsturen sjældent blevet mærkbart billigere. I stedet har prisfald på enkelte varer ofte været ledsaget af stigninger på andre – eller af kampagner, der kun gælder kortvarigt og på udvalgte produkter.

Det er også værd at hæfte sig ved, at konjunkturbarometeret måler forventninger – ikke faktiske prisændringer. Det fortæller, hvad virksomhederne tror, de vil gøre. Ikke hvad der nødvendigvis ender med at ske, når regnskaber, konkurrence og marginer bliver vejet op mod hinanden.

Samtidig viser barometeret et mere sammensat billede af dansk økonomi. Den samlede erhvervstillid stiger en anelse i december til 101,9, hvilket ligger over det historiske gennemsnit. Industrien og serviceerhvervene viser svag fremgang, mens detailhandlens tillidsindikator falder fra 109,2 til 104,3. Det kan tolkes som en branche, der er blevet mere forsigtig – også i sine løfter.

For detailhandlen kan prisfald være et nødvendigt træk i et marked, hvor forbrugerne holder igen. Mange husholdninger er stadig presset af høje renter, energipriser og generel usikkerhed. I den situation kan dagligvarekæderne være nødt til at slække på avancerne for at fastholde kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at besparelsen fuldt ud lander hos forbrugerne.

Historien viser, at prisfald i dagligvarehandlen ofte er selektive. Nogle varer bliver billigere, andre bliver justeret op. Nogle priser falder midlertidigt, mens grundniveauet forbliver højt. Og når inflationen igen viser tegn på bevægelse, er der sjældent langt fra forventning til ny prisrunde.

Derfor er meldingen om forventede prisfald ikke en garanti – men et signal. Et signal om, at presset på dagligvarekæderne er voksende, og at forbrugernes tålmodighed ikke er uendelig.

Om det i sidste ende betyder billigere indkøb for danskerne, vil først vise sig ved kassebåndet. Indtil da har mange forbrugere lært én ting: at det er klogt at se mere på bonen end på løfterne.

Brag før nytår giver politiet travlt: »Man skal vente med at fyre af«

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har hen over weekenden modtaget et markant antal anmeldelser om ulovlig affyring af fyrværkeri. Det sker på et tidspunkt, hvor lovgivningen er klar, men hvor mange alligevel trykker på lunten for tidligt.

Ifølge politikommissær Nicolaj Husfeldt har politiet haft travlt med henvendelser fra borgere, der har reageret på brag og lysglimt uden for den tilladte periode. Fyrværkeri må på nuværende tidspunkt ikke affyres, og reglerne er ændret netop for at begrænse gener og utryghed i dagene op til nytår, gør politiet opmærksom på.

»Der er jo en grund til, at man har lavet den lovgivning,« siger Nicolaj Husfeldt og understreger, at reglerne er indført for at skabe ro og forudsigelighed. »Det er bare en opmærksomhed på, at man skal vente med at fyre af.«

I Kolding alene har politiet haft syv anmeldelser om fyrværkeri. De er kommet på forskellige tidspunkter af døgnet og fra forskellige steder i byen. Politiet har ikke mistanke om, at anmeldelserne hænger sammen, og der er heller ikke noget, der peger på en koordineret indsats.

»Vi har haft syv her i Kolding, på forskellige tidspunkter og forskellige steder,« oplyser politikommissæren og tilføjer, at det netop gør opgaven vanskelig. Fyrværkeri er hurtigt overstået, og når patruljerne når frem, er affyringen ofte slut.

Politiet har derfor ikke arbejdet ud fra en formodning om sammenhæng mellem sagerne. »Det er svært for politiet. Vi kan jo køre ud, men ofte er det jo allerede slut,« lyder det fra Nicolaj Husfeldt.

Budskabet fra Sydøstjyllands Politi er derfor enkelt og tydeligt. Reglerne er ændret, og privat affyring af fyrværkeri er først tilladt den 31. december og 1. januar. Indtil da er opfordringen klar: Vent.

»Det er en opfordring,« siger politikommissæren. »Man skal vente med at fyre af.«

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

1...858687...649Side 86 af 649

Indbrudstyv kom ind gennem åbent vindue: Politiet advarer i varmen

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. En villa på Vesterengen i Viuf havde natten til torsdag indbrud, efter at en gerningsperson kom ind gennem et åbent vindue. Det oplyser Arno...

Dansk VM-håb hænger i en tynd tråd på Lillebælt

Thea Dyhrberg - 0
SPORT. Klokken nærmede sig halv otte onsdag aften, før de sidste både gled ind mod Middelfart Marina. Næsten ti timer havde de unge sejlere...

Politiet slog til i trafikken: 32 bilister taget med mobilen i hånden

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi var onsdag massivt til stede i trafikken flere steder i Kolding. Indsatsen førte til en række sigtelser for blandt andet spirituskørsel,...

LEDER: Når dørene lukkes for vane

Andreas Andreassen - 0
Det er et lille ritual, og det gentager sig i 98 byrådssale, fem regionsrådssale, og en plenarsal på Slotsholmen. Et punkt nås på dagsordenen....

To traktorer tømt for diesel ved havnen: Tab på 8.000 kroner

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. Tyve har hen over weekenden tappet diesel fra to traktorer ved Kolding Lystbådehavn på Skamlingvejen. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der stjålet diesel fra en...