ADP A/S oplever stor opbakning fra erhvervsliv, borgere og politikere i Fredericia omkring transparens og åbenhed

0

Debatten om åbenhed og gennemsigtighed hos byens havneselskab ADP A/S afsluttedes denne uge med, at et stort flertal af Økonomi- og Erhvervsudvalget ikke stemte for muligheden for aktindsigt i selskabet. Argumentet var, at det er unødvendigt, når dialogen og muligheden for indsigt allerede er så god. Det bekræfter havnedirektør Rune D. Rasmussen.

Det har været en rigtig god proces for alle parter slår CEO, Rune D. Rasmussen fast i et interview med AVISEN. Han synes også, at ejere og virksomhed er kommet tættere på hinanden, hvilket giver en større værdi for alle parter. Nu venter der et nyt sæt vedtægter med nye muligheder for åbenhed og indsigt, hvilket glæder direktøren.

– Vi er nået frem til et sæt nye vedtægter, vi kan arbejde videre med. Alt bliver så transparent og åbent som muligt, hvilket det også skal være, fortæller Rune D. Rasmussen og uddyber:

– Jeg synes, at debatten er relevant. Vi er et kommunalt ejet aktieselskab, så det er helt fair med en åben debat. Det har været en god mulighed for at diskutere, hvad åbenhed og transparens er. Sådan er det at være et kommunalt ejet aktieselskab, og sådan skal det også være.

Han og medarbejderne hos ADP A/S mærker en stor opbakning fra byens erhvervsliv, borgere og politikere.

– Vi har haft den proces, vi skulle have omkring transparens og åbenhed. Det har haft stor opbakning fra vores ejere, hvilket jeg synes er superfedt. Vi gør generelt det, som vi har gjort i lang tid, at vi har en god løbende dialog. Vi er meget mere involveret end tidligere. Vi taler om alt fra regnskab, sponsorater, rejser og repræsentation, men også, hvad vi vil med hinanden, og hvor vi skal hen på den lange bane. Det er det, vi lærer ved at mødes og ved at lytte til hinanden. Det har været en god proces, og den proces skal vi fortsætte med, siger havnedirektøren og tilføjer:

– Jeg synes, at det er en vigtig agenda; transparens og åbenhed. Det er også en kompliceret agenda. Der er ikke noget, der er sort og hvidt, som nogen forsøger at gøre den til. Derfor er det også fedt at se den store opbakning til ADP, både ude blandt borgerne, men også hos Økonomi- og erhvervsudvalget i Fredericia Kommune. Diskussionen er endt med; at det er godt for borgerne og Fredericia Kommune, hvad ADP laver. Det er vi glade for.

Har ADP A/S været for lukket som selskab?

– Jeg synes, som tiden er gået, hvor markedet og verden forandrer sig, så har ADP skullet tilpasse sig til være endnu mere transparent, slutter Rune D. Rasmussen.

Medarbejdere, ledere og kommunalpolitikere enige om perspektiver for frisættelse

0

KL, FOA, DLF, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening er enige om, at frisættelse er en vigtig vej til at styrke den offentlige velfærd.

Frisættelse har længe været et centralt politisk tema. En række kommuner arbejder allerede med frisættelse i forbindelse med velfærdsforsøgene, og samtidig er frisættelse også et centralt tema for SVM-regeringen, der lægger op til yderligere frisættelse af kommunerne.

KL, FOA, DLF, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde, under overskriften ”Fælles perspektiver for frisættelse”, udarbejdet en pjece, der beskriver, hvorfor frisættelse er en vigtig vej til at styrke den offentlige velfærd. Den beskriver også, hvilke rammer en frisættelse må respektere, hvis den skal lykkes og skabe værdi for borgerne.

Klare budskaber til staten, kommunerne, medarbejdere og ledere

”Fælles perspektiver for frisættelse” indeholder budskaber til staten om, hvad der bør ændres i den statslige styring, hvis intentionerne om frisættelse skal realiseres, samt budskaber til kommunerne om, at de kritisk bør gennemgå de rammevilkår og den styring, som i nogle tilfælde begrænser det faglige handlerum for medarbejdere og faglige ledere. Endelig indeholder pjecen også budskaber til medarbejdere og ledere om at udnytte eksisterende faglige handlemuligheder og bryde med rutiner, hvis det kan styrke de faglige løsninger og give værdi for borgerne.

Parterne er også enige om nogle rammer og hegnspæle for frisættelsen. Politiske målsætninger og formelle rammer – som retssikkerhed, overenskomster og rettigheder skal fortsat respekteres. Derudover må frisættelsen ikke forveksles med frihed til at vende ryggen til samarbejdet om de helhedsløsninger, som borgerne kan forvente. Det samarbejde involverer ofte flere forskellige opgaveområder, der ligeledes skal kunne samarbejde på tværs afhængig af, hvilke behov der måtte være lokalt. 

”Der er brug for en grundlæggende ændring af den måde, staten regulerer og binder medarbejdernes faglige indsats fast til bestemte løsninger og arbejdsprocesser. Christiansborg er nødt til at fjerne de regler, der styrer de kommunale arbejdsprocesser. Samtidig skal vi i kommunerne selv gå foran og bidrage til, at det faglige rum bliver større. Vores medarbejdere skal kunne bruge deres faglighed. Og vores faglige ledere skal lede, ikke administrere,” siger Martin Damm, formand i KL.

”Skolerne skal sættes fri, så lærere, ledere, elever, forældre og kommuner sammen kan tage et større ansvar for at udvikle den folkeskole, vi er fælles om. Skal vi lykkes med at skabe en bedre skole, handler det om at fortsætte samarbejdet lokalt, styrke fællesskabet så ingen står alene, fjerne unødvendigt bureaukrati og give plads til det faglige råderum samtidig med, at skolerne skal have en økonomisk ramme, der gør det muligt at udvikle undervisningen i nye og rigtige retninger,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand i DLF.

”Jeg opfordrer til, at man på arbejdspladserne som en del af dagsordenen om frisættelse får kigget på opgaveflytning. Så man i højere grad prioriterer rette kompetencer til rette opgaver. Eksempelvis løses mange administrative opgaver i dag af faggrupper, der har deres primære kompetencer på helt andre områder. Samtidig er det afgørende, at man lytter til medarbejderne og inddrager deres faglighed,” siger Lene Roed, formand i HK Kommunal.

“Det, der skaber kvalitet og det gode børneliv, er, når vi som pædagoger har tid og mulighed for at bruge vores faglige dømmekraft og tilrettelægge den pædagogiske praksis efter børnenes behov. Derfor handler frisættelse for os om frihed til faglighed og faglig ledelse som alternativ til koncepter og procedurekrav,” siger Elisa Rimpler, formand i BUPL.

”Hvis velfærden skal forbedres, skal medarbejderne i højere grad have mulighed for at bringe deres faglige kompetencer i spil, når de skal hjælpe borgerne. Det er essensen i frisættelse, og det skal ske i arbejdsfællesskaber, hvor man kan tilrettelægge indsatsen mere fleksibelt over for borgerne. Vi skal gøre alt for at skubbe på med nye arbejdsmetoder, som giver bedre velfærd og højere medarbejdertilfredshed,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

”Socialrådgiverne oplever en meget detaljeret styring af vores arbejde. Bureaukrati og proceskrav stjæler kostbar tid fra de udsatte borgere, som vi forsøger at gøre en forskel for. Vi drømmer om at kunne udfolde vores faglighed langt mere og finde løsninger sammen med borgerne. Faglighed og faglig ledelse tæt på medarbejderne er en forudsætning for, at frisættelsen kan lykkes,” siger Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.

Frisættelse af kommuner giver faglig nytænkning i velfærden

0

VIVE har samlet de første erfaringer med velfærdsaftalerne, hvor syv kommuner er blevet frisat fra statslige og kommunale regler. Det har skabt et fagligt frirum, som giver medarbejdere energi til at tænke nyt.

Medarbejdere og lokale ledere har fået større frihed til at arbejde efter deres faglighed og skabe løsninger, der giver mening på den enkelte vuggestue, børnehave, skole eller plejehjem.

Sådan lyder de første erfaringer med velfærdsaftalerne, der har sat dagtilbuds

Folkeskole-og ældreområdet fri fra national lovgivning og kommunale regler i syv kommuner.

– Indtil videre kan vi se, at frisættelsen giver grobund for at tænke nyt. Det skyldes ikke mindst, at medarbejderne i hjemmeplejen og på de enkelte skoler og dagtilbud er med til at beslutte og skabe de forandringer, der skal sikre en bedre velfærd, siger Ulf Hjelmar, professor MSO i VIVE.

VIVE har udgivet en midtvejsevaluering,der samler de første 1-2 års erfaringer med velfærdsaftalerne. Formålet med velfærdsaftalerne er at løfte kvaliteten af velfærden og give borgerne et bedre møde med den offentlige sektor. Kommunerne bliver sat fri fra national lovgivning, og de forpligter sig også til at sætte daginstitutioner, skoler og ældrepleje fri fra kommunal regulering.

En del af de forsøg, der er sat i gang, har dog ikke krævet frisættelse fra national lovgivning. Ulf Hjelmar vurderer dog, at velfærdsaftalerne har sikret, at kommunerne har kigget på deres egne arbejdsgange og dermed skabt forbedringer. Der er også kommuner, der er blevet opmærksom på, at de selv har regler, der ikke bidrager til at skabe bedre velfærd.

– Der er udviklet et mindre bureaukratisk mindset i kommunerne. Grebet om de lokale institutioner er blevet løsnet, og kommunerne har søgt at give plads til de nye faglige ideer, der er blomstret frem i takt med afbureaukratiseringen, siger Ulf Hjelmar.

Forsøgene har blandt andet omfattet initiativer med kortere skoledage, nye arbejdsgange, der giver mere tid til borgerne i ældreplejen og bedre samarbejde omkring dagtilbud mellem forvaltning, forældre og institutioner.

I 2024 offentliggør VIVE slutevalueringen af forsøget med velfærdsaftaler. I slutevalueringen indgår resultaterne af en før-og eftermåling blandt medarbejdere og de nærmeste ledere samt registerdata. På den baggrund vil det være muligt mere præcist end i denne midtvejsevaluering at konkludere på om velfærdsaftalerne har ført til en ændret kvalitet i indsatserne.

Fakta: Syv kommuner er blevet sat fri fra regler

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet trådte i kraft i maj 2021 og er gældende frem til september 2024.

På baggrund af lovgivningen om velfærdsaftaler er der efterfølgende i maj og september 2021 indgået specifikke velfærdsaftaler mellem regeringen og de syv forsøgskommuner.

På dagtilbudsområdet er der indgået aftaler med kommunerne Helsingør og Rebild, mens aftalerne på folkeskoleområdet omfatter Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune. På ældreområdet er der indgået velfærdsaftaler med kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg.

Fakta: VIVE har samlet de første erfaringer fra velfærdsaftalerne

– I ”Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler” fremlægger VIVEde første samlede erfaringer fra arbejdet med velfærdsaftalerne.

– Midtvejsevalueringen bygger på 37 interview med ledere og medarbejdere, 12 interview medborgere, skriftlig dokumentationsmateriale fra kommunerne samt en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt alle medarbejdere og ledere i de institutioner/tilbud, der indgår i arbejdet med velfærdsaftalerne (i alt 3.994 personer).

Milliardfond etableres

0
(Foto: AVISEN)

Regeringen er sammen med et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om at etablere en Ukrainefond med en samlet ramme på ca. 7,0 mia. kr. i 2023.

Fonden målrettes Ukraines behov og ønsker til en samtænkt dansk indsats, der fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte. Aftalepartierne er samtidig enige om, at Danmark fortsat skal være blandt de lande, der støtter Ukraine mest i forhold til størrelse.

Situationen i Ukraine er yderst alvorlig, og behovet for markant støtte er akut. Ukraines kamp for frihed er en kamp for de demokratiske værdier og samfund.

Regeringen er derfor gået sammen med et bredt flertal i Folketinget om at oprette en fond på ca. 7 mia. kr. i 2023.

I tillæg hertil afsættes midler i 2024-2027, der kan bidrage til at håndtere udgifter til genanskaffelser forbundet med militære donationer foretaget i 2022 og 2023. Fonden vil stå på tre ben:

Militær støtte til Ukraines kamp for frihed i form af blandt andet våben, øvrigt militært materiel og træningsindsatser. Der afsættes en ramme på ca. 5,4 mia. kr. i 2023 til militær støtte.

Civil støtte målrettet akutte, humanitære indsatser samt langsigtet genopbygning. Der afsættes en ramme på 1,2 mia. kr. i 2023 til civil støtte i Ukraine og øvrige østlige nabolande. Støtte til erhvervsindsatser, der giver danske virksomheder mulighed for at bidrage til genopbygningen af Ukraine. Der afsættes en ramme på 0,4 mia. kr. i 2023 til støtte til erhvervsindsatser.

– Sidste år gik vi sammen om et historisk nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Det var nødvendigt i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Med dagens aftale giver vi godt 7 mia. kr. yderligere til indsatsen i Ukraine, og det sker på fuldt ud økonomisk ansvarlig vis. Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget tager ansvar og viser, at Danmark står sammen med Ukraine. Danmark er allerede et af de lande, som – i forhold til vores størrelse – støtter Ukraine mest. Det er regeringen og aftalepartierne enige om at blive ved med at være, siger Finansminister Nicolai Wammen.

– Vi står ved en historisk skillevej. Ukrainerne kæmper ikke kun for deres egen frihed, men for hele Europas sikkerhed. Med Ukrainefonden tager vi den danske støtte til Ukraine til et nyt niveau. Det gælder ikke mindst på erhvervsområdet. Danske virksomheder kan levere meget af det, som Ukraine mangler, fx inden for drikkevand, fjernvarme og fødevarer. Derfor skal vi styrke indsatsen. Med fonden i ryggen vil vi bl.a. sætte mere kraft på Udenrigsministeriets indsats for at hjælpe danske virksomheder ind på det ukrainske marked og sætte flere penge af til at skabe bedre betingelser for danske virksomheders risikofyldte investeringer i Ukraine. Det er godt nyt for både Ukraine og for dansk erhvervsliv, siger Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bliver suppleret af fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Danmark står bag Ukraines frihedskamp sammen med resten af den frie verden. Derfor kommer vi fortsat til at støtte ukrainerne med donationer af militært materiel, finansiering og træning, der kan understøtte deres kamp mod Rusland. Danmark har indtil nu støttet Ukraine militært med ca. 5 mia. kr., og med den nyetablerede Ukrainefond lægger vi op til at fastholde et højt niveau for den militære støtte til Ukraine. Det skal gøre en reel og mærkbar forskel for ukrainerne. Deres kamp er også vores kamp.

Aftalepartierne er enige om at lempe finanspolitikken med ca. 0,2 pct. af BNP i 2023, hvilket tilvejebringer 5,6 mia. kr. i 2023, der anvendes på militær og erhvervsmæssig støtte. Lempelsen af finanspolitikken vurderes at kunne ske inden for ansvarlige finanspolitiske rammer, og der er fortsat planlagt en markant stramning af finanspolitikken i 2023 målt ved den ét-årige finanseffekt.

Aftalepartierne er desuden enige om, at rammen til civil støtte finansieres inden for udviklingsbistanden.

93.525 patienter har givet de syddanske sygehuse flotte karakterer

0

Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt alle de andre medarbejdere, der hver dag gør en forskel på sygehusene, får et flot skudsmål i den årlige patienttilfredshedsundersøgelse. Over 98 procent af patienterne svarer, at de bliver mødt af venlige og imødekommende sygehusmedarbejdere, og generelt er der stor tilfredshed med behandlingen på de syddanske sygehuse.

Medarbejderne på de syddanske sygehuse har grund til at være stolte. I den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed får de syddanske sygehuse generelt en rigtig flot tilbagemelding fra patienterne.

I undersøgelsen spørger regionen over 190.000 patienter om deres oplevelser med sundhedsvæsenet. De 190.000 dækker over patienter, der har været i kontakt med akutberedskabet, patienter, der har været indlagt, patienter, der ikke har været indlagt, patienter i psykiatrien og fødende.

I Region Syddanmark har 93.525 syddanskere svaret på undersøgelsen.

Imponerende resultat i en travl tid

I Region Syddanmark scorer de ansatte blandt andet højt på medarbejdernes venlighed og imødekommenhed og på tilfredsheden med behandlingen. Faktisk vurderer over 98 procent af patienter, at de bliver mødt af venlige og imødekommende medarbejdere.

Formand for Region Syddanmarks sundhedsudvalg Mette With Hagensen (S) glæder sig over, at medarbejderne formår at give patienterne gode oplevelser, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet og sender en stor ros til medarbejderne:

– Det er virkelig imponerende, at medarbejderne år efter år leverer så god behandling og hjælper så mange patienter igennem deres forløb på en venlig, behagelig og kompetent måde, der skaber tryghed. Det er ikke nogen hemmelighed, at der er travlt rundt omkring, og det gør indsatsen endnu mere beundringsværdig, og det vil jeg gerne takke medarbejderne for.

Resultaterne fra undersøgelsen for patienter med psykiske lidelser kan findes på DEFACTUMs hjemmeside.

Resultaterne fra undersøgelsen for de fødende og patienter med fysiske sygdomme kan findes på Center for Patientinddragelses hjemmeside.

Flotte tilbagemeldinger på de enkelte områder og plads til forbedringer

Undersøgelsens resultater peger på en lang række områder, hvor patienterne er meget tilfredse, men naturligvis også på områder, hvor der er plads til forbedring.

De akutte patienter scorer eksempelvis de syddanske sygehuse over landsgennemsnittet, men resultaterne viser også, at en del af patienterne finder ventetiden på skadestuerne og akutmodtagelserne for lang.

På fødeområdet svarer 99 procent af de fødende, at de oplevede, at der var en jordemoder til stede på fødestuen i et omfang, de havde behov for. Omvendt efterspørger de fødende, at de i højere grad bliver klædt på til fødselsforløbet.

De ambulante voksne patienter i psykiatrien svarer på eller over landsgennemsnittet på alle parametre. Et af de spørgsmål, hvor de ligger over landsgennemsnittet, er, hvorvidt de alt i alt er tilfredse med besøget.

Mette With Hagensen forklarer, at regionen nu skal i gang med at se på, hvor der er mulighed for at forbedre sig, og hvordan man i så fald kan gribe det an:

– Undersøgelsen viser jo først om fremmest, at vi har et sundhedsvæsen, som vi kan være stolte af, og som hver eneste dag leverer behandling af meget høj kvalitet, og som borgerne sætter pris på. Men vi skal også tage de mindre gode tilbagemeldinger alvorligt og se, hvor vi kan blive bedre. Det er et konstant forbedringsarbejde, som sygehusene er rigtig dygtige til at gribe.

Karismatisk målmand forlader FHK til sommer

0

Fredericia Håndboldklubs anfører, Emil Tellerup, stopper i klubben til sommer et år før kontraktudløb, da han har fået muligheden for at fortsætte karrieren i en anden klub.

I sommeren 2018 kom Tellerup til FHK. Efter første sæson rykkede klubben op i ligaen, og i alle årene har Tellerup været ankermanden i målet. Særligt i sæsonen 2020/21 var Tellerup en profil i målet, da han med en redningsprocent på 33,1 procent var en af bedste keepere i ligaen. Han blev kun overgået af Søren Rasmussens 33,4 procent.

I denne sæson har Emil Tellerup kunnet se Thorsten Fries være førstevalg i målet, og med tilgangen af Sebastian Frandsen til næste sæson, var der ikke udsigt til meget spilletid. Derfor har anføreren fået grønt lys til at se sig om efter en ny klub. Det er nu sket, da Tellerup har indgået en aftale med en anden ligaklub.

– Tellerup har været en vigtig brik i klubbens målsætning om at blive en del at de bedste herreligahold i Danmark. Det er med blandede følelser, at vi tager afsked med Tellerup efter denne sæson, da han er et utrolig godt menneske. Han er vellidt, altid i godt humør, en super god holdkammerat og et klubmenneske. Derfor er vi også glade for, at vi i samarbejde med Tellerup har fundet en løsning så han kan fortsætte karrieren på højeste niveau, da han helt sikkert har kvaliteterne til det, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.

Inden FHK og Tellerup går hver til sit, er der mål, der skal nåes.

– Vi så senest mod Aalborg, hvordan Emil Tellerup gik hen og blev kampafgørende. Den dedikation han har lagt i at komme tilbage fra den længerevarende skade kom til udtryk der. Sammen med Tellerup vil resten af truppen kæmpe alt det de kan i de sidste fire grundspilskampe og gøre så vi sikrer os en plads i slutspillet og kommer med i kampen om medaljer, fortæller Thomas Renneberg-Larsen.

Det er med vemod, at Emil Tellerup nu drager videre i håndboldkarrieren.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne ville være blevet men klubben har valgt at prioritere anderledes, og det må jeg acceptere. Det er en fed klub med en fed hjemmebane, og jeg ser frem til at spille sæsonen færdig her og indfri vores mål, siger Tellerup.

Den karismatiske keeper peger på den udvikling, som klubben har været igennem, som noget han ser tilbage på.

– Hvert år har klubben skruet op for målsætningen, og vi har indfriet dem hvert år, og det er jeg stolt af. Nu er vi kommet godt i gang med 2023, og så skal den bare have gas i resten af sæsonen, slutter Emil Tellerup.

Emil Tellerup har tidligere i karrieren tørnet ud for klubber som GOG, TM Tønder og Ribe-Esbjerg.

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde er åben i de næste otte uger

0
heating element on a wall to adjust

Fra i dag og til 9. maj er det muligt at søge om at få udbetalt en varmecheck for de husstande, der ikke fik udbetalt varmecheck i forbindelse med den automatiske udbetaling i 2022 grundet ikke-selvforskyldte datafejl. De husstande, der kan dokumentere, at de lever op til kriterierne i loven og søger inden for de otte uger, vil være berettiget til at få udbetalt varmecheck.

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde er åben. Ansøgningsrunden følger af Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022. Det er derfor samme oplysninger og skæringsdatoer, der lægges til grund for, hvem der er berettiget til udbetaling af varmechecken.

Varmechecken kan søges via ansøgningsportalen på varmecheck.dk. Her er der vejledning i, hvordan ansøgningen konkret foregår, og om husstanden kan være berettiget til varmechecken.

Fakta: Hvem kan få tildelt varmecheck efter ansøgning

Det er defineret i loven, at husstande skal opfylde en række betingelser for at kunne få udbetalt en varmecheck i den supplerende ansøgningsrunde. Alle husstande, der søger inden for de otte uger og lever op til kravene, vil være berettiget til udbetaling af varmechecken. Der er således ikke tale om et først-til-mølle-princip.

Lovens udformning giver desuden ikke Energistyrelsen mulighed for at foretage individuelle skøn, der rækker ud over nedenstående kriterier:

Husstanden har ikke fået udbetalt en varmecheck i 2022. Husstanden skal i denne sammenhæng forstås som de personer, som var registreret til samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022 (baseret på udtræk fra CPR pr. 1. april 2022).

Husstandens samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Oplysningerne er baseret på udtræk fra skat pr. 1. april 2022 for årsopgørelse 2020, og husstanden defineret som de personer, som var registreret til samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022.

Husstandens bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse tre varmekilder:

– Naturgas.

– Fjernvarme med høj gas- og/eller elandel (Se lovens § 3, stk. 1 nr. 2 og 3, samt bilag 1.)

– Elektricitet (Det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde) medet elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.

– Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021 var gas, fjernvarme fra et af de udvalgte fjernvarmenet eller elektricitet med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.

Alternativt skal der dokumenteres en fejlregistrering af BBR-varmekilde pr. 1/1-22, som ikke kan henføres til husstanden selv.
Sagsbehandlingen af ansøgningerne sættes i gang i takt med, at ansøgningerne modtages. Udbetalingen af varmechecks forventes løbende fra april og frem, men vil også afhænge af sagsbehandlingstiden for den samlede mængde ansøgninger, som Energistyrelsen modtager.

Ekstra nemt at søge om varmecheck for lejere

En række lejere fik ikke udbetalt varmecheck i den automatiske udbetaling, fordi der var fejl i deres udlejeres BBR-data. For disse borgere gælder det, at det er deres boligselskab eller privat udlejer, der har ansvaret for at holde BBR-oplysningerne opdaterede.

Energistyrelsen har i samarbejde med en række boligselskaber arbejdet for en simpel ansøgningsmodel for de pågældende boligselskabers lejere for at gøre det så nemt som muligt at søge om varmecheck. De pågældende lejere vil kunne søge varmecheck uden at dokumentere deres varmekilde, da boligorganisationen har indsendt dokumentation for, at husstanden lever op til lovens betingelser for varmekilden. Det vil samtidig betyde en hurtigere sagsbehandling og udbetaling af varmechecken.

Sådan foregår ansøgningen

– I ansøgningsportalen kan du se din husstands data, som er indhentet fra Skat, BBR og CPR. Hvis du er uenig i data fra Skat og BBR, skal du kunne dokumentere andre data ved at uploade dokumentation. Her er det igen afgørende, hvordan data var på de bestemte skæringstidspunkter.

– For enkelte husstande har der ikke kunne indhentes data for varmekilden. De manglende data kan uploades i ansøgningsportalen.

– Personer, som er fritaget digital kommunikation, kan søge via en blanket, der findes på varmecheck.dk. Alternativ kan man rette henvendelse til sit lokale borgercenter og spørge om hjælp eller ringe til varmecheckens tlf. support. Det samme gør sig gældende, hvis man søger på vegne af andre.

Europas elmarked har ikke brug for en revolution, men en evolution

0

Historisk høje elpriser har fået EU til at råbe vagt i gevær, og tirsdag har Kommissionen vedtaget en grundlæggende reformering af det europæiske elmarked. Dansk Industri, der repræsenterer den samlede danske energisektor, ser positivt på forslaget, der bevarer de nuværende mekanismer på markedet, som sikrer billigere energi.

I 2022 var de gennemsnitlige priser på strøm mere end dobbelt så høje som i 2021. De historisk høje elpriser har påvirket hele Europa, hvor husholdninger og virksomheder har lidt under konsekvenserne. Det har fået beslutningstagerne i EU til forhandlingsbordet for at finde løsninger, og det er mundet ud i en revision af det europæiske elmarked.

– De seneste 20 år har vi udviklet og høstet store gevinster på et velfungerende europæisk elmarked, der har givet os billig og grøn energi, et effektivt forbrug og ikke mindst forsyningssikkerhed. Energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt, og det er derfor vigtigt, at Kommissionen udvikler elmarkedet på en ansvarlig måde, fastholder investeringslysten i vedvarende energi og samtidig øger tempoet i den grønne omstilling, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Snarere end at revolutionere den måde elmarkedet fungerer på, foreslår Kommissionen en evolution, hvor man blandt andet vil øge brugen af mekanismer, der kan reducere voldsomme udsving i elprisen for både forbrugere og virksomheder. Et af disse instrumenter er de langsigtede fastpriskontrakter – de såkaldte Power Purchase Agreements – der sikrer en stabil elpris mellem køber og sælger i en årrække.

– Virksomheder og borgere har det seneste år oplevet konsekvenserne af de store udsving i elprisen. For at beskytte forbrugerne vil Kommissionen fremme brugen af frivillige fastpriskontrakter på strøm. Det er et klart pletskud fra Kommissionens side, da det vil stabilisere elprisen. Samtidig fastholder man den markedsbaserede tilgang, som også fremover vil give den private sektor et incitament til at investere i mere vedvarende energi, siger Troels Ranis.

I 2022 fik dansk erhvervsliv en ekstraregning på 46 mia. kr., som følge af stigningen i energipriserne. De høje energipriser blev udløst af mangel på gas i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine. Branchedirektøren advarer imod indgreb i markedet, der risikerer at gamble med Europas forsyningssikkerhed, som EU ellers tidligere har lagt op til.

– Elpriserne skød i vejret, fordi vi lige pludselig manglede gas. Det velfungerende elmarked har givet os stærke signaler om at spare på energien, som vi jo heldigvis er lykkedes ret godt med. Det har også øget villigheden til at udbygge produktionen af vedvarende energi i Europa, så vi er mindre afhængige af gas og anden energiimport udefra, siger Troels Ranis.

– Der er ikke behov for uigennemtænkte quick fix-løsninger såsom et loft på elpriserne. Det risikerer nemlig at gamble med vores forsyningssikkerhed. Vi bør i stedet se på langsigtede løsninger, der beskytter energiforbrugerne mod prischok, og her er langtidskontrakterne en rigtig god idé, siger Troels Ranis.

Ny undersøgelse: Trods økonomisk krise holder forældre fast i børnenes lommepenge

0
Foto: AVISEN

På trods af den nuværende økonomiske situation holder et stort flertal fast i at give deres børn lommepenge. Det er kun fornuftigt, mener børne- og ungechef i Danske Bank.

Den økonomiske krise har i høj grad haft indflydelse på danske familiers forbrug og hverdagsøkonomi. Mange oplever at måtte spare, hvor spares kan, og at udgifter på alt fra dagligvarer til el, gas, vand og varme er steget eksplosivt.

Selvom det er blevet dyrere at være dansker, holder forældrene dog fast i lommepengene til deres børn. I en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Danske Bank svarer hele 74 % af de adspurgte forældre, at den økonomiske usikkerhed ikke har haft indflydelse på deres barns lommepenge.

Det glæder Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank:

– Mange familier har det seneste år mærket privatøkonomien stramme til som følge af den økonomiske krise, men heldigvis kan vi se, at et af de sidste steder, forældre skærer i budgetterne, er i lommepengene til deres børn. Det er positivt, fordi lommepenge er et af de helt centrale elementer i at lære gode pengevaner på lang sigt, siger hun.

Ifølge hende er gode pengevaner afgørende for at opnå økonomisk ansvarlighed og tryghed gennem resten af livet.

– Forskning i børns pengevaner viser, at ”øvelse gør mester”, og derfor handler lommepenge ikke så meget om selve beløbet, men om, at man som barn får ansvar for og erfaringer med sine egne penge. Lommepenge er altså én af de vigtige byggesten, der kan gøre dig økonomisk ansvarlig senere i livet, forklarer hun.

Den økonomiske krise gør børn bekymrede for familiernes økonomi

Undersøgelsen viser også, at en tredjedel af forældrene oplever, at den økonomiske situation har gjort deres børn bekymrede for familiernes økonomi. Dette bekræfter de bekymringer, som børnene tidligere på året gav udtryk for i en undersøgelse, som YouGov foretog for Danske Bank i januar. Her svarede 50 % af de adspurgte børn og unge mellem 10-17 år, at den økonomiske situation i verden gør dem bekymrede for deres forældres økonomi.

Anne Juel Jørgensen opfordrer derfor danske forældre til at være opmærksomme på at tale med deres børn om penge og økonomi – uanset familiens egen økonomiske situation.

For selvom den økonomiske usikkerhed og stigende priser ikke nødvendigvis har betydet, at ens familie har haft svært ved at betale regningerne eller har måttet foretage benhårde prioriteringer, kan bekymringerne alligevel sive ned til familiens yngste.

– Børnene opfanger lynhurtigt, hvis der er bekymringer i luften, hvad enten det er pengeproblemer i deres egen familie, blandt klassekammerater eller noget, som de hører om i medierne. Det bedste du kan gøre for at holde dine børn trygge, er at tale med dem om penge – selvfølgelig på en måde, som er tilpasset deres alderstrin, forklarer Anne Juel Jørgensen.

Ny bog skal hjælpe forældre med at tale med deres børn om penge og privatøkonomi

Ifølge Anne Juel Jørgensen kan der være flere årsager til, at forældre i dag ikke taler nok om penge og privatøkonomi med deres børn. Nogle forældre mener ganske enkelt, at penge ikke er et emne, der egner sig til at blive drøftet med børn, mens andre mener, at man skal vente til, at børnene er teenagere, før de skal lære om økonomi.

– Det er sådan set et misforstået hensyn, når forældre siger, at de ikke giver deres børn lommepenge, fordi de ikke synes, at børnene skal bekymre sig om penge fra en tidlig alder. For forskning viser, at vores pengevaner grundlægges allerede fra treårs-alderen, så jo tidligere du begynder med at tale med dine børn om penge, jo større er sandsynligheden for, at de bliver i stand til at forstå den økonomiske virkelighed, de er en del af, og dermed udvikler økonomisk ansvarlighed på sigt, forklarer hun.

Anne Juel Jørgensen udkommer med bogen ”Giv dit barn gode pengevaner” på forlaget Lindhardt & Ringhof mandag den 13. marts i forbindelse med Pengeugen. I bogen kommer Anne med en række gode og håndgribelige øvelser og råd til, hvordan forældre kan inddrage og tale med deres børn om pengeforhold.

– Der skal i virkeligheden meget små anledninger til for, at man kan få penge ind i samtalen med sine børn, men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Jeg håber, at min bog kan hjælpe med at gøre hverdagsøkonomi til et naturligt samtaleemne mellem forældre og børn på linje med lektier og legeaftaler, slutter Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank.

Tante’s Have solgt

0
Krukker er in og i Tante's Have er der et væld af muligheder. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Den kendte planteskole og havecenter, Tante’s Have, på Skærbækvej i Fredericia er solgt til BilligBlomst.

– Det er med både glæde og vemod, at vi kan fortælle, at Tante’s Have er solgt. Det er blevet til 20 gode år i Fredericia. Sidste åbningsdag bliver lørdag d. 10/6-2023. Vi har solgt til BilligBlomst, der overtager pr. d. 1/7-2023, skriver Conny Fredsholt og Michael Rasmussen fra Tante’s Have på virksomhedens hjemmeside. De fortsætter:

– Vi har selvfølgelig fortsat planter til haveprojekterne gennem foråret, hvor sommerblomster m.m. også er en del af dette. Der vil samtidig være gode rabatter på udvalgte varegrupper. Følge med her på siden.

BilligBlomst har butikker 10 steder i Danmark, blandt andet i Kolding. BilligBlomst begyndte egentligt som et engros-firma, der solgte frugt og grønt. Efter en del efterspørgsel udvidede de med salg af billige planter, først i en begrænset periode om foråret, til i dag at være en kæde med nu 11 butikker.

16-årig sigtet for vold mod politi og personale på Kolding Sygehus

0
POLITI. Mandag formiddag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til Kolding Sygehus i forbindelse med en urolig patient. Episoden fandt sted klokken 11.58. Arno Rindal Pedersen...

Millionløft til turismen i Kolding

Politibetjent ramt af knivstik

0
POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende...

Spirituspåvirket bilist fik sin bil beslaglagt efter baglæns påkørsel

0
KRIMI. Søndag klokken 12.34 blev Sydøstjyllands Politi kaldt til et færdselsuheld i krydset mellem Jens Holmsvej og Fynsvej i Kolding. Her havde en bilist,...

Uheld på E45 skaber lange køer mellem Kolding og Vejle

0
TRAFIK. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej giver søndag eftermiddag lange køer for bilister mellem Kolding og Vejle. Ifølge Vejdirektoratet er det strækningen fra...

Politiet: Intet grundlovsforhør efter biljagt i Kolding og Fredericia

0
POLITI. Sydøstjyllands Politi har søndag givet en opdatering på sagen om den voldsomme eftersættelse, der fandt sted lørdag aften den 13. september gennem Kolding...

Bil væltede om på hovedet i Kolding – kvinde slap umiddelbart uden skader

0
KRIMI. Søndag morgen blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til en opsigtsvækkende hændelse på Eliassensvej i Kolding, hvor en bil lå omvendt på taget foran...