Ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder

0

Trekantområdet er afsæt for nyt ambitiøst program om bæredygtig omstilling for mere end 4.000 danske produktionsvirksomheder.

Den danske produktionssektor gemmer på et gigantisk potentiale. Udviklingen af bæredygtige og cirkulære produkter og værdikædesamarbejder er vejen til et bedre miljø og klima, men også til nye markeder og konkurrencekraft. Industriens Fond griber muligheden med et langsigtet og eksperimenterende program.

Gennem lokalt forankrede og specialiserede ‘labs’, der hjælper virksomheder med at udvikle og teste bæredygtige løsninger, adgang til nye netværk, 1:1 ekspertrådgivning og kompetenceudvikling gennem konkrete værktøjer, skal 4.250 danske produktionsvirksomheder – svarende til ca. 40.000 jobs – skal virksomhederne i 2030 have omstillet store dele af deres forretning i en bæredygtig retning

Det er ambitionen og tilgangen i det nye program Afkobling 2030, der efter et pilotprojekt i 2022, nu udvides markant til otteårig indsats, hvoraf Industriens Fond har afsat 32 mio. til de første to år.

– Vi kan se, at dansk industri belaster vores klode mere og mere, og samtidig møder virksomhederne stigende krav fra kunder og lovgivning. Pilotprojektet bekræftede os i, at Afkobling 2030 kan noget helt nyt, når det handler om at løse de udfordringer – bl.a. at klima- og miljøhensyn skal integreres centralt i forretningsudviklingen, siger Anders Ziegler Kusk, programleder for bæredygtig produktion, Industriens Fond. Han tilføjer:

– Derfor er vores ambition nu sammen med en stærk partnergruppe at hjælpe danske produktionsvirksomheder med at styrke deres position i en verden, hvor evnen til at skabe værdi gennem bæredygtighed har afgørende betydning for konkurrenceevnen.

Virksomhederne i Trekantområdet er klar til omstilling

I programmets to første år er der særligt fokus på Trekantområdet. Området er med sin koncentration af 2.784 produktionsvirksomheder et oplagt sted at sætte ind.

– Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum med mere end 40.000 industrijobs. Derfor ser vi det som helt naturligt, at vi går forrest i den bæredygtige transformation af industrien, der er nødvendig af hensyn til både den fortsatte konkurrencekraft og de globale klimamål, siger Morten Rettig, direktør for Trekantområdet Danmark.

Iris Group afdækkede med rapporten “Industriel konkurrencekraft i Danmarks produktions- centrum” i juni 2021, at 82 procent af virksomhederne i Trekantområdet forventer, at klima og krav fra omgivelserne om lavere CO2-udledning i høj eller nogen grad vil påvirke dem. Dertil forventer 96 procent af alle virksomhederne i høj eller nogen grad at skabe innovation.

Virksomhederne i området har altså den helt rette indstilling til for alvor at komme i gang med den bæredygtige omstilling.

– Industrien er omdrejningspunktet for den stærke vækst, der gennem årtier har været i Trekantområdet. Efter finanskrisen vendte industrien i området nedturen til en optur gennem innovation, fleksibilitet og nye samarbejder. Vi står nu i en klimakrise – hvor industrien igen skal vende krisen til ny konkurrencekraft gennem grøn omstilling og bæredygtige forretningsmodeller. Til inspiration for hele Danmark, siger Morten Rettig.

Virksomhed: ”Vi får brug for hjælp”

HL repro er en af de virksomheder, der deltog i pilotprojektet sidste år. De ønsker også at deltage i Afkobling 2030, siger Thomas Hartvigsen, CDO Development Manager:

– Vi er motiveret til at deltage i programmet, fordi vi har svært ved at finde de sidste procenter i CO2-reduktionen. Vi vil gerne være neutrale inden 2030. Vi har taget de lavthængende frugter. Nu står vi overfor de store udfordringer, hvor vi ikke kender løsningerne. Vi skal innovere endnu mere, prøve noget nyt, lave nogle fejl, indgå i nye partnerskaber, gøre ting vi ikke har gjort før og sætte det i en ny kontekst. Og vi får brug for hjælp.

Programmets overordnede sigte er netop at hjælpe virksomheder med at ’afkoble’ deres produktion og omsætning fra ressourceforbrug:

– Industriens samlede klima- og miljøbelastning skal reduceres. Det er en bunden opgave – uanset hvordan det går med den økonomiske vækst. Det er det, som kaldes absolut afkobling. Men hvis det skal lykkes, skal bæredygtighed helt ind i hjertet på den enkelte virksomheds strategi og forretningsmodel – og helt ud i produktionen og værdikæderne. Det er den mission, vi arbejder på i Afkobling 2030, forklarer Line Poulsen, Mission Director for Afkobling 2030, DDC – Dansk Design Center.

Fremtidssikring af virksomheder og klima

Projektet er det første af sin slags. Ambitionen om at omstille en hel sektor og gøre det på en eksperimenterende og fleksibel måde, hvor indsatsen løbende tilpasses virksomhedernes behov, er unik. Det gælder også tidsrammen, som med sine otte år reelt gør det muligt at arbejde grundigt og langsigtet med virksomhederne og deres udfordringer.

– Hvis vi skal indfri produktionssektorens miljø-, klima- og forretningsmæssige potentialer, skal vi samarbejde på andre måder og med andre tidshorisonter, end vi plejer. Vi præsenterer derfor ikke et fast format, som virksomhederne skal deltage i. I stedet tilpasser vi forløb og tilbud til deres behov, og vi hjælper også med implementering efterfølgende, siger Morten Rettig, direktør, Trekantområdet Danmark.

En virksomhed er fx i gang med en bæredygtig omstilling, hvis de kortlægger deres værdikæde, omlægger deres produkt- og forretningsmodel, så den bliver bæredygtig og måske ligefrem cirkulær, udvikler og tester nye bæredygtige løsninger på tværs af deres værdikæde, og opkvalificerer deres medarbejderes kompetencer indenfor bæredygtighed. Alt det får virksomhederne hjælp til i de lokalt forankrede og specialiserede labs.

De første virksomheder forventes at gå i gang med programmet i foråret 2023.

Fakta om programmet

Industriens Fond har bevilget 32 mio. kr. til programmet til og med 2024 med en ambition om at bruge op til et trecifret millionbeløb frem mod 2030.

Programmet drives af følgende partnere: DDC – Dansk Design Center, Trekantområdet Danmark, Alexandra Instituttet, DANDY Business Park, Teknologisk Institut og FORCE Technology.

Målet for programmet frem mod 2030 er: At 650 virksomheder har taget markante skridt på vej mod absolut afkobling, og derudover at 3.600 virksomheder har langt konkrete planer for deres bæredygtige omstilling og taget den rådgivning og de værktøjer, programmet stiller til rådighed i brug. I de første to år er der særligt fokus på Trekantområdet, fordi der netop i dét område er en særlig høj koncentration af virksomheder i programmets målgruppe.

En virksomhed er i gang med en bæredygtig omstilling, hvis de fx kortlægger deres værdikæde, omlægger deres produkt- og forretningsmodel, så den bliver bæredygtig og måske ligefrem cirkulær, udvikler og tester nye bæredygtige løsninger på tværs af deres værdikæde, og opkvalificerer deres medarbejderes kompetencer indenfor bæredygtighed. Alt det får virksomhederne hjælp til i de lokalt forankrede og specialiserede labs.

Hvad er absolut afkobling?

Afkobling handler om sammenhængen mellem økonomisk vækst og klima- og miljømæssig påvirkning. Absolut afkobling betyder, at den relevante klima- og miljøbelastning bliver mindre, uanset at virksomhedens omsætning bliver større. Eller med andre ord, at virksomhederne belaster naturen mindre i absolutte tal. Relativ afkobling betyder, at kurven for klima- og miljøbelastning blot stiger langsommere end kurven for økonomisk vækst.

Mangel på svejsere i den grønne omstilling: SDU-forskere får 13 millioner til at udvikle robot, der kan løse problemet

0

Et nyt forskningsprojekt på Center for Large Structure Production (LSP) på Syddansk Universitet har fået en bevilling på godt 13 millioner kroner til at udvikle en mobil robotkran, der bl.a. kan svejse. Sådan én kan nemlig blive nødvendig, hvis vi skal nå i mål med udbygningen af grøn energi fra havvindmøller.

De rager mere end 250 meter op i luften og er på størrelse Storebæltsbroens pyloner. Vingerne er godt 100 meter lange. Og så kan en enkelt af dem i løbet af et år producere strøm til op imod 20.000 husstande.

Kæmpevindmøller.

Frem mod 2050 skal der sættes 10.000 af de allerstørste vindmøller op i Nordsøen. Som minimum. Det besluttede Danmark, Holland, Belgien og Tyskland sidste år.

Men konventionelle havvindmøller skal stå på fundamenter på havbunden, og når efterspørgslen på møllerne stiger, skal der også laves flere og flere og stadig større fundamenter. Der er derfor behov for at øge produktionen markant.

Det har forskerne på SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) sammen med deres partnere tænkt sig at gøre noget ved. Nu har de også fået 13,3 millioner fra Energistyrelsens udviklingspulje, EUDP, til det.

Mangel på svejsere
Forskerne vil i samarbejde med Inrotech, der laver svejserobotter, og Bladt Industries, som laver fundamenter til havvindmøller, udvikle en ny type robot, der kan svejse i 15, 20 og måske endda helt op til 50 meters højde.

Sådan en er der i den grad brug for, lyder det fra Bladt Industries, for der er massiv mangel på svejsere i industrien.

– Vi har svært ved at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, og det er derfor, vi skal automatisere så meget, som vi overhovedet kan. Der kommer stadigvæk til at være behov for dygtige smede og svejsere i fremtiden, men vi når ikke helt i mål uden automatisering, siger Nis Hansen, der er ledende svejseingeniør hos Bladt Industries.

– Vi har heller ikke faciliteterne til at udvikle og afprøve nye teknologier, fordi vi skal bruge al den plads, vi har, til vores produktion. Det er også derfor, vi er så glade for at indgå i det her projekt, tilføjer Henrik Victor Hansen, fabrikschef i Bladt Industries.

Afgørende for grøn omstilling
Robotten vil kunne gøre produktionen af vindmøllefundamenter både hurtigere og billigere og dermed blive en vigtig brik i den grønne omstilling. Det siger Hans Jørgen Brodersen fra Energy Cluster Denmark.

– I den grønne energi omstilling haster det med at nedsætte tiden fra projektidé til produktion og igangsættelse af den kæmpe opskalering, der er brug for, hvis vi skal nå i mål med klima- og energiindsatsen, siger Hans Jørgen Brodersen.

Energy Cluster Denmark er som klyngeorganisation for energisektoren involverede i projektet, ligesom Odense Robotics er det for robotindustrien.

– Lykkes vi med at udvikle og indsætte store automatiserede mobile robotløsninger med multiværktøj, der kan præcisionssvejse og samle megakonstruktioner som vindmølletårne, fundamenter og de store energianlæg, kan vi bedre klare både opskaleringen og den tidshorisont, vi arbejder op imod, siger Hans Jørgen Brodersen.

Modelbaseret kontrolsystem
Men udviklingen af robotten bliver ikke nogen helt nem opgave, forklarer professor Christian Schlette fra SDU.

Han er leder af LSP, der fokuserer på at automatisere produktionen af store konstruktioner, blandt andet vindmøller og skibe, ved hjælp af robotteknologi.

– Svejsning ser måske groft og enkelt ud, men det er i virkeligheden et meget præcisionskrævende stykke arbejde. Og det bliver ikke nemmere af, at du er 15, 20 eller 50 meter oppe, fordi strukturer og kraner i den højde bevæger sig, siger Christian Schlette.

Robotten kommer derfor til at bestå af en mobil platform nederst. Oven på den kommer der en kran. Og øverst på kranen sidder så en robotarm med et svejseværktøj. På den måde er der tre bevægelige dele, som kan kompensere for både for egne bevægelser og bevægelser i stålkonstruktionerne.

– Men det kræver selvfølgelig, at de tre dele er synkroniserede, siger Christian Schlette.

– Den eneste måde, vi kan gøre det på, er ved at lave et modelbaseret kontrolsystem baseret på en matematisk model for, hvordan materialerne og alle delene opfører sig, som vi så sætter ind i robotten, så den ved, at hvis noget bevæger sig på en bestemt måde, så skal den reagere på den og den måde.

Mange anvendelsesmuligheder
Der findes allerede svejserobotter, der kan svejse store konstruktioner højt oppe over jorden. Men der er flere udfordringer med de eksisterende teknologier, fortæller Christian Schlette.

– De eksisterende løsninger er nødt til at være meget store og derfor også dyre. Man sætter for eksempel svejseværktøj på portalkraner eller på løftetårne. Tit bliver de også lavet specifikt til én type produkt eller opgave, og de er fikserede et bestemt sted. Vores platform bliver mobil og kan bruges flere forskellige steder, siger professoren.

Han bakkes op af Thomas Bøgner, der er salgschef hos Inrotech:

– Vi er stolte af at være en del af dette spændende projekt med SDU, hvor vores samarbejde endnu en gang beviser videreudvikling af svejseteknologier.

Robotten kommer imidlertid også til at kunne bruges til mange andre ting end lige netop svejsning.

– Du kan sætte alle mulige andre værktøjer på den og for eksempel bruge den til at male, slibe eller skære, ikke bare i energisektoren, men også i byggebranchen, siger Christian Schlette.

Målet er, at robotten står færdig og klar til brug, når forskningsprojektet er afsluttet om 3,5 år.

Fakta
– Udviklingen af en mobil robotkranplatform har fået 13.339.485 kroner i støtte fra EUDP.
– Den skal udvikles af forskere på SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) i samarbejde med Bladt Industries, der også bliver slutkunden, Inrotech, der står for svejsedelen, Odense Robotics, der vil stå for at involvere robotindustrien, og Energy Cluster Denmark, som vil trække energisektoren med ind i projektet.
– I første omgang skal robotten bruges til at svejse fundamenter til vindmøller på havet – både de såkaldte monopiles, der består af en stor stålcylinder, som sættes ned i havbunden, og de såkaldte jackets, der er en mere åben konstruktion i stil med tårne til højspændingsledninger.
– En betragtelig del af omkostningerne ved produktion af vindmøller går til svejsning, og samtidig er der mangel på kvalificerede svejsere. Robotten kan altså blive særdeles vigtig for den grønne omstilling.

LAKOR indgår samarbejde med Stenbanken

0

LAKOR og medejeren Emil Midé Erichsen er gået ind i et nyt projekt med en fælles ambition om at genoprette havmiljøet i danske fjorde og bugter, der lige nu er ret presset. Projektet hedder Stenbanken i Kolding, som handler om at indsamle en masse donerede sten og i første omgang etablere et nyt stenrev i Lillebælt ved Kolding Fjord.

Stenrev er vigtige levesteder for mange dyr og planter i havet, men desværre er mange stenrev forsvundet over tid pga. tidligere stenfiskeri.

– Dengang kendte vi måske ikke til deres betydning for havmiljøet og diversiteten af liv omkring dem – det gør vi i dag, og derfor skal vi arbejde på at reetablere naturen, tilføjer Emil. I stenrev lever bl.a. muslinger og tang og stenrevene giver fisk og fiskeyngel et godt skjulested med føde. Det nye stenrev i Lillebælt vil derfor være et første og vigtigt skridt på vejen mod at genetablere havmiljøet og biodiversiteten i Kolding Fjord og Lillebælt.

I samarbejde med Henning Bech-Larsen, som står for Stenbanken i Kolding, vil vi forsøge at løfte opgaven om at være med til at skabe mere biodiversitet og liv i Kolding fjord.

PROJEKT MED SENTIMENTAL VÆRDI

LAKOR har en særlig forbindelse til Kolding fjord, da de fleste medejere er født og opvokset i Kolding, hvor mange fisk er hevet op i løbet af deres barndom. LAKORs designer Lasse Kornum har brugt megen af sin barndom ved Kolding Fjord, og især de steder hvor stenrevene netop skal anlægges. Derfor har han en helt speciel tilknytning til projektet:

– Jeg elsker havet og det står desværre ret sløjt til under havoverfladen i de danske farvande. Stenbanken er et projekt der kan gøre en stor positiv forskel, men som samtidig kræver relativt få ressourcer at realisere, fortæller Lasse Kornum.

LAKOR har derfor kreeret et design, som kommer på en T-shirt, mulepose og plakat i begrænset oplag, der skal være med til at skabe opmærksomhed og økonomisk støtte til projektet. Disse kan købes på lakor.dk. Plakaten vil være signeret af både Lasse Kornum og Emil Midé Erichsen. Al overskud doneres til Stenbanken.

VIGTIGHEDEN FOR LIV I DE DANSKE BUGTER OG FJORDE

– Livet i Kolding Fjord og andre dele af Lillebælt er meget påvirket af ydre forhold, som gør at biodiversiteten har det rigtig skidt” fortæller Henning, og forsætter: ”forekomsten af fisk som f.eks. torsk er voldsomt påvirket af tilstanden i farvandet, og især de mindre fisk mangler skjulesteder, hvor de kan vokse til uden at blive spist af de mange prædatorer i området. Et stenrev vil give småfisk og fiskeyngel gode skjulemuligheder.

Mange steder er man allerede i gang med at kopiere stenbanken i Kolding, hvilket også er håbet med samarbejdet: – Vi håber, at samarbejdet kan være med til at rejse opmærksomhed omkring vores fælles passion, og bidrage til at skabe et økonomisk fundament for vores fremtidige engagement, siger Henning. Håbet er også, at fremtidige fisketure i Lillebælt kan give samme glæde og fangst, som for 25 år siden, og at vi kan overlevere fjorde og bælter til næste generation i en ordentlig tilstand.

Politikere gør ikke mere ved partileders uberettigede tilskud

0
Foto: AVISEN

Medlemmerne af Præsidiet er enige om, at Folketinget ikke skal foretage sig yderligere i sagen om Alex Vanopslaghs medlemsbolig. Lederen af Liberal Alliance fik uberettiget tilskud til dobbelt husførelse og en lejlighed stillet til rådighed af Folketinget.

Folketingets Præsidium har på et møde den 21. marts 2023 afsluttet sin behandling af henvendelsen om sagen om Alex Vanopslaghs (LA) brug af en medlemsbolig.

Søren Gade. Foto: AVISEN

– Vi har i Præsidiet haft en grundig drøftelse af sagen, og vi er enige om, at Folketinget ikke skal foretage sig yderligere, siger Folketingets formand Søren Gade.

Det daværende Præsidium afsluttede en lignende sag i 2015 med at tage til efterretning, at det pågældende medlem frasagde sig en medlemsbolig og tilbagebetalte godtgørelsen for dobbelt husførelse for den periode, hvor medlemmet ikke var berettiget til en medlemsbolig.

– De to sager ligner hinanden, og vi har lagt vægt på, at de blev afsluttet med samme resultat, siger Søren Gade.

Præsidiet satte sagen på dagsordenen, efter at Peder Hvelplund (EL) tirsdag den 14. marts 2023 skrev til Folketingets formand med baggrund i pressens behandling af sagen om Alex Vanopslaghs medlemsbolig.

I sin henvendelse bad Peder Hvelplund Præsidiet tage stilling til, hvorvidt der var grundlag for at anmelde Alex Vanopslagh til politiet for hans uretmæssige brug af en bolig, som Folketinget havde stillet til rådighed.

– Der er gode principielle grunde til, at Folketinget er – og generelt bør være – meget tilbageholdende med at indgive politianmeldelse mod et medlem af Folketinget. Det hænger bl.a. sammen med, at det også er Folketinget, der – hvis der i en sag eventuelt måtte blive rejst tiltale – skal tage stilling til spørgsmålet om samtykke til tiltalen. Det følger af grundlovens regler om parlamentarisk immunitet, siger Søren Gade.

40-årig kørte overfor rødt og var skyld i færdselsuheld

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 40-årig mand fra Vonsild kørte mandag morgen overfor rødt, og det resulterede i et færdselsuheld.

Uheldet skete på Haderslevvej i Kolding ved Circle K, hvor den 40-årig mand kom kørende i nordlig retning på Vonsildvej mod Haderslevvej.

Manden kørte overfor rødt, hvorefter han kørte ind i en anden personbil, da han ville lave et venstre sving mod Søndre Ringvej.

Den anden part, der var impliceret i uheldet, er en 41-årig kvinde fra Kolding, som efterfølgende blev kørt til tjek på skadestuen.

Personbil fik knust rude

0
Foto: Pixabay

I en parkeret personbil har fået knust bagruden.

Episoden er sket på Storegade i Lunderskov mellem søndag klokken 15:30 og frem til mandag klokken 07:05 oplyser vicepolitiinspektør fra Patruljecenter Syd, Mikkel Ross.

Minilæsser stjålet fra byggeplads

0
Foto: Pixabay

Fra en byggeplads er der i weekendens løb blevet stjålet en minilæsser.

Tyveriet er sket fra en byggeplads på Munkevænget i Kolding mellem fredag klokken 14:00 og frem til klokken 09:00.

Minilæsseren, der er stjålet, er en Giant 452, og fra den er der fjernet en GPS.

Havneselskab med bedste årsresultat nogensinde

0
COO Morten Højrup, CEO i Taulov Dry Port A/S Jesper Gemmer, CEO i ADP A/S Rune D. Rasmussen og CFO Michael Overgaard Andersen

ADP fortsætter væksten og leverer i 2022 selskabets bedste årsresultat nogensinde med rekordhøj vækst i både omsætning og indtjening. I et år med en markedssituation præget af større usikkerhed som følge af stigende inflation og et energimarked i forandring leverer ADP’s samlede kerneforretning i 2022 på et historisk højt niveau. Flere forretningsområder leverer tocifrede vækstrater i tonnagen. Den fortsatte historiske vækst tydeliggør ADP-havnenes store betydning for vækst og jobskabelse for ejerkommuner og for samfundet som helhed.

Med en samlet omsætning på 195,8 MDKK svarende til en fremgang på 10,2% og et tilfredsstillende driftsresultat (EBITDA) på 94,2 MDKK, som er 6,6% bedre end i 2021, bliver 2022 et historisk godt år. Driftsresultatet er eksklusive værdireguleringer på ejendomme.

Det meget tilfredsstillende 2022-resultat indstilles til godkendelse på ADP-generalforsamlingen den 28. marts 2023.

ADP leverer i 2022 et resultat efter skat på 106,1 MDKK mod et 2021 resultat på 104 MDKK. Resultatet efter skat indeholder værdiregulering på selskabets investeringsejendomme.

Den samlede godsomsætning på havnene i Nyborg og Fredericia ender på 8,2 mio. tons gods mod 7,6 mio. tons i 2021, hvilket er en vækst på 7,9 %.

Styrket markedsposition og all-time high på containere

De seneste års vækstinitiativer og igangsatte investeringer har styrket ADP’s markedsposition med nye forretningsområder, stigende godsmængder, en ejendomsportefølje i hastig udvikling samt en fremtidssikret havneinfrastruktur. ADP har i 2022 mærket effekten af havnenes store betydning for Danmarks forsyningssikkerhed og for opretholdelse af forsyningskæderne for produktions Danmark i en tid med stigende uforudsigelighed på flere markeder.  

Med vores havnekapacitet, vanddybde, udstyr, faciliteter samt dedikerede medarbejdere på havneterminalerne har vi håndteret rekordhøje volumener på ADP-havnene, hvor især containere og fast-bulk har ligget på et meget højt niveau igennem året.

Fast bulk har leveret en samlet vækst på 22,9 % svarende til 270 tusind tons. Med en fremgang på 113 tusind tons svarende til en vækst på 22,2 % leverer agribulk et væsentligt bidrag hertil.

Containerforretningen har igennem hele året ligget på et ”all time high” niveau og sætter endnu en rekord med 110.646 TEU mod 104.284 TEU i rekordåret 2021, svarende til en stigning på 6,1 %.

– Vores samlede kerneforretning har leveret på et ekstraordinært højtniveau, hvor både helårs effekten af udlejningsaktiviteterne i Taulov Dry Port og rekordhøje godsmængder inden for flere forretningsområder som containere, agribulk og biobrændsel bidrager til det historisk gode resultat. De rekordhøje volumener på havneterminalerne igennem 2022 er en påmindelse om, at ADP-havnene spiller en vigtig rolle i samfundet, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S og fortsætter:

– På trods af at 2022 har været et år med stor usikkerhed i den kommercielle værdikæde, finansiel ustabilitet med stigende renter og urealiserede tab på værdipapirer, er det rigtigt fornuftigt, at vi leverer det bedste årsresultat nogensinde. Vores medarbejdere har – ligesom under de to foregående Corona-år – skulle vænne sig til en ny situation, hvilket har krævet en ekstraordinær holdindsats af alle medarbejdere.

Udvikling af havneinfrastruktur med stor respekt for nærområder

Den kommende havneudvidelse i Fredericia og den fortsatte udvikling af Taulov Dry Port – med det store fokus på bæredygtighed og klimahensyn i ejendomsinvesteringerne – er med til at fremtidssikre kapaciteten til fremtidens vækst, miljørigtige transportformer og den grønne omstilling. Udviklingen af ADP-havnene er tænkt ind med stor respekt for nærområder.

ADP’s havne ligger i vækstområder, og den historiske vækst i både omsætning og indtjening viser havnenes store betydning som drejeskive for vækst, udvikling og jobskabelse i ejerkommuner og nærområder.

I ADP’s bestyrelse er der stor tilfredshed med årets resultat, og Bestyrelsesformand Erik Østergaard udtaler i forbindelse med selskabets årsresultat:

– Bestyrelsen glæder sig over, at ADP leverer endnu et historisk godt resultat med høj vækst i omsætning og et særdeles solidt driftsresultat. ADP har aldrig stået stærkere som et moderne havne- og infrastrukturselskab, og med årets erhvervspris 2022 i Fredericia modtog alle i ADP en velfortjent anerkendelse for de gode resultater. Planlagte investeringer i den kommende havneudvidelse i Fredericia og skalering af dry port konceptet giver et potentiale for yderligere vækst til gavn for nærområder og ejerkommuner i de kommende år. En stor tak til ADP’s medarbejdere og ledelse for en ekstraordinær indsats i 2022 og samtidig en stor tak til ADP’s aktionærer for det gode samarbejde, siger Erik Østergaard.

Næstformand for bestyrelsen, Borgmester i Fredericia, Steen Wrist, glæder sig også over det flotte resultat og den gode udvikling:

– Der er ingen tvivl om, at vi med ADP og Fredericia Havn har en enorm drivkraft i udviklingen af Fredericia. Specielt det store fokus på den grønne omstilling – bl.a. med udviklingen af Taulov Dry Port – er med til at tiltrække nye virksomheder og styrke Fredericia som transport- og logistikknudepunkt. En stor ros til alle medarbejderne hos ADP, der er nøglen til, at selskabet endnu engang leverer et historisk godt resultat i en svær tid.

ADP’s bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen, medlem af Fredericia Byråd og formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune er meget tilfreds med årets resultat:

– ADP genererer et meget flot driftsoverskud på 94,2 MDKK og dermed igen udbytte til aktionærerne, men endnu vigtigere er det, at ADP er med til at skabe arbejdspladser og bidrage til en grønnere fremtid til gavn for borgerne, bl.a. med etablering af PtX-infrastruktur. Vi skal i Fredericia turde gå forrest med den grønne omstilling til gavn for hele Danmark, og her er ADP bestemt også et forbillede.

FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen

0

FN’s klimapanel (IPCC) har i dag sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.

Den globale opvarmning har allerede alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden. Enhver stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører til mere ekstremt vejr og øger risikoen for f.eks. tab af biodiversitet, fødevaresikkerhed og menneskeliv.

Det konkluderer FN’s Klimapanel, IPCC, der netop har offentliggjort en synteserapport samt et kort sammendrag til beslutningstagere – Summary for Policymakers (SPM) – der sætter punktum for den sjette hovedrapport.

– Videnskaben taler sit klare sprog. Den globale gennemsnitstemperatur stiger, hvilket allerede i dag har omfattende og irreversible konsekvenser for kloden og os mennesker – både vores sikkerhed og vores materielle værdier, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter:

– FN’s Klimapanel gør det klart for beslutningstagerne, at vi kender løsningerne til at modvirke klimakrisen, men understreger, at der skal handling til nu – tidlig indsats kan betale sig, sen handling straffes hårdt.

FN’s Klimapanel understreger, at den globale udledning af drivhusgasser skal mindskes markant, hvis Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader, helst 1,5 grader, i forhold til før-industrialiseringen skal overholdes.

– FN’s Klimapanel udtrykker det voksende hastværk meget tydeligt. Der er en kløft mellem løfterne om reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser fra verdens lande, og de reduktioner der skal til for at indfri Parisaftalens målsætninger. Desuden er der ikke harmoni mellem de reduktioner, der trods alt er indmeldt, og dem, som på nuværende tidspunkt faktisk er implementeret. Rapporten fastslår, at der skal højere globale ambitioner til, hvis vi skal imødegå nogle af de voldsomme fremtidige konsekvenser af klimaforandringerne, afslutter Adrian Lema.

Adrian Lema er netop hjemvendt fra Schweiz, hvor han som leder af den danske delegation har været med til at godkende rapporten, der koger mange tusinde siders videnskab ind til en bouillonterning for beslutningstagere. IPCC’s Sjette Hovedrapport er et omfattende værk og det videnskabelige fundament under DMI’s klimavidenskabelige rådgivning af regeringen. Rapporten danner grundlag for fremtidens klimapolitiske beslutninger verden over og vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem i tiden.

Udvalgte budskaber fra IPCC’s Synteserapport

Menneskets udledninger fører til opvarmning, havniveaustigning og mere ekstremt vejr
Menneskers udledninger af drivhusgasser har ubestrideligt ført til global opvarmning, så den globale overfladetemperatur i 2011-2020 var 1,1 °C højere end i perioden 1850-1900. Stigning i havniveau er uundgåeligt i århundreder, måske endda årtusinder pga. den fortsatte opvarmning af dybhavet og afsmeltning af iskapper. Som følge af stigning i havniveau vil hændelser, der nu forekommer én gang hvert århundrede i år 2100 forekomme årligt ved flere end halvdelen af de steder, hvor vandstand måles.

Global opvarmning har alvorlige konsekvenser for mennesker og for kloden
Fortsatte udledninger vil lede til stigende global opvarmning, og enhver decimal, temperaturen stiger med, vil intensivere sammenfaldende farlige klima- og vejrhændelser. Globale temperaturstigninger forøger risikoen for, at arter uddør og for irreversible tab af biodiversitet i økosystemer. Nogle af de konsekvenser, der øges i den nærmeste fremtid, er varme-relateret sygdom og dødelighed, oversvømmelser i kystområder og et fald i fødevareproduktion i nogle regioner.

Muligheder for klimatilpasning begrænses af opvarmning
Der har været fremgang i planlægning og implementering af klimatilpasning i alle sektorer og regioner med dokumenterede fordele og varierende effektivitet. Tilpasningsmuligheder, der i dag er rentable og effektive, vil blive begrænset og mindre effektive med stigende opvarmning. Med stigende opvarmning vil nogle tilpasningsmuligheder nå sine begrænsninger, og for at undgå fejlslået tilpasning skal tilpasning være langsigtet og tværgående.

Dybe og hurtige reduktioner kræves for at overholde Parisaftalen
De reduktionsmål, landene har meldt ind til UNFCCC inden COP26, vil føre til en temperaturstigning på 2,8°C i år 2100. Det kræver større investeringer end de nuværende at nå klimamålene på tværs af sektorer og alle regioner.Globale drivhusgasudledninger skal toppe senest i 2025 og reduceres med 43 pct. i 2030 for at nå i mål med en maksimal temperaturstigning på 1,5°C i 2100.

Vedvarende energi er omkostningseffektivt
Investeringer i fossile brændsler er stadig større end investeringer i reduktion af udledninger og klimatilpasning tilsammen. Mange reduktionsmuligheder bliver stadig mere rentable. Fra 2010–2019 har der været et fald i enhedsprisen på solenergi på 85 pct. og vindenergi på 55 pct. Store reduktionsbidrag med lave omkostninger kommer fra sol, vind, energieffektivisering og metan.

Netto-nuludledninger er nødvendige og fossile brændsler skal udfases
Global netto-nuludledning af CO2 er nødvendig i midten af dette århundrede for at holde opvarmningen under 1,5°. Netto-nuludledning af CO2 i energisektoren kræver bl.a. en substantiel reduktion og minimal brug af fossile brændsler (uden CCS), CCS for tilbageblivende fossile brændsler, CO2-frie elsystemer, udbredt elektrificering, energibesparelser og -effektivisering, samt alternative energimuligheder.

Klimahandling og globale udviklingsmål hænger sammen
Acceleration i klimahandling og -tilpasning er en nødvendighed for bæredygtig udvikling og har store fordele i forhold til at opnå de globale udviklingsmål. Uden hastige, store og vedvarende globale udledningsreduktioner og acceleration i tilpasningsløsninger vil tab og skader fortsætte med at stige, og negative konsekvenser vil ramme de fattigste og mest sårbare befolkninger hårdest.

Fakta | Synteserapporten

Synteserapporten fra FN’s Klimapanel er et ca. 80 siders koncentrat af de tre delrapporter fra 2021-2022, som delegerede fra IPCC’s medlemslande i den forgangne uge har forhandlet på plads til et sammendrag på blot 34 sider. Synteserapporten, marts 2023, sammenstiller og opsummerer viden fra tre delrapporter og tre specialrapporter, der tilsammen udgør Sjette Hovedrapport.

Ny klimarapport fra IPCC: Hovedpunkter og vurdering fra klimaprofessor Sebastian Mernild

0
Sebastian Mernild prorektor

FNs klimapanel, IPCC, er kommet med en ny klimarapport, som igen beskriver, hvor galt det står til med klimaet. Hvad står der i rapporten, og hvad kan vi bruge den til? Klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på IPCCs sjette rapport, giver her sin vurdering.

Siden 1990 har FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, med 5-7 års mellemrum udsendt klimarapporter, og nu er den seneste udkommet; den sjette synteserapport. Som synteserapport opsummerer og sammenstiller den de tidligere delrapporters vigtigste fund og giver en tværfaglig præsentation af årsagerne til klimaforandringerne, effekten af dem og forslag til løsninger og virkemidler.

Sebastian Mernild, klimaprofessor, leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på rapporten, svarer her på spørgsmål:

Spørgsmål: Hvilke pointer vil du fremhæve fra rapporten?

Svar: For det første, at den globale opvarmning vil fortsætte. Rapporten forudser en stigning på 1,5 grader inden starten af 2030’erne, og det er nyt i forhold til sidste rapport, der vurderede, at det ville ske på et tidspunkt mellem 2021 og 2040.

For det andet noterer jeg mig, at hver gang den globale temperatur stiger med en halv grad, vil det medføre mærkbare ændringer i vejret. Det er fx ”meget sandsynligt”, at ekstrem varme bliver hyppigere. Det vurderes som ”højst sandsynligt”, at ekstrem nedbør bliver hyppigere.

For det tredje, at den globale udledning af drivhusgasser er blevet større i løbet af de sidste 10 år, og at opvarmningen foregår med en hidtil uset hastighed set over 2000 år. Den globale overfladetemperatur i 2021-2022 er blevet 1,1 grad højere end i 1850-1900. Det er utvetydigt, at opvarmningen skyldes udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter.

For det fjerde, at der er tale om opvarmning af både atmosfæren, havene og landjorden.

Dette er blot eksempler på, hvordan vores klimasystem har ændret sig, og hvad vi forventeligt vil se i årtierne, der kommer. Der er ingen tvivl om, at vi dels skal handle hurtigt og effektivt politisk, dels skal have sat mere skub på implementeringen af teknologier, og at vi skal udvikle nye teknologier. Drivhusgasserne skal reduceres eller fanges og lagres. Hvis ikke, kender vi meget vel klimakonsekvenserne i årtierne, der kommer.

Spørgsmål: Står der noget i sjette synteserapport, som vi ikke vidste i forvejen?

Svar: Forrige rapport vurderede, at vi ville ramme en temperaturstigning på 1,5 grader på et tidspunkt mellem 2021 og 2040. Det tidspunkt bliver med den nye rapport rykket frem til starten af 2030’erne. Vi står altså i den situation, at vi i løbet af de næste 10 år må forvente en stigning på 1,5 grader, og dermed udfordres Paris-aftalen. Det er ret interessant. Med Paris-aftalen aftalte 196 lande at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Den grænse vil meget snart blive overskredet.

Spørgsmål: Hvad kan vi bruge rapporten til?

Svar: Rapporten er en opdatering og fremlægning af den seneste videnskab, hvor der også trækkes paralleller på tværs af tidligere IPCC-rapporter. Opdateringerne skal anvendes frem mod de kommende politiske forhandlinger i COP-regi. Denne rapport er vigtig, når det kommer til at give vores politikere og beslutningstagere en forståelse for klimaets udvikling.

Spørgsmål: Hvordan tror du, klimaet har det om 50 år?

Svar: Om fem årtier vil vi leve i en varmere verden. En verden med flere klimaekstremer og med et stigende havniveau. Geografisk vil vores klode være udfordret; nogle områder vil være markant tørrere og andre markant vådere. Det vil være en udfordring for folk at bo de pågældende steder. Det er noget, vi skal vænne os til.

16-årig sigtet for vold mod politi og personale på Kolding Sygehus

0
POLITI. Mandag formiddag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til Kolding Sygehus i forbindelse med en urolig patient. Episoden fandt sted klokken 11.58. Arno Rindal Pedersen...

Millionløft til turismen i Kolding

Politibetjent ramt af knivstik

0
POLITI. En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende...

Spirituspåvirket bilist fik sin bil beslaglagt efter baglæns påkørsel

0
KRIMI. Søndag klokken 12.34 blev Sydøstjyllands Politi kaldt til et færdselsuheld i krydset mellem Jens Holmsvej og Fynsvej i Kolding. Her havde en bilist,...

Uheld på E45 skaber lange køer mellem Kolding og Vejle

0
TRAFIK. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej giver søndag eftermiddag lange køer for bilister mellem Kolding og Vejle. Ifølge Vejdirektoratet er det strækningen fra...

Politiet: Intet grundlovsforhør efter biljagt i Kolding og Fredericia

0
POLITI. Sydøstjyllands Politi har søndag givet en opdatering på sagen om den voldsomme eftersættelse, der fandt sted lørdag aften den 13. september gennem Kolding...

Bil væltede om på hovedet i Kolding – kvinde slap umiddelbart uden skader

0
KRIMI. Søndag morgen blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til en opsigtsvækkende hændelse på Eliassensvej i Kolding, hvor en bil lå omvendt på taget foran...