Region Syddanmark donerer værnemidler til Rotary i Ukraine

0

Region Syddanmark har 30. oktober 2023 indgået en aftale med Rotary i Ukraine om en donation af værnemidler, der er i overskud fra coronapandemien. Donationen på ca. 482 paller sendes nu afsted til Ukraine.

Mundbind, masker og beskyttelsesheldragter. Det er nogle af de værnemidler, som regionen har i overskud fra coronapandemien, og som nu via Rotary i Syddanmark og Ukraine doneres til arbejdet med at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine.

Det er regionsrådet, der tilbage i september godkendte, at der blev indgået en aftale med Rotary om en donation af de værnemidler, regionen havde i overskud, eller som har overskrevet deres udløbsdato. Værnemidlerne stammer fra pandemien, hvor regionen indkøbte et meget stort antal værnemidler både til den daglige sygehusdrift, test- og vaccinationscentre og til regionens lager, der skulle fyldes ekstra godt op, da ingen vidste, hvor længe pandemien ville vare.

Den endelige aftale, der blev indgået 30. oktober, omfatter ca. 482 paller med værnemidler til en indkøbsværdi af godt 34,6 mio. kr., som regionen nu donerer til Rotary i Ukraine.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) siger:

– Jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at donere værnemidlerne til Rotary i Ukraine, hvor vi håber, de vil kunne gøre en forskel i den svære situation, landet står i. Ifølge danske regler må værnemidler med overskredet udløbsdato ikke anvendes mere – heller ikke selvom de er i fin stand og ubrugte. Det er for eksempel tilfældet med 124 paller af mundbind på regionens lager, så det giver kun god mening, at vi fra regionens side har fundet en løsning, så værnemidler ikke går til spilde men i stedet kan doneres til Ukraine.  

Politisk forslag bag donationen

Regionen begyndte allerede i foråret i år at undersøge mulighederne for at sælge eller donere det overskud af værnemidler, der var tilbage fra coronapandemien.

Først forsøgte regionen at sætte mundbind og masker til salg via en e-auktion, men interessen for at købe værnemidlerne var meget begrænset. Derfor gik regionen, med godkendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, videre til den næste mulighed, som var en donation af værnemidlerne.

Det var Det Konservative Folkeparti i regionsrådet, der oprindeligt bragte forslaget om en donation til Ukraine på banen i regionsrådet. Forslaget blev derefter behandlet politisk i Udvalget for regional udvikling, før regionsrådet endeligt godkendte donationen i september.

Formand for Udvalget for Regional Udvikling Michael Nielsen (K) siger:

– Vi er rigtig glade for, at donationen til Ukraine er kommet i stand. Vi ved, at Rotary er en god og troværdig organisation at samarbejde med – og de har nogle gode samarbejdspartnere i Ukraine. Det giver kun god mening, at de værnemidler kommer til Ukraine, hvor de kan gøre en stor forskel, frem for at de står og samler støv på et lager her i Danmark.

Vil gøre stor gavn

Rotary Syddanmark henvendte sig som nogle af de første til regionen tilbage i foråret med et ønske om at modtage en donation til Rotary i Ukraine.

Peter Zinck, der er distriktsguvernør i Rotary Syddanmark, glæder sig over regionens donation og siger:

– Vi er utrolig glade for donationen. Vi gør alt, hvad vi kan gøre for at hjælpe i Ukraine, og hjælpen rækker endnu længere, når det er donationer, der er tale om. Helt konkret så kan de værnemidler, som ikke længere kan bruges i Danmark, stadig give stor glæde og gøre gavn i Ukraine, hvor de vil blive brugt af personale og medhjælpere, der skal hjælpe ofre for krigen i Ukraine.

Det er Rotary Syddanmark, der har ansvaret både praktisk og økonomisk for at få fragtet værnemidlerne til Ukraine. Rotary Syddanmark og regionen er nu i fuld gang med at koordinere, så værnemidlerne kan blive sendt afsted så hurtigt som muligt. 

Bilsalg i stor stigning

0

Bilsalget i oktober gik frem med 22 procent i forhold til 2022, hvilket svarer til den største fremgang i år 2023 hidtil. I samme periode blev salget af elbiler fordoblet.

Der var fart på bilsalget i oktober måned, hvor der blev indregistreret 13.233 nye personbiler. Det var 10.846 flere end i oktober 2022 og svarede dermed til en fremgang på 22 procent. Oktober måneds fremgang gjorde oktober til endnu en måned i rækken med fremgang i bilsalget i forhold til 2022.

En anden bemærkelsesværdig udvikling var blandt elbilerne, hvor registreringerne blev mere end fordoblet med en udvikling på 100 procent. De opladelige biler, elbilerne og plug-in hybriderne, udgjorde 47 procent af personbilsalget i oktober.

– Vi er glade og tilfredse med udviklingen i bilsalget. I starten af året skabte særligt rentestigninger og inflation bekymring for bilsalget, men vi kan konstatere, at danskerne har stor appetit på nye biler – og særligt elbiler. Det er meget positivt for den grønne omstilling, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Giv danskerne laderet

Salget af elbiler givet et stort behov for ladestandere. Året 2023 har budt på en stor fremgang for elbilerne måned for måned. I oktober 2022 opnåede Danmark en milepæl med 100.000 elbiler. I dag, godt et år efter, kører der over 176.000 elbiler på de danske veje. Udviklingen synes at fortsætte, hvilket skaber et stort behov for mere ladeinfrastruktur.

Ifølge Danmarks Statistik bor mere end 730.000 danske familier med bil i en bolig, hvor der ikke nødvendigvis er mulighed for fast parkering og etablering af egen ladeboks. Det er derfor vigtigt, at familierne sikres adgang til offentlige ladepunkter, da det er en væsentlig forudsætning for at sikre den grønne omstilling af bilparken. Derfor har De Danske Bilimportører foreslået at indføre ‘laderet’ for de mange danskere.

– Ønsket om flere elbiler i Danmark bliver vanskeligt at gennemføre, fordi der mangler ladestandere. Med vores forslag vil en borger med bopæl i fx en etagebolig, uden mulighed for egen parkering, kunne kræve af kommunen, at der skal opsættes ladestandere på offentlige parkeringspladser ved ejendommen, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

DI’s 2030-plan: Vi skal investere mere i fællesskabet

0
Administrerende direktør for Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen

Dansk Industri prioriterer i sin 2030-plan grøn udvikling, velfærd og et stærkere erhvervsliv gennem investeringer i flere medarbejdere, konkurrencekraft og forskning

– Der er meget på spil, og meget vi skal nå frem mod 2030. Derfor er det nødvendigt at vælge både til og fra, og det har vi gjort med stor omhu og med et skarpt øje på det fællesskab, som er Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Udfordringerne er mange både i Danmark og i forhold til verden omkring os. Derfor har Dansk Industri (DI) i sin 2030-plan både prioriteret at forbedre vores velfærdssamfund og at styrke dansk erhvervsliv, så vi kan klare os i konkurrencen og øge indtjeningen. Samtidig skal vi sikre en grøn omstilling, og at der er råd til det hele.

– Der er meget på spil, og meget vi skal nå frem mod 2030. Derfor er det nødvendigt at vælge både til og fra, og det har vi gjort med stor omhu og med et skarpt øje på det fællesskab, som er Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

DI har bl.a. prioriteret den grønne omstilling højt og vil i sin 2030-plan bruge tre gange så mange penge på grønne initiativer, som regeringen har afsat.

– Vi skal trække Danmark i en grønnere retning. Vi har vist verden, at vækst og store CO2-reduktioner kan gå hånd i hånd, og vi er førende på områder som vedvarende energi, energieffektivisering og biosolutions. Vi skal give virksomhederne de bedste forudsætninger, så vi kan lykkes med en global grøn omstilling, siger Lars Sandahl Sørensen.

Penge og hænder nok
Han og DI har også vægtet udviklingen af velfærdssamfundet.

– Et stærkt velfærdssamfund er en forudsætning for erhvervslivet og omvendt. Derfor er det afgørende, at vi sikrer en positiv udvikling af den offentlige sektor med mere frisættelse og mere kvalitet for den enkelte dansker. Det har vi brug for, siger DI-direktøren.

Han understreger dog, at intet af det kommer af sig selv, og det kræver både økonomi og arbejdskraft at lykkes med alt det, man gerne vil.

– Vi er ikke naive. Vi ved godt, at vi både skal have penge nok og hænder nok til at skabe et bedre samfund. Derfor foreslår vi bl.a. at gennemføre reformer, der samlet sikrer op mod 70.000 flere personer på arbejdsmarkedet, og vi vil prioritere skarpere i de offentlige udgifter, så vi kan frigøre 20 mia. kroner til kernevelfærd, siger Lars Sandahl Sørensen.

Ruste dansk erhvervsliv
En analyse viser, at virksomhederne og deres medarbejdere bidrager med skatter og afgifter for næsten 700 mia. kr. For det beløb kan man f.eks. betale alle udgifter til sundhedsvæsen, pleje og omsorg for vores børn, ældre, handicappede og socialt udsatte, hele folkepensionen og samtlige investeringer i bl.a. veje, skoler, plejehjem og forskning.

– Vi skal sikre, at erhvervslivet bliver ved med at udvikle sig. Vi skal ruste dansk erhvervsliv og styrke virksomhedernes modstandskraft, når omverdenen forandrer sig. Derfor er det nødvendigt at have skattevilkår og vilkår for forskning og udvikling, der tåler sammenligning med stort set alle andre lande, for den globale konkurrence er hård og bliver kun hårdere, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI peger bl.a. på en lavere selskabsskat, en offensiv industripolitik og bedre vilkår for generationsskifte og iværksætteri. Og så skal der fokus på forskningen.

– Vi skal skrue op for forskningen inden for områder som sundhed, naturvidenskab, klima, cybersikkerhed og kunstig intelligens. Fremtidens erhvervseventyr bliver skabt af den forskningsindsats, vi gør i dag. I tæt samspil mellem offentlige og private aktører, siger Lars Sandahl Sørensen.

Her foreslår DI bl.a. at løfte investeringer i forskning og udvikling (FoU) til 1½ pct. af BNP, og at virksomhederne skal have et permanent fradrag på 130 pct. for FoU-aktiviteter.

Åbne Atelierdage – Kunstnere byder indenfor

0

Den 11.-12. november kan alle nysgerrige og kunstinteresserede komme indenfor i hele 39 kunstnere og kunsthåndværkeres værksteder og atelierer, når Åbne Atelierdage for sjette år i træk byder på kunstoplevelser i hele Kolding Kommune.

Til Åbne Atelierdage kan du komme helt tæt på kunsten. Kunstnere og kunsthåndværkere i hele Kolding Kommune åbner dørene til deres atelierer og værksteder og giver besøgende mulighed for at se kunstnernes arbejde helt tæt på, opleve deres kreative processer og endda købe unikke kunstværker direkte fra kunstnerne.

Kolding Kommune har et rigt kunstnerisk miljø, som bliver synligt og let tilgængeligt til Åbne Atelierdage. Fra maleri, skulptur og assemblage til keramik, tekstil og glaskunst – der er noget for enhver smag. Og gratis adgang.

Et alsidigt og sprudlende kunstmiljø
Årets Åbne Atelierdage har igen i år stor tilslutning med 39 kunstnere og kunsthåndværkere der viser deres værker frem på 29 forskellige udstillingssteder spredt over hele kommunen.

– Åbne Atelierdage er et stort aktiv for vores kommune; lokale kunstnere får mulighed for at dele deres passion og deres værker med lokalsamfundet og borgerne får masser af spændende behind-the-scenes oplevelser. Jeg vil opfordre alle til at tage på ’kunsttur’ og opleve det alsidige og sprudlende kunstmiljø, der trives i vores kommune, udtaler Ole Martensen, formand for Kulturudvalget i Kolding Kommune.

Folder med information om kunstnerne
Kolding Kommune har i samarbejde med de udstillende kunstnere lavet en folder, der præsenterer alle kunstnerne og fortæller, hvor de udstiller. Folderen kan du finde på kulturinstitutioner og forskellige overnatnings- og spisesteder rundt om i kommunen. Du kan også se eller downloade den på www.kolding.dk/atelierdage.

Åbne Atelierdage afholdes i weekenden d. 11. og 12. november kl. 10-16 begge dage. Der er gratis adgang alle steder, hvor de deltagende kunstnere udstiller.

Åbne Atelierdage fakta

– Åbne Atelierdage fandt sted første gang i 2018.

– Åbne Atelierdage er skabt på initiativ fra lokale kunstnere.

– Åbne Atelierdage afholdes 11. og 12. november fra kl 10-16 begge dage, der er gratis adgang.

Tusindvis af danskere er påvirket af trafikstøj

0

Flere end en halv million danskere er påvirket af trafikstøj i deres bolig, og en stor del af dem kan samtidig mærke, at det har konsekvenser for deres sundhed. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.

I et lille land som Danmark, kan det være svært at finde et sted at bo, der ikke ligger tæt på større veje, hvor bilerne suser forbi i nærheden.

Men selvom det i mange større byer kan være svært at undgå lyden af trafikstøj i sin bolig, så kan lyden fra biler være til så meget gene, at det kan have en række negative helbredsmæssige konsekvenser som eksempelvis stress, uro og hovedpine.

I en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige, svarer hver femte dansker, at de er påvirket af trafikstøj i deres hjem, og af den gruppe siger næsten 20 procent, at det har negative konsekvenser for dem mentalt eller fysisk.

Ifølge fagchef for sundhed i Gjensidige, Louise Brix, er de sundhedsmæssige problemer, i forhold til at være udsat for trafikstøj, velkendte, og derfor bør man også være opmærksom på, om man reagerer negativt på det.

– Vi reagerer forskelligt på trafikstøj, men for dem, der er påvirket af det, kan det have nogle sundhedsmæssige konsekvenser som dårlig søvn og stress, der kan udvikle sig til mere endnu alvorlige problemer på sigt. Og derfor er det vigtigt at være opmærksom på sin krops signaler, siger Louise Brix.

Hun anerkender samtidig, at det både kan være svært at flytte trafikken og sin bolig, og derfor kan den mest nærliggende løsning være at se på, om der er mulighed for at foretage nogle ændringer inde i boligen i et forsøg på at mindske påvirkningen fra trafikstøjen.

– Det gælder så vidt muligt om at skærme sig selv fra støjen, mens man er i sit hjem. Og her kan det for nogle give mening at rykke soveværelset til den del af boligen, der er længst væk fra trafikken, ligesom tykke gardiner også kan være en mulig aflastning. Og så er det en god idé så vidt muligt at opsøge ro, når man er uden for hjemmet, siger Louise Brix.

Tre gode råd til at mindske påvirkningen fra trafikstøj

  1. Vinduer

Vinduerne er ofte en af de største kilder til, at trafikstøjen kommer ind i boligen. Her kan du enten skifte dem til nogle, der er tykkere og mere støjisolerende, eller du kan montere et tykt forsatsvindue på de eksisterende.

  1. Støjskærm

En støjskærm kan særligt være en god idé for de boliger med have, der ligger tæt på trafikken. I flere kommuner er det muligt at søge om tilskud til opsætning, og i mange tilfælde kan det være med til at reducere oplevelsen af støj betragteligt.

  1. Tag kontakt til kommunen eller relevante myndigheder

Hvis du selv føler dig negativt påvirket af trafikstøj, er der en god chance for, at det samme er tilfældet for dine naboer. I kan derfor sammen tage kontakt til kommunen eller myndighederne og gøre opmærksom på problemet, så I på den måde kan blive indtænkt, når der bliver planlagt støjreducerende tiltag.

Nyt CEPOS-forslag: Sådan kan politikerne indføre et ’bureaukrati-loft’ i praksis

0

CEPOS fremlægger nu for første gang et konkret politisk udspil til, hvordan Danmark får bugt med væksten i bureaukratiet

Hvis regeringen – som beskrevet i regeringsgrundlaget – vil lave en afbureaukratisering i det danske samfund, så er der nu hjælp at hente.

For CEPOS kommer nu for første gang med en færdig opskrift på, hvordan regeringen kan implementere en mekanisme, så man opnår det, som alle regeringer siden Anker Jørgensen har haft som mål: at få bugt med det omfattende bureaukrati i Danmark.

– I 1982 fremlagde Poul Schlüters firkløverregering ’Operation regelsanering’ med henblik på at komme bureaukratiet i Danmark til livs. Og siden har samtlige regeringer – hvad enten de har været røde eller blå – haft lignende programmer. Men det er ikke lykkedes. Regelmængden er tredoblet, og de færreste danskere sidder med en fornemmelse af, at bureaukratiet er væk. Det er en skam, for vi kan faktisk gøre noget reelt, siger Jonas Herby.

Jonas Herby henviser bl.a. til erfaringer fra British Columbia i Canada, hvor regeringen fik reduceret antallet af regler med 40 procent på bare tre år. Erfaringer, som Jonas Herby tidligere har gennemgået.

– Erfaringerne viser, at man kan gøre noget ved bureaukratiet, hvis man virkelig ønsker det. Men det kræver, at man har de rette værktøjer og den politiske vilje. Vi stiller nu værktøjet til rådighed, og så mangler vi egentlig bare, at politikerne tager det til sig og siger ’Nu gør vi det. Nu indfrier vi det ønske, som Poul Schlüter, Poul Nyrup, Anders Fogh, Lars Løkke og Mette Frederiksen alle har stået bag’, siger Jonas Herby.

Han peger på, at bureaukratiloftet kan øge den økonomiske vækst markant. Beregninger baseret på internationale studier viser, at ’stop for nyt bureaukrati’ har potentiale til at øge BNP med 58 milliarder kroner.

Politiet på spirituskontrol

0

Politiet afholder spiritus- og narkokontrol i forbindelse med “J-dag”. Kontrollerne løber fra fredag den 3. november til og med søndag den 5. november.

Igen i år afholdes de traditionsrige “Snefaldsfester” på mange restauranter og værtshuse landet over i forbindelse med “J-dagen”.
Politiet markerer frigivelsen af julebryggen med en landsdækkende målrettet indsats rettet mod spiritus-/narkotikakørsel. Indsatsen afholdes i dagene fra fredag den 3. november til søndag den 5. november 2023. Politiet vil være tilstede alle dage og udføre kontroller i anledning af frigivelsen af julebryggen.

Politiassistent ved Rigspolitiets Koncernkommunikation, Christian Berthelsen opfordrer derfor til, at man på forhånd aftaler, hvem der skal holde sig ædru og køre bilen hjem efter festlighederne, eller at man tager en taxa eller bus eller tog hjem.

– Vi må nok forvente, at se rigtig mange mennesker i gadebilledet henover weekenden med start fredag, simpelthen pga. frigivelsen af julebryggen. Sidste år så vi mange festglade mennesker, hvor der generelt var en rigtig god stemning, og det forventer vi også i år. Vi vil være synlige i gadebilledet og byde folk velkomne, og håber at de får en fantastisk aften, men også tænker sig om og lader bilen stå og trække cyklen hjem, udtaler Christian Berthelsen.

Ved den tilsvarende indsats i 2022 blev der landet over i løbet af 3 kontroldage sigtet 74 spirituspåvirkede førere, hvoraf 19 var involveret i færdselsulykker.

I 2022 blev 29 personer dræbt og 160 kom alvorligt til skade i spiritusulykker. Hovedparten af de, der kom til skade i en spiritusulykke, var selv påvirkede.

Set over de sidste 10 år er der generelt sket et fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i trafikuheld, hvor der har været alkohol involveret, hvilket er enormt positivt” udtaler Christian Berthelsen, “men for at vi kan fortsætte en positiv udvikling kræver det ikke alene politiets tilstedeværelse – det kræver at hele samfundet – os alle sammen – tager ansvar og hjælper til for at forhindre spirituskørsel”, fortsætter han.

– Gode råd for at forhindre spirituskørsel
– Aftal hvem der kører hjem – og så holder chaufføren sig ædru
– Brug offentlig transport – tag eksempelvis en taxa, bussen eller toget
– Se om du kan tale vedkomne fra at køre – alternativt tag nøglerne til bilen
– Tilbyd evt. overnatning
– Ring til politiet, hvis du har en mistanke om, at der køres spirituskørsel

Ny aftale redder ”Sig det til nogen” i Kolding

0

SF har netop indgået en aftale med en række partier om at fordele knap 900 millioner kroner til sociale projekter, og her lykkedes SF at redde det ambulante rådgivningstilbud Sig det til Nogen på Kolding Krisecenter. Tilbuddet stod til at lukke ved årsskiftet uden ny finansiering, og det er det eneste af sin art i Syd- og Sønderjylland og Fyn.

– Jeg er utroligt glad, for at det lykkedes på et hængende hår. Det er ikke nogen hemmelighed, at krisecenterets tilbud giver livsgivende behandling, som får voldsudsatte kvinder tilbage på rette spor. Vi havde ladt masser af sårbare kvinder i stikken, hvis Sig det til nogen i Kolding lukkede, fortæller Karina Lorentzen, landdistriktsordfører for SF og gruppeformand.

– Det er vigtigt, at der også er den slags tilbud uden for de største byer. Jeg kan ikke se for mig, at voldsramte fra Fyn eller Sønderjylland ville rykke sig til København eller Holstebro for at få hjælp. Derfor er det så vigtigt, der er tilbud lokalt, som ikke kun Kolding får gavn af. Men også nabokommunerne, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Karina Lorentzen har netop besøgt Kolding Krisecenter i mandags. Her gjorde særligt brugeren Bettinas historie indtryk på Karina.

– Betina fortalte om ni år med psykisk vold, isolation, kontrol og nedværdigelser. Hun er stærk, men havde klart brug for de samtaler, man får i ”Sig det til nogen”, for når man skrotter den voldelige part, skal man til at bygge sig selv op igen. Det kræver hjælp.

Sig det til nogen får 2 millioner kroner i 2024, 2025 og en million i 2026.

Politiet var talstærkt til stede til fodboldkamp

0

Størstedelen af de 3.110 tilskuere opførte sig, som de skulle, da FC Fredericia vandt 3-1 mod OB onsdag aften, men tilstedeværelsen af fem patruljer omkring Monjasa Park var nødvendig for at sikre afviklingen af kampen, hvor der skete flere ulovlige hændelser i og omkring stadion.

Der var lagt op til en fodboldfest i Fredericia. Spillerne for FC Fredericia sørgede for det gode indhold på banen, men det var ikke uden gnidninger udefra undervejs.

I løbet af første halvleg var der flere episoder. Midtvejs i første halvleg blev der antændt et batteri bag stadion, og op i luften kom fyrværkeriet. Det er naturligvis ulovligt, da det kun er lovligt at antænde fyrværkeri mellem den 27. december og den 1. januar. Flere borgere bemærkede larmen fra stadion, der ikke var tilskuerjubel, derimod fyrværkeri. Stadionspeakeren måtte til microfonen for at slå fast, at “brugen af pyroteknik var ulovlig”.

Røgbomberne, der blev kastet ind på stadion. Foto: AVISEN

En episode, der kan relateres direkte til OB’s fans, fandt også sted i første halvleg. Blå og hvide røgbomber blev kastet ind på Monjasa Park udefra stadion og dækkede den ene målende i hvid og blå kortvarigt, igen måtte stadionspeakeren på arbejde for at fortælle, at det var naturligvis var imod reglementet og ville medføre bødestraf og karantæne.

Gentagne gange i løbet af kampen kom OB’s fans også i fokus. Det startede med, at udeholdets fans kastede ølkrus på banen, hvilket stadionspeakeren gentagne gange gjorde opmærksom på ikke var tilladt, men uagtet meddelelsen fortsatte det.

Som kampen skred frem, var det ikke nok med at kaste med øl. Flere OB-fans havde fået nok af spillet på banen. Efter 52 minutter kunne de se deres hold være bagud 3-0, og det fik flere til at kaste deres OB-trøjer og halstørklæder ind mod banen i ren frustration. Igen gjorde stadionspeakeren opmærksom på, at det ikke var tilladt at kaste genstande mod banen.

Udenfor stadion efter kampen var det nær gået galt. En flok højtråbende OB-fans, der beskrives som værende i alderen 14-20 år, råbte: “Vi er OB, hvem er I?” mens de gik forbi FC Fredericias fanafsnit, da de var på vej ned mod deres bus, som skulle fragte dem hjem til Odense. Et kortvarigt slagsmål opstod som følge heraf, men grundet en hurtig reaktion fra politiet blev der lagt en dæmper på gemytterne. Politiet måtte følge fansene hele vejen til busserne, og undervejs i processen var flere fans, der spyttede på de biler, der holdt i kø, men også det fik politiet løst. De utilfredse OB-fans blev efterfølgende fulgt hen til deres bus af politiet.

Politiet var talstærkt til stede. Foto: AVISEN

Til stede ved Monjasa Park efter kampen var også en ambulance. Det var dog ikke som følge af uroligheder omkring stadion, men fordi OB’s anfører, Bjørn Paulsen, havde fået en hovedskade, som man vurderede kunne være en kraftig hjernerystelse. Kilder oplyser, at Paulsen, efter han blev skiftet ud, kastede op.

Skæld ud fra fans til OB-holdet

“Voksen skældud” til OB-spillerne og staben. Foto: AVISEN

En talstærk delegation af OB-supportere, der var rejst med til Fredericia, gav tydeligt udtryk for deres utilfredshed efter at have oplevet deres holds 1-3-nederlag mod holdet fra NordicBet Ligaen. Efter kampen fik OB’erne ned og takkede deres fans for opbakning, men det, som mødte dem, var en voldsom omgang skældud fra de mest inkarnerede fans.

Optagelser fra efter kampen viser, at spillerne måtte stå til ansvar over for deres tilhængere, mens føreren af den mest dedikerede del af fanbasen lod sin utilfredshed med indsatsen være kendt.

– Det her var under al kritik. Under al kritik. Og næste gang er det eneste vi vil se i hvert fald noget fight, noget vilje. Hvor er den mand? Hvor er den?, råbte OB’s capo (lederen, der typisk har en megafon på tribunen, red.)

Disse er de klare ord fra en videooptagelse, hvor man kan høre kritikken blive fremsat. “Vis noget vilje”, lyder et råb fra tribunen, hvorefter enkelte klapper anerkendende. Spillerne følger trop med en klappende hilsen.

Under hele denne opsang stod spillerne fra OB ubevægelige. Deres udtryk ligner dem af børn, der står midt i en alvorlig irettesættelse.

AVISEN har forholdt Sydøstjyllands Politi episoderne i og omkring Monjasa Park, men politikommissær Martin Frandsen oplyser på torsdagens pressebriefing, at der ikke er nogen hændelser på hans døgnrapport vedrørende kampen mellem FC Fredericia og OB.

Politi søger vidner i Outrup

0

Politiet har modtaget en anmeldelse om, at en mand er løbet efter en dreng

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om, at en ukendt mand onsdag aften løb efter en dreng ved Outrup Skole i Storegade i Outrup. Drengen løb væk og manden forsvandt ved hallen.

Syd- og Sønderjyllands Politi tager sagen alvorligt og har indledt en efterforskning. I den forbindelse beder politiet om borgernes hjælp. Har man været i området mandag aften mellem klokken 18.15 og 20.15 og gjort iagttagelser, der kan hjælpe politiet med at belyse sagen, så vil politiet gerne kontaktes.

Signalementet af den ukendte mand er meget sparsomt, men der er tale om en yngre mand.

Kan du hjælpe politiet med oplysninger, så ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

Forhandlet på under en uge: Ny kommuneaftale giver milliardløft

POLITIK. Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027. Aftalen løfter den samlede kommunale serviceramme med 3,3 milliarder...

Strid om fælles rengøring kogte over: Politiet tilkaldt til nabostrid

0
KRIMI. En nabostrid på Tvedvej i Kolding udviklede sig tirsdag eftermiddag så meget, at den ene part forsøgte at sparke en dør ind. Politiet...

Middelfart sikrer sig ungt bekendtskab fra 1. division

0
SPORT. Middelfart Boldklub har sikret sig endnu en profil til den kommende sæson. Klubben har skrevet en toårig kontrakt med 20-årige Frederik Møller, der...

Politiet ransagede bopæl i Christiansfeld: Fandt over 32 gram skunk

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi ransagede mandag en bopæl på Lindegade i Christiansfeld. Ransagningen fandt sted klokken 08.45. Politiet havde forinden indhentet en kendelse til at ransage...

Stoffer, manglende kørekort og uforsikret bil: Tre sager fra vejene i Kolding

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har inden for et døgn sigtet tre bilister i tre forskellige sager i Kolding Kommune. Den første sag var på Jens Holms...

Vejarbejde sender bilister mod Kolding Ø på omvej i denne uge

0
TRAFIK. Bilister, der kører sydpå mod Kolding, skal være ekstra opmærksomme i denne uge. Fra onsdag den 17. juni klokken 18.30 til torsdag den...